Oplevelsesmæssige naturværdier på Østmøn - Nationalparker

PROJEKTRAPPORT
1.7. Oplevede naturværdier
Arbejdsgruppen for Natur og Geologi
Oplevelsesmæssige naturværdier på
Østmøn
- en lokal registrering
___________________________________________________________________________
Sukkerfabrikken Kostervej 2 B, 1. - 4780 Stege - tlf. 55 82 65 97 - e-mail ems@sns.dk -
qke@sns.dk

Oplevelsesmæssige naturværdier på Østmøn
- en lokal registrering
Projektansvarlig: Esben Tind
Opgaveansvarlig: Lars Malmborg
___________________________________________________________________________
Sukkerfabrikken Kostervej 2 B, 1. - 4780 Stege - tlf. 55 82 65 97 - e-mail ems@sns.dk -
qke@sns.dk

Indholdsfortegnelse
1 Resumé................................................................................................................... 7
2 Forord .................................................................................................................... 9
3 Indledning............................................................................................................ 11
3.1 BAGGRUND .................................................................................................................................................... 11
3.2 FORMÅL ......................................................................................................................................................... 12
3.3 AFGRÆNSNING ............................................................................................................................................... 12
3.4 BEGREBSDISKUSSION ..................................................................................................................................... 13
3.5 METODE ......................................................................................................................................................... 14
4 Resultater ............................................................................................................ 17
5 Diskussion & analyse.......................................................................................... 25
5.1 RESULTATANALYSE ....................................................................................................................................... 25
5.2 FORHOLD TIL ØVRIGE REGISTRERINGER ......................................................................................................... 26
5.3 GRÆNSEDRAGNING FOR NATIONALPARKEN ................................................................................................... 26
5.4 ZONERING OG FREMTIDIG FORVALTNING ....................................................................................................... 27
5.5 FORMIDLING................................................................................................................................................... 28
6 Konklusion .......................................................................................................... 29
6.1 HOVEDKONKLUSIONER .................................................................................................................................. 29
6.2 PERSPEKTIVERING.......................................................................................................................................... 30
7 Litteraturliste...................................................................................................... 33
8 Bilag ..................................................................................................................... 35
5

1 Resumé
Et pilotprojekt i pilotprojektet. Sådan kan man beskrive denne undersøgelse af
oplevelsesværdier på Østmøn. Tilgangen er ny, fordi fokus er på oplevelsesmæssige
naturværdier frem for biologiske naturværdier og fordi udgangspunktet er det lokale
perspektiv frem for biologers registrering ud fra nationale eller internationale vejledninger.
Hovedformålet med undersøgelsen har da også været at komme med nye vinkler på
forvaltningen, hvor borgerne involveres i højere grad, og hvor der ikke alene fokuseres på
beskyttelse men også på benyttelse.
At der er tale om et pilotprojekt i pilotprojektet betyder også, at metoden skal videreudvikles,
hvis man ønsker at inddrage de oplevelsesmæssige værdier stærkere i forvaltningen fremover.
Og resultaterne skal på denne baggrund fortrinsvis ses som inspiration til at udvikle den
nuværende forvaltning.
Oplevelsesværdierne i 11 naturområder i søgeområdet, primært i kerneområderne, er
beskrevet gennem udfyldelsen af registreringsskemaer. 2 områder er beskrevet uden
registreringsskema. Registreringerne er foretaget af 9 medlemmer af arbejdsgruppen for natur
og geologi under Pilotprojekt Nationalpark Møn. 16 naturperlesvar fra en konkurrence
udskrevet af sekretariater for pilotprojekt Møn er i mindre omfang inddraget i diskussionen.
Undersøgelsen viser først og fremmest, at de registrerede områder er meget diverse, både i
forhold til natur og landskab og i forhold til oplevelsesværdier. Helheden og diversiteten er en
væsentlig del af oplevelsesværdien og udsigt fremhæves som en betydelig værdi. Kysten går
igen som en væsentlig oplevelsesværdi – i et samspil med de øvrige naturtyper. Hovedparten
af områderne har kun få besøgende, hvoraf flere er turister. Den primære brug er gå- og
cykelture samt naturobservation i bred forstand. De mere action-prægede aktiviteter er
nærmest fraværende. De fleste af områderne vurderes som robuste i forhold til friluftsliv og
kan tåle flere besøgende uden, at det reducerer de oplevelsesmæssige værdier. Enkelte
undtagelser findes dog. Der er generelt en meget begrænset formidling af områdernes værdier,
og i mange af områderne efterlyses anlæg af flere stier og flere steder også formidling. De
undersøgte områder vurderes primært som værende af lokal til regional værdi – også i
fremtiden.
En direkte effekt af registreringerne er, at deltagerne har fået en øget forståelse for hvad der
gør ’deres’ område specielt, og hvad der kan true og forbedre oplevelsesværdierne.
Registreringen kan dermed også ses som en lære- og erkendelsesproces, der er med til at
give medejerskab og øget naturforståelse.
Det vurderes, at undersøgelsen supplerer de øvrige undersøgelser i regi af pilotprojektet ved
at præsentere nogle andre værdier ud fra en lokal brugersynsvinkel. Her tænkes bl.a. på at
landskabet og naturområderne af mange opleves i mindre enheder end de beskrives i
landskabsanalysen, og i visse tilfælde overlapper de flere landskabskarakterområder. Samtidig
omfatter de beskrevne områder flere naturtyper, og de naturværdier, der opleves, er bredere
end de værdier, der beskrives i en traditionel naturregistrering. En registrering af de
oplevelsesmæssige værdier bør derfor ses i sammenhæng med de øvrige registreringer. Som
7

et supplement, der kan bidrage til en mere helhedsorienteret forvaltning, der målrettes mod at
bevare og udvikle både biologiske værdier og oplevelsesværdier.
Der er ikke konstateret konflikter mellem forslag til øgning af de oplevelsesmæssige værdier
og naturbeskyttelsesinteresser. Umiddelbart er der harmoni mellem de biologiske værdier
på Møn og de oplevelsesmæssige værdier. Dette med baggrund i at helheden, kysten, natur
og landskabsdiversitet og udsigt er væsentlige oplevelsesværdier og samtidig grundlag for
mange af Møns særlige biologiske og geologiske værdier. Samtidig er der ikke nogen entydig
sammenhæng mellem hvor, de oplevelsesmæssige og biologiske naturværdier findes.
At de Østmønske naturområder er meget diverse, og at det fortrinsvis er helheden, der giver
områderne oplevelsesværdi betyder, at forvaltningen også bør være meget bred i forhold til
målsætninger og valg af virkemidler.
En afgrænsning af en evt. kommende nationalpark bør tage i betragtning, at benyttelsen af
naturområderne meget vel kan gå på tværs af både landskabselementer, naturtyper og
habitater. Derfor bør viden om og vurderinger af brugen og oplevelsen af områderne indgå på
lige fod med biologiske og landskabsmæssige analyser, når der evt. skal foretages en
grænsedragning. Og forvaltningen bør også foregå i ’øjenhøjde’ med brugen af områderne –
forstået sådan, at der arbejdes i en geografisk skala, der svarer til den rekreative brug og
oplevelse. Disse betragtninger har også relevans i en evt. zonering af parken. Zoneringen bør
respektere og tage udgangspunkt i en konkret viden om benyttelsen og de oplevelsesmæssige
værdier. Kun herved kan der arbejdes konstruktivt med eventuelle konflikter mellem
benyttelse og beskyttelse.
Undersøgelsen viser også, at det er praktisk muligt i højere grad at inddrage borgerne på
en aktiv og progressiv måde i forvaltning og formidling. Derved udnyttes den viden, der
ligger hos lokale naturinteresserede. Samtidig giver det værdifuld viden om hvor og hvordan,
naturen bruges og opleves af dem, der bruger naturen til daglig. Drivkraften for en aktiv
deltagelse ser i høj grad ud til at være den rekreative benyttelse og oplevelsesværdierne.
I forhold til formidling foreslås det, at lokale naturbrugeres beskrivelse af de oplevelser, de
har i områderne, og den betydning områderne har for dem, kommer til at indgå i bl.a. foldere
og skiltning samt evt. som led i naturvejledernes eller lokale guiders arbejde. Hertil kommer,
at et videreudviklet registreringsskema kan benyttes i folkeskoleundervisningen.
En moderne naturforvaltning bør beskæftige sig med alle interesser på alle niveauer.
Involveringen af lokale brugere og betragtninger på oplevelsesmæssige naturværdier er
vigtige elementer. Der kan vanskeligt opnås en tilfredsstillende og målrettet forvaltning og
balance mellem beskyttelse og benyttelse uden denne involvering.
8

2 Forord
Undersøgelsen af oplevelsesmæssige værdier på Møn er igangsat af arbejdsgruppen for Natur
og Geologi under Pilotprojekt Nationalpark Møn.
Udarbejdelsen af registreringsskema såvel som denne rapport er gennemført i et samarbejde
mellem Esben Tind og arbejdsgruppen. Ansvarlig for sammenskrivning, analyse og
kortmateriale samt præsentation af dette er Esben Tind i henhold til kontrakt med Pilotprojekt
Møn. Opgaveansvarlig er Lars Malmborg, Storstrøms Amt.
Køer på Højholt arealer med Høvblege i baggrunden. Foto: Storstrøms Amt
9

3 Indledning
Registrering af eksisterende naturværdier samt vurderinger af trusler og potentielle
forbedringsmuligheder bør være er et centralt udgangspunkt for al naturforvaltning.
Naturværdier bør i denne sammenhæng opfattes bredt som alle de værdier, naturen tillægges
fra forskellige interessenter. Typisk forvaltes naturområder ud fra simple biologiske værdier
som bevarelse af enkeltarter eller særlige plantesamfund. De senere år forvaltes der også flere
steder ud fra biologiske værdikriterier som oprindelighed, kontinuitet, autenticitet og vildhed
(Nygaard et al, 1999; Århus Amt 2001). Men der er også nogle oplevelsesmæssige værdier
knyttet til naturen. Disse værdier har ikke hidtil været systematisk registreret og inddraget i
forvaltningen på Møn – og i Danmark som helhed. Især lokale uorganiserede naturbrugere og
deres viden om, brug af og ønsker til naturområderne har kun i ringe grad været inddraget.
Skov og Landskab (FSL) har gennem en årrække forsket i friluftsliv. Der er på denne
baggrund opnået et - om end ikke tilstrækkeligt - billede af hvilke og til en vis grad hvordan
naturområder bruges til friluftsformål. FSL har også foretaget præferenceundersøgelser i flere
skove. Hertil kommer, at amterne i begrænset omfang, og på et meget overordnet niveau, har
arbejdet med friluftsliv i regionplanlægningen. Kommunerne arbejder med rekreative anlæg
og friluftsliv, bl.a. gennem Agenda 21-arbejdet. Statsskovdistrikternes brugerråd har også
bidraget til forvaltningen, men primært som rådgivende organ. Der har kun i meget begrænset
omfang været ressourcer til proaktive tiltag i forbindelse med en systematisk forvaltning af de
oplevelsesmæssige værdier i regi af brugerrådene.
Arbejdsgruppen for Natur & Geologi under Pilotprojekt Nationalpark Møn har ønsket at
bidrage til en mere helhedsorienteret naturforvaltning, hvor de oplevelsesmæssige
naturværdier inddrages mere, og hvor det lokale kendskab og forhold til Møns natur indgår
stærkere. Det er bl.a. gennem en registrering af de oplevelsesmæssige værdier arbejdsgruppen
kan bidrage med tilvejebringelse og præsentation af væsentlig ny viden og nye vinkler på
naturforvaltningen.
Der er på flere måder tale om en pilotundersøgelse, og det er forhåbningen, at
registreringsmetoden kan videreudvikles og bruges i den konkrete planlægning og forvaltning
af en evt. kommende nationalpark på Møn.
Baggrund
Undersøgelsen af de oplevelsesmæssige værdier på Møn er sat i gang af arbejdsgruppen for
Natur & Geologi under Pilotprojekt Nationalpark Møn. Det indledende arbejde blev igangsat i
sommeren 2004. Motivationen har bl.a. været et ønske om at fokusere arbejdsindsatsen på et
område, hvor den enkeltes motivation, lokalviden samt forhold til naturen kunne udnyttes, og
hvor resultaterne kan supplere de øvrige undersøgelser, der er sat i gang (bl.a. COWI’s
naturregistrering og landskabsanalysen). Arbejdsmæssigt har det desuden passet at
gennemføre en del af undersøgelsen i en periode, hvor man afventede resultater fra de andre
undersøgelser.
11

Undersøgelsen skal på denne baggrund ses som et supplement til de øvrige undersøgelser, og
som et bidrag til pilotprocessen, som ikke kan udføres af andre end netop de lokale
naturbrugere.
Formål
Projektet er en registrering og vurdering af naturområder på Møn med særlige friluftsmæssige
naturværdier. Der er tale om en registrering og beskrivelse af lokalt kendte og værdsatte
naturområder.
Registreringen skal udmunde i en kortlægning og samlet oversigt over oplevelsesmæssige
værdier samt vurderinger af trusler og fremtidige udviklingsmuligheder – set ud fra et lokalt
perspektiv. Resultaterne vil være et vigtigt arbejdsgrundlag for arbejdsgruppen for Natur og
Geologi, hvor de er afgørende for gruppens endelige indstilling til styregruppen.
Registreringen skal kunne anvendes i forbindelse med et forslag til afgrænsning af en evt.
nationalpark samt til zonering i den videre forvaltning af parken.
Det er hensigten, at registreringen skal omfatte centrale værdier ved naturen, som almindelige
biologiske registreringer og kortlægninger ikke omfatter, men som har stor betydning for
brugen og oplevelsen af områderne. Sådanne oplevelsesværdier kan være af både visuel,
lydmæssig, duftmæssig og stemningsmæssig karakter. Hertil kommer områdernes historie,
tilstand, benyttelse samt trusler og udviklingsmuligheder set med lokale naturbrugeres øjne.
Registreringen vil derfor nuancere og supplere de øvrige registreringer i regi af pilotprojektet
og synliggøre eventuelle modstridende værdier og ønsker.
Registreringen giver desuden en viden om hvilke naturområder, der benyttes rekreativt, samt
hvordan de benyttes. Herunder hvilke delområder og geologiske/biologiske karakteristika, der
har særlige oplevelsesmæssige værdier – og ikke kun de kendte værdier af
national/international format. Et væsentligt formål med registreringen er at få natur- og
friluftsmæssige observationer, betragtninger, idéer og fortællinger kommunikeret videre i en
form og en kvalitet, så det kan indgå i forvaltningen.
Det er dermed også formålet at få lokal viden og ønsker repræsenteret i forvaltningen af Møns
natur og bidrage til en så helhedsorienteret forvaltning som muligt. Således kan der opnås en
større integration af frilufts- og naturforvaltningen og af den æstetiske/sanselige
(brugerorienterede) og analytiske (biologisk faglige) værdisætning af naturområder.
Registreringen har dermed som overordnet formål at bidrage til forvaltningen med to nye
perspektiver: Dels en lokal vinkel og dels en oplevelsesmæssig vinkel.
Afgrænsning
Registreringen er ikke opbygget til umiddelbar brug i forskningsmæssig henseende, men er
tænkt som et forvaltningsredskab. Derfor er der bl.a. begrænsninger i forhold til, hvor meget
man kan generalisere, sammenlignende analyser mellem registreringerne og mht. analyser i
forhold til brugertyper. Det har ikke været hensigten at identificere indikatorer for
naturkvalitet.
12

Der er ikke tale om en holdningsundersøgelse. Det er derfor vigtigt at påpege, at
undersøgelsen ikke siger noget om ønsker og holdninger til eventuelle større
naturgenopretningsinitiativer og større ændringer af natur og landskab. Undersøgelsen har
endvidere ikke til formål at udpege de mest benyttede eller værdifulde rekreative områder.
Udfyldelsen af undersøgelsesskemaerne er foretaget af medlemmer af arbejdsgruppen for
Natur og Geologi. Derfor er kun lokale perspektiver på de oplevelsesmæssige værdier
medtaget i undersøgelsen. Dermed har undersøgelsen afgrænset sig fra en bred dækning af
Møns befolkning og har ikke medtaget turister.
Endelig tager registreringen udgangspunkt i naturområder og grænseområder mellem
naturområder og landbrugsland inden for søgeområdet, og hvor offentligheden p.t. har adgang
Adgangsforholdene er formentlig også en del af forklaring på de mange kystlokaliteter i
registreringen. Undersøgelsen afgrænses dermed fra landbrugsarealer og hele landskaber.
Naturområderne karakteriseres dog ofte også med reference til omgivende ikke-naturarealer
mht. påvirkning og samlet oplevelsesværdi. Potentialet uden for eksisterende naturområder er
derfor heller ikke vurderet. Der har desuden ikke indgået undersøgelsesområder på havet
(men kyststrækninger er medtaget).
Naturvandring ved klinterne ud for Busemarke Mose. Foto Lars Malmborg
13

Begrebsdiskussion
Traditionelt arbejdes der meget snævert med begrebet naturkvalitet 1 i naturforvaltningen. Som
regel er begrebet knyttet til rent biologiske og/eller kemiske indikatorer og kriterier. Højest
indirekte er der indarbejdet rekreative forhold (f.eks. badevandskvalitet og laksefiskevand).
Tilsvarende er naturværdi 2 og udpegning af værdifulde naturområder oftest også baseret på
rent biologiske kriterier.
I denne rapport opfattes begreberne naturkvalitet og naturværdi bredere og fokus er på de
rekreative og æstetiske forhold. Registreringen beskæftiger sig med de værdier og kvaliteter
ved de undersøgte områder, som de personer, der har foretaget registreringen, tillægger dem.
Endvidere fokuserer registreringen på de oplevelser og de oplevelsesværdier 3 som de
registrerende personer har kunnet erkende og videreformidle gennem registreringsskemaet.
Vel vidende at en lang række af de registrerede og beskrevne værdier og kvaliteter af
umiddelbar æstetisk og sanselig karakter er stærkt relaterede til geologiske og biologiske
strukturer og forhold. Og som desuden er knyttet til den enkeltes viden og erfaringer (en eng
er måske særlig smuk og oplevelsesrig, hvis man ved, at der er sjældne orkidéer). På den
anden side kan også biologen synes en næringsberiget mælkebøtteeng er smuk. Og også vel
vidende at den enkelte registrants oplevelse og opfattelse af naturen og kvaliteterne og
værdierne knyttet hertil er utrolig kompleks. En kompleksitet som det ligger uden for denne
rapports rammer at analysere (se evt. Fulton et al., 2000).
Metode
Grundidéen er, at én eller flere naturinteresserede borgere på Møn registrerer og beskriver
oplevelsesmæssige værdier i de naturområder, som de bruger jævnligt og har et særligt
forhold til. Dette uden yderligere praktisk og teoretisk introduktion end en kort generel
diskussion og indføring i registreringens opbygning, baggrund og hensigt.
Registreringen er baseret på udfyldelsen af et skema (se bilag 1), der er udarbejdet af biolog
og PhD-stipendiat Esben Tind (RUC). Hovedsigtet har været at få beskrevet
oplevelsesmæssige værdier i naturområderne på en geografisk skala, der svarer til hvordan
områderne faktisk bruges i de daglige lokale friluftsliv. Teoretisk er kategoriseringerne af
naturværdier inspireret af Arler (1997). Der er lagt vægt på forholdsvis tilbundsgående og
personlige registreringer frem for en kortere registrering af mange områder.
Det har været hensigten at udarbejde et skema, som kan udfyldes uden de store biologiske og
geologiske videns-forudsætninger. Der er lagt vægt på forklarende tekster samt generelt at
holde skemaet simpelt og ikke for tidskrævende at udfylde. Skemaet er bygget op, dels som
afkrydsningsfelter og dels som kategoriserede rubrikker til egne beskrivelser. Indledningsvis
arbejdes der med beskrivelser af området samt oplevelser, efterfulgt af vurderinger og
betragtninger på muligheder og trusler.
Første udkast til registreringsskemaet er blevet testet af to medlemmer af arbejdsgruppen.
Efter enkelte justeringer er skemaet taget i brug. Der er udfyldt ét skema for hvert område.
1 Politikens nudansk ordbog: Kvalitet: et niveau for hvor godt noget er eller positiv egenskab
2 Politikens nudansk ordbog: Værdi: noget som er nyttigt, vigtigt eller efterspurgt
3 Politikens nudansk ordbog: Oplevelse: det at opleve noget; især om en hændelse som gør indtryk på én
14

Skemaerne er udfyldt af medlemmer af arbejdsgruppen for Natur og Geologi under
Pilotprojekt Nationalpark Møn i perioden september 2004 til januar 2005. Der har i alt
deltaget 9 arbejdsgruppemedlemmer i udfyldelsen af skemaerne. 2 kvinder og 7 mænd i
alderen 39 til 65. Hovedparten karakteriserer sig selv som særligt naturinteresserede. 2 er
primært i naturen på hesteryg og de øvrige besøger primært området til fods.
Hver person har meldt sig på et eller flere områder, som de har et forhold til og bruger
jævnligt til rekreative formål. Hvert område kan derfor være beskrevet af flere personer, men i
samme skema. En del af registreringen kan være baseret på det kendskab, man allerede har til
områderne, men er suppleret med besøg i felten – i grupper og/eller alene. Proceduren har
været, at der er en hovedansvarlig for hvert område (skema). Denne hovedansvarlige har
gennemført den første udfyldelse af skemaet og andre interesserede fra arbejdsgruppen har så
kunnet tilføje kommentarer (i praksis er dette dog kun sket i meget lille omfang). I andre
tilfælde har flere personer sammen besigtiget området og udfyldt skemaet sammen.
Skemaerne er indsamlet i regi af arbejdsgruppen (deadline 4/1-2005).
Områderne er udvalgt på baggrund af de deltagende personers interesser og
forhåndskendskab, samt hvad de tidsmæssigt har kunnet overkomme. Det har dog været
tilstræbt at få en så god dækning af pilotprojektets søgeområde som muligt. Dette er bl.a. gjort
ved, til arbejdsgruppemøderne, at indtegne de beskrevne områder på et stort kort samt, at der
er opfordret til dækning af specifikke områder.
Hvert område er indtastet i GIS (MapInfo). For hvert område er den fulde registrering vedlagt
(bilag 3). En oversigt findes i bilag 2.
I diskussions og analysekapitlet er resultaterne (16 svar) fra en konkurrence om beskrivelse af
naturoplevelser (naturperler) inddraget i diskussionen af oplevelsesværdierne. Desuden
vurderes resultaterne i forhold til andre centrale registreringer (COWI’s naturregistrering +
landskabsanalysen).
3.1.1 Metodediskussion
Der er søgt at opnå en balance mellem detaljeringsgrad og brugervenlighed. Vægten er
imidlertid lagt på at få detaljerede beskrivelser af få områder frem for korte beskrivelser af
mange områder. Det betyder bl.a. en mindre dækning af pilotområdet. Sammenholdt med en
helt åben og ukoordineret beskrivelse af oplevelser i et område (som naturperlekonkurrencen)
er denne registrering mere forvaltningsorienteret.
At der er tale om en (potentiel) fælles udfyldning af skemaer, har både fordele og ulemper.
Fordelene er, at man kan lære af hinanden, at flere tør, og at der kommer flere betragtninger
på samme område. Ulemperne er bl.a. at det bliver ekstra vanskeligt at analysere efter
brugertype og at registreringerne bliver mindre personlige. Kun to af skemaerne i denne
undersøgelse blev udfyldt af mere end én person.
Der er nogle metodiske begrænsninger i forhold til at foretage direkte sammenstilling af de
forskellige områder samt vurderingerne i skemaerne. Dette med baggrund i følgende
metodiske forhold:
15

Registreringerne er udført af forskellige personer
Der er væsentlige forskelligheder i detaljeringsgrad
Baggrunden for flere af vurderingerne i skemaerne er udfyldt med
varierende/begrænset biologisk/geologisk baggrundsviden
Dette er både undersøgelsens styrke og begrænsning. Styrke, fordi det netop er lokale
subjektive observationer og betragtninger undersøgelsen søger. Svaghed fordi flere af især de
naturrelaterede vurderinger i skemaerne ikke altid er funderet i en biologisk teori og erfaring.
Begrænsningen er, at resultaterne ikke uforbeholdent kan bruges i en værdiklassificering af
områderne samt, at resultaterne primært bør indgå som inspiration til forvaltningen og som
grundlag for videre undersøgelser.
Hertil kommer at der ikke er opnået en bred repræsentation af lokalbefolkningen i forhold til
køn, alder, erhverv, hvor de bor og ikke mindst naturbrugere. Bl.a. er turister ikke
repræsenteret. Fordelen ved at en mindre gruppe engagerede naturbrugere, der delvist har et
fælles udgangspunkt gennem pilotprojektet, har stået for registreringerne er, at resultaterne må
forventes at være mere forvaltningsmæssigt ’kvalificerede’ og lettere sammenlignelige. Fordi
personer med stærke interesser i og viden om naturområderne står for registreringen vil
oplevelsesværdierne, sammenlignet med en registrering baseret på tilfældigt udvalgte
registranter, være stærkt relateret til den viden, der er om naturen. Dette er atypisk ift. den
brede danske befolkning.
Vandrestien fra Møns Fyr langs klinten til Klinteskoven. Foto: Storstrøms Amt
16

4 Resultater
Der er indkommet 11 skemaer. Hertil kommer to beskrivelser der ikke er baseret på
registreringsskemaet. Skemaerne er forholdsvis uensartet udfyldt og flere tidligere versioner
af registreringsskemaerne er anvendt. Dette giver især lidt problemer i forhold til
udarbejdelsen af samleskemaerne (se nedenfor).
Forhåbningen fra start var en endnu bedre dækning af pilotprojektets søgeområde.
Registreringerne er koncentreret i kystnære områder, hvor der er offentlig adgang. Jydelejet,
Liselund, Klinteskoven og Klinten er nogle af de oplagte lokaliteter, der er fraværende i
registreringen.
Undersøgelsen viser (bl.a. ved opsamlingsdiskussioner i arbejdsgruppen), at:
De involverede personer har fået udvidet deres syn på og forståelse for områdernes
værdier og på hvad, de selv sætter særlig pris på
De beskrevne områder er alle meget diverse i forhold til landskab og naturtyper.
Diversiteten beskrives som en oplevelsesværdi.
De beskrevne områder er meget diverse i forhold til oplevelsesværdier
Oplevelsesværdierne spænder fra små hændelser til store udsigter og tilknyttede
historier. Udsigt beskrives direkte som en væsentlig værdi i 7 af registreringerne. I 2
indirekte. Kysten og sammenhængen med det øvrige landskab er et væsentligt element
i oplevelsesværdien
Der kan være særlige begivenheder eller karakteristiske elementer, som fremhæves,
men det er helheden i de enkelte områder, der giver oplevelsesværdien
Brugen af områderne er generelt meget ekstensiv og uden meget action-prægede
aktiviteter
Ingen områder opfattes som overrendt og 8 af områderne vurderes at have få
besøgende. 2 vurderes som havende få-middel og 1 vurderes at have mange
besøgende.
8 områder har turister som en væsentlig besøgsgruppe. 3 områder har ikke turister som
væsentlig besøgsgruppe. Kun et område bruges af (enkelte) organiserede grupper
8 områder vurderes at have lille belastning fra friluftsliv. 1 middel og 1 ikke for stor
9 områder vurderes at have lille sårbarhed over for friluftsliv, 1 middel og 1 meget stor
sårbarhed.
Kun 2 områder beskrives som sårbare over for øget friluftsliv og 9 af områderne
vurderes at kunne rumme øget friluftsliv uden at oplevelsesværdierne mindskes. Visse
hemmelige og potentielt sårbare områder er dog udeladt af registreringen
I 2 registreringer er der anført nuværende trusler (manglende naturpleje). 8 anfører
ingen umiddelbare trusler (4 anfører potentielle trusler)
I 9 områder er der ingen eller utilstrækkelig formidling af områdernes værdier. I 3
områder anføres der at være tilstrækkelig formidling
I 5 områder er der gode adgangsforhold/fremkommelighed, i 4 områder er der gode
forhold nogle steder, og i 2 områder er der dårlig/vanskelig adgang og
fremkommelighed
I 7 områder er der ønske om bedre adgangsforhold og udbygning af stier
17

6 af områderne er vurderet som havende lokal-regional værdi, mens 2 har national
værdi. Et område er vurderet til at have lokal-international værdi. Kun for ét område er
der forskel mellem vurderingen af nuværende og potentiel værdi (fra lokal-regional til
regional).
Hertil kommer at der for alle områderne findes konkrete forslag til forvaltningstiltag, der kan
øge oplevelsesværdierne, bl.a. konkrete forslag til udvidelser af stier, formidling og mere
generelle forslag til naturpleje.
Morgenstemning ved Busene Have. Foto Storstrøms Amt
18

Kort A (numrene henviser til bilag 2 og 3)
19

Samleskema 1*
1 4 5 6 7
Varieret udsigt, særlig
stemning, uberørthed,
fugle, rådyr. Stilhed,
nattergale.
Kystens samspil m. baglandet
– særligt skov helt ud til
skrænt/kyst giver utrolige
stemningsbilleder i samspil m.
det skiftende lys – i
særdeleshed solnedgangen. I
vinterhalvåret er kystskoven
overnatningsplads for op til
20.000 kragefugle – et
enestående syn. Det
lavvandede kystområde når
vandet er klart og bundens
variation kan iagttages. Vind,
bølger – fra brus til brøl,
stilhed. Østersøduft.
Skov, klit, strand (sandstrand
og stenstrand). Overdrevsagtig
veg., agerland. Vandhuller,
lunde. Slugter m. bække.
Skrænter, bakker.
Kun få adgangsveje til kysten.
God langs kysten.
Lokalitet/
Beskrivelse
Eks. på
oplevelsesværdier
Rigt varieret landskab,
skov, krat, agerland, kyst,
hav, fugle. Ro og stilhed.
Duften af hav og agerland.
Smukke panoramaer.
Variation af
landskabs- og
naturtyper.
Udsigt.
Markhegn.
Udsigt over hav, åbne
landskab, vandfugle,
lærkens sang,
småfugle,
strandkamille
Mose/sø, udtørret
rørmose, lav græsset
veg., krat, læhegn.
Fladt skrånende.
Stærkt kuperet – fladt.
Strandvoldsfladkyst, hav
græsset og ugræsset. Skov,
eng ager
Strandeng/Rørsko
v
Agerland, Skov.
Fladt, kuperet,
bakket.
Vanskelige
(privat)
Naturtyper/terræn Marker, skov, dam.
Bakker, skrænt.
Gode
God
Turister, lokale. Gåture,
jagt
Motionister, ornitologer,
naturiagttagere.
Vandreture, fugleiagttagelse,
kystfiskeri
Gode
God til fods, middel på
cykel
Turister, lokale. Traveture,
cykel, kystfiskeri, badning,
ridning
Udmærket på lande- og
grusveje – ellers
vanskelig
Turister, fuglekiggere.
Gåture, cykel, bil
Adgangsforhold
og
fremkommelighed
Primære brugere
og aktiviteter
Motionister,
Ornitologer,
naturiagttagere.
Cykel, løb,
vandre
20

Mængde af Sommer: middel Få Middel nær P-plads. Ellers Få Få
besøgende Øvrigt: få
få
Formidling Ingen Ingen Tilstrækkelig Ingen Utilstrækkelig
Primære trusler + Ingen Evt. fældning af Ingen (men undgå flere Umiddelbart ingen.
Tilgroning med tidsler,
årsag
markhegn vindmøller)
Evt. fældning af skov der går brændenælder, gråel.
helt ud til kysten vil være Jagt og vildtpleje
ødelæggende for landskabet.
Samlet belastning - Lille Lille Lille Lille
Samlet sårbarhed Lille Middel Lille Lille Lille
Betydning af øget Betydeligt forøget Næppe væsentlig Neutral. Evt. negativ hvis Næppe væsentlig Neutral
færdsel
turisme kan forstyrre
mange og nye aktiviteter.
bl.a. pga. biler
Udviklingsmulighe Evt. stier til vandreture Udkigstårne, Flere stier Ingen træfældning langs Læhegne med
der
(rundture). Info-tavler. stier, afgræsning,
kysten. Bevare nuværende fuglevenlige arter +
Øko-landbrug samlet plan for
brug.
delvist fælde for udsigt.
beskyttelse
Stedvis afgræsning.
Evt. sø-genopretning.
Sammenhængende
natursti m. mulighed
for at vandre, ride,
cykle
Værdisætning. 3-1
3-4
-
4
3-4
Nuværende/potent 3-1
3
-
4
3-4
iel
* Områdenumrene henviser til kort A ovenfor og bilag 2 samt 3. Område 2 og 3 er ikke baseret på registreringsskemaet og er derfor ikke
medtaget i samleskemaet.
21

Samleskema 2
8 9 10 11 12 13
Storslået udsigt. Høj himmel
+ østersøen giver et særligt
lys. Mangfoldigheden af
blomsterfarver. Opvinde
giver mange svævende
rovfugle. V. snedække bliver
enebærbuskene fantastiske
skulpturer og
hældningsforskelle
understreges. Stilhed m.
fuglelyde. Speciel aromatisk
oplevelse pga. de mange
urter. Historier om det
økologiske kredsløb.
Sydvendt varmt overdrev på
kalkbund. Mosaik – lav
græsset/ugræsset m.
krat/buskads, blottet jord.
NØ-ligste halvdel stærkt
Sjældent god
vekslen
mellem skov
og eng.
Lokalitet/
Beskrivelse
Eks. på
oplevelsesværdier
Enestående udsigt over
store dele af Møn. Fint
kig over klintens kant.
Vandring langs
Sydklinten til storeklint.
Gamle træskibe for fulde
sejl. Ingen trafikstøj,
bølgeslag, vindens susen.
Det rige forårsflor i
Busene Have – syn
og duft. Sjældne
trækfugle.
Kombination af
natur- og
kulturhistoriske
værdier er unik for
så lille et område.
Nattergalen synger.
Lille naturperle i
et byområde –
bryder godt med
de velfriserede
haver.
Fine udsigter og særlig
stemning. Flotte
stensætninger. De mange
vådområder giver smuk
stemning, friskhed og
uberørthed. Stilhed.
Mange dyr. Nattergale.
Gode forhold for gang og
ridning – ikke cykling
Lav ugræsset, områder
m. planteavl og
fåregræsning.
Overdrevsagtig. Stærkt
kuperet, klintekyst
Skov, krat, eng.
Rigt flor af
forårsblomster.
Fladt terræn m.
oldtidshøje.
Skov, lysåben
skov, eng.
Fladt terræn.
Mindre sø
omgivet af
fugtige områder.
Rørskov, pile- og
poppeltræer
Naturtyper/terræn Lav græsset,
krat/buskads, skov, sø, å,
vådområder, kyst, hav.
Mindre dyrket område,
græs/brak. Let kuperet –
kuperet, skrånende.
Gode
God
Gode
God
Gode
God
Dårlig
Dårlig
Mosen kan
overskues fra
åbent område øst
for søen. Ellers
vanskelig
fremkommelighe
d
fladt skrånende.
Gode (privat. Vandring
på veje og stier)
Middel
Adgangsforhold
og
fremkommelighed
Primære brugere Turister, lokale. Fuglekiggere Udenlandske Turister. Turister, lokale. Gåture Turister, lokale, enkelte
22

og aktiviteter jagt turister, lokale Lystfiskeri, gåture især til stranden. regionale organiserede.
(til Skansen), Fugletræk. Almindelige Spadsereture, naturnydelse,
strandture gåture.
naturiagttagelse,
familieudflugter.
Mængde af Få Næsten ingen Få Få Mange Ret få
besøgende
Formidling Utilstrækkelig Ingen Ingen/tilstræk Ingen Tilstrækkelig Ingen
kelig
Primære trusler + Ingen Ingen Forsvarets Ingen Ingen (evt.
Blomsterfloret, insektlivet,
årsag
ønske om
mountainbike)
stilheden.
yderligere
Utilstrækkelig pleje,
skydemulighe
næringsstoffer, evt. øgede og
der.
nye aktiviteter.
Samlet belastning Lille Lille/ingen Lille Lille Middel Ikke for stor (endnu)
Samlet sårbarhed Lille Lille Lille Lille Lille Meget stor
Betydning af øget Neutral Neutral (hvis Neutral Neutral Neutral Øget og især mere voldsom
færdsel
kanaliseret
benyttelse vil forringe flere
fritidsbenyttelse)
af værdierne.
Udviklingsmulighe Sammenhængende Evt. mål for Overgang Ingen – for at Tidvis klipning langs sti. Ingen yderligere rekreative
der
stisystem til både gående, kortere
over hegn. bevare områdets Sti til stranden næremere og forvaltningsmæssige
ridning og cykling. Bedre vandreture for de Brædder i oprindelighed. fyret. Skilte m. forbud tiltag. Øget pleje. Mindre
fremkommelighed. Evt. mange turister, fugtige Fortsat selektiv mod løse hunde. næring. Formidling af
mærkning af stier. der besøger områder. hugst.
Nyplantet læhegn bør naturværdierne v.
Fugletårn. Pjece over Klintholm Havn Nedlægge
evt. fjernes da det bryder naturvejledere (lokale
området.
skydebane.
landskabet visuelt + evt. og/eller professionelle).
spredningshindring. Velegnet til ”spredt” ridning.
Slåning v. P-plads skal Udvidelse af
tage hensyn til
overdrevsarealer.
agerkohvede
Værdisætning. 3-4
-
3
3
2
2
Nuværende/ 3-4
-
3
3
2
2
potentiel
23

5 Diskussion & analyse
Registreringen er gennemført planmæssigt inden for de tids- og ressourcemæssige rammer,
der har været til stede. I det følgende analyseres resultaterne, og de diskuteres i forhold til
Pilotprojekt Nationalpark Møn.
Resultatanalyse
De nuværende registreringer giver et godt udgangspunkt at arbejde videre på, og de giver også
brugbare resultater i forhold til en inspiration til forvaltningen. Samtidig giver registreringen
anledning til overvejelser mht. afgrænsning og evt. zonering af en kommende nationalpark.
Når kvaliteterne først er registreret, skrevet ned og videreformidlet, kan de optages i den
konkrete forvaltning. Her kan de indgå i de overvejelser og prioriteringer, der foretages -
både i afvejninger mellem benyttelse og beskyttelse samt planlægning af og prioriteringer
mellem friluftsaktiviteter.
Overordnet set er der imidlertid ikke opnået den geografiske dækning, som på forhånd var
forhåbningen, og registreringen er ikke repræsentativ for Pilotområdets befolkning (hverken
antalsmæssigt eller naturbrugermæssigt). Jydelejet, Liselund, Klinteskoven og Klinten er
nogle af de oplagte lokaliteter, der er fraværende i registreringen. Registreringen opnår
dermed ikke en dækkende beskrivelse og vurdering af de oplevelsesmæssige værdier i
pilotprojektområdet. De oplevelsesmæssige værdier er i høj grad individuelle, og
registreringen ’indfanger’ desuden ikke alle værdier ved de enkelte områder. Særligt er det
vanskeligt at få beskrevet stemninger og samspillet mellem de mange visuelle, lydmæssige og
duftmæssige værdier.
Den ufuldstændige dækning underbygges af, at flere ’hemmelige perler’ ikke er medtaget, da
nogle i arbejdsgruppen har ønsket at holde dem uden for registreringen. Disse områder har høj
oplevelsesmæssig værdi for de personer, der kender dem, og de ønsker ikke at risikere at få
oplevelsesværdien begrænset/forringet ved andre naturbrugeres tilstedeværelse.
Konsekvensen er selvfølgelig et mindre fuldstændigt billede af de oplevelsesmæssige værdier.
At registreringerne er koncentreret i kystnære områder, må formentlig tilskrives flere forhold.
Dels er der offentlig adgang og god fremkommelighed langs stranden, men det varierede
kystlandskab med udsigt og overgangszoner mellem land og vand giver ifølge
registreringerne også nogle særlige oplevelser og muligheder for aktiviteter.
Det betyder samlet set, at der endnu ikke kan opnås fuldt udbytte af registreringen i en
forvaltningsmæssig henseende. Det er ikke muligt at gennemføre en helhedsforvaltning, hvor
de oplevelsesmæssige naturværdier inddrages uden, at der foreligger et solidt
registreringsgrundlag. Det kræver derfor en videreudvikling og viderebearbejdning af
registreringerne, hvis man vil kvalificere dem til at indgå systematisk i en
forvaltningssammenhæng (se afsnit 6.2).
En direkte effekt af registreringerne er, at deltagerne har fået en øget forståelse for hvad, der
gør ’deres’ område specielt, og hvad der kan true og forbedre oplevelsesværdierne.
25

Registreringen kan dermed også ses som en lære- og erkendelsesproces, der er med til at give
medejerskab og øget naturforståelse.
Forhold til øvrige registreringer
Det vurderes at undersøgelsen supplerer de øvrige undersøgelser i regi af pilotprojektet ved at
præsentere nogle andre værdier set ud fra en brugersynsvinkel. Her tænkes bl.a. på, at
landskabet og naturområderne af mange opleves i mindre enheder, end de beskrives i en
landskabsanalyse, og i visse tilfælde overlapper de flere landskabskarakterområder. Det
illustrerer, at landskabet vil kunne opdeles i flere typer af områder baseret på
oplevelsesværdier, geologiske værdier, biologiske værdier m.v.
Samtidig omfatter de beskrevne områder flere naturtyper, og de naturværdier, der opleves, er
bredere end de værdier, der beskrives i en traditionel naturregistrering. En registrering af de
oplevelsesmæssige værdier bør derfor ses i sammenhæng med de øvrige registreringer - som
et supplement, der kan bidrage til en mere helhedsorienteret forvaltning.
Et andet interessant aspekt er, at se om - og evt. i hvor høj grad - der er overlap mellem de
oplevelsesværdier, denne undersøgelse registrerer og de biologisk mest værdifulde områder.
De oplevelsesmæssige naturværdier er kun til en vis grad overlappende med hvor, de
biologiske naturværdier findes. Der er samtidig flere eksempler på at områder med
forholdsvis lav biologisk værdi har høj oplevelsesværdi. Sådanne områder vil der formentlig
være flere af hvis undersøgelsen udvides til hele søgeområdet – og dermed til flere af de
mindre naturområder i landbrugslandet. Omvendt ’glimrer’ flere af de velkendte lokaliteter
med høj biologisk værdi ved deres fravær i registreringen.
Naturperleundersøgelsen (konkurrencen) i regi af sekretariatet er med til at understrege nogle
af denne registrerings hovedtræk. Flere af de indsendte beskrivelser er fra kystlokaliteter, der
fokuseres på helheden i naturoplevelsen, og der beskrives både store udsigter og mindre
hændelser.
Høje Møn syd for Klinteskoven. Foto: Lars Malmborg
26

5.3 Grænsedragning for nationalparken
Ved at trække grænser for en evt. kommende nationalpark på Møn udelukkende på baggrund
af biologiske registreringer og/eller landskabskarakterområder, kan man komme til at
afgrænse parken på tværs af den lokale rekreative brug. Resultatet heraf kan blive en
usammenhængende forvaltning i relation til friluftsliv og oplevelsesværdier. Desuden kan det
komme til at virke ulogisk for lokalbefolkningen, hvis vigtige rekreative områder ikke
inddrages eller kun delvist inddrages. Registreringerne viser, at der ikke er en entydig
sammenhæng mellem, hvor der findes oplevelsesmæssige værdier og biologiske værdier. Da
flere af områderne med oplevelsesmæssige værdier vurderes at være af regional-lokal
karakter, og findes uden for kerneområderne, kan en grænsedragning meget vel udelukke en
lang række vigtige oplevelsesværdier. Fordelene ved at inddrage en stor del af områderne med
særlige oplevelsesmæssige værdier er, at det kan øge udbudet af oplevelser og aktiviteter også
for turisterne. Desuden kan det være et redskab til at ’sprede’ friluftsbelastningen og dermed
aflaste visse områder med sårbar natur.
5.4 Zonering og fremtidig forvaltning
Registreringens vigtigste opgave er at beskrive værdier ved områderne, som de opfattes af
brugerne. På baggrund heraf kan der så udvikles og målrettes forslag til forvaltning
(beskyttelse, genopretning, pleje, regler m.v.).
Der er i registreringerne beskrevet flere forslag til forbedring af de oplevelsesmæssige
værdier, som også ville kunne bidrage til en forbedring af de biologiske forhold. Samtidig er
der ikke registreret væsentlige konflikter mellem oplevelsesinteresser og biologiske interesser.
Der er dog påpeget enkelte potentielle konflikter, hvis friluftsaktiviteterne øges væsentligt.
Men da flere af de største oplevelsesmæssige værdier ligger i kerneområderne for de
biologiske værdier, kan der opstå konflikter, hvis der udlægges zoner med urørt natur, hvor al
friluftsaktivitet er udelukket. Og det skal bemærkes, at flere sårbare områder bevidst ikke er
medtaget i registreringen.
I forhold til en zonering er det igen vigtigt at anlægge en helhedsbetragtning. En zonering
udelukkende på baggrund af biologiske værdier vil ikke fuldt ud være repræsentativ for de
oplevelsesmæssige værdier. En zonering, der også inddrager de oplevelsesmæssige værdier,
har desuden den fordel, at den vil kunne være grundlag for en forvaltning og planlægning af
den rekreative brug af området. Det foreslås på denne baggrund, at der foretages en zonering,
der sigter på både at minimere landbrugets og friluftslivets negative effekter, men som
samtidig sigter på at maksimere de oplevelsesmæssige værdier og de biologiske værdier.
Et forslag til zonering i forhold til oplevelsesværdier (og lokal samt turistmæssig brug),
kunne med udgangspunkt i Fulufjällets nationalpark i Sverige se ud som følger:
Urørt zone
Lav aktivitets zone (naturoplevelser)
Høj aktivites zone (mere action-præget friluftsliv)
Anlægs zone (Hoteller, besøgscenter, camping m.v.)
27

5.5 Formidling
Konkret foreslås det, at der arbejdes videre med at inddrage de lokale oplevelsesmæssige
beskrivelser i foldere og på skilte – sammen med de biologiske, geologiske, historiske og
kulturmiljømæssige beskrivelser og evt. oplysninger om stiforløb/ture og hensynsfuld færdsel.
For turisterne vil det kunne bidrage til af forstå Møn og Møns naturværdier også ud fra et
lokalt og oplevelsesorienteret perspektiv. For de lokale på Møn kan det være et element i et
medejerskab og større naturforståelse. Sådanne personlige beskrivelser kunne suppleres med
mere teoretiske betragtninger på relationerne mellem mennesker og natur. Lokale guider samt
naturvejledere kunne også inddrage oplevelsesmæssige aspekter – inspireret af denne
undersøgelse og en evt. udbygget registrering. Dette kunne udbygges med kurser for både
formidlere, turister og lokale i forhold til sansning og oplevelse af naturen.
Endelig synes det oplagt at inddrage aspekter af registreringen i Agenda 21-arbejdet og
folkeskolernes undervisning.
Formidling i små grupper i Jydelejet. Foto: Storstrøms Amt
28

6 Konklusion
Registreringen repræsenterer 9 borgere på Møns forslag, vurderinger og beskrivelser af
naturområder, som bruges i rekreativ henseende.
Registreringen giver en beskrivelse af nogle af de oplevelsesværdier, der er centrale for
forvaltningen af naturområder, men som kun i begrænset omfang indgår i forvaltningen i dag.
Registreringen giver desuden nogle konkrete lokale syn på trusler og udviklingsmuligheder
samt beskrivelse af benyttelsen. Alt i alt bidrages der til forvaltningens viden på en række
væsentlige områder.
Der er ikke opnået en fuldstændig dækning af pilotprojektets søgeområde. Derimod er det
vurderingen, at væsentlige rekreative områder er dækket ind, og væsentlige
oplevelsesmæssige værdier ved disse er blevet beskrevet. Det betyder, at
undersøgelsesresultaterne kan bruges som input til en afgrænsning og zonering af en eventuelt
kommende nationalpark. Umiddelbart lægger denne undersøgelse op til, at en kommende
afgrænsning og zonering tager det faktiske lokale friluftsmæssige brug af området i
betragtning.
Hovedkonklusioner
Umiddelbart er der harmoni mellem de biologiske værdier på Møn og de oplevelsesmæssige
værdier. Dette med baggrund i at helheden, kysten, natur- og landskabsdiversitet samt udsigt
er væsentlige oplevelsesværdier og samtidig grundlag for mange af Møns særlige biologiske
og geologiske værdier. Samtidig er der ikke nogen entydig sammenhæng mellem hvor, de
største oplevelsesmæssige og biologiske naturværdier findes.
At de Østmønske naturområder er meget diverse, og at det fortrinsvis er helheden, der giver
områderne oplevelsesværdi betyder, at forvaltningen også bør være meget bred i forhold til
målsætninger og valg af virkemidler. En afgrænsning, zonering og generel forvaltning af en
eventuelt kommende nationalpark bør ikke ensidigt være knyttet til de biologisk mest
værdifulde områder, hvis man ønsker at tilgodese både biodiversiteten og friluftslivet.
En afgrænsning af en evt. kommende nationalpark bør tage i betragtning, at benyttelsen af
naturområderne meget vel kan gå på tværs af både landskabskarakterområder, naturtyper og
habitater. Derfor bør viden om og vurderinger af brugen og oplevelsen af områderne indgå på
lige fod med biologiske og landskabsmæssige analyser, når der evt. skal foretages en
grænsedragning. Og forvaltningen bør også foregå i ’øjenhøjde’ med brugen af områderne –
forstået sådan, at der arbejdes i en geografisk skala der svarer til den rekreative brug og
oplevelse. Disse betragtninger har også relevans i en evt. zonering af parken. Zoneringen bør
respektere og tage udgangspunkt i en konkret viden om benyttelsen og de oplevelsesmæssige
værdier. Kun herved kan der arbejdes konstruktivt med eventuelle konflikter mellem
benyttelse og beskyttelse.
På baggrund af registreringen og diskussioner i arbejdsgruppen for Natur og Geologi, kan det
konkluderes, at inddragelsen af lokale naturbrugere og fokuseringen på oplevelsesværdier har
flere positive effekter:
29

1) Det øger brugernes viden og bevidsthed om naturen og om forvaltningsmuligheder og
problematikker
2) Det øger bevidstheden om hvad, den enkelte personligt sætter pris på og får ud af at
bruge naturen
3) Det ansvarliggør brugerne – samt ansporer til at tænke i visioner og
forbedringsmuligheder
4) Det tilvejebringer nye ’skæve’ vinkler på naturforvaltningen. Særligt når flere sammen
diskuterer de enkelte områder.
5) Det giver værdifulde input at læse og diskutere de andres registreringer
6) Det giver mulighed for en naturformidling med de lokale brugere i centrum – og giver
samtidig et muligt nyt perspektiv på den turismeorienterede formidling.
7) Det muliggør en udvidelse af naturværdibegrebet og målretning af naturforvaltningen
mod centrale problematikker – dette er også en økonomisk fordel
8) Det øger integrationen af friluftsforvaltningen og naturforvaltningen samt af en
æstetisk og analytisk tilgang.
Perspektivering
Hvis man ønsker en større integration af natur og friluftsliv i forvaltningen og ønsker en større
inddragelse af borgerne, er denne registrering en mulig måde at opnå begge dele på.
Registreringen bør ses som en metode, der kan supplere de øvrige biologiske samt geologiske,
landskabsmæssige og kulturhistoriske registreringer og det øvrige arbejde med
borgerinddragelse.
Det anbefales, at der bygges videre på undersøgelsen. Først og fremmest ved at udvide det
undersøgte område til hele Møn, men også ved at flere personer bidrager til beskrivelserne af
de allerede undersøgte områder. Der bør involveres en bredere personkreds til en evt.
udbygning. Alle interesserede personer vil være relevante, men der bør arbejdes for at få
dækket en bred vifte af aldersgrupper, brugergrupper, erhvervsgrupper samt gerne en ligelig
fordeling af kønnene. Dette for at opnå en så dækkende registrering som muligt, hvor mange
interesser og måder at opleve og bruge naturen på beskrives. Flere brugere, der diskuterer
registreringen sammen, giver et positivt resultat.
En anden fremgangsmåde kunne være, at de personer, der forestår registreringen,
gennemfører et kursus (eller øvelser) inden, hvor de introduceres til biologiske forhold
og/eller natursyn, sansning og refleksion (se evt. Højring 2004). Dette ville i højere grad give
et fælles perspektiv og en større erkendelse og perspektivering, men ville måske ’koste’ i form
af mindre spontanitet i beskrivelserne af oplevelsen hos den enkelte og i repræsentativitet i
forhold til den ’almindelige’ naturbruger. Arbejdsgruppemøderne har dog fungeret som en
form for læringsproces for deltagerne, og givet dem en vis fælles forståelse for
problematikker mht. til nationalparker og oplevede naturværdier.
En udbygning af undersøgelsen er særlig relevant, hvis man ønsker at basere en zonering af
området på den rekreative benyttelse og oplevelsesværdier. Det skal bemærkes, at en sådan
zonering ud fra oplevelsesværdier kun kan fungere, hvis den koordineres med
naturmålsætninger og planer samt sårbarhedsvurderinger og kulturmiljøinteresser.
30

En del af en videreudvikling kunne være, at lokale brugere inddrages i den praktiske
udformning og gennemførelse af naturpleje, naturgenopretning, naturformidling mv. Dele af
registreringen kunne også indgå i professionelle naturforvalteres lokalitetsregistreringer, så de
biologiske registreringer udvides med simple oplevelsesmæssige
registreringer/brugerkvaliteter.
Der bør i denne sammenhæng udvikles metoder og procedurer til at koordinere og samtænke
registreringer af oplevelsesmæssige naturværdier og øvrige naturværdier. Det gælder både i
forhold til planlægning og konkrete tiltag i naturforvaltningen.
Badende om aftenen ved Møns nordkyst. Foto Storstrøms Amt
31

7 Litteraturliste
Arler, F. (1997): Om natur og naturkvalitet. Arbejdspapir 98. Menneske og Natur,
Humanistisk Forskningscenter, Odense Universitet.
Fulton, D.C., Nelson, K.C., Anderson, D.H. and Lime, D.W. (2000): Human Dimensions of
Natural Resource Management – Emerging Issues and Practical Applications. University of
Minnesota.
Højring, K. (2004): Æstetisk sansning og naturvidenskabelig naturforståelse – et eksplorativt
eksperiment. Arbejdsrapport Skov og Landskab nr. 4.
Larsen, S.N. & Vestergaard, M (2004): Oplæg til naturplanlægning mellem Ulvshale og Høje
Møn – registrering af naturværdier og potentialer. COWI.
Mortensen, B. (2004): Landskabsanalyse for pilotprojekt Møn efter
landskabskaraktermetoden. KVL.
Nygaard, B., Mark, S., Baattrup-Pedersen, A., Dahl, K., Ejrnæs, R., Fredshavn, J., Hansen, J.,
Lawesson, J., Münier, B., Møller, P.F., Risager, M., Rune, F., Skriver, J., Søndergaard, M.
(1999): Naturkvalitet - kriterier og metodeudvikling. Faglig rapport fra DMU Nr. 285. 116 s.
Århus Amt (2001): Naturkvalitetsplan 2001. 1. Generel del.
33

8 Bilag
Bilag 1
Registreringsskema
- oplevelsesmæssige naturperler
Registrantens navn: ………………………………….
Dato og tidspunkt for seneste besøg: ………………
Stedbetegnelse: Evt. lokalt kendt og/eller officiel stedbetegnelse.
……………………………………………………………………………………………………………
……………………………………………………………………………………………………………
……………………………………………………………………………………………………
Kort med afgrænsning: Der vedlægges bilag med indtegning af området (standardkort udleveres
til alle. Gerne kort hvor §3 samt habitat- og fuglebeskyttelsesområder er plottet ind)
Beliggenhed: Som supplement til stedbetegnelse og kortmaterialet beskrives beliggenheden ift. byer
og vejnettet - med fokus på hvordan man kommer til området.
……………………………………………………………………………………………………………
……………………………………………………………………………………………………………
……………………………………………………………………………………………………
Områdets historie og udvikling (kort og med fokus på både natur og rekreativ brug):
……………………………………………………………………………………………………………
……………………………………………………………………………………………………………
……………………………………………………………………………………………………
Nuværende tilstand
Kort økologisk og geologisk karakteristik af naturen og landskabet.
Terræn (Stærkt kuperet__ Let kuperet __ Fladt __ Fladt skrånende ___ Å ___ Sø ___ Kyst ___
Hav ____
Andet………………………………………………………………………………………………….)
Vegetation (lav græsset__ Lav ugræsset __ krat/buskads __ Skov__ blottet jord __ Sø__ Å__
Mosaik/blandet__ Andet_________________________________________________________).
Evt. naturtypebetegnelse:……………………………………………………………………………...
35

Karakteristiske og/eller sjældne arter
……………………………………………………………………………………………………………
……………………………………………………………………………………………………………
……………………………………………………………………………………………………
Nuværende plejetiltag:
……………………………………………………………………………………………………………
……………………………………………………………………………………….
Brug:
Hvordan bruger du
området:…………………………………………………………………………………………………
……………………………………………………………………………………………………..
Adgangsforhold: God____ Middel____ Dårlig____
Fremkommelighed: God____ Middel____ Dårlig____
Formidling af naturværdier/oplevelsesværdier: Tilstrækkelig____ Utilstrækkelig ____
Primære typer af aktiviteter i
området……………………………………………………………………………………………………
………………………………………………………………………………………………….
Primær type af brugere: Udenlandske turister ___ Danske turister ___ Regionale organiserede ___
Lokale uorganiserede ___ Lokale organiserede ___ Andet ___
Antal besøgende: Mange____ Middel ___ Få___
Fotodokumentation: Der tages evt. fotos (gerne digitale) af områdets særlige karakteristika som
du oplever dem.
Der foreligger fotos ____
Der foreligger ikke fotos ____
Oplevelsesværdier
Fokus på oplevelsesværdier knyttet til de biologiske og geologiske forhold. Hovedformålet er at
identificere biologiske og geologiske forhold der har særlig betydning for oplevelsesværdien. Noter
gerne særlige stemninger/følelser og evt. årstidsafhængige/døgnafhængige forhold.
Særlige/karakteristiske visuelle værdier (særlige udsigtspunkter, karakteristiske træk/former, farver,
mørke/lys, bevægelser, planter, dyr m.v.):
……………………………………………………………………………………………………………
……………………………………………………………………………………………………………
……………………………………………………………………………………………………
36

Særlige/karakteristiske lydmæssige værdier (stilhed, særlige naturlyde, menneskeskabte lyde
m.v.):………………………………………………………………………………………………………
……………………………………………………………………………………………………………
…………………………………………………………………………………………………
Særlige/karakteristiske duftmæssige værdier (naturskabte og
menneskeskabte):…………………………………………………………………………………………
……………………………………………………………………………………………………………
……………………………………………………………………………………………………………
Særlige/karakteristiske værdier i forhold til bevægelse/aktiviteter (kuperet terræn til mountainbike, godt
underlag til ridning, gode forhold til roning/sejlads
m.v.):………………………………………………………………………………………………………
……………………………………………………………………………………………………………
…………………………………………………………………………………………………
Særlige historier/fortællinger knyttet til området som er med til at give området karakter og
værdi:……………………………………………………………………………………………………
……………………………………………………………………………………………………………
……………………………………………………………………………………………………
Trusler/sårbarhed
Hvilke af ovenfor beskrevne værdier mener du er
truet:………………………………………………………………………………………………………
………………………………………………………………………………………………………
Primære årsager/kilder til
truslerne:…………………………………………………………………………………………………
………………………………………………………………………………………………………
Samlet belastning af området idag: Stor____ Middel___ Lille_____
Samlet sårbarhed af området idag: Stor____ Middel ____ Lille____
Hvordan vil en øget og ændret friluftsbenyttelse samlet set forventes at påvirke de registrerede værdier:
Positivt ____ Neutralt____ Negativt ____
Udviklingsmuligheder/forbedringsmuligheder
Forslag til hvilke værdier der kan forbedres og hvordan. HUSK at beskrive hvilke værdier der
tilgodeses ved dine forslag samt evt. hvilke værdier der forringes.
Forslag til rekreative og formidlingsmæssige tiltag (f.eks. læhegn for at øge stilhed, fældning for at
forbedre udsigt, bedre fremkommelighed, mindre fremkommelighed, flere/færre skilte
m.v.):………………………………………………………………………………………………………
37

……………………………………………………………………………………………………………
…………………………………………………………………………………………………
Forslag til plejetiltag (f.eks. øget/ændret afgræsning, målrette pleje til særlige karakteristiske arter
m.v.):………………………………………………………………………………………………………
…………………………………………………………………………………………….
Forslag til genopretning (f.eks. genetablering af vandflader, gensnoning af vandløb, skovrejsning
m.v.):………………………………………………………………………………………………………
…………………………………………………………………………………………..
Forslag til at undgå ødelæggelse af
naturværdierne:……………………………………………………………………………………………
……………………………………………………………………………………………………………
…………………………………………………………………………………………………
Forslag til fremtidige
anvendelsesmuligheder:…………………………………………………………………………………
……………………………………………………………………………………………………………
……………………………………………………………………………………………………
Værdisætning
Samlet værdisætning af området ift. oplevelsesværdier – både nuværende og potentielt fremtidige.
Skala: 1 = international betydning, 2= national betydning, 3= regional betydning, 4= lokal betydning.
Nuværende:___
Potentiel fremtidig: ___
38

Bilag 2
Oversigt over registreringer af oplevelsesmæssige naturværdier
1. Højlandet på Nyord – Ulrich Zeidler
2. *Brombærhuset i det vestlige Sommerhusområde på Ulvshale ved Niels Peter Andreasen
3. *Hegnede Bakke – Benny Rasmussen
4. Kystområdet mellem Stege og Ulvshale inkl. Hegnede Bakke, Hovedskov og Udby –
Bjarne H
5. Kystområdet mellem Ulvshale og Nordfelt Hovedgård – H.B. Simonsen
6. Møns nordkyst, fra Klosterskov til Pomlerende, Bjarne Hemmingsen
7. Råby Sø og området ud mod kysten (Kobbelgårdens arealer) – Ea og Nina
8. Sti fra P-pladsen på Kobbelgårdsvej til Klintholm Havn og fra Klintholm Havn sti ud til
Bekkasin mosen, Busemarke Sandlodder og videre til Råby Sandlodder.
9. Mosen nord for Klintholm Havn – Leif SN
10. Mandemarke Haver – Leif SN
11. Busene Haver inkl. skansen – Leif SN
12. Kystområdet mellem Busene Haver og op til og med Stengårdens overdrev – Leif SN
13. Mandemarke Bakker og Høvblege – Ole M.
*Ikke efter skema
Bilag 3
1.
Højlandet på Nyord
af Ulrich Zeidler
Stedbetegnelse:
Højlandet på Nyord
Beliggenhed:
Hovedvej fra Nyord strandengene op mod øst til den lille parkeringsplads/lejrplads ved skrænten
Områdets historie og udvikling:
Markernes nuværende opdeling er blevet oprettet omkring 1820, som afsluttede det
selvforsyningslandbrug med småmarker, der havde været fremherskende før. Historien af Nyords
landbrug er nærmere beskrevet bla. i Nyords lille udstilling.
Nuværende tilstand
Terræn:
Terrænet består af en blød bakke med kornmarker, græsmarker, og en eng, som afgræsses af køer. Vest
på afsluttes terrænet med en skrænt, som er højest omkring parkeringspladsen. Højden tager langsomt
af ned til havet nord på ved Nyords nordvesthjørne og syd på ved Nyord havn.
Vegetation:
Typisk og almindelig ledsageflora på markerne (bla. med prunella vulgaris, papaver rhoeas,
tripleurospermum maritimus). En fugtig og vildt groende skov findes bagved kirkegården, domineret af
39

fugtighedselskende træarter (bla. salix alba, alnius glutinosa, fraxinus excelsior med store mængder af
sambuccus nigra som undervækst). En lille dam bag Kirkegården fremviser typiske vandplanter for
næringsrige vandløb (lemna minor, typha latifolia, phragmites communis, alisma plantago-aquatica).
Ved skrænten findes der hippophae rhamnoides og rosa canina.
Evt. naturtypebetegnelse:
Karakteristiske og/eller sjældne arter:
Plantemæssigt findes der højst sandsynligt ikke nogle særlige eller sjældne arter. Alligevel er dyrelivet
nogenlunde rigt. Snoge og forskellige slags frøer og salamander findes i den lille dam bag Kirkegården.
Den vildt groende lille skov har en stor betydning for småfugle på efterårstræk, pga. dens store
mængder af hyldebær.
Især småfuglene er interessante i området. Om foråret dominerer lærken, som yngler talrigt på korn- og
græsmarkerne. I modsætning til Nyords strandenge kan lærkerne ofte iagttages tæt på, når de opholder
sig på grusvejen. Om foråret og efteråret er markerne et godt sted at se småfugle på træk (bla.
gulspurve, lærker, bjergirisk, forskellige pibere, bogfinke, kvækerfinke).
Et godt sted for fugleoplevelser er skrænten, hvor rovfugle og måger udnytter de dominerende
vestvinde til at svæve og spare energi. Skjult eller bare siddende i bil kan der bla. iagttages sølvmåge,
svartbag, tårnfalk, spurvehøg, blå kærhøg (vinter), fjeldvåge (vinter), som alle sammen kan ses på få
meters afstand. Af og til stryger også havørnen forbi.
På markerne ses ofte harer.
Nuværende plejetiltag:
Området udgør Nyords intensive landbrugsareal.
Brug af området:
Området kan besøges på gåtur, på cykel eller i bil.
Adgangsforhold: udmærket på lande- og grusvejen. Ellers er der ikke nogle stier eller veje.
Fremkommelighed:
Formidling af naturværdier/oplevelsesværdier: der er ingen som helst formidling
Primære typer af aktiviteter i området: landbrug, om sommeren turisme.
Primær type af brugere: udenlandske og danske turister, fuglekiggere
Antal besøgende: om sommeren middel, resten af året få
Fotodokumentation:
Oplevelsesværdier
Særlige/karakteristiske visuelle værdier:
Ikke til at overgå er udsigten over hele havområdet. Efter Høje Møn er stedet midt på grusvejen måske
projektområdets fineste udsigtspunkt. Mod Nordøst ses der tusindvis af knopsvaner, der ser ud som
hvide perler på vandet og på holmene. Med kikkert eller teleskop kan man også se, at det lave vand er
fuld af mange forskellige fuglearter (gæs, ænder, skalleslugere, skarver, måger, nord for strandengene
40

også vadefugle). Det åbne landskab giver en indtryk af en storslået natur, som hjælper til at forstå,
hvorfor Nyord tilhører Danmarks perler og også til NATURA 2000.
Særlige/karakteristiske lydmæssige værdier:
Om sommeren er det vidunderligt at lytte til den tæt ynglende lærke, som næsten aldrig tier.
Om foraaret er fuglekoncerten i den lille skov ogsaa bemærkelsesværdig.
Særlige/karakteristiske duftmæssige værdier:
I oktober er kornmarken lige ved skrænten tilgroet af strandkamille, som danner en frisk blomstrende
kontrast til efteråret og som kan også lugtes i læ.
Særlige/karakteristiske værdier i forhold til bevægelse/aktiviteter:
Særlige historier/fortællinger knyttet til området:
Trusler/sårbarhed
Hvilke af ovenfor beskrevne værdier er truet:
Området er en del af Nyords intensive landrugsareal og er ikke truet, med mindre landbruget engang
bliver truet af politiske forhold, som medfører at små og mellemstore landbrugsarealer må opgives
Primære årsager/kilder til truslerne:
Samlet belastning af området idag:
Samlet sårbarhed af området idag:
Hvordan vil en øget og ændret friluftsbenyttelse samlet set forventes at påvirke de registrerede værdier:
En betydeligt forøget friluftsbenyttelse forventes kun om sommeren, mens turisterne er på Møn. For
mange biler på den lille ø kunne dog forstyrre arealets vigtigste oplevelsesværdi, nemlig udsigten.
Udviklingsmuligheder/forbedringsmuligheder
Forslag til rekreative og formidlingsmæssige tiltag:
Det kan diskuteres, om Nyord har potentiale til nye stier. En mulighed er en ny sti fra Kirkegården
langs nordkysten til parkeringspladsen (ved skrænten). En anden mulighed ville være en sti fra Nyord
havn op til parkeringspladsen langs skrænten. Den sidst nævnte kunne også være en lettelse for Nyord
by, fordi turisterne finder bedre ud og fordeler sig bedre. Stierne skulle kun bruges til gåture. I
øjeblikket er det ikke særlig tiltrækkende at tage en gåtur, fordi man kun kan gå frem og tilbage. En
rundvandring ville være en stor forbedring.
Der skal også nævnes, at naturen på Nyords højland er ”lettere” at opleve end strandengene. Det sker
nemlig ofte om sommeren, at turister kommer op på fugletårnet og hvis ikke der står en venlig
ornitholog med teleskop, ser de faktisk ingen ting. Det er mere for specialister.
Ved skrænten, og ved den lille dam nær kirkegården ville det være oplagt at opstille informationstavler.
Forslag til plejetiltag:
Økologisk landbrug ville nok forbedre vilkår til haren og lærken, insektliv osv.
41

Forslag til genopretning:
Forslag til at undgå ødelæggelse af naturværdierne:
Hvis der engang kommer for mange biler, skulle det reguleres.
Forslag til fremtidige anvendelsesmuligheder:
Værdisætning
Nuværende: Selve området har regional betydning, men udsigten viser en vidunderlig natur af
international betydning
Potentiel fremtidig: det samme
Registrantens navn: Ulrich Zeidler (ulrich.zeidler@get2net.dk)
Dato og tidspunkt for seneste besøg:
Registreringen fremstiller en opsummering af adskellige ture i selve området i løbet af 2004, hvoraf
den sidste er blevet gennemført den 25. Oktober 2004.
42

2.
Brombærhuset i det vestlige Sommerhusområde på Ulvshale ved Niels Peter
Andreasen.
Beskrivelsen mangler
43

3.
En alternativ registrering af oplevede naturværdier:
Årstidstanker fra Hegnede bakke……
Fra Hegnede bakke mod Veddelen du går
Ad Teglværksvejen, syn du møder, hvor du står
Luddeholmenes pytter, tuer og rør øjet fænger
Vadefugle, ænder, grågæs i flokke på stive vinger
I ”tusset” solen rødmer, dagen dør, natten stemmes
Af poetisk tonekunst, en gang hørt, aldrig glemmes
Ignorant musvågesvæv, forfølges ivrigt af to krager
Grønt til hav af svajende faner, luftens vinger drager
sydpå, mens troldandens øje lyser gulring og stritter top
To grå hejrer besøges af silkeditto der lige stopped´ op
En regnspove kalder, jeg giver den et fløjt på vej´n
over bugten mod vest, sorte skyer trækker op til regn
En flagspætte hakker sig til et mindre dyr i et træ
Jeg står og lurer, gemt af vejen, temmelig godt i læ
Mikkel går sig en tur, akkurat som om han ikke ser
de fem stivhalsede ”grå”, -venter, måske naivt på fler´
Mens svaner trækker lange hvide spor på teglværkstangen
Hvor tipvogne i fjerne tider holdt brændte mursten fangen
Mursten de slap til udskibning fra tange-tipsporets ende
Fra Teglværket dér, med områdets svedende svende.
Få ”spor” er tilbage, fejlbrændt teglkunst pyntet med lort
Dyr, svuppende, gumlende, flok-trasker får benene rørt
Viben havde her sin seng, anden fløj herfra på træk
Med stære- og svaleflokken og alle de andre der blev væk
Nye kom til med kulden i nord, lavt og højt over Hegnedes jord
Bølge efter bølge var fløjet forbi, pludrende knortegæs fra Nord
Tusind store sort/hvide på Veddelens græs, kragerne passede op
Vandhullet ved skrænten, spejlvinger der næsten dannede prop
Mikkel luskede omkring, snupped´ den syge sangsvane på ”sengen”.
Mens Råen og de to fra i sommer, elegant tog en dans over engen.
Benny Rasmussen d. 21.12.2004.
44

4.
Kystområdet mellem Stege og Ulvshale inkl. Hegnede Bakke, Hovedskov og Udby –
Bjarne H
Stedbetegnelse:
Hegnede, Hegnede Bugt, Udby Skov
Beliggenhed:
Mod nord fra Stege Mark, Hegnede bugt med holme, Hegnede Bakke, Fællesskov, Hovedskov,
Udby Skov.
Områdets historie og udvikling:
Nuværende tilstand
Terræn:
Fra Stege Mark mod nord: Vest for Ulvshalevej kyststrækning med holme, strandenge, strandsøer.
Øst for Ulvshalevej mindre enge, men overvejende agerjord der mod øst (Udby) er let kuperet. Videre
mod nord hæver Hegnede bakke sig stejlt.
Vegetation:
Strandengsvegetation / rørskov mod vest. Overvejende agerland mod øst. Skovrejsningsområde vest
for Udby.
Evt. naturtypebetegnelse:
Strandenge, delvis afgræsset, og rørskov.
Agerland.
Skov (skovrejsning).
Karakteristiske og/eller sjældne arter:
Nuværende plejetiltag:
Afgræsning af dele af strandengene.
Brug af området:
Adgangsforhold:
Vanskelige (overvejende privatejet), men store dele iagttages godt fra offentlig vej
Fremkommelighed:
Formidling af naturværdier/oplevelsesværdier: Ingen
Primære typer af aktiviteter i området: Cykelture, løbeture, gå/vandreture, fugleiagttagelse
Primær type af brugere:
Motionister, ornitologer, naturiagttagere i bred forstand.
45

Antal besøgende: ???
Fotodokumentation:
Følger !
Oplevelsesværdier
Særlige/karakteristiske visuelle værdier:
Området er karakteristisk ved sin variation af landskabstyper. Strandengene med strandsøer langs
Hegnede Bugt, Luddeholmene/lagunerne som overgang fra strandenge til det åbne vand. Strand-engene
er vigtigt lokalt yngle- og rasteområde for ænder, gæs, vadefugle og småfugle.
I den nordvestligste del af området, vest for Teglværksvej, er der et inddiget område. Dette område
bærer overdrevsagtig karakter, og har i enkelte år i slutningen af 1900-tallet haft ynglende høgesanger.
Hegnede Bakke som rejser sig stejlt, og hvor der fra toppen af bakken er udsigt til mod nord til
Østersøen, Stevns, Sydøstsjælland; udsigt mod øst til Nordfeld-skovene, bakkerne omkring Elmelunde
og Møje Møn; mod syd Udby Skov og Stege og mod vest Hegnede Bugt, Stege Bugt, Vestmøn og det
sydligste Sjælland.
En særlig karakter i de dyrkede områder er markhegn. De er for stor del gamle og velbevarede og
består overvejende af danske tornede træer og buske.
Udby Skov er et ny stykke ”natur” som allerede huser mange almindelige arter af småfugle.
Hele området har stor værdi som raste- og overvintringsområde for gæs og rovfugle
Særlige/karakteristiske lydmæssige værdier:
Særlige/karakteristiske duftmæssige værdier:
Særlige/karakteristiske værdier i forhold til bevægelse/aktiviteter:
De mange landskabs- og naturtyper
Særlige historier/fortællinger knyttet til området:
Trusler/sårbarhed
Hvilke af ovenfor beskrevne værdier er truet:
Markhegn kan måske været truet (voldsom beskæring af bredden ses andre steder)
Primære årsager/kilder til truslerne:
Samlet belastning af området i dag:
Lav, for så vidt angår de ikke dyrkede områder.
Samlet sårbarhed af området i dag:
Middel
Hvordan vil en øget og ændret friluftsbenyttelse samlet set forventes at påvirke de registrerede værdier:
Næppe væsentligt
Udviklingsmuligheder/forbedringsmuligheder
46

Forslag til rekreative og formidlingsmæssige tiltag:
Et par udkigstårne ved Ulvshalevej /Teglværksvejs sydvestlige del, vil give et godt blik over
strandengene. Strandengene vil ikke være egnede til aktiviteter (stier el. lign.)
Det har tidligere – med lodsejerens velsignelse – været mulig at gå på diget rundt om det inddigede
område vest for Teglværksvej (Teglværksgården). Hvis det ikke er for forstyrrende (for fuglelivet), vil
det være et fint sted at etablere en sti.
Forslag til plejetiltag:
Planer for afgræsning af strandenge
Forslag til genopretning:
Forslag til at undgå ødelæggelse af naturværdierne:
Beskyttelse mod fældning/beskæring af levende hegn (markhegn)
Samlet plan for beskyttelse af strandengene
Forslag til fremtidige anvendelsesmuligheder:
Værdisætning
Nuværende:
Lokal/regional
Potentiel fremtidig:
Regional
Registrantens navn: Bjarne Hemmingsen
Kirkemosevej 22
4780 Stege
Dato og tidspunkt for seneste besøg: 14.10.2004
47

5.
Kystområdet mellem Ulvshale og Nordfelt Hovedgård – H.B. Simonsen
Stedbetegnelse: Evt. lokalt kendt og/eller officiel stedbetegnelse.
Kystområdet mellem Nordfelt Hovedgård og Klosterskovgård.
Kort med afgrænsning: Der vedlægges bilag med indtegning af området (standardkort
udleveres til alle. Gerne kort hvor §3 samt habitat- og fuglebeskyttelsesområder er plottet ind)
Beliggenhed: Som supplement til stedbetegnelse og kortmaterialet beskrives beliggenheden ift.
byer og vejnettet - med fokus på hvordan man kommer til området.
Området kan nås på cykel fra øst via Nordfeltvej gennem Fredskoven til P-pladsen. Eller fra vest
via Spejlsby til pumpestationen ved Klosterskovgård.
Områdets historie og udvikling (kort og med fokus på både natur og rekreativ brug):
Ubesvaret
Nuværende tilstand
Kort økologisk og geologisk karakteristik af naturen og landskabet.
Terræn (Stærkt kuperet_X_ Let kuperet X__ Fladt _X_ Fladt skrånende ___ Å ___ Sø ___ Kyst
_X__ Hav _X___
Andet…
Som det ses af afkrydningerne er området meget varieret fra det stærkt kuperede skov/agerland
umiddelbart vest for Fredskoven til det flade landskab syd og øst for pumpestationen.
Vegetation (lav græsset_X_ Lav ugræsset X__ krat/buskads _X_ Skov_X_ blottet jord _X_ Sø__
Å__ Mosaik/blandet__ Andet_Dyrket agerland
Evt. naturtypebetegnelse:
Skov ,eng og agerlandskab grænset mod nord af kysten, som er en strandvoldsfladkyst
Karakteristiske og/eller sjældne arter:
På min tur den 13.10.04 så jeg 15 forskellige fuglearter, herunder Skovskade, Stor flagspætte,
Toppet skallesluger og Strandhjejle.
Floraen er meget varieret hvor jeg i flæng kan nævne Naur, Ahorn, Pil, Poppel, Tjørn, Slåen,
Vild æble, Brombær, Vild rose, Hybenrose og Gyvel.
Nuværende plejetiltag:
Ingen specielle plejetiltag mig bekendt. Foldene holdes ved lige med græssende dyr og agerlandet
dyrkes traditionelt
48

Brug:
Hvordan bruger du området:
Jeg cykler, rider og går ture i området. Jeg bader fra stranden og fisker fra kysten.
Adgangsforhold: God_X___ Middel____ Dårlig____
Fremkommelighed: God_Til fods___ Middel_Med cykel___ Dårlig____
Formidling af naturværdier/oplevelsesværdier: Tilstrækkelig_X___ Utilstrækkelig ____
Primære typer af aktiviteter i området…
Traveture og kystfiskeri. Enkelte træffes på cykel på grusvejen mellem Fredskoven og
Klosterskovgård. Ruten indgår i turistbureauets kort over cykelturePrimær type af brugere:
Udenlandske turister _X_( Den 13.10.04. var der 4 tyske og 1 dansk bil på P-pladsen v.
Fredskoven)_ Danske turister X___ Regionale organiserede ___ Lokale uorganiserede _X__ Lokale
organiserede ___ Andet ___
Antal besøgende: Mange____ Middel I nærheden af Fredskovens P-plads___ Få_I det meste af
området
Fotodokumentation: Der tages evt. fotos (gerne digitale) af områdets særlige karakteristika som
du oplever dem.
Der foreligger fotos heraf 6 stk. indsat nedenfor.
49

Oplevelsesværdier
Fokus på oplevelsesværdier knyttet til de biologiske og geologiske forhold. Hovedformålet er at
identificere biologiske og geologiske forhold der har særlig betydning for oplevelsesværdien. Noter
gerne særlige stemninger/følelser og evt. årstidsafhængige/døgnafhængige forhold.
Særlige/karakteristiske visuelle værdier (særlige udsigtspunkter, karakteristiske træk/former, farver,
mørke/lys, bevægelser, planter, dyr m.v.):
På en travetur med start fra Fredskoven gående gennem skoven og ud til grusvejen som følges
vestpå til pumpestationen og retur østpå langs stranden kan man på et par timer opleve et rigt,
varieret landskab hvor skov, agerland, kyst og hav mødes i meget smukke panoramaer.
Terrænet veksler og man møder et bredt spektrum af vegetation fra skov til krat og buskads
samt høje enkeltstående pile- og poppeltræer Fuglelivet er mangfoldigt, idet såvel skovens som
markens og kystens fugle kan opleves på en relativt begrænset lokalitet
Særlige/karakteristiske lydmæssige værdier (stilhed, særlige naturlyde, menneskeskabte lyde m.v.):
51

Der er en særlig ro og stilhed over området, hvor man ofte kun kan høre vinden og havet.. Da det
er et område med aktivt landbrug vil der årtidsbestemt være aktiviteter på markerne. Dette
understreger en positiv kontrast mellem det naturgivne og det menneskeskabte
Særlige/karakteristiske duftmæssige værdier (naturskabte og menneskeskabte):
Duften af havet, vegetationen herunder de mange hybenroser er en del af naturoplevelsen.
Agerlandets duft, som indgår i oplevelsen, kan årstidsbestemt være af modnende korn eller
pløjejord. ( Da jeg gik turen 13.10.04 bragte en stærk sydøstenvind en umiskendelig gyllelugt ind
over området antagelig med oprindelse et sted fra det indre af landet.)
Særlige/karakteristiske værdier i forhold til bevægelse/aktiviteter (kuperet terræn til mountainbike, godt
underlag til ridning, gode forhold til roning/sejlads m.v.):
Ubesvaret
Særlige historier/fortællinger knyttet til området som er med til at give området karakter og værdi:
Ubesvaret
Trusler/sårbarhed
Hvilke af ovenfor beskrevne værdier mener du er truet:
Ingen
Primære årsager/kilder til truslerne:
Samlet belastning af området idag: Stor____ Middel___ Lille_X____
Samlet sårbarhed af området idag: Stor____ Middel ____ Lille_X___
Hvordan vil en øget og ændret friluftsbenyttelse samlet set forventes at påvirke de registrerede værdier:
Positivt ____ Neutralt_X Negativt _X, afhængig af hvad ”ændret benyttelse” betyder.
Udviklingsmuligheder/forbedringsmuligheder
Forslag til hvilke værdier der kan forbedres og hvordan. HUSK at beskrive hvilke værdier der
tilgodeses ved dine forslag samt evt. hvilke værdier der forringes.
Forslag til rekreative og formidlingsmæssige tiltag (f.eks. læhegn for at øge stilhed, fældning for at
forbedre udsigt, bedre fremkommelighed, mindre fremkommelighed, flere/færre skilte m.v.):
2 eller 3 trådte stier på passende steder til benyttelse for at komme fra grusvejen til stranden
mellem Fredskoven og pumpestationen ville åbne mulighed for at afpasse turens længde efter
tidsforbrug og motionsbehov. Den tur jeg har gået den 13.10.04 er ca. 9 km og kan tage 2 til 3
timer, hvis blomster og fugle og andet ( f.eks. kaffe) alt skal have sin tid. Og det skal det jo, ellers
oplever man for lidt.
Forslag til plejetiltag (f.eks. øget/ændret afgræsning, målrette pleje til særlige karakteristiske arter
m.v.):
52

Ubesvaret
Forslag til genopretning (f.eks. genetablering af vandflader, gensnoning af vandløb, skovrejsning m.v.)
Ubesvaret
Forslag til at undgå ødelæggelse af naturværdierne:
Når man går vestpå øger de tre høje vindmøller sydvest for Klosterskovgård ikke værdien af det
smukke naturpanorama vestover. Flere vindmøller vil formentlig give en negativ påvirkning af
landskabet.
Forslag til fremtidige anvendelsesmuligheder:
Ubesvaret
Værdisætning
Samlet værdisætning af området ift. oplevelsesværdier – både nuværende og potentielt fremtidige.
Skala: 1 = international betydning, 2= national betydning, 3= regional betydning, 4= lokal betydning.
Nuværende: Ubesvaret
Potentiel fremtidig: Ubesvaret
Registrantens navn: Henrik B. Simonsen………………………………….
Dato og tidspunkt for seneste besøg: …13.10.04……………
53

6.
Møns nordkyst, fra Klosterskov til Pomlerende, Bjarne Hemmingsen
Stedbetegnelse:
Møns nordkyst, fra Klosterskov til Pomlerende
Beliggenhed:
Kyststrækningen fra pumpestationen ved Klosterskov til Pomlerendes udløb.
Områdets historie og udvikling:
Typisk dansk Østersøkyst, med årtusinders påvirkning af Østersøen, herunder vandringen af flint fra
Møns Klint.
Nuværende tilstand
Terræn:
Stranden:
Selve stranden er meget varieret. Fra næsten ren sandstrand til rent stenet strand bestående af mange
typer sten, men alle steder præget mere eller mindre af flint.
Overgang mellem strand og kulturlandskab, fra vest mod øst:
Fra Klosterskov til Nordfelt Fredskov præget af bevokset sand (klit). Enkelte steder bærer det
overdrevsagtigt præg.
Langs Nordfelt Fredskov dels stejlt lerklint som til stadighed er under påvirkning af havet, og hvor
skoven (overvejende bøg) vokser helt ud til skrænten. Dels helt enestående (i hvert fald for Møn) stejle
bøgebevoksesde bakker som ikke er nedbrudt af havet, og derfor er intakte helt ned til strandbredden.
Fra Nordfelt Fredskov mod øst stadig bakket og træklædt op mod dyrket land. Som man nærmer sig
Borrelavningen bliver overgang mellem strand og kulturlandskab præget af små vandhuller, småskove
og lunde af løv og nåletræ og har stedvis overdrevsagtig karakter.
Mellem Børre Sømose og stranden er der et kystdige.
Fra Borrelavningen mod øst stiger terrænet mod Høje Møn. Her bliver der igen stejle lerskrænter,
stedvis brudt af slugter med udløb af bække. Kulturlandskabet ovenfor skrænterne er dels agerland,
dels lunde/randbevoksning og dels skov (Stubberup Have og Lilleskov).
Vegetation:
Evt. naturtypebetegnelse:
Se terræn
Karakteristiske og/eller sjældne arter:
Nuværende plejetiltag:
Ingen
Brug af området:
Adgangsforhold:
Kun få adgangsveje til kysten
Fremkommelighed:
God langs kysten
54

Formidling af naturværdier/oplevelsesværdier: Ingen
Primære typer af aktiviteter i området: Gå/vandreture, fugleiagttagelse, kystfiskeri
Primær type af brugere:
Motionister, ornitologer, lystfiskere, ravsamlere, naturiagttagere i bred forstand.
Antal besøgende: ???
Fotodokumentation:
Ingen p.t.
Oplevelsesværdier
Særlige/karakteristiske visuelle værdier:
Kysten samspil med baglandet, karakteriseret ved lerklinter, skrænter og bakker hvor særligt skovene
helt ud til skrænt/kyst giver utrolige stemningsbilleder i samspil med det skiftende lys.
I særdeleshed er solnedgangen ved kysten under Nordfelt Fredskov på alle årstider betagende, og ikke
mindst i det sene forår og tidlige sommer hvor bøgeskoven er nyudsprunget. Der er lige netop på denne
lokalitet et helt specielt lys året rundt ved solnedgang, også i vinterhalvåret. I vinterhalvåret er samme
lokalitet (kystskoven) overnatningsplads for kragefugle (allike, råge og gråkrage) og i skumringen kan
her ses op til 20000 kragefugle komme til lokaliteten i småflokke, samle sig i en stor flok og flyve
rundt over kysten for i det sidste lys at gå til ro i skoven. Et enestående syn!
Det lavvandede kystområde når vandet er klart og bundens variation kan iagttages – sandrevler,
stenrev, ålegræsbanker, sten m.m. . . . .
Det samme kystområde når kraftig vind får bølgerne til at bryde over sandrevler, stenrev,
ålegræsbanker, sten m.m. . . . .
Særlige/karakteristiske lydmæssige værdier: Vind, bølger – fra brus til brøl, stilhed.
Særlige/karakteristiske duftmæssige værdier: Østersøduft på visse dage, duften af en friskfanget
havørred
Særlige/karakteristiske værdier i forhold til bevægelse/aktiviteter:
Muligheden for at alle kan bevæge sig uforstyrret og helt legalt på kysten
Særlige historier/fortællinger knyttet til området:
Trusler/sårbarhed
Hvilke af ovenfor beskrevne værdier er truet:
Umiddelbart ingen. Jeg er ikke bekendt med regler for udnyttelse af gavntræ i skovene helt ud til
kysten, men hvis der ikke findes begrænsninger , vil fældning af træer/skov her være ødelæggende
for landskabet.
Primære årsager/kilder til truslerne:
Samlet belastning af området i dag: Samlet sårbarhed af området idag:
Lille
Hvordan vil en øget og ændret friluftsbenyttelse samlet set forventes at påvirke de registrerede værdier:
Næppe væsentligt
55

Udviklingsmuligheder/forbedringsmuligheder
Forslag til rekreative og formidlingsmæssige tiltag:
Ingen
Forslag til plejetiltag:
Ingen
Forslag til genopretning:
Ingen
Forslag til at undgå ødelæggelse af naturværdierne:
Ingen træfældning langs kysten
Forslag til fremtidige anvendelsesmuligheder:
Nuværende
Værdisætning
Nuværende:
Lokal
Potentiel fremtidig:
Lokal
Registrantens navn: Bjarne Hemmingsen
Kirkemosevej 22
4780 Stege
boh@technical-as.dk
Dato og tidspunkt for seneste besøg: 28.11.2004
56

7.
Råby Sø og området ud mod kysten (Kobbelgårdens arealer) – Ea og Nina
57

Hvordan vil en øget og ændret friluftsbenyttelse samlet set forventes at påvirke de registrerede
værdier:
Positivt -Neutralt- x- til positivt- Negativt-
Udviklingsmuligheder/forbedringsmuligheder
Forslag til hvilke værdier der kan forbedres og hvordan.
Mod nord er der fine varierede beplantninger, som giver et dejligt varieret udsyn og her i efteråret var det særlig
flot med efterårsfarver.
Læhegnet mod syd kunne med fordel beplantes med mere fuglevenlige variationer som røn, slåen, brombær,
hyben, og måske kunne der med mellemrum fældes så der opstod åbne udsyn mod syd/vand. Dette kan forbedre
fourageringsmuligheder for fugle, og vil øge æstetikken af hegnet.
Forsøg på at hindre at nælder og tidsler breder sig uhæmmet. De braklagte marker mod nord kunne med fordel slås
i baner afbrudt af mere vildtvenlige vækster.
Forslag til rekreative og formidlingsmæssige tiltag.
Stien kunne indgå i et naturstiområde fra Råbylille til Klintholm havn til benyttelse af cyklister, gående og ridende.
Der er pt ingen cykle- eller ridemuligheder udover Søndre Landevej og Klintevej, som begge er kraftigt
befærdede. Stien kunne endvidere danne en lokal sti for spadserende i området, idet den ved Pumpe stationen kan
forbindes med stien langs kysten mod Klintholm og til Råbylille. For cyklisters vedkommende kunne stien. også
forbindes med
Harebankevej.
Oplysninger om stedet kunne indgå i den samlede Mønbeskrivelse planlagt af pilotprojektet.
Forslag til plejetiltag:
Stedvis afgræsning kunne være en mulighed.
Forslag til genopretning:
Som forholdene er nu, vil det være enkelt at etablere stien som et forbindelsesled mellem Råbylille stinettet og
Kobbelgårdsvej. På sigt kunne overvejes reetablering af sø , men dette kunne medføre at stien måtte lægges mere
mod syd langs vandet. Plantning af fuglevenlige træarter. På sigt fældning af de fyuetræer, som ikke er naturlige
arter
på Møn.
Forslag til at undgå ødelæggelse af naturværdierne: Generel hensyntagen.
Forslag til fremtidige anvendelsesmuligheder:
Indgå i et sammenhængende sti system, der kan benyttes af cyklister, ryttere, motionister og spadserende. Sti
systemet tænkes videreført mod øst gennem Bekkasinmosen videre til Klintholm Havn.
Værdisætning
Samlet værdi sætning af området ift. oplevelsesværdier -både nuværende og potentielt fremtidige. Skala: 1 =
international betydning, 2= national betydning, 3= regional betydning, 4= lokal betydning.
Nuværende: _3_og 4-
Potentiel fremtidig: _3 og" 4-
60

8.
Sti fra P-pladsen på Kobbelgårdsvej til Klintholm Havn og fra Klintholm
Havn sti ud til Bekkasin mosen, Busemarke Sandlodder og videre til Råby
Sandlodder. – Ea og Nina
Stedbetegnelse: Evt. lokalt kendt og/eller officiel stedbetegnelse.
Sti fra P-pladsen på Kobbelgårdsvej til Klintholm Havn og fra Klintholm Havn sti ud til
Bekkasin mosen, Busemark Sandlodder og videre til Råby Sandlodder.
Stien skal ses som et led i et sammenhængende stisystem mellem Kobbelgården til Klintholm
Havn,
Busemark Sandlodder og Råby Sandlodder.
Kort med afgrænsning: Der vedlægges bilag med indtegning af området (standardkort
udleveres til alle. Gerne kort hvor §3 samt habitat- og fuglebeskyttelsesområder er
plottet ind)
Beliggenhed: Som supplement til stedbetegnelse og kortmaterialet beskrives
beliggenheden ift. byer og vejnettet - med fokus på hvordan man kommer til området.
Mulighed 1: Ved P-pladsen på Klintholm Havn. Mulighed 2: Havn. Ved P-pladsen for enden
af Kobbelgårdsvej
…………………………………………………………………………………………………
…………………………………………………………………………………………………
…………………………………………………………………………………………………
…
Områdets historie og udvikling (kort og med fokus på både natur og rekreativ
brug):
I øjeblikket anvendes flere af stierne som adgang til landbrugsarealer og til jagtområder.
Enkelte af stierne er adgang til beboelse f.eks til kobbelhuse og til ejendom beliggende ved
Råby
sandlodder…………………….…………………………………………………………………
…
Nuværende tilstand
Kort økologisk og geologisk karakteristik af naturen og landskabet.
Terræn (Stærkt kuperet__ Let kuperet _x_ Fladt __ Fladt skrånende _x__ Å _x__ Sø _x_
Kyst _x__ Hav __x__
62

Andet……moser og
vådområder………………………………………………………………………………………
…….)
Vegetation (lav græsset_x_ Lav ugræsset __ krat/buskads x__ Skov_x_ blottet jord __
Sø_x_ Å_x_ Mosaik/blandet__ Andet_________Stierne i området er mark/grusveje. På
markerne, som ligger nord/nordøst for Bekkasin mosen er der et lille område, som er dyrket
med afgrøde de øvrige området ligger hen med græs og nogle formentlig som brakarealer.
Der findes områder/skov med nålebeplantning og områder med løvbeplantning.
.
________________________________________________).
Evt. naturtypebetegnelse:
naturperle……………………………………………………………………………...
Karakteristiske og/eller sjældne arter …Plantemæssigt ? Fuglemæssigt er området omkring
Busemark Sø, Bekkasin mosen, Busemark mose et område for mange fugle. Området
indeholder et rigt dyre- og planteliv og for os mennesker er området en unik naturperle,
naturoplevelse i et forholdsvis uberørt område.
…………………………………………………………………………………………………
…………………………………………………………………………………………………
…………………………………………………………………………………………………
……………………
Nuværende plejetiltag: Store dele af jordarealerne anvendes til græsning, brak – enkelte
mindre områder er dyrket areal.
…………………………………………………………………………………………………
………………………………………………………………………………………………….
Brug:
Hvordan bruger du området: Store dele af området er i privat eje og det kræver ejernes
tilladelse hvis området skal benyttes.
I området findes der flere markveje, grusveje som i dag kan benyttes af gående, det er
formentlig det eneste som er tilladt i øjeblikket.
…………………………………………………………………………………………………
…………………………………………………………………………………………………
…..
Adgangsforhold: God_x___ Middel____ Dårlig____
Fremkommelighed: God____ Middel_x___ Dårlig____
Formidling af naturværdier/oplevelsesværdier: Tilstrækkelig____ Utilstrækkelig _x___
Primære typer af aktiviteter i området Jagt, græsning, braklægning og enkelte små arealer som
anvendes til afgrødedyrkning.
63

…………………………………………………………………………………………………
…………………………………………………………………………………………………
….
Primær type af brugere: Udenlandske turister _(x)_ Danske turister _x__ Regionale
organiserede ___ Lokale uorganiserede _x__ Lokale organiserede ___ Andet ___
Antal besøgende: Mange____ Middel ___ Få_x__
Fotodokumentation: Der tages evt. fotos (gerne digitale) af områdets særlige
karakteristika som du oplever dem.
Der foreligger fotos ____
Der foreligger ikke fotos _x___
Oplevelsesværdier
Fokus på oplevelsesværdier knyttet til de biologiske og geologiske forhold. Hovedformålet er
at identificere biologiske og geologiske forhold der har særlig betydning for
oplevelsesværdien. Noter gerne særlige stemninger/følelser og evt.
årstidsafhængige/døgnafhængige forhold.
Særlige/karakteristiske visuelle værdier (særlige udsigtspunkter, karakteristiske træk/former,
farver, mørke/lys, bevægelser, planter, dyr m.v.):
Området som fra vejen ikke virker særligt attraktivt, men når man går ind på området, opleves
det som et dejligt, specielt naturområde med fine udsigter og en særlig stemning. Den lille
Møllebæk løber gennem området, udsigt til det store flotte naturlige stensætning mellem
jordarealet på Postgården og Lundevangsgård, udsigt til Højbjerg og de store græsarealer, de
mange vådområder giver en smuk stemning, en friskhed og uberørthed, som man ikke
forestiller sig fra vejen. Området er stille bortset fra naturens egne lyde og fuglene. Området
tiltrækker mange forskellige dyr.
…………………………………………………………………………………………………
…………………………………………………………………………………………………
…………………………………………………………………………………………………
………………………
Særlige/karakteristiske lydmæssige værdier (stilhed, særlige naturlyde, menneskeskabte lyde
m.v.):……………
Fuglestemmer. I forsommeren siges der at være fyldt med nattergale.
…………………………………………………………………………………………………
…………………………………………………………………………………………………
…………………………………………………………………………………………………
…
64

Særlige/karakteristiske duftmæssige værdier (naturskabte og
menneskeskabte):………………………………………………………………………………
……
Friskt og grønt. Ingen særlige plantedufte p.t.?.
…………………………………………………………………………………………………
…………………………………………………………………………………………………
…………………………
Særlige/karakteristiske værdier i forhold til bevægelse/aktiviteter (kuperet terræn til
mountainbike, godt underlag til ridning, gode forhold til roning/sejlads m.v.):…Den
eksisterende veje, stier og græsningsarealer har et godt underlag til gang og ridning. Hvis
stierne skal anvendes til cykling kræves forstærkning på flere steder.
Ved området omkring Bekkasin mosen skal der f.eks. etableres en spor på ca. 1 meter langs
mosen – som kan forbinde området fra Postgårdens jordarealer til den faste markvej ved
Havbakke. Vest for Havbakke går en markvej til Busemark Sandlodder. Fra Busemark
Sanlodder skal der etableres et spor på ca. 1 meter som forbinder området over til Råby
Sandlodder, hvor der findes en grusvej som har forbindelse til Kobbelgårdsvej. ( Der er lagt
vægt på at sporet i det sammenhængende stisystem kommer til at gå langs naturlige skel,
moser, skov, græsarealer og markveje – så gener bliver mindst mulige for lodsejerne –
landmændene ).
.…………………………………………………………………………………………………
…………………………………………………………………………………………………
…………………………………………………………………………………………………
…………
Særlige historier/fortællinger knyttet til området som er med til at give området karakter og
værdi:……………………………………………………………………………………………
…………………………………………………………………………………………………
…………………………………………………………………………………………………
……………………
Trusler/sårbarhed
Hvilke af ovenfor beskrevne værdier mener du er truet:……
…………………………………………………………………………………………………
…………………………………………………………………………………………………
……
Primære årsager/kilder til truslerne:
…………………………………………………………………………………………………
…………………………………………………………………………………………………
……
Samlet belastning af området idag: Stor____ Middel___ Lille___x__
65

Samlet sårbarhed af området idag: Stor____ Middel ____ Lille___x_
Hvordan vil en øget og ændret friluftsbenyttelse samlet set forventes at påvirke de registrerede
værdier:
Positivt ____ Neutralt___x_ Negativt ____
Udviklingsmuligheder/forbedringsmuligheder
Forslag til hvilke værdier der kan forbedres og hvordan. HUSK at beskrive hvilke værdier der
tilgodeses ved dine forslag samt evt. hvilke værdier der forringes.
Et sammenhængende stisystem som kan indgå i et naturstiområde fra Råbylille til Klintholm
havn og videre til Bekkasin mosen og Busemark Sandlodder, Råby Sandlodder og som kan
benyttes af både cyklister, gående og ridende. Hvis området udvikles vil det kunne give
både turister en naturoplevelse, men også de lokale beboer vil få mulighed for at færdes i et
stykke smukt natur tæt på det område, hvor de bor.
Området vil være et paradis for fugleelskere og andre som holder meget af en naturoplevelse
og som en lille bemærkning skal nævnes at heste ikke skræmmer dyrelivet væk – som ryttere
kan man komme utrolig tæt på dyrene uden at de bliver bange og flygter – hestene er jo kun et
dyr som dem selv og der er ingen grund til fare.
Forslag til rekreative og formidlingsmæssige tiltag (f.eks. læhegn for at øge stilhed, fældning
for at forbedre udsigt, bedre fremkommelighed, mindre fremkommelighed, flere/færre skilte
m.v.):…I enkelte områder skal der skabes en bedre fremkommelighed og måske også en lille
mærkning af
stier………………………………………………………………………………………………
…
…………………………………………………………………………………………………
…………………………………………………………………………………………………
……………………………………………………………………………………
Forslag til plejetiltag (f.eks. øget/ændret afgræsning, målrette pleje til særlige karakteristiske
arter
m.v.):……………………………………………………………………………………………
…………………………………………………………………………………………………
…….
Forslag til genopretning (f.eks. genetablering af vandflader, gensnoning af vandløb,
skovrejsning m.v.): Som forholdene er nu vil det være enkelt at etablere stier som et
forbindelsesled mellem mellem det sammenhængende stisystem. Området mellem kobbelhuse
og Klintholm Havn kræver en delvis fast belægning hvis det skal kunne benyttes af cykler.
Gående og ridende vil forholdsvis let kunne komme frem via stranden. Forslag til
66

genopretning kunne være Fugletårnet ved Borgbjerg og et stisystem til og fra tårnet etableres.
…………………………………………………………………………………………………
………………………………………………………………………………………………..
Forslag til at undgå ødelæggelse af naturværdierne:…Generel hensyntagen. At der udgives en
pjece over området, hvor der nøje er beskrevet de forskellige hensyn som bør tages i området.
Vi forslår at det kan være i stil med pjecen sporene ved Askeby Sø. ( projekt spor i
landskabet ).
…………………………………………………………………………………………………
…………………………………………………………………………………………………
…………………………………………………………………………………………………
…
Forslag til fremtidige
anvendelsesmuligheder:…………………………………………………………………………
…
Indgå i et sammenhængende stisystem, der kan benyttes af cyklister, ryttere, motionister og
spadserende. .
…………………………………………………………………………………………………
…………………………………………………………………………………………………
………………
Værdisætning
Samlet værdisætning af området ift. oplevelsesværdier – både nuværende og potentielt
fremtidige. Skala: 1 = international betydning, 2= national betydning, 3= regional betydning,
4= lokal betydning.
Nuværende: _3_og 4_
Potentiel fremtidig: _3 og 4__
Registrantens navn: Ea Trane og Nina Andersen………………………………….
Dato og tidspunkt for seneste besøg: ………18.12.04………
67

9.
Mosen nord for Klintholm Havn – Leif SN
Stedbetegnelse: Klintholm Havn Mose
Beliggenhed: Den nordvestlige del af Klintholm Havn
Områdets historie og udvikling:
Nuværende tilstand
Terræn: Mindre sø omgivet af fugtige områder
Vegetation: Bræmmer af rørskov langs søens bredder. Store pile- og poppeltræer omkranser
området.
Evt. naturtypebetegnelse:
Karakteristiske og/eller sjældne arter:
Nuværende plejetiltag:
Et område øst for mosen slås regelmæssigt, så det får karakter af græsplæne.
Brug af området:
Adgangsforhold: Mosen kan overskues fra et åbent område øst for søen.
Fremkommelighed: Ud over det nævnte område er det meget svært at færdes langs mosens
bredder.
Formidling af naturværdier/oplevelsesværdier:
Primære typer af aktiviteter i området:
Primær type af brugere: Fuglekiggere
Antal besøgende: Stor set ingen.
Fotodokumentation:
68

Oplevelsesværdier
Særlige/karakteristiske visuelle værdier: Området er en lille naturperle i et byområde og
bryder godt de mere friserede haver i nærheden.
Særlige/karakteristiske lydmæssige værdier:
Særlige/karakteristiske duftmæssige værdier:
Særlige/karakteristiske værdier i forhold til bevægelse/aktiviteter:
Særlige historier/fortællinger knyttet til området:
Trusler/sårbarhed
Hvilke af ovenfor beskrevne værdier er truet:
Primære årsager/kilder til truslerne: Området trues visuelt og biologisk af, at der læsses affald
ud på trods af skilt om forbud mod dette.
Samlet belastning af området idag: Ingen
Samlet sårbarhed af området idag:
Hvordan vil en øget og ændret friluftsbenyttelse samlet set forventes at påvirke de registrerede
værdier: En kanaliseret fritidsbenyttelse vil næppe have nogen indflydelse på områdets natur.
Udviklingsmuligheder/forbedringsmuligheder
Forslag til rekreative og formidlingsmæssige tiltag: Anlæg af en sti rundt om mosen med
mulighed for at se vandfladen fra forskellige vinkler ville forøge mosens naturværdi.
Forslag til plejetiltag:
Forslag til genopretning:
Forslag til at undgå ødelæggelse af naturværdierne:
Forslag til fremtidige anvendelsesmuligheder: Mosen ville være mål for en kortere
spadseretur for mange af de turister, der besøger Klintholm Havn.
69

Værdisætning
Nuværende:
Potentiel fremtidig:
Registrantens navn:
Leif Schack-Nielsen
Dato og tidspunkt for seneste besøg:
12.10.2004
70

10.
Mandemarke Haver – Leif SN
Stedbetegnelse: Mandemarke Haver (kaldes også Kraneled Haver)
Beliggenhed: Kystskov syd for Kraneled
Områdets historie og udvikling: Skoven har tilsyneladende ligget forholdsvis uberørt
hen indtil for få år siden, hvor en del af den samt tilhørende engområder blev indhegnet og nu
afgræsses med kreaturer. Dette har bevirket en mere lysåben skov.
Nuværende tilstand
Terræn: Fladt terræn
Vegetation: Skov, eng og overgang mellem disse to typer
Evt. naturtypebetegnelse:
Karakteristiske og/eller sjældne arter: Pæn bestand af dansk ingefær. På dele af
engområderne findes mange majgøgeurt. Visse steder i skoven er der hvert år en pæn bestand
af skælrod.
Nuværende plejetiltag: Græsning
Brug af området:
Adgangsforhold: Dårlige
Fremkommelighed: Dårlige
Formidling af naturværdier/oplevelsesværdier: Ingen = Tilstrækkelig
Primære typer af aktiviteter i området: Det er stort set kun stranden syd for Mandemarke
Haver der bruges af folk. Visse sommerdage kan der være forholdsvis mange lokale, der
benytter stranden til solbadning.
Primær type af brugere: Udenlandske turister, lokale uorganiserede
Antal besøgende: Få
Fotodokumentation:
71

Oplevelsesværdier
Særlige/karakteristiske visuelle værdier: Sjælden god vekslen mellem skov og eng
Særlige/karakteristiske lydmæssige værdier:
Særlige/karakteristiske duftmæssige værdier:
Særlige/karakteristiske værdier i forhold til bevægelse/aktiviteter: Gode muligheder for at
tage stranden som udgangspunkt for vindsurfing og lystfiskeri, noget der relativt ofte
udnyttes.
Særlige historier/fortællinger knyttet til området:
Trusler/sårbarhed
Hvilke af ovenfor beskrevne værdier er truet: Adgangen og den samlede naturoplevelse har
for nylig været truet af, at man ville udvide skydebanen syd for skoven. Dette ville medføre
betydeligt flere skydedage end hidtil. Projektet blev dog stoppet ved, at lokale beboere
klagede til Naturklagenævnet. Formentlig ville projektet aldrig være blevet til noget alligevel,
idet amtets annoncering om klagemuligheder ikke fulgte reglerne, og der blev søgt om
tilladelse til at gennemføre noget på grundlag af andre udløbne tilladelser!
I dag anvendes skydebanen skønsmæssigt 1-2 gange årligt, hvilket ikke giver gener af
betydning.
Primære årsager/kilder til truslerne: Forsvarets ønske om yderligere skydemuligheder
Samlet belastning af området idag: Lille
Samlet sårbarhed af området idag: Lille
Hvordan vil en øget og ændret friluftsbenyttelse samlet set forventes at påvirke de registrerede
værdier: Neutralt
Udviklingsmuligheder/forbedringsmuligheder
Forslag til rekreative og formidlingsmæssige tiltag: Overgange over hegn til de græssede
områder. Evt. gangbrædder i fugtige områder, så det bliver muligt at gå en tur året rundt.
Forslag til plejetiltag:
Forslag til genopretning:
72

Forslag til at undgå ødelæggelse af naturværdierne:
Nedlæggelse af skydebanen
Forslag til fremtidige anvendelsesmuligheder:
Værdisætning
regional
Fremtidig:
regional
Registrantens navn: Leif Schack-Nielsen
Dato og tidspunkt for seneste besøg: 4.1.05
73

11.
Busene Haver inkl. skansen – Leif SN
Stedbetegnelse: Busene Have og Skansen
Beliggenhed: Området ligger på det sydøstligste Møn
Områdets historie og udvikling:
I oldtiden har Busene Have været åbent land, idet der er anlagt flere gravhøje i området.
Senere har Busene Have har efter sigende tidligere været græsnings- og gærdselsskov. I dag
forsøges det at genskabe gærdselsskoven ved hjælp af selektiv hugst.
Nuværende tilstand
Terræn: Fladt. Oldtidshøjene fremstår efter rydning af træer forholdsvis tydeligt og bryder
terrænformen. Mod vest og nord afløses skoven af et afgræsset engareal og vest for engarealet
en kratskov med, hvor Skansen fra Englandskrigene ligger.
Vegetation: Skov, krat og eng. Busene Have har et usædvanligt rigt flor af forårsblomster,
blandt andet hulrodet lærkespore og hvid anemone. Der er et bemærkelsesværdigt stort
indslag af navr i skoven.
Evt. naturtypebetegnelse:
Karakteristiske og/eller sjældne arter:
Nuværende plejetiltag: Selektiv fældning af buske og træer. Græsning af eng.
Brug af området:
Adgangsforhold: Gode. Der er fri adgang til både skov- og engområder. Området er statsejet.
Fremkommelighed: God. Det er let at færdes på veje og stier i området. Færdsel på engen kan
visse steder tidvis være umulig eller besværlig på grund af oversvømmelse, men må betragtes
som en del af naturoplevelsen.
Formidling af naturværdier/oplevelsesværdier:
Primære typer af aktiviteter i området: De fleste brugere af selve området går en kortere tur
især til Skansen eller kigger på blomster eller fugle. Om sommeren er det også almindeligt, at
folk slår sig ned på stranden foran skoven for at nyde solen og naturen i længere tid. Skovens
parkeringspladser bruges hyppigt af lystfiskeri, som fisker fra kysten.
74

Primær type af brugere: Danske turister, udenlandske turister. Hvis man betragter lystfiskere
som brugere af området (de bruger egentlig ikke selve området), udgør de formentlig den
største gruppe af besøgende.
Antal besøgende: Få
Fotodokumentation:
Oplevelsesværdier
Særlige/karakteristiske visuelle værdier: Det rige forårsflor i Busene Have er en omvej værd.
Adskillige sjældnere trækfugle raster i træktiderne forår og efterår i skoven og dens nærmeste
omgivelser. Kombinationen af naturhistoriske værdier og kulturhistoriske værdier
(oldtidshøje, skanse og gærdselsskov) er unik for så lille et område.
Særlige/karakteristiske lydmæssige værdier: Busene Have er et godt sted at høre nattergalen
synge.
Særlige/karakteristiske duftmæssige værdier: Det rige forårsflor kan i perioder afgive en sød
duft, som forstærker den visuelle oplevelse.
Særlige/karakteristiske værdier i forhold til bevægelse/aktiviteter:
Særlige historier/fortællinger knyttet til området: Sagnet siger, at der i sin tid lå en landsby
syd for Busene Have, men at denne landsby blev oversvømmet af havet.
Trusler/sårbarhed
Hvilke af ovenfor beskrevne værdier er truet: Ingen
Primære årsager/kilder til truslerne:
Samlet belastning af området idag: Lille
Samlet sårbarhed af området idag: Lilel
Hvordan vil en øget og ændret friluftsbenyttelse samlet set forventes at påvirke de registrerede
værdier: Neutralt. Området vil på trods af sin ringe størrelse formentlig godt kunne bære en
øget benyttelse.
Udviklingsmuligheder/forbedringsmuligheder
75

Forslag til rekreative og formidlingsmæssige tiltag: Ingen for at bevare områdets
oprindelighed
Forslag til plejetiltag: Fortsat selektiv hugst i skoven
Forslag til genopretning:
Forslag til at undgå ødelæggelse af naturværdierne:
Forslag til fremtidige anvendelsesmuligheder:
Værdisætning
Nuværende: 3
Potentiel fremtidig: 3
Registrantens navn: Leif Schack-Nielsen
Dato og tidspunkt for seneste besøg:
76

12.
Kystområdet mellem Busene Haver og op til og med Stengårdens overdrev
– Leif SN
Registrantens navn:
Leif Schack-Nielsen
Dato og tidspunkt for seneste besøg:
13.09.04
Stedbetegnelse:
Sydøstmøn. Blandt ornitologer kendt som Møns Fyr/ Sydklinten.
Kort med afgrænsning:
Beliggenhed:
Området begrænses mod vest af Hampelandsvej, mod syd og øst af havet og mod nord af
Klinteskoven. Adgangen sker ad Hampelandsvej/Fyrvej. Parkeringsplads ved Møns Fyr.
Herfra går en sti langs klintens kant mod nord. Fra denne sti er der udsigt over størstedelen af
området. En sidesti fører ned til stranden under klinten og fyret.
Fotodokumentation:
Områdets historie og udvikling (kort):
En del af området har tidligere været opdyrket, men henligger i dag som brakmark.
Adgangsforholdene er blevet ændret. Tidligere gik en sti fra fyret ned til stranden. I
forbindelse med anlæggelse af en parkeringsplads ved fyret blev stiforløbet ændret, så der
ikke længere er nedgang ved fyret.
Nuværende tilstand
Terræn
Stærkt kuperet, klintekyst.
Vegetation
Lav ugræsset, områder med planteavl og fpåregræsning.
Evt. naturtypebetegnelse
Flere års braklægning betyder, at dele af området i dag nærmest kan karakteriseres som
overdrev domineret af græs.
Karakteristiske og/eller sjældne arter
Planter: Agerkohvede, Almindelig skovranke
77

Fugle: Et stort fugletræk passerer forår og efterår lokaliteten. Blandt andet kan nævnes
forskellige rovfugle og trane, men også mange småfugle trækker forbi.
Nuværende plejetiltag:
Tilsyneladende ingen ud over vedligeholdelse af stier og parkeringsplads.
Brug:
Hvordan bruger du området?:
Til almindelige gåture for at få en naturoplevelse. Til iagttagelse af fugletræk. Som en
succesrig alternativ oplevelse til Storeklint når der er gæster på besøg.
Adgangsforhold:
Gode
Fremkommelighed:
God
Formidling af naturværdier/oplevelsesværdier:
Tilstrækkelig
Primære typer af aktiviteter i området:
Gåture især til stranden. Iagttagelse af fugletræk.
Primær type af brugere:
Udenlandske turister, danske turister, lokale uorganiserede
Antal besøgende:
Mange
Oplevelsesværdier
Særlige/karakteristiske visuelle værdier:
Enestående udsigt over store dele af Møn og til tider også til Tyskland i syd. Fine kig ud over
Klintens kant.
Godt udgangspunkt for en vandring langs Sydklinten til Storeklint. Denne tur byder på alle
årstider på en af de bedste oplevelsesværdier på Møns Klint.
En af Danmarks bedste muligheder for at se gamle træskibe for fulde sejl på tæt hold.
Særlige/karakteristiske lydmæssige værdier:
Ud over et sjældent fly og en enkelt fiskerbåd er lokaliteten fri for trafikstøj. Karakteristiske
lyde er bølgeslag og vindens susen.
Særlige/karakteristiske duftmæssige værdier:
78

Særlige/karakteristiske værdier i forhold til bevægelse/aktiviteter: Ideel til moderate motionsgåture
på grund af det bakkede landskab. I roligt vejr er kajaksejlads langs kysten en meget
flot oplevelse.
Trusler/sårbarhed
Hvilke af ovenfor beskrevne værdier, mener du, er truet:
Ingen, med mindre områdets stier indrettes til mountainbike.
Primære årsager/kilder til truslerne:
Cyklisme på stierne vil true den fredelige vandring.
Samlet belastning af området i dag:
Middel
Samlet sårbarhed af området i dag:
Lille
Hvordan vil en øget og ændret friluftsbenyttelse samlet set forventes at påvirke de registrerede
værdier:
Neutralt
Udviklingsmuligheder/forbedringsmuligheder
Forslag til rekreative og formidlingsmæssige tiltag:
Tidvis klipning langs sti, så det bliver muligt at færdes for tilstødende markers afgrøder.
En sti til stranden nærmere fyret vil kunne give mange flere mennesker, som ikke er så let til
bens, en oplevelse.
Skilte med forbud mod løse hunde, især af hensyn til områdets mange rådyr. Området er et
yndet hundeluftersted.
Forslag til plejetiltag:
Omdannelse af de braklagte områder til egentlige overdrev ville forøge naturværdien og den
biologiske mangfoldighed.
Et nyplantet flerrækket læhegn i området bør tages op til revision, da det bryder landskabet
ikke blot visuelt men også med hensyn til artssammensætning.
Slåning af stier nær parkeringspladsen bør gå uden om bestanden af den sjældne agerkohvede!
Forslag til genopretning:
Forslag til at undgå ødelæggelse af naturværdierne:
Forslag til fremtidige anvendelsesmuligheder:
79

Værdisætning
Samlet værdisætning af området ift. oplevelsesværdier – både nuværende og potentielt
fremtidige. Skala: 1 = international, 2= national, 3= regional, 4= lokal.
Nuværende: 2
Potentiel fremtidig: 2
80

13.
Mandemarke Bakker og Høvblege – Ole M.
Stedbetegnelse:
Høvblege incl. Kgs. Udsigt og Kgs. Køkken - Mandemarke Bakker
Beliggenhed:
Området Ø for Mandemarke, S for Klinteskoven, V for Busene og N for Busenevej
Områdets historie og udvikling:
Nuværende tilstand
Terræn: Den NØ-ligste halvdel stærkt kuperet, skråner fra foden ned mod S og V
Vegetation: N-lige del lav græsset m. krat/buskads/trægrupper/blottet jord i mosaik -
stejle skråning S for er lav ugræsset m. krat/buskads/blottet jord i mosaik - øvrige område lav
græsset m. enkelte trægrupper
Evt. naturtypebetegnelse: Sydvendt varmt overdrev på kalkbund
Karakteristiske og/eller sjældne arter:
9 forskellige orkide-arter - østrigsk hør - timian - merian - enebær - esparsette - kodriver incl.
hybrider - månerude - kællingetand -
Sortplettet blåfugl - Timian køllesværmer - Kejserkåbe -
Hugorm - snog - firben
Tårnfalk - musvåge - fjeldvåge - rød glente -
Tornsanger - gulspurv - misteldrossel - tornskade sanglærke -
Nuværende plejetiltag:
Etapevis fjernelse af gran - mekanisk udtynding af tæt opvækst i kerneområdet
Helårsgræsning på Mandemarke Bakker og Højholt jorder - afgræsning af N-lige del af
Høvblege uden for blomstringssæsonen
Brug af området:
Adgangsforhold: Gode
Fremkommelighed: God
Formidling af naturværdier/oplevelsesværdier: Ingen
81

Primære typer af aktiviteter i området: Spadsereture, meditation/naturnydelse - iagttagelse af
fugletræk - insekter - landskab - plantevækst - familieudflugter -
Primær type af brugere: Turister (internationale, nationale, regionale, lokale), enkelte
regionale organiserede.
Antal besøgende: Ret få
Fotodokumentation:
Oplevelsesværdier
Særlige/karakteristiske visuelle værdier: Storslået udsigt fra både Kongens udsigt og
Høvblege-toppen - terræn: bakkekam/halvstejl skråning/svagt skrånende flade ned til
Østersøen - mangfoldighed af blomsterfarver (fx. bølgende blåt tæppe af østrigsk hør), - høj
himmel + Østersøen giver specielle lysforhold - opvindene giver mange svævende rovfugle
(våger, glenter, høge) - ved snedække bliver enebærbuskene fantastiske skulpturer mens
hældningsforskellene understreges pga. de store flader, og markmosaikken m. hegn etc. bliver
tydelig set oppe fra toppen
Særlige/karakteristiske lydmæssige værdier: Oftest stilhed, der hele tiden underlægges
fuglefløjt/-kvidren og afbrydes af musvåge-mjaven -
Særlige/karakteristiske duftmæssige værdier: En helt speciel aromatisk oplevelse i
høj/sensommeren pga. de mange ”krydder”urter
Særlige/karakteristiske værdier i forhold til bevægelse/aktiviteter: Store dele af området er
sikkert velegnet til oplevelsesridning - mountainbikere ville elske at ræse rundt i det kuperede
terræn - velegnet til terrænløb - dragefestival hvert år -
Særlige historier/fortællinger knyttet til området: De fantastiske historier om de komplicerede
økologiske kredsløb (fx. om sortplettet blåvinge) -
Trusler/sårbarhed
Hvilke af ovenfor beskrevne værdier er truet: Blomsterfloret og insektlivet - stilheden
Primære årsager/kilder til truslerne: Utilstrækkelig plejeindsats (udtyndingen) og tilførsel af
næringsstoffer gennem luften - (hvis der kommer) øget aktivitet
Samlet belastning af området idag: (Endnu) ikke for stor
82

Samlet sårbarhed af området idag: Meget stor
Hvordan vil en øget og ændret friluftsbenyttelse samlet set forventes at påvirke de registrerede
værdier: Øget og især mere voldsom benyttelse vil forringe flere af værdierne
Udviklingsmuligheder/forbedringsmuligheder
Forslag til rekreative og formidlingsmæssige tiltag: Ingen yderligere
Forslag til plejetiltag: Øget indsats af udtynding evt. v.hj.a. plejelaug el.lign., øget indsats for
fjernelse af næringsstoffer i nyudlagte og fremtidige overdrevsområder
Forslag til genopretning: Hele resten af Landskabsanalysens område 15 S og SV f. nuværende
overdrevsområder udlægges til overdrev
Forslag til at undgå ødelæggelse af naturværdierne: Foranstaltninger til reduktion/fjernelse af
tilførslen af næringsstoffer via luften, formidling af ”historierne” ved naturvejledere (både
professionelle og lokale ”amatører”)
Forslag til fremtidige anvendelsesmuligheder: Overdrevene er sikkert velegnede til ”spredt”
ridning
Værdisætning
Nuværende: 2 (national betydning)
Potentiel fremtidig: 2
Registrantens navn:
Ole Meyer
Dato og tidspunkt for seneste besøg:
12. oktober kl. 13-15
83