Oplevelsesmæssige naturværdier på Østmøn - Nationalparker

6 Konklusion
Registreringen repræsenterer 9 borgere på Møns forslag, vurderinger og beskrivelser af
naturområder, som bruges i rekreativ henseende.
Registreringen giver en beskrivelse af nogle af de oplevelsesværdier, der er centrale for
forvaltningen af naturområder, men som kun i begrænset omfang indgår i forvaltningen i dag.
Registreringen giver desuden nogle konkrete lokale syn på trusler og udviklingsmuligheder
samt beskrivelse af benyttelsen. Alt i alt bidrages der til forvaltningens viden på en række
væsentlige områder.
Der er ikke opnået en fuldstændig dækning af pilotprojektets søgeområde. Derimod er det
vurderingen, at væsentlige rekreative områder er dækket ind, og væsentlige
oplevelsesmæssige værdier ved disse er blevet beskrevet. Det betyder, at
undersøgelsesresultaterne kan bruges som input til en afgrænsning og zonering af en eventuelt
kommende nationalpark. Umiddelbart lægger denne undersøgelse op til, at en kommende
afgrænsning og zonering tager det faktiske lokale friluftsmæssige brug af området i
betragtning.
Hovedkonklusioner
Umiddelbart er der harmoni mellem de biologiske værdier på Møn og de oplevelsesmæssige
værdier. Dette med baggrund i at helheden, kysten, natur- og landskabsdiversitet samt udsigt
er væsentlige oplevelsesværdier og samtidig grundlag for mange af Møns særlige biologiske
og geologiske værdier. Samtidig er der ikke nogen entydig sammenhæng mellem hvor, de
største oplevelsesmæssige og biologiske naturværdier findes.
At de Østmønske naturområder er meget diverse, og at det fortrinsvis er helheden, der giver
områderne oplevelsesværdi betyder, at forvaltningen også bør være meget bred i forhold til
målsætninger og valg af virkemidler. En afgrænsning, zonering og generel forvaltning af en
eventuelt kommende nationalpark bør ikke ensidigt være knyttet til de biologisk mest
værdifulde områder, hvis man ønsker at tilgodese både biodiversiteten og friluftslivet.
En afgrænsning af en evt. kommende nationalpark bør tage i betragtning, at benyttelsen af
naturområderne meget vel kan gå på tværs af både landskabskarakterområder, naturtyper og
habitater. Derfor bør viden om og vurderinger af brugen og oplevelsen af områderne indgå på
lige fod med biologiske og landskabsmæssige analyser, når der evt. skal foretages en
grænsedragning. Og forvaltningen bør også foregå i ’øjenhøjde’ med brugen af områderne –
forstået sådan, at der arbejdes i en geografisk skala der svarer til den rekreative brug og
oplevelse. Disse betragtninger har også relevans i en evt. zonering af parken. Zoneringen bør
respektere og tage udgangspunkt i en konkret viden om benyttelsen og de oplevelsesmæssige
værdier. Kun herved kan der arbejdes konstruktivt med eventuelle konflikter mellem
benyttelse og beskyttelse.
På baggrund af registreringen og diskussioner i arbejdsgruppen for Natur og Geologi, kan det
konkluderes, at inddragelsen af lokale naturbrugere og fokuseringen på oplevelsesværdier har
flere positive effekter:
29