Et forgiftningstilfælde med Satans Rørhat

igdommen af knold-slørhatte synes at toppe,
når træerne er blevet lidt større og bunden mere
åben. Her står orkideerne oftest mere spredt og
på forhøjninger, hvor det nedfaldne løv føres
bort af vinden, er mordanneisen så småt begyndt.
Og med tiden ændrer skovbunden atter
en gang karakter. Morlaget bliver tykkere, og
svampefloraen domineres af andre grupper - fx
arter af Skørhat (Russula).
Skovene ved Staksrode og Treide er de to
vigtigste repræsentanter for denne kategori.
ID - Oprodet bund: Da knold-slørhatte generelt
ikke vokser direkte på den hårde morbund, må
de søges på steder, hvor den underliggende jord
er eksponeret. Dette vil typisk sige i grøfter
langs veje og skovstier, på skråninger ned mod
bække og langs gamle udgravninger. På mange
af de lokaliteter, hvorfra der kun findes en enkelt
eller nogle få af de almindeligste arter, er
fundene gjort i en vejkant et enkelt sted i skoven.
IV - Parker med gamle træer: Denne kategori
spiller en meget lille rolle som lokalitet for
knold-slørhatte i det østjyske område. Kun Universitetsparken
i Århus og Marselisborg Dyrehave
(i Marselisborg Skov) falder entydigt ind
under her.
Tre af de knold-slørhatte, der forekommer i
løvskove i Østjylland, synes at falde uden for
det generelle mønster, hvad angår de økologiske
krav. Dette gælder for Purpurstokket
Slørhat (Cortinarius porphyropus) , C. talus og
C. subtortus.
Purpurstokket Slørhat kendes fra en
lokalitet (Vejle Nørreskov), hvor den stod på
morbund under bøg. De andre arter, der kendes
fra samme skov, voksede i grøfter eller på
skråninger langs veje.
C. talus er konstateret fra to lokaliteter, begge
tilfælde i løvskove, hvorfra der ikke er kendt
andre af underslægtens arter. Dette tyder umiddelbart
på, at arten stiller anderledes krav til sit
voksested.
C. subtortus er fundet på tre lokaliteter på
morbund under Bøg. Fra to af disse lokaliteter
kendes ikke andre knold-slørhatte, og på den
tredie (Skanderborg Dyrehave) fandtes de øvri ­
ge to kendte arter fra lokaliteten i en vejgrøft et
andet sted i skoven.
..L.Lv UL UV l.lV.J..U oJ.1)U.l.l.1ULLV , "'-4v .&.."-'.&. """ ..&
løvskove i Østjylland, synes at falde uden for
det generelle mønster, hvad angår de økologiske
krav. Dette gælder for Purpurstokket
Slørhat (Cortinarius porphyropus), C. talus og
C. subtortus.
Knold -slørhattenes udbredelsesmønster
i Østjylland
Figur 1 viser placeringen af østjyske løv ­
skovslokaliteter med fund af knold-slørhatte,
og tabel 1 viser hvilke arter, der forekommer på
de enkelte lokaliteter.
Tabellen er næsten helt udfyldt i øverste venstre
hjørne, og det betyder, at praktisk taget alle
de almindeligste arter er fundet på de mest artsrige
lokaliteter. Man kunne fristes til at antage,
at hullerne - i hvert fald en del af dem - skyldes,
at de pågældende arter har været overset.
Figur 1: Østjyske lokaliteter med fund af knoldslørhatte:
1. Bjergeskoven, Buderupholm - 2. Hov
Skov - 3. Mariager Lystskov - 4. Løvenholm Skov ­
5. Havskov ved Løgten - 6. Silkeborg Vesterskov ­
7. Hårup Sande - 8. Ry Nørreskov - 9. Skanderborg
Dyrehave - 10. Århus, Universitetsparken - 11. År ­
hus, Forstbotanisk Have - 12. Marselisborg Skov ­
13. Moesgård Skov - 14. Fløjstrup Skov - 15. Barrit
Sønderskov - 16. Staksrode Skov - 17. Rosenvold ­
18. Vejle Nørreskov - 19. Vejle, skov ved Ribevej ­
?n MunkP:hi r-r-o S'''I'9'k -- .1. Tse_Skovene -