Et forgiftningstilfælde med Satans Rørhat

er om aftenen, og den 28. september - altså 9
dage senere - registreredes det første sygdomstilfælde.
En 21-årig officerselev blev indlagt
med totalt nyresvigt, og han måtte straks i dialyse.
Dagen efter blev 4 mere syge, og man begyndte
at få mistanke om sagens sammenhæng.
De resterende af de 26 blev indkaldt til observation,
og man kunne konstatere forskellige grader
af nyrebesvær hos ialt 21 af gruppen inklusive
de første 4. 12 var så medtagne, at de måtte
indlægges.
Det videre forløb af forgiftningen er særdeles
godt dokumenteret, idet en ung læge fra Bordeaux
- Eric Garnotel - beskrev det i en disputats.
Undersøgelsen viste , at de første symptomer,
som til en vis grad blev negligeret, viste sig mellem
1 og 5 dage efter indtagelsen af svampene,
men først 9 dage efter førte det til den første
indlæggelse. Man må formode, at de unge officersaspiranter
har ventet længst muligt med noget
så uværdigt som at melde sig syge. De første
symptomer var, hvad man kender fra andre
tilfælde. Kvalme, opkastning, mavesmerter,
lændesmerter (kun hos halvdelen), almen svækkelse,
vægttab, kuldegysninger og kramper (hos
enkelte).
Hvad man derimod ikke tidligere har haft
mulighed for at kunne konstatere så klart, er
den udprægede individualitet af forgiftningstilfældenes
alvor.
Hos 5 af de 26 var der overhovedet ingen
symptomer, og heller ikke klinisk kunne der
konstateres tegn på forgiftning eller organskader.
Mærkeligt nok hørte den, der havde spist
mest af svampene - en halv liter suppe og en
stor portion stuvning - til de helt uberørte. Af
de øvrige havde 9 kun utydelige symptomer, der
forsvandt i løbet af nogle uger. Endnu 8 havde
genvundet en fuldstændig normal nyrefunktion
efter 3 måneder, selvom 4 af dem i de første
dage måtte i dialyse.
De 4 sidste blev indlagt med totalt nyresvigt.
Af disse har den ene senere fået en nyretransplantation,
mens 2 er henvist til dialysebehandling
resten af livet , hvis de ikke også kan opnå
en transplantation. Den sidste af de 4 har genvundet
så meget af sin nyrefunktion, at han kan
føre et normalt liv.
Den uhyggelige ulykke har bidraget væsentmuugnec
ror at kunne Konstatere sa Klan, er
den udprægede individualitet af forgiftningstilfældenes
alvor.
Hos 5 af de 26 var der overhovedet ingen
symptomer, og heller ikke klinisk kunne der
konstateres tegn på forgiftning eller organska-
slørhatte. Dr. Garnotel fremhæver således, at
det er åbenlyst, at der ikke er nogen korrelation
mellem mængden af konsumerede svampe og
nyrebeskadigelsens alvor. Den individuelle
modstandskraft synes af være altafgørende.
Desuden fremhæver han vigtigheden af, at den
forgiftede kommer under hurtig behandling.
Når nyresvigt er indtrådt, er det oftest for sent
at indlede behandling med rensning af blodet
for giftstoffer. Nyrefunktionen kan kun sjældent
genoprettes.
Endelig spørger Dr. Garnotel sig, hvor mange
sådanne forgiftningstilfælde, der aldrig bliver
erkendt. Som forgiftningsulykken i Bretagne viser,
vil en del forgiftede kun fremvise lettere
symptomer, som let kan forveksles med mere
banale sygdomme.
Begge Guy Fourres bøger er smukt illustreret.
I den sidste findes der også et antal af Roland
Sabatiers festlige tegninger, hvoraf nogle
stykker illustrerer dette indlæg.
Fourre, Guy 1985: Pieges et curiosites des
champignon.
.Fourre, Guy 1990: Les dernieres nouvelles des
champignon.
(Bøgerne kan bestilles direkte fra forfatteren:
152 rue Jean Jaures, F-7900 Niort, Frankrig.
Prisen er 180 henholdsvis 190 franske francs.)