Volume 6,3 (1987) - Dansk Dendrologisk Forening

Disse Douglasgraner er sået ca. 1879 og har stået sammen med
jævnaldrende Rød-Graner i lysninger i gammel bøgenaturskov. I
driftsplanerne er der lidt usikkerhed m.h.t. alder, og måske er de sået
ca. 1874. Ved status i 1939 ses, at Douglasgran og Sitka-Gran er 25 m
høj og 33 cm i diameter, mens Rød-Granerne med 20 m og 24 cm
sakker bagud. I 1968 er de tilsvarende tal 38 m og 63 cm for Douglasgran
og Sitka-Gran, og 30 m og 47 cm for Rød-Gran. Der er begyndende
selvsåning.
Lidt kortfattet bør yderligere 3 større plantninger beskrives:
Afd. 93. Fra frø 1889, som er skovrider Hintz'es store år med
plantninger 11 forskellige steder. Der er tale om en mislykket bøgeselvforyngelse,
som skal tilplantes med Rød-Gran og Ædelgran ifølge
driftsplanen 1884, men udover de to nævnte graner planter Hintz både
Balsamgran, Bjerg-Fyr, Douglasgran, Sitka-Gran og Weymouths-
Fyr, og i 1894 beskrives området som mangelfuld kultur. I 1909
omtales Rød-Granerne som værende i ret god vækst. Tillige nævnes
følgende træarter: Douglasgran, Hvid-Gran, Bjerg-Fyr, Weymouths-
Fyr, Skov-Fyr, Nordmannsgran og Langnålet Ædelgran.
I 1968 er status en smuk blandingsbevoksning af Douglasgran
(20%) og Rød-Gran (80%). På trods af, at Rød-Granen er 10 år ældre,
er den, med en højde på 25,5 m, ca. 5 m lavere end Douglasgran. (Fig.
9).
Fig. 9. Douglasgran fra 1889, afd. 93. Fot. 26.feb. 1986.