Volume 6,3 (1987) - Dansk Dendrologisk Forening

stre, Washingtonia filifera (palme), Dacrydium sp. og Acacia melanoxylon.
Nedstigningen sluttede på ringmuren fra en gammel maurisk borg. På
sten og træstammer i tågezonen sås overalt den ejendommelige, epifytiske
Crassulacé, Umbilicus rupestris, som nordpå når Vestskotland.
Vandringen gennem mere parkprægede arealer fortsatte på Montserrat,
hvor Francis Cook anlagde have og byggede et nyt slot ca. 1856.
Af træer ældre end dette år bemærkedes pragtfulde, gamle Quercus
suber, Pinus pinea og Arbutus unedo. Af senere plantede, nu store træer
bl.a. Magnolia grandiflora, Ficusspp., Podocarpus salignus, Araucaria bidwillii
(enorm), Taxodium distichum, Pinus canariensis og træbregner samt
diverse palmer.
Herefter fortsatte turen via udkanten af Lissabon til Figueira da Foz
ved Rio Mondegos udmunding i Atlanten.
Den 7. juni kørte vi først østpå gennem den her brede Rio Mondegodal
mod Coimbra. Vi så udstrakte rismarker og marker med grønsagsdyrkning
afbrudt af felter med dyrkning af popler til hovedsagelig
tændstikproduktion. Populus x canadensis klon 214, 'Italia' er foretrukken.
Coimbra er en smuk, gammel by, hvis universitet siden 1545 har
haft til huse i det oprindelige, højt beliggende kongeslot (Coimbra var
Portugals hovedstad 1064-1290), og efterhånden også i tilgrænsende
bygninger. Universitetets botaniske have blev påbegyndt i 1772, og
her blev vi på balustraden med udsigt over havens ældste, symmetriske
anlæg, modtaget af direktøren, professor J. Montezuma de Cavalho,
taxonomen Jorge Paiva og overgartneren, der så absolut kendte
træerne bedst, Alexandrino de Malis. Af seværdighederne kan nævnes
to smukke, blomstrende Aesculus californica, 102-årig Ficus magnolioides
og smukt udviklet tætkronet Picea smithiana. Eucalyptus obliqua (plantet
1821, 48 m), E. citriodora med næsten kridhvid stamme, og af andre
australske træer Lagunaria patersonii, mægtig Grevillea robusta (1807),
Banksia integrifolia, enorm Araucaria bidwillii, Eugenia myrtifolia, Tristania
conferta og Eucalyptus paniculata, som har en for slægten usædvanlig tyk,
skorpet og furet bark. (Fig. 2). En Cryptomeria fra 1782 var enorm efter
europæisk standard. Ligustrum nepalense bliver et større træ, og endvidere
så vi på Erythrina crista-galli, Phytolacca dioeca, Brachychiton pupulneum,
han- og huntræer af Maclura pomifera og en Solanacé med blå
blomster (busk), Jochroma tubulosa, som vi også havde iagttaget ved
stop på busturen, og hermed fik bestemt.
I et arboretareal tillagt haven i 1835 og holdt uden særlige visioner
sås krat af 8-10 m høje Phyllostachys mitis og bl.a. Podocarpus laurifolius,
Pinus roxburghii, Podocarpus spinulosus og Cupressus funebris. Turen her
sluttede i de gamle væksthuse.