Volume 6,3 (1987) - Dansk Dendrologisk Forening

I 1939 omtales en del af Douglasgranerne som flnknastede og velformede.
Afd. 131 og 130. Sået henholdsvis 1889 og 1891.1 Afd. 131 var der i 1884
en lille planteskole, mens en større lå lige nord for Mosskovgård,
løvrigt var afd. 131 og 130 i 1884 gammel bøgenaturskov. I driftsplanen
for 1909 omtales området som mislykket bøge-selvforyngelse (-rgl.
planteskole) med Nordmannsgran, Douglasgran, Nobilis, Grandis,
Hvid-Gran, Sitka-Gran og Skov-Fyr, altså samme situation, som i afd.
93.
Når man ved, hvor langsommelig bøgeforyngelser kan være her ved
denne træarts nordgrænse i Europa, undrer det ikke. (Fig. 9 og 10).
Fig. 10. 55 årige Douglas graner, afd. 131. Fot. 27. maj 1943.