Volume 6,3 (1987) - Dansk Dendrologisk Forening

I 1939 omtales Douglasgranerne i afd. 130 fra 1891 som grovgrenede
med kraftig vækst, iblandet (ca. 33%) Rød-Gran, Ædelgran og
Skov-Fyr, mens Douglasgranerne i afd. 131 fra 1889 beskrives som
velformede ligesom Douglasgranerne i afd. 93 fra 1889. Også i afd. 131
er der 33% Rød-Gran og Ædelgran. (Fig. 11).
Fig. 11. Douglasgran fra 1891 i forgrunden, og fra 1889 i baggrunden. Afd. 130 og 131 i 1968planen.
Fot. 26.feb. 1986.
I 1953 er 130 delvis under selvforyngelse, og Douglasgranerne er
med 31 m, 6 meter højere end Rød-Granerne, mens de 2 træarter i afd.
131 fortsat er jævnhøje.
I 1968 er der i afd. 130 tæt selvsåning, 10-26 år og 3-11 meter høj,
med T suga fra 1948 langs vejen. Douglasgranerne i afd. 131 omtales
fortsat som smukke og velformede. I 1982 er også 131 underplantet
(med Rød-Gran), og højden på Douglasgranerne er i afd. 130 ca. 37 m
og i 131 ca. 33 m.
Douglasgranerne i »Den jyske skovhave« umiddelbart vest herfor er
også fra Hintz'es store frøår 1889.
Afd. 190. Sået i 1879, dvs. plantet i skovrider H.J. Hansens tid. Der
er atter tale om indblanding af Rød-Gran, og i 1894 nævnes også
Ædelgran, Lærk og Fyr af samme alder. (Fig. 12).
I 1939 beskrives Douglasgranerne som grove, krøllede og stærkt
voksende og med 50% indblanding af Rød-Gran, Sitka-Gran m.fl.
Højden er 25,9 m mod Rød-Granens 22,3 m. Herefter favoriseres