Engelsby Fritidshjem Aktuelle tal pr. 1.9.2012: Fritidshjem 69 børn Fritidsklub 41 børn Aftenklub 94 unge Vi ligger konstant omkring de 200 medlemmer, når vi starter sæsonen i september måned, men antallet af de mere ressourcekrævende fritidshjemsbørn har igen været voldsomt stigende. For at tilgodese børnenes og de ansattes behov, har vi i starten af 2011 søgt forretningsudvalget om inddragelsen af pedelboligen til fritidshjemsarbejdet. En nødvendig tilbygning, som forbinder begge huse skulle bruges til garderobepladser. Det tog sin tid inden vi fik lov til at starte byggeriet, men i starten af dette år kunne vi sammen med arkitekten Henning Prey finde håndværksfirmaer, der skulle gå i gang. Heldigvis blev byggeriet færdigt i sommerferien, så vi havde plads til 23 nye børn. Med to nye medhjælpere, masser af nye børn og nye lokaler har det været vanskeligt at finde rytmen i starten af skoleåret, og vi er stadigvæk i gang med at udarbejde en bedre struktur, der tilgodeser de ansattes og børnenes behov. Ny pædagog: Efter den nye normeringsberegning for 2012 kunne vi ansætte en ny pædagog med 22,5 timer i foråret 2012. Da de 4 pædagoger, der er der i forvejen sammenlagt har 112 år på denne arbejdsplads, var det nærliggende at ansætte en ung og nyuddannet pædagog. side 16 Det blev Jana Hoeg, som vi kendte fra en halvårs praktikperiode hos os i foråret 2011. Julefest med Rockmusik: Til SSF´s julefest gav vores børn fra FRIT- Rock projektet en koncert. I et par måneder inden jul havde 6 børn fået både enkelt- og fælles undervisning af vores medhjælpere Nils Glöe og Bosse Hill, som begge selv spiller i et rockorkester. Det var højt, men godt, da de fik lov til at slippe musikken løs til julefesten. Børnene var instrueret godt og klarede alt selv. Den næste koncert fra FRIT -Rock blev spillet til den østlige bydels årsmøde på Jørgensbyskolen. Heldigvis har vi fået ansat en musikterapeut som ny medhjælper, så vores børnerockprojekter kan udvikles og udvides. Et nyt og spændende projekt er en ny pigerockgruppe, der har dannet sig. Afsked med vores pedel: Torsdag den 10. maj var Engelsby-centret pyntet med flag, da Jürgen Kirmis, som var vores pedel i huset og på sportspladsen i næsten 20 år, havde sin sidste arbejdsdag før pensioneringen. Han blev hentet hjemmefra på en lænestol, der var sat fast på en trailer bag den traktor han brugte som plæneklipper. Efterfølgende var der sange, taler og hilsener fra ledelsen, håndværkere, venner og kollegaer. Med et tag selv bord i hans forhenværende stue markerede vi denne dag. Som ny pedel har vi ansat Sven Schröder, som har været vores forældrerådsformand i mange år og som har været med til hovedsendemandsmøder i lige så mange år. To gange 30 års jubilæum Fredag den 17. 8. 2012 var forældre, kollegaer og forhenværende ungdomsklubmedlemmer inviteret til en grillfest i anledningen af Bent og Edels 30 års jubilæum på deres arbejdsplads her i fritidshjemmet. Forældrene fra Samarbejdsrådet havde forinden samlet penge sammen og de overrakte pæne gaver, som anerkendelse af deres indsats i dagligdagen. En hel flok forhenværende medlemmer kiggede forbi og fik en hyggesnak med dem senere på aftenen. Indvielse af de nye lokaler: Fredag, den 31.08.2012 var der inviteret til indvielsesfest for de nye lokaler. Der var kaffe og kager til forældrene og saftevand og friskbagte vafler til børnene. Den nye byg-
Frit-Rock Sommerland Syd Engelsby Fritidshjem Altenholz - træklatreparken side 17