Den gule beretning 2012 - SdU

I spejderverdenen er sommerlejren tit den
største og mest intense oplevelse man får i et
spejderår. I år blev det en gigantisk stor oplevelse,
idet vi var sammen med 37.000 andre
spejdere i Holstebro og afholdt en fælles sommerlejr
- Danmarks største nogensinde. Alle
fem danske korps var sammen om at arrangere
denne lejr: Det Danske Spejderkorps,
KFUM-Spejderne, De grønne Pigespejdere,
Danske Baptisters Spejderkorps og... Dansk
Spejderkorps Sydslesvig. Både for spejderne
og for lederne har det været noget helt specielt
ikke kun at være med som deltager, men også
som arrangør. Og de, der har været med som
ledere af denne lejr, har tit haft en mærkelig
fornemmelse ved at være med i planlægningen
og gennemførelsen af en sådan gigantisk lejr, da
dimensionerne og udfordringerne er helt andre
end dem, vi er vant til hjemmefra.
Heldigvis var det ikke os, der skulle beregne
madmængderne eller koordinere de mange
bus og særtog, der ankom i løbet af få timer. Vi
var med i den overordnede ledelse og havde en
del forpligtelser, da vi jo var et af de fem korps,
der arrangerede denne lejr. Der var foredrag
og debatmøder, hvor vi havde mulighed for at
komme med vores synspunkter. Vi fik også rig
lejlighed til at fortælle om Sydslesvig og vores
spejderarbejde syd for grænsen på en udstilling
i et stort telt i lejrens centrum. Vi fik fine artikler,
radio- og TV-indslag i medierne, så vores spejdere
er nu lidt verdensberømte i Danmark.
Vi tilbød to aktiviteter på lejren. Den ene aktivitet
blev skamrost fra selve aktivitetslederen: vi
bortførte nemlig hans kone under natløbet i
Holstebro by. Men jeg tror ikke det er grunden
til, at vi fik ros. Aktivitetslederen sad nemlig
Dansk Spejderkorps Sydslesvig
i Holstebro i en restaurant (ved nærmere
eftertanke ved jeg ikke rigtigt, hvorfor han gjorde
det, vores lejr havde egne restauranter) og han
så udenfor spejdere udklædte som gangstere
fra Chicago fra 1930´verne. Spejdere er dygtige
til at involvere andre, så han og konen blev straks
en involveret i den del, hvor flere mafia-familier
dystede om at blive den nye ledende familie i
Chicago. Teamet havde lagt mange kræfter i at
få lavet den rigtige atmosfære, kulisserne og
udklædningen var blevet valgt med omhu. Et
pizzeria i Holstebro leverede pizzaer og den
skumle gangster-bar var en rigtig bar, som man
havde lånt til dette formål, ja endda Chicagos
rådhus var et autentisk rådhus.
Det var en dejlig fornemmelse at blive nævnt
sammen med de andre fire store korps til
f.eks. det store åbningsshow, der direkte blev
transmitteret i fjernsynet. Vi kom med små 200
spejdere til lejren, så de sydslesvigske spejdere
var ikke altid nemme at spotte mellem de
mange titusinder andre. Nogle gange opdagede
man andre pege på os: Se, det må være nogle
fra Sydslesvig! (Og så evt. høre dem fortsætte
snakken: Sydslesvig, det ligger syd for grænsen,
de snakker både tysk og dansk derhjemme.)
Men min fornemmelse var, at desto længere vi
kom frem i lejren, desto mere blev ”grænserne”
flydende, en eller anden gang var vi alle sammen
bare spejdere, også dem, der var FDFere.
Lige en bemærkning til dem, der ikke er spejdere
(eller FDFere) må det nævnes, at spejdere
i dagligdagen gerne skelner mellem spejdere:
Man er grøn spejder eller blå spejder
eller endda gul spejder, alt efter hvilken uniformsfarve
man nu har på, og hvilket korps
man nu er medlem af. Det er nok lidt som hos
fodboldklubberne - skønt de har forskellige
farver og traditioner, spiller de alle fodbold og
set på det med nøgterne betragtninger, er der
så heller ikke megen forskel mellem klubberne.
”Spejdernes Lejr” i Holstebro er næppe gået
nogen dansker ubemærket forbi med den
stærke medieopdækning, den fik (mere end 1000
indslag!). Med stor glæde kunne man læse, høre
og se, hvordan de mange medier lagde mere
vægt på at fortælle om de værdier spejderne har,
frem for at fortælle om snobrød og gamle damer,
der blev hjulpet hen over vejen. Holstebro havde
også kun gode historier at fortælle, og de er klar
til at være vært næste gang igen. Det har været
et fortræffeligt samarbejde mellem de frivillige
side 47