kr. - Brande Historie

Herreekviperingsh andler Marinus Dinesen, Storegade 12 i
Brande, har sa at sige hele sit liv haft nrer tilknytning ti.l
sparekassevirksomheden, til at begynde med helt ufl'ivilligt,
men senere som meget aktiv formand og meddirekter ved
Brande Sogns Spare- og Laanekasse. Marinus Dinesen havde
en gudmor, der syntes godt om drengen, og i dabsgave file
barnet en spareleassebog, som vel oprindeligt var trenkt som en
konfirmationshjrelp.
- Pengene blev imidlertid staende pa kontoen i sparekassen
i Herning, fortre11er M. Dinesen. Jeg har ikke haft umiddelbart
brug for pengene - e11er ogsA har jeg ment, at de burde sta
til en anden "god gang". Og denne gode gang meldte sig, da
jeg etablerede mig som herreekviperingshandler i Brande.
- De penge, der blev sat pa bog 'i sparekassen blev til en
god slump - ikke et beleb, der i yore dage ville virk e srerlig
imponerende, men alligevel en skilling, som kunne srette mig i
stand til at blive selvstrendig meringsdrivende. I 1908 fik jeg
nreringsbrev som uldkrremmer.
- Hvornar begyndte denne selvstrendighed ?
- SA skal vi langt tilbage i tiden. Det er 80 ar siden, jeg
blev fedt pa slregtsgArden i Skrerbrek ved Rind. Mine forreldres
ejendom var nabo til det omrade, der nu er et yndet udflugtssted
"Skrergarden". Gudmor kontante tak for at fa loy til at
holde mig over daben kom m ig tilgode mange Ar senere. Pa
garden i Skrerbrek delte vi k r med andre bender og deres
born. Vi var otte seskende hjemme, og efterhanden som arenes
tal hobede sig op - det gIn de jo ogsa for en seks-syv Ars pur!t
- blev vi sat til at tage del i det daglige arbejde. Vi havde det
godt hjemme, sa det var egentlig ikke n ogen straf at blive sat
VESTEREGNENS
ANDElS-GROVVAREFORENING
Uldkr(£mmeren
blev kebmand
i Brande
Ved Tit. Jessen
Nlarinus Dinesen
til at bestille noget. For samhdigt Jrerte vi, hvad det betyder
at skulle omsrette gardens produkter.
- Det blev saledes et liv ved handel og ikke ved landbrug!
- Jeg har altid haft lyst til at se mig om og til at handle.
Mine forreldre sA med iorstAelse pA min situation, og da Hernings
den gang meget store kebmand, Poul Nergaard, sogte
medhjrelp, spurgte jeg til pladsen og blev ansat som lrerling.
Det var i 1904. Byen imponerede ikke mig sa meget, som den
maske gjorde det for andre landbodrenge i min alder. Jeg
kendte den, fordi vi ofte drog ind til staden for at h andle eller
for at afsrette yore produkter.
Store Mar£nus og lille Marinus
- Og livet i den store kebmandsgard?
- Det formede sig vel som normalt for den slags store fore··
tagender. Der var travlt i butik og pa lager. Vi fik ikke loy til
at drive den af. Var der en pause i ekspeditionerne, blev vi
straks sat til at ordne lageret. Hver dag skulle vi hente varer
fra banegArden. Poul Nergaard holdt heste, smA norbagger
og Hgnende, sa vi skulle passe pa, ikke at lresse alt for meget
pa vognen.
Lagerbygningen var i tre etager. Den er der forevrigt endnu
Vi sendte varerne ved hjrelp af hejsevrerket op til de etager,
hvor de sku11e stables. - Pa skift skulle vi gore tjeneste i
foderstofafdelingen, hvor det vanskeligste hverv bestod i at
knuse de harde oliekager og horfrekager. Omsretningen var
betydelig, sa vi skulle faktisk have fart pa, for at blive frerdig
med dagens gerning, selvom dagene var endog meget lange
den gang.
Alt i korn, foderstoffer, gliJdning og
landbrugskemikalier
BRA N DE tlf.180088
GIVE tlf.119-548
Landmzndenes egen forretning FARRE tlf.26
11