Skolestartspolitik - Ferslev Skole

Skolestart – fælles mål
- skolestartspolitik/samarbejde om de 3 – 10 årige
i Ferslev skoles distrikt
Overordnet mål
Det overordnede mål er gennem et øget samarbejde
• at udvikle en fælles forståelse af ”et godt børneliv”.
• at skabe bedre overgange mellem børnehave og skole og mellem børnehaveklasse og
1. klasse.
• at skabe større sammenhæng og helhed i børnenes hverdag og derved sikre dem bedre
udviklings- og læringsbetingelser.
Der er afprøvet mange ideer og gjort mange erfaringer. Der er foregået løbende justeringer og
tilpasninger med hensyn til indhold og struktur, lærer-pædagogsamarbejdet i undervisningen,
samarbejdet mellem skole/DUS og børnehaverne og udviklingen af gode vaner for overgange.
De overordnede rammer for ”Den fælles pædagogiske platform” er naturligvis folkeskoleloven,
Centrale kundskaber og færdigheder (klare mål), Lov om social service, Indholdsplanen
for børnehaveklassen og kommunens skolestartspolitik.
Men det er erfaringer fra udviklingsarbejdet, skolens målsætning, indholdsplanen for DUS og
børnehavernes perspektivplaner, der har dannet grundlag for nedenstående formuleringer om
værdier, mål og indhold for samarbejdet omkring de 3 – 10 årige i skoledistriktet.
Følgende tiltag skal være med til at understøtte det overordnede mål:
Overgange
Overgangen fra børnehave til børnehaveklasse og DUS kan være svær for mange børn, idet de
kommer fra et lille overskueligt miljø til en stor uoverskuelig institution med mange børn og
voksne, som de skal forholde sig til.
Det er derfor vigtigt, at der etableres et tæt samarbejde mellem forældre, pædagoger, børnehaveklasseledere
og lærere, så denne overgang gøres så let som mulig, og der sikres en vis
helhed og sammenhæng for børnene.
Det er ikke hensigten at ensrette institutionerne, men det er vigtigt, at de forskellige medarbejdergrupper
får kendskab til hinandens institutioner, deres mål og metoder og er åbne for de
faglige og personlige udviklingsmuligheder, som et forpligtende samarbejde giver mulighed
for.
Derfor er der enighed om følgende aktiviteter - ”gode vaner”.
• Der arrangeres fælles kurser og møder for de forskellige faggrupper for derigennem at
opnå en fælles forståelse af samarbejdets betydning, en større indsigt i og forståelse
1

for hinandens arbejde og en afklaring af gensidige forventninger, så der opnås bedre
sammenhæng og helhed i den samlede indsats i relation til børnene.
• Børnehaverne rådgiver skolen vedrørende klassedannelsen og deltager i klassedannelsesmøde
på skolen.
• Der afholdes fælles forældremøde på skolen i marts måned, hvor der gives en generel
orientering om skolen og DUSSEN, herunder målsætning, skole-hjemsamarbejdet,
gensidige forventninger m.v. Endvidere orienteres om skolestarten, formålet med børnehaveklassen
og dagligdagen i både DUS og børnehaveklassen. I mødet deltager pædagoger
fra børnehaverne, DUS, børnehaveklasselederne, skoleleder og DUS-leder.
• Børnehaveklasselederen og klassepædagogen besøger børnehaverne en formiddag i
perioden marts til juni. I forbindelse med besøget afholdes ”kuffertmøde”, hvor børnehaven
efter samråd med forældrene (samtykkeerklæring) videregiver relevante oplysninger
om det enkelte barn til skolen. Børnehaverne inviterer.
• Der afholdes feedback-møder i efteråret, hvor skolen (børnehaveklasseleder og klassepædagog)
giver en tilbagemelding til børnehaverne på, hvordan skolestarten er forløbet,
herunder de enkelte børns reaktioner. Skolen inviterer.
• Der afholdes fælles emnedag på skolen for kommende børnehaveklassebørn og børnehaveklasserne.
Pædagogerne fra børnehaverne deltager sammen med børnehaveklasselederne
og skolepædagogerne. Skolen inviterer.
• Medio maj afholdes ”velkomstdag” på skolen for de nye børnehaveklassebørn og deres
forældre.
• Der laves fælles kulturelle arrangementer for børnehaverne og skolens indskolingsafdeling
– teaterforestillinger o.l.
• Der afholdes før-skole/hjemsamtaler, hvor skolepædagog og børnehaveklasseleder
deltager. Forud for samtalen hjemsendes et samtaleark, hvor forældrene får mulighed
for at forholde sig til forskellige personlige, sociale og faglige opmærksomhedspunkter
i relation til barnets skolestart.
For at sikre helhed og sammenhæng og skabe de bedste betingelser for børnene i forbindelse
med overgangene mellem de forskellige årgange iværksættes følgende:
• Den kommende klasselærer er med i børnehaveklassen i et antal ugentlige lektioner –
dels alene, dels sammen med børnehaveklasselederen og klassepædagogen.
• Børnehaveklasselederen er med i undervisningen i 1. klasse i et antal ugentlige lektioner
– dels alene, dels sammen med klassens lærere.
• Klassepædagogen følger børnene fra børnehaveklasse til 3. klasse og deltager i et antal
ugentlige/årlige undervisningslektioner.
2

• Der arrangeres indskolingstemadage sporvis med deltagelse af børnehaveklasse og 1.
klasse.
Skoledagen
• Der arbejdes med aldersintegrerede undervisningsforløb i forbindelse med emne- og
projektorienteret arbejde.
• Undervisningen organiseres med både faglige og tværfaglige forløb, og der skal være
mulighed for fleksibel tilrettelægning.
• Skoledagens længde i børnehaveklassen, 1. klasse og 2. klasse er 5 lektioner pr. dag i
fire dage og 4 lektioner i én dag svarende til 24 ugentlige lektioner.
• I børnehaveklasse, 1. og 2. klasse sikres en daglig sammenhæng mellem skoledel og
fritidsdel ved at pædagog og lærer/børnehaveklasseleder er fælles om 5. lektion eller
er sammen de sidste 10 minutter af 5. lektion.
Lærer-pædagogsamarbejdet
• Der arbejdes i årgangsteam, og klassepædagogen indgår i teamsamarbejdet, og der
skemalægges en ugentlig samarbejdstime i tidsrummet 1. til 5. lektion mandag til torsdag.
• Læreren og børnehaveklasselederen har det overordnede faglige og pædagogiske ansvar
for undervisningen.
• Læreren/børnehaveklasselederen og klassepædagogen samarbejder om planlægningen
og udførelsen af arbejdet, herunder drøftelser af og arbejdet med udviklingen af det
enkelte barns personlige og sociale kompetencer (Den sociale læseplan). Klassepædagogens
deltagelse i undervisningen prioriteres højt.
• Der bør ikke ske væsentlige lærer-/pædagogskift i indskolingsforløbet.
• Der arrangeres fælles kurser for lærere og pædagoger for derigennem at opnå en fælles
forståelse af samarbejdets mål og indhold, en større indsigt i og forståelse for hinandens
arbejde og en afklaring af gensidige forventninger, så der opnås bedre sammenhæng
og helhed og en fortsat kvalitetsudvikling i den samlede indsats i skolestarten.
• Klassepædagogen og lærerne/børnehaveklasselederen er fælles om tilrettelægning og
afholdelse af skole-hjemsamtaler, forældremøder og sociale arrangementer.
3

Fælles værdier og mål
Ansvarlighed
Vi lægger vægt på ansvarlighed, fordi det er forudsætningen for, at fællesskabet kan fungere
Ved ansvarlighed forstår vi, at det enkelte barn skal være i stand til at vurdere konsekvensen
af egne handlinger både i forhold til sig selv og andre og at handle derefter - at tænke sig om.
Undervisningen og samværet skal bidrage til, at eleverne udvikler evnen til at tage medansvar
for egen læring, til at vise ansvarlighed over for hinanden, fællesskabet, de fysiske rammer og
materialerne.
Målet er derfor at fremme ansvarligheden.
Følgende tiltag skal være med til at understøtte dette mål:
Børnehaverne:
• At børn og voksne i fællesskab laver
regler for samvær.
• At børnene lærer at passe på egne og
andres ting.
• At børnene lærer at værne om naturen.
• At børnene lærer at oprydning er en
fælles sag; både inde og ude.
• At synliggøre at det kan betale sig at
hjælpe hinanden.
• At børnene lærer selvjustits, at det ikke
er i orden at gøre noget forkert, bare
fordi en anden gør det.
• At børnene lærer, at det er forbudt at
mobbe/drille.
• At synliggøre for børnene hvad
manglende ansvarlighed kan medføre
– konsekvenser.
Ferslev Skole:
Efter 3. klasse forventes det, at eleverne almindeligvis
er i stand til:
• At være opmærksomme i undervisningssituationen.
Det indebærer, at
man skal sidde på sin plads, være rolig
og eventuelt tage bøgerne frem.
• At bruge hensigtsmæssige kommunikationsformer,
f.eks. at markere, når
de vil have ordet eller vil i kontakt
med læreren og vente, til det bliver
deres tur.
• At udføre de opgaver, han/hun bliver
pålagt, efter bedste evne.
• At føle medansvar for, at der er et
godt indlæringsmiljø i klassen og for,
at alle i klassen trives.
• At være hjælpsom og at anvende de
andre som ressource til løsning af opgaver.
• At behandle skolens inventar og materialer
ordentligt og at rydde op efter
sig.
• At møde forberedt dvs. medbringe
bøger, mapper, penalhus og have lavet
eventuelle lektier.
• At kunne modtage en kollektiv besked/instruktion
og anvende den.
Konkrete tegn der viser, at målet er indfriet:
• Regelsæt og normer bliver overholdt.
• Når børnene hjælper hinanden med at overholde regler og normer; og tingene ikke
bliver ødelagt
4

Empati
Vi lægger vægt på empati, fordi det er forudsætningen for at kunne fungere sammen med andre.
Ved empati (indfølings- og indlevelsesevne) forstår vi, at det enkelte barn kan sætte sig ind i
andres følelser og forudse konsekvensen af det, man gør. At det kan forstå andres reaktioner
på egne handlinger og rumme andres følelser, og at det kan forudse konsekvensen af andres
handlinger og reagere inden situationen udvikler sig.
Undervisningen og samværet skal bidrage til, at eleverne lærer at udvise forståelse for andres
følelser, kropssprog og reaktionsmønstre, se tingene fra forskellige vinkler og være positivt
interesserede i hinanden. De skal ligeledes lære at give udtryk for egne følelser
Målet er derfor med de voksne som gode rollemodeller at skabe et miljø,
som fremmer børnenes udvikling af empati.
Følgende tiltag skal være med til at understøtte dette mål:
Børnehaverne:
• At vi som voksne tolker barnets signaler
og handler ift. det.
• At vi taler ordentlig og reagerer på
uhensigtsmæssig kommunikation.
• At der findes en ordentlig sprogtone.
• At man behandler hinanden ordentlig,
og der er stor tolerance for andres følelser.
• At støtte og hjælpe børnene til eksempelvis
at klare en konflikt selv.
Ferslev Skole:
Efter 3. klasse forventes det, at eleverne almindeligvis
er i stand til:
• At kunne lytte og tie, når andre taler.
• At acceptere ikke at være i centrum
hver gang.
• At acceptere hinandens forskelligheder.
• At sætte ord på egne følelser, meninger
og holdninger.
• At opleve et tilhørsforhold til klassen/hinanden
ved at engagere sig i
fælles glæder og sorger.
Konkrete tegn der viser, at målet er indfriet
• Når børnene får en forståelse for hvordan andre har det, og hjælper hinanden.
• Når børnene har færre konflikter
• Når børnene vælger egne valg selvom flertallet gør noget andet.
Omsorg
Vi lægger vægt på omsorg, fordi det er fundamentet for et barns basale udvikling, (psykisk,
fysisk, socialt og kognitiv). Det giver følelsen af at være værdsat, det giver tro på sig selv, på
egen værdi og formåen. Det styrker fællesskabet, idet det udvider fokus fra den enkelte over
på gruppen. Nutidens børn er præget af misforstået omsorg (forkælelse), så derfor er det vigtigt,
at institutionen udviser reel omsorg, og derved lærer børnene omsorg.
Ved omsorg forstår vi at være opmærksom på andres behov, at blive set/at se andre i gruppen
og kunne give og modtage ”knus”, skulderklap og et anerkendende ord.
Undervisningen og samværet skal bidrage til at skabe et godt kammeratskab og et rummeligt
læringsmiljø, hvor eleverne i samarbejde med lærerteamet opstiller få og enkle samværsregler,
som er forpligtende for begge parter.
5

Undervisningen og samværet skal bidrage til, at eleverne lærer at være ærlige, tolerante og
kunne lytte til hinanden og derigennem blive i stand til at håndtere/løse konflikter gennem
samtale og dialog.
Målet er derfor at skabe et omsorgsfuldt fællesskab, hvor den enkelte både
kan give og modtage, og hvor barnet føler sig værdsat og får tro på egen
værdi og formåen.
Følgende tiltag skal være med til at understøtte dette mål:
Børnehaverne:
• At give barnet tro på egen værdi og
formåen ved at støtte og bakke op,
når barnet skal lære noget nyt. Fx. At
lære at lyne en lynlås, i stedet for at
gøre det for barnet.
• En nærværende voksen, når barnet
har brug for det, fx hvis det bliver ked
af det ifm. at slå sig eller konflikt
med andre børn.
• Positiv respons på det barnet laver, fx
når det kommer for at vise eller fortælle
noget, at vi er nærværende og
lyttende, eller siger hvis vi ikke lige
har tid nu, men gerne se eller høre det
senere, og så huske at kontakte barnet
igen.
• At vi sammen med barnet går ud og
vinker, hvis det er lidt ked af at skulle
sige farvel til mor eller far om morgenen,
eller hvis barnet gerne vil have
en voksen med.
• At vi tolker barnets signaler og handler
ift. til det ved at lytte og spørge
ind.
• Hvis et barn har fået skældud, og vi
har indtryk af, at barnet ikke helt forstår
hvorfor, at vi så på et senere tidspunkt
samler op, ved at tage en snak
med barnet om hvorfor vi skældte ud.
• At vi er opmærksomme på at barnets
påklædning er afpasset efter temperaturen.
Fx hvis det regner bestemmer
vi at barnet skal have regntøj på ud,
så får barnet ikke lov til selv at bestemme.
Eller hvis tøjet bliver vådt,
skal vi være opmærksomme på om
barnet skal have tørt tøj på.
• At lære barnet hygiejne af hensyn til
dets trivsel, fx håndvask efter toilet-
Ferslev Skole:
Efter 3. klasse forventes det, at eleverne almindeligvis
er i stand til
• At vise hensyn til og drage omsorg
for kammeraterne i klassen.
• At lege med hinanden, så alle kan være
med.
• At arbejde sammen i forskellige grupper
og i forskellige situationer.
• At hjælpe hinanden med at leve op til
klassens regler.
• At gøre sig umage, ikke springe over,
hvor gærdet er lavest, udnytte sit potentiale.
• At acceptere, at alle ikke har de samme
forudsætninger.
• At sætte grænser og respektere andres
• At lytte til hinanden – være ærlige -
og derved tage konflikterne i opløbet.
• At sætte ord på de følelser, de har i
forbindelse med en konflikt i stedet
for at slås.
• At vurdere, hvornår der er brug for
voksen bistand (klasselærer eller
gårdvagt).
6

esøg, at pudse næse, at holde armen/hånden
for når man hoster.
• At opfordre børnene til at hjælpe hinanden,
fx ved påklædning, puslespil,
at trøste og evt. hente hjælp når en er
ked af det.
Konkrete tegn der viser, at målet er indfriet
• At børnene virker glade og ser ud til at trives og udvikle sig.
• At de voksnes væremåder afspejler sig i børnenes.
• At barnet selv vinker farvel.
Respekt
Vi lægger vægt på respekt, fordi respekt bør være udgangspunkt for alle samspilsprocesser.
Ved respekt forstår vi, at man i mødet med andre mennesker har viljen til at forstå disse.
Undervisningen og samværet skal bidrage til, at eleverne udvikler evnen til at indgå i demokratiske
processer samt lytte og give rum for andres holdninger.
Undervisningen og samværet skal bidrage til, at eleverne lærer at færdes/begå sig i et miljø,
hvor omgangstonen er positiv og imødekommende, og hvor adfærden er tilpasset situationen.
Målet er derfor, at det enkelte barn får forståelsen for at udvise respekt, og
at vi som voksne bliver gode rollemodeller for dem.
Følgende tiltag skal være med til at understøtte dette mål:
Børnehaverne:
• Vi vil give børnene en ærlig og åben
forklaring på tingene for at lære dem
at turde sige sandheden (at tale
sandt), at vise følelser og at turde sige
sin mening.
• Vi vil lære børnene at vi alle er forskellige
og acceptere dette.
• Vi vil lære børnene at vise hensyn. Fx
ødelægger man ikke en leg for andre,
man blander sig ikke i andres spil,
man svarer ikke for andre.
• Børnene oplever at deres mening tages
alvorligt, og at vi som voksne lytter
til dem.
• At børnene oplever at deres mening
respekteres, og at når de argumenterer
for noget andet end, vi havde tænkt
os, kan det laves om.
• Vi voksne i vores samvær, og i samværet
med børnene udviser respekt og
accept for og af hinanden. Fx at vi har
Ferslev Skole:
Efter 3. klasse forventes det, at eleverne almindeligvis
er i stand til
• At turde sige deres mening.
• At respektere de fælles beslutninger
også dem, der går én imod.
• At tage kammeraternes meninger alvorligt
og give dem rum til at blive
hørt.
• At kunne bidrage til løsning af konflikter
- via samtale - med hjælp fra
en voksen.
• At acceptere forskelligheder, så alle
kan føle sig som en del af fællesskabet.
• At anvende almindelige høflige omgangsformer
som f.eks. at sige goddag,
farvel, tak for sidst, god ferie
osv.
• At undgå at bruge øgenavne.
• At være hjælpsomme og opmærksomme
over for andre.
7

en sprog/omgangstone alle børn som
voksne kan acceptere. At vi ikke taler
babysprog og nedgørende til hinanden.
• At være rolige, ikke forstyrre og afbryde
andre, der er i gang med noget.
• At tale til andre i en ordentlig tone.
• At respektere et afslag.
• At vide, hvor grænsen går, og hvornår
det er nok.
Konkrete tegn der viser, at målet er indfriet
• Når alle accepterer hinandens forskelligheder og ingen føler sig udenfor fællesskabet.
Selvværd
Vi lægger vægt på selvværd, fordi det er grundlaget for udviklingen af det ”hele menneske”
på godt og ondt.
Ved selvværd forstår vi indre følelse af ens eget værd som individ.
Ved det hele menneske forstår vi en person, der trives og hviler i sig selv og fungerer sammen
med andre. En person, der er i harmoni med sig selv og sine omgivelser.
Et højt selvværd indebærer, at man er i stand til at kunne give og modtage, at man kan sætte
sig ind i andres følelser og give plads til andre. At man kan bidrage til og tage del i fællesskabet
og give og modtage en konstruktiv kritik.
Undervisningen og samværet skal bidrage til at støtte eleverne i at sætte sig personlige og
meningsfulde mål samt styrke deres selvtillid og selvværd.
Undervisningen og samværet skal bidrage til at skabe tryghed og selvværd, så eleverne får de
bedste rammer for at udvikle evnen til at arbejde selvstændigt og engageret. Desuden skal der
være rum for leg og spontanitet.
Målet bliver derfor at udvikle barnet til det hele menneske, der er i stand til
at give og modtage.
Følgende tiltag skal være med til at understøtte dette mål:
Børnehaverne:
• At styrke de største børns udvikling,
så de får den bedst mulige start i skolen.
• At give det enkelte barn aktiviteter/mål,
som både giver udfordringer,
men også kan nås, således barnet oplever
succes. Fx at tage tøj på eller
klippe, så får man hjælp efter behov.
• At støtte børnene i egne valg og at sige
fra selv om flertallet gør noget andet.
Fx jeg har lyst til at lave puslespil
selv om mine bedste venner hellere
vil bygge med klodser, eller siger at
jeg også skal.
Ferslev Skole:
Efter 3. klasse forventes det, at eleverne almindeligvis
er i stand til:
• At være selvstændige i større grupper
– turde sige sin mening og stå ved
den.
• At vurdere egne styrker og svagheder
• At snakke om egne faglige og sociale
mål ved elevsamtalen.
• At kunne deltage i snakken om samværet
og undervisningen på børne-
/klassemøder.
• At give og modtage kritik.
• At se betydningen af at tage medan-
8

• At støtte børnenes sociale udvikling
således de oplever, at der er nogle
pligter i et fællesskab, og at det godt
kan betale sig at gøre noget for andre.
Fx det er en fælles opgave at rydde op
inde som ude, og hjælper du mig, så
hjælper jeg også dig.
• At vi er ærlige og taler om vores følelser,
således at børnene oplever rollemodeller,
der ikke er bange for at
sætte ord på, hvordan de har det. Fx
jeg bliver ked af det, når du……..
• At støtte børnene i at gøre egne erfaringer.
Fx hvor højt kan jeg kravle?
Hvordan kan jeg løse dette problem?
osv.
• At vi som voksne ikke umiddelbart
giver børnene løsningen på alt, men
at vi i stedet finder en fælles løsning.
De skal opleve, at vi tager deres mening
alvorligt, og at vi lytter til dem.
Fx Hvad skal vi have på ud? Prøv at
kigge ud af vinduet – hvordan er vejret?
Jeg tror vi skal have jakker på ud.
Det tror jeg er god ide.
svar for egen læring.
• At acceptere, at vi som mennesker er
forskellige.
• At søge information (materialer, oplysninger
osv.) med hjælp fra en voksen.
• At anvende deres medfødte naturlige
nysgerrighed.
• At tilegne sig ny viden og anvende
den.
• At vise engagement og initiativ.
Konkrete tegn der viser, at målet er indfriet
• Når børnene tør prøve nye udfordringer.
• Når børnene viser glæde ved følelsen af at kunne og oftere siger ”jeg kan” i stedet for
”jeg kan ikke.”
• Når barnet viser det er tilfreds med at være det, det er og med det, det gør.
Tryghed
Vi lægger vægt på tryghed, fordi det er grundlag for al læring og menneskelig udvikling.
Ved tryghed forstår vi at turde sige sin mening, være sig selv, prøve nye ting, lave fejl, bede
om hjælp, og hvor man oplever genkendelsens glæde (børn/voksne – tegninger/billeder osv.).
Undervisningen og samværet skal bidrage til, at eleverne udvikler evnen til at arbejde selvstændigt,
møde forberedt, være initiativrige, turde være forskellige og udtrykke egne holdninger.
Undervisningen og samværet skal bidrage til at lære eleverne at indgå i et forpligtende samarbejde,
der samtidig tager hensyn til den enkelte.
Målet bliver derfor at skabe et miljø, hvor børnene tør sige deres mening,
tør være sig selv, tør prøve nye ting og tør bede om hjælp, og hvor de oplever
genkendelsens glæde.
9

Vi vil møde børnene som troværdige voksne, der mener, det de siger, og siger det de mener
og er enige om struktur, rammer og indhold for børnene både i dag og i morgen.
Følgende tiltag kan være med til at understøtte dette mål:
Børnehaven:
• At der er en god overlevering fra dagpleje
til Børnehave. Fx forbesøg, velkomstbrev.
• At der er en god aflevering/modtagelse
i hverdagen i Børnehaven.
Fx at barn og forældre føler
sig set og hørt.
• At barnet oplever nærværende voksne,
der viser, hvad de står for, der involverer
sig i det enkelte barn, tolker
dets signaler og handler ift. det.
• At personalet sætter grænser, som
børnene kan bevæge sig indenfor både
ift. det enkelte barn og ift. det sociale
fællesskab.
Ferslev Skole:
Efter 3. klasse forventes det, at eleverne almindeligvis
er i stand til:
• At acceptere forskellighed i meninger,
væremåde, påklædning m.v.
• At sige til og fra og at turde/kunne sige,
hvad man mener.
• At gå i gang med nye opgaver af sig
selv og kunne arbejde i kortere perioder
uden voksne.
• At færdes selvstændigt på skolen.
• At snøre sko og selv sørge for af- og
påklædning.
• At arbejde i små grupper.
• At indgå i et gruppearbejde på en positiv
måde.
• At tage ansvar for den fælles opgave.
• At arbejde forholdsvis selvstændigt.
Konkrete tegn der viser, at målet er indfriet
• Når alle børn tør modtage nye udfordringer, nye krav uden at vise angst/usikkerhed
10