Åben blad som PDF - IPA Danmark

More documents

Recommendations

Info

8 Jens Kristian ved Nordkap på norsk. Den første dag var det så tåget, at vi valgte at returnere til hotellet. Her blev det oplyst, at der ville være klart på toppen ved midnatstid. Så vi forcerede skydækket og holdt på p-pladsen på plateauet i stærk tåge fra kl. 2330. I løbet af ½ time sank tågen ned mod havets overflade og den flotteste midnatssol sås ud over havdisen, som på en dejlig forårsmorgen. Vi nød denne helt fantastiske naturoplevelse i de næste par timer, hvor sollyset blev mere og mere klart. Der var rigtig mange mennesker fra alle mulige steder i verden. Alle smilede og var glade, og der blev optaget digitale fotos og video i lange baner. Vi var ca. 800 meter over havoverfladen, og det føltes som at være ombord på en stor rumstation, der fløj hen over det solbeskinnede skydække. Det var også meget mærkeligt, at se solen i den meget lave højde over horisonten i stik nordlig retning. Vi har jo lært at solen står op i øst! Da vi mættet af indtryk kørte tilbage til hotellet, var det svært at falde til ro, selvom det var langt over midnat. Vi var opsatte på at gentage oplevelsen næste dag. Billetten til området gælder i to døgn, så vi var på pletten i klart vejr allerede kl. 1600. En skøn tur ad snoede bjergveje op til plateauet i klart vejr med flotte skyformationer. Nu kunne vi også se havet, der dagen forinden havde været indhyllet i tætte tågebanker og lavt hængende skyer. Fra plateauet kunne vi se havet 800 meter nede, hvor vi dagen før kun kunne se et tæppe af skyer. Ved aftenstide begyndte det at regne og skyerne trak ned over området. Selvom der var ophold i bygerne med en vis opklaring blev der ikke mere solskin den aften. Stemningen var lidt trykket, da vi forlod området kl. 0115. Men vi havde heldigvis vores fantastiske oplevelse fra natten forinden klart i erindringen. IPA-nyt • nr. 1 2011 Atlanterhavsvejen Hele plateauet på Nordkap er et stort oplevelsesområde med udstillinger, videobio, cafeteria, restaurant og sågar et internationalt kirkerum. Der kunne købes souvenirs og postkort, som kunne afsendes og stemples på det lokale postkontor med positionen ”71 gr. 10 min. 21 sek. Nord”. Det siges, at man næsten altid møder gamle venner på Nordkap, og vi havde den store fornøjelse at møde en god kollega og hans hustru. Vi havde en dejlig aften sammen, og kunne alle med begejstring berette om vores store oplevelser på turen. Midnatssolen skal ses med egne øjne! hjeMAD GeNNeM ”VestLANDet” Fra Honningsvåg tog vi med ”Hurtigruten” til Tromsø, en sejltur på 18 timer. Der var tid til at fordøje oplevelserne fra Nordkap, men på det store skib var der masser at tage sig til, udsigten i panoramasalonen, restauranten og en snak med andre turister som os. Der var god service ombord, og selvom skibet lægger til i forskellige havne, stod bilen klar til udkørsel ved ankomsten til Tromsø. Thon-hotellet i Tromsø var helt nyopført og taget i brug få måneder forinden. Der var ikke selvstændig parkeringshus, men henvisning til et ”parkeringsområde” 50 meter fra indgangen. Parkeringsområdet er et helt parkeringshus, der er sprængt ind i et bjerg midt i byen, og her kan holde mere end 1.000 biler. Udkørselen modsat hovedgaden udmundende i et helt labyrintsystem af tunneller med en rundkørsel og 3–4 udkørsler. Parkeringsafgiften kan ikke overstige 100 kr. pr. døgn, så det var jo billigt i forhold til vores oplevelser i Stockholm. Tromsø er Norges 3. største by, og der er meget at se på i byen og den flotte omegn, hvor Ishavskatedralen, Skihejsen, havneområdet og højbroen nok er det mest bemærkelsesværdige. Desværre var vejret ikke det bedste, så efter fire dage kørte vi videre mod Lofoten. I Svolvær boede vi på et helt nyt hotel, hvor bl.a. garageanlægget og flere altaner og terrasser endnu ikke var færdigmonterede. Vi fik set det meste af øgruppen ”Lofoten” fra Moskaness i syd til Harstad i nord. Der er overalt gode asfaltveje med god afmærkning og skiltning, så det er nemt at finde rundt. En særlig delikatesse i den norske madkultur fås i ”Cafe Maren Anna” i byen Sørvågen, hvor der serveres nybagte vafler med
Her passeres Polarcirklen ved Rovaniemi smør, romma og syltetøj. Vaffeljernet er varmt og dejen rørt, og så kan gæsterne selv bage vaflerne, eller de flinke servitricer bager dem for dig. Uhm! Vi var også på sejltur til Troldkløften, hvor det skulle være muligt at se havørne og store vandfald. Men det var en blandet fornøjelse, da havørnen (der var kun én) skulle ses gennem kikkert for overhovedet at kunne få øje på den. Til gengæld var vandfaldene store og flotte, og vejret var klart med sol. Svolvær er en driftig by med mange gode hoteller, restauranter og hytteudlejning. Der er mange turister og byen summer af liv og glade dage til ud på de små timer. Fra Lofoten sejlede vi med ”Hurtigruten” i 1½ døgn og lagde til i Thronheim en tidlig morgen, hvor alle endnu sov morgensøvn. Vi rundede den enorme og flotte Domkirke udendørs, samt bymidten, inden turen gik sydover mod Atlanterhavsvegen. Atlanterhavsvegen er godt 8 km lang og består af otte broer mellem småøer og skær samt Atlanterhavstunnellen på næsten 6 km under Bremsnesfjorden. Det er et usædvanlig flot vejstykke, der har fået flere internationale priser for både udseende og funktion, ligesom det er et yndet turistmål også for lystfiskere. Anlægget er ligesom mange andre anlæg i Norge bomfinansieret, altså brugerbetalt. Når vejstykket eller tunnellen er betalt fjerner man betalingsanlægget og vejen kan benyttes uden betaling – smart og praktisk – typisk norsk. Vores næste mål var Åndalsnes, hvor Troldstigen begynder. Vi overnattede på et ”billigt” hotel og var klar fra morgenstunden til opstigningen ad Troldstigen – en meget stejl og smal bjergvej, der snor sig op mod et udsigtsplateau med udsigt over hele dalen og det flotte vejstykke man lige havde passeret. På toppen er der mange turistfaciliteter og souvenir-butikker. Også her kan man købe vafler og kaffe, men de når næppe kvaliteten og friskheden fra oplevelsen hos Maren Anna på Lofoten. Troldstigen er lukket for færdsel i vinterperioden, da det er for farligt at befærde den i sne og stærk kulde. Næste stop på turen var Geianger. Nedturen fra fjeldtoppen mod byen, der ligger helt inde i bunden af fjorden, var lige så flot som Troldstigen, men dobbelt så lang og mindst lige så skøn. Vi blev i Geianger i fire dage, og her er noget af den flotteste natur, vi har set på hele turen. På den højeste fjeldtop havde man netop åbnet et turistparadis med udsigtsbalkoner, souve- Fantastisk udsigt over Geianger Fjord nirboder, cafeteria og en stor parkeringsplads. Vejen var på det sidste stykke ikke forsynet med ”rækværk” og kørebanen endnu ikke asfalteret, men bomstationen var intakt, så der bliver snart råd til at færdiggøre projektet. Desværre var der så tåget på toppen, at vi måtte vente på en lokal bus, der kunne ”vise vej” på nedturen ad den ufærdige vej. Sådan er man altid afhængig af naturens luner, når man holder ferie i de nordiske lande, men naturen er rigtig flot. På en lokal turbåd kan man se hele sceneriet fra vandsiden og sejle tæt på de store krydstogtsskibe, der hver dag anløber fjorden og sætter passagerer i land med små motorbåde. Geiangerfjorden er også skøn fra vandsiden, men vi vil nok taget en biltur op til Jøstedalsbræen i stedet for bådturen, hvis vi skal vælge en anden gang. FLINke NorDMæND Det var lidt vemodigt, at forlade Geianger og det skønne ”Hotel Union”, der var sidste stop på vores forunderlige rejse. Ad den flotte østlige serpentinevej begav vi os mod Oslo for at nå DFDSs ”Crown of Scandinavia” mod København. Norge er det skønneste land at holde ferie i. Nordmændene er meget flinke og glade for danske turister og vores ”sære” spørgsmål. De har gode hoteller, fine overnatningshytter, ferielejligheder og campingpladser, så der er lidt for enhver smag og pengepung. Det norske sprog er let forståeligt, selvom det i den nordlige del af landet kan knibe med det nynorske fra den yngre generation. Så slår man naturligt over i engelsk, så det med ”skandinavisk” har trange kår, når det kniber med forståelsen. Det var også i Norge vi kørte på det bedste vejnet, og på det sidste stykke syd for Lillehammer mod Oslo var der en lang strækning, hvor der snart kommer motorvej med de nyeste og mest moderne faciliteter. På ”Crown of Scandinavia” kan man stadig få brugt sine sidste euro eller svenske- og norske kroner i ”Det forjættede land” (det toldfrie supermarked) og i restauranterne, eller bare slappe af i en dejlig kabine oven på en fantastisk ferieoplevelse. Vores tur varede i 21 dage. Vi rullede 4.975 km, passerede 47 tunneller og havde kun fem dage med regnvejr. Turen kan meget varmt anbefales. IPA-nyt • nr. 1 2011 9
Page 1: M e d l e m s b l a d f o r S e k t
Page 4 and 5: 4 Damgade 79 • 6400 Sønderborg T
Page 6 and 7: 6 Ønskerejse til Nordkap AF Jens K
Page 10 and 11: 10 IPA-nyt • nr. 1 2011 Skolegade
Page 12 and 13: 12 Tommys Auto Som dit lokale AutoM
Page 14 and 15: 14 Fabriksparken 58 | 2600 Glostrup
Page 16 and 17: 16 syd-korea the 4th Multi-National
Page 18 and 19: 18 ”Politihotellet i London” AF
Page 20 and 21: Police Officer Joe Gemaldi 20 MIt D
Page 22 and 23: 22 ”Uno dos tres” startede Bono
Page 24 and 25: 24 AF Lone Eriksen, lokalforeningen
Page 26 and 27: 26 Heksenes Paradis AF Hans Ole Jas
Page 28 and 29: 28 Pansret Landrover i garagen i Du
Page 30 and 31: 30 Susåvænget 10 • 6710 Esbjerg
Page 32 and 33: 32 Politibetjent i Australien AF Be
Page 34: Edinburgh Tattoo. 34 Lyntur til Edi

Åben blad som PDF - IPA Danmark

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?