Temaavis, planteavl - Økologisk Landsforening

FOTO: ULLA SKOVSBØL 

ØKOLOGISK PLANTEAVL 

Gods på Lolland lægger om 

Der er langt mellem økologiske 

planteavlere på Lollands gode jorder. 

Men nu omlægger Knuthenlund 

sine næsten 1.000 hektar. 

- Det kan blive en øjenåbner for 

mange, forudser Henrik Høegh, der 

er 1. viceformand i Dansk Landbrug. 

Side 3 

Medvind for de små møller 

Mel fra Mørdrupgård i Nordsjælland 

er blot det seneste eksempel på, at 

planteavlere finder lukrative nicher 

for kvalitetsprodukter i de store danske 

detailkæder. 

Side 7 

Gode penge i økologi 

De økologiske planteavlere havde 

fremgang sidste år. Det viser en ny 

regnskabsanalyse fra Dansk Landbrugsrådgivning. 

Side 8 

Aktuel information til samtlige landbrug ● Juni 2007 

Rift om økologiske planteavlere 

På to år er salget af 

økologiske varer steget 

32 procent. Både Dansk 

Landbrug og Økologisk 

Landsforening efterlyser 

nu flere planteavlere 

Af Gustav Bech Jensen 

Forbrugerne har fået flere 

penge mellem hænderne og 

køber økologiske fødevarer 

som aldrig før. På blot to år 

er salget i butikkerne steget 

30 procent, og samstemmende 

rapporter fra danske supermarkedskæder 

tyder på, 

at 2007 kan blive endnu et 

rekordår. 

Mens salget drøner i vej- 

FOTO: KAREN MUNK NIELSEN 

I år lægger naboen om 

Sukkerroer. Frøavl. Majs til modenhed. 

Vikker i fremavl. 

Torben Matthiesen på Falster er 

økologisk planteavler og tænder på 

de faglige udfordringer. Han viger 

ikke tilbage for at prøve kræfter med 

ret, falder produktionen. 

Udviklingen får nu både 

virksomheder, rådgivere og 

landbrugets organisationer 

til at slå alarm. De frygter 

knaphed og tomme hylder. 

I en prognose forudser 

Dansk Landbrug, at der i løbet 

af de kommende år skal 

omlægges 10.000 ha årligt, 

hvis landbruget skal gøre sig 

håb om at kunne følge med 

den stigende efterspørgsel. 

- De økologiske planteavlere 

har udsigt til gode priser, 

og ved møder og arrangementer 

opfordrer jeg landmændene 

til at overveje muligheden 

for at lægge om, siger 

Henrik Høegh, der er 1. 

viceformand i Dansk Landbrug 

og selv driver et plante- 

avlsbrug på Lolland. Her er 

et stort gods på 1.000 ha netop 

gået i gang med at omlægge 

hele driften. 

Kan sælge meget mere 

Det er bl.a. den stigende 

kødproduktion, der øger behovet 

for mere korn. 

- Vi kan sælge meget mere 

økologisk svine- og oksekød, 

end vi gør i dag. Derfor har vi 

brug for flere økologiske landmænd, 

siger Karsten 

Deibjerg. Han er direktør i 

Friland A/S, der er Europas 

største producent af økologisk 

kød og eksporterer til en 

række europæiske lande, 

bl.a. England, Tyskland og 

Italien. 

Evald Vestergaard, der er 

nye eller krævende afgrøder. I år har 

han kastet sig ud i at dyrke ærter til 

konservesindustrien. 

For ham er økologi den rigtige måde 

at producere på, men han ved af 

erfaring, at det kræver overvindelse 

Disse tema-sider udgives af Økologisk Landsforening i samarbejde med Dansk Landbrugsrådgivning/Landscentret Økologi samt mediepartnerne 

Maskinbladet og avisen Økologisk Jordbrug. Tak for økonomisk støtte fra Friland A/S og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. 

formand for Økologisk 

Landsforening, er glad for 

meldingen fra både Dansk 

Landbrug og Friland. 

- Der er plads til langt flere 

økologiske landmænd, end 

vi er i dag. Og jeg håber, 

mange vil overveje muligheden. 

Besøg en økolog. Se hvordan 

det foregår i praksis, og 

stil også gerne alle de kritiske 

spørgsmål, lyder opfordringen 

fra Evald Vestergaard, 

der driver et landbrug 

med 150 malkekøer i Kjellerup, 

nord for Silkeborg. 

- Økologi er en gevinst for 

både dyr, natur og miljø. Og 

at forbrugerne er villige til 

at betale ekstra for disse kvaliteter, 

har vi især de sidste 

år set beviser på, siger han. 

at gå mod strømmen. At turde gøre 

det. At lære at acceptere mere ukrudt 

og mindre udbytte. Den proces har en 

god kollega i nabolaget nu kastet sig 

ud i, og Torben Matthiesen bakker op. 

Side 5

2 

Landmandspanel 

Snak med en landmand 

Der er mange steder, 

hvor du kan få oplysninger 

og hente hjælp, 

hvis du ønsker at omlægge 

til økologisk 

drift. Både konsulenter, 

foreninger og myndigheder 

kan svare på 

spørgsmål. 

Men måske har du i 

første omgang lyst til 

snakke med en praktiker. 

Vi har sat et hold 

af erfarne landmænd, 

som er parat til at tage 

en snak, hvis du slår på 

tråden. 

Planteavl 

Torben 

Matthiesen, 

Sdr. Alslev,4800 

Nykøbing F 

Tlf. 54 14 82 50 

Mobil: 40 15 82 50 

jennellgaard@dlgnet.dk 

Produktion: 150 ha. 

Korn, frøavl, sukkerroer, 

ærter, svin og stude. 

Karsten 

Kjærgaard, 

Livø Avlsgaard, 

9681 Ranum. 

Tlf. 98 67 67 12 

Mobil: 20 14 48 90. 

Produktion: 110 ha. 

Brødkorn, grovfoder, 

kødkvæg. 

Øvrige driftsgrene: 

Mælkeproduktion 

Ernst Hørlück 

Tlf. 22 21 19 24 

Kødproduktion 

Mads Lystbæk 

Tlf. 97 38 16 80 

Svineproduktion 

Poul Skovgaard 

Tlf. 23 61 44 09 

Fjerkræproduktion 

Jan Volmar 

Tlf. 23 20 32 14 

Frugt, bær og grønt 

Lars Skytte 

Tlf. 22 15 96 88 

Kære landmand 

Af Henrik Refsgaard, formand 

for Planteavlsudvalget i 

Økologisk Landsforening 

Du sidder her med avisen Økologisk Planteavl, 

som har til formål at give overblik og 

viden om økologisk planteavl og de spændende 

muligheder og udfordringer, der er ved 

omlægning til økologisk produktion. 

Som økologiske landmænd oplever vi i disse 

år en kraftig stigning i efterspørgsel på 

vore varer. Men omlægningen har ikke fulgt 

250 

200 

150 

100 

50 

Kr. pr. hkg 

0 


Søg tilskud nu 

Staten støtter økologisk 

drift med et miljøtilskud 

på 750 kr./ha om året. Desuden 

får man et omlægningstilskud 

de første fem 

år. 

Man kan få omlægnings- 

og miljøbetinget tilskud 

til alle landbrugsarealer. 

Fødevareministeriet 

har forlænget fristen, så 

landmændene får mere tid 

til at træffe den endelige 

beslutning om at omlægge 

til økologisk drift. Sidste 

frist for at søge om 

tilskud er nu rykket til 1. 

september. 

med. Derfor er der plads til flere landmænd, 

som har lyst til at være med til at videreudvikle 

den økologiske driftsform. 

I avisen her kan du læse om nogle af de 

forsknings- og markedsmæssige landvindinger, 

der er sket inden for økologisk planteavl 

de seneste år. Du kan også læse om de faglige 

udfordringer, en økologisk landmand møder i 

sin dagligdag. 

Jeg vil gerne opfordre dig til at overveje en 

fremtid som økolog. Hvis økologi har din 

interesse, eller du har spørgsmål i øvrigt, skal 

du være meget velkommen til at kontakte en 

landmandskollega fra panelet, som er nævnt 

her på siden, eller kontakte en af de dygtige 

1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 

Prisen på økologisk korn er steget kraftigt, siden den nåede bunden i 2005. Bemærk at 

prisen i 2007 kun omfatter årets første kvartal. 

Øko-areal 

svinder ind 

Det økologiske areal er 

blevet mindre de seneste 

år. Det samlede produktionsareal 

toppede i 

2002 med 178.359 ha 

2002 ............... 178.359 

2003 ............... 168.022 

2004 ............... 160.209 

2005 ............... 150.815 

2006 ............... 144.303 

Kilde: Plantedirektoratet 

Prisen på økologisk foderhvede 

Man skal også huske at 

søge Plantedirektoratet 

om at få økologisk autorisation. 

Som noget nyt genindfører 

ministeriet nu omlægningstilskud 

til mælkeproducenter 

og ikke kun 

til planteavlere, som det 

har været tilfældet i en 

årrække. 

Tag kontakt med en 

konsulent i god tid. Mange 

får travlt med at få alle 

oplysninger og papirer i 

orden i de sidste uger, før 

ansøgningsfristen udløber 

1. september. 

Tilskud til økologisk drift 

Omlægningstilskuddet er størst de første to år og falder 

derefter. Efter fem år får man ikke længere omlægningstilskud. 

Driftstilskuddet på 750 kr./ha bliver til gengæld 

udbetalt, sålænge man opretholder den økologiske drift. 

Økologisk indsigt: Planteavl - Aktuel information til samtlige landbrug. Redaktion: Paul Holmbeck (ansvarshavende), Gustav Bech Jensen (redaktionschef), Karen Munk Nielsen og Jakob Brandt. Udgiver: Økologisk 

Landsforening i samarbejde med Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret Økologi. Adresse: Økologisk Landsforening, Frederiksgade 72, 8000 Århus C. Telefon 87 32 27 00. Produktion: Tekst & Data juni 2007. 

Kr./ha 

økologirådgivere rundt i landet. 

På vegne af Økologisk Landsforening vil 

jeg gerne sige tak til Dansk Landbrugsrådgivning 

| Landscentret Økologi for et godt 

samarbejde om udgivelse af denne avis. En 

tak også til vore mediepartnere, Maskinbladet 

og avisen Økologisk Jordbrug, samt hovedsponsor 

Friland A/S og Fødevareministeriet, 

som har støttet indsatsen økonomisk. 

Dette samarbejde er bare en lille forsmag 

på den brede opbakning - i marken, på markedet, 

i foreningsliv og i politik - som man kan 

vente som økologisk landmand. 

Der er klare økonomiske 

fordele ved at skifte til 

økologi nu 

Af Karen Munk Nielsen 

Læg om nu og tjen mellem 

1.000 og 2.000 kr. mere 

pr. ha, end du gør i dag. Så 

stor er den økonomiske 

gevinst ved at omlægge til 

økologisk planteproduktion, 

viser beregninger fra 

Landscentret Økologi. 

Beregningerne er baseret 

på produktion af foderkorn 

i økologisk forsvarlige 

sædskifter og 

salgspriser, der endda ligger 

i den lave ende af, hvad 

økologisk korn indbringer 

i øjeblikket. 

Gevinsten afhænger naturligvis 

både af prisudviklingen 

på økologisk og 

År Omlægning Økologi I alt 

1 1.050 750 1.800 

2 1.050 750 1.800 

3 100 750 850 

4 100 750 850 

5 100 750 850 

God læselyst. 

Gode penge at 

tjene på økologi 

konventionel korn i de 

kommende fem år, og derfor 

har Landscentret regnet 

på flere forskellige scenarier 

med større eller 

mindre prisfald. Kun i tilfælde 

af, at den konventionelle 

kornpris fortsætter 

med at stige de kommende 

fem år, mens den økologiske 

omvendt falder fra 

180 ned til 125 kr./hkg, er 

der ingen gevinst ved at 

omlægge produktionen. I 

alle andre scenarier er 

økonomien væsentlig bedre 

ved økologisk drift. 

Læs mere på www.lr.dk/ 

okologi under menupunktet 

‘Omlægning’.

22. JUNI 2007 


Økologiske planteavlere 

går gode tider i møde 

Økologien har vind i sejlene. 

Efter nogle magre år håber 

økologerne, at de kan se frem 

til syv fede år - eller i hvert 

fald mere stabile priser 


Det har været nogle magre år 

for de økologiske planteavlere. 

Efter et stærkt opsving sidst 

i 1990erne dykkede kornprisen 

seks år i træk, før den omsider 

bundede ud i 2005, satte kursen 

mod nord og dermed markerede 

begyndelsen på et nyt opsving. 

Siden er prisen bare steget og 

steget. 

De høje kornpriser er båret 

frem af stærkt stigende efterspørgsel 

efter økologiske fødevarer, 

ikke kun i Danmark, men 

også i vores nabolande, hvor 

Tyskland, England og Sverige 

melder om to-cifrede vækstrater. 

Hvor meget, det nye opsving 

kan trække, er der ingen, der 

kan forudsige med sikkerhed, 

men Økologisk Landsforening 

anslår, at salget i Danmark i år 

vil stige med hele 25 procent 

mod henholdsvis 18 og 12 pro- 

cent de to seneste år. 

10.000 hektar årligt 

I en prognose forudser Dansk 

Landbrug, at det økologiske 

landbrug skal udvides til det 

dobbelte i løbet af de kommende 

år. Det betyder, at landmændene 

årligt skal omlægge mindst 

10.000 hektar for at kunne holde 

trit med efterspørgslen. 

- Vi gør, hvad vi kan for at 

opfordre landmændene til at undersøge 

mulighederne, siger 

Henrik Høegh, der er 1. viceformand 

i Dansk Landbrug. 

Økologien indgår som et fast 

element, når Høegh er rundt i 

landet for at holde foredrag og 

deltage i møder om planteavl og 

fremtidsmuligheder. 

- Både efterspørgsel og priser 

er stigende. Vi opfordrer derfor 

planteavlerne til om muligt på 

forhånd at indgå en aftale med 

en husdyrproducent, så man så 

at sige dele sorger og glæder. En 

stabil merpris er afgørende for, 

at den enkelte planteavler kan 

få økonomi i driften, understreger 

Henrik Høegh. 

Ifølge ham var det store 

mængder importkorn, der smadrede 

prisdannelsen og slog bun- 

Indgå flerårige kontrakter om salg 

Økologisk Landsforening opfordrer 

foderstoffirmaerne til 

at indgå flerårige kontrakter, 

når nye økologiske landmænd 

melder sig på banen. 

- Det er en af de ting, vi kan 

gøre for at sikre, at det økonomiske 

grundlag er i orden, 

allerede inden man sender papirerne 

til Plantedirektoratet 

for at få grønt lys til at 

omstille til økologisk drift, siger 

Henrik Refsgaard, der er 

formand for planteavlsudval- 

get i Økologisk Landsforening. 

Århusegnens Andel har 

valgt at følge opfordringen. 

Også DLG er positiv. Om de 

øvrige aktører på markedet er 

med på idéen, tør Refsgaard 

dog ikke på forhånd love. 

- Foderstoffirmaerne kan 

godt forstå situationen, men 

det er op til den enkelte landmand 

at sikre sin afsætning 

til nogle fornuftige priser, siger 

han. gbj 

den ud af markedet, da priserne 

skrabede bunden for tre-fire år 

siden. 

Han tvivler på, at den situation 

vil opstå igen. Dels er der 

opstået en mere kritisk holdning 

til import-korn, og dels har 

opstramningen af de fælles EUregler 

gjort det sværere at oversvømme 

det nordeuropæiske 

marked med korn af tvivlsom 

herkomst. Endelig er afsætningen 

væsentligt forbedret de seneste 

par år. 

Mange tænker sig om to gange 

Ligesom Henrik Høegh hæfter 

formanden for planteavlsudvalget 

i Økologisk Landsforening, 

Henrik Refsgaard, sig 

især ved den stærkt forbedrede 

afsætningssituation. 

- Jeg synes, mulighederne tegner 

lovende, siger han. Blandt 

de store og mellemstore planteavlere 

med 100 hektar og opefter 

vil jeg anbefale, at man sætter 

sig sammen med konsulenten 

for at undersøge tingene. 

Trods utallige opfordringer er 

der tilsyneladende ikke særligt 

mange, der brænder for at lægge 

om. Er de for dårligt informerede, 

eller hvad skyldes det? 

- Nej, det tror jeg ikke. Men 

kvoten af meget nysgerrige og 

forandringsparate landmænd er 

stort set brugt op. Man skal heller 

ikke glemme, at nogle af de 

planteavlere, der lagde om sidst 

i 90erne, har fået en over næsen, 

da priserne dykkede. Derfor er 

der ikke noget at sige til, at man 

tænker sig om en ekstra gang. 

Henrik Refsgaard opfordrer 

dog til, at man udnytter de muligheder, 

markedet tilbyder. 

- Selv hjemmemarkedet er underforsynet 

med almindeligt foderkorn, 

fordi kødsalget stiger 

kraftigt. Og jeg tvivler på, at 

markedet vil bliver mættet inden 

for de næste fem år, fordi det 

nuværende opsving er internationalt 

baseret, siger han. 

Gods på Lolland lægger om 

Knuthenlund omlægger 

næsten 1000 hektar 


Det er ikke kun små og mellemstore 

landbrug, der omstiller 

produktionen. Også de helt store 

tæller godt med. 

Det hører dog stadig til sjældenhederne, 

at de helt store godser 

lægger om. Men i år har et 

par af de kendte danske godser 

valgt at tage udfordringen op. 

I det sønderjyske skal et af 

Danmarks gamle kongeslotte, 

Gram Slot med Nybøl, og Gram 

godser drives økologisk, og på 

Lolland er Susanne Hovmand i 

år gået i gang med at omlægge 


- Vi gør, hvad vi kan for at få flere til at 

lægge om, siger Henrik Høegh, 1. viceformand 

i Dansk Landbrug. 

Henrik Refsgaard mener, at økologi 

kan appellere til især de markedsorienterede 

planteavlere. 

Knuthenlunds næsten 1000 

hektar. 

- Der er langt mellem økologerne 

her på Lolland, hvor jeg 

selv kommer fra. Susanne Hovmands 

planer har vakt stor 

opmærksomhed, og jeg tror, det 

vil blive en øjenåbner for mange, 

siger 1. viceformand i Dansk 

Landbrug, Henrik Høegh. 

Susanne Hovmand blev inspireret, 

da hun besøgte Thomas 

Harttung, der driver Barritskov 

gods ved Horsens. 

- Når han kan få det til at 

fungere, så kan jeg vel også, 

tænkte den unge godsejer, der 

har fået hjælp til omlægningen 

af en af Økologisk Landsforenings 

landbrugskonsulenter. 

Nyttige 

kontakter 

3 

■ Rådgivning 

Dansk Landbrugsrådgivning, 

Landscentret Økologi, 

Udkærsvej 15, 8200 Århus N 

Tlf. 87 40 50 00. 

www.landscentret.dk/okologi 

Landscentret Økologi er videnaccelerator 

for økolandbruget. 

Rådgivningstjenesten tilbyder 

økologisk rådgivning via et 

landsdækkende net af lokale 

økologiske konsulenter ansat 

af Dansk Landbrug. 

■ Rådgivning 

Økologisk Landsforening, 

Frederiksgade 72, 8000 Århus C 

Tlf. 87 32 27 00. 

www.okologi.dk 

Økologisk Landsforening tilbyder 

landbrugsfaglig rådgivning 

og rådgivning til virksomheder 

om produkudvikling, markedsføring 

og udvikling af gårdbutikker. 

Foreningen er for både 

landmænd, virksomheder og 

forbrugere, og har seks brancheudvalg. 

■ Regler og kontrol 

Plantedirektoratet 

Skovbrynet 20, 2800 Lyngby 

Tlf. 45 26 36 00. 

www.plantedir.dk 

Plantedirektoratet godkender 

og kontrollerer de økologiske 

bedrifter og de virksomheder, 

der forsyner økologiske landbrug 

med foder, såsæd m.v. 

■ Tilskud 

Direktoratet f. FødevareErhverv 

Nyropsgade 30, 1780 Kbh. V 

Tlf. 33 95 80 00. www.dffe.dk 

Direktoratet administrerer EU’s 

markedsordninger og udbetaler 

støtte til økologi og miljøvenligt 

landbrug. 

■ Forskning 

Forskningscenter for Økologisk 

Jordbrug og Fødevaresystemer 

Postbox 50, 8830 Tjele 

Tlf. 89 99 16 75. www.foejo.dk 

Forskningscentret koordinerer 

og fremmer samarbejdet mellem 

ca. 120 forskere på 20 

forskellige institutioner. 

■ Uddannelse 

Den Økologiske Landbrugsskole 

Skovridervej 1, 8400 Rønde 

Tlf. 96 96 66 66. 

www.oekoskolen.dk 

Den Økologiske Landbrugsskole 

tilbyder hele landmandsuddannelsen 

samt efteruddannelse og 

kurser. 

■ Information 

Avisen Økologisk Jordbrug, 

Frederiksgade 72, 8000 Århus C 

Tlf. 86 13 98 44. 

www.okologi.dk 

Udkommer hver anden fredag 

med nyheder og baggrund om 

økologi i ind- og udland. 

Landbrug, marked og forbrug.


4 

Konkurrencestærke afgrøder er et vigtigt middel mod rodukrudt. 

Her har følfod fået lys og plads til at etablere en koloni. 

Rodukrudt kan 

bekæmpes 

Et sædskifte med 

kløvergræs er bedste 

forsikring mod tidsler 


Man skal ikke undervurdere 

de problemer, rodukrudt 

kan give i økologiske 

marker, men erfaringerne 

viser heldigvis også, 

at der findes metoder til at 

holde kvik og tidsler i ave 

uden sprøjtemidler. Succesen 

forudsætter, at man går 

professionelt til værks og 

vælger robuste sædskifter. 

Kvik bør ikke være et 

stort problem og især ikke, 

hvis man har rene marker 

fra start. De gamle metoder, 

hvor kvikrødderne efter 

høst trækkes op og udtørres 

oven på jorden eller 

findeles og udsultes, er sta- 

Græs på 

flere måder 

Der er flere fornuftige 

måder at få en græsmark 

med i planteavlssædskiftet 

og dermed skabe basis for 

at bekæmpe tidslerne. 

● Kløvergræs til afpudsning 

(grøngødning) 

● Græs til frøproduktion 

● Kløver til frøproduktion 

● Kløvergræs til foder på 

husdyrbedrift 

● Lucerne eller kløvergræs 

til tørreindustri 

dig god latin. En såkaldt 

minisommerbrak er en 

effektiv metode mod 

kvik. Efter en tidlig afgrøde 

som grønsæd, konservesært 

eller lignende 

gennemfører man jordbehandlingen 

i de tørreste 

sommermåneder og 

sår en effektiv efterafgrøde 

tidligt i august. 

Kløvergræs er nødvendigt 

Tidsler er mere problematiske. 

De skal helst 

rammes i knopstadiet, 

hvor de er mest følsomme, 

men efterårsharvning 

med vingeskær kan 

bidrage til bekæmpelsen. 

- Det kræver en vedholdende 

indsats. Fra 

slutningen af juli til hen 

i oktober skal man harve 

med tre ugers mellemrum 

med fuld gennemskæring 

og følge op med 

sent sået vintersæd, forklarer 

konsulent i Økologisk 

Landsforening, 

Sven Hermansen. 

Han understreger, at 

harvninger ikke kan stå 

alene. Konkurrencestærke 

afgrøder er altafgørende. 

Kløvergræs, der afpudses 

flere gange i sæsonen, 

er et rigtig godt middel 

mod tidsler. Det kan være 

fristende at springe 

græsmarken over, hvis 

man ikke kan sælge græsset, 

men det er ikke en 

holdbar løsning. I øvrigt 

er den heller ikke økonomisk. 

Kløvergræs i 25 

procent af sædskiftet øger 

kvælstofforsyningen og 

dermed det samlede udbytte 

i sædskiftet. 

FOTO: HENNING THOMSEN 

20 år og tusindvis 

af firkantede 

forsøgsparceller har 

gjort økologien 

videnbaseret 



Når økologi bliver firkantet 

- Vi kan det hele nu! 

Michael Tersbøl lemper 

den noget bombastiske 

udtalelse på vej med et 

glimt i øjet, men faktisk 

mener han, hvad han siger. 

Som ansvarlig for de 

økologiske landsforsøg siden 

midten af 90’erne har 

han et godt indblik i, hvor 

den økologiske planteavl 

bevæger sig hen, og den 

står i dag på et utroligt 

stærkt fundament af viden, 

konstaterer han. 

- Fagligt set var der tvivl 

om mange ting, da de første 

20 forsøg blev sat i gang 

i 1986. I dag kan vi skære 

meget ud i pap. Vi ved, 

hvordan man dyrker selv 

krævende afgrøder som 

roer, majs og frøgræs økologisk, 

siger Michael Tersbøl, 

der er souschef i 

Naboeffekt går begge veje 

Samarbejde mellem 

planteavler og 

husdyrproducent er 

ideelt 


Mange økologiske planteavlere 

samarbejder med 

en økologisk husdyrproducent 

og udveksler foder og 

gødning til gensidig fordel. 

Typisk dyrker planteavleren 

foderafgrøder til 

husdyrproducenten, der 

Havre 

topper 

Syv års udbytteforsøg 

med vårsæd viser, at 

havre er bedste valg 

efterfulgt af vårtriticale. 

Økonomisk topper 

vårtriticale imidlertid, 

da havre til foder traditionelt 

afregnes lidt 

ringere. 

Art ...................... Hkg/ha 

Havre ..................... 43,8 

Triticale .................. 39,3 

Byg ......................... 34,7 

Hvede .................... 33,8 

Rug ........................ 31,3 

Nøgen havre .......... 30,4 

Kilde: Landsforsøgene 2006 

til gengæld leverer gødning 

til planteavleren. 

Planteavlerens fordel 

består i et bedre sædskifte 

og adgang til økologisk 

gødning. 

Helt nødvendigt 

Finn Nielsen er en af de 

landmænd, der nyder godt 

af et sådant samarbejde. 

Han driver 115 ha jysk 

sandjord ved Tarm i Vestjylland. 

- Jeg er meget glad for 

samarbejdet. Det er en 

nødvendighed for mig - 

Dansk Landbrugsrådgivnings 

økologiafdeling på 

Landscentret. 

Havre og triticale er i top 

Sortsforsøg har gennem 

alle årene fyldt meget, men 

skal han pege på nogle highlights 

i forsøgsarbejdet, slår 

han som det første ned på 

grøngødning. 

- Vi har konstateret, at 

udlæg af hvidkløver har en 

kæmpe N-effekt. 60-80 kg 

N giver den til den følgende 

afgrøde. Vi afprøvede også 

andre arter, men ingen så 

gode som hvidkløver. 

Et andet område er syv 

års artsforsøg i korn. 

- Det første, en økolog 

skal gøre op med, er vanetænkningen. 

Skal man fortsætte 

med at dyrke vårbyg 

og vinterhvede? Nej. De 

økologiske topscorere hedder 

havre og vintertriticale. 

Takket være de økologiske 

landmænd har vi også 

fået vårtriticale introduceret 

herhjemme. Den er ekstraordinær 

god til at udnytte 

kvælstof efter kløvergræs 

og er lige så god at 

ellers kunne jeg ikke drive 

det landbrug, jeg gør, 

fortæller han. 

Han har specialiseret 

sig i at dyrke økologiske 

kartofler og gulerødder. 

De fylder en fjerdedel af 

arealet, og på resten dyrker 

han korn og kløvergræs 

til en nærliggende 

kvægejendom. En stor del 

af gødningen til specialafgrøderne 

kommer fra 

mælkeproducenten. 

- Kornet bliver vejet på 

en brovægt, og når vi ensilerer, 

vejer vi også et par 

fodre med som hvede. Det 

er den slags afgrøder, vi 

har brug for, pointerer Michael 

Tersbøl. 

Tænker innovativt 

Men selv om forsøgsarbejdet 

har bragt økologien 

langt, er der fortsat udfordringer. 

- Arealet med bælgsæd 

er gået meget ned de senere 

år. Udsæden er dyr, udbyttet 

for lavt og ukrudtstrykket 

for stort, men vi 

skal dyrke mere protein, 

når alle husdyr snart skal 

fodres 100 procent økologisk, 

understreger Michael 

Tersbøl. 

Fremtidens forsøg bliver 

innovative, lover han. 

- Vi lader os inspirere af 

forskernes opdagelser. Når 

de finder ud af, at cikorierod 

er sundt for svin, følger 

vi selvfølgelig op med dyrkningsforsøg. 

Farvevajd som 

efterafgrøde, økologiske 

energiafgrøder, nye blandinger 

af korn og olieafgrøder 

er andre områder, vi 

gerne vil se nærmere på. 

Forsøgsmejetærskeren høster vårbyg med udlæg på St. Jyndevad forsøgsstation. Et omfattende forsknings- og forsøgsarbejde har 

gennem de seneste ti år lagt et solidt videnfundament under økologien. 

læs. Sammen med analyser 

af ensilagen danner det 

grundlag for handlen, forklarer 

Finn Nielsen. 

Prisen bliver forhandlet 

omkring 1. december, 

for omkring høst er der for 

store udsving. 

- Vi fornemmer, hvad 

foderstoffen vil give for 

kornet, og hvad mælkeproducenten 

skal købe det 

for, og så finder vi en pris 

midt imellem. Det fungerer 

godt, når bare man 

ikke går i for små sko.


22. JUNI 2007 

Det kræver overvindelse 

at gå mod strømmen, 

men det er det værd, 

mener falstersk økolog, 

der hjælper nabo med 

omlægningen 


Sukkerroer. Frøavl. Majs 

til modenhed og vikker i 

fremavl. 

Torben Matthiesen 

tænder på faglige udfordringer 

og viger ikke tilbage 

for at prøve kræfter 

med nye afgrøder. I år har 

han kastet sig over konservesærter, 

som han dyrker 

på en fjerdedel af gårdens 

jord. Allerede i maj 

stod de 20 cm høje i en 

næsten ren mark. Fordommene 

om beskidte, økologiske 

marker bliver her 

gjort til skamme. 

Men rene marker kommer 

ikke af sig selv. Det 

kræver strategier. De dage, 

hvor Torben Matthiesen 

troede, tidsler skulle 

luges væk med håndkraft, 

er for længst forbi. Medicinen 

mod ukrudtet hedder 

rettidighed, sædskifte 

og jordbearbejdning. 

For eksempel sværger 

Torben Matthiesen til forårspløjning. 

- Det bekæmper ikke 

tidslerne, men det holder 

dem i det mindste nede på 

et lavt niveau. 

Økologi eller afvikling 

Torben Matthiesen omlagde 

Jennelgårds 150 ha 

i 1998. Målet var udvikling. 

- Var jeg ikke blevet økolog, 

havde jeg ikke drevet 

gården i dag. Den har samme 

størrelse som dengang, 

men i dag kan jeg leve af 

den. Det kunne jeg ikke 

dengang. Jeg kunne ikke 

øge indtjeningen yderlige- 

re uden at udvide, men jeg 

manglede lysten. 

Den har han til gengæld 

fundet som økolog. 

- Jeg tror, mange landmænd 

kan se, at de kan 

tjene flere penge som økologer 

end som konventionelle. 

Klodsen om benet 


Torben Matthiesen (t.h.) er klar til at give Kim Busk Jensen et godt økologisk råd - hvis han skulle få brug for et. Torben Matthiesen 

har været økolog i ni år, og Kim Busk Jensen lægger om nu. 

Nu lægger naboen om 



er det psykologiske. At 

turde gøre det. At skulle 

se sine marker med mere 

ukrudt og mindre udbytte. 

Vi er opdraget til at 

kigge naboerne over skulderen 

og gøre det samme, 

som dem. Med økologien 

vælger man en helt anden 

Torben Matthiesen vil hellere øge sin indtjening ved at blive 

dygtigere end ved at blive større. 

Kim Busk Jensen beholder sine konventionelle slagtesvin, når han 

lægger om. De kan bidrage med værdifuld gødning. 

retning, og det er ikke 

nemt, siger Torben Matthiesen. 

God mavefornemmelse 

Det kan hans kollega, 

Kim Busk Jensen, nikke 

genkendende til. Han driver 

en næsten identisk 

planteavlsbedrift i nærheden 

med 160 ha frøavl, 

sukkerroer og 5.000 slagtesvin. 

Til august lægger 

han markerne om - godt 

inspireret af Torben Matthiesens 

resultater, som 

han har fulgt gennem årene. 

- Mavefornemmelsen 

bliver bedre og bedre - især 

nu, hvor beslutningen er 

taget. Jeg har ingen betænkeligheder 

på det økonomiske 

område - det kommer 

til at give overskud. 

Det er det faglige, jeg har 

spekuleret på, men med 

hjælp fra Torben er jeg 

sikker på, det går, tilføjer 

Kim Busk Jensen. 

Den konventionelle svineproduktion 

forbliver på 

gården. Den passer godt i 

størrelsen til arealet og 

kan give de tilladte 70 kg 

N til markerne. 

Nemmere i dag 

I modsætning til stemningen 

for ti år siden, da 

Torben blev økolog, får 

Kim positive tilkendegivelser 

om sit valg. 

- Der bliver ikke rystet 

så meget på hovedet længere. 

Man må mere i dag. 

Det gælder også landmænd. 

Jeg bliver snart 50, 

og nu kan jeg så slutte 

som økolog, storsmiler 

Kim Busk Jensen. 

Torben Matthiesen forsøger 

at slå koldt vand i 

blodet: 

- Det behøver ikke være 

for evigt. Man lægger en 

femårsstrategi, og går det 

ikke, kan man altid lægge 

tilbage igen. 

Torben Matthiesen fører 

hvert år DB-regnskab for 

de enkelte afgrøder. Det 

giver overblik, og så er det 

ikke mindst sjovt, konstaterer 

han. Opgørelsen for 

2006 viser, at vårbyg i 

fremavl var årets bedste 

afgrøde. Med et dækningsbidrag 

efter maskinomkostninger 

på over 11.000 

kr. har den et komfortabelt 

forspring ned til nummer 

to på listen, rødsvingel 

til frø. 

- Vinterhveden har jeg 

svært ved at få op over 50- 

60 hkg pr. hektar, men i 

Markplan 2007 

Torben Matthiesen satser på højværdiafgrøder 

og dyrker som noget 

nyt i år konservesærter. 

Brødhvede ............. 40 ha 

Vårbyg, foder .......... 37 ha 

Konservesært .......... 33 ha 

Majs, moden ........... 13 ha 

Engrapgræs .............. 8 ha 

Rødsvingel .............. 10 ha 

Vikke......................... 5 ha 

5 

Vårbyg blev topscorer 

Sådan gik det i 2006 

DB2 er inklusive maskin- og arbejdsomkostninger 

relateret direkte til markarbejdet men ikke til timerne 

brugt på vedligehold i maskinhuset. Tilskud 

er ikke medregnet. Hvidkløvermarken gav ikke frø 

og blev i stedet pudset af. 

Dækningsbidrag 2006 

vårbyg kan jeg høste det 

samme, som jeg gjorde 

som konventionel landmand, 

fortæller han. 

Succeserne skifter fra 

år til år. 

- Der er solskinshistorier, 

men der er også altid 

noget, der går galt. For 

eksempel at miste 12 ha 

hvidkløver, som jeg gjorde 

sidste år. Nogle afgrøder 

giver en høj indtjening, 

andre gør ikke, og vi forsøger 

at lære af erfaringerne, 

siger Torben Matthiesen. 

kmn 

Afgrøde Udbytte Pris, kr./hkg DB 2, kr./ha 

Vårbyg 57 hkg 254 11.243 

Rødsvingel 10 hkg 1.000 9.262 

Vinterhvede, brød 55 hkg 196 7.311 

Rødkløver 2,5 hkg 3.400 6.786 

Vikke 16 hkg 500 5.906 

Majs, moden 46 hkg 250 4.932 

Markært 31 hkg 263 4.537 

Engrapgræs 2,4 hkg 2.160 4.405 

Hvidkløver - - -1.027 

Gns. 145 ha 7.016

6 

Carlsberg lancerer 

økologisk specialøl fra 

Husbryggeriet Jacobsen 

Af Jakob Brandt 

De seneste år har de såkaldte 

‘mikrobryggerier’ 

oplevet et sandt boom i 

Danmark, og flere af de 

nye brygmestre vil gerne 

skåle i økologi. 

Derfor kan maltbyg på 

sigt udvikle sig til en interessant 

nicheproduktion 

for økologerne. 

Aarhusegnens Andel 

har i dag 10-15 eksportcertificerede 

avlere med 

en samlet produktion på 

1.000 ton maltkorn, der 

primært er tiltænkt eksportmarkedet. 

- Vi mangler stadig det 

stor gennembrud og sælger 

i øjeblikket det meste 

til Belgien og Tyskland, 

siger økologichef Karsten 

Muus. 

- Det er en god begyndelse, 

og hvis først økologisk 

øl vinder frem, er det 

amerikanske marked 

utroligt stort, forklarer 

Karsten Muus, der også 

oplever en voksende interesse 

på hjemmefronten. 

Behov for øko-malteri 

Husbryggeriet Jacobsen 

har således netop præsenteret 

den økologiske 

specialøl ‘Jacobsen Ekstra’. 

Råvarerne har brygmester 

Niels Eiken fundet 

hos Aarhusegnens 

Andel. 

- Vi har købt et parti på 

50 ton fra en økolog ved 

Randers, hvor der er nogle 

særlige marine aflejringer 

i jorden, der giver øllet 

en særlig smag, siger Niels 

Eiken, som endnu ikke tør 

forudsige, hvor meget økologien 

kommer til at fylde 

i gærtankene i København 

i fremtiden. 

Som de øvrige bryggerier 

betragter han det som 

en fordyrende hæmsko, at 

kornet i dag skal sendes 

til udlandet for at blive 

maltet, og han glæder sig 

over, at der flere steder i 

landet bliver arbejdet med 

planer om at etablere et 

dansk øko-malteri. Et initiativ, 

der uden tvivl vil få 

Ø-mærket øl til at flyde 

endnu hurtigere. 


Danmark står foran ny omlægningsbølge 

Efter flere turbulente år for 

planteavlerne forudser DLG et 

marked med stabilt høje priser 


- Kom i gang med omlægningen, 

der er behov for jeres produkter. 

Stemmen er fast og budskabet 

klart fra Henrik Kløve, der 

som økologichef i DLG er en af 

landets største økologiske kornhandlere. 

Efter nogle turbulente år for 

de økologiske planteavlere vurderer 

han, at de igen har grund 

til optimisme. 

- Personligt tror jeg, at vi vil 

opleve stabile priser over den 

Maltbyg er 

en niche med 

muligheder 

Husbryggeriet Jacobsen, der 

ejes af Carlsberg, har netop lanceret 

den første økologiske specialøl 

brygget på jysk malt. 

kommende fem-årige horisont. 

Puljepriserne er næsten fordoblet 

på et år, og jeg tror, at det 

niveau, vi vil se de kommende 

år, bliver 175-200 kr., siger Henrik 

Kløve, der funderer sin optimisme 

på flere forhold. 

- Jeg tror, at vi skal vænne os 

til, at den nuværende høje efterspørgsel 

har bidt sig fast, og vi 

er kommet markant bagud med 

omlægningen i forhold til efterspørgslen, 

fastslår Henrik Kløve. 

Pilen peger én vej 

Optimismen hos DLG og de 

øvrige danske grovvareselskaber 

bygger ikke kun på de klare 

politiske signaler fra rådhuset i 

København og flere politiske 

FOTO: JAKOB BRANDT 

Mangel på grynhavre udløste rekordpriser 

Coop måtte melde alt 

udsolgt sidste år 

partier, som udtrykker næsten 

enslydende ambitioner om at 

indføre mere økologi i både private 

og offentlige køkkener. 

Næste år forventer Friland at 

slagte 1.600 øko-svin om ugen i 

Danmark, og det øger efterspørgslen 

efter økologiske foderafgrøder. 

Endelig ser Henrik Kløve et 

stort potentiale i den spirende 

produktion af vegetabilsk olie. 

- Når salget af økologisk rapsolie 

først slår igennem, bliver 

der behov for store arealer, skønner 

han. 

Behov for fordobling 

- Totalt tror jeg, at der er 

behov for en årlig tilvækst på 

10-12.000 ha. Vi skal op på et 

Med en andel på næsten 

en tredjedel af detailsalget 

er havregryn det økoprodukt, 

der har den største 

markedsandel i Danmark, 

og detailkædernes 

voksende efterspørgsel efter 

grynhavre udløste sid- 

ste år en priseksplosion, 

der i løbet af få måneder 

tvang prisen fra 170 til 

rekordhøje 390 kr. 

- Havregryn har tilsyneladende 

fået en renæssance, 

og sidste år måtte 

vi melde udsolgt af økologisk 

havregryn, og priserne 

steg markant, siger 

Mikael Lund, kategorichef 

i Coop. 

produktionsareal på 80.000 ha i 

stedet for de knap 44.000 ha, 

der bliver dyrket med salgsafgrøder 

i dag, siger økologichefen 

fra kontoret på Axelborg, og 

efter hans opfattelse står vi foran 

en ny omlægningsbølge, og 

danske landmænd har gode forudsætninger 

for at ride med på 

bølgen. 

Da DLG generelt har størst 

tillid til danske økologer, vil 

Henrik Kløve helst købe dansk, 

og han vurderer, at en stor del 

af den nuværende import kan 

erstattes af hjemlig produktion. 

Fingeren på pulsen 

- Det specielle ved økologien 

er, at vi ikke har mulighed for at 

Sidste års mangel på økologisk havregryn udløste rekordhøje priser og tomme hylder. 

Et produkt som havregryn 

er problematisk i forhold 

til eksempelvis foderblandinger, 

fordi man ikke 

kan hælde andet end 

havre i havregrynsposen, 

og selv om der kun blev 

handlet relativt få ton til 

den høje pris, har det attraktive 

prisleje uden tvivl 

påvirket såplanerne hos 

de danske økologer. 

afdække vores risiko. Der findes 

ingen varebørs for økologisk 

korn, hvor man kan gå hen, 

hvis man mangler korn. 

Foderstoffirmaerne opererer 

på et meget følsomt marked, 

som er kendetegnet af store 

udsving, og i Danmark laves 

der så få kornhandler, at økologi 

ikke kan prissættes på Købenshavns 

kornbørs. 

- Udbud og efterspørgsel flytter 

sig meget. For tre år siden 

kunne prisen ændre sig 12 kroner 

på et år. Som markedet er 

nu, kan prisen ændre sig 12 kr. 

på en uge, så det handler om 

hele tiden at have fingeren på 

pulsen. Det er det, der gør det så 

spændende. 

Forventningerne i den 

danske detailbranche er, 

at efterspørgslen efter 

kvalitetskorn vil vokse i 

de kommende år. For at 

undgå tomme hylder indgår 

kæderne i dag flere 

langtidskontrakter med 

leverandørerne, og det gør 

det nemmere at disponere 

for den enkelte landmand. 

jb

FOTO: JAKOB BRANDT 

22. JUNI 2007 

Rekordsalg giver 

travlhed på Vildbjerg 

Mølle. Forventer 

fordobling af 

produktionen på to år 


Det hjemlige økologiske 

fodermarked er præget af 

fire grovvareselskaber, 

der sidder på op mod 90 

procent af omsætningen. 

En af de store aktører 

er Aarhusegnens Andel, 

som gennem de seneste år 

har oplevet en markant 

vækst i efterspørgslen efter 

øko-foderblandinger. 

Salget af foder og såsæd 

har de seneste måneder 

lagt beslag på så store 

mængder, at det har været 

nødvendigt at sige nej 

til købere af konsumkorn 

for at sikre tilstrækkeligt 

med foder til de økologiske 

svine- og kvægbrugere 

blandt selskabets 1.000 

Fire store sidder på markedet 

Handelen med økologiske salgsafgrøder er domineret af 

fire grovvareselskaber. 

DLG, Aarhusegnens Andel, KOF agro og JB Møller Bedsted, 

som også er de eneste med egen foderfabrik. 

Tilsammen sidder de på op mod 90 procent af det økologiske 

marked i Danmark. 

I andet geled følger firmaer som Vestjysk Andel og Nielsen 

& Smith A/S. 


Karsten Muus forventer, at økologien i løbet af få år vil bidrage med ti procent af omsætningen i Aarhusegnens Andel. 

Aarhusegnens Andel har 

strømlinet produktionen 

registrerede øko-kunder. 

Store fordele 

- Der er hård konkurrence 

på økologi, men det 

er stadig en fornuftig forretning 

for os, forklarer 

økologichef Karsten Muus 

under en rundvisning på 

Vildbjerg Mølle, hvor virksomheden 

sidste sommer 

samlede hele den økologiske 

foderproduktion. 

Foderblandingerne blev 

tidligere lavet på tre 

adresser, men branchens 

skærpede krav til effektivitet, 

der fulgte i hælene 

på grovvarebranchens 

mange opkøb og fusioner, 

gjorde det nødvendigt at 

strømline produktionen. 

- Vi har fået store logistiske 

fordele ved at samle 

økologien tæt på hovedparten 

af vores slutbrugere, 

men det er ingen hemmelighed, 

at vi mangler 

planteavlere, siger Karsten 

Muus, som i de nye 

rammer i Vildbjerg har 

god plads til at rumme 

høsten fra de nye omlæggere, 

som de fleste i branchen 

venter på. 

Tror på fordobling 

I dag bidrager økologien 

med op mod 100 mio. 

kr. af grovvareselskabets 

totalomsætning på ca. to 

mia. kroner. Det svarer til 

fem procent, men det tal 

vil vokse i de kommende 

år 

- Vi skulle gerne op på 

10 procent i løbet af et par 

år, siger Karsten Muus. 

Hvordan det vil afspejle 

sig i indtjeningen afhænger 

efter hans vurdering 

blandt andet af selskabets 

evne til at tænke i 

nye baner og udnytte, at 

man i dag er blevet bedre 

til at selektere og finde de 

rigtige partier til brødkorn 

og gryn m.m. 

- Udfordringen bliver at 

udvikle flere kornkoncep- 

ter, hvor man indgår længerevarende 

aftaler med 

kornmøllerne og kæderne, 

som vi har gjort det på 

grynhavre. 

Kvalitet over grænsen 

Aarhusegnens Andel 

arbejder desuden på at opbygge 

en god forretning i 

form af eksport af kvalitetskorn 

til brød- og ølproduktion. 

Eksporten udgør 

ca. 15 procent. 

- For at optimere forretningen 

sælger vi dyre produkter 

til udlandet, og så 

henter vi en tilsvarende 

mængde billigt foderkorn 

den anden vej, siger Karsten 

Muus. 

Selv om Aarhusegnens 

Andel her og nu har størst 

forventninger til udviklingen 

på hjemmemarkedet, 

har Karsten Muus også et 

begrundet håb om, at 

dansk maltbyg kan blive 

en stor sællert i udlandet. 

Mel fra Mørdrupgård er 

det seneste eksempel på, 

at planteavlere finder 

lukrative nicher for 

kvalitetsprodukter i store 

detailkæder 


Danske gårdmejerier og 

mikrobryggerier viste vejen. 

Nu følger små melproducenter 

i deres fodspor 

med kvalitetsprodukter, 

som sælger godt på 

trods af priser, der ofte er 

mange gange større end 

discountkædernes billigste 

alternativer. 

Forbrugerne er i dag villige 

til at betale ekstra for 

kvalitet og sporbarhed, og 

danskernes større økonomiske 

råderum kan blandt 

andet aflæses i salget af 

økologisk kvalitetsmel. 

Skærtoft Mølle på Als 

er det bedst kendte eksempel 

på den udvikling. 

På trods af kilopriser på 

16 kr. har møllen på kun 

tre år sat sig på 70 procent 

af Irmas melsalg, og det 

har inspireret andre. 

Lukrativ niche 

Senest har Kvickly og 

SuperBrugsen i april introduceret 

den nordsjællandske 

økolog Per Grupes 

mel fra Mørdrupgård. 

7 

Medvind for 

de små møller 

Det bliver malet på en 

stenkværn i Sverige og er 

endnu et eksempel på, at 

økologiske planteavlere 

finder lukrative nicher, 

hvor de er sikret en høj 

pris ved selv at forædle 

deres afgrøder. 

- Jeg tror, der er et marked 

for flere af den type 

produkter, siger Jørgen 

Bonde fra Skærtoft Mølle. 

Han peger blandt andet 

på færdige grødblandinger 

og boghvede-produkter 

som oplagte emner for 

planteavlere, der har mod 

på de udfordringer, som 

skal overvindes, før små 

producenter får adgang til 

hyldeplads i de store kæder. 

Den vurdering bakkes 

op af kategorichef hos 

Coop, Mikael Lund, der 

vurderer, at efterspørgslen 

efter økologiske kornprodukter 

af høj kvalitet 

vil vokse i de kommende 

år. 

- Vi er altid interesseret 

i danske kvalitetsprodukter 

med den rigtige historie. 

Vil man gerne ind på 

hylderne i de store butikskæder, 

er der hjælp at 

hente i markedsafdelingen 

i Økologisk Landsforening. 

Det var konsulenterne 

her, der skaffede 

Mørdrupgård en fod indenfor 

i Coop. 

Mørdrupgårdmel er et af flere eksempler på nye økologiske 

melmærker, hvor forbrugerne fokuserer på kvalitet frem for pris.

FOTO: ULLA SKOVSBØL 

8 

Den første regnskabsanalyse 

for 2006 viser 

stor fremgang for 

økologiske planteavlere 


Det gennemsnitlige driftsresultat 

for planteavlsbedrifter 

passerede i 2006 

100.000 kr. Det lyder måske 

ikke af meget, men 

sammenlignet med de ca. 

40.000 kr., der blev resultatet 

i 2005, giver et gennemsnitligt 

driftsresultat 

på 119.000 kr. planteavlerne 

et tiltrængt løft. 

Oplysningerne stammer 

fra Dansk Landbrugs- 

Rådgivnings regnskabsdatabase. 

Der er tale om 

foreløbige tal, da der løbende 

indberettes regnskaber 

til databasen. 

I opgørelsen indgår 22 

regnskaber fra økologiske 

planteavlsbedrifter. Kun 

bedrifter med et arbejdsforbrug 

over 1.000 timer 

er medtaget. Hovedproduktionen 

er korn, og husdyrholdet 

er minimalt. 

Lavere udbytte, højere pris 

Størst fremgang har 

gruppen af planteavlere 

med over 150 ha. Her er 

driftsresultatet steget fra 

60.000 kr. til 226.000 kr. 

Årsagen er, at disse landmænd 

generelt har formået 

at få højere priser for 

afgrøderne end gennemsnittet. 

Udbytterne var 

derimod på det jævne og 

noget lavere i 2006 end 

året før. 

Trods det begrænsede 

antal regnskaber tegner 

de formentlig et realistisk 


Efterårets prisstigning på økologisk korn nåede at sætte aftryk på planteavlernes 2006-regnskab. Driftsresultatet blev forbedret med ca. 80.000 kr. 

Økologer tjente bedre sidste år 

Kornkammeret har vokseværk 

Lantmännen Schulstad 

forventer mere end en 

fordobling af det 

økologiske brødsalg 


Siden det økologiske brødsalg 

toppede i 1999, fulgte 

en bølgedal, men nu er 

markedet igen præget af 

vækst, og nordisk marketingchef 

Martin Andersen, 

Lantmännen Schulstad, 

ser en fremtid, hvor der 

kommer meget mere økologi 

under smørret. 

Det bygger han blandt 

andet på udviklingen i 

Tyskland, hvor næsten 

hvert femte brød i dagligvarehandlen 

er økologisk. 

Til sammenligning udgør 

Pæne regnskabstal i 2006 

Økologerne tjente betydeligt mere i 2006 end året før. 

Driftsresultatet er steget 200 procent. Der indgår 22 

bedrifter med hovedsageligt kornproduktion og en 

arbejdsindsats på mere end 1.000 timer i opgørelsen. 

øko-bagværk kun tre-fire 

procent af det hjemlige 

brødforbrug. 

- Over 30 procent af danskerne 

siger, at de vil have 

mere økologisk brød, og 

jeg tror, at det er realistisk, 

at vi kommer op på 

en andel på 10 procent, 

siger Martin Andersen. 

Den skandinaviske 

brødgigant står for ca. 

2005 2006 

Bedrifter 22 22 

Areal, ha 99 103 

DE 11 9 

DB1 685.000 813.000 

Driftsresultat 37.000 119.000 

Kilde: Landscentret Planteproduktion 

halvdelen af det danske 

brødsalg i detailkæderne, 

og målet er at skabe yderligere 

vækst ved at skrue 

et sortiment sammen, der 

matcher de tre hovedtrends, 

som ifølge Martin 

Andersen præger det 

skandinaviske brødmarked: 

Kvalitet/den gode historie 

billede af udviklingen i 

øjeblikket. Økonom i FødevareøkonomiskInstitut, 

Niels Tvedegaard, 

vurderer, at landmændene 

har indkasseret omkring 

halvdelen af den 

aktuelle prisstigning på 

korn, der for alvor tog fart 

i slutningen af 2006. 

- Der er tale om større 

bedrifter, der formentlig 

har kunnet lægge kornet 

på lager og dermed få en 

højere pris, forklarer han. 

De 22 landmænd opnåede 

en gennemsnitlig 

salgspris på 151 kr./hkg 

for byg og 141 kr./hkg for 

hvede. Der er således 

grund til at forvente endnu 

bedre driftsresultater, 

når regnskabet for 2007 

skal gøres op. 

Sundhed 

Oprindelse/økologi. 

Lantmännen Schulstad 

har netop lanceret en ny 

serie øko-brød til cateringmarkedet, 

og senere på 

året følger en udvidelse af 

sortimentet under detailmærket 

Kornkammeret, 

som i dag omfatter fem 

brødvarianter. 

Økologisk og 

konventionel OK 

Man kan godt være 

økolog uden at lægge 

hele bedriften om. Det 

kaldes ‘samtidig drift’, 

og muligheden bliver 

aktuelt brugt af tre 

procent af økologerne. 

Det mest almindelige 

er at have en konventionelplanteavlsbedrift 

ved siden af den 

økologiske, oplyser 

Plantedirektoratet. 

Men også muligheden 

for at have en konventionelhusdyrproduktion 

sammen med 

en økologisk planteproduktion 

bliver 

brugt. Det gælder svineproduktion, 

og det 

gælder mink, som slet 

ikke kan omlægges til 

økologisk drift. 

Samtidig drift kan 

etableres på flere måder. 

Man kan omlægge 

en af flere ejendomme 

eller omlægge en 

del af en ejendom, hvis 

man opdeler i adskilte 

bedrifter. Der må 

selvfølgelig ikke herske 

tvivl om økologiske 

afgrøders oprindelse, 

men det tager 

reglerne højde for. 

Færre har korn 

Prisen på økologisk 

foderkorn er her i 

2007 rekordhøj med 

afregninger omkring 

200 kr./hkg for foderkorn. 

Sådan har det ikke 

altid været. Fra 2003 

til 2005 fik økologerne 

kun det halve for 

deres korn pga. overproduktion, 

og mange 

droslede derfor ned 

for korndyrkningen. 

Arealet med økologisk 

korn og bælgsæd 

blev reduceret med 

næsten en tredjedel 

fra 66.000 ha i 2001 

til 45.000 ha i 2005. 

Frøavl er en 

god niche 

Økologisk græsfrø er 

både økonomisk og 

sædskiftemæssigt en 

god niche. Produktionen 

foregår meget 

professionelt hos dygtige 

avlere. Udbytterne 

ligger en smule lavere 

end de konventionelle, 

men merpriser 

på 60-100 procent gør 

det attraktivt at dyrke 

græsfrø. 

I Landscentrets 

budgetkalkuler for 

2007 er dækningsbidraget 

for alm. rajgræs 

og rødsvingel efter 

maskin- og arbejdsomkostninger 

opgjort til hhv. 5.000 

og 4.700 kr./ha mod 

3.200 og 1.800 kr./ha 

under konventionelle 

forhold.

Temaavis, planteavl - Økologisk Landsforening

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?