Temaavis, planteavl - Økologisk Landsforening

FOTO: KAREN MUNK NIELSEN
4
Konkurrencestærke afgrøder er et vigtigt middel mod rodukrudt.
Her har følfod fået lys og plads til at etablere en koloni.
Rodukrudt kan
bekæmpes
Et sædskifte med
kløvergræs er bedste
forsikring mod tidsler
Af Karen Munk Nielsen
Man skal ikke undervurdere
de problemer, rodukrudt
kan give i økologiske
marker, men erfaringerne
viser heldigvis også,
at der findes metoder til at
holde kvik og tidsler i ave
uden sprøjtemidler. Succesen
forudsætter, at man går
professionelt til værks og
vælger robuste sædskifter.
Kvik bør ikke være et
stort problem og især ikke,
hvis man har rene marker
fra start. De gamle metoder,
hvor kvikrødderne efter
høst trækkes op og udtørres
oven på jorden eller
findeles og udsultes, er sta-
Græs på
flere måder
Der er flere fornuftige
måder at få en græsmark
med i planteavlssædskiftet
og dermed skabe basis for
at bekæmpe tidslerne.
● Kløvergræs til afpudsning
(grøngødning)
● Græs til frøproduktion
● Kløver til frøproduktion
● Kløvergræs til foder på
husdyrbedrift
● Lucerne eller kløvergræs
til tørreindustri
dig god latin. En såkaldt
minisommerbrak er en
effektiv metode mod
kvik. Efter en tidlig afgrøde
som grønsæd, konservesært
eller lignende
gennemfører man jordbehandlingen
i de tørreste
sommermåneder og
sår en effektiv efterafgrøde
tidligt i august.
Kløvergræs er nødvendigt
Tidsler er mere problematiske.
De skal helst
rammes i knopstadiet,
hvor de er mest følsomme,
men efterårsharvning
med vingeskær kan
bidrage til bekæmpelsen.
- Det kræver en vedholdende
indsats. Fra
slutningen af juli til hen
i oktober skal man harve
med tre ugers mellemrum
med fuld gennemskæring
og følge op med
sent sået vintersæd, forklarer
konsulent i Økologisk
Landsforening,
Sven Hermansen.
Han understreger, at
harvninger ikke kan stå
alene. Konkurrencestærke
afgrøder er altafgørende.
Kløvergræs, der afpudses
flere gange i sæsonen,
er et rigtig godt middel
mod tidsler. Det kan være
fristende at springe
græsmarken over, hvis
man ikke kan sælge græsset,
men det er ikke en
holdbar løsning. I øvrigt
er den heller ikke økonomisk.
Kløvergræs i 25
procent af sædskiftet øger
kvælstofforsyningen og
dermed det samlede udbytte
i sædskiftet.
FOTO: HENNING THOMSEN
20 år og tusindvis
af firkantede
forsøgsparceller har
gjort økologien
videnbaseret
Af Karen Munk Nielsen
ØKOLOGISK PLANTEAVL
Når økologi bliver firkantet
- Vi kan det hele nu!
Michael Tersbøl lemper
den noget bombastiske
udtalelse på vej med et
glimt i øjet, men faktisk
mener han, hvad han siger.
Som ansvarlig for de
økologiske landsforsøg siden
midten af 90’erne har
han et godt indblik i, hvor
den økologiske planteavl
bevæger sig hen, og den
står i dag på et utroligt
stærkt fundament af viden,
konstaterer han.
- Fagligt set var der tvivl
om mange ting, da de første
20 forsøg blev sat i gang
i 1986. I dag kan vi skære
meget ud i pap. Vi ved,
hvordan man dyrker selv
krævende afgrøder som
roer, majs og frøgræs økologisk,
siger Michael Tersbøl,
der er souschef i
Naboeffekt går begge veje
Samarbejde mellem
planteavler og
husdyrproducent er
ideelt
Af Karen Munk Nielsen
Mange økologiske planteavlere
samarbejder med
en økologisk husdyrproducent
og udveksler foder og
gødning til gensidig fordel.
Typisk dyrker planteavleren
foderafgrøder til
husdyrproducenten, der
Havre
topper
Syv års udbytteforsøg
med vårsæd viser, at
havre er bedste valg
efterfulgt af vårtriticale.
Økonomisk topper
vårtriticale imidlertid,
da havre til foder traditionelt
afregnes lidt
ringere.
Art ...................... Hkg/ha
Havre ..................... 43,8
Triticale .................. 39,3
Byg ......................... 34,7
Hvede .................... 33,8
Rug ........................ 31,3
Nøgen havre .......... 30,4
Kilde: Landsforsøgene 2006
til gengæld leverer gødning
til planteavleren.
Planteavlerens fordel
består i et bedre sædskifte
og adgang til økologisk
gødning.
Helt nødvendigt
Finn Nielsen er en af de
landmænd, der nyder godt
af et sådant samarbejde.
Han driver 115 ha jysk
sandjord ved Tarm i Vestjylland.
- Jeg er meget glad for
samarbejdet. Det er en
nødvendighed for mig -
Dansk Landbrugsrådgivnings
økologiafdeling på
Landscentret.
Havre og triticale er i top
Sortsforsøg har gennem
alle årene fyldt meget, men
skal han pege på nogle highlights
i forsøgsarbejdet, slår
han som det første ned på
grøngødning.
- Vi har konstateret, at
udlæg af hvidkløver har en
kæmpe N-effekt. 60-80 kg
N giver den til den følgende
afgrøde. Vi afprøvede også
andre arter, men ingen så
gode som hvidkløver.
Et andet område er syv
års artsforsøg i korn.
- Det første, en økolog
skal gøre op med, er vanetænkningen.
Skal man fortsætte
med at dyrke vårbyg
og vinterhvede? Nej. De
økologiske topscorere hedder
havre og vintertriticale.
Takket være de økologiske
landmænd har vi også
fået vårtriticale introduceret
herhjemme. Den er ekstraordinær
god til at udnytte
kvælstof efter kløvergræs
og er lige så god at
ellers kunne jeg ikke drive
det landbrug, jeg gør,
fortæller han.
Han har specialiseret
sig i at dyrke økologiske
kartofler og gulerødder.
De fylder en fjerdedel af
arealet, og på resten dyrker
han korn og kløvergræs
til en nærliggende
kvægejendom. En stor del
af gødningen til specialafgrøderne
kommer fra
mælkeproducenten.
- Kornet bliver vejet på
en brovægt, og når vi ensilerer,
vejer vi også et par
fodre med som hvede. Det
er den slags afgrøder, vi
har brug for, pointerer Michael
Tersbøl.
Tænker innovativt
Men selv om forsøgsarbejdet
har bragt økologien
langt, er der fortsat udfordringer.
- Arealet med bælgsæd
er gået meget ned de senere
år. Udsæden er dyr, udbyttet
for lavt og ukrudtstrykket
for stort, men vi
skal dyrke mere protein,
når alle husdyr snart skal
fodres 100 procent økologisk,
understreger Michael
Tersbøl.
Fremtidens forsøg bliver
innovative, lover han.
- Vi lader os inspirere af
forskernes opdagelser. Når
de finder ud af, at cikorierod
er sundt for svin, følger
vi selvfølgelig op med dyrkningsforsøg.
Farvevajd som
efterafgrøde, økologiske
energiafgrøder, nye blandinger
af korn og olieafgrøder
er andre områder, vi
gerne vil se nærmere på.
Forsøgsmejetærskeren høster vårbyg med udlæg på St. Jyndevad forsøgsstation. Et omfattende forsknings- og forsøgsarbejde har
gennem de seneste ti år lagt et solidt videnfundament under økologien.
læs. Sammen med analyser
af ensilagen danner det
grundlag for handlen, forklarer
Finn Nielsen.
Prisen bliver forhandlet
omkring 1. december,
for omkring høst er der for
store udsving.
- Vi fornemmer, hvad
foderstoffen vil give for
kornet, og hvad mælkeproducenten
skal købe det
for, og så finder vi en pris
midt imellem. Det fungerer
godt, når bare man
ikke går i for små sko.