Temaavis, planteavl - Økologisk Landsforening

More documents

Recommendations

Info

FOTO: KAREN MUNK NIELSEN 4 Konkurrencestærke afgrøder er et vigtigt middel mod rodukrudt. Her har følfod fået lys og plads til at etablere en koloni. Rodukrudt kan bekæmpes Et sædskifte med kløvergræs er bedste forsikring mod tidsler Af Karen Munk Nielsen Man skal ikke undervurdere de problemer, rodukrudt kan give i økologiske marker, men erfaringerne viser heldigvis også, at der findes metoder til at holde kvik og tidsler i ave uden sprøjtemidler. Succesen forudsætter, at man går professionelt til værks og vælger robuste sædskifter. Kvik bør ikke være et stort problem og især ikke, hvis man har rene marker fra start. De gamle metoder, hvor kvikrødderne efter høst trækkes op og udtørres oven på jorden eller findeles og udsultes, er sta- Græs på flere måder Der er flere fornuftige måder at få en græsmark med i planteavlssædskiftet og dermed skabe basis for at bekæmpe tidslerne. ● Kløvergræs til afpudsning (grøngødning) ● Græs til frøproduktion ● Kløver til frøproduktion ● Kløvergræs til foder på husdyrbedrift ● Lucerne eller kløvergræs til tørreindustri dig god latin. En såkaldt minisommerbrak er en effektiv metode mod kvik. Efter en tidlig afgrøde som grønsæd, konservesært eller lignende gennemfører man jordbehandlingen i de tørreste sommermåneder og sår en effektiv efterafgrøde tidligt i august. Kløvergræs er nødvendigt Tidsler er mere problematiske. De skal helst rammes i knopstadiet, hvor de er mest følsomme, men efterårsharvning med vingeskær kan bidrage til bekæmpelsen. - Det kræver en vedholdende indsats. Fra slutningen af juli til hen i oktober skal man harve med tre ugers mellemrum med fuld gennemskæring og følge op med sent sået vintersæd, forklarer konsulent i Økologisk Landsforening, Sven Hermansen. Han understreger, at harvninger ikke kan stå alene. Konkurrencestærke afgrøder er altafgørende. Kløvergræs, der afpudses flere gange i sæsonen, er et rigtig godt middel mod tidsler. Det kan være fristende at springe græsmarken over, hvis man ikke kan sælge græsset, men det er ikke en holdbar løsning. I øvrigt er den heller ikke økonomisk. Kløvergræs i 25 procent af sædskiftet øger kvælstofforsyningen og dermed det samlede udbytte i sædskiftet. FOTO: HENNING THOMSEN 20 år og tusindvis af firkantede forsøgsparceller har gjort økologien videnbaseret Af Karen Munk Nielsen ØKOLOGISK PLANTEAVL Når økologi bliver firkantet - Vi kan det hele nu! Michael Tersbøl lemper den noget bombastiske udtalelse på vej med et glimt i øjet, men faktisk mener han, hvad han siger. Som ansvarlig for de økologiske landsforsøg siden midten af 90’erne har han et godt indblik i, hvor den økologiske planteavl bevæger sig hen, og den står i dag på et utroligt stærkt fundament af viden, konstaterer han. - Fagligt set var der tvivl om mange ting, da de første 20 forsøg blev sat i gang i 1986. I dag kan vi skære meget ud i pap. Vi ved, hvordan man dyrker selv krævende afgrøder som roer, majs og frøgræs økologisk, siger Michael Tersbøl, der er souschef i Naboeffekt går begge veje Samarbejde mellem planteavler og husdyrproducent er ideelt Af Karen Munk Nielsen Mange økologiske planteavlere samarbejder med en økologisk husdyrproducent og udveksler foder og gødning til gensidig fordel. Typisk dyrker planteavleren foderafgrøder til husdyrproducenten, der Havre topper Syv års udbytteforsøg med vårsæd viser, at havre er bedste valg efterfulgt af vårtriticale. Økonomisk topper vårtriticale imidlertid, da havre til foder traditionelt afregnes lidt ringere. Art ...................... Hkg/ha Havre ..................... 43,8 Triticale .................. 39,3 Byg ......................... 34,7 Hvede .................... 33,8 Rug ........................ 31,3 Nøgen havre .......... 30,4 Kilde: Landsforsøgene 2006 til gengæld leverer gødning til planteavleren. Planteavlerens fordel består i et bedre sædskifte og adgang til økologisk gødning. Helt nødvendigt Finn Nielsen er en af de landmænd, der nyder godt af et sådant samarbejde. Han driver 115 ha jysk sandjord ved Tarm i Vestjylland. - Jeg er meget glad for samarbejdet. Det er en nødvendighed for mig - Dansk Landbrugsrådgivnings økologiafdeling på Landscentret. Havre og triticale er i top Sortsforsøg har gennem alle årene fyldt meget, men skal han pege på nogle highlights i forsøgsarbejdet, slår han som det første ned på grøngødning. - Vi har konstateret, at udlæg af hvidkløver har en kæmpe N-effekt. 60-80 kg N giver den til den følgende afgrøde. Vi afprøvede også andre arter, men ingen så gode som hvidkløver. Et andet område er syv års artsforsøg i korn. - Det første, en økolog skal gøre op med, er vanetænkningen. Skal man fortsætte med at dyrke vårbyg og vinterhvede? Nej. De økologiske topscorere hedder havre og vintertriticale. Takket være de økologiske landmænd har vi også fået vårtriticale introduceret herhjemme. Den er ekstraordinær god til at udnytte kvælstof efter kløvergræs og er lige så god at ellers kunne jeg ikke drive det landbrug, jeg gør, fortæller han. Han har specialiseret sig i at dyrke økologiske kartofler og gulerødder. De fylder en fjerdedel af arealet, og på resten dyrker han korn og kløvergræs til en nærliggende kvægejendom. En stor del af gødningen til specialafgrøderne kommer fra mælkeproducenten. - Kornet bliver vejet på en brovægt, og når vi ensilerer, vejer vi også et par fodre med som hvede. Det er den slags afgrøder, vi har brug for, pointerer Michael Tersbøl. Tænker innovativt Men selv om forsøgsarbejdet har bragt økologien langt, er der fortsat udfordringer. - Arealet med bælgsæd er gået meget ned de senere år. Udsæden er dyr, udbyttet for lavt og ukrudtstrykket for stort, men vi skal dyrke mere protein, når alle husdyr snart skal fodres 100 procent økologisk, understreger Michael Tersbøl. Fremtidens forsøg bliver innovative, lover han. - Vi lader os inspirere af forskernes opdagelser. Når de finder ud af, at cikorierod er sundt for svin, følger vi selvfølgelig op med dyrkningsforsøg. Farvevajd som efterafgrøde, økologiske energiafgrøder, nye blandinger af korn og olieafgrøder er andre områder, vi gerne vil se nærmere på. Forsøgsmejetærskeren høster vårbyg med udlæg på St. Jyndevad forsøgsstation. Et omfattende forsknings- og forsøgsarbejde har gennem de seneste ti år lagt et solidt videnfundament under økologien. læs. Sammen med analyser af ensilagen danner det grundlag for handlen, forklarer Finn Nielsen. Prisen bliver forhandlet omkring 1. december, for omkring høst er der for store udsving. - Vi fornemmer, hvad foderstoffen vil give for kornet, og hvad mælkeproducenten skal købe det for, og så finder vi en pris midt imellem. Det fungerer godt, når bare man ikke går i for små sko.
FOTO: KAREN MUNK NIELSEN 22. JUNI 2007 Det kræver overvindelse at gå mod strømmen, men det er det værd, mener falstersk økolog, der hjælper nabo med omlægningen Af Karen Munk Nielsen Sukkerroer. Frøavl. Majs til modenhed og vikker i fremavl. Torben Matthiesen tænder på faglige udfordringer og viger ikke tilbage for at prøve kræfter med nye afgrøder. I år har han kastet sig over konservesærter, som han dyrker på en fjerdedel af gårdens jord. Allerede i maj stod de 20 cm høje i en næsten ren mark. Fordommene om beskidte, økologiske marker bliver her gjort til skamme. Men rene marker kommer ikke af sig selv. Det kræver strategier. De dage, hvor Torben Matthiesen troede, tidsler skulle luges væk med håndkraft, er for længst forbi. Medicinen mod ukrudtet hedder rettidighed, sædskifte og jordbearbejdning. For eksempel sværger Torben Matthiesen til forårspløjning. - Det bekæmper ikke tidslerne, men det holder dem i det mindste nede på et lavt niveau. Økologi eller afvikling Torben Matthiesen omlagde Jennelgårds 150 ha i 1998. Målet var udvikling. - Var jeg ikke blevet økolog, havde jeg ikke drevet gården i dag. Den har samme størrelse som dengang, men i dag kan jeg leve af den. Det kunne jeg ikke dengang. Jeg kunne ikke øge indtjeningen yderlige- re uden at udvide, men jeg manglede lysten. Den har han til gengæld fundet som økolog. - Jeg tror, mange landmænd kan se, at de kan tjene flere penge som økologer end som konventionelle. Klodsen om benet ØKOLOGISK PLANTEAVL Torben Matthiesen (t.h.) er klar til at give Kim Busk Jensen et godt økologisk råd - hvis han skulle få brug for et. Torben Matthiesen har været økolog i ni år, og Kim Busk Jensen lægger om nu. Nu lægger naboen om FOTO: KAREN MUNK NIELSEN FOTO: KAREN MUNK NIELSEN er det psykologiske. At turde gøre det. At skulle se sine marker med mere ukrudt og mindre udbytte. Vi er opdraget til at kigge naboerne over skulderen og gøre det samme, som dem. Med økologien vælger man en helt anden Torben Matthiesen vil hellere øge sin indtjening ved at blive dygtigere end ved at blive større. Kim Busk Jensen beholder sine konventionelle slagtesvin, når han lægger om. De kan bidrage med værdifuld gødning. retning, og det er ikke nemt, siger Torben Matthiesen. God mavefornemmelse Det kan hans kollega, Kim Busk Jensen, nikke genkendende til. Han driver en næsten identisk planteavlsbedrift i nærheden med 160 ha frøavl, sukkerroer og 5.000 slagtesvin. Til august lægger han markerne om - godt inspireret af Torben Matthiesens resultater, som han har fulgt gennem årene. - Mavefornemmelsen bliver bedre og bedre - især nu, hvor beslutningen er taget. Jeg har ingen betænkeligheder på det økonomiske område - det kommer til at give overskud. Det er det faglige, jeg har spekuleret på, men med hjælp fra Torben er jeg sikker på, det går, tilføjer Kim Busk Jensen. Den konventionelle svineproduktion forbliver på gården. Den passer godt i størrelsen til arealet og kan give de tilladte 70 kg N til markerne. Nemmere i dag I modsætning til stemningen for ti år siden, da Torben blev økolog, får Kim positive tilkendegivelser om sit valg. - Der bliver ikke rystet så meget på hovedet længere. Man må mere i dag. Det gælder også landmænd. Jeg bliver snart 50, og nu kan jeg så slutte som økolog, storsmiler Kim Busk Jensen. Torben Matthiesen forsøger at slå koldt vand i blodet: - Det behøver ikke være for evigt. Man lægger en femårsstrategi, og går det ikke, kan man altid lægge tilbage igen. Torben Matthiesen fører hvert år DB-regnskab for de enkelte afgrøder. Det giver overblik, og så er det ikke mindst sjovt, konstaterer han. Opgørelsen for 2006 viser, at vårbyg i fremavl var årets bedste afgrøde. Med et dækningsbidrag efter maskinomkostninger på over 11.000 kr. har den et komfortabelt forspring ned til nummer to på listen, rødsvingel til frø. - Vinterhveden har jeg svært ved at få op over 50- 60 hkg pr. hektar, men i Markplan 2007 Torben Matthiesen satser på højværdiafgrøder og dyrker som noget nyt i år konservesærter. Brødhvede ............. 40 ha Vårbyg, foder .......... 37 ha Konservesært .......... 33 ha Majs, moden ........... 13 ha Engrapgræs .............. 8 ha Rødsvingel .............. 10 ha Vikke......................... 5 ha 5 Vårbyg blev topscorer Sådan gik det i 2006 DB2 er inklusive maskin- og arbejdsomkostninger relateret direkte til markarbejdet men ikke til timerne brugt på vedligehold i maskinhuset. Tilskud er ikke medregnet. Hvidkløvermarken gav ikke frø og blev i stedet pudset af. Dækningsbidrag 2006 vårbyg kan jeg høste det samme, som jeg gjorde som konventionel landmand, fortæller han. Succeserne skifter fra år til år. - Der er solskinshistorier, men der er også altid noget, der går galt. For eksempel at miste 12 ha hvidkløver, som jeg gjorde sidste år. Nogle afgrøder giver en høj indtjening, andre gør ikke, og vi forsøger at lære af erfaringerne, siger Torben Matthiesen. kmn Afgrøde Udbytte Pris, kr./hkg DB 2, kr./ha Vårbyg 57 hkg 254 11.243 Rødsvingel 10 hkg 1.000 9.262 Vinterhvede, brød 55 hkg 196 7.311 Rødkløver 2,5 hkg 3.400 6.786 Vikke 16 hkg 500 5.906 Majs, moden 46 hkg 250 4.932 Markært 31 hkg 263 4.537 Engrapgræs 2,4 hkg 2.160 4.405 Hvidkløver - - -1.027 Gns. 145 ha 7.016
Page 1 and 2: FOTO: ULLA SKOVSBØL ØKOLOGISK PLA
Page 3: 22. JUNI 2007 ØKOLOGISK PLANTEAVL
Page 7 and 8: FOTO: JAKOB BRANDT 22. JUNI 2007 Re

Temaavis, planteavl - Økologisk Landsforening

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?