Nyt fra foreNiNgeN Nyhedsbrev fra daNske risikorådgivere

danskerisikoraadgivere.dk

Nyt fra foreNiNgeN Nyhedsbrev fra daNske risikorådgivere

oktober 2010

Nyhedsbrev fra

daNske risikorådgivere

Nyt fra foreNiNgeN

Kære medlem

Velkommen til oktober måneds nyhedsbrev!

Danske Risikorådgivere er glade for at kunne præsentere vores

medlemmer for en række nye værkstøjsark indenfor sikringsområdet.

Værktøjsarkene giver faglig inspiration til konkrete risikostyringstiltag

og er tilgængelige på hjemmesiden. Vi håber, at I får

glæde af dem.

Vi har interviewet risikokoordinator Torben Agentoft om Halsnæs

Kommunes arbejde med risikostyring. I interviewet kan I læse om,

hvordan kommunen gør brug af et værktøj, som skaber overblik

over kommunens skader, og som gør det muligt at lave en cost-

benefit-analyse over skader og investeringer i forebyggende tiltag.

Dragør Kommune har netop modtaget Byplanprisen 2010 for deres

arbejde med klimatilpasning. Dragør er en både lille og meget

lavtliggende kommune, som har taget udfordringerne op omkring

klimaet og det åbne land. Der er mange kommuner, der skal tage

hul på dette arbejde i den kommende tid. Og derfor er det værd at

se på Dragør Kommunes planer og metoder.

Vi bringer en artikel fra vores sponsor Skadeservice Danmark, som

skriver om deres håndtering af de voldsomme skybrud, som ramte

Danmark i sensommeren 2010.

Og endelig glæder vi os til at se rigtig mange medlemmer og

sponsorer til vores temadag torsdag den 4. november 2010.

God læselyst!

Med venlig hilsen

Steen Nedergaard Jensen

Formand for Danske Risikorådgivere

arraNgemeNter

2. november 2010

Seminar: Risk Management og standardisering,

København

Læs mere på www.ida.dk/risk

3. november 2010

DR bestyrelsesmøde, København

3. november 2010

Temadag om katastrofelogistik, København

Læs mere på www.phmetropol.dk

4. november 2010

Temadag i Danske Risikorådgivere, København

Læs mere på www.danskerisikoraadgivere.dk

10. november 2010

Seminar: Fugt og konsekvens, Odense

Læs mere på www.seminar112.dk

2. december 2010

ERFA-møde for Region Sjælland

Mødet afholdes i Slagelse Kommune

Læs mere på www.danskerisikoraadgivere.dk

Nyheder på hjemmesideN

» 1.100 kameraer i Tingbjerg

» Offentlige fyringsvarsler boomer

» Kommuner taber stort på offentlige indkøb

Flere nyheder på www.danskerisikoraadgivere.dk

skt. gertruds stræde 5, 1129 københavn k, telefon 7025 2545, www.danskerisikoraadgivere.dk 1


VÆrKtØJSarK

Danske Risikorådgivere har i samarbejde med SikkerhedsBranchen og EIRM produceret

en række værktøjsark indenfor sikringsområdet. Værktøjsark indenfor forsikring og

arbejdsmiljø er under udarbejdelse.

Bestyrelsen i Danske Risikorådgivere har besluttet at styrke mulighederne for at hente faglig

inspiration til konkrete risikostyringstiltag via foreningens hjemmeside -

www.danskerisikoraadgivere.dk.

I den forbindelse blev der i begyndelsen af 2010 nedsat tre arbejdsgrupper, der hver skulle

udarbejde en række værktøjsark eller inspirationsark inden for områderne ”Sikring”, ”Forsikring”

og ”Arbejdsmiljø”.

Arbejdsgrupperne har hver et bestyrelsesmedlem som tovholder og er i øvrigt sammensat af

medlemmer og samarbejdspartnere med specialviden inden for de respektive områder.

Sikringsgruppen har som den første gruppe udarbejdet en række værktøjsark, som nu er gjort

tilgængelige på foreningens hjemmeside.

Sikringsgruppen består af Finn Vangsted, Frederikshavn Kommune, (formand for Sikringsgruppen),

Kasper Skov-Mikkelsen, SikkerhedsBranchen, og Finn Kjær Jensen, EIRM.

Sikringsgruppen har indtil videre udarbejdet værktøjsark på følgende områder:

• Brandsikring

• Datasikring og datasikkerhed

• Indbrudssikring

• Røveri- og overfaldssikring

• Sikring mod autoulykker

• Sikring og sikkerhed på udendørsarealer

• Stormsikring

• Transientsikring

• Vandsikring

Værktøjsarkene kan downloades på www.danskerisikoraadgivere.dk. Adgang til dokumenterne

kræver, at du logger ind med brugernavn og adgangskode.

Der påregnes udarbejdet yderligere to til tre værktøjsark, som vil blive udlagt på foreningens

hjemmeside, når de foreligger.

Værktøjsarkene er tilgængelige for foreningens medlemmer og kan med fornøden kildeangivelse

frit anvendes til inspiration for operationel risikostyring.

Nyhedsbrev oktober 2010 - danske risikorådgivere 2


PeNge er iKKe aLt

- MEN DE GIVER EN GOD KONTAKT TIL KOMMUNENS VIRKSOMHEDER

Interview med Torben Agentoft, risikokoordinator i Halsnæs Kommune

1. Hvilke indsatsområder bliver set som vigtige i din

kommune?

Halsnæs Kommune vil forebygge, at der sker skader på

personer og værdier. Færre skader betyder større tryghed

hos borgerne og de ansatte samt færre forstyrrelser i

driften. Færre skader vil desuden nedsætte udgifterne til

forsikringspræmier.

Halsnæs Kommune vurderer regelmæssigt behovet for

forsikringsdækning. Elementer som selvforsikring og selvrisiko

indgår som økonomiske faktorer heri. Hele forsikrings-porteføljen

udbydes med passende mellemrum for

at sikre tilpasning til skiftende markedsvilkår.

Halsnæs Kommune samler løbende op på antallet og

karakteren af skader og tilrettelægger risikoindsatsen

herefter. Risikoindsatsens primære formål er at undgå

skader. Indsatsens sekundære formål er at nedbringe

udgifterne til skadedækning, hvor kommunen er selv-

forsikret samt at nedbringe præmierne på de områder,

hvor kommunen tegner forsikringer.

Risikostyring handler blandt andet om kultur og den

enkelte medarbejders adfærd. Derfor er det vigtigt at

involvere så mange medarbejdere som muligt i risiko-

styringsindsatsen. Risikostyring gennemføres i

samarbejde med MED-organisationen og relevante

samarbejdspartnere.

2. Hvilke risikostyringstiltag har været de

væsentligste, og hvilke fordele har kommunen

draget af dem?

I forbindelse med implementering af kommunens skaderegistrerings-program

blev alle kommunens virksom-

heder (institutioner) oprettet i Insubiz, og alle skade-

registreringer fra kommunens virksomheder bliver i dag

foretaget elektronisk.

Virksomhederne kan løbende lave en skadeopfølgning,

og sagsbehandlingen til forsikringsselskabet foregår også

elektronisk.

Halsnæs Kommune har opnået en stor gevinst med

Nyhedsbrev oktober 2010 - danske risikorådgivere

hensyn til den elektroniske sagsbehandling, og kommunen

har fået sit eget værktøj, som sætter kommunen

i stand til at få et overblik over skader og ikke mindst

en costbenefit-analyse over skader contra investering i

forebyggende tiltag.

Alle kommunens skoler har eller er ved at få etableret

videoovervågning, som allerede har båret frugt i form af

færre antal indbrud og hærværk.

Hver gang en af kommunens bygninger havde en vand

eller fugtskade, betalte kommunen for leje af affugter og

vandstøvsuger. I dag har kommunens risikostyrings-

område selv købt udstyr for fjernelse af fugt/vand i kommunens

bygninger, og investeringen har allerede tjent sig

ind mange gange.

Kommunens tyverianlæg var koblet op i mod bered-

skabets ubemandede vagtcentral, og beredskabet havde

vægterfunktionen. Efter at kommunens tyverianlæg

er blevet koblet op i mod en bemandet vagtcentral, og

vægterfunktionen varetages af et lokalt vægterfirma, har

kommunen reduceret antal fejlalarmer med 30-40%.

Enhedsudgiften til opkoblingen og vægterydelsen er

efterfølgende reduceret med ca. 50%.

Halsnæs Kommune er ved at få etableret stop-ventiler

på vandhovedledningen i kommunens bygninger, som vil

åbne/lukke via bygningens tyverianlæg. Det er vandbesparende,

og et evt. vandbrud vil kunne opdages i tide.

I forbindelse med ødelagte ovenlysvinduer laver vi et forsøg

med en 4 mm lexan glasplade, som skulle kunne tåle,

at man hopper på den uden at beskadige den. I forbindelse

med udskiftningen af ovenlysvinduet bliver der isat

en termorude for optimering af varmespild.

Fortsættes på næste side...


3. Bliver der i kommunen gjort en indsats for at diskutere

og udvikle risikostyring? Hvordan?

I forbindelse med skaderegistreringen og en løbende

analyse af kommunens skadestatistik tages kontakt til

kommunens virksomheder for gennemførelse af en

forebyggende indsats.

Mindst en gang om året arrangeres informationsmøde

med ledere, sikkerhedsrepræsentanter og serviceledere,

hvor der informeres om sidste års resultat indenfor

risikostyring og om hvilke tiltag, der skal iværksættes

næste år.

Kommunen vil indføre en smiley-ordning til kommunens

virksomheder, hvor man kan opnå en elite-smiley

ved optimering af områderne indenfor Risikostyring,

Arbejdsmiljø, Brand- og Bygningsforebyggelse.

4. Hvad forventer du bliver de største fremtidige

risikostyringsudfordringer i din kommune?

Hvis man skal se på de største risici rent økonomisk,

bliver det udgifter til arbejdsskader, større brande og

vandskader, som Halsnæs kommune helst skal undgå.

5. Vil kommunen være rustet til at møde disse udfordringer?

Med hensyn til arbejdsskader tror jeg, at kommunerne

generelt skal være bedre til opfølgning af en arbejdsskade,

som kan ”forfølge” kommunen økonomisk i mange

år. Jeg tror, at mange kommuner gør en stor indsats

for at undgå en arbejdsskade, men når arbejdsskaden

opstår, skal kommunerne være mere på forkant med

hensyn til iværksættelse af en evt. behandling/genoptræning.

I forbindelse med brandforebyggelse vil Halsnæs

Kommune lave en forebyggende indsats i form af uddannelse

af servicemedarbejde i vedligeholdelse af

bygningernes brandsikring og iværksættelse af løbende

kontrolfunktioner af branddøre, ABA anlæg, EL-installationer

m.m

Termorude og plexan-plade

Digital videoovervågning med ledlamper

Vandstopventil via tyverialarm

Smiley-ordning

Nyhedsbrev oktober 2010 - danske risikorådgivere 4


teMaDag oM KataStrofeLogiStiK

Koordinering og organisering er nøgleingredienser, når en katastrofe skal håndteres.

Professionshøjskolen Metropol inviterer til temadag om emnet den 3. november 2010.

Når katastrofen sker, og mennesker pludselig står hjemløse, uden adgang til vand, mad og tøj, er

den indsats, de internationale nødhjælpsorganisationer leverer, helt afgørende for at sikre livet

hos de mennesker, der bliver ramt. Nødhjælpsorganisationernes indsats får størst mulig effekt,

når den kommer hurtigt og effektivt. Derfor er de helt afhængige af god koordinering og organisering

i hver enkelt organisation, til de øvrige organisationer og til de lokale myndigheder. Logistik

er således et nøglebegreb i nødhjælpsarbejdet, og derfor har Professionshøjskolen Metropol

etableret denne temadag om Katastrofelogistik.

Program for dagen

12:30 Velkomst

v. Lars Zwisler, uddannelsesleder for Katastrofe- og risikomanageruddannelsen, Metropol

12:40 Emergency Preparedness on a daily basis

v. Jess Meeus, Emergency Coordinator, UNICEF Supply Division

13:45 Om Røde Kors’ nødhjælpsarbejde

v. Birgitte Bischoff Ebbesen, Katastrofechef i Dansk Røde Kors

14:45 Pause

15:15 Erfaringer fra sygepleje i en krigszone

v. Lisbeth Nørgaard, sygeplejerske

16:00 Om effekten af Danidas indsats

v. Michael Andersen, Udenrigsministeriets Kontor for Humanitær bistand, udviklingspolitik

og

civilsamfund.

17:00 Afslutning

v. Lars Zwisler

Læs mere om temadagen på:

http://www.phmetropol.dk/Kurser/Natur+og+teknologi/Kurser+for+det+danske+og+international

e+beredskab/katastrofelogistiktemadagevutet101

temadag i daNske risikorådgivere

Mere end 70 medlemmer har tilmeldt sig vores temadag den 4. november 2010 i København.

Danske Risikorådgivere ser frem til en dag med faglige indlæg, netværk og underholdning.

Læs mere om dagen på www.danskerisikoraadgivere.dk

Nyhedsbrev oktober 2010 - danske risikorådgivere 5


DragØr KoMMUNe fÅr PriS for

KLiMatiLPaSNiNg

Dragør Kommune har i oktober 2010 fået overrakt Byplanprisen for kommunens

grøn/blå plan og inddragelse af klimatilpasning i kommuneplanen.

Prisen blev overrakt på Det Danske Byplanmøde, der

holdes i Århus. Byplanprisen uddeles hvert år til en

kommune, en region eller en organisation, som har

gjort en særlig indsats for at fremme gode og smukke

bymiljøer og landskaber. Prisen er indstiftet af Dansk Byplanlaboratorium

og Akademisk Arkitektforening. Sidste

år vandt Københavns Kommune prisen for Sluseholmen.

Klimatilpasning på dagsordenen

Kort efter at Dragør kommune overtog plankompetencen

for det åbne land, satte kommunen klimatilpasning

på dagsorden i deres planstrategi 2007. Den blev fulgt

op af et temahæfte kaldet ”Grøn blå plan” i 2008, i 2009

kom klimastrategien og i maj 2010 blev kommuneplanen

vedtaget med den grøn/blå plan indarbejdet.

Oversvømmelser som en attraktion og ressource

Hovedgrebet i den grønne/blå plan er at sammenbinde

de attraktive landskaber i et net af rekreative grønne og

blå kiler. De midlertidige oversvømmelser i kystlandskabet

ses som en attraktion og en ressource. I stedet for

at bygge diger alle vegne arbejdes der med et digekoncept,

hvor naturen i høj grad lov til at tilpasse sig selv. På

den måde vil kystforlandet vandre indad, hvilket giver

plads til natur og biodiversitet.

Udklip af illustration af den grøn/blå plan fra

Dragør Kommunes kommuneplan

Nyhedsbrev oktober 2010 - danske risikorådgivere

Forhøjning af de eksisterende diger og placering af

nye diger vil i fremtiden skabe en inddeling af kommunen

i områder med 3 forskellige beskyttelsesniveauer.

Høj beskyttelse, hvor vandet holdes ude – de bynære

landskaber, middel beskyttelse, hvor oversvømmelser

oftere vil forekomme – skov og åbent land og endelig

det havpåvirkede dynamiske kystlandskab.

En anden hovedtanke er at udnytte regnvandet som en

positiv ressource, der tilfører landskabet kvalitet. Her

arbejdes der med de grøfter, som hollænderne anlagde,

da de opdyrkede Amager.

Pionerarbejde

Dragør en både en meget lille og en meget lavtliggende

kommune. Derfor er det på en gang meget imponerende

og meget indlysende, at netop Dragør har taget

udfordringerne omkring det åbne land og klimaet på

sig. Der er mange kommuner, der skal tage hul på det

arbejde i år. Derfor er det værd at se på Dragør kommunes

planer og metoder.

Der var tre nominerede til årets pris: Vejle kommune for

arkitekturpolitik i praksis, København og Frederiksberg

kommuner for ”Nørrebroruten” og endelig Dragør kommune

for en grøn-blå plan og klimatilpasning i kommuneplanen.

Kilde: Dansk Byplan laboratorium - www.byplanlab.dk


HiMLeM ÅBNeDe Sig:

1.800 SKyBrUDSSKaDer

af skadeservice danmark

Det første varsel kom allerede i juli med store nedbørsmængder

på Vestsjælland og Bornholm, og voldsomt

tordenvejr afbrød hedebølgen flere steder i landet.

Skybruddene begyndte dog først i en bydel i Esbjerg en af

de første dage af august, da der lokalt faldt over 30 mm

regn på kort tid, og Skadeservice Danmark måtte rykke

ud til over 100 skader. Men det skulle blive værre:

14. august gik der for alvor hul på himlen, da Nordøstsjælland

blev ramt af det værste skybrud i nyere tid.

- Mens vi fortsat afviklede medarbejdernes ferie, måtte vi

hurtigt flytte ressourcerne hen, hvor der var mest behov,

og både mandskab, biler og materiel fra andre dele af

landet blev dirigeret til Sjælland. Med udgangspunkt fra

Brøndby-afdelingen mobiliserede vi i løbet af to-tre dage

over 50 biler til at assistere skadelidte, siger Skadeservice

Danmarks driftsdirektør, COO John F. Lindquist.

Mennesker og værdier

Med hundreder af vandskader inden for kort tid måtte

der prioriteres benhårdt:

Mennesker før dyr, beboelse før vaskekældre, store

værdier først og så videre. Få dage efter skybruddet nord

for København blev Bornholm ramt, og Rønne-afdelingen

måtte have forstærkninger for at kunne håndtere et stort

antal sager.

Procedurerne fungerede

I omfang var især 2007 også et stort skybrudsår, men

2010-udgaven overgik det i voldsomhed. I alt rykkede

Skadeservice Danmarks medarbejdere ud til ca. 1.800

skader i de hektiske augustdage.

- Vi har lært af de senere års skybrud og har løbende

udviklet vore procedurer for mangeskadesituationer.

Denne gang havde vi bedre held med at kommunikere

med de skadelidte, som medarbejderne interviewede og

rådgav til langt ud på natten, så vi kunne få et overblik

over den enkelte skades omfang og prioritere.

Naturligvis sker der også smuttere i en situation, hvor

både vores drift og administration arbejder i døgndrift,

men jeg synes, vore medarbejdere har grund til at være

stolte af den måde, de håndterede dette skybrud, siger

John F. Lindquist.

irsk sommer

”August var nærmest irsk med flere store regnvejr,

der kom og gik. Grænsen mellem den sommervarme,

vi havde haft, og den kolde nordatlantiske

luft lå fast over Danmark, og især Nordøstsjælland

og Bornholm blev ramt af mange skybrudsskader.

Mest regn fik Billund dog med 134 mm den 18.

august.”

IT og Projektchef, meteorolog Kim Sarup,

Skadeservice Danmark A/S

Nyhedsbrev oktober 2010 - danske risikorådgivere 7


daNske risikorådgivere

Danske Risikorådgivere er en forening af professionelle rådgivere inden for forsikring, sikring, arbejdsmiljø,

beredskab, sundhed og jura. Foreningen er i stærk vækst og tæller knap 360 medlemmer

ansat i kommuner, regioner, stat og private virksomheder.

Danske Risikorådgivere spiller en central rolle, når det handler om at sikre danskernes daglige virke

og velfærd. Det handler både om at forebygge og håndtere arbejdsskader og ulykker og også om

at bidrage til, at samfundet er gearet til at håndtere en lang række udefra kommende risici, der

kan påvirke os.

Danske Risikorådgiveres ambition er at blive bedre til det, som medlemmerne laver, og aktivt

bidrage til velfærdssamfundet. Derfor satser foreningen på dygtiggørelse af medlemmerne via

seminarer, videreuddannelse, erfaringsudveksling og faglige fællesskaber.

vi takker for støtteN fra følgeNde spoNsorer:

SEKRETARIAT

Danske Risikorådgivere • Skt. Gertruds Stræde 5 • 1129 København K

Telefon: 7025 2545 • E-mail: dr@eirm.dk • www.danskerisikoraadgivere.dk

More magazines by this user
Similar magazines