RISIKO- RÅDGIVEREN - Danske Risikorådgivere

RISIKO-
RÅDGIVEREN
MARTS 2013
INDHOLD
1
2
4
6
Leder
Udlån af tillid
Risikostyringsnyt
Velkommen til Faxe &
Stevns-modellen for
risikostyring
Markedsnyt
- Var du berørt af det sidste
skybrud?
- Adgang forbudt for vand
Foreningsnyt
Årskonference 2013
- Ændring af vedtægter
- Indsend dine fotos

LEDER
UDLÅN AF
TILLID
KALENDER
18. - 19. april 2013
Danske Risikorådgiveres
Årskonference, Hotel
Nyborg Strand
30. april 2013
ACTAS, København
Sikringsseminar 2013
17. - 19. september 2013
SecurityUser Expo 2013,
TAP1, Carlsbergbyen, Valby
19. september 2013
Erfa-møde for kommunerne
i Region Midtjylland og
Region Nordjylland
26. september 2013
Erfa-møde for kommunerne
i Region Sjælland
26. september 2013
Willis afholder offentlig
konference 2013
Hotel Nyborg Strand
31. oktober 2013
Danske Risikorådgiveres
Temadag 2013, Aarhus
Det danske samfund vurderes i den ene internationale undersøgelse efter den
anden til at være et af de mest tillidsfulde samfund i verden. Danskerne har ifølge
disse undersøgelser generelt set en meget stor tillid til hinanden, til offentlige
institutioner og til politiet. Hvilket som bekendt ikke er en selvfølge andre steder i
verden. Når dette er et uvurderligt gode for at samfund, er det, fordi tillid udgør en
slags samfundsmæssig lim. I kraft af tillid behøver vi ikke se os over skulderen hele
tiden, vi behøver ikke frygte, at alle andre snyder os, og vi kan trygt henvende os til
myndighederne uden at have nød i at betale penge både over og under bordet.
Uden at tænke nærmere over det investerer vi hver dag i uendeligt mange situationer
tillid i andre mennesker, og de investerer tillid i os. Og det virker! Dermed
sparer vi som samfund umådelige mængder af kontrol og dermed penge.
Uden at falde bagover i benovelse over os selv kan vi bryste os over et nyt eksempel
på et sådant tillidsbaseret forhold, nemlig ubemandede biblioteker. Mange kommunale
biblioteker holder – uden at være bemandede – nu åbent uden for normal
åbningstid i tillid til, at borgere godt kan administrere en sådan ordning. Der vil nok
være et land eller to, der vil se dette som det glade vanvid.
Nu rulles den røde løber til biblioteket imidlertid ikke bare ud, sådan uden videre.
Kommunerne har naturligvis taget en række forholdsregler for at forhindre eventuelt
misbrug af ordningen. Mange kommuner har således – og efter råd fra kommunens
sikringsansvarlige eller risikokoordinator – foretaget en ekstra sikring af
biblioteket. Der er mange steder f.eks. sat ekstra videoovervågning op, andre steder
er der aftalt ekstra vagtrunderinger.
De fleste steder er meldingen, at det i prøveperioden er gået godt. Tilliden bliver
gengældt. Dog er der steder, hvor der er blevet stjålet bøger, steder, hvor der er
begået hærværk, og steder, hvor biblioteket har været lavet om til en cykelsti eller
varmestue.
Balancen står selvsagt mellem at fastholde dette ret unikke tillidsbaserede system
med alle de friheder, det giver borgerne, og samtidig udøve en vis kontrol og ikke
være helt uansvarlig i sin forvaltning af offentlige midler.
Og dette er lige nøjagtig, hvad risikostyring handler om: balancen mellem frihed
og sikkerhed. Risikostyringskunsten er jo, at finde virksomme, innovative og billige
løsninger og ikke sætte et større nordkoreansk kontrolsystem op. Men kan man
ikke gå videre endnu og lade borgerne selv tage en tjans med at passe på deres
bibliotek, sådan i al fredsommelighed? Det er jo, når det kommer til stykket, deres
bibliotek.
Med venlig hilsen
Skt. Gertruds Stræde 5, 5 • 1129 København K • Telefon 70 25 25 45 • www.danskerisikoraadgivere.dk
Steen Nedergaard Jensen
Formand
1

FRA EN RISIKORÅDGIVERES HVERDAG
VELKOMMEN TIL FAXE &
STEVNS-MODELLEN
Onsdag den 13. marts inviterede Faxe Kommune eksisterende og potentielle samarbejdspartnere til besøg i
kommunen for at høre om, hvordan kommunen arbejder med risikostyring på de mere traditionelle områder,
men også høre om, hvordan kommunen arbejder med åbne biblioteker, som giver personalet nogle
udfordringer rent sikringsmæssigt.
Af Jeanne Sneftrup Jensen
EIRM, Sekretariat for
Danske Risikorådgivere
Trods morgenens snevejr nåede alle deltager frem til temadagen i Faxe Kommune,
hvor vi skulle høre om kommunens arbejde med risikostyring og besøge et af kommunens
to åbne biblioteker. Kommunen havde inviteret eksisterende og potentielle
samarbejdspartnere fra Topdanmark, Codan, Protector, Alm. Brand, Gjensidige samt
rådgiver fra Willis til at høre om projekter og initiativer til forebyggelse af skader i
Faxe og Stevns Kommuner.
Direktør i Faxe Kommune, Lars Møller Christiansen, bød velkommen og fortalte derefter
lidt om de udfordringer kommunen står overfor nu og i årene frem.
Faxe Kommune er en sammenlagt kommune, som råder over et stort antal kommunale
bygninger – langt flere end kommunen skal bruge i årene fremover set i lyset
af det faldende børnetal. De fleste kommuner oplever, at der er pres på økonomien,
og det ser ikke ud til at ændre sig i de nærmeste år. Derfor er risikostyring et godt
redskab til at styre risici og forebygge store udgifter til skader. ”Det er bedre at
bruge penge på forebyggelse end på helbredelse”, sagde Lars Møller Christiansen.
Der er relativt mange institutioner i Faxe og Stevns Kommuner. 150 institutioner
og 400 biler skal blandt andet sikres. Kommunen er opmærksom på at forebygge
risici på alle områder og tænker i forebyggende fremfor helbredende sikkerhed og
risikostyring. Derfor er det vigtigt for kommunen, at borgere og ansatte føler sig
trygge, passer på sig selv og hinanden, at skader på personer og værdier undgås
eller minimeres, og at alle behandler kommunens værdier godt.
Fald i antallet af skader
Gennem forebyggende tiltag har kommunen oplevet et fald i antallet af skader på
kommunens bygninger og biler i årene fra 2008 til 2012. Man har besluttet at alle
kommunens institutioner skal have lavet en anbefalingsrapport, der anbefaler hvilke
tiltag kommunen bør tage for
at sikre institutionen bedst muligt.
Derudover har man indført en
forholdsvis lav selvrisiko for institutionerne,
på kr. 2.000,00, og den
er netop sat så lav, ”da vi gerne ser,
at institutionerne melder ind med
alle skader, så vi får et bedre over
blik”, fortæller forsikringsrådgiver i
Faxe, Tove Bjørklund.
Samarbejdet med Stevns Kommune
I juli 2007 startede Faxe Kommune et samarbejde med Stevns Kommuner idet
Stevns stod overfor nogle kompetencemæssige udfordringer i kraft af kommuneomlægningen.
Kommunen kunne ikke gennemføre de tiltag, kommunen havde
brug for, da man ikke vidste, hvordan man skulle gribe opgaven an, fortæller centerchef
for Teknik & Miljø, Susanne Hartmann Rasmussen fra Stevns Kommune. Derfor
indledte man et samarbejde med Faxe Kommune på risikostyringsområdet under
forsikringsrådgiver Tove Bjørklund.
Skt. Gertruds Stræde 5, 5 • 1129 København K • Telefon 70 25 25 45 • www.danskerisikoraadgivere.dk
2

For yderligere information
om risikostyring i
Faxe Kommune,
kontakt:
Forsikringsrådgiver
Tove Bjørklund:
tobj@faxe.dk
De to kommuner arbejder under samme rammer med politikker og tids- og handleplaner,
selvom kommunerne har separate budgetter. Der er nedsat en styregruppe,
som mødes en gang årligt for at afstemme forventninger og sikre sig at tingene er,
som de bør være. Begge kommuner er glade for samarbejdet, da man også der-
igennem sender opgaver i udbud og kan opnå bedre aftaler.
Igangværende og nye projekter
Kommunen arbejder proaktivt og tager initiativ til projekter, der skaber opmærksomhed
på forskellige områder. Senest har man haft succes med projektet ’Præmie
til dem uden buler i bilen’. Man oplevede, at der var mange skader på de biler, man
brugte i ældreplejen, og derfor udlovede kommunen en præmie til det team, der
havde påført kommunens biler færrest skader. Projektet startede i 2012, og sammenlignet
med årene 2008-2011, hvor man havde årlige skader på 50-62 biler,
havde man i 2012 ’kun’ 36 skader.
Derudover har man i Haslev startet et samarbejde med politiet om nabohjælpskampagnen,
da bydelen er stærkt plaget af indbrud. Og man har iværksat en røgalarmkampagne,
hvor der indtil nu er udleveret 800 brandalarmer til ældre. Den 1. maj
2013 starter projekt ’Brandparat’, som er en interaktiv uddannelse af kommunens
ansatte, så de bliver bedre til at forebygge brande.
Dagens indlæg sluttede med et besøg på et af Faxe Kommunes to åbne biblioteker,
som ligger i Haslev. På biblioteket kan borgere låne bøger og benytte bibliotekets
computere uden for normal åbningstid. Man kan komme ind på biblioteket ved
hjælp af sit sygesikringskort samt en personlig kode, som biblioteket udsteder. Biblioteket
har tilknyttet servicevagter, som sørger for at alt er lukket efter lukketid.
Det er ikke helt problemfrit at holde de åbne biblioteker, men det er en service
kommunen gerne vil give til sine borgere. For at sikre bibliotekerne bedst muligt
skal det personale, der sidst forlader biblioteket, gennemgå en omfattende lukkeprocedure,
inden de forlader biblioteket. Blandt andet har man været ude for,
at borgere har smidt materiale ud af vinduerne, hvorfor man har været nødt til at
sætte låse på samtlige vinduer. Alt It-udstyr er mærket og sikret, så det ikke kan
fjernes fra biblioteket. Og hvis man tager bøger med sig, som ikke er registreret
som lånt, vil en alarm lyde, når man forlader biblioteket. Man har også været nødt
til at sikre sig mod tændte vandhaner, så disse ikke løber mens ingen er til stede.
Blandt deltagerne er der én, der vil vide om nogle borgere bruger bibliotekerne
som varmestuer når de er ubetjente. Vi får forklaret, at man på et tidspunkt oplevede
grupperinger af unge, der brugte biblioteket som mødested. Biblioteket er da
også udsat for hærværk, men de fleste ved jo godt at der er sat kameraer op. En stor
udfordring med de unge er, at de hurtigt har fundet ud af, hvordan de kan snyde
sig ind på biblioteket uden at skulle registrere sig med sygesikring. De automatiske
døre gør det muligt for flere personer at gå ind på én gang.
Dagen afsluttede med en hyggelig frokost.
Skt. Gertruds Stræde 5, 5 • 1129 København K • Telefon 70 25 25 45 • www.danskerisikoraadgivere.dk
3

MARKEDSNYT
VAR DU BERØRT AF
DET SIDSTE SKYBRUD?
Langt størstedelen af skaderne efter det store skybrud i 2011 opstod på grund af indsivning af vand fra kloakker og
terræn. Ingen ved hvornår det sker igen - måske den kommende sommer. Skader kan forebygges ved at tænke
Lokal Afledning af Regnvand (LAR) og skybrudssikring ind i ejendomme og bygninger, og det kan samtidig gøres til en
æstetisk, enkel og bæredygtig løsning.
Af Peter Elle Silberg
Bygningsingeniør
Gaihede ingeniører &
arkitekter
Klimaforskere er ikke i tvivl: Vi vil i fremtiden opleve mere ekstrem regn, højere
vandstande i havene, mere varme og længere perioder med tørke.
Dette giver store udfordringer i forhold til, hvordan vi har opbygget og indrettet
vores samfundsstruktur og specielt vores ejendomme. Mange ejendomme og
kloaksystemer er ikke konstrueret med henblik på at modstå de stigende nedbørsmængder,
hvilket allerede nu har givet store oversvømmelser og voldsomme
økonomiske tab.
Herhjemme fik vi den første forsmag på dette i 2011 ved det store skybrud, der ramte
Sjælland og i særdeleshed Hovedstadsområdet den 2. juli. Den endelige regning
løb op over 6 milliarder kroner til dækning af over 90.000 skader, dette er eksklusiv
udgifter ved skader på offentlige bygninger og tabt arbejdsfortjeneste m.m.
Desuden gik kulturskatte og uerstattelige personlige ejendele tabt, og mange var
uden strøm og internetforbindelse i flere dage. I dag er der stadig mange ejendomme,
der kæmper med efterveer i form af bl.a. uafsluttede udbedringer, utætte
kloaksystemer, skimmelvækst og dårligt indeklima.
Mange af skaderne kunne have været undgået, hvis der var tænkt skybrudssikring
ind i ejendommene. Specielt ældre bygninger er udsatte, da det først er indenfor
det seneste årti, man er begyndt at tænke på at sikre sig mod voldsomme
vejrfænomener i forbindelse med nyopførelser. Det er både et spørgsmål om, hvordan
vores ejendomme er opført, og om hvordan de er placeret i terrænet.
Se ejendommen som en helhed
Omkring 90 % af skaderne i forbindelse med skybruddet i 2011 skyldtes, at der kom
vand ind i kældre via terræn eller kloakker. Vores kloakker er ikke dimensionerede
til at kunne rumme de store vandmængder,
der falder under et skybrud,
som dem vi oplever i dag og fremover.
Det er derfor en god idé at starte med
at se på skybrudssikring og samtidig
tænke LAR ind i ejendommen.
Skt. Gertruds Stræde 5, 5 • 1129 København K • Telefon 70 25 25 45 • www.danskerisikoraadgivere.dk
4

Om Gaihede ingeniører
& arkitekter:
Gaihede er et rådgivende
ingeniør- og arkitektfirma, som
leverer uvildig totalrådgivning
for vedligehold, renovering og
udvikling af boliger og erhvervsejendomme.
Efter skybruddet i 2011 foretog
Gaihede mange skaderegistreringer
og projektledelse for
over 300 millioner kroner for
offentlige og private bygherrer,
og har desuden bistået mange
boligforeninger med rådgivning
og udbedring af skader. Derfor
har Gaihede fået stor erfaring og
ekspertise i at vurdere, hvor der
kan opstå skader igen, samt forebyggende
foranstaltninger, hvis
vi skulle blive udsat for endnu et
voldsomt skybrud.
Bygningsingeniør Peter Elle
Silberg og kollega arkitekt
Pernille Køj Veng arbejder til
dagligt med projekter indenfor
skybrudssikring og i særdeleshed
LAR.
I forbindelse med Danske
Risikorådgiveres Risikostyringskonference
den 18. april
2013 er Peter Elle Silberg i
øvrigt workshopholder under
Workshop 2 ”Skybrudssikring i
en ejendom”.
I LAR fokuseres der på lokal håndtering af regnvandet ved hjælp af grønne lavteknologiske
løsninger, der kan opsuge eller rense regnvandet.
Der skal primært fokuseres på løsninger i og under terræn, da det primært er her
skaderne opstår, men man er nødsaget til at se på ejendommen som en helhed,
både set med et helikopter-perspektiv og på de enkelte specifikke løsninger.
Enhver ejendom er unik, og der kan ikke generaliseres omkring løsningen for den
enkelte ejendom, men grundlæggende er der steder, hvor skaderne opstår hyppigere
end andre steder.
Der skal blandt andet fokuseres på sikring af følgende områder på en ejendom:
• Kælderskakte
• Afløb/kloak, pumper
• Lyskasser, opkanter eller nedlægning af samme
• Døre
• Altaner
• Tagterrasser
• Ændring af terræn/fald
Praktiske eksempler kan være etablering af tilbageløbssikring på afløb i kældre,
sikring af lyskasser i terræn, ændringer af terrænforhold således at vandet ledes
væk fra bygningen, etablering af opkanter, afvanding og overløbssikring på tagterrasser
m.m.
Enkel og bæredygtig løsning
Det er vigtigt at fokusere på så simple løsninger som muligt, og løsninger som
kræver et minimum af drift. Er det ikke muligt på grund af ejendommens indretning,
kan der også indarbejdes demonterbare løsninger. Disse vil dog som regel
kræve tilstedeværelse af personale og montage i forbindelse med skybrudsvarsler.
Når der arbejdes med LAR og skybrudssikring, er det vigtigt at se på, hvordan vi kan
bruge regnvandet rekreativt eller nedsive regnvandet på området, samtidig med at
vi sikrer vores ejendom med både stationære og flytbare løsninger.
Mit arbejde med LAR og skybrudssikring har vist mig, hvor mange gode løsninger
der er, og hvor simpelt det i virkeligheden kan gøres. Det er et spørgsmål om logisk
tankegang og at arbejde med store overordnede løsninger og specifikke nære tiltag.
Skt. Gertruds Stræde 5, 5 • 1129 København K • Telefon 70 25 25 45 • www.danskerisikoraadgivere.dk

MARKEDSNYT
ADGANG FORBUDT
FOR VAND
Skybrudsalarm er blevet en del af sikkerhedssystemet hos revisionsfirmaet Deloitte i Odense.
Af Beth Werner
Journalist,
FreelanceFyn
Kontaktinformationer
DanTaet a/s
Salgsdirektør
Tage Laurup
E-mail: dantaet@dantaet.dk
Tlf: 63 17 45 00
Deloitte Odense
Driftsansvarlig
Gert Johansson
E-mail: mg@johkir.dk
Tlf: 21 76 95 00
Tage Laurup og Gert Johansson be-
sigtiger skybrudsalarm hos Deloitte
Gert Johansson, der er ejendomsdriftsansvarlig hos Deloitte i Odense, åbner døren
ind til arkivrummet, hvor klient- og kildemateriale er placeret i endeløse rækker
af gulv- til loft rullereoler og siger: "Lige netop her ville det være fuldstændigt
katastrofalt, hvis der trængte vand ind. Indholdet i arkiverne er noget nær uerstatteligt,
så her er altså adgang forbudt for vand", understreger han og lukker hurtigt
døren. Ikke fordi, der er vand på vej, for den risiko har revisionsfirmaet sikret sig i
mod.
Skybruds-alarmerne giver ekstra sikkerhed
Gert Johansson åbner endnu en af de mange døre i kælderetagen i Deloittes seks
år gamle domicil på Tværkajen i Odense med vandet i Odense Havn som nærmeste
nabo. Teknikrummet huser bygningens elsystem, vand- og varmrør samt det
minimalistiske, men yderst effektive alarmsystem, som DanTaet a/s er udvikler og
producent af. Systemet består af en alarmkontrolboks og en væskeføler, der er 2,4
cm i diameter og 7,2 cm lang. Føleren er anbragt på gulvet i teknikrummet tæt op
ad væggen, og via en ledning forbundet med alarmkontrolboksen som er tilsluttet
husets alarm system. Føleren reagerer på selv meget små mængder vand og dermed
udløser alarm via SMS/CTS med mere. "Det er betryggende, at systemet reagerer på
selv meget små vandmængder, blot man husker at instruere rengøringspersonalet
i at lade gulvsvaberen gå en pæn bue udenom væskeføleren", supplerer
Gert Johansson. Gert Johansson åbner en tredje dør i kælderetagen, ligeledes et
teknikrum, hvor henholdsvis ventilationsanlæg samt indgangsrør til brugsvand og
fjernvarme befinder sig. Også her er der placeret en skybrudsalarm.
Skybrudsalarmen er godkendt af forsikringsselskab
Skader på såvel erhvervs som private bygninger og ditto inventar efter de senere
års hyppige skybrud har kostet forsikringsselskaberne dyrt. Så dyrt, at mange selskaber
i dag anbefaler eller ligefrem kræver, at kunderne øger sikringen af udsatte
bygningsetager, heriblandt kælderetager på baggrund af en forsikringsteknisk
vurdering. "Vi fik sidste år foretaget en sådan vurdering af vores forsikringsselskab
Tryg efterfulgt af en tiltagsplan", fortæller Gert Johansson. Planen indeholdt både
anbefalinger og deciderede krav til sikring af kælderetagen mod indtrængende
vand som følge af skybrud eller ekstrem høj vandstand i havnen.
Hvilke systemer, Deloitte ønskede at installere for at leve op til planens anbefalinger
var firmaets eget valg. Eneste betingelse var at forsikringsselskabet kunne
godkende dem. "Det gik helt smertefrit", forklarer Gert Johansson og tilføjer, at udgiften
til væskefølerne straks var tjent hjem som følge af en reduktion i forsikringspræmien.
Behøver ikke koste en formue
En skybrudsalarm koster under 2.000 kroner, en sum, som Gert Johansson vurderer
er givet rigtig godt ud, hvis uheldet skulle være ude og grundvandspumperne
udenfor bygningen står af og vand begynder at trænge ind i kælderen. I det øjeblik
går der en sms-alarm til både Gert Johansson og Deloittes vagtselskab.
Skt. Gertruds Stræde 5, 5 • 1129 København K • Telefon 70 25 25 45 • www.danskerisikoraadgivere.dk
4

FORENINGSNYT
DANSKE RISIKORÅDGIVERES
ÅRSKONFERENCE 2013
Praktiske oplysninger:
Sted:
Hotel Nyborg Strand,
Østerøvej 2, 5800 Nyborg
Pris:
Medlemmer: kr. 4.895,-
Ikke-medlemmer: kr. 5.895,-
Alle priser er ekskl. moms
Tilmelding:
Gert Jensen:
kgjensen@privat.dk
Ole Toft:
oletoft@toftlund.net
Tilmeldingsfrist:
5. april 2013
Se program på:
danskerisikoraadgivere.dk
DANMARK SOM TERRORMÅL er titlen på dette års risiostyringskonference, som
afholdes den 18. - 19. april på Hotel Nyborg Strand.
Programmet for konferencen er nu sendt til alle medlemmer og samarbejdspartnere.
Der er allerede 115 tilmeldinger til konferencen, men du kan stadig nå at
få en plads, da tilmeldingsfristen er 5. april.
På konferencen vil vi vanen tro starte med at alle deltagere bliver registreret og
finder deres plads i salen, hvor formand Steen Nedergaard Jensen vil byde velkommen.
Herefter vil Hans Engell, ligesom tidligere år, indlede konferencen og kyndigt styre
os til dagens første indlæg.
På podiet i år vil chefen for Politiets Efterretningstjeneste Jacob Scharf, fortælle os
om truslen mod Danmark. Han vil blandt andet komme ind på, hvordan denne samfundsmæssige
udfordring har udviklet sig og give sit bud på, hvordan vi håndterer
truslen i de kommende år.
Eftermiddagens indlæg
Efter frokost er Helle Rabøl Hansen inviteret til at tale om 'Risikoen for skoleskyderier
i Danmark'. Hvordan forebygger vi skolevrede, skolebrande og skole-
skyderier? Helle Rabøl Hansen vil give os sit syn på disse problemstillinger.
Eftermiddagen byder efterfølgende på fire workshops, hvoraf man har mulighed for
at deltage på to. Emnerne på de fire workshops er:
• Proaktiv arbejdsmiljøindsats v/arbejdsmiljøleder Britt Harpøth og arbejdsmiljøkonsulent
Gitte Pagter, Struer Kommune.
• Skybrudssikring i en ejendom v/Peter Elle Silberg, Gaihede A/S.
• Risikostyring i byggerier v/Kim Skafte pedersen, Willis Risk Solutions, Willis I/S.
• I hvilken retning bevæger forsikringerne og risikostyringen sig hen i årene fremover
v/Hanne Berg, afdelingsdirektør, Gjensidige Forsikring.
Efter en udbytterig eftermiddag, vil vi igen samles til Danske Risikorådgiveres årlige
generalforsamling, hvor også Sikkerhedsprisen 2013 vil blive uddelt.
Dagen afsluttes med middag kl. 19, hvor vi vil blive underholdt af Jan Gintberg.
Derefter er der frit slag til vi igen mødes fredag morgen til nye spændende indlæg.
Dagen derpå
Dagen starter med at få rystet os på plads igen efter gårsdagens mange oplæg.
Connie Svendsen vil indlede dagen med sig oplæg 'Det lille ekstra - få en bedre
hverdag'. Herefter skal vi høre om de amerikanske erfaringer med orkanen Sandy.
Mr. David J. Passmann, senior-vicepræsident i Willis North America vil fortælle os,
om de ødelæggelser orkanen forårsagede i flere stater og om de millioner af mennesker,
der blev berørt af skadernes omfang.
Herefter vil formand Steen Nedergaard Jensen afrunde konferencen.
Skt. Gertruds Stræde 5, 5 • 1129 København K • Telefon 70 25 25 45 • www.danskerisikoraadgivere.dk
6

FORENINGSNYT
- VEDTÆGTSÆNDRING
- INDSEND DINE FOTOS
Kontakt sekretariatet:
E-mail: dr@eirm.dk
Tlf.: 70 25 25 45
VEDTÆGTSÆNDRING
På generalforsamlingen ved Danske Risikorådgiveres årsmøde den 18. og 19. april 2013
har bestyrelsen udarbejdet forslag til ændring af foreningens vedtægt.
Vedtægtsændringen er bl.a. som følge af et ønske om at kunne optage studerende som
C-medlemmer. Samtidig har man fjernet den oprindelige opdeling i kredse og fastslået, at
valg til bestyrelsen sker direkte på generalforsamlingen. Der er tale om en modernisering
af vedtægterne baseret på de eksisterende vedtægter og tilrettet efter de faktiske forhold.
Bestyrelsens forslag til vedtægtsændring kan ses på hjemmesiden.
INDSEND DINE FOTOS
Kære medlem
Danske Risikorådgiveres nyhedsbreve og hjemmeside vedrører medlemmernes arbejde.
Vi har derfor opfordret alle medlemmer til at skrive til os, når nye tiltag iværksættes, når
nye rapporter foreligger, når der sker noget, som I finder interessant, så andre medlemmer
kan få del i jeres viden og blive inspirerede. Denne opfordring skal fortsat lyde: Lad os høre
noget om, hvad I arbejder med!
På samme måde vil vi gerne afspejle jeres faglige arbejde og hverdag ved at bruge billeder
fra dette arbejde og denne hverdag. Det er nemt at købe fotos fra billedbureauer, problemet
er bare, at de fleste ligner noget fra forretningslivet i Wall Street eller en brandudrykning
i Los Angeles, eller noget som absolut intet har med risikostyring i de danske kommuner
at gøre.
Der skal derfor også lyde en anmodning om at indsende fotos fra jeres arbejde, jeres institutioner
og jeres kommune. Der behøver ikke være tale om professionelle billeder, blot
billeder i en høj nok opløsning til at kunne anvendes i nyhedsbreve og på hjemmesiden. Vi
vil naturligvis kreditere fotografen.
Med venlig hilsen
Sekretariatet
dr@eirm.dk
Skt. Gertruds Stræde 5, 5 • 1129 København K • Telefon 70 25 25 45 • www.danskerisikoraadgivere.dk
7

DANSKE RISIKORÅDGIVERE
Danske Risikorådgivere er en forening af professionelle rådgivere inden for forsikring, sikring, arbejdsmiljø, beredskab,
sundhed og jura. Foreningen er i stærk vækst og tæller ca. 400 medlemmer ansat i kommuner, regioner, stat og private
virksomheder.
Danske Risikorådgivere spiller en central rolle, når det handler om at sikre danskernes daglige virke og velfærd. Det
handler både om at forebygge og håndtere arbejdsskader og ulykker og også om at bidrage til, at samfundet er gearet
til at håndtere en lang række udefrakommende risici, der kan påvirke os.
Danske Risikorådgiveres ambition er at blive bedre til det, som medlemmerne laver, og aktivt bidrage til velfærdssamfundet.
Derfor satser foreningen på dygtiggørelse af medlemmerne via seminarer, videreuddannelse, erfaringsudveksling
og faglige fællesskaber.
VI TAKKER FOR STØTTEN
FRA FØLGENDE VIRKSOMHEDER:
HOVEDSAMARBEJDSPARTNERE
SAMARBEJDSPARTNERE
Skt. Gertruds Stræde 5, 5 • 1129 København K • Telefon 70 25 25 45 • www.danskerisikoraadgivere.dk