Nyt fra foreNiNgeN Nyhedsbrev fra daNske risikorådgivere
Nyt fra foreNiNgeN Nyhedsbrev fra daNske risikorådgivere
Nyt fra foreNiNgeN Nyhedsbrev fra daNske risikorådgivere
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
oktober 2010<br />
<strong>Nyhedsbrev</strong> <strong>fra</strong><br />
<strong>daNske</strong> <strong>risikorådgivere</strong><br />
<strong>Nyt</strong> <strong>fra</strong> <strong>foreNiNgeN</strong><br />
Kære medlem<br />
Velkommen til oktober måneds nyhedsbrev!<br />
Danske Risikorådgivere er glade for at kunne præsentere vores<br />
medlemmer for en række nye værkstøjsark indenfor sikringsområdet.<br />
Værktøjsarkene giver faglig inspiration til konkrete risikostyringstiltag<br />
og er tilgængelige på hjemmesiden. Vi håber, at I får<br />
glæde af dem.<br />
Vi har interviewet risikokoordinator Torben Agentoft om Halsnæs<br />
Kommunes arbejde med risikostyring. I interviewet kan I læse om,<br />
hvordan kommunen gør brug af et værktøj, som skaber overblik<br />
over kommunens skader, og som gør det muligt at lave en cost-<br />
benefit-analyse over skader og investeringer i forebyggende tiltag.<br />
Dragør Kommune har netop modtaget Byplanprisen 2010 for deres<br />
arbejde med klimatilpasning. Dragør er en både lille og meget<br />
lavtliggende kommune, som har taget udfordringerne op omkring<br />
klimaet og det åbne land. Der er mange kommuner, der skal tage<br />
hul på dette arbejde i den kommende tid. Og derfor er det værd at<br />
se på Dragør Kommunes planer og metoder.<br />
Vi bringer en artikel <strong>fra</strong> vores sponsor Skadeservice Danmark, som<br />
skriver om deres håndtering af de voldsomme skybrud, som ramte<br />
Danmark i sensommeren 2010.<br />
Og endelig glæder vi os til at se rigtig mange medlemmer og<br />
sponsorer til vores temadag torsdag den 4. november 2010.<br />
God læselyst!<br />
Med venlig hilsen<br />
Steen Nedergaard Jensen<br />
Formand for Danske Risikorådgivere<br />
arraNgemeNter<br />
2. november 2010<br />
Seminar: Risk Management og standardisering,<br />
København<br />
Læs mere på www.ida.dk/risk<br />
3. november 2010<br />
DR bestyrelsesmøde, København<br />
3. november 2010<br />
Temadag om katastrofelogistik, København<br />
Læs mere på www.phmetropol.dk<br />
4. november 2010<br />
Temadag i Danske Risikorådgivere, København<br />
Læs mere på www.danskerisikoraadgivere.dk<br />
10. november 2010<br />
Seminar: Fugt og konsekvens, Odense<br />
Læs mere på www.seminar112.dk<br />
2. december 2010<br />
ERFA-møde for Region Sjælland<br />
Mødet afholdes i Slagelse Kommune<br />
Læs mere på www.danskerisikoraadgivere.dk<br />
Nyheder på hjemmesideN<br />
» 1.100 kameraer i Tingbjerg<br />
» Offentlige fyringsvarsler boomer<br />
» Kommuner taber stort på offentlige indkøb<br />
Flere nyheder på www.danskerisikoraadgivere.dk<br />
skt. gertruds stræde 5, 1129 københavn k, telefon 7025 2545, www.danskerisikoraadgivere.dk 1
VÆrKtØJSarK<br />
Danske Risikorådgivere har i samarbejde med SikkerhedsBranchen og EIRM produceret<br />
en række værktøjsark indenfor sikringsområdet. Værktøjsark indenfor forsikring og<br />
arbejdsmiljø er under udarbejdelse.<br />
Bestyrelsen i Danske Risikorådgivere har besluttet at styrke mulighederne for at hente faglig<br />
inspiration til konkrete risikostyringstiltag via foreningens hjemmeside -<br />
www.danskerisikoraadgivere.dk.<br />
I den forbindelse blev der i begyndelsen af 2010 nedsat tre arbejdsgrupper, der hver skulle<br />
udarbejde en række værktøjsark eller inspirationsark inden for områderne ”Sikring”, ”Forsikring”<br />
og ”Arbejdsmiljø”.<br />
Arbejdsgrupperne har hver et bestyrelsesmedlem som tovholder og er i øvrigt sammensat af<br />
medlemmer og samarbejdspartnere med specialviden inden for de respektive områder.<br />
Sikringsgruppen har som den første gruppe udarbejdet en række værktøjsark, som nu er gjort<br />
tilgængelige på foreningens hjemmeside.<br />
Sikringsgruppen består af Finn Vangsted, Frederikshavn Kommune, (formand for Sikringsgruppen),<br />
Kasper Skov-Mikkelsen, SikkerhedsBranchen, og Finn Kjær Jensen, EIRM.<br />
Sikringsgruppen har indtil videre udarbejdet værktøjsark på følgende områder:<br />
• Brandsikring<br />
• Datasikring og datasikkerhed<br />
• Indbrudssikring<br />
• Røveri- og overfaldssikring<br />
• Sikring mod autoulykker<br />
• Sikring og sikkerhed på udendørsarealer<br />
• Stormsikring<br />
• Transientsikring<br />
• Vandsikring<br />
Værktøjsarkene kan downloades på www.danskerisikoraadgivere.dk. Adgang til dokumenterne<br />
kræver, at du logger ind med brugernavn og adgangskode.<br />
Der påregnes udarbejdet yderligere to til tre værktøjsark, som vil blive udlagt på foreningens<br />
hjemmeside, når de foreligger.<br />
Værktøjsarkene er tilgængelige for foreningens medlemmer og kan med fornøden kildeangivelse<br />
frit anvendes til inspiration for operationel risikostyring.<br />
<strong>Nyhedsbrev</strong> oktober 2010 - danske <strong>risikorådgivere</strong> 2
PeNge er iKKe aLt<br />
- MEN DE GIVER EN GOD KONTAKT TIL KOMMUNENS VIRKSOMHEDER<br />
Interview med Torben Agentoft, risikokoordinator i Halsnæs Kommune<br />
1. Hvilke indsatsområder bliver set som vigtige i din<br />
kommune?<br />
Halsnæs Kommune vil forebygge, at der sker skader på<br />
personer og værdier. Færre skader betyder større tryghed<br />
hos borgerne og de ansatte samt færre forstyrrelser i<br />
driften. Færre skader vil desuden nedsætte udgifterne til<br />
forsikringspræmier.<br />
Halsnæs Kommune vurderer regelmæssigt behovet for<br />
forsikringsdækning. Elementer som selvforsikring og selvrisiko<br />
indgår som økonomiske faktorer heri. Hele forsikrings-porteføljen<br />
udbydes med passende mellemrum for<br />
at sikre tilpasning til skiftende markedsvilkår.<br />
Halsnæs Kommune samler løbende op på antallet og<br />
karakteren af skader og tilrettelægger risikoindsatsen<br />
herefter. Risikoindsatsens primære formål er at undgå<br />
skader. Indsatsens sekundære formål er at nedbringe<br />
udgifterne til skadedækning, hvor kommunen er selv-<br />
forsikret samt at nedbringe præmierne på de områder,<br />
hvor kommunen tegner forsikringer.<br />
Risikostyring handler blandt andet om kultur og den<br />
enkelte medarbejders adfærd. Derfor er det vigtigt at<br />
involvere så mange medarbejdere som muligt i risiko-<br />
styringsindsatsen. Risikostyring gennemføres i<br />
samarbejde med MED-organisationen og relevante<br />
samarbejdspartnere.<br />
2. Hvilke risikostyringstiltag har været de<br />
væsentligste, og hvilke fordele har kommunen<br />
draget af dem?<br />
I forbindelse med implementering af kommunens skaderegistrerings-program<br />
blev alle kommunens virksom-<br />
heder (institutioner) oprettet i Insubiz, og alle skade-<br />
registreringer <strong>fra</strong> kommunens virksomheder bliver i dag<br />
foretaget elektronisk.<br />
Virksomhederne kan løbende lave en skadeopfølgning,<br />
og sagsbehandlingen til forsikringsselskabet foregår også<br />
elektronisk.<br />
Halsnæs Kommune har opnået en stor gevinst med<br />
<strong>Nyhedsbrev</strong> oktober 2010 - danske <strong>risikorådgivere</strong><br />
hensyn til den elektroniske sagsbehandling, og kommunen<br />
har fået sit eget værktøj, som sætter kommunen<br />
i stand til at få et overblik over skader og ikke mindst<br />
en costbenefit-analyse over skader contra investering i<br />
forebyggende tiltag.<br />
Alle kommunens skoler har eller er ved at få etableret<br />
videoovervågning, som allerede har båret frugt i form af<br />
færre antal indbrud og hærværk.<br />
Hver gang en af kommunens bygninger havde en vand<br />
eller fugtskade, betalte kommunen for leje af affugter og<br />
vandstøvsuger. I dag har kommunens risikostyrings-<br />
område selv købt udstyr for fjernelse af fugt/vand i kommunens<br />
bygninger, og investeringen har allerede tjent sig<br />
ind mange gange.<br />
Kommunens tyverianlæg var koblet op i mod bered-<br />
skabets ubemandede vagtcentral, og beredskabet havde<br />
vægterfunktionen. Efter at kommunens tyverianlæg<br />
er blevet koblet op i mod en bemandet vagtcentral, og<br />
vægterfunktionen varetages af et lokalt vægterfirma, har<br />
kommunen reduceret antal fejlalarmer med 30-40%.<br />
Enhedsudgiften til opkoblingen og vægterydelsen er<br />
efterfølgende reduceret med ca. 50%.<br />
Halsnæs Kommune er ved at få etableret stop-ventiler<br />
på vandhovedledningen i kommunens bygninger, som vil<br />
åbne/lukke via bygningens tyverianlæg. Det er vandbesparende,<br />
og et evt. vandbrud vil kunne opdages i tide.<br />
I forbindelse med ødelagte ovenlysvinduer laver vi et forsøg<br />
med en 4 mm lexan glasplade, som skulle kunne tåle,<br />
at man hopper på den uden at beskadige den. I forbindelse<br />
med udskiftningen af ovenlysvinduet bliver der isat<br />
en termorude for optimering af varmespild.<br />
Fortsættes på næste side...
3. Bliver der i kommunen gjort en indsats for at diskutere<br />
og udvikle risikostyring? Hvordan?<br />
I forbindelse med skaderegistreringen og en løbende<br />
analyse af kommunens skadestatistik tages kontakt til<br />
kommunens virksomheder for gennemførelse af en<br />
forebyggende indsats.<br />
Mindst en gang om året arrangeres informationsmøde<br />
med ledere, sikkerhedsrepræsentanter og serviceledere,<br />
hvor der informeres om sidste års resultat indenfor<br />
risikostyring og om hvilke tiltag, der skal iværksættes<br />
næste år.<br />
Kommunen vil indføre en smiley-ordning til kommunens<br />
virksomheder, hvor man kan opnå en elite-smiley<br />
ved optimering af områderne indenfor Risikostyring,<br />
Arbejdsmiljø, Brand- og Bygningsforebyggelse.<br />
4. Hvad forventer du bliver de største fremtidige<br />
risikostyringsudfordringer i din kommune?<br />
Hvis man skal se på de største risici rent økonomisk,<br />
bliver det udgifter til arbejdsskader, større brande og<br />
vandskader, som Halsnæs kommune helst skal undgå.<br />
5. Vil kommunen være rustet til at møde disse udfordringer?<br />
Med hensyn til arbejdsskader tror jeg, at kommunerne<br />
generelt skal være bedre til opfølgning af en arbejdsskade,<br />
som kan ”forfølge” kommunen økonomisk i mange<br />
år. Jeg tror, at mange kommuner gør en stor indsats<br />
for at undgå en arbejdsskade, men når arbejdsskaden<br />
opstår, skal kommunerne være mere på forkant med<br />
hensyn til iværksættelse af en evt. behandling/genoptræning.<br />
I forbindelse med brandforebyggelse vil Halsnæs<br />
Kommune lave en forebyggende indsats i form af uddannelse<br />
af servicemedarbejde i vedligeholdelse af<br />
bygningernes brandsikring og iværksættelse af løbende<br />
kontrolfunktioner af branddøre, ABA anlæg, EL-installationer<br />
m.m<br />
Termorude og plexan-plade<br />
Digital videoovervågning med ledlamper<br />
Vandstopventil via tyverialarm<br />
Smiley-ordning<br />
<strong>Nyhedsbrev</strong> oktober 2010 - danske <strong>risikorådgivere</strong> 4
teMaDag oM KataStrofeLogiStiK<br />
Koordinering og organisering er nøgleingredienser, når en katastrofe skal håndteres.<br />
Professionshøjskolen Metropol inviterer til temadag om emnet den 3. november 2010.<br />
Når katastrofen sker, og mennesker pludselig står hjemløse, uden adgang til vand, mad og tøj, er<br />
den indsats, de internationale nødhjælpsorganisationer leverer, helt afgørende for at sikre livet<br />
hos de mennesker, der bliver ramt. Nødhjælpsorganisationernes indsats får størst mulig effekt,<br />
når den kommer hurtigt og effektivt. Derfor er de helt afhængige af god koordinering og organisering<br />
i hver enkelt organisation, til de øvrige organisationer og til de lokale myndigheder. Logistik<br />
er således et nøglebegreb i nødhjælpsarbejdet, og derfor har Professionshøjskolen Metropol<br />
etableret denne temadag om Katastrofelogistik.<br />
Program for dagen<br />
12:30 Velkomst<br />
v. Lars Zwisler, uddannelsesleder for Katastrofe- og risikomanageruddannelsen, Metropol<br />
12:40 Emergency Preparedness on a daily basis<br />
v. Jess Meeus, Emergency Coordinator, UNICEF Supply Division<br />
13:45 Om Røde Kors’ nødhjælpsarbejde<br />
v. Birgitte Bischoff Ebbesen, Katastrofechef i Dansk Røde Kors<br />
14:45 Pause<br />
15:15 Erfaringer <strong>fra</strong> sygepleje i en krigszone<br />
v. Lisbeth Nørgaard, sygeplejerske<br />
16:00 Om effekten af Danidas indsats<br />
v. Michael Andersen, Udenrigsministeriets Kontor for Humanitær bistand, udviklingspolitik<br />
og<br />
civilsamfund.<br />
17:00 Afslutning<br />
v. Lars Zwisler<br />
Læs mere om temadagen på:<br />
http://www.phmetropol.dk/Kurser/Natur+og+teknologi/Kurser+for+det+danske+og+international<br />
e+beredskab/katastrofelogistiktemadagevutet101<br />
temadag i <strong>daNske</strong> <strong>risikorådgivere</strong><br />
Mere end 70 medlemmer har tilmeldt sig vores temadag den 4. november 2010 i København.<br />
Danske Risikorådgivere ser frem til en dag med faglige indlæg, netværk og underholdning.<br />
Læs mere om dagen på www.danskerisikoraadgivere.dk<br />
<strong>Nyhedsbrev</strong> oktober 2010 - danske <strong>risikorådgivere</strong> 5
DragØr KoMMUNe fÅr PriS for<br />
KLiMatiLPaSNiNg<br />
Dragør Kommune har i oktober 2010 fået overrakt Byplanprisen for kommunens<br />
grøn/blå plan og inddragelse af klimatilpasning i kommuneplanen.<br />
Prisen blev overrakt på Det Danske Byplanmøde, der<br />
holdes i Århus. Byplanprisen uddeles hvert år til en<br />
kommune, en region eller en organisation, som har<br />
gjort en særlig indsats for at fremme gode og smukke<br />
bymiljøer og landskaber. Prisen er indstiftet af Dansk Byplanlaboratorium<br />
og Akademisk Arkitektforening. Sidste<br />
år vandt Københavns Kommune prisen for Sluseholmen.<br />
Klimatilpasning på dagsordenen<br />
Kort efter at Dragør kommune overtog plankompetencen<br />
for det åbne land, satte kommunen klimatilpasning<br />
på dagsorden i deres planstrategi 2007. Den blev fulgt<br />
op af et temahæfte kaldet ”Grøn blå plan” i 2008, i 2009<br />
kom klimastrategien og i maj 2010 blev kommuneplanen<br />
vedtaget med den grøn/blå plan indarbejdet.<br />
Oversvømmelser som en attraktion og ressource<br />
Hovedgrebet i den grønne/blå plan er at sammenbinde<br />
de attraktive landskaber i et net af rekreative grønne og<br />
blå kiler. De midlertidige oversvømmelser i kystlandskabet<br />
ses som en attraktion og en ressource. I stedet for<br />
at bygge diger alle vegne arbejdes der med et digekoncept,<br />
hvor naturen i høj grad lov til at tilpasse sig selv. På<br />
den måde vil kystforlandet vandre indad, hvilket giver<br />
plads til natur og biodiversitet.<br />
Udklip af illustration af den grøn/blå plan <strong>fra</strong><br />
Dragør Kommunes kommuneplan<br />
<strong>Nyhedsbrev</strong> oktober 2010 - danske <strong>risikorådgivere</strong><br />
Forhøjning af de eksisterende diger og placering af<br />
nye diger vil i fremtiden skabe en inddeling af kommunen<br />
i områder med 3 forskellige beskyttelsesniveauer.<br />
Høj beskyttelse, hvor vandet holdes ude – de bynære<br />
landskaber, middel beskyttelse, hvor oversvømmelser<br />
oftere vil forekomme – skov og åbent land og endelig<br />
det havpåvirkede dynamiske kystlandskab.<br />
En anden hovedtanke er at udnytte regnvandet som en<br />
positiv ressource, der tilfører landskabet kvalitet. Her<br />
arbejdes der med de grøfter, som hollænderne anlagde,<br />
da de opdyrkede Amager.<br />
Pionerarbejde<br />
Dragør en både en meget lille og en meget lavtliggende<br />
kommune. Derfor er det på en gang meget imponerende<br />
og meget indlysende, at netop Dragør har taget<br />
udfordringerne omkring det åbne land og klimaet på<br />
sig. Der er mange kommuner, der skal tage hul på det<br />
arbejde i år. Derfor er det værd at se på Dragør kommunes<br />
planer og metoder.<br />
Der var tre nominerede til årets pris: Vejle kommune for<br />
arkitekturpolitik i praksis, København og Frederiksberg<br />
kommuner for ”Nørrebroruten” og endelig Dragør kommune<br />
for en grøn-blå plan og klimatilpasning i kommuneplanen.<br />
Kilde: Dansk Byplan laboratorium - www.byplanlab.dk
HiMLeM ÅBNeDe Sig:<br />
1.800 SKyBrUDSSKaDer<br />
af skadeservice danmark<br />
Det første varsel kom allerede i juli med store nedbørsmængder<br />
på Vestsjælland og Bornholm, og voldsomt<br />
tordenvejr afbrød hedebølgen flere steder i landet.<br />
Skybruddene begyndte dog først i en bydel i Esbjerg en af<br />
de første dage af august, da der lokalt faldt over 30 mm<br />
regn på kort tid, og Skadeservice Danmark måtte rykke<br />
ud til over 100 skader. Men det skulle blive værre:<br />
14. august gik der for alvor hul på himlen, da Nordøstsjælland<br />
blev ramt af det værste skybrud i nyere tid.<br />
- Mens vi fortsat afviklede medarbejdernes ferie, måtte vi<br />
hurtigt flytte ressourcerne hen, hvor der var mest behov,<br />
og både mandskab, biler og materiel <strong>fra</strong> andre dele af<br />
landet blev dirigeret til Sjælland. Med udgangspunkt <strong>fra</strong><br />
Brøndby-afdelingen mobiliserede vi i løbet af to-tre dage<br />
over 50 biler til at assistere skadelidte, siger Skadeservice<br />
Danmarks driftsdirektør, COO John F. Lindquist.<br />
Mennesker og værdier<br />
Med hundreder af vandskader inden for kort tid måtte<br />
der prioriteres benhårdt:<br />
Mennesker før dyr, beboelse før vaskekældre, store<br />
værdier først og så videre. Få dage efter skybruddet nord<br />
for København blev Bornholm ramt, og Rønne-afdelingen<br />
måtte have forstærkninger for at kunne håndtere et stort<br />
antal sager.<br />
Procedurerne fungerede<br />
I omfang var især 2007 også et stort skybrudsår, men<br />
2010-udgaven overgik det i voldsomhed. I alt rykkede<br />
Skadeservice Danmarks medarbejdere ud til ca. 1.800<br />
skader i de hektiske augustdage.<br />
- Vi har lært af de senere års skybrud og har løbende<br />
udviklet vore procedurer for mangeskadesituationer.<br />
Denne gang havde vi bedre held med at kommunikere<br />
med de skadelidte, som medarbejderne interviewede og<br />
rådgav til langt ud på natten, så vi kunne få et overblik<br />
over den enkelte skades omfang og prioritere.<br />
Naturligvis sker der også smuttere i en situation, hvor<br />
både vores drift og administration arbejder i døgndrift,<br />
men jeg synes, vore medarbejdere har grund til at være<br />
stolte af den måde, de håndterede dette skybrud, siger<br />
John F. Lindquist.<br />
irsk sommer<br />
”August var nærmest irsk med flere store regnvejr,<br />
der kom og gik. Grænsen mellem den sommervarme,<br />
vi havde haft, og den kolde nordatlantiske<br />
luft lå fast over Danmark, og især Nordøstsjælland<br />
og Bornholm blev ramt af mange skybrudsskader.<br />
Mest regn fik Billund dog med 134 mm den 18.<br />
august.”<br />
IT og Projektchef, meteorolog Kim Sarup,<br />
Skadeservice Danmark A/S<br />
<strong>Nyhedsbrev</strong> oktober 2010 - danske <strong>risikorådgivere</strong> 7
<strong>daNske</strong> <strong>risikorådgivere</strong><br />
Danske Risikorådgivere er en forening af professionelle rådgivere inden for forsikring, sikring, arbejdsmiljø,<br />
beredskab, sundhed og jura. Foreningen er i stærk vækst og tæller knap 360 medlemmer<br />
ansat i kommuner, regioner, stat og private virksomheder.<br />
Danske Risikorådgivere spiller en central rolle, når det handler om at sikre danskernes daglige virke<br />
og velfærd. Det handler både om at forebygge og håndtere arbejdsskader og ulykker og også om<br />
at bidrage til, at samfundet er gearet til at håndtere en lang række ude<strong>fra</strong> kommende risici, der<br />
kan påvirke os.<br />
Danske Risikorådgiveres ambition er at blive bedre til det, som medlemmerne laver, og aktivt<br />
bidrage til velfærdssamfundet. Derfor satser foreningen på dygtiggørelse af medlemmerne via<br />
seminarer, videreuddannelse, erfaringsudveksling og faglige fællesskaber.<br />
vi takker for støtteN <strong>fra</strong> følgeNde spoNsorer:<br />
SEKRETARIAT<br />
Danske Risikorådgivere • Skt. Gertruds Stræde 5 • 1129 København K<br />
Telefon: 7025 2545 • E-mail: dr@eirm.dk • www.danskerisikoraadgivere.dk
Change language