Med Gud i krig? - Webpastor.dk

Præsten skal ikke være kriger
v. Hans Vium Mikkelsen
Med Gud i krig?
I. Introduktion til kurset
Forholdet mellem kristendom og krig.
Hvad er præstens opgave i krig? – i et luthersk perspektiv.
II Opgør med remytologisering
Thomas Aallmanns bog Løvehjerter 1 laver en mytologi, hvor det bliver tale om godt og ondt. Verden bliver
overskuelig og dermed forsimplet. Det onde er udenfor mig – og det ender med at ” målet helliger midlet” .
Krigen mister sin gru.
Soldaterne er sendt ud på et politisk mandat – som en videreførelse af politikken, der er kommet til kort.
Krigen må ikke få en religiøs begrundelse.
Ved remytologisering gør man fjenden til ” det onde” som ikke er Guds skabning. Fjenden er stadigvæk
fjenden – opgaven for soldaten er at plastificere. Fjenden er også et medmenneske 2 .
Kristenhed og danskhed bliver det samme. En nationalitets-forherligende Gud er en afgud
Når Gud gøres til garant for den retfærdige krig, så gør man Gud for lille.
III Korsteologisk kritik af at Gud gøres til garant for krigen
Den lidende Gud er ikke den herskende Gud – hærskarers Herre.
En selvopofrende Gud, der giver sig hen, Gud er en tjener-gud.
Guds magt er en anden magt end vores magt – det viser korset.
Soldaterne bringer også et offer – men det skal IKKE sammenlignes med Jesu offer. Jesu kamp gjaldt
kampen mod det absolutte onde. Soldatens krig er et kamp mod det relative onde.
IV Præstens selvforståelse
Forkynde til den enkelte soldat – m. syndserkendelse og syndstilgivelse.
Forkyndelsen skal tale ind i soldatens situation og ikke legitimere soldatens ærinde – der er politisk.
V Hvad skal en præst i felten
Forkynde og sørge for soldatens
Fastholde soldatens menneskelighed – barbariet skal have et helle ved præsten/kirken.
Man skal anerkende skylden hos den enkelte 3 – og tilsige syndernes forladelse. Og derigennem kan man
give kraft til at bære skylden – bære det man har gjort i felten, og man er alene om at bære det uden for
soldaterfællesskabet. Præsten ødelægger sin mulighed for den etiske samtale, hvis han bliver en del af
officer-staben.
1 Thomas Østergaard Aallmann: Løvehjerter.
22 Lige så snart fjenden er nedkæmpet/en-ikke-fare så er fjenden ikke længere fjenden og skal hjælpes.
3 Feltpræst Jesper Svendsen: Den jødiske citrontale. Om den øverstbefalende i den jødiske hær gik rundt og gav folkene et stykke citron om bad
dem spise citronen og ikke skylle mund eller børste tænder, men gå i seng med den bitre smag i munden. Sådan skal det også være i morgen, når I
slår ihjel, I skal ikke føle det som honning i munden, men I skal have en bitter smag i munden. For det er ikke dit liv, du tager, det er ikke hans liv du
tager – nej, det er Guds liv, man tager. Og man skal altid have en bitter smag i munden, når man tager noget, der tilhører Gud.
Teologisk Pædagogisk Center 31/10-4/11-2011 Side 2