Brug havnen

Kortudsnittene fra
1890, 1942 og 2004
viser udviklingen af
et opfyldt areal fra
losseplads til et stadig
større industrianlæg.
Kulturarven
Værftet blev anlagt på et opfyldt areal, der senere
er udvidet og anvendt til losse plads og senere til
erhvervsareal. I forbindelse med omdannelse af
værftet opfyldte man beddingerne, men beholdt dog
dokken.
Værftet er et vigtigt kapitel i Nakskovs historie, og
i byen taler man om tiden før og efter lukningen.
Virksomheden har sat sit præg på Nakskov både
med de store produktionsanlæg og markante kraner,
men også med de miljøer, der er opstået som følge
af værftet. På den modsatte side af havneløbet ligger
eksempelvis havebyen Rosnæs, der i 1918 blev opført
som boliger til arbejderne på værftet. Herfra var der
tidligere færgeforbindelse til og fra værftet.
Værftsområde dækker et areal på ca. 100.000 m2.
Skibsværftet blev etableret i 1916 og udvidet i 1950’ -
erne samt 1960’erne, blandt andet med en tørdok.
Værftet omfatter en række små og større bygninger,
34
hvoraf de største er de sammenbyggede svejse- og
spantehaller opført i tegl og med shedtagskonstruktion.
Den velbevarede administrationsbygning var
virksom hedens facade til byen og er en markant del
af havneforløbet. I forhold til byens skyline har det
specielt været værftets store kraner, der har været
synlige.
Det samlede bymiljø ud mod fjorden afspejler store
dele af byens historie. Der drejer sig om den gamle
middelalderbys stadig synlige og oprindelige struktur,
de store inddæmmede arealer og industrialiseringens
store anlæg.
De to store industrianlæg, værftet og havregrynsfabrikken,
OTA, ligger overfor hinanden på hver sin
side af fjorden og markerer fjordens indsnævring.
Ligeledes ligger værftets administrationsbygning og
den gamle toldbod over for hinanden.
© Kort- og Matrikelstyrelsen