Download her. - Centralasiatisk Selskab

eksisterende mængde i søen være nok til at
forsyne hele verdens befolkning i 40 år, har
statistikerne regnet ud. Og der bliver ikke mindre
af det. Overfladen på den 20 millioner år gamle sø
stiger en anelse hvert år, og fortsætter det, vil
Jorden engang i en fjern fremtid rumme endnu et
ocean ud over de allerede eksisterende. Men
bestående af ferskvand.
Særpræget dyreliv
Havet har sibirerne både de russiske erobrere og
de indfødte, mongolske burjater i republikken
Burjatien øst for søen nu altid kaldt den
langstrakte sø, der også er usædvanlig på andre
måder. Af de 1.200 dyrearter og 500 plantearter,
der er registeret i og ved søen, findes to tredjedele
ikke andre steder i verden. I vid udstrækning
isoleret fra den øvrige verden har dyre- og
plantelivet kunnet udvikle sig selvstændigt. Lidt
som på Galapagos-øerne ud for Sydamerikas kyst.
Mest iøjnefaldende er Bajkal-sælen, nerpaen. Det
er et af Bajkal-søens mysterier, hvordan den er
havnet der, men formentlig er sælens forfædre
vandret ad floder oppe fra Ishavet på et så tidligt
tidspunkt af deres udviklingshistorie, at de i dag
ser meget anderledes ud end de andre sæler, der
lever i saltvand. Større og kraftigere og mere
plump i faconen end andre sæler kan Bajkal-
sælen veje over 100 kilo og blive op mod to meter
lang. Trods omfattende jagt gennem tiderne er der
stadig mange af dem, for jagten er nu underlagt
restriktioner. Der er måske 60.000 eksemplarer
nogle forskere mener op til 100.000 af den
særprægede sæl, der kan dykke ned til 300 meters
dybde og holde sig op til en time under vandet.
Nerpaen opnår også en høj alder sammenlignet
med andre sæler på helt op omkring 55 år.
Sælerne kan tit iagttages, dog især om vinteren,
når de søger op på isen for at trække vejret og
hvile ud. Men hvordan overlever de vinteren med
et op til en meter tykt lag af is, der dækker søen fra
slutningen af december til et godt stykke hen i
maj?
Varme kilder
Hele vejen rundt om søen findes varme kilder, der
holder en konstant temperatur på 57 grader. Det
holder tilstrækkeligt med vandområder åbne, så
sælerne har adgang til den friske luft og afslapning
oven på isen. Men hvordan de vidste dét, dengang
de gik på vandring sydpå fra Ishavet, får stå hen i
det uvisse. Søens vand er overvejende rent og
klart. Der kan ses op til 40 meter ned i vandet.
»Bajkal renser sig selv for affald, flasker og den
slags, der kastes i søen. Det sker hen mod
slutningen af august,« fortæller Jansjima Vasileva,
der er burjat og direktør for instituttet der er
knyttet til Ivolginsk-buddhistklosteret nær den
sibiriske republik Burjatiens hovedstad, Ulan-
Oxus
Oxus 2007, Nr. 1-2
Ude. Hvordan det sker, kan der ikke gives en
nærmere forklaring på. Et andet af søens
mysterier.
Forureningen
Desværre er naturens eget, økologiske
rensesystem ikke så effektivt, at det kan få bugt
med den industrielle forurening, der gennem de
seneste årtier i stigende grad har plaget den
sydligste del af søen og bl.a. har tvunget sælen
længere mod nord. Forureningen stammer især
fra Tseljuloznij-papirfabrikken i den sydligste
ende af søen. Ingen vil hellere forureningen til
livs end Bajkal-beboerne selv. Problemet er, at
fabrikken ikke uden videre kan lukkes eller flyttes
den holder 17.000 mennesker beskæftiget i
regionen. Og skal der sættes ind med virkeligt
effektive foranstaltninger til at nedbringe de
kemiske udslip, vil det slå den økonomiske bund
væk under virksomheden. Bajkal er for alvor ved
at blive opdaget som turistområde. Naturen er
enestående og omkring søens nordlige del findes
to store naturreservater, Barguzin-naturreservatet,
oprettet i 1917 og dermed Ruslands
ældste, samt Zabajkal-nationalparken på
tilsammen over 6.000 kvadratkilometer. Turisten
kan kaste sig ud i trekking, kajak- eller kanofarter
med udgangspunkt fra Irkutsk eller Ulan-Ude, der
begge ligger ved den transsibiriske jernbane. Der
er også gode muligheder for at bade selv om
vandet på grund af søens dybde er forholdsvis
koldt også i den varme højsommer. Enkhaluk på
den nedre del af søens østlige bred er et af de
steder, hvor man er ved at udbygge
turistfaciliteterne. De omfatter bl.a. tilbud om
ferie i en ægte jurt det runde filttelt, som i
århundreder har været de sydsibiriske,
centralasiatiske og mongolske folkeslags hjem. Så
kan man prøve at bo lige som nomaderne i gamle
dage. Sådan da. For turisterne får selvfølgelig
jurter med indlagt toilet og bad. Og når sulten og
tørsten melder sig, kan de altid lige smutte hen til
den nærliggende restaurant-jurt ... Så let har det
ikke altid været at være turist på disse kanter.
Djengis Khans mor
Den grumme mongolfyrste Djengis Khan havde
rødder her, for hans mor var burjat. Det fortælles,
at khanen, der i 200-tallet erobrede det mest af
Rusland og også truede Vesteuropa, som 50-årig
sammen med en spåmand besøgte egnen øst for
Bajkal, hvor hans mor var født. Derefter blev hele
området pludselig erklæret for hemmeligt område,
og ingen fremmed måtte mere sætte sin fod dér.
Det var nu ikke kun noget, Djengis Khan kunne
finde på. I sovjettiden var Ulan-Ude lukket by for
udlændinge, fordi den husede et af Sovjetunionens
tre øverste, militære hovedkvarterer. I dag kan
man atter frit bevæge sig rundt i den burjatiske
20