26.07.2013 Views

Download her. - Centralasiatisk Selskab

Download her. - Centralasiatisk Selskab

Download her. - Centralasiatisk Selskab

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Oxus<br />

Musikanmeldelser<br />

I sidste nummer af OXUS anmeldte vi de første 4<br />

CD’er af Buda Musiques Sibérie serie, med blandt<br />

andet optagelser af nganasaner, sakha (jakuter),<br />

tjukter, evener, jukagirer og korjaker, i en<br />

omfattende serie om Sibiriens musik udgivet af<br />

Buda Musiques.<br />

Buda Musiques Sibérie serie på 9 voluminer<br />

repræsenterer et omfattende feltarbejde primært<br />

optaget i folks privathjem/telte i årene mellem<br />

1992-2004 af Henri Lecomte. Lyden er<br />

forbløffende god – ikke bare i betragtning af at der<br />

<strong>her</strong> er tale om feltoptagelser.<br />

Man kan se disse CD’er som en dokumentation<br />

ikke bare af sange og musik, men også til en vis<br />

grad af den sammenhæng disse sange og<br />

musikstykker har indgået i. Fotografierne giver et<br />

udmærket indtryk af de skildrede kulturers<br />

forskellighed. Teksthæfterne noter er på fransk og<br />

engelsk. CD’ernes booklets bærer præg af<br />

(musik)etnologisk omhyggelighed; ved samtlige af<br />

sangene har Lecomte anført hvor og hvornår<br />

optagelserne har fundet sted, af hvem, hvor og<br />

hvornår. Der er små kort over den pågældende del<br />

af Sibirien hvor optagelserne er foretaget, fine<br />

illustrationer, forklarende noter og henvisninger<br />

vedrørende musikkens kontekst. En ting som ville<br />

have bidraget væsentligt til brugbarheden af disse<br />

CD’ers teksthæfte var udførlige sangtekster på de<br />

pågældende sibiriske sprog, samt en paralleltekst<br />

på engelsk og fransk. Men musikken kan høres<br />

uden brug af noteapparat, så almindelige<br />

nysgerrige sjæle kan være med.<br />

Sibérie 5<br />

Nanaj, Oroč, Udēgē, Ulč<br />

Chants chamaniques et qoutidiens du<br />

Bassin de l’Amour<br />

Buda Musique. 92671-2<br />

70,51 min. 35 siders booklet.<br />

Traditionelt beboes Amur bækkenet af Manchutungusiske<br />

folkeslag, såsom nanajerne, negidal,<br />

oroč, udege, ulč samt nivk<strong>her</strong>ne eller giljakerne (et<br />

palæosibirisk folk).<br />

Oxus 2007, Nr. 1-2<br />

Ved optællingen i 1989 udgjorde 1989 nanajerne<br />

(tidligere gold) 12000 individer, udege (i Kina<br />

kaldet tazi) 1469 individer deraf de 200 i Kina,<br />

ulč 3200 personer og endelig uroč som tegnede sig<br />

for 900 individer.<br />

Nanajerne kaldtes tidligere for ”Fiskeskindstatarer”<br />

på grund af kvindernes dragter af<br />

lakseskind.<br />

Dersu Uzala, kendt fra Akira Kurosawas film af<br />

sammen navn, var nanaj. nanajerne er<br />

hovedsagelig shamanister, et træk de bibeholdt<br />

selv under kommunismen.<br />

Det anslås at ca. 56% af nanajerne taler deres eget<br />

tungusiske sprog, mens børnene primært taler<br />

russisk indbyrdes.<br />

Blandt oroč taler kun ældre personer sproget.<br />

Tallet hos udege er ca. 31%; før Sovjetperioden var<br />

det ikke tilladt kvinderne at synge, nu er det<br />

primært kvinder der synger de gamle sange.<br />

ulč’erne praktiserede bjørne- og tigerkult, og en<br />

Bjørnefest blev genindstiftet i Bulava i 1991;<br />

kvinder slog rytmen dertil på en træbjælke.<br />

Optagelserne med nivk<strong>her</strong>ne på Sibérie 7<br />

præsenterer netop nogle af disse rytmer.<br />

Sibérie 6<br />

Nivkh, Ulj’ta<br />

Sakhaline: Musique vocale et<br />

instrumentale<br />

Buda Musique. 92721-2<br />

71,10 min. 31 siders booklet.<br />

I 1855 delte Rusland og Japan Sakhalin mellem<br />

sig, indtil 1875 var øen under russisk<br />

<strong>her</strong>redømme, japanernes sejr over russerne i den<br />

russisk-japanske krig betød at øens sydlige halvdel<br />

tilfaldt japanerne. De allieredes sejr over Japan<br />

sikrede Sovjet <strong>her</strong>redømmet over Sakhalin fra<br />

1945. Det var på det tidspunkt at Aïnuerne forlod<br />

Sakhalin for at slå sig ned sammen med det øvrige<br />

Ainusamfund på Hokkaido.<br />

Nivk<strong>her</strong>ne eller giljakerne udgør ca. 5000<br />

individer, deres sprog har forskerne stadig store<br />

problemer med at passe ind i det lingvistiske<br />

stamtræ, det udgør sandsynligvis et isoleret sprog.<br />

32

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!