Download her. - Centralasiatisk Selskab

Oxus
Musikanmeldelser
I sidste nummer af OXUS anmeldte vi de første 4
CD’er af Buda Musiques Sibérie serie, med blandt
andet optagelser af nganasaner, sakha (jakuter),
tjukter, evener, jukagirer og korjaker, i en
omfattende serie om Sibiriens musik udgivet af
Buda Musiques.
Buda Musiques Sibérie serie på 9 voluminer
repræsenterer et omfattende feltarbejde primært
optaget i folks privathjem/telte i årene mellem
1992-2004 af Henri Lecomte. Lyden er
forbløffende god – ikke bare i betragtning af at der
her er tale om feltoptagelser.
Man kan se disse CD’er som en dokumentation
ikke bare af sange og musik, men også til en vis
grad af den sammenhæng disse sange og
musikstykker har indgået i. Fotografierne giver et
udmærket indtryk af de skildrede kulturers
forskellighed. Teksthæfterne noter er på fransk og
engelsk. CD’ernes booklets bærer præg af
(musik)etnologisk omhyggelighed; ved samtlige af
sangene har Lecomte anført hvor og hvornår
optagelserne har fundet sted, af hvem, hvor og
hvornår. Der er små kort over den pågældende del
af Sibirien hvor optagelserne er foretaget, fine
illustrationer, forklarende noter og henvisninger
vedrørende musikkens kontekst. En ting som ville
have bidraget væsentligt til brugbarheden af disse
CD’ers teksthæfte var udførlige sangtekster på de
pågældende sibiriske sprog, samt en paralleltekst
på engelsk og fransk. Men musikken kan høres
uden brug af noteapparat, så almindelige
nysgerrige sjæle kan være med.
Sibérie 5
Nanaj, Oroč, Udēgē, Ulč
Chants chamaniques et qoutidiens du
Bassin de l’Amour
Buda Musique. 92671-2
70,51 min. 35 siders booklet.
Traditionelt beboes Amur bækkenet af Manchutungusiske
folkeslag, såsom nanajerne, negidal,
oroč, udege, ulč samt nivkherne eller giljakerne (et
palæosibirisk folk).
Oxus 2007, Nr. 1-2
Ved optællingen i 1989 udgjorde 1989 nanajerne
(tidligere gold) 12000 individer, udege (i Kina
kaldet tazi) 1469 individer deraf de 200 i Kina,
ulč 3200 personer og endelig uroč som tegnede sig
for 900 individer.
Nanajerne kaldtes tidligere for ”Fiskeskindstatarer”
på grund af kvindernes dragter af
lakseskind.
Dersu Uzala, kendt fra Akira Kurosawas film af
sammen navn, var nanaj. nanajerne er
hovedsagelig shamanister, et træk de bibeholdt
selv under kommunismen.
Det anslås at ca. 56% af nanajerne taler deres eget
tungusiske sprog, mens børnene primært taler
russisk indbyrdes.
Blandt oroč taler kun ældre personer sproget.
Tallet hos udege er ca. 31%; før Sovjetperioden var
det ikke tilladt kvinderne at synge, nu er det
primært kvinder der synger de gamle sange.
ulč’erne praktiserede bjørne- og tigerkult, og en
Bjørnefest blev genindstiftet i Bulava i 1991;
kvinder slog rytmen dertil på en træbjælke.
Optagelserne med nivkherne på Sibérie 7
præsenterer netop nogle af disse rytmer.
Sibérie 6
Nivkh, Ulj’ta
Sakhaline: Musique vocale et
instrumentale
Buda Musique. 92721-2
71,10 min. 31 siders booklet.
I 1855 delte Rusland og Japan Sakhalin mellem
sig, indtil 1875 var øen under russisk
herredømme, japanernes sejr over russerne i den
russisk-japanske krig betød at øens sydlige halvdel
tilfaldt japanerne. De allieredes sejr over Japan
sikrede Sovjet herredømmet over Sakhalin fra
1945. Det var på det tidspunkt at Aïnuerne forlod
Sakhalin for at slå sig ned sammen med det øvrige
Ainusamfund på Hokkaido.
Nivkherne eller giljakerne udgør ca. 5000
individer, deres sprog har forskerne stadig store
problemer med at passe ind i det lingvistiske
stamtræ, det udgør sandsynligvis et isoleret sprog.
32