Download her. - Centralasiatisk Selskab
Download her. - Centralasiatisk Selskab
Download her. - Centralasiatisk Selskab
Create successful ePaper yourself
Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.
Oxus<br />
Musikanmeldelser<br />
I sidste nummer af OXUS anmeldte vi de første 4<br />
CD’er af Buda Musiques Sibérie serie, med blandt<br />
andet optagelser af nganasaner, sakha (jakuter),<br />
tjukter, evener, jukagirer og korjaker, i en<br />
omfattende serie om Sibiriens musik udgivet af<br />
Buda Musiques.<br />
Buda Musiques Sibérie serie på 9 voluminer<br />
repræsenterer et omfattende feltarbejde primært<br />
optaget i folks privathjem/telte i årene mellem<br />
1992-2004 af Henri Lecomte. Lyden er<br />
forbløffende god – ikke bare i betragtning af at der<br />
<strong>her</strong> er tale om feltoptagelser.<br />
Man kan se disse CD’er som en dokumentation<br />
ikke bare af sange og musik, men også til en vis<br />
grad af den sammenhæng disse sange og<br />
musikstykker har indgået i. Fotografierne giver et<br />
udmærket indtryk af de skildrede kulturers<br />
forskellighed. Teksthæfterne noter er på fransk og<br />
engelsk. CD’ernes booklets bærer præg af<br />
(musik)etnologisk omhyggelighed; ved samtlige af<br />
sangene har Lecomte anført hvor og hvornår<br />
optagelserne har fundet sted, af hvem, hvor og<br />
hvornår. Der er små kort over den pågældende del<br />
af Sibirien hvor optagelserne er foretaget, fine<br />
illustrationer, forklarende noter og henvisninger<br />
vedrørende musikkens kontekst. En ting som ville<br />
have bidraget væsentligt til brugbarheden af disse<br />
CD’ers teksthæfte var udførlige sangtekster på de<br />
pågældende sibiriske sprog, samt en paralleltekst<br />
på engelsk og fransk. Men musikken kan høres<br />
uden brug af noteapparat, så almindelige<br />
nysgerrige sjæle kan være med.<br />
Sibérie 5<br />
Nanaj, Oroč, Udēgē, Ulč<br />
Chants chamaniques et qoutidiens du<br />
Bassin de l’Amour<br />
Buda Musique. 92671-2<br />
70,51 min. 35 siders booklet.<br />
Traditionelt beboes Amur bækkenet af Manchutungusiske<br />
folkeslag, såsom nanajerne, negidal,<br />
oroč, udege, ulč samt nivk<strong>her</strong>ne eller giljakerne (et<br />
palæosibirisk folk).<br />
Oxus 2007, Nr. 1-2<br />
Ved optællingen i 1989 udgjorde 1989 nanajerne<br />
(tidligere gold) 12000 individer, udege (i Kina<br />
kaldet tazi) 1469 individer deraf de 200 i Kina,<br />
ulč 3200 personer og endelig uroč som tegnede sig<br />
for 900 individer.<br />
Nanajerne kaldtes tidligere for ”Fiskeskindstatarer”<br />
på grund af kvindernes dragter af<br />
lakseskind.<br />
Dersu Uzala, kendt fra Akira Kurosawas film af<br />
sammen navn, var nanaj. nanajerne er<br />
hovedsagelig shamanister, et træk de bibeholdt<br />
selv under kommunismen.<br />
Det anslås at ca. 56% af nanajerne taler deres eget<br />
tungusiske sprog, mens børnene primært taler<br />
russisk indbyrdes.<br />
Blandt oroč taler kun ældre personer sproget.<br />
Tallet hos udege er ca. 31%; før Sovjetperioden var<br />
det ikke tilladt kvinderne at synge, nu er det<br />
primært kvinder der synger de gamle sange.<br />
ulč’erne praktiserede bjørne- og tigerkult, og en<br />
Bjørnefest blev genindstiftet i Bulava i 1991;<br />
kvinder slog rytmen dertil på en træbjælke.<br />
Optagelserne med nivk<strong>her</strong>ne på Sibérie 7<br />
præsenterer netop nogle af disse rytmer.<br />
Sibérie 6<br />
Nivkh, Ulj’ta<br />
Sakhaline: Musique vocale et<br />
instrumentale<br />
Buda Musique. 92721-2<br />
71,10 min. 31 siders booklet.<br />
I 1855 delte Rusland og Japan Sakhalin mellem<br />
sig, indtil 1875 var øen under russisk<br />
<strong>her</strong>redømme, japanernes sejr over russerne i den<br />
russisk-japanske krig betød at øens sydlige halvdel<br />
tilfaldt japanerne. De allieredes sejr over Japan<br />
sikrede Sovjet <strong>her</strong>redømmet over Sakhalin fra<br />
1945. Det var på det tidspunkt at Aïnuerne forlod<br />
Sakhalin for at slå sig ned sammen med det øvrige<br />
Ainusamfund på Hokkaido.<br />
Nivk<strong>her</strong>ne eller giljakerne udgør ca. 5000<br />
individer, deres sprog har forskerne stadig store<br />
problemer med at passe ind i det lingvistiske<br />
stamtræ, det udgør sandsynligvis et isoleret sprog.<br />
32