Download her. - Centralasiatisk Selskab

TURKMENISTAN
Vil ny præsident ændre
Türkmenbashis neutralitetspolitik?
Efter at den tidligere sundhedsminister,
Gurbanguly Berdimukhammedov (tv.), i midten
af februar vandt det første præsidentvalg siden
1994 er Ashgabat blevet centrum for diplomatisk
højaktivitet.
Prominente gæster er strømmet til hovedstaden,
for at møde landets nye leder, og den 12. maj
mødtes Berdimukhammedov med sine russiske og
kasakhiske modparter, Vladimir Putin og
Nursultan Nazarbaev, i trepartsforhandlinger,
som fokuserede på energisamarbejde. Dette kan
meget vel signalere et skift væk fra den
udenrigspolitiske linje, som i høj grad var
kendetegnet ved tætte bånd mellem den nu afdøde
præsident, Saparmurat Nijazov (th.) og landets
uden sammenligning største økonomiske partner,
det statslige russiske gasmonopol, Gazprom, på
den ene side, og en progressiv neutralitets-politik,
som isolerede Turkmenistan fra Sammenslutningen
af Uafhængige Stater (SNG) på den
anden side.
Nijazov kom til magten i 1985, da han blev valgt til
generalsekretær for Den Turkmenske
Sovjetrepubliks kommunistparti. Den Øverste
Sovjet erklærede Turkmenistan uafhængig og
valgte Nijazov til præsident i oktober 1991. Det
efterfølgende år blev han, i et præsident-valg, hvor
han var den eneste kandidat, landets første
folkevalgte præsident med 99% af de stemmerne.
I 1993 erklærede han sig selv for „Türkmenbaşi“ –
„Alle Turkmeners Leder“. Et referendum i 1994
forlængede Nijazovs embedsperiode med ti år, og i
1999 valgte parlamentet ham til præsident på
livstid.
Oxus
Oxus 2007, Nr. 1-2
Nijazov opnåede absolut magt, og opbyggede et
autoritært, repressivt politisk regime med en
personlighedskult helt uhørt selv efter stalinistisk
målestok. Ifølge officielle kilder døde Nijazov af
hjertestop.
Embedsfolk fra Kreml har udtrykt tilfredshed med
hvad de ser som „en prorussisk trend i
Turkmenistans post-nijazovske udenrigs-politik.“
Rusland er først og fremmest interesseret i at
Gazprom bevarer sit monopol på eksport af
turkmensk naturgas til Ukraine, Kaukasus og
resten af Europa, samt i at Turk-menistan
tilslutter sig det russisk ledede Eurasiatiske
Økonomiske Fællesskab (EvrAzES), en
undergruppe indenfor SNG. Kort før
trepartsforhandlingerne blåstemplede Kasakhstan
et planlagt russisk rørlednings-projekt, som vil
forbinde Det Kaspiske Hav, Sortehavet og Det
Ægæiske Hav. I modsætning til sin forgænger har
Berdimukhammedov også indikeret villighed til at
kultivere relationerne med nabolandene
Aserbajdsjan, Kasakhstan og Usbekistan.
USA har imidlertid også meldt sig som bejler i et
spil, der primært drejer om at få adgang til
Turkmenistans og resten af Centralasiens
energiressourcer. Washington ønsker, at
Turkmenistan tilslutter sig „“the Trans-Caspian
Gas Pipeline Project“ (TCGP), et planlagt
undersøisk rørledningssystem, som er en
udvidelse af det vestligt ejede „South Caspian
Pipeline“. Indtil videre lader det dog til, at Berdimukhammedov
ikke har lagt sig fast på en
bestemt kurs, men i stedet holder sine muligheder
åbne.
RFE/RL
Turkmenistan atter på UNESCOs
verdensarvliste
For tredje gang er en turkmensk lokalitet
kommet på UNESCOs verdensarvliste. Denne
gang drejer det sig om ruinerne af de partiske
forter Nisa.
Se mere på http://whc.unesco.org
36