Martin Behaim, 1459-1507. En studie fra de store opdagelsers tid

More documents

Recommendations

Info

125 øjensynlig behandlet ham nedladende og lidet broderligt, for han skriver følgende hjem til fætteren Michael i Niirnberg: „Jeg for min del kan ikke hjælpe Martin; dette og andet må vi overlade til Vorherre. Jeg kunde dog lide at vide, hvorledes det går med hans hustru og søn". Efter dette brev at dømme må det formodes, at Behaim ikke levede sammen med hustruen og sønnen på den tid. Kort efter mandens død giftede enken Joanna sig med don Henriques af Madeira og boede der til sin død. Da Martin Behaim's søn blev voksen, fik han på familiens tilskyndelse lyst til at besøge faderens fødeby velsagtens for at undersøge, om der var nogen arv i vente der. I året 1519 indtraf han i Niirnberg og lod et epitafium opføre i St. Catherina kirken med Behaimernes og Huerternes våbenskjolde og følgende indskrift: „1507 torsdag efter Jacob, juli 29, døde den strenge og modige herre Martin Behaim, ridder af Portugal, maa Gud se i nåde til ham". I 1890 afsløredes på torvet i Niirnberg en stor broncestatue af „søfareren" Martin Behaim stående i panser og plade lænende sig til en globus, og Behaimernes familiehus på torvet i Niirnberg blev fikset op og bemalet med talrige billeder i farver med relation til hans påståede livsværk. Martin BehaimS globus. Dette meget berømte og ofte omtalte værk findes endnu i Niirnberg, hvor det er Germanisches Museums fornemste stykke. Den behaimske globus' betydning ligger deri, at den -. bortset fra en mindre metalglobus fundet i byen Laon i Frankrig - er den eneste i sin art bevaret til vor tid. Den giver en idé om den dannede verdens opfattelse af jordens geografi ved middelalderens slutning, umiddelbart inden de store opdagelser. Amerika og Vestindien findes således slet ikke på denne globus, og Atlanterhavets vestlige del beskyller Japan, Kina og Indien. Atlanterhavet er ganske utvivlsomt fremstillet efter Paolo Toscanelli's meget omtalte, men desværre fuldstændig
126 tabte kort, hvorpå Columbus tildels baserede sin idé om at finde land på den anden side Atlanterhavet, og som han rådførte sig med under den første rejses navigering. Distancerne på Atlanterhavet på globen passer således temmelig nøje med de i Toscanelli's breve opgivne tal. På den tid var der efter forholdene ret livlig forbindelse mellem Niirnberg og de norditalienske byer, idet bl. a. handelen med krydderier og andre indiske produkter til Tyskland hovedsagelig gik over Venedig- Niirnberg. Der findes endog bevis for en direkte forbindelse mellem Niirnberg og Toscanelli i et endnu opbevaret værk af Regiomontanus „De quadrante circuli", som han dedicerede til Toscanelli. Af andre kilder har Behaim naturligvis benyttet Ptolemæus, som forlængst var gjort tilgængelig for almenheden ved oversættelser og gengivelse af kortene, men dog med den forskel, at han ikke følger denne verdenskendte geograf ved tegningen af det Indiske hav. Det var nemlig efterhånden gået op for europæiske cosmografer, at det Indiske hav, „Oceanus Indicus Orientalis", ikke var et lukket indhav, „Mare clausum", men stod i forbindelse med Atlanterhavet. Fra Ptolemæus har Behaim dog, foruden mange andre ting, en række navne, såsom Indus, Taprobana (Ceylon), India Perida (Forindien), Cherson (Bagindien), India Patalio o. s. v. Venetianeren Marco Polo's rejseberetning præger hele fremstillingen af Østasien, Japan, For- og Bagindien, og fra ham har Behaim navne som Cathai (Kina), Zipangu (Japan), Manilla, Java Minor, Java Major o. s, v. Ligeledes må Behaim have benyttet nordiske kilder, f. eks. den danske kartograf Claudius Clavus Swart 1 , idet navne fra den såkaldte „Wienertekst" findes på globen, f. eks, „Tenmark" (Danmark), „Nordwegen" (Norge), „Bergen", „Sweden", „Coppenhagen", „Stockholm", „Groenland" (Grønland) o. s. v. Med hensyn til selve fremstillingen af globen har man gode Fynboen Claudius Claussøn Swart fra Sallinge på Fyn tegnede det ældste kort over Nordeuropa med Island og Grønland ca. 1425. Se A. A. Bjørnbo : Cartographia Groenlandica, pag. 155.
Page 1 and 2: MARTIN BEHAIM i459-i5 0 7 EN STUDIE
Page 3 and 4: 102 Martin Behaim blev født i Niir
Page 5 and 6: 104 Det må derefter være gået ne
Page 7 and 8: io6 Regiomontanus døde allerede de
Page 9 and 10: io8 Ben G er ion i året 1420 og se
Page 11 and 12: I 10 og fremstillede tabeller over
Page 13 and 14: I 12 meilen oder leugen gesegelt wa
Page 15 and 16: ii4 •*
Page 17 and 18: 116 blev opdaget af ham - ganske vi
Page 19 and 20: H EH RJOUS MARTEUtfS S* "* ! 14&9-
Page 21 and 22: I2'0 bella af Burgund, var kommen t
Page 23 and 24: 122 „Høgeøerne", og næste år
Page 25: 124 være rimeligt, at han er ridde
Page 29 and 30: 128 oplysninger gennem de endnu i N
Page 31 and 32: i3° af lande og øer. En bred halv
Page 33 and 34: 132 Udsnit af Schoners globus, Niir
Page 35 and 36: i34 Legenden om Magellanstrædet. D
Page 37: 136 som astronom, navigatør og por

Martin Behaim, 1459-1507. En studie fra de store opdagelsers tid

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?