Dansk Kvæg Nyt nr. 14 - 2007

nr. 14 » 10. august 2007
Prisløft er kommet for at blive
tema Udsigt til fortsat større
efterspørgsel end udbud
på verdensmarkedet for
mælk.
De høje mælkepriser, som for tiden
rapporteres fra det tyske spotmarked,
skyldes at verdensmarkedet for
mejeriprodukter i disse måneder
oplever et løft, som aldrig er set
mage. Stærkt voksende forbrug i
især Asien og Latinamerika kombineret
med tørke i Australien og et
ufl eksibelt EU-kvotesystem betyder,
at udbuddet ikke kan følge med
efterspørgslen. Efter eksportstøtten
er fj ernet, slår udsving på verdensmarkedet
direkte igennem også på
Køerne skal trives ude og inde »
EU-markedet, er den egentlige baggrund
for det øjeblikkelige boom
på det tyske spotmarked.
UBALANCER PÅ VERDENSMARKE-
DET påvirker, som altid, først især
prisen på skummetmælkspulver
og bulksmør. Prisen på skummetmælkspulver
er således næsten
fordoblet i forhold til for ni måneder
siden. Det betyder aktuelt,
at mejerier i EU, som fokuserer på
pulverproduktion, er i stand til at
betale en betydeligt højere mælkepris
end alle andre.
PRISSTIGNINGERNE for ost og
andre mere forædlede produkter
er mindre dramatiske, men dog
Arla forstår utålmodigheden
tema Arla Foods’ andelshavere får også del i den globale
mælkeprisfest, siger adm. direktør Peder Tuborgh.
“Jeg kan godt forstå, at vores producenter
er utålmodige. Når man
ser, at naboen får en bedre pris for
samme vare, som man selv producerer,
er det klart, at man også selv
vil tjene mere. Men i Arla Foods må
vi ikke tabe hovedet i denne overophedede
situation. Alle historiske
data viser, at det er mest fornuftigt
at satse på forædling af mælk. Det
vil det også være i fremtiden.”
Sådan siger direktør for Arla,
Peder Tuborgh om de reaktioner
på markedssituationen, som vi ser i
øjeblikket blandt nogle mælkeproducenter.
I samme åndedrag under-
Tema
Mælk til udlandet?
Redaktionen er afsluttet tirsdag 7.
august 2007.
streger han, at Arla Foods andelshavere
da også nok skal få del i den
globale prisstigning på mælk.
“Vi hæver afregningsprisen til
vores andelshavere nu,” lyder det
fra direktøren.
“Og hvis markedsudviklingen
fortsætter, vil vi også i Arla forstå
at udnytte mulighederne til fortsat
glæde for vores ejere,” fortæller
han med en solid tro på, at den
positive prissituation, som ses på
verdensmarkedet i øjeblikket, vil
stabilisere sig.
“Vi tror på et højere prisniveau
på mælk og mælkeprodukter end
tidligere. Derimod tror vi ikke på,
at ubalancen i markedet kan fortsætte.
Markedet vil fi nde sin balance
igen,” mener Peder Tuborgh.
ÅRSAGEN TIL, AT ARLA FOODS
ikke kan reagere så hurtigt på
DANISH DAIRY ApS er navnet på det selskab, der er under stiftelse
af tre danske mælkeproducenter og en mejerist fra Fyn.
Selskabet vil afsætte råmælk direkte fra danske gårde til der, hvor
markedet betaler højeste pris – pt. Tyskland.
efterhånden også markante. Når
prisstigningerne på verdensmarkedet
for ost hidtil i mindre grad har
påvirket mælkepriserne i EU, skyldes
det også, at eksportstøtten for ost
først for nylig er fj ernet helt. Det store
spørgsmål er naturligvis, hvordan
markederne vil udvikle sig fremadrettet.
Svaret må deles i to:
ET GENERELT HØJERE PRISNIVEAU
er for det første kommet for at blive
i længere tid. Efterspørgslen vil fortsat
drive verdensmarkedet, idet der
ikke foreløbig er udsigt til, at mælkeproduktionen
vil kunne følge med
forbruget. Størst er potentialet i EU,
Verdensmarkedspriser
Euro pr. ton
4.000 4000
3.500 3500
3.000 3000
2.500 2500
2.000 2000
1.500 1500
1.000 1000
500
0
jan. 2006 okt. 2006 juli 2007
prisstigningerne er ifølge Peder
Tuborgh, at Arla Foods’ produktion
er baseret på forædlede varer. De
afsættes på grundlag af langvarige
kontrakter, modsat mælkepulver,
som er en bulkvare, der omsættes
hurtigt på spotmarkedet.
“Men hver gang vores sælgere
over hele verden fornyer en
kontrakt, så hæver de i øjeblikket
prisen på vores produkter. Og det
vil naturligvis smitte af på vores
producenter, som jeg tror og håber
på, har tiltro til, at vi gør det maksimale
for at udnytte den glædelige
verdensmarkedssituation,” lyder
det fra direktøren.
/ Kirsten Marstal
men det forudsætter en kraftig udvidelse
af mælkekvoterne.
AT DET KUN MIDLERTIDIGT vil være
mere lønsomt at producere skummetmælkspulver
og smør end forædlede
produkter såsom ost, er svar
nummer to. Normalt afspejler verdensmarkedspriserne
for hovedprodukterne
forædlingsgraden med ost
øverst og med bulksmør og skummetmælkspulver
nederst. Denne
balance vil genindfi nde sig – eventuelt
ved at produktionen af skummetmælkspulver
og smør stiger på
bekostning af ost. / Keld Winther
Rasmussen, kwr@mejeri.dk
”Vi hæver afregningsprisen, men Arla
må ikke tabe hovedet i denne overophedede
situation,” lyder det fra adm.
direktør i Arla Foods, Peder Tuborgh.
Foto: Arla Foods.
Mindre oksekød til Italien og Rusland » Lad kvierne vokse »
WMP
Sødmælkspulver
Skummetmælkspulver SMP
Cheddar Cheddarost(
Smør
INDMELDELSESGEBYR er der pt. ikke i Arla Foods. Det har der dog
været før i tiden, og det står i princippet Arla frit for at genindføre. Senest
udgjorde gebyret 2 % af Arla Foods basispris i tre år, svarende til
ca. 4 øre pr. kg leveret mælk i tre år.

»
Peder Philipp
formand
Dansk Kvæg
Gevinst og/eller
solidaritet?
Som mælkeproducent kan jeg
kun glæde mig over en situation
med stigende mælkepriser.
Spørgsmålet er blot, hvor hurtigt
industrien kan nå at reagere
på den nye situation. Nogle
mælkeproducenter har valgt
selv at reagere ved at bryde ud
af andelsfællesskabet. For mig
at se er det imidlertid vigtigt,
at vi ikke kaster os ud i forandringerne
med bind for øjnene.
Vi skal gøre os klart, hvad det
betyder at bryde ud af det fællesskab,
vi har. Både ved at tage
stilling til spørgsmål omkring
veterinære forhold, forsikringer,
kvalitetskrav, genindtræden osv.
Men vi skal også tage stilling til,
om vi mener, det er i orden, at
bryde ud af fællesskabet for at
tage de hurtige gevinster, for så i
sløje tider at melde sig ind igen
– og efterlade mellemregningen
til vi andre. I hvert fald mener
jeg ikke, der er tvivl om, at vi,
hvis vi ændrer på spillereglerne
ét sted, også må ændre på dem
andre steder.
Samtidig aktualiserer de nye
tider i høj grad hele kvotesituationen.
Ingen kan være i tvivl
om, at vi står med et presserende
behov for at tage stilling
til afvikling, og – her og nu – en
betydelig udvidelse af kvoterne,
frem for at skulle vente til
2009/2015.
Den nye markedssituation
rejser med andre ord mange
spørgsmål, som vi skal have
afklaret. Derfor står den, og de
reaktioner den har medført, da
også øverst på dagsordenen på
det førstkommende bestyrelsesmøde
i Dansk Kvæg.
2 | dansk kvæg nyt nr. 14/07
Kend forholdene før skift
tema Leverance til det tyske spotmarked kræver grundige overvejelser.
For øjeblikket betyder det meget om ens mælk laves
til ost eller til skummetmælkspulver. Foto: Jens Tønnesen,
Dansk Landbrugs Medier.
Den stigende mælkepris gør det unægteligt
mere spændende at være mælkeproducent. Og
forlydender om, at det tyske spotmarked kan
indbringe over 40 euro cent (3 kr.) pr. kg mælk
kan få det til at gibbe i enhver dansk kvægbruger.
I givet fald kan der på kort sigt være betydelige
gevinster at hente ved at levere mælk til det
tyske spotmarked.
Men for mange vil det være en stor beslutning
at forlade de danske mejeriers relative
stabile priser og indlade sig på det mere risikofyldte
spotmarked. I fi nansverdenen bruger man
udtrykket ‘no free lunch’ til at beskrive den uløselige
sammenhæng mellem risiko og afkast.
DEN ULTIMATIVE SITUATION er den, hvor mælkeproducenten
først kender prisen for sin mælk,
når den er læsset af tankvognen. Denne situation
er attraktiv så længe hovedparten af læssene
bliver afregnet til 3 kr. pr. kg, som det tilsyneladende
er tilfældet for tiden. Men hvad med den
tid, hvor hovedparten af læssene måtte blive
afregnet til 2 kr. eller mindre?
Spørgsmålet er således, om forholdet mellem
risiko og afkast er rimeligt. Det kan kun den enkelte
mælkeproducent vurdere.
Som potentiel leverandør til spotmarkedet er
det vigtigt at undersøge blandt andet følgende
forhold:
Regler for mælkeleverance til udlandet
■ Priserne på spotmarkedet – er det dag til
dag priser, eller er det længerevarende priser,
og er der mulighed for at tegne kontrakter?
■ Afregningsmodellen, herunder kvalitets-
kravene til mælk. Der er nemlig risiko for, at
man ikke sammenligner den samme vare
vedrørende blandt andet afregning af råvareværdi
og kvalitet.
■ Omkostninger til transport.
■ Eventuelle omkostninger ved udtrædelse af
det nuværende mejeri.
■ Veterinære forhold – herunder eventuel
øget smitterisiko, hvis mælken afhentes af
udenlandske tankvogne.
■ Genindtræden i mejeriet. Er der – eller bliver
der – indført et gebyr for eventuel genindtræden
eller indført et indmeldelsesgebyr.
Herudover er det vigtigt at vurdere:
■ Markedsrisikoen, der er knyttet til det svingende
spot- og kontraktmarked.
■ Hvor stor risiko vil og kan man påtage sig.
VÆR OPMÆRKSOM PÅ, at danske mejerier også
vil drage nytte af de stigende verdensmarkedspriser.
Forskellen mellem leverance til spotmarked
og leverance til et fast mejeri bliver mindre,
end den er for tiden, og mejerierne tilpasser
afsætningen til markedet. På et tidspunkt vil
danske mejerier derfor igen kunne tilbyde konkurrencedygtige
afregningspriser.
Beslutter man sig for at levere mælk til spotmarkedet,
gør man altså klogt i at have overvejet,
hvordan man er stillet, herunder hvor robust
man er, hvis eller måske snarere når markedet
igen vender til fordel for forædlede mælkeprodukter.
For alle mælkeproducenter er der dog
grund til at glæde sig over de stigende priser på
mælk!
/ Arne Munk, arm@landscentret.dk og
Michael Friis Pedersen, mfp@landscentret.dk
På grund af landekvoten kan mælk ikke umiddelbart leveres til udlandet.
Landekvoten er geografi sk afgrænset til Danmark. Det betyder, at alle mælkeleverancer skal leveres til
det, der i EU-sammenhæng kaldes en opkøber.
Siden mælkekvoterne kom i 1984 har Mælkeudvalget været den eneste opkøber i Danmark, og alle
mejerier ‘leverer’ til Mælkeudvalget. Det betyder, at danske mælkeproducenter ikke umiddelbart kan
sende deres mælkeleverance med en tankbil til Tyskland eller et andet land.
Leverance til udlandet kan ske på følgende måder:
1. Leverance til udlandet gennem et eksisterende dansk mejeri.
2. En eller fl ere leverandører kan etablere et nyt dansk mejeri og melde sig ind i Mælkeudvalget
for at levere til Tyskland.
3. Et udenlandsk mejeri kan melde sig ind i Mælkeudvalget og aftage fra danske producenter.
4. Et eksisterende udenlandsk eller dansk mejeri, eller et nyetableret mejeri (j.f. pkt. 2.), kan søge
godkendelse som opkøber nr. to hos Direktoratet for FødevareErhverv.
/ Herluf Dose Christensen , hdc@mejeri.dk

Veterinære forhold ved eksport
af råmælk
tema Ved eksport gælder følgende veterinære
bestemmelser.
KVALITET OG OVERVÅGNING
■ I forhold til kvalitet- og overvågningsprogrammer er der den sædvanlige
prøveudtagning også for mælk, der eksporteres.
RÅDGIVNING I RELATION TIL MÆLKEKVALITET
■ Ordningen dækker aktiviteter i Dansk Kvægs afdeling for Veterinærforhold
og Råvarekvalitet. Rådgivningen hos den enkelte landmand er
brugerbetalt. For landmænd, der ikke er medlem af Mejeriforeningen
er prisen for rådgivning oftest det dobbelte.
KVALITETSBRISTORDNINGEN
■ Kvalitetsbristordningen er gældende for leverandører, der leverer
mælk til mejerier, som er medlem af Mejeriforeningen. Ordningen
gælder forhold, der forringer mælkens kvalitet.
RENGØRING AF TANKBILER
■ Tankbilerne bliver efter gældende dansk praksis vasket på mejerierne
efter afhentningsrunder og inden evt. transport til Tyskland.
■ Der er ingen krav om vask ved grænsen. Tyske biler opfordres dog til at
vaske og desinfi cere ved grænsen, inden de kører ind i Danmark.
■ Der er, efter gældende regler, ingen kontakt mellem tyske og danske
mælkebedrifter via tankvogne.
■ På sigt kan man dog forvente trafi k direkte fra tyske mejerier til danske
mælkeproducenter.
EGENKONTROL
■ Egenkontrol vedrørende mælkekvalitet og for hygiejne ved produktion
af fødevarer og foder er EU-bestemmelser og derfor ens for det danske
og tyske marked.
GRÆNSEVÆRDIER
■ Der er ordninger, hvor branchen har fastsat frivillige, skærpede grænseværdier
for bl.a. medicinrester og afl atoxiner. Tyskland følger som
minimum EU’s grænseværdier (MRL-værdierne).
Leverancer af mælk til Tyskland kan derfor åbne op for nye fodringsstrategier.
Omstilling af fodring mv. vil dog vanskeliggøre skift mellem
tyske og danske mejerier, og det er derfor mindre sandsynligt, at denne
mulighed vil blive benyttet.
/ Karsten Aagaard, kaa@mejeri.dk
Den sædvanlige prøveudtagning gælder også for mælk, der eksporteres.
» MÆLK
Afdæmpet mælkeproduktion
Produktionen ligger en smule
under kvoten.
Sidste kvoteår endte som bekendt
med en ganske alvorlig overskridelse
af mælkekvoten på 28,5 mio.
kg. Som omtalt i Dansk Kvæg Nyt
nr. 8 var opbremsningen i produktionen
mindre i de sidste måneder
end det tidligere er set, når mælkekvoten
har været på vej til overskridelse.
Alligevel er produktionen justeret
en smule ned i indeværende
kvoteår, hvor den ugentlige produktion
har ligget et par tusind ton
under niveauet sidste år. Dermed
minder kvoteudnyttelsen forelø-
» KØD
Markedet for dansk ungtyrekød
presset af stigende polsk
eksport.
Eksporten af okse- og kalvekød
fra Danmark har under ét vist en
nedgang for første kvartal 2007
på godt 1 %. Bag tallet er først og
fremmest et kraftigt fald på 22 % til
det traditionelt største enkelmarked
Italien, som har aftaget 3.073
ton svarende til godt en femtedel af
den danske eksport. Italien er dermed
traditionelt det vigtigste marked
for ungtyre og kalvekød. Ikke
kun for Danmark, men for mange
lande i EU.
Markedet her spiller derfor en
stor rolle for udviklingen i EU, når
det gælder kalve- og ungtyrekød.
Andre lande har tilsvarende oplevet
fald i første kvartal, hvilket gælder
Tyskland (-13 %) og Spanien
(-41 %). Til gengæld har andre lande
øget eksporten til Italien, Frankrig
(+4 %) og Holland (+9 %) og ikke
mindst fra Polen (+20 %). Samlet er
italienernes import fra EU dog faldet
2 %, hvilket først og fremmest
Mælkeindvejning i tal
År til dato: 01.04.07-29.07.07
Kvoteoverskridelse -3.161.506 kg
Kvoteudnyttelse 99,79 %
Kvoteoverskridelse
40
30
20
10
0
-10
-20
-30
Apr.
Jul.
Okt.
2006/2007 8,1 mio. kg
2007/2008 -3,2 mio. kg
Kraftigt fald i eksporten til Italien
og Rusland
Jan.
Apr.
bigt mere om situationen for to år
siden, hvor ingen mælkeproducenter
skulle betale strafafgift. Dengang
manglede man kun 3,2 mio.kg
i at ramme kvoten 100 % svarende
til en fj erdedel af én dags mælkeleverance.
/ Lars Winther
skyldes større import fra Brasilien
(+33 %), så italienernes samlede import
faktisk steg 2 % i sammenligning
med første kvartal i 2006.
POLEN FORTSÆTTER altså den stigende
tendens fra de senere år, og
dækker nu omkring 10 % af italienernes
import af okse- og kalvekød.
Polakkerne har potentiale til at øge
eksporten endnu mere og ikke kun
til Italien, da de er i gang med at
omlægge en del af den 700.000 stk.
store levende eksport til produktion
af kalve- og ungtyrekød.
Rusland er en anden vigtig destination
for især ungtyreforkød,
og her er eksporten fra Danmark
også faldet. En tendens som er
generel for EU. Med nedgang på
omtalte marked er afsendelserne til
alternative destinationer som Spanien
og Portugal øget. Der er også
afsat større mængder ungtyre- og
kalvekød på hjemmemarkedet i
Danmark. Imidlertid har større pres
på disse markeder medvirket til de
kraftige prisfald for slagtekvæget i
andet kvartal i år.
/ K.B. Lind Pedersen
dansk kvæg nyt nr. 14/07 | 3

» DANSK KVÆG
Køerne skal trives ude og inde
Afgræsning er blot et af mange elementer i dyrevelfærd.
Et af årets varme debatemner er,
om køerne ved lov skal lukkes på
græs 150 dage om året. Dyrenes
Beskyttelse har nu samlet 82.542
underskrifter ind til fordel for en lov,
og er meget aktiv omkring emnet.
MEN HVOR ER DANSK KVÆG i debatten,
spørger mange måske sig
selv. Formand Peder Philipp forklarer,
at organisationen arbejder seriøst
med emnet, blandt andet i den
arbejdsgruppe under Justitsministeriet,
der netop nu er i gang med
et udredende arbejde i forhold til
en lov om hold af malkekvæg. I dette
arbejde indgår også spørgsmålet
om motion og afgræsning.
Dansk Kvæg har vurderet, at
dagspressen ikke er det rigtige sted
til en saglig debat om fordele og
ulemper ved afgræsning. Organisationen
ønsker at give arbejdsgruppen
ro til at komme til bunds i emnet
og afventer deres anbefaling.
Én ting vil Peder Philipp dog godt
slå helt fast:
Sidste chance for klov-kursus
I store besætninger er det oplagt at have udstyr og viden til selv at kunne
foretage simple klovbehandlinger.
Det er nu sidste chance for at komme på de populære kurser ‘Lær
enkel klovbehandling’ fra Dansk Klovbeskærerforening og Dansk Kvæg,
hvor du lærer at klovbehandle akut halte dyr.
På kurset lærer du at:
“Køerne skal have det godt 365
dage om året, uanset om de går
på stald eller græs. Det må der ikke
herske tvivl om,” lyder det fra formanden,
som understreger, at emnet
dyrevelfærd er kompliceret.
“Køernes velbefi ndende er påvirket
af mange faktorer, og inden
vi hører, hvad Justitsministeriets
arbejdsgruppe anbefaler, er det
ikke seriøst at lægge sig fast på en
holdning til afgræsning,” siger Peder
Philipp.
I JUSTITSMINISTERIETS ARBEJDS-
GRUPPE er Dansk Kvæg repræsenteret
ved rådgivningschef Henrik
Nygaard. Derudover består gruppen
af repræsentanter for Dyrenes
Beskyttelse, Dyrlægeforeningen,
Det Dyreetiske Råd, Dyreværnsrådet,
Landbrugsraadet, Det Jordbrugsvidenskabelige
Fakultet, Fødevarestyrelsen,
Justitsministeriet
og Københavns Universitet-LIFE
(tidligere Landbohøjskolen). Henrik
Nygaard fortæller, at gruppen har
■ lokalisere problemet ■ renskære kloven ■ lægge en ‘klovsko’ på
■ lægge en forbinding.
De tre sidste kurser fi nder sted:
23. august 2007 Danish Crown, Holstebro, Vendersgade 6, 7500 Holstebro
20. september 2007 Vejle Eksportslagteri, Toldbodvej 8, 7100 Vejle
25. oktober 2007 Danish Crown, Holstebro, Vendersgade 6, 7500
Holstebro
Alle kurser er fra kl. 10.00 til 15.00. Prisen er 1.600 kr. + moms, inkl. forplejning
og et 70-siders hæfte ‘Klovsundhed i malkekvægbesætninger.
Tilmelding senest 14. dage før kurset til Hanne Mosbech Jensen på tlf.
8740 5332 eller e-mail hmj@landscentret.dk (ved e-mail oplys navn,
adresse, telefonnummer og dato på kursus).
Hurtig tilmelding til kurset 23. august kan nås.
fokus på en bæredygtig mælkeproduktion
også i fremtiden.
“Der bliver virkelig arbejdet fagligt
seriøst. Gruppen er enig om, at
målet med en eventuel lov er at få
en mulighed for at fange de brodne
kar,” siger Henrik Nygaard.
Arbejdsgruppen har fungeret
siden april 2007, og har indtil videre
arbejdet med emnerne avl, fodring,
sundhed, malkning, græsning og
motion, fysiske rammer. De forestående
emner er management, kokalv
relationer, kalveopdræt og slutteligt
ungdyr. Arbejdsgruppen bør
være færdig i april 2008. Herefter
laves en indstilling vedrørende den
fremtidige lovgivning på området,
der skal behandles i Folketinget formentlig
i efteråret 2008.
» RÅDGIVNING
Lad kvierne vokse
Vægten ved kælvning har
større betydning for ydelsen
end kælvningsalderen.
Igennem 10 år har 40 studielandbrug
indsamlet data for kviers vægt
ved ud- og indbinding samt ved
kælvning. Sammen med data fra
Kvægdatabasen har vi nu set på,
om der er sammenhæng mellem
kviernes vægt og alder ved kælvning
og deres ydelse og holdbarhed
som køer. Resultaterne viser, at
vægten ved kælvning har større betydning
for ydelsen end kælvningsalderen.
En forøgelse af vægten ved
kælvning fra 500 til 650 kg medførte
en stigning i ydelsen på 2,2 kg EKM
pr. dag.
ALDER VED 1. KÆLVNING har betydning
for dyrets holdbarhed som
ko. Kvier, som enten er meget unge
eller meget gamle ved kælvning,
har en større risiko for at blive sat
ud i første og anden laktation. For
eksempel blev 13 % af de kvier, der
kælvede ved 25 måneder, sat ud i
NYERE FORSKNING omkring køer
på græs fi ndes der desværre ikke
meget af. Henrik Nygaard oplyser
dog, at der blandt projektidéerne
for den kommende tids forskning
også ligger noget om græs.
“Det vil især fokusere på at optimere
græsning for dem, der har
valgt det som produktionsform,”
forklarer han.
Der er samlet en del information
om græsning på www.landbrugsinfo.dk/kvaegvelfaerd
under ‘Fysiologi’.
På denne temaside fi ndes
også Dansk Kvægs branchepolitik
for dyrevelfærd, der er værdigrundlaget
for hele vores arbejde med
dyrevelfærd.
/ Lone
Sylvest Søgaard
første laktation, mens 21 % af de kvier,
som var 31 måneder ved 1. kælvning,
blev udsat i samme periode.
KVIERS TILVÆKST på studielandbrug
ligger samlet set under det
anbefalede niveau. Den daglige tilvækst
har været stigende gennem
årene, men er som gennemsnit for
årene 2001-2005 på 650 g pr. dag
fra fødsel til kælvning. Tilvæksten er
højere på stald end på græs (692 vs.
608 g pr. dag).
KÆLVNINGSALDEREN KAN SÆN-
KES ved at hæve målet for kviers tilvækst
– fx hos SDM – op til 800 g pr.
dag, uden negative konsekvenser
for ydelse og holdbarhed. Det vigtigste
er fortsat, at kvierne når den
ønskede vægt. Vi anbefaler derfor
at følge kviernes tilvækst. Kontroller
regelmæssigt dyrenes vægt og lav
oversigtsopgørelser fx ved hjælp af
Bedriftsløsningen. Studielandbrugenes
tal viser, at der fortsat er behov
for fokus på området.
Læs mere om undersøgelsen på
www.studielandbrug.dk .
/ Carina Jørgensen,
crj@agrotech.dk
Dansk Kvæg Nyt udgives af Dansk Kvæg Landscentret Udkærsvej 15 8200 Århus N Tlf +45 8740 5000 Fax +45 8740 5010 Redaktion Lars Winther, lwi@mejeri.dk (redaktør), Lone Sylvest Søgaard, lss@landscentret.dk, Kirsten Marstal,
kfm@landscentret.dk, Trine Barrett, trb@landscentret.dk, Jesper Kikkenborg Rossel, jkr@landscentret.dk, K B Lind, klp@danishmeat.dk Layout og produktion Eva Hansen Tryk Zeuner Grafi sk as, Odder Annoncesalg Elsebeth
Markholt, Mejeriforeningen tlf 8731 2071, em@mejeri.dk Abonnement Læsere uden for kvægbruget: årligt kr. 375 + moms Kontakt Hanne Juul tlf 8731 2119, han@mejeri.dk Oplag 9. 800 hver 14. dag Indholdet af Dansk Kvæg Nyt må
gengives med kildeangivelse Indlagte reklameindstik afspejler ikke nødvendigvis Dansk Kvægs holdning til de annoncerede produkter ISSN 1902-021X
4 | dansk kvæg nyt nr. 14/07