Dansk Kvæg Nyt nr. 14 - 2007

More documents

Recommendations

Info

» Peder Philipp formand Dansk Kvæg Gevinst og/eller solidaritet? Som mælkeproducent kan jeg kun glæde mig over en situation med stigende mælkepriser. Spørgsmålet er blot, hvor hurtigt industrien kan nå at reagere på den nye situation. Nogle mælkeproducenter har valgt selv at reagere ved at bryde ud af andelsfællesskabet. For mig at se er det imidlertid vigtigt, at vi ikke kaster os ud i forandringerne med bind for øjnene. Vi skal gøre os klart, hvad det betyder at bryde ud af det fællesskab, vi har. Både ved at tage stilling til spørgsmål omkring veterinære forhold, forsikringer, kvalitetskrav, genindtræden osv. Men vi skal også tage stilling til, om vi mener, det er i orden, at bryde ud af fællesskabet for at tage de hurtige gevinster, for så i sløje tider at melde sig ind igen – og efterlade mellemregningen til vi andre. I hvert fald mener jeg ikke, der er tvivl om, at vi, hvis vi ændrer på spillereglerne ét sted, også må ændre på dem andre steder. Samtidig aktualiserer de nye tider i høj grad hele kvotesituationen. Ingen kan være i tvivl om, at vi står med et presserende behov for at tage stilling til afvikling, og – her og nu – en betydelig udvidelse af kvoterne, frem for at skulle vente til 2009/2015. Den nye markedssituation rejser med andre ord mange spørgsmål, som vi skal have afklaret. Derfor står den, og de reaktioner den har medført, da også øverst på dagsordenen på det førstkommende bestyrelsesmøde i Dansk Kvæg. 2 | dansk kvæg nyt nr. 14/07 Kend forholdene før skift tema Leverance til det tyske spotmarked kræver grundige overvejelser. For øjeblikket betyder det meget om ens mælk laves til ost eller til skummetmælkspulver. Foto: Jens Tønnesen, Dansk Landbrugs Medier. Den stigende mælkepris gør det unægteligt mere spændende at være mælkeproducent. Og forlydender om, at det tyske spotmarked kan indbringe over 40 euro cent (3 kr.) pr. kg mælk kan få det til at gibbe i enhver dansk kvægbruger. I givet fald kan der på kort sigt være betydelige gevinster at hente ved at levere mælk til det tyske spotmarked. Men for mange vil det være en stor beslutning at forlade de danske mejeriers relative stabile priser og indlade sig på det mere risikofyldte spotmarked. I fi nansverdenen bruger man udtrykket ‘no free lunch’ til at beskrive den uløselige sammenhæng mellem risiko og afkast. DEN ULTIMATIVE SITUATION er den, hvor mælkeproducenten først kender prisen for sin mælk, når den er læsset af tankvognen. Denne situation er attraktiv så længe hovedparten af læssene bliver afregnet til 3 kr. pr. kg, som det tilsyneladende er tilfældet for tiden. Men hvad med den tid, hvor hovedparten af læssene måtte blive afregnet til 2 kr. eller mindre? Spørgsmålet er således, om forholdet mellem risiko og afkast er rimeligt. Det kan kun den enkelte mælkeproducent vurdere. Som potentiel leverandør til spotmarkedet er det vigtigt at undersøge blandt andet følgende forhold: Regler for mælkeleverance til udlandet ■ Priserne på spotmarkedet – er det dag til dag priser, eller er det længerevarende priser, og er der mulighed for at tegne kontrakter? ■ Afregningsmodellen, herunder kvalitets- kravene til mælk. Der er nemlig risiko for, at man ikke sammenligner den samme vare vedrørende blandt andet afregning af råvareværdi og kvalitet. ■ Omkostninger til transport. ■ Eventuelle omkostninger ved udtrædelse af det nuværende mejeri. ■ Veterinære forhold – herunder eventuel øget smitterisiko, hvis mælken afhentes af udenlandske tankvogne. ■ Genindtræden i mejeriet. Er der – eller bliver der – indført et gebyr for eventuel genindtræden eller indført et indmeldelsesgebyr. Herudover er det vigtigt at vurdere: ■ Markedsrisikoen, der er knyttet til det svingende spot- og kontraktmarked. ■ Hvor stor risiko vil og kan man påtage sig. VÆR OPMÆRKSOM PÅ, at danske mejerier også vil drage nytte af de stigende verdensmarkedspriser. Forskellen mellem leverance til spotmarked og leverance til et fast mejeri bliver mindre, end den er for tiden, og mejerierne tilpasser afsætningen til markedet. På et tidspunkt vil danske mejerier derfor igen kunne tilbyde konkurrencedygtige afregningspriser. Beslutter man sig for at levere mælk til spotmarkedet, gør man altså klogt i at have overvejet, hvordan man er stillet, herunder hvor robust man er, hvis eller måske snarere når markedet igen vender til fordel for forædlede mælkeprodukter. For alle mælkeproducenter er der dog grund til at glæde sig over de stigende priser på mælk! / Arne Munk, arm@landscentret.dk og Michael Friis Pedersen, mfp@landscentret.dk På grund af landekvoten kan mælk ikke umiddelbart leveres til udlandet. Landekvoten er geografi sk afgrænset til Danmark. Det betyder, at alle mælkeleverancer skal leveres til det, der i EU-sammenhæng kaldes en opkøber. Siden mælkekvoterne kom i 1984 har Mælkeudvalget været den eneste opkøber i Danmark, og alle mejerier ‘leverer’ til Mælkeudvalget. Det betyder, at danske mælkeproducenter ikke umiddelbart kan sende deres mælkeleverance med en tankbil til Tyskland eller et andet land. Leverance til udlandet kan ske på følgende måder: 1. Leverance til udlandet gennem et eksisterende dansk mejeri. 2. En eller fl ere leverandører kan etablere et nyt dansk mejeri og melde sig ind i Mælkeudvalget for at levere til Tyskland. 3. Et udenlandsk mejeri kan melde sig ind i Mælkeudvalget og aftage fra danske producenter. 4. Et eksisterende udenlandsk eller dansk mejeri, eller et nyetableret mejeri (j.f. pkt. 2.), kan søge godkendelse som opkøber nr. to hos Direktoratet for FødevareErhverv. / Herluf Dose Christensen , hdc@mejeri.dk
Veterinære forhold ved eksport af råmælk tema Ved eksport gælder følgende veterinære bestemmelser. KVALITET OG OVERVÅGNING ■ I forhold til kvalitet- og overvågningsprogrammer er der den sædvanlige prøveudtagning også for mælk, der eksporteres. RÅDGIVNING I RELATION TIL MÆLKEKVALITET ■ Ordningen dækker aktiviteter i Dansk Kvægs afdeling for Veterinærforhold og Råvarekvalitet. Rådgivningen hos den enkelte landmand er brugerbetalt. For landmænd, der ikke er medlem af Mejeriforeningen er prisen for rådgivning oftest det dobbelte. KVALITETSBRISTORDNINGEN ■ Kvalitetsbristordningen er gældende for leverandører, der leverer mælk til mejerier, som er medlem af Mejeriforeningen. Ordningen gælder forhold, der forringer mælkens kvalitet. RENGØRING AF TANKBILER ■ Tankbilerne bliver efter gældende dansk praksis vasket på mejerierne efter afhentningsrunder og inden evt. transport til Tyskland. ■ Der er ingen krav om vask ved grænsen. Tyske biler opfordres dog til at vaske og desinfi cere ved grænsen, inden de kører ind i Danmark. ■ Der er, efter gældende regler, ingen kontakt mellem tyske og danske mælkebedrifter via tankvogne. ■ På sigt kan man dog forvente trafi k direkte fra tyske mejerier til danske mælkeproducenter. EGENKONTROL ■ Egenkontrol vedrørende mælkekvalitet og for hygiejne ved produktion af fødevarer og foder er EU-bestemmelser og derfor ens for det danske og tyske marked. GRÆNSEVÆRDIER ■ Der er ordninger, hvor branchen har fastsat frivillige, skærpede grænseværdier for bl.a. medicinrester og afl atoxiner. Tyskland følger som minimum EU’s grænseværdier (MRL-værdierne). Leverancer af mælk til Tyskland kan derfor åbne op for nye fodringsstrategier. Omstilling af fodring mv. vil dog vanskeliggøre skift mellem tyske og danske mejerier, og det er derfor mindre sandsynligt, at denne mulighed vil blive benyttet. / Karsten Aagaard, kaa@mejeri.dk Den sædvanlige prøveudtagning gælder også for mælk, der eksporteres. » MÆLK Afdæmpet mælkeproduktion Produktionen ligger en smule under kvoten. Sidste kvoteår endte som bekendt med en ganske alvorlig overskridelse af mælkekvoten på 28,5 mio. kg. Som omtalt i Dansk Kvæg Nyt nr. 8 var opbremsningen i produktionen mindre i de sidste måneder end det tidligere er set, når mælkekvoten har været på vej til overskridelse. Alligevel er produktionen justeret en smule ned i indeværende kvoteår, hvor den ugentlige produktion har ligget et par tusind ton under niveauet sidste år. Dermed minder kvoteudnyttelsen forelø- » KØD Markedet for dansk ungtyrekød presset af stigende polsk eksport. Eksporten af okse- og kalvekød fra Danmark har under ét vist en nedgang for første kvartal 2007 på godt 1 %. Bag tallet er først og fremmest et kraftigt fald på 22 % til det traditionelt største enkelmarked Italien, som har aftaget 3.073 ton svarende til godt en femtedel af den danske eksport. Italien er dermed traditionelt det vigtigste marked for ungtyre og kalvekød. Ikke kun for Danmark, men for mange lande i EU. Markedet her spiller derfor en stor rolle for udviklingen i EU, når det gælder kalve- og ungtyrekød. Andre lande har tilsvarende oplevet fald i første kvartal, hvilket gælder Tyskland (-13 %) og Spanien (-41 %). Til gengæld har andre lande øget eksporten til Italien, Frankrig (+4 %) og Holland (+9 %) og ikke mindst fra Polen (+20 %). Samlet er italienernes import fra EU dog faldet 2 %, hvilket først og fremmest Mælkeindvejning i tal År til dato: 01.04.07-29.07.07 Kvoteoverskridelse -3.161.506 kg Kvoteudnyttelse 99,79 % Kvoteoverskridelse 40 30 20 10 0 -10 -20 -30 Apr. Jul. Okt. 2006/2007 8,1 mio. kg 2007/2008 -3,2 mio. kg Kraftigt fald i eksporten til Italien og Rusland Jan. Apr. bigt mere om situationen for to år siden, hvor ingen mælkeproducenter skulle betale strafafgift. Dengang manglede man kun 3,2 mio.kg i at ramme kvoten 100 % svarende til en fj erdedel af én dags mælkeleverance. / Lars Winther skyldes større import fra Brasilien (+33 %), så italienernes samlede import faktisk steg 2 % i sammenligning med første kvartal i 2006. POLEN FORTSÆTTER altså den stigende tendens fra de senere år, og dækker nu omkring 10 % af italienernes import af okse- og kalvekød. Polakkerne har potentiale til at øge eksporten endnu mere og ikke kun til Italien, da de er i gang med at omlægge en del af den 700.000 stk. store levende eksport til produktion af kalve- og ungtyrekød. Rusland er en anden vigtig destination for især ungtyreforkød, og her er eksporten fra Danmark også faldet. En tendens som er generel for EU. Med nedgang på omtalte marked er afsendelserne til alternative destinationer som Spanien og Portugal øget. Der er også afsat større mængder ungtyre- og kalvekød på hjemmemarkedet i Danmark. Imidlertid har større pres på disse markeder medvirket til de kraftige prisfald for slagtekvæget i andet kvartal i år. / K.B. Lind Pedersen dansk kvæg nyt nr. 14/07 | 3
Page 1: nr. 14 » 10. august 2007 Prisløft

Dansk Kvæg Nyt nr. 14 - 2007

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?