Leder Nyt RN marts 2013

Nr. 1 April 2013 7. årgang 

MELLEM BRIKKER OG BOLD: 

JESPER HAR TO 

FULDTIDSJOB 

REGIONSHUSET 

PERSONALEMAGASINET ”INDSIGT & UDSYN” 

NYE CHEFER PÅ TVÆRS: 

De forløbsansvarlige viceklinikchefer skal bryde 

med sundhedsvæsnets gamle vaner og bane vej for 

mere effektive og sammenhængende patientforløb.

KENDER DU CLAUS KOFOED 

Han er født i Nakskov og bor i Beder 

– men han kommer fra Thisted! 

Mød regionens nye it-chef. 

4 

MINDFULNESS 

Fra fyldt sind til sindsfuld. I 2012 blev 

der fokuseret ekstra skarpt på trivsel 

ved Region Nordjylland – blandt andet 

gennem kurser i mindfulness. 

6-7 

X-FACTOR PÅ NORDJYSK 

Konkurrencer er blevet et populært 

værktøj for Regionen til at forvandle 

fagstof til noget, som både borgere 

og presse kan engagere sig i. 

8-9 

TÆT PÅ: 

Jesper Sudergaard har oplevet 

bump på vejen i sit arbejdsliv, 

men arbejder i dag både fuldtid i 

Regionen og i fritiden for AaB. 

12-13 

REGIONSHUSET APRIL 2013 

INDSIGT & UDSYN 

APRIL 2013 

Leder 3 

Kender du Claus Kofoed? 4 

Notitser 5 

Fra fyldt sind til sindsfuld 6-7 

X-Factor på nordjysk 8-9 

Opslagstavlen 10-11 

Tæt på: ”Lageret gav mig det løft, jeg havde brug for” 12-13 

Rundt i regionen: 

Nye chefer på tværs af det hele 14-15 

Korte kommandoveje og samme kaffebord 16 

Aktive patienter kommer hurtigt hjem 17 

Nyt for de fleste 18-19 

Bagsideklummen: Lad os alle rejse os 20

LEDER 

MINDFULNESS, FLID OG 

DYGTIGHED SKAL GÅ HÅND I HÅND 

Nærvær, mindfulness, stresshåndtering – kært barn har mange 

navne. Det er et faktum, at de mindfulness-kurser, regionen har 

udbudt, har været en meget stor succes både med hensyn til deltagerantal 

og med hensyn til deltagernes udbytte af kurserne. Det 

kan du bl.a. læse nærmere om i bladet. 

Man kan næsten filosofisk påstå, at det afdækker et behov for at 

lære, hvordan vi forholder os til tidsånden. Vi lever i et samfund med 

økonomisk krise, globalisering, konkurrence, hastig forandring og 

teknologiske kvantespring. Alt sammen ting der uafbrudt påvirker 

vores hverdag og udløser et behov for, at vi løbende indgår i en forandringsproces 

såvel i vores privatliv som i vores arbejdsliv. 

Det er imidlertid ikke kun en individuel opgave at håndtere hverdagen 

selvom stress formentlig både udløses af faktorer i arbejdsliv 

og privatliv. Derfor er det arbejde, der udføres af vores LEANorganisation, 

værd at nævne i denne sammenhæng. Det, man 

arbejder med her, er jo netop at gøre det klart i den enkelte funktion, 

hvad succeskriterierne er, og derefter at stille nogle redskaber 

til rådighed, der kan hjælpe med at få opfyldt kriterierne. 

INDSIGT & UDSYN – Magasin for Regionshuset 

Redaktion: 

Trine Østergaard Thomsen (redaktørvikar) 

og Koncern Kommunikation. 

Ansvarshavende: 

Regionsdirektør Per Christiansen 

Grafisk design: SHRPA Production 

Layout: PRinfo Aalborg 

Tryk: Vester Kopi 

Oplag: 850 

Forsidebillede: Line Bloch Klostergaard, Foto/AV 

En anden ting, vi meget aktivt arbejder med fra ledelsessiden, er 

porteføljestyring. Målet er her at skabe balance mellem de ressourcer, 

der anvendes til henholdsvis drift og udvikling, og inden for 

udviklingsdelen at sikre, at det er de rigtige ting, vi har i gang, og 

at der er de ressourcer, der skal til, for at de kan lykkes. Vi har nok 

været for tilbøjelige til at sætte ting i gang og først bagefter fundet 

ud af, at ressourcerne ikke helt har været til stede. 

Det er et livsvilkår i dag, at en organisation ikke kan overleve 

uden fornyelse og innovation. Selv nogle af verdens mest innovative 

virksomheder har måttet sande dette. Livscyklus for produkter, 

strategier og organisationer bliver kortere og kortere, derfor er 

det vigtigt, at vi til stadighed lærer at være i orkanens øje. Vi har 

brug for redskaber som mindfulness-kurserne, men kurserne gør 

det ikke alene. Vi må huske på, at uden flid og dygtighed klarer 

vi det ikke. 

Per Christiansen 

Foto: Louise Aamann, Foto/AV 

Bladet findes elektronisk på Regionens intranet, 

www.personalenet.rn.dk, og på Regionens 

hjemmeside, www.rn.dk. 

Ris, ros eller idéer til bladet lægges i 

postkassen ved receptionen eller mailes 

til redaktør tina.dessau@rn.dk. 

541 687 

Svanemærket tryksag 

REGIONSHUSET APRIL 2013

4 


Portræt 

KENDER DU CLAUS KOFOED? 

Han er født i Nakskov og bor i Beder – men han kommer fra Thisted! 

Mød regionens nye it-chef. 

Af Sofie Dybro Christensen, 

Koncern Kommunikation 

Foto: Line Bloch Klostergaard, Foto/AV 

Claus Wegener Kofoed krydser regionsgrænsen 

hver dag, når han kører på arbejde 

i sin nyindkøbte Hyundai i30 stationcar. 

Diesel, selvfølgelig. Hvor fornuftig 

kan man lige være, bemærker Claus. Men 

selvom Claus bor i Midtjylland og er født 

på Lolland, er det ikke fremmed for ham 

at slå sine folder i Nordjylland. Claus har 

nemlig tilbragt teenageårene i Thisted og 

er student fra byens gymnasium, og dermed 

var tilknytningen til det nordjyske 

grundlagt: 

- Når jeg tænker på, hvor jeg kommer fra, 

så er det Thisted, konstaterer Claus, som 

senere flyttede til Aarhus for at studere. 

Forbindelsen til Nordjylland har han dog 

holdt ved lige, ikke mindst gennem sin 

kone Karen, som kommer fra Bindslev. 

Hjertet ligger i Tversted 

Claus og Karen har et sommerhus i Tversted, 

som har været i familien i snart 30 

FRA EKSPERTSPROG 

TIL KLINIKSPROG 

- Min ambition er at gøre it-forståelsen 

mindre indspist. Det betyder, 

at når Koncern IT kommunikerer 

udadtil, skal vi tale kliniksprog frem 

for ekspertsprog. Det nytter ikke, at 

vi taler om ”journalføring del 2”. 

I stedet skal vi fortælle, at lægerne får 

mulighed for at føre journal og danne 

epi-kriser direkte i EPJ. Vi skal kommunikere 

nytteværdien. Nørderiet 

lader vi blive i IT-Huset. 


år. Familien holder meget af huset, som er 

børnenes andet hjem. 

På spørgsmålet om han har en særlig last, 

svarer Claus da også prompte: 

- Sommerhuset! Sommerhuset og naturen. 

Når jeg ikke oplever det jævnligt, savner 

jeg det. 

Claus, Karen og deres tre store børn tilbringer 

meget tid sammen i Tversted. De 

nyder skoven, stranden, vidderne og cykler 

lange ture til Skagen og Hirtshals. 

- Vi prøver på at være aktive, og så holder 

vi vægten ved lige henne ved det blå ishus 

bagefter, smiler Claus med slet skjult hentydning 

til, at livsnyderi og aktivitet går 

hånd i hånd. 

Det nære 

Når Claus kører fra IT-Huset mod hjemmet 

i Beder, bruger han køreturen på at lade 

arbejdsdagen falde på plads. Så når han er 

hjemme, er han rigtig hjemme. Så har han 

tid til være i ”det nære” og nyde huset, haven 

og børnene. Nok har Claus stor interesse for 

historie, men det er interessen for det nære, 

han dyrker, og det har høj prioritet at være 

taxachauffør for sønnen Peter, når han skal 

til basketball eller ud og spille med sit band. 

CLAUS WEGENER 

KOFOED – EN MAND 

I P1-ALDEREN 

IT-chef i Region Nordjylland 

55 år 

Dyrker bjergvandring i Østrig og 

langrend i Norge 

Har været på ungdomslandsholdet 

i volleyball 

Skal suge viden til sig på Åbent 

Universitet, når han engang går 

på pension 

Claus’ specialeafhandling i 

historie blev udgivet som bog. 

Nu, godt 25 år senere, er ”Bomber 

over Danmark” blevet genudgivet 

i en revideret udgave.

HVILKE OPGAVER ER DER SÆRLIGT FOKUS PÅ I AFDELINGERNE LIGE NU? 

Regional Udvikling har fokus på et samarbejde med Transportministeriet 

om ”samtænkning” af jernbanedriften. Målet er at 

kunne indgå en aftale inden for de nærmeste måneder, som overflytter 

finansiering og planlægningskompetence til det nordjyske, 

så vi i højere grad selv kan udbygge og koordinere den kørsel, der 

levers af Nordjyske Jernbaner, med den kørsel der leveres af DSB. 

Koncern HR er involveret i at implementere den nye ledelsesstruktur. 

Aflønningen af de nye klinikledelser er på plads, og der arbejdes 

med netværk for de nye ledelser. Herunder arbejdes der med 

seminarer vedrørende opstart af de nye klinikker og forhandlinger 

om ny MED-aftale, der skal passe til den nye struktur og kultur. 

Koncern Kommunikation har i den seneste tid været travlt optaget 

af webprojekt, en række pressesager, navngivning af nye klinikker 

samt støtte til vigtige projekter så som akutmodtagelser og ny 

ledelsesmæssig organisering. 

Koncern IT forbereder ny funktion i patientjournalen, så sygeplejersker 

og læger selv kan journalføre. Desuden arbejdes der på at 

rulle NemSms ud til de borgere, som ønsker en reminder på aftalen 

med sygehuset. Den nye telefoniplatform rulles fortsat ud, så vi 

kan sikre sammenhæng mellem sygehuse og administration. 

Projektafdelingen, Nyt Aalborg Universitetshospital er i fuld 

gang med at definere regionens ønsker og krav til det nye byggeri, 

og de første møder i arbejdsgrupperne med medarbejdere og ledere 

fra Aalborg Universitetshospital er afholdt. 

FEEEEEST! 

Har du husket at sætte kryds i kalenderen 

den 17. maj? Ellers så gør det nu! For der 

fester personalet fra Regionshuset og IThuset 

- og det går man ikke glip af! 


Notitser 

Sundhed og Sammenhæng sender spørgeskema ud til 35.700 

borgere i forbindelse med undersøgelsen ”Hvordan har du det?” 

med fokus på trivsel, sundhed og sygdom. Desuden arbejdes med 

ny regional sundhedskoordinatorfunktion jævnfør reformen af 

fleksjob/førtidspension. 

Primær Sundhed har fokus på overenskomstforhandlingerne for 

almen praksis, rekruttering af læger samt på byggeriet af de fire 

lægehuse i Hurup, Jammerbugt, Brønderslev og Sæby. Derudover 

bliver der arbejdet på det nye sygesikringssystem samt med controlling 

på praksisområdet. 

Sundhed – Plan og Kvalitet forbereder udredningsretten i en regional 

task force, og der arbejdes med forberedelserne til version 2 

af Den Danske Kvalitetsmodel. Derudover opstartes arbejdet med 

en regional kræfthandlingsplan. SPK er desuden med til at forberede 

premieren på de tre fælles akutmodtagelser. 

Koncern Økonomi lægger i øjeblikket de sidste hænder på regnskabet. 

Endvidere er der fokus på budgetlægningsprocessen for 2014, ligesom 

en ny henteordning af blodprøver hos de praktiserende læger 

er ved at blive igangsat. Endelig er en ny indkøbs- og udbudspolitik 

godkendt og godt i gang med at blive implementeret. 

Regionssekretariatet arbejder på oplæg om den politiske organisering 

i regionsrådet efter nyvalget i efteråret. Der skal tages stilling 

til, om der skal være stående udvalg i stedet for de nuværende 

rådgivende udvalg med større beslutningskompetence. Første 

drøftelse finder sted på regionsrådets temadag den 24. april. 

5 


6 


Mindfulness 

Mindfulness-kurset har bl.a. hjulpet deltagerne til at blive mere bevidste om deres vejrtrækning. Forrest: Martin Korsbakke Troelsen. 

I midten: Karen Melchior og Jacob Lind. Bagerst: Irene Gjerløv og Iben Rosbak. 

FORMÅL MED MINDFULNESS 

Travlhed er kommet for at blive, men du lærer at trives 

bedre i det med mindfulness. Primært fordi du bliver bedre 

til at lukke af for ting, der ikke er relevante i nuet. 

Du bliver bedre til at løse dine opgaver, og du laver færre 

fejl, fordi du går fokuseret til værks. Der er ikke så meget 

tankeflimmer på skærmen. 

Du bliver bedre til at planlægge og afvikle dine opgaver, så 

du ikke løber rundt og slukker ildebrande dagen lang. Du 

lærer at værdiafklare dine tanker og handlinger. 

Relationerne til andre styrkes, fordi du bliver mere bevidst om, 

hvad der henholdsvis er deres, vores og mine følelser og ansvar. 

Du får redskaber til at sætte en pause ind mellem impuls og 

reaktion. På den måde stopper du også dig selv i at sprede 

dårlig energi og negative fortællinger rundt om dig. 

Kilde: Kursusholdere Merete Lindholmer og Anne Mølholm 


DAGLIG DOSIS MINDFULNESS 

Lav en rutine ud af at trække vejret meget bevidst, mens din 

computer åbner. Mærk dit eget åndedræt gennem kroppen. 

Brug SOAS-modellen, der står for: Stop op, Observer tanken/følelsen, 

Accepter, den er der, Svar bevidst eller giv slip 

på tanken. Hvis du eksempelvis bliver vred over en mail, så 

accepter følelsen, men vent med at svare, til du er i stand til 

at agere konstruktivt. 

Tøm hovedet og mærk kun dine fodsåler, mens du går hen 

til printeren. 

Fokuser 100 procent på dråberne, der falder på din krop, 

under morgenbadet. 

Visualiser, du sidder i et akvarium. Alle dine tanker er 

fiskene, der svømmer roligt forbi. Du konstaterer, de er der, 

men du forholder dig ikke til dem. 

Kilde: Kursusholdere Merete Lindholmer og Anne Mølholm

FRA FYLDT SIND 

TIL SINDSFULD 

I 2012 blev der fokuseret ekstra skarpt på trivsel i 

Region Nordjylland. – blandt andet gennem kurser i mindfulness. 

Foto og tekst: Mette Goddiksen, 

freelancejournalist 

- Det er den bedste rosin, jeg nogensinde 

har smagt! 

Ordene er Irene Gjerløvs, og der er tale om 

en ganske almindelig, mørkebrun rosin. 

I efteråret var hun sammen med 17 andre 

medarbejdere fra Koncern IT på kurset 

”Trivsel i travlheden – træn mindfulness”. 

De seks kursusgange handlede i store træk 

om at blive bedre til at prioritere og styre 

sine tanker og dermed nemmere etablere 

fokuseret handlekraft i travle situationer. 

Fem af deltagerne er samlet for at fortælle, 

hvad de fik ud af det. 

Og nogle af opgaverne på kurset mindes med 

brede smil. Eksempelvis den med at sanse en 

rosin meget fokuseret. Ikke bare rutinemæssigt 

putte den på morgen-grynene og så ellers 

skynde sig at spise, mens man tænker på 

dagens arbejdsopgaver, om børnene har fået 

pakket gymnastiktasker, og hvad man i øvrigt 

skal have til aftensmad. 

Nej, rosinen skulle nærstuderes, nulres og 

til sidst spises. 

- Det var lidt grænseoverskridende at spise 

sådan en rosin, der var helt blød, varm og 

fyldt med fingerfims, fortæller Iben Rosbak, 

der lige som de andre skulle vænne sig 

til den nye måde at være i verden på. 

IT-supporter Martin Korsbakke Troelsen 

mødte også op med sund skepsis. 

- Det var ikke det, jeg først forventede… 

Måske syntes jeg, at det var sådan lidt hippieagtigt 

og halvpædagogisk… 

Træstamme i strømpesokker 

Kursisterne griner lidt forlegent ved tanken 

om første gang, de blev præsenteret for Tai 

Chi, som er en form for kropsliggørelse af 

mindfulness. I starten var de meget selvbevidste 

og generte over at skulle stå sammen 

og lave forskellige øvelser i strømpesokker. 

For eksempel stod de med bøjede knæ og 

flad fod, mens de omfavnede et fiktivt træ 

og forestillede sig, de slog rødder. 

- I starten syntes jeg, det var noget humanistpladder. 

Men da jeg først kom ud over 

blufærdigheden, så blev det rigtig godt. Og 

så kunne hvem som helst stå uden for vinduet 

og kigge ind, fortæller Jacob Lind. 

Kursisterne lærte at blive bevidste om deres 

vejrtrækning – bruge den til at sætte en 

pause ind mellem impuls og reaktion. Det 

bruger de alle fem ofte i dagligdagen, når de 

trænger til at stoppe op og genoprette den 

indre balance midt i travlheden. I starten 

lærte de at trække vejret dybt, akkompagneret 

af store armbevægelser. Nu er øvelsen 

så integreret, at den kan laves mere diskret 

for eksempel i køen i Netto – eller danne en 

form for helle i løbet af en arbejdsdag. 

- Så virker man heller ikke så mærkelig, 

griner Iben Rosbak. 

Hun er blevet rigtig god til at stoppe op, 

når hun er stresset og irriteret og lige – ja – 

trække vejret. 

Stor gevinst 

Alle fem IT-medarbejdere melder, at de 

har haft gevinst ud af at deltage på kurset, 

hvor der også undervises i at gøre relationer 

til kolleger bedre. 

- Jeg er blevet bedre til at anerkende, at 

jeg ikke altid kan lave om på tingenes til- 


Mindfulness 

stand, men kun på, hvordan jeg selv reagerer. 

Jeg er blevet bedre til at fokusere og 

blive hos mig selv i stedet for at løbe med 

på de andres følelser, fortæller Irene Gjerløv, 

og Jacob Lind supplerer: 

- Jeg er blevet bedre til at sætte mig i de andres 

sted og se, at hvad, der er super vigtigt 

for mig, ikke nødvendigvis er det for de andre. 

Jeg kigger på perspektivet i stedet for 

bare at få det sådan ”grrr – kan de da ikke 

bare få opgaven af sted!” 

Karen Melchior nikker og fortæller: 

- Det er noget med at blive bevidst om sine 

valg og være til stede og nærværende, hvor 

man er. Jeg kan stadig godt finde på at 

tjekke min mail derhjemme, men jeg planlægger 

det i højere grad. Er bevidst om, at 

det er dét, jeg gør. 

- Og så er det noget med at acceptere, at 

ting tager tid – og det altså ikke går hurtigere, 

fordi man føler sig stresset. Så er det 

også vigtigt ikke at bekymre sig over de andres 

opgaver og lære at give slip. Så er man 

også mere nærværende, når man kommer 

hjem til familien, fortæller Martin Korsbakke 

Troelsen. 

Hvis du har spørgsmål til indholdet 

af kurserne, kontakt Anne Mølholm, 

udviklingskonsulent i Koncern HR 

-Ledelse og kompetenceudvikling, 

tlf: 22 49 18 99 / 

anne.moelholm@rn.dk 

Hvis du har spørgsmål til tilmelding, 

kontakt Mia Nørby, 

tlf: 29 62 93 94 / m.noerby@rn.dk 

7 


8 


Regionale konkurrencer 

X FACTOR PÅ NORDJYSK 

Konkurrencer er blevet et populært værktøj for regionen til at forvandle 

fagstof til noget, som både borgere og presse kan engagere sig i. 

Af Charlotte Damborg, Regional Udvikling 

Foto: Anne Marie Heide Hviid, Charlotte Damborg, 

Lars Horn (Baghuset) og KRUSEENGELUND 

Foto: KRUSEENGELUND 

De rå betonsøjler er lyst op af neon-lilla lys. 

Konfettien hænger klar til at kaste glans 

over vinderen, mens publikum bliver instrueret 

i at klappe før det store liveshow. 

Liveshow, finale, seerstemmer, dommere. 

Det lugter af X Factor, men produceren er 

Region Nordjylland, stedet er Nordkraft, 

og deltagerne er 160 erhvervsledere, borgmestre 

og regionsrådspolitikere. 

- Vi ved godt, at innovation er hundesvært, 

men det behøver ikke at være så støvet, forklarer 

regionsrådsformand Ulla Astman 

til tv-kameraerne. 

Denne aften skal der hverken danses, synges 

eller bages, men den mest innovative 

nordjyske virksomhed skal kåres - mest 

for sjov, men også for alvor. Her udløser 

det klapsalver, at der er skabt 120 arbejdspladser 

i Frederikshavn. 

Men på ægte nordjysk maner er det også 

en lille smule underspillet; sloganet for 

vindervirksomheden er: ”Ka’ du stav’ det, 


Foto: Lars Horn, Baghuset 

ka’ vi lav’ det”, og direktøren 

har fejret nomineringen 

med pølser og øl til medarbejderne. 

Spalteplads og selvtillid 

Stort anlagte konkurrencer er blevet et populært 

værktøj til at fange opmærksomheden 

lige fra folkeskoleelev til erhvervsleder 

og medier. Innovationskampagnen ”Tag 

Fat” har kørt over 12 torsdage i TV2/Nord 

med nomineringer af virksomheder i alle 

kommuner og kulminerer denne aften i et 

liveshow i Nordkraft. 

- Vi kunne have lavet en traditionel kampagne, 

men konkurrenceformen er en god 

måde at få budskabet bredt ud for færre 

penge, og hvad er mere motiverende end 

en konkurrence, fortæller udviklingskonsulent 

Tommy Henriksen fra Kontoret for 

Erhverv, Kompetence og Teknologi. 

Selv om medarbejderne bag kampagnen 

har ladet sig inspirere lidt af programmer 

som DR’s Væxtfaktor, så er der også klare 

forskelle. 

- Vi hænger ikke nogen ud som dårlige. 

Vindere, dommere og følelser er vigtige for 

medierne, så det er med. Men vi vil gerne 

sige: ”Du er god. Du er også god”. Det skal 

være motiverende for alle, der er med, siger 

Tommy Henriksen. 

Den holdning deler BrainsBusiness, der 

organiserer det nordjyske it-erhverv, og 

som netop for tredje gang har kåret årets 

nordjyske it-virksomhed eller –person. 

- Vi vil gerne vise, at vi har et stærkt it-miljø 

heroppe, og vi promoverer alle seks nominerede, 

fortæller udviklingskonsulent 

Thomas Kampmann, som repræsenterer 

Region Nordjylland i BrainsBusiness samarbejdet, 

og fortsætter: 

- Det virker rent kommunikationsmæssigt 

at lave en award. Vi får omtale til en værdi, 

der langt overgår investeringen. Men den 

største overraskelse er nok, hvor meget det 

betyder for vores selvforståelse at samle 

300 mennesker for at fejre, hvad vi kan 

heroppe. 

Præmien betyder ikke alverden, men det 

gør selve æren, og den bliver også brugt 

som løftestang i vindernes markedsføring.

Professionalisme og fokus 

Det er ikke kun erhvervslivet, der skal være 

gode til at være opfindsomme. Også i forhold 

til fremtidens medarbejdere har Region 

Nordjylland haft held med at bruge 

konkurrenceformen til at få budskabet 

igennem. 

Kontoret for Uddannelse, Kultur og Oplevelser 

kører for anden gang innovationskonkurrencen 

Nordjyske Nyskabere, hvor 

200 elever fra de nordjyske ungdomsuddannelser 

arbejder kreativt og innovativt 

med at udvikle den bedste idé: 

- Konkurrence er et lidt mere ”gakket” 

redskab end almindelig undervisning, og 

formen motiverer ”se-mig”-generationen. 

De høje krav og de eksterne dommere får 

de unge til at arbejde ekstremt seriøst med 

deres idé, fortæller uddannelseskonsulent 

Louise Wagner. 

Erfaringen er, at deltagerne 

kan lide at fortælle 

deres venner og 

familie om konkurrencen, 

men de unges engagement 

kommer ikke 

af sig selv. Indholdet og 

rammerne skal være i orden, 

og det kræver mange 

mandetimer til planlægning 

og kommunikation. 

- Konkurrencen skal afholdes 

professionelt, så 

Foto: KRUSEENGELUND 

Foto: Anne Marie Heide Hviid 

de unge føler sig taget alvorligt. 

Det må aldrig blive 

konkurrence for konkurrencens 

skyld, forklarer 

Louise Wagner. 

Og det er en generel erfaring 

blandt dem, som bruger konkurrence 

som redskab til at 

nå faglige mål; resultaterne 

kommer ikke af sig selv, hverken 

i forhold til deltagerne eller 

medierne. 

- Det er et kæmpestort arbejde, 

uanset hvordan man 

gør det. Man skal have gjort 

sit hjemmearbejde, og man skal hele tiden 

holde sig sit mål for øje – budskabet må 

ikke drukne i konkurrenceformen, siger 

Tommy Henriksen. 

Foto: Charlotte Damborg 


Regionale konkurrencer 

KONKURRENCER ”PÅ 

NORDJYSK” 

Nordjyske Nyskabere – 200 

elever fra de nordjyske ungdomsuddannelser 

konkurrerer om 

at opfinde nye produkter eller 

services (2012 og 2013) 

www.nordjyskenyskabere.dk 

Tag Fat – virksomheder i alle nordjyske 

kommuner kappes om at 

blive den mest innovative nordjyske 

virksomhed (2012) 

www.tag-fat.dk 

BrainsBusiness Award – det 

nordjyske it-erhverv kårer årets itvirksomhed 

eller – person (2010-) 

www.brainsbusiness.dk 

Den Nordjyske Madkasse – 

Nordjyske folkeskoleklasser 

dyster om at lave den mest sunde 

og lækre madpakke med brug af 

nordjyske råvarer (2011 og 2012) 

www.foodcollege.dk/dennordjyskemadkasse 

Nordjylland på Spil – 800 nordjyske 

elever fra de gymnasiale 

uddannelser konkurrerer om de 

bedste ideer til Nordjyllands udvikling 

(2011) 

www.nordjyllandpaaspil.dk 

9 


OPSLAGSTAVLEN 

Påsketraditioner: 

Gækkebreve blev i 1600-tallet kaldt bindebreve, og var ligesom i 

dag fyldt med uløselige gåder. I slutningen af 1700-tallet opstod 

gækkebreve med rim og remser, som vi kender dem i dag. 

Påskeæg blev populære efter 2. Verdenskrig, og i dag gives de 

chokoladeholdige og sukkersøde æg til børn, barnlige sjæle og i 

forbindelse med gækkebreve. 

Påskeharen kom til Danmark i 1900-tallet, og oprindeligt kom 

den med æg til artige børn. I dag gemmer haren æg, som børnene 

skal finde. 

Påskebryggen blev første gang produceret i Danmark i 1890’erne, 

men allerede inden bryggede man stærke øl til højtiderne. Mange 

bryggerier har i dag en påskebryg. 

Rammer uden kunst 

I april vil forhallen i Regionshuset være 

præget af tomme rammer. En måned 

uden kunst er kunstforeningens måde at 

vise, hvordan forhallen ville se ud, uden 

den. Læs mere om kunstforeningen på 

PersonaleNet. 

Normalt er eksempelvis kunstmalerier 

i ramme, men i april 

vil der i stedet være rammer 

uden kunst. 

Foto: Klaus Anton Lundgaard 

Konkurrence 

Aktiviteter med æg: 

Påsken er præget af æg, og vi har samlet idéer til 

sjove aktiviteter. 

Puste æg: Æggene sprittes for at undgå salmonella. 

Derefter prikkes et lille hul i begge ender, 

og nu kan blommen og hviden pustes ud. Æggene 

kan herefter dekoreres med farver. 

Trille med æg: De hårdkogte æg trilles efter tur 

ned ad en bakke eller skråning, og det kan enten 

gælde om at komme længst med sit æg eller 

ramme de andres æg 

Væddeløb: Deltagerne tilbagelægger en strækning 

med et hårdkogt æg på en ske uden at 

tabe ægget. Legen kan udvides ved at gå baglæns, 

hoppe eller dreje rundt. 

Har du tjek på påsken i Danmark? 

Gæt med og deltag i konkurrencen 

om fire biografbilletter og tilhørende 

guf. Aflevér dit bud i postkassen ved Regionshusets 

reception eller send det til tina.dessau@rn.dk senest 

torsdag den 18. april 2013. Vinderen offentliggøres på 

PersonaleNet fredag den 19. april 2013. 

1. Hvor stort er madspildet i Danmark over påsken? 

a. 1,2 mia 

b. 1,4 mia 

c. 1,6 mia 

2. Hvor mange danskere (ca.) rejste i 2011 over 

Storebælt i påskedagene? 

a. 110.000 

b. 150.000 

c. 180.000 

3. Hvor langt triller et Anthon Bergs Fuglepåskeæg på 

produktionsbåndet? 

a. 200 m 

b. 2 km 

c. 20 km

Vittighed 

Hvorfor er det farligt 

at gå en tur om foråret? 

Fordi træerne 

skyder, solen stikker, 

blomsterne er vilde og 

lærken slår. 

Tip 

Så er det tid til at gøre have- 

og strandmøbler klar til forår 

og sommer. 

Åbent værksted 

Døjer du med smerter i muskler 

og led, så er det måske noget 

for dig at deltage i det åbne 

værksted med ”Krop og Job”. Her 

kan du få tips til konkrete 

øvelser og meget andet. Der afholdes 

åbent værksted i 

Regionshuset: 

Torsdag den 21. marts kl. 11-12 

Torsdag den 25. april kl. 11-12 

Torsdag den 30. maj kl. 11-12 

Torsdag den 27. juni kl. 11-12 

Hvorfor ikke tage en tur i Aalborg Zoo nu 

hvor foråret er ved at være over Danmark? 

Personaleforeningen sponsorerer aga-tudsen 

og agutien (en gnaver) og som et led i dette 

sælger de billetter til 105 kr. stykket. 

Rengøring af møbler: 

De fleste danskere husker sommertiden, fordi det er tid til at 

finde havemøblerne frem. Her giver rengøringsekspert Louise 

Grønhøj fra Basic Clean dig et par tips til, hvordan du gør 

møblerne forårsklare. 

- Plastik-, laminat- og aluminiumhavemøbler er nemme at 

rengøre. Anvend blot en opløsning af universalrengøringsmiddel 

og en blød børste, som ikke ridser. 

- Træ-havemøbler skal rengøres jævnligt, da materialet tager 

skade af snavs, vind og vejr. Rengør i en opløsning af universalrengøringsmiddel 

og vand med en blød børste. Bliver træet 

mørkt i farven, er det typisk tegn på svampeangreb og mug. 

I så fald bør du anvende et rengøringsmiddel med desinficerende 

effekt og følge produktanvisningen og virketiden nøje. 

- Teaktræs-havemøbler indeholder naturlige olier og kan derfor 

med lidt vedligeholdelse holde sig flot længe uden at tage 

skade af vejret. Bliver træet beskidt, kan det rengøres med 

universalrengøringsmiddel. En ekstra gang olie vil pifte farven 

i møblet op. 

Et par generelle råd – husk at omhu er besværet værd! 

- Anvend en blød børste, der ikke ridser 

- Skyl altid sæberester af havemøblerne efter rengøringen 

- Aftør altid de rengjorte havemøbler med en tør og ren klud 

Få flere rengøringstip på www.basicclean.dk

12 


Tæt på 

”LAGERET GAV MIG DET LØFT, 

JEG HAVDE BRUG FOR” 

Jesper Sudergaard har oplevet bump på vejen 

i sit arbejdsliv, men arbejder i dag både 

fuldtid i Regionen og i fritiden for AaB. 

Af Thomas Chemnitz, 

Koncern Kommunikation 

Jesper Sudergaard, 37 år, er depotassistent 

og lægger varer på plads på Sygehus Nord. 

Selvom vejen dertil har været lettere bumpet, 

mærkes det ikke på ham. Han arbejder fuld 

tid i regionen, og i fritiden er der også plads 

til, hvad der svarer til et fuldtidsarbejde. 

- Jeg opfatter mig som håndværker i regionen, 

og jeg kommer ud og skal udføre det, 

der er bestilt. Det er en service, og når de betaler 

for en service, så skal det være i orden. 

Sådan gælder det for hele lageret, siger Jesper 

Sudergaard. 

Der er stolthed i stemmen, og det dækker 

ikke kun over Jesper Sudergaards egen indsats. 

Det peger ind i hele den tilgang, som 

Centrallageret har, mener han. 

- Vi pakker og leverer til alle sygehusene 

og praktiserende læger og har 2.600 varenumre 

og et par tusinde skaffevarer, for 

tæller Jesper Sudergaard. 

Centrallageret håndterer alle varer – undtagen 

medicin - lige fra rengøringsmaterialer, 

toiletartikler, kitler og operationsudstyr 

såsom skalpeller, sprøjter og kanyler. 

- Vi var en del af konflikten i 2008 og blev 

pludselig meget synlige og fik en endnu 

større betydning. Vi blev kimet ned, for 

folk ville have toiletpapir og kaffe, selv om 

intet af det var livsnødvendigt. 

Centrallageret er en del af Indkøbskontoret, 

som hører til Koncern Økonomi. Centrallageret 

ligger på Fåborgvej og har 42 

ansatte, hvoraf 10 arbejder med at levere varer 

til Sygehus Syd og to til Sygehus Nord. 

Jesper Sudergaard arbejder mest på Nord. 


Mors fødselsdag eller AaB 

Balancen mellem arbejdsliv og fritidsliv er 

ikke så skarpt skåret hos Jesper Sudergaard. 

Han arbejder også hos AaB Fodbold som 

træner og holdleder. Som træner, tager han 

sig af U13 drenge, og desuden er han assisterende 

holdleder for AaBs superligahold. 

- Det er mere en livsstil, selvom jeg får honorar 

for det. Jeg har altid været glad for 

fodbold og stresser af ved at være der. 

Jesper Sudergaard tager hver dag direkte 

fra arbejde og ud til AaB, og han kommer 

først hjem midt på aftenen. 

- Jeg tænker ikke over, at jeg lægger så 

mange timer i det. Det er dejligt, at jeg kan 

være med til at flytte de unge mennesker i 

den rigtige retning, siger Jesper Sudergaard. 

Hans familie har hans prioritering af fodbold, 

selvom der ind i mellem må træffes 

nogle svære valg: 

- Det sværeste er, hvis man skuffer ved 

ikke at møde op til familiefester. Min mor 

fyldte 60 år, og festen blev holdt i Malaga, 

men jeg deltog ikke, selvom AaBs træningslejr 

var næsten i samme område. Sådan 

er det, konstaterer Jesper Sudergaard. 

Bump på vejen 

Jesper Sudergaard er ufaglært, og med 10. 

klasse i rygsækken begyndte han på et lager 

i Grønlandshavnen. Siden arbejdede 

han med bil-klargøring, hvilket betød polering 

og hårdt fysisk arbejde. 

- Jeg fik dårlig ryg af arbejdet og blev sygemeldt. 

Jeg var syg i to år og kunne undervejs 

ikke se lyset for enden af tunnelen. Jeg vidste 

ikke, hvad jeg kunne holde til og ikke holde 

til. Jeg følte mig på den ene side syg og så alligevel 

ikke. Det satte nogle begrænsninger. 

- Derfor vidste jeg heller ikke, om nogen 

ville ansætte mig, og det var en hård periode, 

for det var svært at se det positive. 

Lyset for enden af tunnelen kom på flere 

fronter. AaB og Region Nordjylland blev 

løsningen. Først jobtræning i AaB, og siden 

ferieafløser på Centrallageret. 

- Jeg kunne langt om længe se en ende på 

det helvede, det var at være sygemeldt. På 

lageret gjorde jeg et fint indtryk og fik lejlighed 

til at blive fastansat. Det gav mig 

det løft, jeg havde brug for. 

Kompetencer og kærlighed 

Næste step er, at Jesper Sudergaard gerne 

vil have en lager- og logistikuddannelse. 

- Der er skåret ned på kurserne i øjeblikket 

på grund af økonomien. Men jeg håber, at 

jeg på et tidspunkt får lov at tage et kursus 

i lager og logistik. Jeg kan mærke på mine 

kollegaer, der har taget kurset, at det giver 

mere kendskab til opbygning af varelager, 

og hvordan man håndterer fx sterilvarer, 

siger han. 

Ud over en uddannelse er der plads til en 

kvinde i Jesper Sudergaards liv: 

- Det ville være dejligt – og så ville det være 

fint, hvis hun også havde nogle store interesser, 

som fyldte i hendes liv. Men, finder 

man den rette, så giver man måske også afkald 

på noget af det, man går og laver, siger 

han med klar henvisning til sin interesse 

for fodbold. 

OM JESPER SUDERGAARD 

37 ÅR 

Født og opvokset i Blendstrup 

og flyttede til Storvorde med sin 

mor som 11-årig 

Single og ingen børn 

Ansat på Centrallageret siden 

2005 

Træner og holdleder for AaB 

Fodbold

Som et ekstra fuldtidsjob er depotassistent Jesper Sudergaard træner og holdleder i Aab Fodbold – for både unge og professionelle. 


Tæt på 

13 


14 

IndsIgt & Udsyn 

Rundt i regionen 

Nye chefeR på tvæRs 

21 nye ”forløbsansvarlige 

viceklinikchefer” skal bryde 

med sundhedsvæsnets 

gamle vaner og bane vej for 

mere effektive og sammenhængende 

patientforløb. 

det handler om at få de 

nordjyske patienter så let 

gennem systemet som muligt. 

Af Hanne Mølby Henriksen 

Foto: Nicky Bonne 


De er hyret til at binde Region Nordjyllands 

nye klinikker sammen på tværs. De 

skal glemme alt om vaner, plejer og tidligere 

tiders søjleopdelte sygehusvæsen og 

i stedet tage udgangspunkt i patienterne. 

Og kun patienterne. 

Elisabeth Birnbaum fra Klinik Hjerte- 

Lunge ved Aalborg Universitetshospital og 

Pia Hæstrup fra Klinik Medicin på Sygehus 

Vendsyssel har ligesom 19 andre fået 

titel af ”forløbsansvarlig viceklinikchef” 

– en ny stilling i det nordjyske sundhedssystem, 

der er oprettet for at få patienterne 

så hurtigt og effektivt igennem systemet 

som muligt. 

Vi har mødt de to og spurgt dem, hvad de 

selv tænker om den opgave, de står over for. 

Pia Hæstrup: Jeg tænker, at det er en udfordrende 

stilling, som vi selv skal være 

med til at bygge op. Regionen sender et 

klart signal om, at det enkelte patientforløb 

skal opkvalificeres, men de nærmere 

forventninger til os fra organisationens 

side er ikke skitseret på forhånd. På den 

måde må vi acceptere, at vi asfalterer vejen, 

mens vi kører. 

Elisabeth Birnbaum: Jeg tænker ikke, at 

jeg skal gå ind i et konkret patientforløb 

og gøre noget, men fange de generelle tendenser, 

hvor der er noget, vi kan gøre bedre 

for vores patienter. Det kan være internt i 

klinikken eller på tværs i sygehuset eller 

mellem sygehusene. Det kan også være i 

samarbejde med primærsektoren. Både vi 

og vores omgivelser er undersøgende i forhold 

til vores terræn lige nu. Vi skal selv ud 

og forme stillingen som forløbschef. 

Hvordan kommer patienterne 

til at mærke, at I findes? 

Pia Hæstrup: Patienterne skulle gerne 

kunne mærke en øget kvalitet. De skulle 

gerne få oplevelsen af et helt forløb. Fra 

de bliver visiteret til indlæggelse, og til de 

er hjemme igen, kan der være en del overgange, 

og der skulle de gerne kunne mærke, 

at personalet hele vejen rundt ved, hvem de 

er, hvorfor de kommer, og hvad der skal ske. 

Elisabeth Birnbaum: Man kan godt komme 

af med stafetten i et stafetløb, men der skal 

også gribes og tages godt imod, så patienten 

ikke oplever at skulle starte på ny. Der 

skal være lagt en plan, og patienten skal 

kende planen. Vi håber også på at effektivisere 

nogle arbejdsgange og minimere nogle 

ventetider. Det lyder sådan lidt fabriksagtigt, 

men det handler om at gøre systemet 

mere enkelt og smidigt. 

Det virker ret oplagt. 

Gjorde man ikke den slags før? 

Elisabeth Birnbaum: I nogen grad, jo. Vi 

har alle været med til at arbejde i teams, 

men det her giver jo anledning til at tænke 

ud over det hierarkiske, søjleopdelte sygehusvæsen. 

Kan man ikke sige det sådan? 

Pia Hæstrup: Jo. Det er vigtigt, at vi netop 

ikke indkapsler os i egen klinik. Det er 

ikke meningen. Som forløbsansvarlige 

skal vi skabe samarbejder på tværs – det er 

netop det, der skal højne kvaliteten. Vi er 

nødt til at inddrage de kompetencer, der 

ligger uden for egen klinik, fordi patienterne 

kan være så komplekse. 

Hvad ser I som de 

største udfordringer forude? 

Pia Hæstrup: Lige nu tænker jeg meget 

på at få team-samarbejdet kørt ind på 

alle niveauer og snitflader i organisationen. 

Vi skal også passe på ikke kun at 

italesætte vigtigheden af et tværgående 

samarbejde. Der skal handling bag. Medarbejderne 

har brug for at se, at der sker 

noget, at det gør en forskel, og at de spiller 

en aktiv rolle i forandringerne. Det er

af det hele 

dem, der skal på banen og have ejerskab 

til den her proces. 

Ser I nogle lavthængende frugter i den nye 

struktur, man hurtigt kan plukke? 

Elisabeth Birnbaum: Dem kigger jeg i hvert 

fald efter. Jeg vil jo gerne i løbet af kort tid 

skabe nogle små succeser. Sammen med 

klinikerne og specialerne prøver jeg at definere, 

hvor vi kan gøre en forandring ret 

hurtigt. Det, man kan rykke hurtigst på, 

er måske noget inden for egen klinik. Hvis 

man skal ud og have fat i samarbejdspartnere 

i huset, i en kommune eller på et andet 

sygehus, skal der jo et længere og sejere 

træk til, end hvis man ændrer på et forløb 

inden for egne rammer. 

Hvordan er I blevet 

taget imod som forløbschefer? 

Pia Hæstrup: - Vi skal asfaltere vejen, mens vi kører på den. Det vigtige er, 

at vi ikke indkapsler os i egen klinik. 

Pia Hæstrup: Jeg er blevet taget rigtig godt 

imod, men går ydmygt til opgaven, forstået 

på den måde, at jeg ser min primære 

rolle som ambassadør og relationel koor- 

dinator. Den, der kan tillade sig at stille de 

nysgerrige spørgsmål og udfordre den traditionelle 

måde at tænke patientforløb på. 

Jeg tror, at de fleste i organisationen synes, 

det giver god mening med en forløbsansvarlig 

viceklinikchef. 

Elisabeth Birnbaum: Det handler også 

om at huske, hvilken opgave vi kommer 

for at løse. Vi kommer jo med fokus på 

rammerne, logistik og koordinering af 

patientforløb, ikke for at levere svarene på 

det faglige eller overtage det faglige ansvar 

for patienterne. Det har vi dygtige folk til. 

Elisabeth Birnbaum: - Man kan godt komme af med stafetten i et stafetløb, 

men der skal også gribes og tages godt imod, så patienten ikke oplever at 

skulle starte på ny. 


16 

IndsIgt & Udsyn 


viljen til hele tiden at udfordre og forbedre patientbehandlingen er blevet 

ikke bare kultur, men selve drivkraften to forskellige steder i farsø. 

vi kigger indenfor og spørger, hvorfor det er så vigtigt hele tiden at udvikle 

– og hvor enkelt man i virkeligheden kan gøre det. 

Af Hanne Mølby Henriksen 

Foto: Nicky Bonne 

KoRte KommaNdoveje 

og samme KaffeboRd 

direkte snak på tværs af fag og specialer 

er med til at give effektive patientforløb på 

Medicinsk Afdeling på sygehus Himmerland. 

nærheden giver en smidig hverdag. 

Afstanden mellem sengeafsnit og ambulatorium 

er ikke noget at snakke om på Medicinsk 

Afdeling på Sygehus Himmerland. 

Det samme gælder afstanden mellem læger, 

sygeplejersker og det øvrige personale. 

- Stedet er ikke større, end at kaffebordet 

er det samme, fortæller overlæge Gunnar 

Lauge Nielsen. 

- Det gør, at mange ting går lidt smidigere. 

Lægerne trækker ikke hen og sidder for sig 

selv med sygeplejerskerne et andet sted, konferencen 

mellem forskellige specialer går 

nemmere, og det virker i det hele taget logisk 

at have korte kommandoveje og direkte 

snak i stedet for at sende en henvisning, som 

skal kigges på et andet sted i systemet. 

Måden at arbejde på minder om det, som 

man ønsker at indføre på regionens øvrige 

sygehuse via nye tværgående klinikker 

og ændret ledelsesstruktur. I Farsø er det 

hverken nyt eller besværligt, men en naturlig 

del af hverdagen at tænke på tværs af 

afdelinger og faggrupper. 

Medicinsk Afdeling har blandt andet 

netop koblet sig på et relationelt koordine- 


ringsprojekt, der skal sikre ensartede tilbud 

for patienter med KOL i hele regionen. 

Erfaringerne fra Lungemedicinsk i Aalborg 

og Dronninglund vil blive overført 

til Farsø, og afdelingerne har udvekslet sygeplejersker 

som led i planen om at flytte 

nogle opgaver fra læge til sygeplejerske – en 

væsentlig fordel i et område, hvor det ikke 

just vrimler med lungemedicinere. 

På samme måde har afdelingen gjort en 

del for at få nogle af sine indlæggelser 

konverteret til ambulante forløb, fortæller 

Gunnar Lauge Nielsen. 

- Folk, der eksempelvis bliver mistænkt for 

at have en blodprop i benet, har vi traditionelt 

indlagt. Nu får de en sprøjte med 

blodfortyndende medicin og bliver sendt 

hjem, siger han. 

Dagen efter bliver patienterne ultralydsscannet 

og udstyret med flere sprøjter, 

hvis mistanken viser sig at være rigtig. Og 

så bliver de sendt hjem igen. 

- Når folk er mobile og kan køre frem og 

tilbage, er der ingen grund til, at de skal 

ligge og snorke på en firesengsstue. Der 

er ingen risiko ved at sende dem hjem, ingen 

forskel i behandlingen, siger Gunnar 

Lauge Nielsen og fortæller, at nogle stikker 

sig selv derhjemme, mens andre kører 

ind til sygeplejerskerne på ambulatoriet 

og får deres daglige indsprøjtning, indtil 

de blodfortyndende piller virker. 

Uanset hvad sparer ordningen sengepladser 

på sygehuset. 

- Det er politisk opportunt og oven i købet 

fornuftigt, konstaterer Gunnar Lauge 

Nielsen. 

Gunnar Laugesen mener, at den tætte tværfaglighed 

på Medicinsk Afdeling har været med til 

at skabe smidighed i patientbehandlingen.

aKtive patieNteR 

KommeR huRtigt hjem 

Ortopædkirurgien i Farsø har i årevis 

tænkt tværfagligt og gjort patienterne 

aktive i deres eget forløb. det sparer tusindvis 

af liggedage alene blandt knæ- og 

hoftepatienterne. 

At tænke tværfagligt og skabe sammenhængende 

patientforløb er det nye sort i 

Region Nordjylland, men på sygehuset i 

Farsø hører det for længst hverdagen til. 

- Vi har snakket relationel koordinering 

i mange år, siger Dorte Ebdrup. Hun er 

tidligere oversygeplejerske og har nu titel 

af funktionsansvarlig afsnitsleder i ortopædkirurgien 

i Farsø ved Aalborg Universitetshospital. 

- Det har længe været lige meget, hvilken 

søjle man kommer fra – vi samles tværfagligt 

og har alle respekt for, at den eneste grund 

til, at vi er her, er det gode patientforløb. 

For syv år siden kom knæ- og hoftepatienterne 

under lup på det lille sygehus. De var 

i gennemsnit indlagt i 11,2 dage i forbindelse 

med en operation i Farsø – en smule 

længere end landsgennemsnittet. Hver en 

sten i forløbet blev vendt, lige fra indkaldelsesbrevet 

til hvordan man fulgte op på 

patienterne efter udskrivelsen. Alene ved 

at få fokus på disse patienter faldt antallet 

af liggedage til omkring 7 henover foråret 

2006, i dag er det nede omkring 2,8. 

Og patienterne er glade og tilfredse med 

at blive gjort aktive i eget forløb, forsikrer 

Dorte Ebdrup. De bliver inddelt i hold på 

tværs af køn og alder, de kommer til informationsmøde, 

og de instrueres på forhånd 

i brug af hjælpemidler og betydningen af 

kost og motion, så de kan være aktive allerede 

i ventetiden, og personalet kan klare 

mest muligt inden operationen. 

Og så får patienterne på forhånd at vide, 

hvad de har i vente, fortæller Gitte Zytphen-Adeler, 

der er souschef på ortopædkirurgiens 

sengeafsnit i Farsø og tovholder 

på knæ- og hoftepatienterne. 

spaReR tid udeN at slæKKe på KvaliteteN 

Patienterne inddeles i tremandshold på tværs af køn og alder. De deler informationsmøde, 

operationsdag, stue og genoptræning. Farsøs ortopædkirurger opererer 

normalt et hold knæpatienter og et hold hoftepatienter om dagen. 

Patienterne møder fastende ind på selve operationsdagen i stedet for dagen før. 

Patienterne er aktive under indlæggelsen. De er ude af sengen allerede på operationsdagen, 

de administrerer egen smertemedicin og opfordres til at tage aktiv del 

i dokumentationen af smertescore. 

Alle patienter svarer på et evalueringsskema både før deres udskrivelse og ved 

kontrol seks uger efter, ligesom der jævnligt holdes feedbackmøder med grupper 

af patienter. 

Alle kan ringe til en hotline, når de er blevet udskrevet. Ved problemer kan de 

tilses samme dag i ambulatoriet. 

- Når vi siger, at vi forventer, at de kan tage 

hjem dagen efter operationen, så er folk 

indstillede på det. Og så skal der faktisk 

rigtig meget til, før de ikke også kommer 

hjem, siger hun. 

Med en målrettet indsats har ortopædkirurgien 

i Farsø kunnet spare over 6000 

sengepladser om året til knæ- og hoftepatienter, 

og ifølge Dorte Ebdrup er udviklingen 

alene drevet af medarbejderne og 

deres ideer. 

- Hver gang der kommer en medarbejder 

med en ide til, hvordan vi kan gøre det 

bedre, så bliver der lyttet. Der er ikke langt 

fra ide til handling herude, siger hun. 

Gitte Zytphen-Adeler supplerer: 

- Lægerne siger somme tider, at man skal 

passe på, hvad man siger i Farsø. For det er 

gennemført i morgen. 

Dorte Ebdrup og Gitte Zytphen-Adeler er hele 

tiden på udkig efter det næste udviklingsprojekt, 

der kan give bedre patientforløb. 


18 

IndsIgt INDSIGT & Udsyn UDSYN 


Nyt foR de fleste 

Nye Nye Nye Nye regler regler regler regler for for for for at at at at overføre overføre overføre overføre ferie ferie ferie ferie 

Ferieaftalen er ændret i relation til overførsel af ferie. Før skulle du senest lave aftale 

om at overføre ferie den 30. april – den dato er nu ændret til 30. september. 

Aftale om overførsel af ferie kan være uafviklede ferietimer ud over fi re uger pr. år. 

Medarbejdere, der holder ferie med løn, har både ret og pligt til at afholde alle 

ferietimer (fem uger) inden 1. maj. 

Der er ikke ændrede regler i relation til den 6. ferieuge. Ikke afholdte timer pr. 

30. april overføres automatisk til næste ferieår. Ønske om udbetaling af den 6. 

ferieuge for indeværende ferieår, skulle være meddelt Løn og Personale inden 1. 

oktober 2012. 

Ferie der ikke er afholdt, udbetalt eller aftalt overført til efterfølgende ferieår 

pr. 30. september, afregnes til feriefonden senest den 15. november. 

personalepolitikker personalepolitikker personalepolitikker personalepolitikker personalepolitikker itop itop itop itop itop 

Den 1. juni 2013 sker der noget nyt: Hovedudvalget har revideret 

personalepolitikkerne, der skal udgøre fundamentet for 

vores arbejdsliv i Region Nordjylland. De nye fælles værdier 

er: Indfl ydelse, Tillid, Ordentlighed, Professionalisme. 

Hovedudvalget vil skabe et klart og gennemskueligt personalepolitisk 

grundlag med færre retningslinjer og plads til lokal 

dialog. Fremover vil der være otte personalepolitikker, der generelt 

er mere kortfattede og præcise end tidligere. På nogle 

områder vil det blive endnu tydeligere, at vilkårene er ens, 

uanset hvor i Region Nordjylland man er ansat; for eksempel 

vil 1. juni 2013 være dagen, hvor samtlige arbejdspladser og 

matrikler bliver røgfrie for ansatte. 

Hold øje med PersonaleNet, hvor du i løbet af foråret vil 

kunne læse meget mere om de nye personalepolitikker. 

Nu Nu Nu Nu Nu skal skal skal skal skal i i i i i betale betale betale betale betale mindre mindre mindre mindre mindre 

for jeres jeres it-udstyr it-udstyr 

Region Nordjylland er gået sammen med Region Hovedstaden 

og Region Sjælland om fælles indkøb af pc’er og 

tilbehør. Det betyder, at afdelingerne fremover kan få det 

samme udstyr som hidtil, men til billigere penge. 

Allerede i første kvartal af 2013 har regionen samlet sparet 

små 2 mio. kroner på aftalen – og gevinsten lander 

hos jer, der bestiller udstyret. Læs mere om udvalget af 

pc’er og udstyr på PersonaleNet under ”Hjælp til IT” og 

derefter ”Indkøb”.

Giv gangene et pift 

”I gode hænder” 

Vores fælles fortælling om, hvordan vi gerne vil have, at patien- patien- 

ter, pårørende, samarbejdspartnere og brugere oplever deres 

møde med den nordjyske region og det nordjyske sundhedsvæ- 

sen, er blevet til en serie af kunstmotiver. Målet med kunstserien 

er, at motiverne – ud over at være dekorative – også får besku- 

eren til at tænke over, hvad det betyder at være i gode hænder 

hos Region Nordjylland. 

For en billig penge er det nu muligt at udsmykke gange, mødelo- mødelokaler 

eller personalestuer med disse motiver. 

Der åbnes for bestilling fra alle dele af regionen. Ved bestilling 

inden 1. maj betaler Koncern Kommunikation halvdelen af 

prisen, så prisen bliver 300 kroner for et lærred på 80x80 cm og 

500 kroner for et lærred på 1x1 meter – uafhængigt af motiv. 

Ud over disse standardstørrelser kan du også bestille andre 

størrelser eller hele tapetserede vægge. Her er udgangspunktet, 

at bestilleren selv betaler, men der kan aftales støtte afhængig af 

den konkrete sag. 

Hvis du er blevet inspireret og gerne vil have noget ”I gode 

hænder”-kunst på din arbejdsplads, så kontakt Katrine Mørk fra 

Koncernkommunikation på katrine.moerk@rn.dk / 41 61 63 41. 

Se alle billederne på www.igh.rn.dk. 

så så så så så er er er er er leaN-netværket 

leaN-netværket 




på plads 

LEAN-enheden er godt i gang med at danne netværk 

på sygehusene og i Regionshuset. På LEANsiden 

på PersonaleNet kan du se, hvem der repræsenterer 

præcis din afdeling (under ”Hjælp til”). 

Alle netværkspersonerne har fået en 5-dages LEANuddannelse, 

der sætter dem i stand til at starte 

processer i deres afdeling. 

Der afholdes otte årlige møder mellem LEAN-enheden 

og netværkspersonerne. Her deler vi viden og 

udvikler værktøjer. Der er sygehuse, som har behov 

for fl ere netværkspersoner, og LEAN-enheden er i 

dialog dialog omkring, omkring, hvordan hvordan rollen rollen skal skal være, være, og hvor hvor 

mange mange mange personer personer personer det det det enkelte enkelte enkelte sygehus sygehus sygehus har har har behov behov behov for. for. for. 

byggeprogram byggeprogram byggeprogram byggeprogram byggeprogram for for for for for det det det det det nye nye nye nye nye 

universitetshospital universitetshospital på på vej vej 

Mange ledere og medarbejdere på Aalborg Universitetshospital 

har givet deres input til byggeprogrammet for 

det nye universitetshospital sammen med rådgivere fra 

Indigo og folk fra projektafdelingen. Nogle har arbejdet 

med logistikken – de afsluttede deres arbejde i februar. 

Herudover er der nedsat en række grupper i forhold til de 

kliniske funktioner – eksempelvis fælles akutmodtagelse, 

operationsområdet, senge mv. Arbejdet i disse grupper 

forventes afsluttet inden sommerferien, hvorefter byggeprogrammet 

skal sammenskrives og kvalitetssikres, inden 

det afl everes i september. 

Læs mere på www.nytaalborguh.dk under fanen: 

Inddragelse af brugere.

LAD OS ALLE REJSE OS 

Af: Jane Kempf Bertelsen, Koncern IT 

Foto: Line Bloch Klostergaard, Foto A/V 

Pas på ellers bliver den flad. Advarslen kom fra en nær kollega i 

slutningen af 1980’erne. Hun havde på det tidspunkt siddet på en 

kontorstol i 25 år, og kunne fremvise en ret flad kontorrøv. Det 

sker aldrig for mig, tænkte jeg – så jeg blev roligt siddende på min 

magelige kontorstol. Det var dumt. Forleden læste jeg i en rapport 

fra Vidensråd for Forebyggelse, at stillesiddende arbejde øger risikoen 

for at få diabetes, hjerte-karsygdomme og visse former for 

kræft. Og fysisk aktivitet i 30 til 60 minutter om dagen slet ikke er 

nok. Hold da helt op, så fik dødsangsten en til på kassen. 

Heldigvis følger der et godt råd med undersøgelsen, for det gør 

der altid. Minimer den tid du sidder ned. Så lever du måske lige 

så længe som dine kolleger, der bevæger sig på jobbet. 

Mere bevægelse, det har jeg forstået. Og her opstår den første 

udfordring. Evolutionært er vi skabt til at bevæge os så lidt 

som muligt for at spare på kalorierne. Det er derfor naturligt at 

sidde ned, når vi arbejder, til møder og når vi spiser frokost. Min 

unge kollega bruger endda kontorstolen som rullestol, når hun 

vil bruge papirkurven. I fritiden sidder vi ned til møder i forældreråd, 

bestyrelser, teater, biografer, til middag med vennerne 

og foran TV. Vi sidder ned i rigtig mange timer. 

Forleden læste jeg, at min favorit-klummeskriver Lucy Kellaway 

fra Financial Times også interesserer sig for undersøgelsen. Hun 

er nu ikke bange for at blive fed og dø. Hun frygter at i stedet at 

miste sin kreativitet. For »hvis man vil tænke mindre firkantet, er 

man nødt til at komme væk fra kontorets fire vægge«, Hun anbefaler 

’stå og gå møder”, så hjernen og viljen styrkes. Hun påstår 

endda, at de store fremskridt inden for magelige kontormøbler 

er en af hovedårsagerne til, at arbejdsintensiteten resolut nægter 

at stige. Når alle sidder så mageligt, får man aldrig travlt med at 

lave noget. Se det var måske argumentet. Når vi øger kreativiteten 

øger vi produktiviteten. Kan det virkelig passe? 

Hvis det var mig, som var chef, ville jeg rejse mig og skabe en 

’op at stå bevægelse’. Ikke med forbud og regler, men som en ny 

trend. Vi kan måske låne et mantra fra de hellige haller – LAD 

OS ALLE REJSE OS - De fleste af os har jo allerede hæve-sænkeborde, 

men bruger dem bare ikke. I mødelokalerne kan vi fjerne 

borde og stole eller holde et gående møde. Især politikere vil 

have godt af at rejse sig op, for – tro mig - i politik sidder man 

rigtigt meget. Lad os vende det på hovedet, så den, som taler, 

sætter sig ned og resten bliver stående, ligesom når vi holder 

fest og midtpunktet bliver siddende, når vi råber hurra... 

Nå, jeg har i hvert fald rejst mig. Og jeg synes allerede, jeg kan 

mærke en forskel. Den flade kontorrøv har fået et spark. Og så 

hjælper det måske også lidt på dødsangsten. 

Har du lyst til at skrive…? 

”Medarbejder med mening” skrives på skift af et fast panel 

af medarbejdere, der med afsæt i vores fælles hverdag 

lufter deres personlige synspunkter, holdninger og opfordringer. 

Hvis du har lyst til at blive klummeskribent, kan du 

henvende dig til Tina Dessau på tina.dessau@rn.dk.

Leder Nyt RN marts 2013

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?