Marts 2010 - Danske Taxivognmænds Arbejdsgiverforening

ganske enkelt være færdig med de
andre først.
I mellemtiden finpudsede vi i
forhandlingsudvalget (direktør
Jens Vegge Bjørck, formand Søren
Madsen og undertegnede)
strategien for hvordan vi gerne så
forhandlingerne afviklet.
Samtidig blev der lavet
beregningsmodeller for alle byer
der skulle forhandles for, således
at vi under forhandlingerne med
Beregningsmodel år 1937
det samme kunne beregne
konsekvenserne af de stillede krav.
I uge 10 startede forhandlingerne
så i DTAs lokaler i Vanløse.
Lokalforeningerne var i den
forbindelse kaldt ind, således at
forhandlingsresultatet kunne
vurderes med det samme.
10
Den første overenskomst var den
sværeste, fordi vi her skulle have
"oversat" rammerne fra
fællesoverenskomsten til noget
der kunne bruges i "vores"
overenskomster. F.eks. ønskede vi
ikke indført anciennitetstillæg hvis
det ikke fandtes i forvejen, så
stigningen her i fællesoverenskomsten
skulle placeres et
andet sted.
I løbet af 4 dage lykkedes det at få
10 overenskomster på plads og
underskrevet.
Løbende blev Forligsinstitutionen
holdt orienteret, således at vi
kunne undgå en indkaldelse hertil
så længe der blev forhandlet.
En indkaldelse der hele tiden hang
over os, og som ville komme
prompte hvis vi ikke kunne blive
enige.
Den sidste der så manglede var
HRTA-overenskomsten. Da man
ikke kunne blive enige bortfaldt
den ganske enkelt. Dette kunne
lade sig gøre fordi der var en unik
paragraf i overenskomsten der
ganske enkelt slog fast, at den ville
bortfalde hvis enighed ikke kunne