“Kastbjerg-Bønnerup” - Norddjurs Kommune

Indsatsplan for 

Indsatsplan “Kastbjerg-Bønnerup” 

“Kastbjerg-Bønnerup” 

JULI 2006 

En plan for sikring af 

drikkevandsinteresser 

ÅRHUS AMT 

NATUR OG MILJØ

Udgiver: Århus Amt 

Natur og Miljø 

Lyseng Allé 1 

8270 Højbjerg 

Tlf. 89 44 66 66 

Udgivelsesår: 2006 

Titel: Indsatsplan “Kastbjerg-Bønnerup” 

ISBN 

Elektronisk udgave: 87-7906-371-3 

Redaktion: Jens Østerby Hansen, 

Eike Stubsgaard, Peter Jespersen, 

Karin Hvidberg Nilsson, 

Niels Cajus Pedersen, Nikolaj Ludvigsen, 

Helle Larson, Erling Fuglsang og Morten Jespersen 

Lay-out: Kirsten Lavtsen 

Sideantal: 40 sider 

Oplag: Trykkes efter behov 

Kort: Grundmateriale: 

KMS Copyright

Forord 

Indsatsplanen for Kastbjerg-Bønnerup er en plan for, hvordan grundvandet i indsatsområdet kan 

beskyttes, så drikkevandsinteresserne sikres. 

Formålet med planen er både at beskytte nuværende vandindvinding og bevare grundvandsressourcen 

for kommende generationer. 

Grundvandet skal være upåvirket eller kun svagt påvirket af menneskelig aktivitet, og grundvandet 

skal beskyttes mod menneskelig aktivitet. Dette er målsætningen for grundvandsbeskyttelsen 

i amtets regionplan, og det er også den overordnede målsætning i indsatsplanerne. 

Indsatsplanen indeholder de indsatser, der skal gennemføres i indsatsområdet. Desuden er der 

angivet retningslinier for den fremtidige administration af forhold, der har med grundvandet at 

gøre. De ønskede indsatser kan imidlertid være underlagt økonomiske, lovgivningsmæssige og 

tekniske/faglige begrænsninger. Indsatsen, der sikrer drikkevandsinteresserne i det aktuelle indsatsområde, 

vil derfor kunne afvige fra Regionplanens målsætning. 

Da vandforsyningsstrukturen m.m. vil ændres med tiden, må indsatsplanen være en plan under 

stadig udvikling. Der vil derfor være behov for en løbende opfølgning af planen. Det kan, f.eks. 

ved større ændringer i indvindingsstrategi eller markante forringelser af vandkvaliteten, blive nødvendigt 

at revidere planen. 

Den nuværende lovgivning om indsatsplaner indeholder kun muligheder for at beskytte grundvandet, 

men ikke den øvrige del af vandkredsløbet. Selvom grundvandet beskyttes til et niveau, 

der sikrer, at krav til drikkevandskvaliteten overholdes, er det ikke givet, at kvalitetskrav i vandets 

øvrige kredsløb kan overholdes. Dette gælder både i forhold til de nuværende krav, og de krav, 

der kan komme i forbindelse med iværksættelse af EU´s Vandrammedirektiv. Hvis der kommer 

krav til det øvrige vandkredsløb, kan det blive aktuelt senere, at revidere indsatsplanen. 

Grundlaget for indsatsplanen er en detaljeret kortlægning af grundvandsressourcen og dens 

naturlige beskyttelse samt en gennemgang af vandforsyningsforhold og områdets mulige forureningskilder. 

Udarbejdelsen af indsatsplanen er foregået i tæt samarbejde mellem de private vandværker i området, 

Grenå Kommunes Forsyningsafdeling, Nørre Djurs Kommune og Århus Amt. Desuden 

har landbruget som den primære, berørte part været involveret i arbejdet. Planen har været forelagt 

Århus Amts Koordinationsforum for Vandressourceplanlægning, og den har været i offentlig 

høring med afholdelse af offentlige orienteringsmøder. Indsatsplanen er udarbejdet i henhold til 

lov om vandforsyning.

Indholdsfortegnelse 

Kapitel 1 Indledning ...................................................................................................................................................................... 3 

Kapitel 2 Samlet vurdering og indsats, resumé ............................................................................................................... 5 

2.1 Samlet vurdering ............................................................................................................................................. 5 

2.2 Oversigt over indsatser i Indsatsområdet ........................................................................................... 5 

2.3 Opfølgning af indsatsplanen ....................................................................................................................... 5 

Kapitel 3 Vandforsyningsforhold ............................................................................................................................................ 8 

Kapitel 4 Grundvandsressourcen ........................................................................................................................................... 11 

Kapitel 5 Arealanvendelse ......................................................................................................................................................... 19 

5.1 Kortlægning af jordbruget ........................................................................................................................... 19 

5.2 Byområder .......................................................................................................................................................... 29 

5.3 Øvrige fl adekilder ............................................................................................................................................. 29 

Kapitel 6 Punkt- og liniekilder ................................................................................................................................................... 30 

6.1 Punktkilder ......................................................................................................................................................... 30 

6.2 Andre mulige punktkilder .............................................................................................................................. 31 

6.3 Liniekilder ............................................................................................................................................................ 32 

6.4 Spildevandsafl edning ..................................................................................................................................... 32 

Kapitel 7 Indsatsplanen og det øvrige vandkredsløb. 

Forhold til planlægning, lovgivning og Vandrammedirektiv ........................................................................ 36 

7.1 Planlægning, lovgivning og Vandrammedirektiv .................................................................................... 36 

7.2 Beskyttelsesniveauer ................................................................................................................................... 37 

7.3 Grundvandets kvalitet og tilstanden i vådområder. ......................................................................... 37 

7.4 Overfl adevandsforhold i indsatsområdet ............................................................................................. 38 

Bilag A : Indsatplan for Kastbjerg-Bønnerup – nedsatte samarbejdsfora. ........................................................40

1. Indledning 

Denne indsatplan dækker både Kastbjerg 

Indsatsområde og Bønnerup 

Indsatsområde. De to områder vil i det 

efterfølgende blive omtalt som ”Kastbjerg-Bønnerup 

Indsatsområde”. 

Indsatsplanen for Kastbjerg-Bønnerup 

er en handlingsplan til sikring af områdets 

drikkevandsinteresser. Planen 

skal sikre både nuværende vandforsyninger 

og områdets grundvandsressource 

for fremtidige generationer. 

Kastbjerg-Bønnerup Indsatsområde 

er et ca. 70 km2 stort område udpeget 

som Område med Særlige Drikkevandsinteresser 

(OSD) i Nørre Djurs 

Kommune. I området ligger ni private 

vandværker til almen vandforsyning, 

et mindre antal små, ikke almene 

vandværker samt ét større vandværk 

tilhørende Grenå og Anholt Vandforsyning 

amba. 

Læservejledning 

I denne indsatsplan fokuseres primært 

på selve indsatsen. Grundlaget for indsatsplanen, 

de detaljerede kortlægninger 

og undersøgelser er afrapporteret 

særskilt, men er refereret i forkortet 

form i denne rapports kapitler. For læsere 

med særlig interesse i et eller fl ere 

fagområder henvises der til baggrundsmaterialet, 

som kan fi ndes på amtets 

hjemmeside www.aaa.dk/aaa/ 

nm-indsatsomraader_bonnerup 

I kapitel 2 ”Indsatsplanen” gennemgås 

detaljeret, hvad det er fundet nødvendigt 

at gøre dels omkring hvert enkelt 

vandværk dels generelt i området. Det 

beskrives både, hvad der skal gøres 

over for nitratudvaskning fra landbruget, 

og hvad der skal gøres over for 

forurenede grunde samt øvrige mulige 

forureningskilder, herunder veje og 

spildevandsledninger. 

I dette kapitel beskrives desuden, hvad 

der skal ske fremover, efter at indsatsplanen 

er vedtaget. Baggrunden for 

indsatserne kommer i de følgende kapitler, 

som kan læses hver for sig. 

Når der omtales tiltag, som en given 

myndighed skal gøre fra 2007 og frem 

vil der ofte stå ”amtet/ny myndighed” 

eller kommunen/ny myndighed”, hvis 

det ikke er helt klart, hvor ansvaret ligger 

efter kommunalreformen. 

I kapitel 3 beskrives indsatsområdets 

vandforsyning og forsyningsstruktur 

Figur 1.1 Vandværker i og omkring indsatsområdet. 


samt den forventede strukturudvikling 

på vandforsyningsområdet. 

Geologi og hydrogeologi er beskrevet 

i kapitel 4 og der sker en udpegning 

af “Indsatsområder med hensyn til nitrat” 

og områder, der er følsomme over 

for andre forureningskilder. Endelig 

angives behovet for overvågning i forhold 

til grundvandsressourcen. 

I kapitel 5 beskrives områdets arealanvendelse 

samt den beregnede nitratudvaskning 

på dele af de udpegede ”Ind- 

3


satsområder med hensyn til nitrat”. 

Arealanvendelsen og beregningen af 

nitratudvaskningen danner, sammen 

med beskrivelsen af vandforsyningsstrukturen 

i kapitel 3 og de følsomme 

zoner i kapitel 4, baggrunden for de 

tiltag, der skal til for at sikre drikkevandsressourcen 

over for fl adeforurening. 

Kortlægningen af forurenede grunde 

samt de øvrige punkt- og linieformige 

forureningskilder, er beskrevet i kapitel 

6. 

I kapitel 7 gennemgås regionplanforhold 

samt amtets nuværende administrationspraksis 

med hensyn til beskyttelse 

af grundvand og overfl adevand. 

Der foretages en beskrivelse af den 

lovgivning, som ligger til grund for 

indsatsplanerne. Desuden forsøges det 

at tage højde for den lovgivning, som 

vil følge af Vandrammedirektivet samt 

det kommende Grundvandsdirektiv. 

Det forklares, hvorfor det måske kan 

blive nødvendigt senere at skærpe de 

krav, der stilles i forhold til beskyttelsen 

af drikkevandsinteresser. 

Endelig beskrives overfl adevandet i og 

omkring indsatsområdet. Kapitlet omhandler 

betydningen af grundvandets 

kvalitet for vandløb, søer, kystvande 

mv. 

4

2.1 Samlet vurdering 

Kastbjerg-Bønnerup Indsatsområde er 

en del af et større ”område med særlige 

drikkevandsinteresser” (OSD) på det 

nordlige Djursland. Indsatsområdet er 

meget vigtigt i forhold til nuværende 

og fremtidige drikkevandsinteresser, og 

grundvandet skal derfor i særlig grad 

beskyttes over for mulige forureningskilder. 

Indsatsområder og OSDer er 

udpeget i amtets regionplan. 

Indsatsområdets grundvandsressource 

er selvsagt vigtig for de lokale vandværker, 

men har også regional betydning, 

idet Grenå og Anholt Vandforsyning 

amba. henter en stor del af sit 

vand i området. 

Grundvandforholdene er kortlagt 

således, at man kender grundvandets 

sårbarhed samt ved hvor grundvandet 

til det enkelte vandværk dannes. Informationer 

om de mulige forureningskilder 

er sammenholdt med grundvandets 

naturlige beskyttelse. Ud fra dette 

er den nødvendige eller mulige indsats 

til sikring af drikkevandsinteresserne 

angivet. 

Omfanget af indsatser vurderes at 

være billigere og mindre omfattende 

end det ville være at udføre noget tilsvarende 

i andre områder, hvor man 

skulle hente sit vand, hvis det ikke 

længere var muligt at indvinde vand i 

Kastbjerg- Bønnerup Indsatsområde. 

Omfanget af indsatser vurderes derfor 

at stå mål med de vigtige drikkevandsinteresser, 

der er knyttet til området. 

Fladeforureninger – nitrat og 

pesticider 

De geologiske undersøgelser har vist, 

at grundvandet er sårbart over for nitrat 

i hele området. Dette betyder ikke 

nødvendigvis, at alle vandværker er 

sårbare. Et vandværk kan for eksempel 

indvinde grundvand, som er dannet 

under gammel skov, hvor nitratudvaskningen 

er lille; eller dets boringer 

kan være specielt dybe, så nitraten ikke 

er nået dermed endnu. 

I de grundvandsdannende oplande 

til fl ere vandværker er det imidlertid 

nødvendigt at nedbringe nitratudvaskningen. 

For at fremtidssikre grundvandsressourcen 

er der desuden fastlagt 

retningslinier for den fremtidige 

udvikling af landbruget i området. 

Nogle steder forventes der indgået frivillige 

aftaler om nedsættelse af pesticidforbruget. 

Ca. 1/3 af indsatsområdet er dækket 

af skov, og der er udpeget yderligere 

knap 1100 ha skovrejsningsområder i 

regionplanen. Skovrejsningsområderne 

er spredt over hele indsatsområdet. Ud 

fra et grundvandssynspunkt vurderes 

skovrejsning at være et væsentligt 

virkemiddel til at reducere nitratudvaskningen. 

Tilskuddet til skovrejsning 

er størst i udpegede skovrejsningsområder. 

Amtet vil derfor vurdere muligheden 

for supplerende udpegning af 

skovrejsningsområder. 

Punktforureninger 

I indsatsområdet er nogle få gartnerier 

undersøgt for jordforurening, men der 

er ikke fundet forureninger, der udgør 

en risiko over for grundvandet. 

I indsatsområdet er der desuden én 

losseplads og ét autoophug, som skal 

vurderes med hensyn til eventuel 

grundvandstrussel. 

Linieforureninger 

Der er ingen rapporterede uheld med 

forureningsmæssige følger langs vejene 

i området. Der er ingen jernbaner i 

området og det forventes ikke, at det 

eksisterende vejnet udgør nogen generel 

fare for grundvandsressourcen. 


2. Samlet vurdering og indsats, resumé 

2.2 Oversigt over indsatser i 

indsatsområdet 

I indsatsplanen fokuseres primært 

på selve indsatserne og den omfatter 

desuden en kort beskrivelse af de naturgivne 

og menneskeskabte forhold. 

Grundlaget for indsatsplanen, som er 

de detaljerede kortlægninger og undersøgelser, 

er refereret i indsatsplanen 

med de vurderinger og konklusioner, 

der har indfl ydelse på den konkrete 

indsats. De detaljerede undersøgelser 

er afrapporteret eller uddybet i notater, 

som kan fi ndes på www.aaa.dk/aaa/ 


Den konkrete indsats er opgjort i “regionplanændringer”, 

“retningslinier”, 

“aftalte forhold” samt “anbefalinger”. 

Se de kulørte bokse på denne side! 

I tabellen på næste side er der givet en 

samlet oversigt over den indsats, som 

er angivet i indsatsplanen for Kastbjerg-Bønnerup. 

Indsatserne er nærmere 

beskrevet i kapitel 3 til 6 

Indsats - Nitrat 

Med ”regionplanændring” 

menes indsatser, som kræver 

en ændring af regionplanens 

bestemmelser, før de kan gennemføres. 

Der kan f. eks. være 

tale om justering af OSDområdet 

eller udpegning af 

skovrejsningsområder. Ved den 

følgende revision af regionplanens 

bestemmelser vil sådanne 

indsatser komme til at indgå 

som en del af amtets /kommende 

ny myndighed´s vandressourceplanlægning. 

5


2.3 Opfølgning af indsatsplanen 

Der vil være behov for at følge op på 

indsatsplanen, fordi de fl este af de indsatser, 

som er beskrevet i indsatsplanen, 

tidsmæssigt rækker udover planens 

vedtagelse. Desuden er mange tiltag 

vurderet ud fra forudsætninger, som er 

under fortsat udvikling. Heraf kan f. 

eks. nævnes, at grundvandskvaliteten 

kan ændre sig over tid, vandforsyningsstrukturen 

kan blive ændret, 

landbrugspraksis og anden arealanvendelse 

kan ændre sig, og endelig kan der 

vise sig at være fl ere eller færre forureningskilder 

end oprindelig antaget. 

Desuden kan forhold som lovgivning, 

økonomiske og faglige muligheder ændre 

på forudsætningerne for iværksættelse 

af beskyttelsestiltag. Specielt mht. 

til pesticidproblematikken kan der 

forventes ændrede forudsætninger. 

6 

”Retningslinier” beskriver forhold, 

som fremover skal være 

retningsgivende for de tilladelser 

og andre afgørelser, der kan 

meddeles af myndighederne og 

som har betydning for beskyttelsen 

af grundvandsressourcen. 

“Aftalte forhold” er initiativer, 

der er aftalt i Følgegruppen som 

f.eks. vandværkernes undersøgelse 

af egne boringer. 

”Anbefalinger” er initiativer med 

hensyn til grundvandsbeskyttelse 

og vandforsyning, som amtet ud 

fra en faglig vurdering anbefaler 

kommune og/eller vandværker 

at iværksætte. Anbefalingerne 

vil udgøre en del af grundlaget 

for det opfølgende arbejde med 

indsatsplanen. 

Endelig er der i indsatsplanen en 

række anbefalinger af tiltag, som 

endnu ikke har kunnet iværksættes eller, 

som først skal iværksættes senere. 

Indsatsplanens opfølgning 

Opfølgningen på de konkrete indsatser 

vil tage udgangspunkt i tabel 2.1, 

hvor der er angivet en samlet oversigt 

over indsatsen. I Følgegruppen skal 

de ansvarlige parter redegøre for, hvor 

langt den enkelte indsats er kommet 

og evt. hvilket resultat den har givet. 

Amtet/ny myndighed vil, med bistand 

fra kommuner, vandværker og landbruget, 

være ansvarlig for at vurdere 

om der er væsentligt ændrede forudsætninger 

for indsatserne. Som nævnt 

ovenfor kunne der ske ændring i lovgivningen, 

vandforsyningsstrukturen, 

grundvandskvaliteten, arealanvendelsen 

eller antallet/styrken af forureningskilder. 

Amtet/ny myndighed er desuden ansvarlig 

for orientering om evt. nye 

generelle muligheder og pligter for 

iværksættelse af beskyttelsestiltag. 

Ud fra en vurdering af ovenstående 

vurderes behovet for justeringer af 

indsatser. Mindre justeringer og justeringer, 

hvor der er enighed mellem 

de involverede parter, behøver ikke 

nødvendigvis at udløse en revision af 

planen. 

Organisering af Indsatsplanens 

opfølgning 

Til arbejdet med Indsatsplanens 

opfølgning forventes Følgegruppen 

at fortsætte. Indtil den nødvendige 

nitratreduktion er opnået, forventes 

der at være behov for et årligt møde. 

Amtet/ny myndighed varetager fortsat 

formandskabet og sekretærfunktionen 

i Følgegruppen. 

Følgegruppen bliver enig om hvordan 

aftalerne om den nødvendige nitratre- 

duktion med landbruget skal opnås. 

Følgegruppen skal desuden sikre, at 

man får identifi ceret ændrede forudsætninger 

for nitratudvaskningen.


Emne Problemstillinger Indsats Regionplanændring Forventet Ansvarlig: 

Retningslinie 

tidspunkt Stat, Region 

Aftale 

Anbefaling 

for indsats Amt, 

Kommune 

Vandværk 

Vandressource Indvindingsopland strækker sig 

ud af OSD 

Udvidelse af OSD/Indsatsområde 

2009 S, (A) 

Vandressource Hele indsatsområdet er 

nitratsårbart 

Udpegning af indsatsområdet som indsatsområde 

mht. nitrat 

2009 S, (A) 

Vandressource/ 

Forsyningsstruktur 

Vandressource begrænset opadog 

nedadtil 

Fortsat decentral vandindvinding 

2005 K 

Forsyningsstruktur/ 

Vandressource 

Udpegning af sårbare områder Skærpet iagttagelse af grundvandsbeskyttelseshensyn 

2005 A, K 


Vandressource 

Råvandsanalyser/frekvenser på 

vandværker 

På nogle vandværker fl ere analyser/genanalyser 

2005 K, V 

Forsyningsstruktur Vandværker med kun én boring Nødforbindelse til andet vandværk 2006 V 


andressource 

Grundvandsovervågning Regional og lokal overvågning 

2005 A, S, K 

Arealanvendelse Nitratbelastning - nuværende Begrænsning af nitratudvaskning i kritiske dele af 

grundvandsdannende oplande. 

2006 V 

Arealanvendelse Nitratbelastning - fremtidig Begrænsning af nitratudvaskning i kritiske dele af 


Krav til maksimal udvaskning af nitrat 

2006 V, (A, S, K) 

Arealanvendelse Pesticidbelastning – nuværende 

Gårdspladser, haver, byarealer 

mv. Forureningspotentiale, 

afværgemuligheder og 

lovhjemmel usikker. 

Arealanvendelse Pesticidbelastning - fremtidig 


m.v. 

Arealanvendelse Pesticidbelastning – fremtidig 

Jordbrug. ej hjemmel for påbudt 

regulering af regelret anvendelse 

Afventer afklaring. 

Kampagner for mindre forbrug/ophør. 

2006 

Evt. regulering anbefales i nærheds og 

sårbarhedszoner 2006 V 

Arealanvendelse Byvækst Inddragelse af grundvandsbeskyttelseshensyn i 

planlægningen 

(A), K 

Arealanvendelse/punktkilder Nedsivning samlet bebyggelse Nedsivning ved Laen standses senest 2008 

Øvrig nedsivning overvejes 

2008 

2006 

K 

Punktkilder Nedsivning enkeltejendomme Kontrol af anlæg i 300 m zone. K 

Punktkilder Jordforurenigslov Grundvandstrusler Undersøge, afværge og/eller overvåge afhængig af 

risikovurdering. 

A, R 

Øvrige punktkilder Utætte kloakker Kloakrenovering prioriteres under hensyntagen til 

sårbarhed mv. 

K, (A) 

Øvrige punktkilder Virksomheder/landbrug Skærpet tilsyn A, K 

Øvrige punktkilder Eksisterende boringer på 

kildepladser 

Undersøges for hensigtsmæssig indretning. 

V 

Øvrige punktkilder Overfl ødige boringer og brønde Påbud om sløjfning ved tilslutning til vandforsyning 2000 K 

Øvrige punktkilder Ubenyttede brønde og boringer Opsporing med henblik på sløjfning K, V 

Øvrige punktkilder Vaskepladser, nedgravede 

pesticidrester 

Opspores ved tilsyn, behandles efter LFJ 

2005 K 

Liniekilder Veje, jernbaner - Spild, uheld Ingen 

Alle Opfølgning på indsatsplan Opfølgning 

2006 

S, (A), K, V 

K, V 

7


3. Vandforsyningsforhold 

I indsatsområdet fi ndes der i dag ti 

almene vandværker (vandværker med 

mindst ti tilsluttede husstande). 

Desuden er der fem ikke almene vandværker 

(vandværker med under ti tilsluttede 

husstande)og et antal enkeltindvindere. 

Fire private, almene vandværker 

ligger udenfor indsatsområdet, 

men en stor del af deres vand dannes 

i indsatsområdet. Endelig er der 26 

8 

markvandingsanlæg, tre gartneriindvindinger 

samt tre grusvaskningsanlæg 

i området. De almene vandværkers 

placering i indsatsområdet fremgår af 

fi gur 3.1. 

Generelt er der den største koncentration 

af vandværker i den nordlige 

halvdel af indsatsområdet, mens der 

er fl est markvandere i den sydlige 

del. Der indvindes dog den største 

Figur 3.1 Almene vandværker i Kastbjerg-Bønnerup Indsatsområde 

mængde vand mod sydøst, hvor den 

store indvinding til Havdal Vandværk 

ligger. 

De private almene vandværker i området 

leverer vand til langt hovedparten 

af forbrugerne i deres respektive forsyningsområder. 

De fremtidige forsyningsområder 

dækker hovedparten af 

det samlede indsatsområde på nær et 

større område omkring Albæk sydøst 

for Bønnerup, som er meget tyndt 

befolket. 

I tabel 3.1 er vist vandværkernes tilladelse, 

aktuelle indvinding (2004)og 

den aktuelle vandkvalitet i boringerne 

mht. nitrat, BAM og andre pesticider/pesticidrester. 

BAM er et nedbrydningsprodukt 

fra bla. Prefi x, som 

tidligere blev brugt i haver, indkørsler, 

gårdsplader m.v. BAM er nævnt for 

sig selv, fordi det er langt det hyppigst 

fundne stof, som stammer fra et pesticid. 

Pesticider/pesticidrester dækker 

alle andre ukrudts-, insekt- og svampemidler 

samt deres nedbrydningsprodukter. 

I Nørre Djurs Kommunes Vandforsyningsplan 

er det forventet, at de enkelte 

vandværkers fremtidige forbrug 

i 2010 ville være stigende og for fl ere 

vandværkers vedkommende nødvendiggøre 

såvel udbygning af vandværkets 

behandlings- og udpumpningsanlæg 

som en større tilladelse. På 

baggrund af det faldende vandforbrug 

over de seneste knap 10 år har vandværkerne 

dog alle uden vanskeligheder 

været i stand til at levere mængderne 

frem til i dag. Der er derfor ikke behov 

for udbygning af behandlingsanlæggene 

før dette niveau overskrides betydeligt, 

hvilket ikke forventes at ske i 

den nuværende planperiode, som løber 

frem til 2007.

Vandværk Tilladelse 

m 3/årt 

Historisk vandindvinding 

Oppupet 

m 3/årt 

Inden for Kastbjerg-Bønnerup Indsatsområde 

er kun ét vandværk blevet 

lukket gennem tiden. Det drejer sig 

om Skindbjerg Vandværk, som blev 

nedlagt i 2003 på grund af for højt 

nitritindhold. Vandværkets forbrugere 

er nu tilsluttet Havdal Vandværk. Flere 

vandværker omkring indsatsområdet 

er blevet lukket pga. problemer med 

vandkvaliteten. 

Fremtidige strukturændringer 

Som det ses af ovenstående tabel er der 

på et eller andet tidspunkt konstateret 

pesticider på fi re vandværker. Nogle 

steder er stofferne ikke genfundet ved 

senere analyser. Der er således to vandværker, 

som ved den seneste analyse 

har BAM i vandet, dog ingen steder 

over grænseværdien. På et vandværk 

Nitrat mg/l 

Grænseværdi 

50 mg/l 

Havdal 978.000 724.000 14 

(18) 

er der konstateret nitrat over grænseværdien. 

Ud fra viden vandkvaliteten og om boringernes 

tilstand kan det ikke udelukkes, 

at det for nogle vandværker snart 

bliver nødvendigt at fi nde nye kildepladser 

eller at tilslutte forbrugerne til 

anden vandforsyning. 

Constantia Vandværk har afgivet sit 

fremtidige forsyningsområde til Ørum 

Vandværk og vil på længere sigt måske 

blive nedlagt. 

Grenå og Anholt Vandforsyning har 

for nuværende ingen planer om udbygning 

af Havdal Kildeplads. Tvært 

imod er oppumpningen siden 2000 

reduceret ca. 32 % og tilladelsen er i 

2004 blevet nedsat til 978.000 m3/år. 


BAM µg/l 

Grænseværdi 

0,1µg/l 

Glesborg 75.000 69.000 < 1 i.p. 

X X fl ere pesticider i 2 

af de 8 boringer. BAM 

i yderligere 2 

Andet Bemærkninger 

Bentazon fundet fl ere 

gange 

Hemmed 6.000 4.000 9 0,177 X (diclobenil) Pesticider ikke genfundet 

i rentvand fra 

2003 

Bønnerup 35.000 24.000 25 i.p. 

Albertinelund 9.000 7.000 < 1 i.p. Sulfat stigende 

Rimsø-Emmelev 19.000 12.000 < 1 i.p. X 

Kastbjerg I 7.000 5.000 54 i.p. 

Hydroxyatrazin i 

1998, men ikke i 

2003. 

BAM stigende 

BAM over grænseværdi 

i 1998 ikke 

genfundet i 1999 

Kastbjerg II - 0 6,2 X X (cyanazin) 

BAM stigende 

Cyanazin ikke genfundet 

i 1999 

Selkær Mølle 12.500 8.000 9 i.p. Nitrat stigende 

Constantia 3.000 2.000 < 1 i.p. 

X = påvist men under grænseværdi 

i.p. = ikke påvist 

Tabel 3.1 Vandværkernes tilladelse, aktuelle indvinding (2004) og den aktuelle vandkvalitet i boringerne mht. nitrat og pesticider. 

Vurdering 

Grundvandsressourcen er begrænset 

opadtil af nitrat og nedadtil af salt- og 

fl ouridholdigt vand. (Se også kapitel 

4) Ud fra en ressourcemæssig betragtning 

er det derfor meget vigtigt at 

fastholde en så stor grad af decentral 

oppumpning som muligt. Dette gælder 

uanset, hvad der måtte komme 

af mulige, fremtidige ændringer i 

vandværkernes indvindingsforhold, 

som f.eks. sammenlægninger af vandværker, 

nye kildepladser eller ændrede 

indvindingsstrategier. 

Havdal kildeplads er en af Grenå og 

Anholt Vandforsynings vigtigste, og 

også i fremtiden vil der ”eksporteres” 

meget vand fra Kastbjerg-Bønnerup 

Indsatsområde. 

9


Indsats 

10 

Aktør Indsats 

Grenå Kommune, Forsyningsafd. Undersøgelse af boringernes tekniske 

tilstand. Evt. fl ytte indvindingen mod vest. 

Evt. aftale med landbrug om mindre brug af 

bentazon. 

Glesborg Vandværk 

Hemmed Vandværk Undersøgelser mhp. at fi nde en ny 

kildeplads, da boringen er i dårlig stand. 

Eventuelt tilslutning til andet vandværk 

Bønnerup Vandværk Evt. afpropning af det øverste fi lter i boring 

DGU 61.35 

Albertinelund Camping Vandværk 

Rimsø-Emmelev Vandværk Skærpet opmærksomhed på pesticider. 

Boringskontrol bør evt. fremskyndes. 

Undersøgelse af boringens tekniske tilstand. 

Nødforbindelse til andet vandværk. 

Kastbjerg Vandværk I og II Evt. undersøgelser mhp. at fi nde ny 

kildeplads. 

Selkær Mølle Vandværk Regelmæssige analyser for pesticider 

Undersøgelse af boringens tekniske tilstand 

Constantia Vandværk Undersøgelse af boringernes tekniske 

tilstand 

Nørre Djurs Kommune Revision af vandforsyningsplan påbegyndes 

i 2007. Relevante punkter fra indsatsplan 

indarbejdes i vandforsyningsplan 

Tabel 3.2 Aftalte og anbefalede indsatser omkring de enkelte vandværker.

4. Grundvandressourcen 

Fra naturens hånd er der store mængder 

godt grundvand til stede på Norddjursland. 

De fl este steder kan vandet 

benyttes til drikkevand efter en simpel 

vandbehandling. Ved for kraftig oppumpning 

kan der imidlertid trækkes 

saltholdigt vand op fra større dybde. 

Et andet muligt problem er forekomst 

af fl uorid i grundvandet. Nogle steder 

har det været nødvendigt at lukke 

vandværker, især på grund af et for 

stort nitratindhold. Der er således om- 

Ørum 

Bønnerup 

Figur 4.1 Kalkoverfl adens beliggenhed. 

Glesborg 

råder, hvor dårlig vandkvalitet kan begrænse 

mulighederne for almen vandforsyning. 

Det er derfor vigtigt at få 

et detaljeret kendskab til de områder, 

hvor grundvandet til de enkelte vandværker 

dannes og derfor i særlig grad 

skal være beskyttet mod forurening. 

Geologien i området er ret enkel. 

Øverst er der istidsafl ejringer, som 

hovedsagelig består af smeltevandssand 

og grus, og herunder er der kalk. 


Grundvandsmagasinet i området 

udgøres af kalken og stedvis af det 

overliggende sand. Dæklag i form af 

moræneler er næsten helt fraværende, 

og dybereliggende lerafl ejringer har 

kun en begrænset horisontal udbredelse. 

Manglen på dækkende lerlag 

betyder at grundvandet de fl este steder 

er dårligt beskyttet over for nedsivende 

forurening fra overfl aden. 

Seismiske linier 

Spredt bebyggelse 

Boringer 

Kote: 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

-5 

-10 

-15 

-20 

-25 

-30 

-35 

-40 

-45 

-50 

-55 

-60 

-65 

-70 

-75 

-80 

-85 

-90 

-95 

-100 m 

11


Gennemførte undersøgelser mm. 

I Kastbjerg-Bønnerup Indsatsområde 

er der gennemført en række undersøgelser 

og beregninger for at kunne 

vurdere grundvandsmagasinernes 

naturlige beskyttelse samt udpege 

de grundvandsdannende oplande til 

vandværkerne. 

12 

Skala 

6268000 

6267000 

6266000 

6265000 

6264000 

6263000 

6262000 

6261000 

6260000 

6259000 

6258000 

6257000 

6256000 

6255000 

6254000 

Der er anvendt forskellige geofysiske 

metoder for at skaffe oplysninger om 

kalkmagasinet og om eventuelle beskyttende 

lerlag over magasinet. Der 

er desuden udført en række boringer 

for at undersøge jordlagenes evne til at 

omdanne nitrat. 

6253000 

604000 605000 606000 607000 608000 609000 610000 611000 612000 613000 614000 

Figur 4.2 Lerlagenes tykkelse og udbredelse. 

Resultaterne er, sammen med en lang 

række oplysninger om vandets kredsløb, 

benyttet som grundlag for opstilling 

af en hydrologisk edb-model. Den 

opstillede model er anvendt til beregning 

af bl.a. grundvandets strømningsveje, 

grundvandsdannende oplande for 

de nuværende vandværkers kildeplad- 

Lertykkelser 

15 

5 

1 

0

ser og størrelsen af grundvandsdannelsen 

i området. 

Resultatet af undersøgelserne 

De udførte undersøgelser og beregninger 

har bekræftet en række formodninger 

samt givet en ny og værdifuld 

viden om området. I det følgende 

nævnes de vigtigste resultater. 

Kalken ligger højest i indsatsområdets 

sydøstlige del (kote 0 til +20), og dette 

højdeområde strækker sig i nordøstlig 

retning mod Sangstrup Klint. Der er 

desuden højtliggende kalk omkring 

Ørum (kote 0 til +10). Der fi ndes 

dybtliggende kalk under Kolindsund 

og i et syd-nordgående strøg i den 

vestlige del af indsatsområdet. Strøget 

fortsætter ind under Glesborg og breder 

sig herfra ud, nærmest i form af en 

trekant mellem Hemmed, Fjellerup 

Strand og Gjerrild, hvor de dybeste 

steder ligger under kote -35. 

At kalken ligger dybt her kan ikke ses 

i det nuværende landskab, og lavningerne 

i kalkoverfl aden kan derfor opfattes 

som begravede dale, der er fyldt 

op med istidsafl ejringer. Kalkoverfl adens 

beliggenhed er vist på fi gur 4.1. 

Den øverste moræne i området er 

sandet og har en meget ringe evne til 

at reducere nitrat og det samme gælder 

de underliggende sandlag. Dybereliggende 

lerlag fi ndes kun spredt, og hvor 

de fi ndes, har de lille udbredelse. Lerlagenes 

tykkelse og udbredelse er vist i 

fi gur 4.2. 

Vandkvalitet, nitrat og pesticidforhold 

I hele området er der nitrat til stede i 

det øvre grundvand. Figur 4.3 viser et 

temakort over nitrat i grundvandet. I 

boringer med fl ere fi ltre er vist nitratindholdet 

i det øverste fi lter. En stor 

del af det øvre grundvand indeholder 

nitrat i koncentrationer over grænseværdien 

på 50 mg/l. Der er gjort 

spredte fund af pesticider i området. 

I fem boringer overstiger pesticidindholdet 

grænseværdien for drikkevand 

på 0,1 µg/l. Det største problem for 

grundvandskvaliteten er således nitrat. 

I de dybereliggende dele af kalken optræder 

der nogle steder høje indhold af 

salt og fl ourid, som gør vandet uegnet 

til drikkevand og til markvandingsbrug. 

Saltvandet stammer fra kalkens 

afl ejringtidspunkt (kalken er en marin 

Nitrat 

> 50 mg/l 

25 - 50 mg/l 

5 - 25 mg/l 

< 5 mg/l 


afl ejring) eller fra Stenalderhavets tid. 

Høje fl uoridkoncentrationer træffes i 

kalkmagasiner, på steder hvor vandet 

er meget gammelt. 

Mange steder i området har man 

derfor både en øvre begrænsning (på 

grund af nitrat) og en nedre begrænsning 

(salt og fl uorid) for den anvendelige 

grundvandsressource. 

Figur 4.3 Nitrat i grundvandet i Djurs Nord-området. Grænseværdien er 50 mg/l. Der 

er vist den seneste analyse fra hver boring. 

13


Grundvandets naturlige beskyttelse 

og sårbarhed 

Århus Amt har foretaget en omfattende 

vurdering af grundvandets naturlige beskyttelse 

og sårbarhed i Kastbjerg-Bønnerup 

indsatsområde. Grundvandet i 

hele indsatsområdet er sårbart over for 

nitrat, der som nævnt er til stede overalt 

i det øverste grundvand. Der sker 

ingen nitratreduktion i den umættede 

zone, der hovedsagelig består af sand. 

Nitratindholdet i det øvre grundvand 

afspejler derfor den nitratudvaskning, 

der fi nder sted i området. 

På den baggrund er det vurderet, at 

grundvandet er »særligt sårbart overfor 

forureningskilder« i hele området. 

Ved vurderingen er der taget hensyn til 

tykkelsen af de lerlag, der fi ndes tættest 

på jordoverfl aden (0 til 30 meter 

under terræn), grundvandets naturlige 

trykforhold, jordlagenes evne til at 

rense vandet for uønskede stoffer og de 

nuværende og formodede fremtidige 

indvindingsforhold. 

Sårbarhedsvurderingen af magasinerne 

tager udgangspunkt i sårbarheden overfor 

nitrat, således som det fremgår af 

zoneringsvejledningen (Miljøstyrelsen, 

Tabel 4.1 Vandværkssårbarhed. 

14 

2000). Da hele området anses for at 

være sårbart, er der ikke sket nogen opdeling 

i forskellige sårbarhedsgrader. 

”Vandværkssårbarhed” 

Under udarbejdelsen af indsatsplanerne 

fastlægges de enkelte vandværkers 

aktuelle sårbarhed, den såkaldte 

Vandværkssårbarhed. Nogle vandværker 

indvinder nitratfrit vand fra 

magasiner, hvor de øverste mange 

meter af grundvandsmagasinet har 

stor sårbarhed over for nitrat. Hvis 

det vurderes, at der er en meget lille 

sandsynlighed for, at nitrat vil nå frem 

til de nuværende indvindingsboringer 

med den nuværende indvinding, vil 

vandværkets sårbarhed over for nitrat 

blive klassifi ceret som lille. Der er 

da tale om at vandværket har en lille 

vandværkssårbarhed, mens magasinet 

har en stor magasinsårbarhed. 

Det vil kun være ved vandværker med 

en stor vandværkssårbarhed overfor 

nitrat, at det vil være nødvendigt med 

umiddelbare tiltag overfor nitratudvaskningen. 

Dette betyder imidlertid 

samtidig, at hvis der sker ændringer i 

boringsplaceringen, boringsudbygningen, 

forsyningsforpligtelserne, indvin- 

Vandværkssårbarhed 

Vandværk Sårbarhed, Nitrat Pesticider 

Havdal Stor Pesticider fundet 

Kastbjerg Stor Pesticider fundet 

Constantia Lille 

Glesborg Stor/lille i forsk. boringer 

Selkær Mølle stor 

Bønnerup Stor/lille i forsk. boringer 

Rimsø-Emmelev Lille Pesticider fundet 

Albertinelund Camp. Lille – nogen 

Hemmed Stor Pesticider fundet 

Stokkebro Lille 

Gjerrild Lille Pesticider fundet 

Gjerrild Nordstrand Lille 

Bønnerup Strand lille Pesticider fundet 

Ørum, Brændtvadvej stor 

dingsmængden eller andre forhold, der 

påvirker vandværkssårbarheden, skal 

vandværkets situation tages op til ny 

vurdering. Her skal det vurderes, om 

omlægningen skal medføre nye overvågningsforpligtelser 

eller anden indsats 

fra vandværkets side. I tabel 4.1 

er vandværkssårbarheden for samtlige 

almene vandværker sammenstillet. 

Beregning af de grundvandsdannende 

oplande 

Undersøgelsesresultaterne er sammen 

med en række øvrige oplysninger om 

det hydrologiske kredsløb blevet benyttet 

som grundlag for opstilling af 

en hydrologisk edb-model. Den opstillede 

model er anvendt til beregning af 

bl.a.: 

grundvandets strømningsveje 


de nuværende vandværkers kildepladser 

størrelsen af grundvandsdannelsen i 

området 

Ved hjælp af modellen er der beregnet 

på et antal forskellige scenarier.

Dels et basisscenarium (scenarium B) 

svarende til indvinding af den tilladte 

vandmængde ved aktuelt klima dels 

fl ere scenarier med variationer i indvindingsmængde 

og reduceret nettonedbør. 

Permeabiliteten (jordens evne 

til at lede vand) er i disse tilfælde den 

mest sandsynlige ud fra de geologiske 

undersøgelser. For at have en rimelig 

sikkerhedsmargin er det desuden valgt 

udføre beregninger med halvt så stor 

henholdsvis dobbelt så stor permeabilitet 

i forhold til det, som de geologiske 

forhold sandsynliggør. 

De første fi re scenarier beskriver således 

hvad der sker når man ”skruer 

op og ned” på indvinding og nedbør 

og de sidste to hvad der sker, når man 

skruer på den vigtigste geologiske 

egenskab, som i denne forbindelse er 

permeabiliteten 

Resultater af beregningerne 

Med enkelte undtagelser er der tale 

om meget lange og smalle grundvandsdannende 

oplande, som stækker 

sig fra boringerne til det regionale 

grundvandsskel. Grundvandsskellet løber 

ca. vest-øst fra Laen nord om Selkær 

Mølle til Emmelev. Se fi gur 4.4. 

På fi gur 4.5 og 4.6 er basisscenariets 

oplande vist med rødt. Med blåt er vist 

summen af de øvrige scenarier, hvor 

disse falder udenfor basisscenariet. Det 

fremgår, at summen af de øvrige scenarier 

udgør langt større arealer end 

basisscenariet. Ændrede betingelser 

har således væsentlig betydning for oplandenes 

udstrækning og dermed for 

udstrækningen af de arealer, det kan 

være relevant at beskytte for at sikre 

drikkevandskvaliteten 

Grundvandsskellet ligger nogenlunde 

fast ved alle scenarier. Beliggenheden 

af grundvandsskellet er vist på fi gur 

4.4. Ved fuld udnyttelse af tilladelserne 

i området sænkes grundvandspotentialet 

en smule, f. eks. 0,5 til 1 meter ved 

Havdal. 

Ved reduceret nettonedbør kan sænkningerne 

blive op til ca. 5 meter i de 

centrale dele af området. Beregninger 

af vandbalancerne for området viser 

imidlertid at grundvandsdannelsen i 

alle tilfælde overstiger oppumpningen. 

Der er med andre ord vand nok til at 

opfylde de nuværende tilladelser også 

ved reduceret nettonedbør. 

Øget indvinding i forhold til den aktuelle 

har den effekt, at vandføringen 

i vandløbene reduceres lidt, mest i 

Skærvad Å (12 %). I de øvrige vandløb 

er reduktionen meget beskeden. 

Ved reduceret nettonedbør ses reduceret 

vandføring i samtlige vandløb, 

mest i Brøndstrup Å og Skærvad Å. Se 

tabel 4.3 

Tabel 4.2 Beregningsscenarier. 


Scenarium A, aktuel indvinding og aktuel nedbør. Permeabiliteten er sat til det 

mest sandsynlige ud fra eksisterende geologisk viden. 

Scenarium B, tilladt indvinding, nedbør og permeabilitet som A. 

Scenarium C, aktuel indvinding og 70 % af aktuel nedbør, permeabilitet som A og 

B. 

Scenarium D, tilladt indvinding og 70 % af aktuel nedbør, permeabilitet som A, B, 

og C. 

Scenarium E, aktuel indvinding og nedbør, permeabilitet halvdelen af det sandsynlige. 

Scenarium F, aktuel indvinding og nedbør, permeabilitet dobbelt så høj som det 

sandsynlige. 

Scenarier med reduceret nettonedbør resulterer i reduceret grundvandsdannelse 

og er udført i overensstemmelse med Miljøstyrelsens anbefalinger om klimakorrektion 

ved vandressourceopgørelser. Grunden til denne anbefalede reduktion er 

at nedbøren har været stigende gennem det sidste århundrede, men at den hurtigt 

kan falde igen, hvilket nogle meget tørre år i 1990érne viser. 

15


Figur 4.4 Potentialekort over det nordlige Djursland. 

Tabel 4.3 Beregnede afstrømninger fra oplande til vandføringsmålestationer ved Brøndstrup å, Treå, Skærvad å og Ørum å. Tal i parentes 

angiver vandføringsreduktionen i procent. 

16 

Scenarium A B C D 

Klima Aktuel Aktuel 70 % 70 % 

Indvinding Aktuel Tilladt Aktuel Tilladt 

Vandløb Lokalitet Afstrømning, l/s 

Brøndstrup Å Vejbro Gjerrild Nordstrand 30 28 (7) 10 (67) 8 (73) 

Treå Udløb i Bønnerup Strand 163 161 (1) 113 (30) 110 (33) 

Skærvad Å Kirial - A16 191 168 (12) 98 (49) 78 (59) 

Ørum Å Gammelmøllåens tilløb 410 400 (2) 257 (37) 246 (40)

0 2 4 Km 

Vandværksboringer 

Grundvandsdannende oplande 

Tilladt 



Scenarier 

Modelrand 

RP 2001 3.06.Indsatsområder 

Figur 4.5 Grundvandsdannende oplande (sydlige del) beregnet med den hydrologiske 

model. Tilladt svarer til scenarium B. Scenarier svarer til summen af oplandene fra scenarierne 

A til F. 

0 2 4 Km 



Tilladt 


Scenarier 

Modelrand 


Figur 4.6 Grundvandsdannende oplande (nordlige del) beregnet med den hydrologiske 


A til F. 

17


Vurdering 

Strukturudviklingen i området forventes 

ikke at blive sådan, at grundvandsressourcen 

overudnyttes. Grundvandsressourcen 

i området vurderes derfor 

at kunne tilgodese områdets behov for 

vand i overskuelig fremtid. Imidlertid 

trækker kildepladsen ved Havdal en 

del af sit vand fra en nordøstlig retning 

udenfor OSD. Det vurderes derfor at 

OSD/indsatsområdet bør udvides ved 

en kommende regionplanændring, så 

hele oplandet kan blive omfattet af en 

indsatsplan. Se fi gur 4.5 

Den decentrale vandforsyningsstruktur 

skal så vidt mulig opretholdes. 

Eventuelle fremtidige vandkvalitetsforringelser 

kan imødegås ved at etablere 

nye boringer til særligt forureningstruede 

vandværker. Omfanget af vandkvalitetsproblemer 

forventes ikke at 

medføre behov for avanceret rensning 

eller umuliggøre normal vandforsyning 

i området. 

Detailkortlægningen har vist, at det 

primære grundvandsmagasin i hele 


er nitratfølsomt. Det vurderes, at hele 

området bør udpeges som indsatsområde 

med hensyn til nitrat i Regionplanen. 

Grunden til dette er hovedsagelig 

at gøre opmærksom på, at der iværksættes 

indsatser overfor nitratudvaskningen 

i området. Desuden kan der 

tages højde for eventuelle kommende 

regler i Miljøbeskyttelsesloven om 

begrænsning af tilførsel af husdyrgødning 

og affaldsprodukter til jordbrugsformål 

i sådanne områder. 

Overvågning af grundvandsressourcen 

Kortlægningen har vist, at der er 

behov for overvågning af især grundvandskemi 

både i forhold til den 

nuværende indvinding og i forhold til 

mulige kommende strukturændringer. 

Ved uændrede indvindingsforhold 

består overvågningen som minimum 

18 

af vandværkernes egenkontrol samt 

amtets GRUMO-overvågning. 

Det er imidlertid ønskeligt at få opbygget 

et overvågningsprogram bestående 

af amtslig/ny myndighed overvågning 

suppleret med lokal overvågning 

af grundvandsdannende oplande. 

Overvågningen af de grundvandsdannende 

oplande skal i givet fald foretages 

af vandværkerne med Nørre Djurs 

Kommune som tilsynsmyndighed. 

Vandforsyningsloven giver mulighed 

for at der fastsættes vilkår om en sådan 

overvågning i forbindelse med 

eventuelle nye indvindingstilladelser. 

Det ønskelige overvågningsprogram er 

nærmere beskrevet i Vandressourceredegørelsen 

(ref.) 

Et sådant overvågningsprogram kan 

desuden danne udgangspunkt for 

fastsættelse af yderligere overvågning, 

hvis der senere kommer regler om det 

i vandforsyningsloven/miljømålsloven. 

Indsatser 

Amtet/ny myndighed vil ved 

de kommende ændringer i 

regionplanens bestemmelser 

udvide OSD/indsatsområdet, så 

det som minimum omfatter de 

grundvandsdannende oplande 

for indvindingsanlæg i indsatsområdet. 

De grundvandsdannende 

oplande beregnes her ud 

fra fuld udnyttelse af de eksisterende 

tilladelser og reduceret 

grundvandsdannelse 


kommende ændringer i regionplanens 

bestemmelser udpege 

hele indsatsområdet som 

”indsatsområder med hensyn til 

nitrat” 

Følgende retningslinier skal 

iagttages i indsatsområdet ved 

meddelelser af tilladelser efter 

vandforsyningsloven: 

Decentral vandforsyningsstruktur 

søges opretholdt. 

Der fastsættes vilkår om 

grundvandsovervågning i 

overensstemmelse med de 

behov, som er beskrevet i 

Vandressourceredegørelsen 

Det anbefales, at den kommunale 

planlægning afspejler 

de udlagte beskyttelseszoner, 

bl.a. bør zonerne fremgå af 

kommune- og lokalplaner med 

angivelse af, at grundvandsbeskyttelseshensyn 

bør iagttages 

med skærpet opmærksomhed. 

Det anbefales at etablere et 

grundvandsovervågningsprogram 

i forhold til den nuværende 

indvindingssituation.

5. Arealanvendelse 

I dette kapitel resumeres arealanvendelsen 

i området. Ud fra arealanvendelsen, 

vandforsyningsstrukturen og 

de fundne følsomme områder angives 

indsatsen for at sikre drikkevandsressourcen 

overfor fl adeforurening. 

I den amtslige og kommunale planlægning 

er der foretaget en række 

udpegninger og bestemmelser med 

direkte betydning for grundvandsbeskyttelsen. 

Hvis der er tale om f.eks. 

indgåelse af Miljøvenlige Jordbrugsordninger 

(MVJ) i Særligt Følsomme 

Landbrugsområder (SFL) kan de 

styrke grundvandsbeskyttelsen. En 

række landmænd gennemførte fra 

1998 til 2001 sammen med Djursland 

Landboforening og Dansk Landbrug, 

Landscentret et demonstrationsprojekt 

med det formål at anvende MVJ ordningerne 

til at beskytte grundvandet. 

Projektet gennemførtes i området ved 

Kastbjerg og en del af arealerne blev 

efter projektets ophør stadig dyrket 

grundvandsvenligt. 

Dog skal det bemærkes, at de økonomiske 

midler for tiden (2006) er begrænsede, 

så mulighederne for at opnå 

MVJ-tilskud ikke er store. Denne 

situation vil dog kunne ændre sig. 

Figur 5.1 . Arealanvendelse i Indsatsområde Kastbjerg-Bønnerup 

Hvis der derimod er tale om f. eks. 

udpegning af byvækstområder kan de 

udgøre en potentiel risiko for grundvandet. 

De udpegninger, der indirekte kan 

have betydning for grundvandsbeskyttelsen 

som f.eks. naturområder med 

ekstensivering af landbrugsdriften, 

vurderes ikke at kunne få nogen nævneværdig 

betydning i indsatsområdet. 

Dette skyldes lokaliseringen i forhold 

til sårbare områder. Disse udpegninger 

behandles derfor ikke yderligere. I forbindelse 

med vurderingen af de konkrete 

forureningstrusler vil relevante 

planmæssige forhold blive inddraget. 

Indsatsområdet ”Kastbjerg-Bønnerup” 

er et udpræget landbrugsområde beliggende 

i et landskab med en stor andel 

af skov. I området ligger der en række 

byer og landsbyer, hvoraf Glesborg, 

Bønnerup, Kastbjerg, Rimsø, Skindbjerg 

og Emmelev er de største. Den 

sydlige del af området er overvejende 

landbrugsjord, mens den nordlige del 

hovedsagelig består af skov og plantager. 

Indsatsområdet dækker 7006 ha. 

Heraf udgør landbrugsarealet 60 %, 

skov 33 % og naturarealer 3 % af area- 


let. Anden anvendelse, så som bymæssig 

bebyggelse inkl. veje og lignende, 

udgør således kun 4 % af det samlede 

areal. Fordelingen af områdets areal er 

vist på fi gur 5.1. 

Arealanvendelsen i indsatsområdet 

udgøres således hovedsagelig af landbrug 

samt en del skov. Kortlægningen 

af landbrugsdriften og vurderingen af 

den mulige forurening herfra er derfor 

et væsentligt element i sikringen af 

drikkevandsressourcen. 

5.1. Kortlægning af jordbruget 

Indledning 

Der er redegjort for den jordbrugsmæssige 

arealanvendelse gennem en 

kortlægning af strukturen i land- og 

skovbruget. Landbrugsdriften er beskrevet 

ud fra viden om afgrødevalg på 

markniveau og husdyrproduktionens 

størrelse på bedriftsniveau. Områdets 

skovarealer er kort beskrevet med hensyn 

til andel af juletræer/pyntegrønt. 

Anvendelse af pesticider i jordbruget 

er ikke kortlagt, idet regelret anvendelse 

i marken ikke generelt anses 

for at give anledning til forurening. 

Håndteringen af pesticiderne og deraf 

følgende risiko for punktkildeforurening 

er behandlet i afsnit 6.2. 

Omfanget af nitratudvaskningen fra 

samtlige landbrugsarealer er vurderet 

på grundlag af arealernes kvælstofoverskud. 

Kortlægningen af landbrugsdriften er 

gennemført på grundlag af registeroplysninger 

for perioden 1998-2003. 

De omfatter landmandens oplysninger 

om hektarstøtte til det generelle landbrugsregister 

(GLR) og det centrale 

husdyrregister (CHR), samt bedrifternes 

gødningsregnskaber fra 2000 

19


og 2001. Kortlægningen omfatter 

dyrkningsintensiteten (dvs. hvor stor 

del af landbrugsjorden, der dyrkes), 

afgrødefordeling, husdyrtætheden, 

kvælstofoverskud samt en oversigt over 

ejet og dyrket areal på bedriftsniveau i 

og udenfor indsatsområdet. 

Kortlægningen af indsatsområdets 

skovarealer er baseret på arealanvendelseskort 

(AIS), data om fredskovspligtige 

arealer, fl yfotos (orthofoto) 

fra 2002 samt besigtigelse af udvalgte 

skovarealer i indsatsområdet. 

I udvalgte dele af de grundvandsdannende 

oplande er der efterfølgende 

gennemført beregninger af nitratudvaskningen. 

Der er gennemført 

beregninger på den enkelte bedrift ved 

hjælp af Daisy-modellen. Der er indsamlet 

data til beregninger fra i alt 38 

bedrifter for 2003 - 04. Beregningerne 

er foretaget på baggrund af forbedret 

jordartskortlægning samt dyrkningsdata 

indsamlet fra den enkelte bedrift. 

Dette omfatter gødningsanvendelse, 

udbytteniveau, afgrødevalg, halmnedmuldning 

mv. Disse er suppleret med 

en række beregninger af usikkerheden 

på resultaterne. 

Resultater og konklusioner 

Landbrugsdrift i indsatsområdet 

Indsatsområdet Kastbjerg-Bønnerup 

er som nævnt et landbrugsområde 

beliggende i et landskab med et stort 

skovareal. Andelen af skov er mere 

end dobbelt så stor som i Århus Amt 

i gennemsnit. Dyrkningsjorden på 

landbrugsarealerne udgøres langt 

overvejende af grovsand, fi nsand og 

lerblandet sand 

Dyrkningsintensiteten er vurderet relativt 

højt, særlig i den sydlige halvdel 

af indsatsområdet. 67 % af arealet 

blev i 2002 dyrket med kornafgrøder, 

mens ca. 8 % lå som egentlig brak. Af 

kornafgrøder var det i 2002 vårbyg og 

vinterhvede, som udgjorde de domi- 

20 

nerende afgrøder med henholdsvis 24 

% og 16 %. Afgrødevalget er således 

traditionelt for landbrugsbedrifter. 

Brakprocenten i forhold til støtteberettigede 

afgrøder (inklusiv non-food 

afgrøder) er beregnet til 13 %. 

Der er registreret 167 bedrifter, som 

dyrker landbrugsjorden i området. 

Kun ca. halvdelen af disse har deres 

driftsbygninger inden for indsatsområdet. 

Ca. 60 af de 167 bedrifter betragtes 

som fuldtidsbedrifter og dyrker 

godt halvdelen af landbrugsjorden. 

Den resterende jord dyrkes af fritids- 

og hobbybrug. Den gennemsnitlige 

bedriftsstørrelse er 64 ha i indsatsområdet 

(gennemsnit for Århus Amt er 

47 ha). Bedriftsstørrelsesfordelingen er 

jævn i området i modsætning til, hvad 

der ses mange andre steder, hvor der er 

sket en koncentration af meget store 

og meget små bedrifter, og mellemstørrelsen 

er forsvundet. 

Ca. 5 % af landbrugsarealet dyrkes 

økologisk, hvilket er på niveau med 

landsgennemsnittet. Ca. 42 % af landbrugsarealet 

er udpeget som SFL-område, 

hvilket indtil for et par år siden 

gav mulighed for indgåelse af MVJ-aftaler. 

Der dog kun indgået aftaler på 3 

% af landbrugsarealet. 

Husdyrtætheden for hele indsatsområdets 

landbrugsjord er beregnet til 

0,89 DE/ha. Dette er på niveau med 

gennemsnittet for Århus Amt og på 

landsplan. Der er en mindre overvægt 

af kvægbrug sammenlignet med resten 

af landet. Samlet set giver områdets 

husdyrproducenter anledning til en 

middelstor husdyrtæthed. Husdyrbrugene 

dyrker 85 % af landbrugsjorden 

og dermed dyrkes kun en lille del af 

indsatsområdets landbrugsarealer af 

planteavlsbedrifter (15 % i forhold til 

56 % i Århus Amt). Husdyrbrugene 

er koncentreret langs den vestlige områdeafgrænsning 

og i den sydøstlige 

del af indsatsområdet. Anvendelsen af 

husdyrgødning på markerne svarer til 

dette billede. 

Uanset den gennemsnitlige husdyrtæthed 

i indsatsområdet er der en 

relativt lav gennemsnitlig tilførsel af 

husdyrgødning på indsatsområdets 

landbrugsjorde. I gennemsnit tildeles 

62 kg N/ha i form af husdyrgødning. 

23 % af arealet vurderes at modtage 

mere en 100 kg N/ha, mens 29 % af 

landbrugsarealet modtager under 25 

kg N/ha i form af husdyrgødning. 

Sammenfattende kan det konkluderes, 

at indsatsområdet er et udpræget landbrugsområde 

beliggende i et landskab 

med et stort skov- og plantageareal i 

den nordlige del. Jorden er meget sandet 

og der er et traditionelt landbrugsafgrødevalg. 

De relativt få fuldtidslandbrug 

har en stor dyrkningsintensivitet 

og ligger overvejende i den sydlige del 

af området. Fuldtidslandbrugene dyrker 

en forholdsvis stor del af jorden. 

For forholdsvis mange af de bedrifter, 

der dyrker jord i området, ligger driftsbygningerne 

uden for området. 

Størrelsesfordelingen af bedrifterne er 

ikke så opsplittet som mange andre 

steder i landet. Der er således stadig 

mange mellemstore bedrifter samtidig 

med, at der selvfølgelig er mange små 

del- eller fritidslandbrug og nogle helt 

store bedrifter. Husdyrproduktionen i 

indsatsområdet (målt som husdyrtæthed) 

er på niveau med gennemsnittet 

både i Århus Amt og på landsbasis. 

Dyreholdet udgøres af både kvæg og 

svin, med en overvægt af kvæg. 

Skovarealer i indsatsområdet 

33 % af indsatsområdets areal er bevokset 

med ældre skov. Hertil kommer 

yderligere 3 % nyrejst skov. Indsatsområdets 

skovareal er således mere end 

dobbelt så stort som det gennemsnitlige 

for Århus Amt. 

Den eksisterende skov fi ndes i den 

nordlige del af indsatsområdet og 

udgøres alt overvejende af gran- og 

fyrreplantager: Emmedsbo Plantage, 

Hemmed Plantage Sostrup Hede, alle

med nogen juletræsdyrning/pyntegrønt. 

I skovparten Overskov, som 

hører under Sostrup, og som ligger i 

den nordøstlige del af indsatsområdet 

dyrkes både løv- og nåletræsarter, her 

fi ndes også en mere intensiv drift med 

større arealer med juletræer og pyntegrønt. 

I indsatsområdets sydlige del, 

omkring Skærvad og Mastrup er der 

mindre sammenhængende skovstykker 

på kuperet terræn, domineret af nåletræarter, 

men også løvtræer og nogen 

juletræsdyrkning/pynte-grønt. 

Gennem de senere år er der rejst godt 

200 ha ny skov, primært på tidligere 

landbrugsjord. Beplantningerne ligger 

overvejende i skovrejsningsområder 

i den centrale og nordøstlige del af 

indsatsområdet. De udgør dels spredte 

usammenhængende stykker, men 

består også af nyrejste partier nær ved 

eksisterende skove. Bevoksningerne 

udgøres overvejende af løvtræsarter. 

Kun få arealer er beplantet med juletræer/pyntegrønt. 

Nitratudvaskning 

Kvælstofoverskuddet er beregnet til 

75 kg N/ha/år i gennemsnit for det 

dyrkede landbrugsareal. Beregningerne 

omfatter 2000-2001 og baserer 

sig på registerdata, normudbytter og 

normindhold i afgrøderne. Til sammenligning 

er der i Landovervågningsoplandene 

fundet et kvælstofoverskud 

på 109 kg N/ha/år i sandjordsoplande 

i perioden 1997-2001. Kvælstofoverskuddet 

i Kastbjerg-Bønnerup ligger 

som gennemsnit således under dette 

niveau. Det er dog i høj grad koncentreret 

i den sydlige halvdel af området. 

Den detaljerede kortlægning af 

grundvandsforholdene i Indsatsområde 

”Kastbjerg-Bønnerup” viser, at 

grundvandet er følsomt overfor nitrat 

overalt i indsatsområdet. Der foregår 

ingen eller kun begrænset nitratreduktion 

under rodzonen, Det forudsættes 

derfor, at den nitrat, der udvaskes fra 

rodzonen i disse områder, genfi ndes i 

grundvandet. 

Alle almene vandværker er blevet gennemgået 

for at vurdere, om der er en 

mulig risiko for overskridelse af drikkevandskvalitetskravet 

for nitrat. Ved gennemgangen 

er der taget udgangspunkt 

i hvordan de grundvandsdannende 

oplande ligger i forhold til indvindings- 

kg N/ha/år 

kg N/ha/år 

250 

200 

150 

100 

50 

0 

250 

200 

150 

100 

50 

0 


Tilførsel 

Fraførsel 

boringerne og hvordan arealanvendelsen 

er på dem. Der er desuden taget 

hensyn til, hvor gammelt det oppumpede 

vand er og hvor stor afstanden 

til boringen er. Det betyder, at der er 

foretaget beregninger af nitratudvaskningen 

i de dele af de grundvandsdannende 

oplande, hvor grundvandet er 

yngst (oftest under 40 år gammelt), 

hvor afstanden til boringerne ikke er 

Husdyrgødning 

Handelsgødning 

Græsning 

Såsæd 

Ammoniakdeposition 

Fiksering 

Høst 

Opbygning af jordpulje 

Denitrifikation 

Fordampning 

Udvaskning 

Figur 5.2 Kvælstofbalance for nitratudvaskningsberegnede arealer i Indsatsområde Kastbjerg-Bønnerup. 

21


for stor og hvor andelen af landbrug er 

stor i forhold til skov eller by. 

Efter gennemgangen af vandværkerne 

er der indsamlet dyrkningsoplysninger 

fra landbrug med jord i de 

grundvandsdannende oplande til 

Havdal, Selkær Mølle, Ørum, Hemmed, 

Glesborg og Bønnerup Vand- 

22 

Glesborg 

NITRATKONC 

< 25 

26 - 50 

51 - 75 

76 - 100 

Ørum 

101 - 125 

> 125 

værker. Oplysningerne, som er for 

2003 – 2004, er indsamlet af lokale 

landbrugskonsulenter. Dernæst er der 

gennemført detaljerede beregninger af 

nitratudvaskningen ved hjælp af Daisy 

beregningsmodellen i relevante dele af 

de grundvandsdannende oplande, for 

at vurdere forureningspotentialet fra 

landbrugsområdet. 

Selkær Mølle 

Havdal 

I beregningsområdet er det derved 

konstateret at udbytterne for de fl este 

afgrøder er højere end Plantedirektoratets 

normudbytter, men er modelberegnet 

til at ligge på niveau med 

registrerede udbytter i området. Husdyrgødningen 

fordeles i høj grad også 

på planteavlsbrugene via gylleaftaler. 

Jordtypebestemmelserne er forbedret 

Hemmed Bønnerup 

Hemmed 

Bønnerup 

Figur 5.3 Daisy - beregnet nitratudvaskning i dele af nitratfølsomme vandindvindingsområder ved Havdal, Selkær Mølle, Ørum, Hemmed, 

Glesborg og Bønnerup Vandværker. 

Ørum

Hav dal 

med mere detaljerede teksturoplysninger, 

som tager hensyn til den større 

andel af fi nsand, der er i lerblandet 

sandjord på Djursland sammenlignet 

med resten af landet. 


Areal /ha) 964 15 46 15 70 29 

Perkolation (mm/år) 297 298 298 314 313 312 

N-udvask ning 

kg N/ha) 

39 21 42 30 38 45 

Nitratkoncentration 

(mg/l) 

I modelopsætningen viser kvælstofbalancen 

(fi gur 5.2), at der gennemsnitlig 

for de 6 beregningsoplande til- og 

fraføres 198 kg N/ha/år inklusive 

puljeopbygning af 1 kg N/ha/år til jordens 

indhold af kvælstof. Der høstes 

127 kg N/ha/år i form af afgrøder og 

den resterende del af fraførslen er fordelt 

på følgende tabsposter: denitrifi - 

kation (fordampning af fri kvælstof) 6 

kg N/ha/år, ammoniakfordampning 7 

kg N/ha/år og nitratudvaskning 57 kg 

N/ha/år. Den største nedbrydning af 

kvælstof fra jorden sker på rene planteavlsbrug 

uden halmnedmuldning og 

den største opbygning sker i sædskifter 

med græs, halmnedmuldning og stor 

tilførsel af husdyrgødning (ofte kvægbrug). 

Ørum 

Hemmed 

Den gennemsnitlige nitratudvaskning 

fra landbrugsarealerne i beregningsområderne 

er beregnet til ca. 57 kg N/ha/ 

år svarende til ca. 86 mg nitrat/l. Usikkerheden 

på den gennemsnitlige udvaskning 

vurderes at ligge indenfor et 

interval på + 5 kg N/ha/år svarende til 

+ 7 mg nitrat/l. Den gennemsnitlige 

udvaskning fra landbrugsarealer samt 

”øvrige arealer”, dvs. skov, vedvarende 

græs, brak, veje, spredt bebyggelse og 

lignende er vist i tabel 5.1. Usikkerheden 

for disse øvrige arealtyper vurderes 

at være minimal. Derfor er den samlede 

usikkerhed mindst i de områder, 

hvor de ”øvrige arealer” udgør den 

største andel. Se endvidere kort med 

nitratudvaskningen på markniveau på 

fi gur 5.3. 

Vurdering - nitrat 

Glesborg 

Grundvandet skal beskyttes mod menneskelig 

aktivitet og være upåvirket 

eller kun svagt påvirket heraf. Dette er 

en målsætning i Regionplanen og det 


Bønnerup 

57 32 62 40 52 65 

Usikkerhed (mg/l) 4 2 6 2 4 4 

Tabel 5.1 Samlet nitratudvaskning i beregningsområderne. 

Havdal 

kg N 


kg N 

Ørum 

kg N 

er også den overordnede målsætning 

for grundvandsbeskyttelsen i indsatsplanlægningen. 

På grund af juridiske 

og økonomiske begrænsninger kan det 

imidlertid blive vanskeligt at opfylde 

målsætningen alle steder. Det er derfor 

nødvendigt at fastsætte en minimumsbeskyttelse, 

der sikrer drikkevandsinteresserne 

i indsatsområdet i forhold til 

den nuværende nitratbelastning. 

I forhold til den fremadrettede grundvandsbeskyttelse 

vurderes den overordnede 

målsætning i højere grad 

at kunne opfyldes ved opstilling af 

retningslinier, der fastsætter krav til 

nitratudvaskningen ved miljøgodkendelser 

og VVM-vurderinger. 

Minimumsbeskyttelsen 

Minimumsbeskyttelsen defi neres her 

som den højeste nitratudvaskning, 

som et grundvandsdannende opland 

kan bære, samtidig med at der er stor 

sikkerhed for at drikkevandskvalitetskravet 

på 50 mg nitrat pr. liter overholdes 

i oplandet. Minimumsbeskyttelsen 

beskrives ved hjælp af et ”kritisk 

kvælstoftal”, som er det totale antal kg 

kvælstof (i kg N), der kan udvaskes i 

et opland, uden at drikkevandskvalitetskravet 

på de 50 mg nitrat pr. liter 

overskrides. Samlet set skal det kritiske 

kvælstoftal overholdes for det aktuelle 

opland, hvor de enkelte bidrag til 

reduktion kan fordeles skævt i oplandet. 

Det kritiske kvælstoftal beregnes 

for det enkelte grundvandsdannende 

opland på baggrund af oplandets størrelse 

samt en ”oplandsmålsætning” der 

Hemmed 

kg N 

Glesborg 

kg N 

Bønnerup 

kg N 

Nettonedbør m3/år 2.860.407 45.385 139.077 47.320 219.476 89.794 

Usikkerhed på udvaskning, mg/l 4 2 6 2 4 4 

Kritisk kvælstoftal 29.702 492 1.381 513 2.279 932 

Kvælstofudvaskning 37.596 315 1.932 450 2.660 1.305 

Reduktionskrav 7.894 -177 551 -63 381 373 

- pr ha omdriftsjord 13 14 10 29 

Tabel 5.2 ”Kritiske kvælstoftal” og aktuel nitratudvaskning for grundvandsdannende delopland. 

23


tager højde for usikkerheden på nitratudvaskningsberegningerne. 

I de aktuelle tilfælde er den samlede 

usikkerhed på den gennemsnitlige udvaskning 

for landbrugsarealer vurderet 

som et usikkerhedsinterval på +/- 7 

mg/l. Denne usikkerhed omfatter både 

modelusikkerhed og usikkerhed på 

anvendte data. Dele af beregningsoplandene 

udgøres af andre arealer end 

landbrugsarealer, og da usikkerheden 

på udvaskningen fra disse vurderes at 

være minimal, reduceres den samlede 

usikkerhed til 2-6 mg/l. Ved anvendelse 

af en forsigtighedsbetragtning 

af hensyn til grundvandet, bør den 

gennemsnitlige nitratudvaskning derfor 

højst være 44-48 mg/l nitrat i de 

grundvandsdannende oplande til de 

enkelte vandværker. Usikkerheden er 

med andre ord forskellig fra opland til 

opland alt efter arealanvendelsen. 

Det er tidligere beskrevet, at der kun 

vurderes at være behov for beregning 

af nitratudvaskningen i dele af oplandet 

til Havdal, Selkær Mølle, Ørum, 

Hemmed, Glesborg og Bønnerup 

vandværker. De beregnede kritiske 

kvælstoftal for disse vandværker er anført 

i tabel 5.2. 

I oplandene til Albertinelund Camping, 

Gjerrild Nordstrand, Rimsø- 

Emmelev, Constantia og Stokkebro 

vandværker, er det vurderet, at den nuværende 

nitratudvaskning ikke overstiger 

niveauet for minimumsbeskyttelsen. 

Det forventes med andre ord, at 

drikkevandskvalitetskravet overholdes 

på de sidstnævnte vandværker ved den 

nuværende arealanvendelse. 

Der er ikke fortaget særskilte beregninger 

for Kastbjerg Vandværk, da 

oplandet er helt omfattet af oplandet 

til Havdal kildeplads. Med hensyn til 

Bønnerup Strand har det ikke været 

muligt at bestemme oplandet med ret 

stor sikkerhed, men det ser ud til at 

hovedparten af vandet dannes udenfor 

indsatsområdet. Med hensyn til Gjer- 

24 

rild og Stokkebro dannes hovedparten 

af vandet uden for indsatsområdet og 

sandsynligvis under byområde. 

Den aktuelle udvaskning i de grundvandsdannende 

oplande er beregnet og 

angivet i tabel 5.2. Beregningerne er 

baseret på de Daisy beregnede nitratudvaskninger, 

som fremgår af fi gur 3. 

Den øvrige del af landbrugsarealet er 

der tilknyttet en gennemsnitsudvaskning. 

De øvrige arealer er tilknyttet en 

udvaskning på 25 mg/l for permanent 

græs, 15 mg/l for løvskov, 19 mg/l for 

nåleskov og 18 mg/l for brak, sommerhusområder, 

byer, krat, veje o.lign. 

Det kritiske kvælstoftal og den beregnede 

udvaskning sammenlignes. 

Hvis udvaskningen er mindre end det 

kritiske kvælstoftal, forventes det, at 

drikkevandskvalitetskravet for nitrat 

kan overholdes ved den nuværende 

indvindingssituation og den nuværende 

dyrkningspraksis. Hvis det kritiske 

kvælstoftal derimod overskrides, 

må det forventes, at der er risiko for at 

overskride drikkevandskvalitetskravet 

på 50 mg/l nitrat. Hvis der er en overskridelse, 

vil det, som udgangspunkt 

betyde, at udvaskningen samlet set 

skal reduceres. Her kan lokale forhold 

dog spille ind. 

Af tabel 5.2 fremgår det, at det kritiske 

kvælstoftal for oplandene til Havdal, 

Ørum, Glesborg og Bønnerup vandværker 

overskrides med 16-55 %. I 

oplandene til Selkær Mølle og Hemmed 

vandværker er den aktuelle udvaskning 

klart mindre end det kritiske 

kvælstoftal. 

I det følgende beskrives nitratproblematikken 

omkring de enkelte vandværker. 

Havdal Vandværk 

Det kritiske kvælstoftal og den aktuelle 

udvaskning i oplandet til Havdal 

Vandværk overskrides med 7.894 kg 

N eller ca. 25 %. Samtidig konsta- 

teres, at alle 8 boringer indeholder 

nitrat med et gennemsnit på de nyeste 

nitratmålinger på 16,5 mg/l. Der har 

været et jævnt fald i oppumningen fra 

kildepladsen fra over 2,5 millioner m3 

i 1985 til ca. 750.000 m3 i 2004. Nitratindholdet 

i det udpumpede vand 

lå under 15 mg/l indtil begyndelsen af 

1990érne. 

Fra 1993 til 2000 svingede det mellem 

ca. 15 mg og 20 mg/l med en enkelt 

måling på 23 mg/l, for så igen at falde 

til under 15 mg/l fra 2002. Den stærkt 

faldende oppumpning afspejler sig 

med andre ord ikke i et faldende nitratindhold. 

Det vurderes, at en indsats er nødvendig 

for at sikre, at den nuværende indvinding 

på Havdal Vandværk ikke vil 


mht. til nitrat. 

Der er fundet pesticider over detektionsgrænsen 

i fi re af boringerne De 

højeste pesticidkoncentration er for 

stofferne bentazon og BAM, hvor der 

er fundet op til 0,04 µg/l. Grænseværdien 

er 0,1 µg/l. Der er desuden 

fundet et lavt indhold af hexazinon, 

4-nitrophenol (et nedbrydningsprodukt 

af parathion) samt atrazin og 

dens nedbrydningsprodukter få gange 

i nogle af boringerne. Bentazon er 

et stof, som stadig er tilladt og som 

bruges til sprøjtning af ærter, majs og 

vårbyg med kløverudlæg. 

Det vurderes at være hensigtsmæssigt 

at forsøge at lave frivillige aftaler med 

landbruget i oplandet til Havdal Kildeplads 

om udfasning eller nedsættelse 

af forbruget af bentazon. 

Ørum Vandværk Brændtvaddvej 


udvaskning i oplandet til Ørum 

Vandværk overskrides med 551 kg N 

eller ca. 45 %. Samtidig konstateres, 

at nitratindholdet er steget fra 0 til 

over 10 de seneste 5 år. Det vurderes

derfor, at en indsats er nødvendig for 

at sikre, at den nuværende indvinding 

på Ørum Vandværk ikke vil overskride 

drikkevandskvalitetskravet mht. til 

nitrat. 



udvaskning i oplandet til Glesborg 


eller ca. 15 %. Vandværkets boring 

71.503 nord for byen har nitratfrit 

vand af god kvalitet. Der er ikke nogen 

brugbare analyser for 71.762, som ligger 

ca. 100 meter vest for. En boring i 

byens nordlige udkant havde 10 – 15 

mg nitrat pr liter, men er nu sløjfet. 

Selv om det er sandsynligt, at vandkvaliteten 

i de to boringer nord for 

byen ligner hinanden, må det indtil 

videre vurderes, at en indsats er nødvendig 

for at sikre, at den nuværende 

indvinding på Glesborg Vandværk 

ikke vil overskride drikkevandskvalitetskravet 


Bønerup Vandværk 


udvaskning i oplandet til Bønnerup 

Vandværk overskrides med 375 kg 

N eller ca. 40 %. Vandværket har tidligere 

haft et svingende indhold af nitrat 

i det udpumpede vand. Siden 1997 

har det dog ligget ret stabilt omkring 

15 mg/l. I vandværkets nyeste boring 

er der målt mellem 18 og 25 mg/l. 

Der foreligger kun få råvandsanalyser. 



indvinding på Bønnerup Vandværk 



Selkær Mølle og Hemmed 

Den aktuelle udvaskning er klart mindre 

end det kritiske kvælstoftal og en 

særskilt indsats vurderes derfor ikke at 

være nødvendig. 

Albertinelund Camping. Constantia, 


Emmelev og Stokkebro 

Det er vurderet, at den nuværende 

nitratudvaskning ikke overstiger niveauet 

for minimumsbeskyttelsen, og 

at en særskilt indsats derfor ikke er 

nødvendig. 

Kastbjerg 


for Kastbjerg, da oplandet er 

helt omfattet af oplandet til Havdal 

kildeplads. 

Bønnerup Strand 

Det har ikke været muligt at bestemme 

oplandet med ret stor sikkerhed, 

men det ser ud til at hovedparten 

af vandet dannes udenfor indsatsområdet. 

Gjerrild 

Hovedparten af vandet dannes udenfor 

indsatsområdet og sandsynligvis 

under byområde. 

Stokkebro 


indsatsområdet. 

Fremadrettet grundvandsbeskyttelse 

overfor nitrat 


overfor nitrat opstilles 

retningslinier i forbindelse med 

miljøgodkendelser og VVM vurderinger 

af projekter. Det vurderes, at drikkevandsinteresserne 

i indsatsområdet 

tilgodeses ved opstilling af retningslinier, 

der dels sikrer at kvælstofudvaskningen 

fra de aktuelle projekter til 

grundvandet ikke overstiger den nuværende 

udvaskning og at indsatsplanens 

oplandsmålsætning på 50 mg/l nitrat 

(fratrukket beregningsusikkerhed) skal 

kunne overholdes på projektets arealer 

inden for det nitratfølsomme område. 


Vurdering – pesticider 

Der foregår undersøgelser af pesticidforekomster 

i amtets grundvandsovervågningsprogram 

hvert år. I disse 

undersøgelser fi ndes der pesticider i 

ca. 1/3 del af fi ltrene/boringerne, men 

heraf er kun ganske få over grænseværdien. 

De fl este fund stammer fra aktivstoffer, 

der i dag er enten forbudte 

eller begrænset i anvendelsen, og samtlige 

overskridelser af grænseværdien 

kan tilskrives stoffer, som ikke længere 

må anvendes. De stoffer der almindeligvis 

kan genfi ndes er BAM og Atrazin, 

samt en lang række triaziner og 

nedbrydningsprodukter af Atrazin. 

Regelret brug af tilladte pesticider anses 

sædvanligvis ikke for at udgøre nogen 

risiko for grundvandsforurening. 

Undersøgelser har imidlertid vist, at 

nogle pesticider kan udvaskes til specielt 

sårbare magasiner. Bentazon er 

det eneste tilladte landbrugspesticid, 

som ofte fi ndes i grundvandsboringer. 

Ved Havdal Kildeplads er der jordbunds- 

og magasinforhold, som muliggør 

udvaskning af bentazon. Da 

stoffet ydermere er fundet i koncentrationer 

op mod 50 % af grænseværdien 

vurderes det, at der er behov for at 

indgå dyrkningsaftaler med henblik på 

minimering af udvaskningen. 

25



Nitrat - nuværende belastning 


fi ndes ingen eller kun 

en begrænset nitratreduktionskapacitet 

i jordlagene. Hele 

området er derfor udpeget som 

nitratfølsomt eller ”indsatsområde 

med hensyn til nitrat”. 

Derfor anbefales vandværker 

og Nørredjurs og Grenå kommuner 

at indgå et samarbejde 

for generelt at sikre de nuværende 

og fremtidige drikkevandsinteresser 

i forhold til den 


Det anbefales desuden, at der 

arbejdes hen imod Regionplanens 

målsætning, at grundvandet 

overalt i indsatsområdet 

skal beskyttes mod menneskelig 


eller kun svagt påvirket. Denne 

beskyttelse skal søges opnået 

gennem frivillige ordninger, (se 

næste afsnit om virkemidler). 

26 

Der opstilles som retningslinie, 

at beskyttelsen som 

minimum skal sikre, at den 

fastsatte minimumsbeskyttelse 

for de grundvandsdannende 

oplande til Havdal, 

Glesborg, Bønnerup og Ørum 

opnås efter en periode på 5 

år fra indsatsplanens vedtagelse. 

For fremtidige indvindingsanlæg 

til almen vandforsyning, 

opstilles der som retningslinie, 


minimum skal sikre, at en 

fastsat minimumsbeskyttelse 

efter de beskrevne principper 

opnås efter en periode af 5 år 

fra idrifttagelse. 


at der indføres tvungne 

begrænsninger i arealanvendelsen, 

hvis ikke minimumsbeskyttelsen 

for nuværende 

og fremtidige indvindingerkan 

opnås gennem rimelige 

frivillige ordninger. 

Nitrat - fremadrettede beskyttelse 

I forbindelse med miljøgodkendelser 

og VVM vurderinger 

af projekter skal følgende 

retningslinier iagttages i 

forhold til beskyttelse af drikkevandsinteresserne: 

Screening for pligt til udarbejdelse 

af regionplantillæg og 

VVM-redegørelse på husdyrbrug 

med jord indenfor 

nitratfølsomme dele af et 

indsatsområde skal indeholde 

en vurdering af, om kvælstofoverskuddet 

stiger ved en 

ansøgt udvidelse. Selv et lille 

forøget kvælstofoverskud er 

ikke i overensstemmelse med 

indsatsplanens målsætning 

og vil som udgangspunkt 

give anledning til VVM-pligt. 

Såfremt det vurderes usandsynligt, 

at det ansøgte (og 

VVM-pligtige) projekt, selv 

på nærmere vilkår, vil kunne 

overholde regionplanens 

retningslinier, kan amtet 

vedtage, ikke at igangsætte 

regionplanprocessen, hvorved 

den ansøgte udvidelse 

ikke kan fi nde sted. 

I forbindelse med udarbejdelse 

af VVM-redegørelse 

for husdyrbrug med jord 

indenfor nitratfølsomme dele 

af et indsatsområde, skal to 

forhold som udgangspunkt 

opfyldes: 

1) kvælstofudvaskningen 

fra det ansøgte projekt 

til grundvandet må ikke 

overstige den nuværende 

udvaskning fra ejendommen 

2) indsatsplanens krav til 

maximal nitratudvaskning 

på 50 mg/l inkl. 

beregningsusikkerhed 

skal kunne overholdes på 

den ansøgte ejendoms 

udspredningsarealer inden 

for det nitratfølsomme 

område. 

Indsats - Pesticider 

Det anbefales, at Havdal 

vandværk forsøger at etablere 

frivillige aftaler med landbruget 

om nedsættelse af forbruget af 

pesticider (bentazon) i oplandet 

til vandværket. 

Virkemidler for reduktion af nitrat- 

og pesticidbelastning 

På www.BeskytDitDrikkevand.dk 

kan man læse om de enkelte virkemidler 

til reduktion af nitrat- og pesticidbelastningen 

i det åbne land samt om 

forskellige aftaletyper. Hjemmesiden 

skal ses som et antal mulige løsninger, 

ikke som en udtømmende liste. Andre 

løsninger vil kunne vise sig under gennemførslen 

af indsatsplanen. Nogle af 

løsningsmulighederne er permanente, 

mens andre aftales for en vis periode, 

hvorefter de skal genforhandles.

Nedenfor er nævnt de forhold, som er 

særlige i Kastbjerg-Bønnerup Indsatsområdet. 

Særligt Følsomme Landbrugsområder 

(SFL-områder) 

SFL-områderne udpeges blandt andet 

med henblik på at beskytte grundvandet 

mod udvaskning af nitrat og 

pesticider. 

Der er udpeget næsten 3000 ha 

SFL-område i indsatsområdet. Hovedparten 

heraf er udpeget af hensyn 

til grundvandet i den sydlige del af 

indsatsområdet. Den resterende del 

af SFL-udpeg-ningen er sket af hensyn 

til naturen og vandløbene langs 

Treåen, Veggerslev Å og Villersø Bæk 

samt syd for Selkær, mellem Hemmed 

og Rimsø samt mellem Emmedsbo 

Plantage og Sostrup Hede/Overskov. 

Der er indgået aftaler om miljøvenlig 

jordbrugsproduktion (MVJ) på lidt 

mere end 200 ha. De fl este af disse 

er indgået i SFL-områder, udpeget af 

hensyn til grundvandet i området mellem 

Glesborg og Emmelev samt op 

mod Hemmed. 

Amtet/kommunen vil udpege 

hele det nitratfølsomme område, 

dvs. hele indsatsområdet, som 

SFL-område. Det vil herefter være 

muligt for landmænd at søge 

MVJ-aftaler inden for SFL-området. 

Dog skal det påpeges, at 

de økonomiske midler for tiden 

(2006) er begrænsede, så mulighederne 

for at opnå MVJ-tilskud 

ikke er store. Denne situation vil 

dog kunne ændre sig. 

Økologisk jordbrug 

Der er registreret 8 økologiske bedrifter, 

der dyrkede jord i indsatsområdet 

i 2001, svarende til 5 % af arealet. Til 

sammenligning udgjorde det økologiske 

areal i hele landet 3,5 % i år 2000. 

I Kastbjerg-Bønnerup vil amtet/ 

ny myndighed vurdere om yderligere 

økologisk jordbrug i området 

kunne være en attraktiv 

mulighed til reduktion af nitratudvaskningen. 

Frivillige dyrkningsaftaler 

En tidsbegrænset aftale vil typisk 

strække sig over 5-20 år og består i 

en skriftlig aftale om, at landmanden 

dyrker jorden uden eller med begrænset 

brug af pesticider eller under 

begrænset kvælstoftilførsel mv. Til 

gengæld udbetaler vandværket eller 

myndigheden en økonomisk kompensation 

for at sikre vandforsyningen. 

Kompensationen kan udbetales som et 

årligt beløb i aftaleperioden eller som 

et engangsbeløb. 

Med hensyn til pesticidbelastning af 

grundvandet afhænger effekten af frivillige 

dyrkningsaftaler af aftalens indhold 

og præmisser. Da grundvandssikring 

sigter over lange tidshorisonter 

anses kun længerevarende aftaler som 

nyttige. 

Aftaler som indgås i henhold til 

Landsaftalen (indgået mellem landbruget 

og vandværksforeningerne) anses 

som værende mindre brugbare pga. 

aftalevilkårene. Bl.a. bygger Landsaftalen 

på en meget kort varighed og der 

er mange muligheder for opsigelse mv. 

Reduceret jordbearbejdning 

Reduceret jordbearbejdning dækker 

over mange forskellige dyrkningsstrategier. 

Der kan være tale om alt lige 

fra direkte såning uden forudgående 

jordbearbejdning til systemer, hvor der 

foretages en intensiv jordbearbejdning 

i op til 20-25 cm’s dybde. Ved vurdering 

af påvirkningen på miljøet er det 

meget vigtigt, hvilken form for reduceret 

jordbearbejdning, der er anvendt. 

Danske forsøg tyder på, at reduceret 

jordbearbejdning forud for vårafgrøder 

kan reducere nitratudvaskningen på 


lerjord. I svenske forsøg konkluderes, 

at jo mere man reducerer jordbearbejdningen, 

jo mindre er nitratudvaskningen 

på kort sigt. Den langsigtede 

virkning er ikke undersøgt. Der foreligger 

ikke danske undersøgelser for 

effekten på nitratudvaskningen ved 

reduceret jordbearbejdning forud for 

vintersæd. 

Omfanget af reduceret jordbearbejdning 

i indsatsområdet kendes ikke. 

Gylleseparation/ biogasanlæg 

På Djursland har Djurs Bio-Energi 

amba igangsat et projekt med etablering 

af det første af to planlagte biogas 

fællesanlæg. Det første anlæg tænkes 

placeret ved Grenå. 

Dels giver brug af afgasset husdyrgødning 

mindre nitratudvaskning end 

uforgasset husdyrgødning. Dels giver 

afgasning og separering af husdyrgødningen 

større mulighed for at fl ytte 

den til arealer, som ikke ligger i oplandet 

til et vandværk. 

I Kastbjerg-Bønnerup området 

anbefales det at vurdere muligheden 

for at reducere belastningen 

fra husdyrgødning i de 

nitratfølsomme områder, gennem 

levering af gylle til biogasanlæg 

og eventuel etablering af 

gylleseparationsanlæg 

Energiafgrøder 

Det er velkendt, at etårige afgrøder giver 

større nitratudvaskning end fl erårige. 

Flerårige energiafgrøder som f.eks. 

elefantgræs og pil vil kunne udgøre et 

væsentligt virkemiddel til at reducere 

nitratudvaskningen. Effekten af etårige 

energiafgrøder afhænger af artsvalg og 

dyrkningspraksis. 

Interessen for energiafgrøder i Kastbjerg-Bønnerup 

vil være afhængig af 

mulighederne for afsætning af produkterne. 

27


Skovrejsning 

1/3 af indsatsområdet er dækket af 

skov, hvilket er væsentligt højere end 

gennemsnittet i resten af amtet, hvor 

det er 16 %. Der er udpeget knap 

1100 ha skovrejsningsområder indenfor 

indsatsområdet. Skovrejsningsområderne 

er spredt over hele indsatsområdet. 

Der er også udpeget godt 800 

ha i indsatsområdet, hvor skovrejsning 

er uønsket af landskabelige hensyn, 

som f.eks. i ådale og nær kirker. 

I Kastbjerg-Bønnerup vurderes 



Det bør indgå i en vurdering, 

hvad et givent areal med ny 

skov betyder for grundvandsdannelsen 

og indvindingsområdets udstrækning 

og om det i øvrigt er ønskeligt at øge 

skovandelen. 

Tilskuddet til skovrejsning er størst i 

udpegede skovrejsningsområder. Der 

kan dog ydes støtte uden for disse områder, 

forudsat at der ikke er tale om et 

område, hvor skovrejsning er uønsket. 

Amtet/ny myndighed vil derfor 

undersøge og vurdere muligheden 


skovrejsningsområder ved kommende 

arealplanlægning under 

hensyntagen til de landskabelige 

forhold. 

Jordfordeling 

I Kastbjerg-Bønnerup vil amtet/ny 

myndighed vurdere om jordfordeling 

i området kunne være en 

attraktiv mulighed til reduktion af 

nitratudvaskningen, hvis det viser 

sig nødvendigt. 

28 

Køb af jord 


myndighed vurdere om jordkøb i 

området kunne være en attraktiv 

mulighed til reduktion af nitratudvaskningen, 

såfremt det viser sig 

nødvendigt. 

Pålagte rådighedsindskrænkninger 

Lovgivningen om indsatsplaner giver 

mulighed for at pålægge rådighedsindskrænkninger 

på arealer, hvis frivillige 

aftaler ikke kan opnås på rimelige 

vilkår. Hvis der er en enkelt eller få 

lodsejere i området, der ikke ønsker at 

medvirke til løsning af konstaterede 

problemer, kan der pålægges rådighedsindskrænkning 

på de pågældende 

arealer ved hjælp af tinglysning. 

Århus Amt ønsker dog, som udgangspunkt, 

ikke at benytte sig af denne 

mulighed. 

Overvågning 

Pesticider 

Der vurderes p.t. ikke at være behov 

for særskilt pesticidovervågning ud 

over det overvågningsprogram, der er 

anført i kapitel 4 og vandværkernes 

nuværende og lovpligtige analyser, 

hvor pesticidanalyser indgår. 



for særskilt overvågning af nitratudvaskning 

ud over det, der er anbefalet 

i det overvågningsprogram, der er anført 

i kapitel 4 og vandværkernes nuværende 

og lovpligtige analyser, hvor 

nitratanalyser indgår. 

Grunden til dette er, at de foretagne 

beregninger af kvælstofoverskuddet 

indenfor de grundvandsdannende 

oplande er sket på grundlag af nyeste 

tilgængelige data om landbrugsdriften. 

Desuden er der for 6 vandværkers 

oplande foretaget beregninger af 

nitratudvaskningen på grundlag af 

indhentede data fra den nuværende 

landbrugsdrift. Endelig er der p.t. ikke 

nogen vandanalyser fra de pågældende 

vandværker, der udviser signifi kant 

stigende nitratindhold. 

Iværksættelse af en særskilt overvågning 

af nitratudvaskningen fra rodzonen 

vurderes løbende under Indsatsplanens 

opfølgning. 

Overvågningen bør i første omgang 

omfatte en vurdering af om landbrugsdriften 

i området stadig ligner den, 

som ligger til grund for vurderinger og 

beregninger af nitratudvaskningen og 

dermed for risikovurdering i forhold 

til drikkevandsinteresserne. 

Vurderingen kunne bestå i en belysning 

af, om forudsætningerne for beregningerne 

eller udbytteniveauerne er 

ændret væsentligt eller om mængden 

af husdyrgødning er øget væsentligt 

inden for de nitratfølsomme dele af 

indsatsområdet. Det kan foregå ved, at 

et antal gødningsregnskaber analyseres 

med hensyn til forbrug af næringsstoffer 

samt ved at sammenholde fremtidige 

afgrødefordelinger og udbytteniveauer 

med de aktuelle. 

Væsentligt ændrede forudsætninger, 

f.eks. i landbrugsdriften eller i vandkvaliteten 

må udløse beregninger eller 

vurderinger af nitratudvaskningen i 

det nitratfølsomme indsatsområde. 

I forbindelse med konkrete miljøgodkendelser 

og ved VVM-vurderinger for 

udvidelse af husdyrbrug vil der endvidere 

være mulighed efter behov for 

opstilling af vilkår og retningslinier for 

overvågning af nitratudvaskningen.

5.2 Byområder 

I byområder fi ndes der ofte forskellige 

trusler mod grundvandet. En del af 

disses er punktkilder, som kan undersøges 

og om nødvendigt afværges 

efter jordforureningsloven. Der fi ndes 

imidlertid en del trusler, som ikke kan 

henføres til en bestemt kilde. Sådanne 

kan hensigtsmæssigt ses som en samlet 

potentiel grundvandstruende byfl adekilde. 

De grundvandstruende stoffer 

fra byområder er overvejende pesticider 

og deres nedbrydningsprodukter 

heraf hovedsageligt BAM. 

BAM er vanskeligt nedbrydeligt og 

forventes derfor at kunne udvaskes og 

spredes i jord- og grundvand i mange 

år fremover. Offentlige arealer, parker, 

sportsanlæg, kirkegårde, golfbaner 

samt private haver, på kildepladsarealer 

mv. er eksempler på steder, hvor 

brug af pesticider har givet anledning 

til trusler mod grundvandet. 

Der er i fl ere tilfælde rundt om i landet 

blevet lukket indvindingsboringer 

på grund af pesticidforurening, som 

kan henføres til en af disse arealtyper. 

Vandværkerne i Hemmed, Glesborg 

og Bønnerup har grundvandsdannende 

oplande, som ligger delvis under 

byområde. 

Vurdering 

Det vurderes, at der for tiden ikke 

fi ndes nogen omkostnings-effektiv 

undersøgelses- og afværgemetodik 

overfor de nuværende mulige byfl adekilder 

som helhed. Derfor kan bynære 

boringer med pesticidforurening over 

grænseværdien vanskeligt “levetidsforlænges”, 

med mindre forureningen 

skyldes uhensigtsmæssig boringsindretning. 

Via amtets regionplan er der taget 

højde for grundvandsbeskyttelsen i 

forbindelse med udlæg af byvækstområder. 

Det ville være hensigtsmæssigt 

at supplere med kampagner i indsats- 

områdets byer for at oplyse om og 

skabe større forståelse og engagement 

for grundvandsbeskyttelsen. Der fi ndes 

fl ere eksempler på kampagner for 

ophør med brug af pesticider på private 

grunde igangsat af vandforsyninger/ 

kommuner/borgergrupper. 

Inden der træffes beslutning om vidtgående 

foranstaltninger som følge af 

pesticidforurening undersøges vandværkernes 

indvindingsboringer for 

lokalisering af evt. uhensigtsmæssig 

boringsindretning. 

Indsats 

Det anbefales, at der foretages 

undersøgelse af alle vandværkernes 



borings indretning. 

Det anbefales, at der af kommune/vandværker 

iværksættes 

kampagner for lokalt engagement 

for grundvandsbeskyttelsen, 

f.eks.med henblik på 

ophør af pesticidanvendelse på 

private grunde. 

5.3 Øvrige fl adekilder 

Landbrugskortlægningen har vist 82 

nuværende bedrifter, der fysisk er placeret 

i indsatsområdet. Dertil kommer 

et antal ejendomme, der tidligere har 

været drevet med landbrugsproduktion. 

Som anført i forbindelse med 

byfl adekilderne kan det ikke udelukkes 

disse udgør en potentiel grundvandstrussel 

på grund af en mulig tidligere 

intensiv pesticidanvendelse på gårdspladser 

og udenomsarealer. 

I forbindelse med udarbejdelse af indsatsplanen 

har amtet fået kendskab til 

10 skovbrugsvirksomheder og 2 landbrugsmaskinstationer. 

Amtet har ligeledes 

fået kendskab til 4 gartnerier, an- 


lægsgartnerier og planteskoler igennem 

landbrugskortlægningen. Skovbrug, 

maskinstationer og gartnerier kan have 

haft aktiviteter, som har kunnet give 

anledning til grundvandspåvirkning. 

Vurdering 

Det vurderes, at problemets omfang 

og mulige afværgeforanstaltninger 

er usikker. Hvis ny viden viser at 

problemstillingen skal håndteres, 

må forhold omkring lovhjemmel og 

økonomiske midler til undersøgelse 

og afværgeforanstaltninger vurderes 

nærmere. 

Indsats 

Amtet vil vurdere behov og muligheder 

for indsats på baggrund 

af løbende erfaingsopsamling 

Det anbefales, at der af kommuner 

og/eller vandværker 

iværksættes kampagner for 

lokalt engagement for grundvandsbeskyttelsen, 

f.eks. med 

henblik på ophør af pesticidanvendelse 

på private grunde. 

29


6. Punkt- og liniekilder 

6.1 Punktkilder 

En punktkilde er typisk begrænset til 

en enkelt ejendom eller virksomhed. 

Typiske eksempler på punktforureninger 

er udslip fra tanke og kloaksystemer 

eller lokalt spild i forbindelse med 

produktion. 

Der er en række virksomhedstyper, 

som erfaringsmæssigt kan give anledning 

til jordforurening. F.eks. kan der 

i forbindelse med driften af servicestationer 

og renserier ske udstrømning af 

væsker, som forårsager jord- og grundvandsforurening, 

mens forarbejdning 

på f.eks. maskinværksteder og skrotvirksomheder 

kan give anledning til 

forurening af jorden med metaller og 

olieprodukter. 

Ifølge jordforureningsloven skal amtet 

kortlægge disse punktkilder. Hvis der 

er mistanke om forurening ”kortlægges” 

de. At de kortlægges betyder i 

denne forbindelse at de registreres. 

Hvis en undersøgelse siden viser, at 

der er en forurening opretholdes kortlægningen. 

Hvis undersøgelsen derimod 

viser, at der ikke er forurening 

på stedet, udgår lokaliteten af kortlægningen. 

Foruden de undersøgelser, 

som amtet sætter i gang, kan lodsejer/ 

virsomhedsejer foretage frivillige undersøgelser. 

Indtil juni 2005 har Århus Amt foretaget 

undersøgelse på fem lokaliteter, 

mens der er foretaget otte frivillige 

undersøgelser, bl. a. af Oliebranchens 

Miljøpulje. En række af de undersøgte 

er siden udgået af kortlægningen, fordi 

der ikke er konstateret forurening, 

eller fordi en eventuel forurening er 

fjernet. 

Af de undersøgte lokaliteter er tre 

fortsat kortlagt. For den ene vurderer 

amtet dog, at der ikke er risiko for forurening 

af grundvandet. 

30 

Foruden de undersøgte lokaliteter er 

der kortlagt (registreret) yderligere syv, 

hvor der har foregået aktiviteter, som 

erfaringsmæssigt kan medføre forurening. 

Vurdering 

I tabel 6.1 er sammenstillet de kortlagte 

lokaliteter, som amtet vurderer, 

måske kan give anledning til grundvandsforurening 

(beliggenheden fremgår 

af fi gur 6.1). 

Lokalitet nr. Adresse Aktivitet 

725-2 Glesborg Bygade Losseplads 

725-11 Birkedalsvej 21 Autoophug 

Tabel 6.1 Kortlagte ejendomme, som amtet vurderer måske kan medføre forurening af 

grundvandet. 

 

 

 

 

 

 

 

 

Figur 6.1 Kortlagte ejendomme med angivelse grundvandsdannende oplande (se også 

fi gur 4.5 og 4.7). 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Grundvandsdannende oplande til almene vandværker 

300 m beskyttelseszone 

Indvindingsboringer ved almene vandværker 

Indsatsområder 

Kortlagte ejendomme 

Kortlagte ejendomme med grundvandsrisiko

Indsats 

Mht. den tidligere losseplads på 

Glesborg Bygade skal tidligere 

undersøgelser og monitering 

vurderes i forhold til ny viden 

om grundvandsforholdene på 

stedet. Vurdering foretages af 

regionen i 2007 - 2008. Eventuelle 

supplerende undersøgelser 

foretages 2007-2012. 

Mht. autoophug på Birkedalsvej 

skal det vurderes om 

undersøgelsen er dækkende 

i forhold til grundvandsrisiko 

pga. olieforurening. Vurdering 

foretages af regionen i 2007 

– 2008. Eventuel supplerende 

undersøgelse i 2007-2012. 

De kortlagte lokaliteter, som 

ikke er undersøgt, vurderes 

af regionen 2007-2008. De 

undersøges, hvis det skønnes, 

at der er risiko for grundvandsforurening 

Det er aftalt, at amtslig og 

kommunal virksomhedstilsyn 

skal fokusere på grundvandsbeskyttelseshensyn. 

6.2 Andre mulige punktkilder 

Udover de hidtil undersøgte og kortlagte 

punktkilder fi ndes der en række 

andre mulige punktkilder, som kan 

indebære risiko for grundvandspåvirkning. 


er der tale om maskinstationer, 

ejendomme med skovbrug samt 

opfyldte råstofgrave og vandhuller. 

Disse er af forskellige årsager endnu 

ikke nærmere vurderet og undersøgt i 

relation til grundvandsinteresserne. 

Maskinstationer og ejendomme 

med skovbrug 

I indsatsområdet er der tre tidligere 

eller nuværende maskinstationer og 

ni ejendomme med skovbrug. Det er 

uvist i hvilken grad aktiviteterne på 

disse lokaliteter har haft punktkildekarakter, 

og om de har kunnet give 


Indsats 

Lokaliteterne vurderes med 

henblik på identifi cering og 

afklaring af mulige punktkilder. 

Om nødvendigt udvides med 

undersøgelser og afværgeforanstaltninger. 

Vurderinger forventes 

påbegyndt af regionen i 

2007-2012. 

Råstofgrave, vandhuller m.m. 

Opfyldte råstofgrave, vandhuller m.m. 

kan udover overskudsjord været fyldt 

op med diverse affald med uønskede 

stoffer så som rester af pesticider, 

opløsningsmidler og olieprodukter. I 

sårbare dele af grundvandsdannende 

oplande kan disse måske udgøre 

et forureningspotentiale, der bør 

undersøges. I Kastbjerg-Bønnerup 

Indsatsområde kan det konstateres på 

gamle kort, at der tidligere har været 

et meget stort antal små råstofgrave og 

vandhuller. 

I Kasted Indsatsområde nord for Århus 

gennemføres p.t. et pilotprojekt 

med det formål at lokalisere og prioritere/risikovurdere 

opfyldte lavninger af 

forskellig slags. Om noget tilsvarende 

skal udføres i andre indsatsområder 

afventer en nærmere vurdering af pilotprojektets 

resultater. 

Indsats 

En eventuel indsats afventer 

resultaterne fra Kasted. 


Nedgravning af pesticidrester 

Nedgravning var den anbefalede metode 

til bortskaffelse af pesticidrester 

og -emballage indtil 1976, for mindre 

mængder endda indtil 1980. 

Vaske- og påfyldningspladser 

Pladser, hvor marksprøjter vaskes og 

påfyldes fi ndes på de fl este gårde og 

desuden på gartnerier, maskinstationer 

og sprøjtecentraler. Ofte er pladsen 

uden fast bund og med ukontrolleret 

afl øb. 

I sårbare dele af grundvandsdannende 

oplande vurderes disse nedgravninger 

og pladser at udgøre et forureningspotentiale, 

der om muligt bør stedfæstes. 

I Indsatsområde Kastbjerg-Bønnerup 

er der mindst 300 nuværende og tidligere 

landbrugsbedrifter, som kan have 

potentielle lokaliteter. 

Indsats 

Ved de ordinære tilsyn på 

eksisterende landbrugsejendomme 

vil Nørre Djurs Kommunes 

landbrugstilsyn forsøge 

at stedfæste nedgravninger samt 

vaske- og påfyldningspladser. 

Hvis der fi ndes nogen forureningskilder, 

behandles de efter 

gældende lovgivning. Behandling 

og prioritering foretages af 

amtet i sammenhæng med alle 

øvrige forureningskilder. Endvidere 

vil Nørre Djurs Kommune 

i samarbejde med landbruget 

sætte fokus på hensigtsmæssig 

indretning af vaske- og 

påfyldningspladser. Kommunal 

indsats er påbegyndt i 2004. 

Det anbefales, at der føres 

tilsyn på plantebrug med henblik 

på at opspore eventuelle 

pesticid-punktkilder 

31


På nedlagte landbrugsejendomme kan 

man, ifølge gældende lovgivning, ikke 

foretage kortlægning eller undersøgelse, 

uden at der er konkret mistanke 

om forurening. 

Ubenyttede brønde og boringer 

samt utætte, idriftværende 

boringer 

Ubenyttede gamle brønde og boringer, 

der ikke er sløjfede efter forskrifterne, 

kan udgøre en forureningsrisiko for 

grundvandsressourcen, da de ofte 

udgør en direkte transportvej ned i 

magasinet. Da de fl este ejendomme på 

landet tidligere havde egen vandforsyning, 

forventes der et stort antal af 

disse. 

Boringer, som er i drift kan udgøre en 

forureningsrisiko for grundvandsressourcen, 

hvis de ikke er hensigtsmæssigt 

indrettet eller hvis de er blevet 

utætte. Risikoen består i, at der kan 

sive forurenet vand fra et højere niveau 

ned i det primære magasin. I Kastbjerg-Bønnerup 

Indsatsområde fi ndes 

der ikke nogen enkeltindvindingsboringer 

indenfor 300 meter fra boringer 

til fælles vandforsyning 

Indsats 

32 

I forbindelse med tilslutning 

til almen vandforsyning er det 

Nørre Djurs Kommunes praksis 

at påbyde sløjfning af overfl ødiggjorte 

boringer og brønde. 

Der påbydes desuden sløjfning 

af øvrige, ubenyttede brønde 

og boringer, som kommunen 

bliver bekendt med. Kommunen 

betaler for sløjfningen. 

Det anbefales, at almene vandværkers 

indvindingsboringer, 

som er mere end 10 år gamle 

undersøges for hensigtsmæssig 

indretning, f. eks. ved hjælp af 

videoinspektion ved først givne 

lejlighed. 

Det anbefales, at kommune/ 

vandværker tager initiativ til 

opsporing af ubenyttede brønde 

og boringer med henblik på 

sløjfning 



undersøgelse af private idriftværende 

brønde og boringer 

med henblik på sikring af hensigtsmæssig 

indretning. 

6.3 Liniekilder 

Veje og jernbaner 

Almindelig drift af veje regnes normalt 

ikke for at være specielt grundvandstruende. 

Undtaget kan dog være 

koncentreret nedsivning af vejvand 

gennem bassiner/nedsivningsanlæg. 

Heller ikke almindelig drift af jernbaner 

regnes for at være særligt grundvandstruende. 

De kendte eksempler 

på, at sprøjtning af jernbanearealer har 

medført massiv grundvandsforurening, 

stammer fra rangerterræner o.l. 

Der er ikke nogen kendte, alvorlige 

uheld med spild af f. eks. kemikalier 

langs veje eller den tidligere jernbane, 

som krydser indsatsområdet. 

Indsats 

Ingen 

Vandløb 

I områder med lav grundvandsstand 

vil der ske nedsivning af vand fra 

vandløb til grundvandet. Hvis vandløbet 

er forurenet med sprøjtemidler eller 

næringsstoffer vil der således kunne 

ske en forurening af grundvandsmagasinet. 

Dette forventes dog ikke at udgøre 

nogen væsentlig forureningsrisiko 

i indsatsområdet. 

Indsats 

Ingen 

6.4 Spildevandsafl edning 

Kloakerede områder 

Kloakker kan have lækager, som 

spildevandet kan sive ud igennem og 

måske forurene grundvandet. 

I Kastbjerg, Hemmed, Rimsø og 

Bønnerup er der kloakerede områder 

indenfor 300 meter fra en almen 

vandforsyningsboring. Glesborg og 

i mindre grad Bønnerup har dele af 

deres grundvandsdannende oplande 

under byområder. Kastbjerg og Hemmed 

indvinder højest sandsynligt 

også vand dannet under byområde. 

Desuden har Gjerrild, Stokkebro og 

Bønnerup Strand udenfor indsatsområdet 

en del af deres opland underbyområde. 

(se fi gur 4.6). 

Der er ingen aktuelle tegn på forurening 

med spildevand i nogen af 

boringerne. 

Vurdering 

Vurdering af risikoen for forurening 

af vandforsyningsboringer 

med spildevand fra utætte kloakker 

er beskrevet i miljøprojekt nr. 685, 

Miljøstyrelsen 2002, om udsivning 

af spildevand fra afl øbssystemer. I 

miljøprojektet er der retningslinier for 

hvordan forureningen vurderes ud fra 

hydrogeologiske forhold, afl øbssystemets 

drift samt lækagernes placering

og størrelse i forhold til vandindvindingen. 

Indsats 

Nørre Djurs kommune er i færd 

med at registrere kloaksystemernes 

tilstand, og i planperioden 

2004 - 2012 vil der blive 

udarbejdet kloakfornyelsesplaner. 

Amtet anbefaler, at kommunen 

vurderer den del af afl øbssystemerne, 

som ligger helt eller delvis 

inden for 300 meter zonen 

omkring vandforsyningsboringer 

til almene vandværker. Vurderingen 

bør foretages efter metoden 

beskrevet i ovennævnte miljøprojekt 

med henblik på at vurdere 

risikoen for forurening af 

grund-vandsressourcen. Hvis 

vurderingen viser, at der kan 

være risiko for udsivning til 

grundvandet, kan dette inddrages, 

når der laves kloakfornyelsesplaner 

Nedsivningsanlæg ved enkeltliggende 

ejendomme 

Fjernelsen af næringsstoffer er generelt 

stor i nedsivningsanlæg. Den eneste 

undersøgelse, der er lavet i Danmark, 

tyder på, at størstedelen af de miljøfremmede 

stoffer nedbrydes i et nedsivningsanlæg, 

som er lavet korrekt. 

Anlæg, som ikke overholder gældende 

normer, f.eks. afl edning til gamle 

brønde eller utætte septiktanke, 

forventes derimod ikke at sikre en 

tilfredsstillende nedbrydning af forureningskomponenter, 

fordi transporten 

af spildevand til grundvandet her kan 

foregå hurtigt. 

I Nørre Djurs Kommunes spildevandsplan 

er der registreret 227 ejendomme 

i indsatsområdet, som ikke 

er tilsluttet kloak. Langt det meste 

spildevand bliver afl edt til mekanisk 

rensning, dvs. til en bundfældningstank 

med efterfølgende udledning til 

grøft, markdræn eller lignende. Kommunen 

har desuden registreret, at fem 

ejendomme ikke er tilsluttet kloak og 

samtidig ligger inden for 300 meters 

beskyttelsesområdet fra vandforsyningsboringer 

til almene vandværker. 

Det drejer sig om 4 ejendomme ved 

Havdal Vandværks boringer samt en 

enkelt ejendom mindre end 300 meter 

fra Hemmed Vandværks eneste boring. 

Afl edning af spildevand tæt på en 

vandforsyningsboring kan give bakteriologisk 

forurening i drikkevandet. 

Der er dog ikke konstateret indhold af 

bakterier, der indikerer spildevandspåvirkning 

af drikkevandet fra hverken 

Havdal Vandværk eller Hemmed 

Vandværk. 

Vurdering 

Det vurderes, at korrekt udførte nedsivningsanlæg 

fra enkeltejendomme 

i det åbne land som udgangspunkt 

fortsat kan eksistere og etableres uden 

en uacceptabel grundvandsmæssig forureningsrisiko. 

Det vurderes imidlertid 

også, at nedsivningsanlæg, hvor gældende 

normer ikke overholdes, udgør 

en potentiel risiko for grundvandsforurening. 

Indsats 

Det er aftalt, aftalt at Nørre 

Djurs Kommune undersøger 

afl edningen af spildevand ved 

de ejendomme, som ligger 

inden for 300 meter fra vandforsyningsboringer 

til almene 

vandværker 


Formålet med indsatsen er at identifi - 

cere de spildevandsanlæg, der muliggør 

hurtig nedsivning af spildevand 

til grundvandet. Dette kan f.eks. være 

utætte septik- eller samletanke eller 

udledning til gamle brønde. 

Nedsivning ved samlede bebyggelser 

uden fælles rensning 

De fl este mindre bebyggelser i det åbne 

land er ikke kloakerede, og afl edningen 

af spildevand foregår oftest individuelt 

ved ejendommen. Hvis spildevandsafl 

edningen sker ved nedsivning, vurderes 

den samlede belastning fra selv 

mindre bebyggelser at kunne udgøre 

en forureningstrussel for grundvandsressourcen, 

da fl ere anlæg samlet på et 

relativt lille område vil give koncentreret 

nedsivning af spildevand. 

I amtets Vandkvalitetsplan 2001 er 

der udpeget følgende bebyggelser 

uden fælles rensning i indsatsområdet: 

Brøndstrup (27 PE), Bønnerup Strand 

Sommerhusområde (?? PE), Emmedsbo 

(20 PE), Laen (30 PE, skønnet) 

og Constantia (40 PE, skønnet). 

Bebyggelserne er angivet på fi gur 6.2. 

Århus Amt anbefaler i Vandkvalitetsplanen, 

at det vurderes, om nedsivning 

i disse bebyggelser samlet kan give en 

så stor belastning, at det er i konfl ikt 

med grundvandsinteresserne. 

Vurdering, Brøndstrup 

Afl edningen af spildevand i landsbyen 

Brøndstrup foregår ifølge Nørre Djurs 

Kommunes spildevandsplan via nedsivning. 

Kommunen har ikke planlagt 

kloakering 

Kortlægningen af området viser, at det 

er sårbart overfor nedsivende forurening. 

Bebyggelsen ligger ikke i oplandet 

til noget vandværk. 

Nedsivningen vurderes ikke at få indfl 

ydelse på vandkvaliteten på noget 

eksisterende vandværk. 

33


Indsats, Brøndstrup 

Det anbefales, at kommunen, i 

forbindelse med næste revision 

af spildevandsplanen, overvejer 

om nedsivningen her kan påvirke 

grundvandsressourcen. 

Vurdering, Bønnerup Strand Sommerhusområde 

Ifølge Nørre Djurs Kommunes spildevandsplan 

foretages spildevandsafledningen 

i Bønnerup Strand Sommerhusområde 

ved nedsivning. Der er 

planlagt kloakering med afl edning til 

renseanlæg i tilstødende nye områder. 

34 

 

 

 

 

 

 

Figur 6.2 Bebyggelser med nedsivning. 

 

 

 

 

Det eksisterende sommerhusområde 

med nedsivning ligger udenfor indsatsområdet 

og er ikke undersøgt i 

forbindelse med indsatsplanarbejdet. 

Grundvandsstrømningen er mod havet 

og nedsivningsområdet ligger ikke 

i indvindingsoplandet til Bønnerup 

Strand Vandværk. 

Dele af de nye områder, som skal kloakeres 

ligger i indsatsområdet. Kortlægningen 

her viser at området er sårbart 

overfor nedsivende forurening. 

Det vurderes at en fortsættelse af nedsivningen 

i de eksisterende områder 

ikke medfører risiko for forurening af 

grundvandsressourcen og heller ikke 

for eksisterende vandindvindinger til 

almen vandforsyning. Kloakering i de 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 





Bebyggelser uden fælles rensning 

 

Ejendomme med egen spildevandsafledning 

 

 

nye områder i indsatsområdet skulle 

eliminere en trussel her. 

Indsats, Bønnerup Strand Sommerhusområde 

Ingen 

Vurdering, Emmedsbo 


Emmedsbo foregår ifølge Nørre Djurs 



kloakering. 



Bebyggelsen ligger i det grundvandsdannende 

opland til Gjerrild 

Nordstrand Vandværk. Afstanden til 

vandværket er ca. 1.000 meter. 

På grund af afstanden vurderes nedsivningen 

ikke at få indfl ydelse på 

vandkvaliteten på Gjerrild Nordstrand 

Vandværk 

Indsats, Emmedsbo 






Vurdering, Laen 

Spildevandsafl edningen fra Laen foregår 

ved fælles nedsivning i en gammel 

grusgrav. Landsbyen har et privat 

kloaksystem med bundfældningstanke, 

der er omfattet af en tømningsordning. 

I stedet for nedsivning på de enkelte 

ejendomme samles spildevandet i 

“gadekæret”, hvorfra det pumpes til en 

gammel grusgrav til nedsivning. 

Ifølge kommunens spildevandsplan 

skal spildevandet senest i 2008 ledes 

til Glesborg og videre til Bønnerup 

Strand.

Der forventes ikke at være væsentlige 

beskyttende lerlag, der kan forhindre 

hurtig nedsivning af urenset spildevand 

til grundvandet. Da Laen ligger 

centralt i indsatsområdet, tæt på 

grundvandsskellet, vil nedsivningen 

kunne forurene en relativt stor del af 


Indsats, Laen 

Nedsivningen af husspildevand 

i grusgraven ved Laen stoppes 

hurtigst muligt og senest i 2008. 

Vurdering-Constantia 


Constantia foregår ifølge Nørre 

Djurs Kommunes spildevandsplan via 

nedsivning. Der skønnes at være ca. 

40 PE. Kommunen har ikke planlagt 

kloakering. 

Kortlægningen af området viser at det 




Indsats-Constantia 






Andre anlæg til nedsivning af spildevand 

eller overfl adevand. 

På Landevejen 10 sydvest for Havdal 

fi ndes en nedlagt tankstation. Indtil 

sommeren 1997 blev spildevand fra 

vaskehal, lastbilvask, benzinsalgsareal 

og tankvognsafl æsseplads afl edt til et 

nedsivningsanlæg på ejendommen 

efter rensning i olieudskiller. I 1997 

blev der etableret en samletank til opsamling 

af spildevandet 

Indsats. 

Lokaliteten er tilmeldt OM i 

2005 og vil blive undersøgt. 

Indsats generelt i forbindelse 

spildevandsafl edning 

Det er aftalt at kommunen og 

vandværkerne i området i 2006 

drøfter eventuelle kampagner 

for at mindske afl edning af miljøfremmede 

stoffer til kloak og 

nedsivningsanlæg 

Overvågning generelt af punkt- og 

liniekilder 

Ud fra det, som indtil nu er kendt om 

forureningskilder i området vurderes 

der ikke at være behov for særskilt 

overvågning i forhold til forureningsparametre 

på vandværkerne udover de, 

som indgår i den sædvanlige boringskontrol. 


35


7. Indsatsplanen og det øvrige vandkredsløb. 

Forhold til planlægning, lovgivning og Vandrammedirektiv 

Indsatsplanen er en plan til sikring 

af områdets grundvandsressource så 

drikkevandsinteresserne sikres. Beskyttelsesindsatsen 

tager derfor udgangspunkt 

i de målsætninger og retningslinier 

i den overordnede planlægning, 

som vedrører grundvand, og som 

sigter mod at sikre drikkevandsinteresserne. 

Alt vand på jorden, i jorden og i atmosfæren 

er imidlertid en del af ét 

og samme kredsløb. Vand, der falder 

som nedbør kan enten løbe af på 

overfl aden og gennem vandløb ende i 

havet, eller det kan sive ned gennem 

jordlagene og så via grundvandet sive 

op i vandløb eller i havet. Vand som 

bliver forbrugt af mennesker bliver 

ikke taget ud af kredsløbet, men bliver 

blot ”hjulpet” hurtigere på vej til havet. 

Fra de forskellige vandoverfl ader 

fordamper vandet igen og falder på ny 

som nedbør. 

På sin vej gennem kredsløbet optager 

og afgiver vandet en mængde stoffer 

således, at vandkemien i de forskellige 

faser er vidt forskellig. Foruden 

de naturligt forekommende stoffer, 

som vandet indeholder i de forskellige 

faser, bliver det også påvirket af menneskeskabte 

kilder så som spildevand 

og landbrug mv. 

Man kan derfor ikke tale om grundvand 

og grundvandsbeskyttelse, uden 

at komme ind på det vand, som befi nder 

sig andre steder i kredsløbet. 

7.1 Planlægning, lovgivning og 

Vandrammedirektiv. 

Indsatsplaner udarbejdes i henhold til 

36 

vandforsyningsloven. Krav til indsatsplanerne 

fremgår af bekendtgørelse 

om indsatsplaner. Udpegningen af 

indsatsområderne og den tidslige prioritering 

heraf fremgår af Regionplan 

2005 og vil senest fra 2009 skulle 

fremgå af den kommende Vandplan. 

Indsatsplanlægningen er således en del 

af amtets nuværende vandressourceplanlægning 

og vil være en del af den 

kommende vandplanlægning, der skal 

udarbejdes i henhold til miljømålsloven. 

Beskyttelsesindsatsen vil derfor 

tage udgangspunkt i de målsætninger 

og retningslinier, der angives i Regionplanen 

og den kommende Vandplan, 

der vedrører grundvand. 

Regionplanen 

Århus Amtsråd har i Regionplan 2005 

vedtaget følgende langsigtede mål: 

Overfl ade- og grundvand skal 

beskyttes mod påvirkning af 

menneskelig aktivitet. Det 

gælder såvel mængde som 

kvalitet. 

Indvinding af grundvand til 

drikkevandsformål har 1. 

prioritet i forhold til alle andre 

anvendelser. 

Målsætningen er et klart signal om, 

at grundvand ikke kun skal beskyttes 

for at kunne anvendes som drikkevand, 

men også skal have en kvalitet 

og mængde, så et varieret plante- og 

dyreliv kan opretholdes i vådområder, 

vandløb, søer og kystvande. 

Den overordnede målsætning angiver 

tillige, at den almene vandforsyning 

med grundvand prioriteres over andre 

anvendelser, herunder hensynet til 

vandføring i vandløb, vandstand i søer, 

moser og enge. I denne prioritering 

skal der dog tages fornødent hensyn til 

højt målsatte naturområder. 

Vandplanen 

I løbet af de kommende år skal Danmark 

bringe administrationspraksis 

for beskyttelsen af vand i overensstemmelse 

med EU’s Vandrammedirektiv. 

Direktivet bygger på en helhedstanke, 

hvor sammenhænge i vandets kredsløb 

er et fremherskende princip. 

Vandrammedirektivet er implementeret 

i dansk lovgivning med miljømålsloven. 

I henhold til denne lov skal der 

udarbejdes en Vandplan, der bl.a. skal 

indeholde miljømål og grundlaget for 

udarbejdelsen af indsatsplaner dvs. 

udpegning af drikkevandsområder, 

indsatsområder og prioriteringen heraf 

samt resultaterne af den hydrogeologiske 

kortlægning. 

Et af de helt centrale miljømål er at 

forebygge forringelser af overfl adevandets 

og grundvandets tilstand. 

Hvor tilstanden i overfl adevand eller 

grundvand allerede er forringet, skal 

medlemslandene foretage forbedringer. 

Det overordnede mål er således, at alle 

vandområder senest i december 2015 

har opnået mindst en ”god tilstand”. 

For grundvand betyder det, at vandindvindingen 

på længere sigt ikke må 

overstige grundvandsdannelsen, og at 

grundvandet skal have en god kemisk 

kvalitet.

For overfl adevand betyder det, at der 

både skal være en god økologisk tilstand 

og en god kemisk tilstand. 

Vandrammedirektivets principper 

passer godt sammen med Amtsrådets 

langsigtede mål om beskyttelse af 

grundvand og overfl adevand mod påvirkning 

af menneskelige aktiviteter. 

Der vil derfor i de kommende år blive 

et langt større behov for at opstille 

målsætninger og indsatser for forbedring 

af grundvandskvaliteten med 

henblik på at sikre en god status i hele 

vandkredsløbet. 

7.2 Beskyttelsesniveauer 

Den generelle beskyttelse af grundvandet 

er primært fremadrettet og 

skal sikre at der på langt sigt, kan 

indvindes grundvand, der overholder 

drikkevandskvalitetskravene. Denne 

fremadrettede, beskyttelsesindsats er 

ikke alle steder tilstrækkelig til at sikre 

drikkevandsinteresserne overfor lovlige, 

eksisterende arealanvendelser. En 

vedtaget indsatsplan giver imidlertid 

mulighed for at gennemføre en supplerende 

beskyttelsesindsats, der som 

minimum sikrer overholdelse af drikkevandskvalitet 

i indvindingsboringer, 

(minimumsbeskyttelsen, se side 23). 

Der kan således blive tale om to beskyttelsesniveauer 

i en indsatsplan. 

Det laveste niveau, Niveau 1, vedrører 

primært regulering af den eksisterende 

arealanvendelse over for nitrat, hvor 

drikkevandskvaliteten i gennemsnit 

skal overholdes i et opland (fortynding 

accepteres). Det næste niveau, Niveau 

2, vedrører primært den fremadrettede 

grundvandsbeskyttelse, som skal sikre, 

at der overalt i indsatsområder kan 


drikkevandskvalitetskravene. 

Den beskyttelse, som forventes 

iværksat som følge af vandplanens 

målsætninger er helt i tråd med Re- 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Figur 7.1 Illustration af relative krav til 

grundvandskvalitet. 

gionplanens overordnede målsætning 

for vandkvalitet i hele vandkredsløbet. 

Når der tages hensyn til denne beskyttelse 

samt til Regionplanens overordnede 

målsætning kan der, i forbindelse 

med konkret sagsbehandling, opstilles 

et tredje beskyttelsesniveau, hvor 

kravene kan være skærpet i forhold til 

sikring af drikkevandsinteresserne. 

Et eventuelt tredje niveau i grundvandsbeskyttelsen 

vil ikke kun komme 

til at rette sig mod nitratfølsomme 

områder og indsatsområder. Dette 

skyldes for det første at indsatsområderne 

er langt mindre end det samlede 

interesseområde for beskyttelse af 

overfl adevand. For det andet er der 

ofte en større tilførsel af nitrat og 

fosfor til overfl adevandet fra områder, 

hvor grundvandet er velbeskyttet end 

fra områder med mindre god beskyttelse. 

Dette skyldes overvejende, at 

de lerdominerede områder er de mest 

intensivt drænede. 

Beskyttelsesniveauerne er illustreret i 

fi gur 7.1. 

Det kan derfor i en konkret sagsbehandling 

i et OSD område være 

nødvendigt at skærpe kravene til gødningsanvendelse 

ud over de krav fra 

indsatsplanen, der vil tilgodese drikkevandskvaliteten 


7.3 Grundvandets kvalitet og 

tilstanden i vådområder. 

Grundvandets kvalitet (f. eks. indholdet 

af nitrat eller fosfor) kan have 

afgørende betydning for tilstanden i 

overfl adevandet. Betydningen af de 

forskellige kilder varierer fra område til 

område. 

Et højt nitratindhold i det grundvand, 

som siver op i vandløb, kan være med 

til at forringe den biologiske tilstand 

i fjorde og kystvande. Nitrat i grundvandet 

stammer langt overvejende fra 

udvaskning af kvælstof fra landbrugsområder. 

Ofte kommer op til 75 % af 

totaltilførslen fra landbruget, hvorimod 

punktkilder (spildevand m.m.) 

ikke bidrager nævneværdigt til nitrattilførslen 

til grundvandet. 

I fi gur 7.2 er vist de forskellige tilførselsveje 

for kvælstof til f.eks. et 

kystområde eller en fjord. Den diffuse 

tilførsel sker enten via dræn eller via 

egentlig grundvandstilførsel. Fordelingen 

mellem de to veje afhænger af området 

og dets dræningsgrad. Generelt 

er dræningsgraden størst i lerjordsområder, 

mens den direkte grundvandstilførsel 

spiller en langt større rolle i 

sandjordsområder. 

For at opnå en acceptabel tilstand i 

en række kystvande og fjorde er det 

nødvendigt at reducere kvælstoftilførslen 

bl.a. via grundvandet. I sådanne 

områder kan det være nødvendigt at 

reducere grundvandets nitratindhold 

til under drikkevandskravet på 50 mg/ 

l (= 11,3 mg N/l). 

Der er imidlertid ikke kun kvælstoftilførslen, 

som det er væsentligt at 

Den grænse for nitrat, som 

er tilstrækkelig for at beskytte 

drikkevandet er ikke nødvendigvis 

tilstrækkelig til at opnå 

miljømålene i overfl adevand. 

37


Grundvand 0 - 0,5 mg 

10 mg 

5 mg 

regulere i forhold til overfl adevand, i 

nogle områder spiller fosfor en større 

rolle. For at beskyttelsen af internationale 

naturbeskyttelsesområder kan 

overholdes og sikre at Regionplanens 

mål opfyldes, er det nødvendigt dels 

med god rensning af spildevand dels 

med fosforbalance ved udvidelser af 

husdyrbrug. 

0,5 mg 

5 mg 

0,2 , ,2 mgg 

0,01 mg 

Figur 7.2 Kvælstofkilder med angivelse af typiske sommerkoncentrationer i mg N/l (overfl 

adevand fra dyrkede arealer: 10 mg/l, renset spildevand og vandløb i dyrkede arealer: 5 

mg/l, vandløb i udyrkede arealer: 5 mg/l, Mariager Fjord: 0,2 mg/l, Kattegat/Århus Bugt: 

0,01 mg/l og upåvirket grundvand: 0-0,5 mg/l). 

7.4 Overfl adevandsforhold i 


I amtets regionplan er der fastsat 

individuelle målsætninger for alle væsentlige 

vandområder. Kvalitetskravene 

afhænger af typen og karakteren af det 

enkelte vandområde 

Vandløb 


afvander til Kattegat. Mod nord afvan- 

Målsætninger for vandløb i Århus Amt 

A: Skærpet målsætning A Særligt naturområde 

B: Generel målsætning B0 Alsidigt dyre- og planteliv 

B1 Gyde- og yngelopvækstområde 

for laksefi sk 

B2 Laksefi skvand 

B3 Karpefi skvand 

C: Lempet målsætning C Kun afl edning af vand 

D Påvirket af spildevand 

E Påvirket af grundvandsindvinding 

F Påvirket af okker 

Tabel 7.1 Anvendte målsætninger for vandløbene i Århus Amt. 

38 

des indsatsområdet af Treå og Brøndstrup 

Å og mod syd af Selkær Bæk/ 

Skærvad Å systemet samt af Ørum Å. 

Den øvre del af Treåsystemet er B0målsat, 

mens den nedre del er B2-målsat. 

Ingen af stederne er målsætningen 

opfyldt dels på grund af dårligt renset 

husspildevand dels på grund af dårlige 

fysiske forhold. 

Brøndstrup Å er B1-målsat. Målsætningen 

er ikke opfyldt, hvilket skyldes 

tilledning af dårligt renset spildevand. 

Selkær Bæk/Skærvad Å er B3 og B1målsat. 

Målsætningen er opfyldt i den 

øvre del (Selkær Bæk), men ikke i den 

nedre. Den manglende opfyldelse af 

målsætningen i den nedre del (Skærvad 

Å) skyldes sandsynligvis dårlige 


Den øvre del af Ørum Å, som ligger 

indenfor indsatsområdet er B1-målsat. 

Målsætningen er ikke opfyldt, hvilet 

dels skyldes tilledning af dårligt renset 

spildevand dels dårlige fysiske forhold. 

Som det ses i kapitel 4 vil en fuld udnyttelse 

af indvindingstilladelserne 

medføre ret beskedne fald i vandløbernes 

vandføringer. Størst fald vil forekomme 

i Skærvad Å med 12 %. Ved 

reduceret nettonedbør ses kraftigere reduceret 


mest i Brøndstrup Å og Skærvad Å. 

Den nærmere afvejning og prioritering 

mellem drikkevandshensyn og vandløbenes 

behov for grundvandstilførsel er 

foretaget i amtets grundvandsplan. 

Kystvande 

Mod nord og nordøst løber vandløbene 

til Hevring Bugt og mod syd til 

Kolind Sund og videre via Grenåen 

til kystområdet kaldet Fornæs øst for 

Djursland. Der er ingen søer i indsatsområdet 

udover en række mindre 

vandhuller.

Den østlige del af Hevring Bugt og 

dermed kystområdet mod nord er en 

del af EF-fuglebeskyttelsesområde nr. 

112. og har derfor skærpet målsætning 

(A-målsætning) i Århus Amts Regionplan 

2005. 

Den skærpede målsætning for Hevring 

Bugt er ikke opfyldt, fordi området er 

påvirket af store næringsstoftilførsler. 

Næringsstoftilførslen medfører blandt 

andet perioder med iltsvind i de dybe 

dele af bugten og uønsket begroning 

på bundvegetationen i området. 


kyststrækningen fra kalkgrundene ved 

Grenå til Gjerrild klint udlagt med 

skærpet målsætning. 

I forbindelse med administrationspraksis 

for VVM-screeninger af udvidelser 

af husdyrbrug er der angivet 

en række oplande, der afvander til 

vandområder, som kan være følsomme 

overfor øget kvælstof- og fosfortilledning. 

Blandt disse er afvandingsområderne 

til Treå, Brøndstrup Å og 

Veggerslev Å. Det vil sige at den nordlige 

halvdel af Kastbjerg-Bønnerup 

Indsatsområde udgøres af oplande, 

hvor påvirkningen med diffus tilførsel 

af næringsstoffer skal begrænses mest 

muligt. 


Målsætninger for kystvande i Århus Amt 

A: Skærpet målsætning Særligt naturområder, herunder 

udpegede beskyttelsesområder 

B: Generel målsætning Højst svagt forurenet område 

C: Lempet målsætning Påvirket lokalområde 

Tabel 7.2 Anvendte målsætninger for kystvande i Århus Amt. 

39

Indsatplan for Kastbjerg-Bønnerup 

– nedsatte samarbejdsfora. 

I forbindelse med udarbejdelse af 

Indsatsplan for Kastbjerg-Bønnerup 

har der været nedsat dels en “Følgegruppe”, 

dels en Landbrugsgruppe 

med en teknisk undergruppe. 

40 

Følgegruppen blev nedsat den 12. 

september 2002 på Rådhuset i Nørre 

Djurs Kommune og består af repræsentanter 

fra: 

Skindbjerg Vandværk (nu nedlagt) 

Kastbjerg Vandværk 

Constantia Vandværk 

Grenå Kommune, Forsyningsafdelingen 

Grenå og Anholt Vandforsyning 

amba. 

Ørum Vandværk 


Bønnerup Vandværk 

Bønnerup Strand Vandværk 

Gjerrild Nordstrand Vandværk 


Hemmed Vandværk 

Rimsø-Emmelev Vandværk 

Selkær Mølle Vandværk 

Djursland Landboforening 

Nørre Djurs Kommune 

Århus Amt 

Bilag A 

Der har efterfølgende været afholdt 8 

møder i Følgegruppen. 

Endvidere har der været nedsat en 

Landbrugsarbejdsgruppe i forbindelse 

med kortlægning af landbrugsdriften. 

Landbrugsarbejdsgruppen blev nedsat 

den 4/6 2003 på Amtsgården og består 

af repræsentanter fra: 

Østjysk Familielandbrug 


Århus Amt 

Der har været afholdt 4 møder i Landbrugsarbejdsgruppen. 

Der har desuden den 23.11.2005 være 

holdt et møde for de lodsejere, der har 

bidraget med dyrkningsoplysninger til 

brug for beregning af nitratudvaskningen 

i området.




JULI 2006 



ÅRHUS AMT 

NATUR OG MILJØ





Tlf. 89 44 66 66 



ISBN 











KMS Copyright

Forord 









































5.2 Byområder .......................................................................................................................................................... 29 



6.1 Punktkilder ......................................................................................................................................................... 30 


6.3 Liniekilder ............................................................................................................................................................ 32 









1. Indledning 





















amba. 


















































3













6. 



















mv. 

4



























angivet. 












pesticider 

























































































5























6 




















































planen. 


opfølgning 

















Retningslinie 


Aftale 

Anbefaling 



Vandværk 


ud af OSD 


2009 S, (A) 




mht. nitrat 

2009 S, (A) 




nedadtil 


2005 K 


Vandressource 


2005 A, K 


Vandressource 


vandværker 


2005 K, V 



andressource 


2005 A, S, K 



2006 V 




2006 V, (A, S, K) 








m.v. 






2006 





(A), K 



2008 

2006 

K 




A, R 



K, (A) 



kildepladser 


V 






2005 K 



2006 

S, (A), K, V 

K, V 

7













8 





fi gur 3.1. 









ligger. 









befolket. 































frem til 2007.


m 3/årt 


Oppupet 

m 3/årt 




















Nitrat mg/l 

Grænseværdi 

50 mg/l 

Havdal 978.000 724.000 14 

(18) 



















BAM µg/l 

Grænseværdi 

0,1µg/l 

Glesborg 75.000 69.000 < 1 i.p. 






gange 



2003 

Bønnerup 35.000 24.000 25 i.p. 



Kastbjerg I 7.000 5.000 54 i.p. 



2003. 

BAM stigende 


i 1998 ikke 



BAM stigende 


i 1999 


Constantia 3.000 2.000 < 1 i.p. 




Vurdering 



















9


Indsats 

10 





bentazon. 






DGU 61.35 







kildeplads. 




tilstand 


















Ørum 

Bønnerup 


Glesborg 

























Boringer 

Kote: 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

-5 

-10 

-15 

-20 

-25 

-30 

-35 

-40 

-45 

-50 

-55 

-60 

-65 

-70 

-75 

-80 

-85 

-90 

-95 

-100 m 

11










12 

Skala 

6268000 

6267000 

6266000 

6265000 

6264000 

6263000 

6262000 

6261000 

6260000 

6259000 

6258000 

6257000 

6256000 

6255000 

6254000 








6253000 

604000 605000 606000 607000 608000 609000 610000 611000 612000 613000 614000 










Lertykkelser 

15 

5 

1 

0


i området. 


































fi gur 4.2. 





















Nitrat 

> 50 mg/l 

25 - 50 mg/l 

5 - 25 mg/l 

< 5 mg/l 













13



og sårbarhed 





























14 
























































oplande 







bl.a.: 





området 


















































Havdal. 


















tabel 4.3 







B. 


og C. 



sandsynlige. 






15





16 









0 2 4 Km 



Tilladt 



Scenarier 

Modelrand 




A til F. 

0 2 4 Km 



Tilladt 


Scenarier 

Modelrand 




A til F. 

17


Vurdering 























i området. 
























18 


















(ref.) 






Indsatser 


















nitrat” 


































































































Indledning 




























19

















































20 



















































































































































grundvandet. 








kg N/ha/år 

kg N/ha/år 

250 

200 

150 

100 

50 

0 

250 

200 

150 

100 

50 

0 


Tilførsel 

Fraførsel 













Græsning 

Såsæd 


Fiksering 

Høst 



Fordampning 

Udvaskning 


21










22 

Glesborg 

NITRATKONC 

< 25 

26 - 50 

51 - 75 

76 - 100 

Ørum 

101 - 125 

> 125 











Havdal 











Hemmed 

Bønnerup 



Ørum

Hav dal 







Areal /ha) 964 15 46 15 70 29 


N-udvask ning 

kg N/ha) 

39 21 42 30 38 45 


(mg/l) 



















Ørum 

Hemmed 



















fi gur 5.3. 


Glesborg 






Bønnerup 

57 32 62 40 52 65 



Havdal 

kg N 


kg N 

Ørum 

kg N 







































Hemmed 

kg N 

Glesborg 

kg N 

Bønnerup 

kg N 








23






























i tabel 5.2. 




















24 







































kvælstoftal. 
















1990érne. 










































nitrat. 
















































nødvendig. 

Kastbjerg 




kildeplads. 






Gjerrild 




Stokkebro 





















































25




























26 








































stiger ved en 























opfyldes: 














område. 





























pesticider. 


















mod Hemmed. 











































nyttige. 































vintersæd. 




































27


Skovrejsning 




















skovandelen. 












forhold. 

Jordfordeling 







28 

Køb af jord 






nødvendigt. 














mulighed. 

Overvågning 

Pesticider 































opfølgning. 





























































byområde. 

Vurdering 




























Indsats 







iværksættes 





























Vurdering 








nærmere. 

Indsats 








f.eks. med 



29









produktion. 

































fjernet. 





30 





Vurdering 










grundvandet. 

 

 

 

 

 

 

 

 


fi gur 4.5 og 4.7). 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 







Indsats 







































med skovbrug 








Indsats 








2007-2012. 














vandhuller. 








resultater. 

Indsats 















afl øb. 









Indsats 























31









boringer 









disse. 












Indsats 

32 

















lejlighed. 





sløjfning 






indretning. 


















Indsats 

Ingen 

Vandløb 










Indsats 

Ingen 





















boringerne. 

Vurdering 












Indsats 






















ejendomme 







































Vandværk. 

Vurdering 










Indsats 






til almene 

vandværker 







































kloakering 








33















34 

 

 

 

 

 

 


 

 

 

 



















 

 

 

 

 

 

 

 

 

 






 


 

 




Ingen 






kloakering. 










Vandværk 




















Strand.









Indsats, Laen 










kloakering. 






















Indsats. 












liniekilder 








35

























som nedbør. 

















36 


















Regionplanen 







kvalitet. 




anvendelser. 
















Vandplanen 

















kortlægning. 














kvalitet.















































 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 




























fi gur 7.1. 














område. 






























l (= 11,3 mg N/l). 








37



10 mg 

5 mg 









husdyrbrug. 

0,5 mg 

5 mg 

0,2 , ,2 mgg 

0,01 mg 












Vandløb 















38 





































Kystvande 







vandhuller.






2005. 

























muligt. 








39








40 




fra: 






amba. 












Århus Amt 

Bilag A 











Århus Amt 






i området.




JULI 2006 



ÅRHUS AMT 

NATUR OG MILJØ





Tlf. 89 44 66 66 



ISBN 











KMS Copyright

Forord 









































5.2 Byområder .......................................................................................................................................................... 29 



6.1 Punktkilder ......................................................................................................................................................... 30 


6.3 Liniekilder ............................................................................................................................................................ 32 









1. Indledning 





















amba. 


















































3













6. 



















mv. 

4



























angivet. 












pesticider 

























































































5























6 




















































planen. 


opfølgning 

















Retningslinie 


Aftale 

Anbefaling 



Vandværk 


ud af OSD 


2009 S, (A) 




mht. nitrat 

2009 S, (A) 




nedadtil 


2005 K 


Vandressource 


2005 A, K 


Vandressource 


vandværker 


2005 K, V 



andressource 


2005 A, S, K 



2006 V 




2006 V, (A, S, K) 








m.v. 






2006 





(A), K 



2008 

2006 

K 




A, R 



K, (A) 



kildepladser 


V 






2005 K 



2006 

S, (A), K, V 

K, V 

7













8 





fi gur 3.1. 









ligger. 









befolket. 































frem til 2007.


m 3/årt 


Oppupet 

m 3/årt 




















Nitrat mg/l 

Grænseværdi 

50 mg/l 

Havdal 978.000 724.000 14 

(18) 



















BAM µg/l 

Grænseværdi 

0,1µg/l 

Glesborg 75.000 69.000 < 1 i.p. 






gange 



2003 

Bønnerup 35.000 24.000 25 i.p. 



Kastbjerg I 7.000 5.000 54 i.p. 



2003. 

BAM stigende 


i 1998 ikke 



BAM stigende 


i 1999 


Constantia 3.000 2.000 < 1 i.p. 




Vurdering 



















9


Indsats 

10 





bentazon. 






DGU 61.35 







kildeplads. 




tilstand 


















Ørum 

Bønnerup 


Glesborg 

























Boringer 

Kote: 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

-5 

-10 

-15 

-20 

-25 

-30 

-35 

-40 

-45 

-50 

-55 

-60 

-65 

-70 

-75 

-80 

-85 

-90 

-95 

-100 m 

11










12 

Skala 

6268000 

6267000 

6266000 

6265000 

6264000 

6263000 

6262000 

6261000 

6260000 

6259000 

6258000 

6257000 

6256000 

6255000 

6254000 








6253000 

604000 605000 606000 607000 608000 609000 610000 611000 612000 613000 614000 










Lertykkelser 

15 

5 

1 

0


i området. 


































fi gur 4.2. 





















Nitrat 

> 50 mg/l 

25 - 50 mg/l 

5 - 25 mg/l 

< 5 mg/l 













13



og sårbarhed 





























14 
























































oplande 







bl.a.: 





området 


















































Havdal. 


















tabel 4.3 







B. 


og C. 



sandsynlige. 






15





16 









0 2 4 Km 



Tilladt 



Scenarier 

Modelrand 




A til F. 

0 2 4 Km 



Tilladt 


Scenarier 

Modelrand 




A til F. 

17


Vurdering 























i området. 
























18 


















(ref.) 






Indsatser 


















nitrat” 


































































































Indledning 




























19

















































20 



















































































































































grundvandet. 








kg N/ha/år 

kg N/ha/år 

250 

200 

150 

100 

50 

0 

250 

200 

150 

100 

50 

0 


Tilførsel 

Fraførsel 













Græsning 

Såsæd 


Fiksering 

Høst 



Fordampning 

Udvaskning 


21










22 

Glesborg 

NITRATKONC 

< 25 

26 - 50 

51 - 75 

76 - 100 

Ørum 

101 - 125 

> 125 











Havdal 











Hemmed 

Bønnerup 



Ørum

Hav dal 







Areal /ha) 964 15 46 15 70 29 


N-udvask ning 

kg N/ha) 

39 21 42 30 38 45 


(mg/l) 



















Ørum 

Hemmed 



















fi gur 5.3. 


Glesborg 






Bønnerup 

57 32 62 40 52 65 



Havdal 

kg N 


kg N 

Ørum 

kg N 







































Hemmed 

kg N 

Glesborg 

kg N 

Bønnerup 

kg N 








23






























i tabel 5.2. 




















24 







































kvælstoftal. 
















1990érne. 










































nitrat. 
















































nødvendig. 

Kastbjerg 




kildeplads. 






Gjerrild 




Stokkebro 





















































25




























26 








































stiger ved en 























opfyldes: 














område. 





























pesticider. 


















mod Hemmed. 











































nyttige. 































vintersæd. 




































27


Skovrejsning 




















skovandelen. 












forhold. 

Jordfordeling 







28 

Køb af jord 






nødvendigt. 














mulighed. 

Overvågning 

Pesticider 































opfølgning. 





























































byområde. 

Vurdering 




























Indsats 







iværksættes 





























Vurdering 








nærmere. 

Indsats 








f.eks. med 



29









produktion. 

































fjernet. 





30 





Vurdering 










grundvandet. 

 

 

 

 

 

 

 

 


fi gur 4.5 og 4.7). 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 







Indsats 







































med skovbrug 








Indsats 








2007-2012. 














vandhuller. 








resultater. 

Indsats 















afl øb. 









Indsats 























31









boringer 









disse. 












Indsats 

32 

















lejlighed. 





sløjfning 






indretning. 


















Indsats 

Ingen 

Vandløb 










Indsats 

Ingen 





















boringerne. 

Vurdering 












Indsats 






















ejendomme 







































Vandværk. 

Vurdering 










Indsats 






til almene 

vandværker 







































kloakering 








33















34 

 

 

 

 

 

 


 

 

 

 



















 

 

 

 

 

 

 

 

 

 






 


 

 




Ingen 






kloakering. 










Vandværk 




















Strand.









Indsats, Laen 










kloakering. 






















Indsats. 












liniekilder 








35

























som nedbør. 

















36 


















Regionplanen 







kvalitet. 




anvendelser. 
















Vandplanen 

















kortlægning. 














kvalitet.















































 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 




























fi gur 7.1. 














område. 






























l (= 11,3 mg N/l). 








37



10 mg 

5 mg 









husdyrbrug. 

0,5 mg 

5 mg 

0,2 , ,2 mgg 

0,01 mg 












Vandløb 















38 





































Kystvande 







vandhuller.






2005. 

























muligt. 








39








40 




fra: 






amba. 












Århus Amt 

Bilag A 











Århus Amt 






i området.




JULI 2006 



ÅRHUS AMT 

NATUR OG MILJØ





Tlf. 89 44 66 66 



ISBN 











KMS Copyright

Forord 









































5.2 Byområder .......................................................................................................................................................... 29 



6.1 Punktkilder ......................................................................................................................................................... 30 


6.3 Liniekilder ............................................................................................................................................................ 32 









1. Indledning 





















amba. 


















































3













6. 



















mv. 

4



























angivet. 












pesticider 

























































































5























6 




















































planen. 


opfølgning 

















Retningslinie 


Aftale 

Anbefaling 



Vandværk 


ud af OSD 


2009 S, (A) 




mht. nitrat 

2009 S, (A) 




nedadtil 


2005 K 


Vandressource 


2005 A, K 


Vandressource 


vandværker 


2005 K, V 



andressource 


2005 A, S, K 



2006 V 




2006 V, (A, S, K) 








m.v. 






2006 





(A), K 



2008 

2006 

K 




A, R 



K, (A) 



kildepladser 


V 






2005 K 



2006 

S, (A), K, V 

K, V 

7













8 





fi gur 3.1. 









ligger. 









befolket. 































frem til 2007.


m 3/årt 


Oppupet 

m 3/årt 




















Nitrat mg/l 

Grænseværdi 

50 mg/l 

Havdal 978.000 724.000 14 

(18) 



















BAM µg/l 

Grænseværdi 

0,1µg/l 

Glesborg 75.000 69.000 < 1 i.p. 






gange 



2003 

Bønnerup 35.000 24.000 25 i.p. 



Kastbjerg I 7.000 5.000 54 i.p. 



2003. 

BAM stigende 


i 1998 ikke 



BAM stigende 


i 1999 


Constantia 3.000 2.000 < 1 i.p. 




Vurdering 



















9


Indsats 

10 





bentazon. 






DGU 61.35 







kildeplads. 




tilstand 


















Ørum 

Bønnerup 


Glesborg 

























Boringer 

Kote: 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

-5 

-10 

-15 

-20 

-25 

-30 

-35 

-40 

-45 

-50 

-55 

-60 

-65 

-70 

-75 

-80 

-85 

-90 

-95 

-100 m 

11










12 

Skala 

6268000 

6267000 

6266000 

6265000 

6264000 

6263000 

6262000 

6261000 

6260000 

6259000 

6258000 

6257000 

6256000 

6255000 

6254000 








6253000 

604000 605000 606000 607000 608000 609000 610000 611000 612000 613000 614000 










Lertykkelser 

15 

5 

1 

0


i området. 


































fi gur 4.2. 





















Nitrat 

> 50 mg/l 

25 - 50 mg/l 

5 - 25 mg/l 

< 5 mg/l 













13



og sårbarhed 





























14 
























































oplande 







bl.a.: 





området 


















































Havdal. 


















tabel 4.3 







B. 


og C. 



sandsynlige. 






15





16 









0 2 4 Km 



Tilladt 



Scenarier 

Modelrand 




A til F. 

0 2 4 Km 



Tilladt 


Scenarier 

Modelrand 




A til F. 

17


Vurdering 























i området. 
























18 


















(ref.) 






Indsatser 


















nitrat” 


































































































Indledning 




























19

















































20 



















































































































































grundvandet. 








kg N/ha/år 

kg N/ha/år 

250 

200 

150 

100 

50 

0 

250 

200 

150 

100 

50 

0 


Tilførsel 

Fraførsel 













Græsning 

Såsæd 


Fiksering 

Høst 



Fordampning 

Udvaskning 


21










22 

Glesborg 

NITRATKONC 

< 25 

26 - 50 

51 - 75 

76 - 100 

Ørum 

101 - 125 

> 125 











Havdal 











Hemmed 

Bønnerup 



Ørum

Hav dal 







Areal /ha) 964 15 46 15 70 29 


N-udvask ning 

kg N/ha) 

39 21 42 30 38 45 


(mg/l) 



















Ørum 

Hemmed 



















fi gur 5.3. 


Glesborg 






Bønnerup 

57 32 62 40 52 65 



Havdal 

kg N 


kg N 

Ørum 

kg N 







































Hemmed 

kg N 

Glesborg 

kg N 

Bønnerup 

kg N 








23






























i tabel 5.2. 




















24 







































kvælstoftal. 
















1990érne. 










































nitrat. 
















































nødvendig. 

Kastbjerg 




kildeplads. 






Gjerrild 




Stokkebro 





















































25




























26 








































stiger ved en 























opfyldes: 














område. 





























pesticider. 


















mod Hemmed. 











































nyttige. 































vintersæd. 




































27


Skovrejsning 




















skovandelen. 












forhold. 

Jordfordeling 







28 

Køb af jord 






nødvendigt. 














mulighed. 

Overvågning 

Pesticider 































opfølgning. 





























































byområde. 

Vurdering 




























Indsats 







iværksættes 





























Vurdering 








nærmere. 

Indsats 








f.eks. med 



29









produktion. 

































fjernet. 





30 





Vurdering 










grundvandet. 

 

 

 

 

 

 

 

 


fi gur 4.5 og 4.7). 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 







Indsats 







































med skovbrug 








Indsats 








2007-2012. 














vandhuller. 








resultater. 

Indsats 















afl øb. 









Indsats 























31









boringer 









disse. 












Indsats 

32 

















lejlighed. 





sløjfning 






indretning. 


















Indsats 

Ingen 

Vandløb 










Indsats 

Ingen 





















boringerne. 

Vurdering 












Indsats 






















ejendomme 







































Vandværk. 

Vurdering 










Indsats 






til almene 

vandværker 







































kloakering 








33















34 

 

 

 

 

 

 


 

 

 

 



















 

 

 

 

 

 

 

 

 

 






 


 

 




Ingen 






kloakering. 










Vandværk 




















Strand.









Indsats, Laen 










kloakering. 






















Indsats. 












liniekilder 








35

























som nedbør. 

















36 


















Regionplanen 







kvalitet. 




anvendelser. 
















Vandplanen 

















kortlægning. 














kvalitet.















































 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 




























fi gur 7.1. 














område. 






























l (= 11,3 mg N/l). 








37



10 mg 

5 mg 









husdyrbrug. 

0,5 mg 

5 mg 

0,2 , ,2 mgg 

0,01 mg 












Vandløb 















38 





































Kystvande 







vandhuller.






2005. 

























muligt. 








39








40 




fra: 






amba. 












Århus Amt 

Bilag A 











Århus Amt 






i området.

“Kastbjerg-Bønnerup” - Norddjurs Kommune

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?