Det ækl;te <strong>Aakirkeby</strong> Selvom <strong>Aakirkeby</strong> aldrig er <strong>blev</strong>et arkæologisk underspgt, viser erfaringeme fra andre <strong>købstad</strong>sundersøgelser dog, at de eksisterende gadeforløb og bygrundenes placering og størrelse ofte har været meget stabile, hvorfor det må forudses, at det ældste <strong>Aakirkeby</strong> ligger umiddelbart øst for kirken, dvs . under og omkring Kirkepladsen og Torvet. Selve kirken og <strong>købstad</strong>en ligger højt og markant, men <strong>Aakirkeby</strong> ligger ikke centralt indenfor de grænser, der idag tegner Aaker sogn.2 Når det gælder omfanget af den oprindelige bebyggelse på stedet, fra tiden omkring kirkens anlæggelse, vil det, ved at vurdere jordbund- og teræn-forholdene udfra deres landøkonomiske potentiale, være muligt at give et kvalificeret bud på, hvor mange gårde der har kunnet eksistere i området (Nielsen 1994). Fra naturens side ligger <strong>Aakirkeby</strong> ideelt placeret på et velafgrænset hpjdedrag med frugtbar agerjord omgivet af lavtliggende eng- og våd-områder. Som noget helt afgørende var vandforsyningen i orden, idet der på h6jden fandtes talrige kildevæld og damme. Set i et større bebyggelsesperspektiv ligger <strong>Aakirkeby</strong> på den gårdrækkeJinje der fra Grødby over Hundshale løber til Fåreby. (Fig. 1.) Vurderet rent ressourcemæssigt har den oprindelige gårdbebyggelse i <strong>Aakirkeby</strong>-området omfattet mindst 3-4 gåLrde, hvoraf den gamle Kannikegård, der oprindeligt lå umiddelbart vest for kirken, kan have været 6n af dem. Tit vil omfanget og antallet af jernaldergravpladser samtidig afslgre, hvor mange gå,rde der er et naturligt eksistens-grundlag for i et givent område. I Grødby kendes 4 selvstændige jernaldergravpladser modsvarende de nuværende 4 gårde i området. I <strong>Aakirkeby</strong>-området kendes 2, muligvis 3 selvstændige jemalder-gravpladser, men det må forudses, at der omkring Baunehpj, ved Valsemøllen og på højden, hvorAa kirke er op- 198 FINN OLE SONNE NTELSEN fgrt, også har ligget jernalder-gravpladser, hvilket skulle modsvare 4-5 gå,rde <strong>Aakirkeby</strong> Havn Handel og kontakt med omverden har været vigtige livslinjer, ikke kun i middelalderen, men også i forhistorisk tid. I Præste-indberetningen fra 1624 (Jørgensen 1974) omtales det, at <strong>Aakirkeby</strong> i gammel tid havde sin havn og strand under Raghammer. I dag ligger bugten, med kildevæld og Hullebæk, i Pedersker sogn. Området er stærkt præget af sandflugt, der har dækket de mange veje, der må have ført til havnepladsen. Umiddelbart nord for Raghammer findes der ved Sandegiård en stor og rig jernalderbosættelse, der antyder, at anløbspladsen også <strong>blev</strong> benyttet i jernalderen. (Fig. 2.) Boderne ved Grpdbyåens udlpb og strækningen til Læsåens udl6b må i vikingetid og tidlig middelalder også have været af en vis betydning som fiske- og anlpbsplads, ikke mindst fordi der her på skrænten oven for Boderne har ligget <strong>Bornholms</strong> største skibssætning. (Fig. 3-4.) I O.J. Rawert & G. Garleibs <strong>Bornholms</strong>beskrivelse fra 1815 berettes. at >>Tæt ved Grgdbyaaen staar paa Strandbrinken det Halve afen aflang, med høie tilspidsede Stene omsat Kreds, hvis største Længde er 54 Skridt. For 20Aar siden, sagde Fiskerne, var denne endnu heel, men Havet bortskyller, Tid efter anden, af Sandbankemes Fødder, og Stenene ere derved nedfaldne. Efter al Rimelighed har dette været et Tingsted.< (Rawert & Garleib, 1819, s. 94). I en indberetning til Oldsagskommissionen fra kronprins Christian Frederik (den senere Christian 8.) dateret 31. december 1824, berettes, at der fandtes 14 sten, men at mange sten var nedfaldne på brinken mod stranden. I 1879 skriver skolelærer Jprgensen: >Der har her - paa den steile Skrænt ud imod Havet - staaet 10-12 store smukke Bautastene. Den forrige Ejer af Skadegaarden har taget
t_--,----\ . Gård """"""" Administrativ grænse Udmarksgrænse FøR AAKIRKEBY BLEV KøBSTAD ,"4 Fig. 1. Gårdbebyggelsen i Aakcr sogn. De fleste gårde ligger i ræIl
Change language