Miljøgodkendelse efter Husdyrgodkendelseslovens §11 - Nordfyns ...

nordfynskommune.dk

Miljøgodkendelse efter Husdyrgodkendelseslovens §11 - Nordfyns ...

Miljøgodkendelse af kvæghold på Bjerrumgård,

Bjerrumvej 5, 5450 Otterup

CVR.nr 78662115

April 2013


Bjerrumvej 5, 5450 Otterup §11-godkendelse

Indholdsfortegnelse

MILJØGODKENDELSE ............................................................................ 5

BAGGRUND ......................................................................................... 5

AFGØRELSE ......................................................................................... 6

VILKÅR FOR GODKENDELSEN ................................................................ 7

ØVRIGE BESTEMMELSER ..................................................................... 12

PARTSHØRING ................................................................................... 14

RETSBESKYTTELSE ............................................................................. 15

REVURDERING AF MILJØGODKENDELSE ............................................... 16

BORTFALD......................................................................................... 16

KLAGEVEJLEDNING ............................................................................ 16

OFFENTLIGGØRELSE .......................................................................... 17

MILJØTEKNISK REDEGØRELSE ........................................................... 19

BELIGGENHED OG PLANMÆSSIGE FORHOLD ......................................... 19

AFSTANDE TIL NABOER .................................................................... 19

ØVRIGE AFSTANDE .......................................................................... 20

VARETAGELSE AF HENSYN TIL LANDSKAB .......................................... 21

INDRETNING ..................................................................................... 21

PRODUKTION OG DRIFT ...................................................................... 23

DYREHOLD ...................................................................................... 23

STALDSYSTEM OG -INDRETNING ....................................................... 23

VENTILATION .................................................................................. 23

FODER OG FODERSYSTEM ................................................................ 24

RENGØRING .................................................................................... 24

OLIETANKE ..................................................................................... 24

ENERGI- OG VANDFORBRUG ............................................................. 24

RISIKO FOR UHELD OG MINIMERING HERAF ....................................... 24

BEDSTE TILGÆNGELIGE TEKNIK .......................................................... 25

STALDINDRETNING .......................................................................... 25

FODER ............................................................................................ 26

FORBRUG AF VAND OG ENERGI ......................................................... 26

OPBEVARING/BEHANDLING .............................................................. 27

UDBRINGNING ................................................................................ 27

MANAGEMENT ................................................................................... 28

FORURENING OG GENER FRA HUSDYRBRUGETS ANLÆG ......................... 29

STØJ .............................................................................................. 29

AMMONIAKFORDAMPNING ................................................................ 29

LUGT .............................................................................................. 30

LYS ................................................................................................ 30

STØV.............................................................................................. 30

SPILDEVAND OG OVERFLADEVAND .................................................... 30

SPRØJTEUDSTYR ............................................................................. 31

TRANSPORT .................................................................................... 31

SKADEDYR (ROTTER, MUS OG FLUER) ................................................ 32

AFFALD ............................................................................................. 32

DØDE DYR ...................................................................................... 32

OPBEVARING, ANVENDELSE OG BORTSKAFFELSE AF AFFALD, OLIE OG KEMI

....................................................................................................... 32

EGENKONTROL ................................................................................ 32

2


Bjerrumvej 5, 5450 Otterup §11-godkendelse

FORANSTALTNINGER VED OPHØR AF PRODUKTIONEN ......................... 33

GØDNINGSPRODUKTION OG HÅNDTERING ........................................... 33

PRODUKTION AF HUSDYRGØDNING ................................................... 33

OPBEVARING AF HUSDYRGØDNING ................................................... 33

KOMMUNENS SAMLEDE VURDERING AF ANLÆGGET ............................... 34

PLACERING ..................................................................................... 34

BAT ................................................................................................ 34

NATUR ............................................................................................ 39

TRAFIK ........................................................................................... 40

LUGT .............................................................................................. 40

OPSUMMERING ................................................................................ 40

HUSDYRBRUGETS UDBRINGNINGSAREALER ....................................... 42

HARMONIAREAL ................................................................................. 42

SÆDSKIFTE ....................................................................................... 42

HANDELSGØDNING ............................................................................ 43

JORDFORBEDRINGSMIDLER ................................................................ 43

FORURENING OG GENER FRA HUSDYRBRUGETS AREALER .................. 44

UDBRINGNINGSAREALER .................................................................... 44

FOSFOR OG UDVASKNING AF FOSFOR .................................................. 44

NITRAT OG GRUNDVAND .................................................................... 45

NITRAT OG OVERFLADEVAND .............................................................. 46

BILAG IV-ARTER ................................................................................. 47

NATURA 2000 ..................................................................................... 49

ODENSE FJORD ................................................................................... 49

KOMMUNENS SAMLEDE VURDERING AF AREALERNE .......................... 53

LITTERATUR ....................................................................................... 56

KORTBILAG 1: OVERSIGTSKORT OVER LAND- OG VANDMILJØ ........... 57

KORTBILAG 2: KVÆLSTOF- OG GRUNDVANDSFORHOLD ..................... 58

KORTBILAG 3: OVERSIGTSKORT VEDR. FOSFOR ................................. 59

BILAG 4: UDVASKNINGSINDEKS FOR FORSKELLIGE SÆDSKIFTER ..... 60

3


Bjerrumvej 5, 5450 Otterup §11-godkendelse

Ansøger Allan Trædholm, Bjerrumvej 5,

5450 Otterup

Bedriftens adresse Bjerrumvej 5, 5450 Otterup

CVR-nr. 78662115

Husdyrbrugets navn Bjerrumgård

Matrikelnummer 1be, Nislevgård Hgd., Otterup

Virksomhedens art Husdyrbrug med kvægproduktion

Listebetegnelse Anlæg til husdyrproduktion op til

IPPC-grænsen

Ejer Allan Trædholm

CVR-nummer

4

78662115

CHR-nummer 60343

P-nummer

1002557620

Kontaktperson Allan Trædholm, Bjerrumvej 5,

5450 Otterup

Tilført husdyrgødning Ingen

Modtager af husdyrgødning Morten V. Andersen, Nislevvej 58,

5450 Otterup

Bent Knudsen, Bladstrup Bygade

14, 5450 Otterup

Konsulent Ejler Petersen, Centrovice

Tilsynsmyndighed Nordfyns Kommune


Bjerrumvej 5, 5450 Otterup §11-godkendelse

Miljøgodkendelse

Baggrund

Allan Trædholm driver landbrugsejendommen Bjerrumgård på Bjerrumvej 5,

5450 Otterup traditionelt med en produktion på 125 jerseykøer med 121

årsopdræt, i alt 154,5 dyreenheder.

Allan Trædholm har d. 21. december 2007 via landboforeningen Centrovice

søgt om udvidelse af husdyrproduktionen til 220 jerseykøer med 110

årsopdræt, i alt 246,9 dyreenheder (på ansøgningstidspunktet – 285,6 DE i

tidssvarende dyreenheder (2012)). I forbindelse med udvidelsen skal den

eksisterende kostald renoveres og udvides, eksisterende halmlade ombygges

til kviestald og der skal opføres ny køresilo.

Nordfyns Kommune godkendte oprindeligt udvidelsen af husdyrproduktionen

efter § 11 i Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug d. 15. januar 2009.

Denne miljøgodkendelse blev påklaget af Dansk Naturfredningsforening,

afdeling Nordfyn, til Miljøklagenævnet og d. 15. december 2010 blev sagen

hjemvist til fornyet behandling i kommunen, begrundet i utilstrækkelig

vurdering af den potentielle skadevirkning nitratudvaskningen fra udbringningsarealerne

kunne have på det internationale naturbeskyttelsesområde:

”Odense Fjord”.

Den foreliggende miljøgodkendelse er således baseret på en genbehandling af

den oprindelige ansøgning fra 2007 med senere projekttilpasninger.

I denne miljøgodkendelse har Allan Trædholm d. 31. oktober 2012 via

landboforeningen Centrovice søgt om udvidelse af husdyrproduktionen til 155

jerseykøer med 120 årsopdræt, samt 37 småkalve, i alt 194,1 dyreenheder

(beregnet efter Bilag 1, - afsnit A, jf. beregningsgrundlaget for ansøgningen –

se nedenfor) og 228,1 nye dyreenheder. Der foretages ikke byggeri i

forbindelse med udvidelsen af dyreholdet.

Til husdyrproduktionen er der ca. 62 ha ejet og forpagtet areal hvor der ikke

tilføres husdyrgødning fra andre bedrifter end Bjerrumvej 5.

Der bliver indgået aftaler om overførsel af minimum 90 DE kvæggylle eller 87

DE dybstrøelse fra ejendommen. Arealgodkendelserne til disse arealer

udarbejdes i sammenhæng/umiddelbar efter denne godkendelse.

Ejede og forpagtede udbringningsarealer ligger fordelt omkring ejendommen.

Placering af udbringningsarealer fremgår af kortbilag 1, 2 og 3.

Udbringning af husdyrgødning kan ikke overholde lovens generelle

bestemmelser om reduktion af harmonitallet på nitratklasser, og der er derfor

lavet miljøtiltag i form af reduceret kvælstofnorm på ejendommens arealer.

Ændringer/Udvidelser af husdyrproduktioner op til IPPC-grænsen (250 DE for

kvæg) er omfattet af § 11, stk. 1 i Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug,

nr. 1572 af 20. december 2006 (jf. lovbekendtgørelse nr. 1486 af 4.

december 2009) og skal godkendes efter § 11, stk. 2.

5


Bjerrumvej 5, 5450 Otterup §11-godkendelse

Beregninger af husdyrbrugets størrelse i antal dyreenheder er beregnet de

gældende omregningsfaktorer for beregning af dyreenheder i bilag 1, afsnit A

til bekendtgørelse nr. 764 af 28. juni 2012 om erhvervsmæssigt dyrehold,

husdyrgødning, ensilage m.v., jf. Bilag 1, afsnit A, nr. b, da den oprindelige

ansøgning er indgivet til kommunalbestyrelsen den 31. juli 2010 eller tidligere.

Beregninger af antal dyreenheder i forhold til vurderinger af miljøeffekter efter

bilag 3 og 4 i bekendtgørelse nr. 294 af 31. marts 2009 om tilladelse og

godkendelse m.v. af husdyrbrug, er foretaget efter omregningsfaktorerne for

beregning af dyreenheder i bilag 1, afsnit C til bekendtgørelse nr. 764 af 28.

juni 2012 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v., jf.

Bilag 1, afsnit C, nr. c, da kommunalbestyrelsen senest den 31. december

2009 har truffet afgørelse om den oprindelige godkendelse og da ansøgeren

ikke senest 4 uger efter at have modtaget meddelelsen om hjemvisningen har

meddelt kommunalbestyrelsen, at sagen ønskes behandlet efter omregningsfaktorerne

i afsnit A. Beregningerne foretaget i husdyrgodkendelse.dk er

foretaget ud fra disse omregningsfaktorer, hvorfor det er muligt at foretage de

relevante miljømæssige vurderinger direkte ud fra de i husdyrgodkendelse

beregnede, relevante værdier for miljøbelastning.

Afgørelse

Nordfyns Kommune godkender hermed husdyrproduktionen af 155 jerseykøer,

120 jerseykvier (6- 25 måneder) og 37 jerseykalve (0-6 måneder), i alt ca.

228 dyreenheder (194 DE i dyreenheder gældende på ansøgningstidspunktet)

med tilhørende ejede og forpagtede udbringningsarealer, på Bjerrumvej 5,

5450 Otterup.

Miljøgodkendelsen bygger på ansøgningen ”Husdyrgodkendelse.dk.

Ansøgningsskema, nummer 34874, version 2” inklusive bilag og en række

supplerende oplysninger der er fremkommet i forbindelse med sagsbehandlingen.

Miljøgodkendelsen indeholder vilkår for virksomhedens drift, indretning og

kontrol, der har til hensigt at beskytte naboer og det omgivende miljø.

Vilkårene er stillet på baggrund af de oplysninger der er givet i forbindelse med

ansøgningen samt gældende vejledninger og oplysninger der er fremkommet i

forbindelse med sagsbehandlingen. Virksomheden må ikke udvides eller

ændres bygnings- eller driftsmæssigt på en måde, der indebærer forøget

forurening, før udvidelsen eller ændringen er godkendt af Nordfyns Kommune.

Miljøgodkendelsen indeholder nærværende afgørelse med vilkår, en

miljøteknisk redegørelse med beskrivelse af dens miljømæssige påvirkninger af

naturen, miljøet og naboer samt kommunens bemærkninger og vurdering af

udvidelsen.

Nordfyns Kommune finder, at husdyrproduktionen på Bjerrumvej 5, 5450

Otterup kan drives på en miljømæssig forsvarlig måde.

6


Bjerrumvej 5, 5450 Otterup §11-godkendelse

Ved akut forurening af jord, overfladevand eller grundvand, skal Alarm 112

straks alarmeres. Det gælder blandt andet ved spild af gylle, ajle, ensilagesaft,

møddingsvand, olie, benzin og kemikalier. Opdages der forurening, der ikke er

opstået akut, skal kommunens afdeling for Teknik & Miljø kontaktes telefonisk i

åbningstiden på 64 82 82 82. Ved tvivlstilfælde kontaktes Alarm 112.

Vilkår for godkendelsen

Miljøgodkendelsen meddeles på følgende vilkår

Produktionsforhold

1. Produktionens omfang

Godkendelsen omfatter en husdyrproduktion på 155 malkekøer af

racen jersey med 157 årsopdræt (bestående af 37 småkalve, 0-6

mdr. og 120 jerseykvier, 6 mdr. til kælvning (25 mdr.)), i alt 228,1

DE (194,1 DE på ansøgningstidspunktet).

Beregninger af antal dyreenheder er beregnet efter retningslinjerne i

bilag 1, afsnit A til bek. nr. 764 af 28. juni 2012 om erhvervsmæssigt

dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.

Produktionen må på intet tidspunkt overstige de begrænsninger, der

følger af anden lovgivning.

2. Produktionens omfang – fleksibilitet

Det tillades at fordelingen mellem årskøer, opdræt og småkalve

varierer ± 15 % indenfor de maksimale DE.

3. Placering af produktionen

I staldafsnit 1 (jf. Figur 2), må der ikke opstaldes flere dyr end 22 DE,

fordelt på maksimalt 37 småkalve og 40 kvier.

4. Staldsystem

De eksisterende staldsystemer, der videreføres, skal bibeholdes

uændret.

I den projekterede kviestald (stald 4 på Figur 2) skal der være

følgende staldsystem: - Sengestald med fast gulv, 2 % hældning og

skrabning hver 2. time til 80 årsopdræt (kvier 6 mdr. til kælvning)

5. Staldsystem - ammoniakfordampning

Husdyrbrugets samlede anlæg må maksimalt have en ammoniakemission

på ca. 1.569 kg N/år, som beregnet i husdyrgodkendelse.dk

6. Skraber i kostalden

Der skal installeres skraber med tilhørende driftsstyring i kviestalden

med gyllesystem (stald 4 på Figur 2) og i kostalden (stald 2 på Figur

2).

7


Bjerrumvej 5, 5450 Otterup §11-godkendelse

7. Skraber - frekvens

Skraberen skal være forsynet med timer.

Gangarealerne skal rengøres hver 2. time, hvilket der skal kunne

redegøres for i forbindelse med myndighedstilsyn.

Tværgange, som ikke skrabes automatisk, skal hver dag rengøres

manuelt mindst 2-3 gange.

8. Skraber - egenkontrol

Logbog, servicefaktura eller lignende, der dokumenterer, at

[skraberen/robotskraberen] er i drift og vedligeholdes, skal opbevares

på husdyrbruget i mindst fem år og forevises på kommunens

forlangende.

Enhver form for driftsstop skal noteres i logbogen med angivelse af

årsag og varighed.

Drift

9. Fluer

Der skal gennemføres effektiv fluebekæmpelse i staldene, som

minimum i overensstemmelse med retningslinjerne fra Statens

Skadedyrslaboratorium.

10. Opbevaring af foder

Opbevaring af foder skal ske på en sådan måde, at der ikke opstår

risiko for tilhold af skadedyr (rotter m.v.).

11. Begrænsning af lugtgener

Hele ejendommen og dens omgivelser skal renholdes således, at

lugtgener begrænses mest muligt.

12. Dybstrøelse i stalden

I dybstrøelsesstaldene skal der strøs halm eller andet tørstof i

mængder der sikrer, at dybstrøelsesmåtten altid er tør i overfladen.

13. Uheld og driftsforstyrrelser

Virksomheden skal indrettes og drives så spild og andet ukontrolleret

udslip af gylle og andre forurenende stoffer forhindres eller

forebygges, og sådan at skadernes omfang begrænses, hvis der

alligevel sker uheld.

14. Vask

Al vask af traktorer, maskiner, redskaber og dyretransportvogn skal

foregå på støbt, tæt plads med bortledning af spildevandet til

gyllebeholder Udbringning skal ske jf. husdyrgødningsbekendtgørelsens

regler for udbringning af husdyrgødning/spildevand

8


Bjerrumvej 5, 5450 Otterup §11-godkendelse

Husdyrgødning

15. Overpumpning af gylle

Der skal anvendes sugetårn ved overpumpning af gylle fra tank til

gyllevogn, det skal ske under overvågning, og eventuelt spild skal

opsamles straks.

16. Påfyldningsplads for gylle

Ved påfyldning af gylle skal der anvendes faste pumpesteder, som er

indrettet med fast bund og afløb til gyllesystemet, således at alt spild

ved påfyldning af gyllevogne opsamles. Afløbet skal være

dimensioneret således, at også større spild kan opsamles. Etablering

af påfyldningspladser skal kun ske ved ejede opbevaringsanlæg, der

indgår i miljøgodkendelsen.

Et andet system der yder tilsvarende sikkerhed mod spild af gylle kan

anvendes, hvis ejeren dokumenterer, at systemet ikke kan give

anledning til spild af gylle udenfor gyllebeholderen.

17. Oplagring af dybstrøelse

Den del af dybstrøelsen der opbevares inden udbringning skal

overdækkes i henhold til gældende regler.

18. Direkte udbringning af dybstrøelsen

Minimum 97 % af dybstrøelsen fra husdyrproduktionen skal

udbringes direkte fra stalden på udbringningsarealerne.

19. Beholderkontrol for den mindste gyllebeholder

Den mindste gyllebeholder, beliggende mod sydvest (jf. Figur 2), må

ikke benyttes til husdyrgødning, før Nordfyns kommune har

modtaget dokumentation for, at beholderen overholder kravene for

10-års beholderkontrol.

Arealanvendelse

20. Næringsstoffer generelt

Der må højst udbringes husdyrgødning fra 141 DE på bedriften.

Dette kan omfatte følgende typer husdyrgødning: min. 100 DE

kvæggylle og resten dybstrøelse.

Alternativt må der højst udbringes husdyrgødning fra 138 DE på

bedriften. Dette kan omfatte følgende typer husdyrgødning: min. 128

DE dybstrøelse og resten kvæggylle.

Ved tilsyn skal der foreligge dokumentation herfor for de seneste 5

år, f.eks. i form af kopier af de indsendte gødningsregnskaber.

Arealerne på ikke tilføres anden organisk gødning (f.eks. slam).

9


Bjerrumvej 5, 5450 Otterup §11-godkendelse

21. Sædskifte

På bedriften må der ikke anvendes et sædskifte, der har et højere

udvaskningsindeks end 80, jf. bilag 4.

22. Udvaskning af kvælstof til overfladevandet

Der må ikke ske udvaskning af nitrat til overfladevandet større end

angivet i udvaskningsberegningerne udført i Farm-N.

Husdyrbrugets samlede kvælstoftilførsel (husdyrgødning korrigeret

for udnyttelseskrav og handelsgødning) skal reduceres med 3,5 % i

forhold til Plantedirektoratets til enhver tid gældende normer, når der

afsættes minimum 87 DE dybstrøelse fra bedriften.

Alternativt skal husdyrbrugets samlede kvælstoftilførsel (husdyrgødning

korrigeret for udnyttelseskrav og handelsgødning) reduceres

med 10 % i forhold til Plantedirektoratets til enhver tid gældende

normer, når der afsættes minimum 90 DE kvæggyllefra bedriften.

Normreduktionen eller andre generelle miljøkrav må ikke overføres til

andre bedrifter.

23. Udvaskning af kvælstof til grundvandet

Der må ikke ske forøget udvaskning af nitrat fra rodzonen til

grundvandet.

Dette sikres gennem reduktion af kvælstofnormen på minimum 3,5

%, alternativt 10 % i forhold til Plantedirektoratets til enhver tid

gældende normer, jf. vilkår0 22.

Der skal ved forlangende foreligge dokumentation herfor for de

seneste fem år f.eks. i form af kopier af de indsendte

gødningsregnskaber eller ansøgninger vedrørende

enkeltbetalingsordningen.

24. Afsætning af produceret husdyrgødning

Der skal foreligge skriftlig aftale om overførsel af husdyrgødning til

anden ejendom på minimum 8.808 Kg N og 1.497 Kg P, svarende til

ca. 87 DE dybstrøelse.

Alternativt skal der overføres minimum 7.657 Kg N og 1.359 Kg P,

svarende til ca. 90 DE kvæggylle til anden ejendom.

Gyldig kontrakt inkl. kortbilag skal til enhver tid kunne fremvises.

25. Arealgodkendelse

Produktionen kan først etableres når der på arealer med aftale om

overførsel af husdyrgødning, hvor der er en risiko for en væsentlig

påvirkning af miljøet, foreligger en godkendelse efter § 16 i Lov om

miljøgodkendelse.

10


Bjerrumvej 5, 5450 Otterup §11-godkendelse

Kontrolvilkår og egenkontrol

26. Produktionsomfang

Til dokumentation for, at produktionen ligger indenfor godkendelsens

rammer, skal der, hvis tilsynsmyndigheden kræver det, indsendes.

kopier af de relevante dele af afsluttede årsdriftsregnskaber og/eller

markplaner og gødningsregnskaber. Kopierne skal indsendes senest

4 uger efter, at kravet er meddelt virksomheden.

27. Støj

Den eksterne støjbelastning fra landbrugsdriften på ejendommens

bygningsparcel, herunder fra stalden og gyllebeholderen, må i intet

punkt - målt på nærmeste naboejendom med tilhørende udendørs

arealer i tilknytning til boligen - overstige nedenstående værdier. De

angivne værdier for støjbelastningen er de ækvivalente, korrigerede

lydniveauer i dB(A).

Dag Periode Reference Værdi

tidsrum

Mandag – fredag kl. 07.00-18.00 8 timer 55 dB(A)

Lørdag kl. 07.00-14.00 8 timer 55 dB(A)

Lørdag kl. 14.00-18.00 8 timer 45 dB(A)

Søn- og helligdage kl. 07.00-18.00 1 time 45 dB(A)

Alle dage (aften) kl. 18.00-22.00 1 time 45 dB(A)

Alle dage (nat) kl. 22.00-07.00 ½ time 40 dB(A)

Spidsværdi kl. 22.00-07.00 55 dB(A)

28. Støjmåling

Hvis kommunen finder det nødvendigt, skal ejer for egen regning

lade udføre støjmålinger og/eller -beregninger af støjen fra

husdyrbruget for at dokumentere, at støjgrænserne i vilkår 22 er

overholdt. Hvis grænserne konstateres overholdt, kan der højst

pålægges ejer at få foretaget én støjmåling og eller -beregning om

året.

Målingerne/beregningerne skal udføres og rapporteres som

”Miljømåling – ekstern støj” af en enhed, som er optaget på

Miljøstyrelsens liste over godkendte laboratorier. Virksomhedens støj

skal dokumenteres ved måling eller efter gældende vejledninger fra

Miljøstyrelsen, pt. Nr. 6/1984 om Måling af ekstern støj og nr.

5/1993 om Beregning af ekstern støj fra virksomheder.

Målingerne/beregningerne skal foretages på/for de mest

støjbelastede områder udenfor virksomhedens grund og under de

mest støjbelastede driftsforhold - eller efter anden aftale med

kommunen.

29. Lugtprøver

Hvis tilsynsmyndigheden skønner, at eventuelle klager vedr. lugt fra

virksomheden er velbegrundede, skal virksomheden for egen regning

lade foretage en undersøgelse af forskellige lugtkilder og / eller

11


Bjerrumvej 5, 5450 Otterup §11-godkendelse

behandling af afkastluften, således at lugten udenfor staldene

formindskes.

30. Udbringning af husdyrgødning

Der skal til enhver tid overfor tilsynsmyndigheden, kunne fremlægges

sædskifte og gødningsplaner, som kan dokumentere, at

gødningen udbringes miljømæssigt forsvarligt og i overensstemmelse

med de oplysninger, der ligger til grund for denne godkendelse.

Andre vilkår

31. Ændringer i ejerforhold

Ændringer i ejerforhold (eller hvem der er ansvarlig for driften) skal

meddeles tilsynsmyndigheden senest 8 dage efter ændringen. Inden

etablering, udvidelse eller ændring af anlæg omfattet af Lov om

miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug, skal der indgives en anmeldelse

til kommunalbestyrelsen jf. bekendtgørelse om tilladelse og

godkendelse m.v. af husdyrbrug.

32. Ophør af drift

Ved ophør af driften, skal kommunen orienteres senest 4 uger efter

ophør og virksomheden skal foretage oprydning i et sådan omfang,

at forureningsfare udgås.

Øvrige bestemmelser

Der gøres i øvrigt opmærksom på at

• Ændringer

Virksomheden må ikke udvides eller ændres bygnings- eller driftsmæssigt

på en måde, der kan indebære forøget forurening, før

udvidelsen eller ændringen er godkendt i henhold til Lov om miljøgodkendelse

m.v. af husdyrbrug.

• Affald

Der må ikke foretages afbrænding af affald på ejendommen.

Erhvervsaffald skal bortskaffes i overensstemmelse med Nordfyns

Kommunes affaldsregulativ.

Farligt affald, herunder spraydåser, olie- og kemikalieaffald skal

opbevares i tromler eller anden egnet beholder, der er placeret indendørs,

på tæt underlag, uden mulighed for tilledning til afløb ved uheld

eller spild, og skal bortskaffes i henhold til Nordfyns Kommunes

affaldsregulativ.

Klinisk risikoaffald som kanyler, hætteglas etc. skal opbevares i en

engangsplastspand, og skal bortskaffes igennem en indsamlingsordning

for klinisk risikoaffald.

• Harmoniregler

Virksomheden skal til enhver tid råde over egnede udbringningsarealer,

således at gældende harmoniregler er overholdt. Forpagtningsaftaler

12


Bjerrumvej 5, 5450 Otterup §11-godkendelse

eller andre aftaler om afsætning af gødning skal være skriftlige, og skal

til enhver tid kunne dokumentere, at der disponeres over det fornødne

areal til udbringning.

• Nye harmoniarealer

Såfremt der tilkøbes jord eller indgås nye forpagtnings- eller

husdyrgødningsaftaler, skal Nordfyns Kommune inden arealerne tages i

anvendelse, vurdere om driften af de nye arealer påvirker miljøet

væsentligt.

• Opbevaringskapacitet

Virksomheden skal have adgang til mindst 9 måneders opbevaringskapacitet

for flydende husdyrgødning.

• Døde dyr

Døde dyr skal opbevares i henhold til i bekendtgørelse nr. 558 af 1. juni

2011 om opbevaring m.m. af døde produktionsdyr (eller senere

lovgivning).

Indtil afhentning, skal selvdøde og aflivede dyr opbevares på en

afhentningsplads i tilknytning til den pågældende besætning som

udgangspunkt. Afhentningspladsen skal sikres mod ådselædende dyr.

Afhentningsstedet skal ligge i en passende afstand fra produktionsbygninger

og offentlig vej samt ved fast tilkørselsvej der er tilgængelig

for opsamlingsmateriellet. I tilfælde hvor dyrene er overdækket, skal

dette ske med en fast overdækning.

• Overfladeafløb

Ved oplagring, anvendelse og transport af foder, dyr, gødning og olie,

må der ikke ske forurening af vandløb via dræn og ved overfladeafstrømning.

• Olie og kemikalier

Ved etablering af olietanke på ejendommen, skal det anmeldes til

Nordfyns Kommune senest 14 dage inden etablering. Sløjfning af

olietanke skal ligeledes meddeles kommunen.

Olieprodukter og kemikalier skal opbevares på en sådan måde, at der

ikke opstår fare for forurening.

Kemikalier, der er klassificeret som giftige eller meget giftige, skal

opbevares i aflåst giftrum. Alle bekæmpelsesmidler skal opbevares

utilgængeligt for børn og må ikke opbevares sammen med nærings- og

nydelsesmidler samt foderstoffer.

• Stalde og opbevaringsanlæg

Indretning og drift af stalde og opbevaringsanlæg for husdyrgødning

samt opbevaring og udbringning af husdyrgødning skal ske i overensstemmelse

med reglerne i bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold,

husdyrgødning, ensilage m.v.

Det skal særligt understreges, at der altid skal opretholdes et tæt

flydelag på gylleoverfladen i gyllebeholderne. Der skal i den forbindelse

13


Bjerrumvej 5, 5450 Otterup §11-godkendelse

føres logbog. Efter udkørsel af gylle eller ved evt. brud af flydelaget,

skal det genetableres inden én uge. Naturstyrelsens regler for

genetablering af flydelag, skal til enhver tid overholdes.

• Udnyttelse af tilladelsen

Hvis en del af tilladelsen ikke har været udnyttet i 3 på hinanden

følgende år, bortfalder den del af tilladelsen, der ikke har været

udnyttet de seneste 3 år (kontinuitetsprincippet).

• Etablering af markstakke

Markstakke skal være lufttæt overdækket af kompostdug eller lignende,

skader på overdækningen skal repareres løbende og placeringen skal

overholde gældende afstandskrav.

En markstak skal placeres et nyt sted hvert år over en 5-årig periode,

hvorfor der skal være mindst 5 år imellem placering på samme sted.

• Udbringning af gylle

Udbringning af gylle skal ske i overensstemmelse med god

landmandspraksis, således at lugtgener og ammoniakfordampning

søges begrænset. Gyllen skal udbringes med slæbeslanger eller

nedfælder.

Udbringning af flydende husdyrgødning må ikke give anledning til

unødige gener ved nabobeboelser. For byzonen Otterup gælder det, at

er ikke må udbringes husdyrgødning indenfor en afstand af 200 m på

lørdage, søndage og helligdage.

• Miljøuheld

Ved akut forurening af jord, overfladevand eller grundvand, skal Alarm

112 straks alarmeres. Det gælder blandt andet ved spild af gylle, ajle,

ensilagesaft, møddingsvand, olie, benzin og kemikalier. Opdages der

forurening, der ikke er opstået akut, skal kommunens afdeling for

Teknik & Miljø kontaktes telefonisk i åbningstiden på 64 82 82 82. Ved

tvivlstilfælde kontaktes 112.

Bestemmelserne er lovbestemte og gældende for alle erhvervsmæssige

husdyrproduktioner. Der gøres opmærksom på at listen ikke er udtømmende.

Partshøring

Der er foretaget partshøring af udkastet til den genbehandlede miljøgodkendelse

d. 11. februar 2013 ved ansøger. Der er ingen bemærkninger til

udkastet fra ansøger eller konsulents side.

Der er foretaget partshøring af udkastet til den genbehandlede miljøgodkendelse

d. 28. februar 2013 af henholdsvis naboer, offentlige myndigheder og

andre interessenter.

I den forbindelse er der ikke indkommet nogen bemærkninger.

Resultatet af forannonceringen og partshøringen af den oprindelige ansøgning

og miljøgodkendelse (i 2008) er gengivet nedenfor:

14


Bjerrumvej 5, 5450 Otterup §11-godkendelse

”Ansøgningen om udvidelse af husdyrproduktionen er annonceret i ugeavisen

Nordfyn den 3. juni 2008. I den forbindelse er der indgået en bemærkning fra

en nabo, der stiller spørgsmål omkring den generelle praksis og drift af

ejendommen.

Allan Trædholm er via Landboforeningen Centrovice blevet hørt om den indgåede

bemærkning. Overordnet forklarer svaret, at landbrugsaktiviteter flyttes

længere væk fra naboer, og der forventes derfor færre gener i form af intern

trafik på ejendommen, ventilation og overpumpning af gylle.

I forbindelse med høringen af udkastet til miljøgodkendelsen, er der indgået

bemærkninger fra to naboer. Den ene bemærkning giver konkrete ændringsforslag

til dele af teksten i den Miljøtekniske Redegørelse samt forslag til

ændret placering af ventilatorer mod nabo. Allan Trædholm har i den

forbindelse oplyst at der med det nye projekt ikke forventes driftsstøj fra

ventilatorerne. Hvis der alligevel skulle forekomme støjgener fra udvidelsen, er

Allan Trædholm villig til dialog om løsning af problemerne.

Den anden bemærkning udtrykker bekymring for lugtgener, spild på vejen og

udvaskning af næringsstoffer fra udbringningsarealerne. Der stilles desuden

spørgsmålstegn ved hensigtsmæssigheden i at tillade en udvidelse af

husdyrproduktion i nærheden af områder der er udlagt til fremtidig byzone.

Nordfyns Kommune bemærker hertil at miljøgodkendelsen af husdyrproduktionen

har en retsbeskyttelse på 8 år. Kommuneplanen har en 12-årig

tidshorisont, og der kan gå endnu længere tid før den fremtidige byzone er

fuldt udstykket. Selvom området udstykkes indenfor miljøgodkendelsens

retsbeskyttelsesperiode, vil genegrænserne for lugt til byzone være overholdt.

Ansøger er ved denne afgørelse bekendt med, at kommunen efter 8 år har

mulighed for at nedlægge forbud mod fortsat drift af husdyrbruget.

Samlet set forventer Nordfyns Kommune færre nabogener i forbindelse med

projektet. Beskrivelse af ejendommen fremgår af den vedlagte miljøtekniske

redegørelse.”

Retsbeskyttelse

Ifølge § 40 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug må

tilsynsmyndigheden ikke meddele påbud eller forbud efter § 39 før der er

forløbet 8 år efter meddelelsen af en godkendelse.

Tilsynsmyndigheden skal dog tage godkendelsen op til revurdering og om

nødvendigt meddele påbud eller forbud efter § 39, hvis

1) der er fremkommet nye oplysninger om forureningens skadelige

virkning,

2) forureningen medfører miljømæssige skadevirkninger, der ikke kunne

forudses ved godkendelsens meddelelse,

15


Bjerrumvej 5, 5450 Otterup §11-godkendelse

3) forureningen i øvrigt går ud over det, som blev lagt til grund ved

godkendelsens meddelelse,

4) væsentlige ændringer i den bedste tilgængelige teknik skaber

mulighed for en betydelig nedbringelse af emissionerne, uden at det

medfører uforholdsmæssigt store omkostninger,

5) det af hensyn til driftssikkerheden i forbindelse med processen eller

aktiviteten er påkrævet, at der anvendes andre teknikker.

Revurdering af miljøgodkendelse

Virksomhedens miljøgodkendelse skal, jf. § 17 i bekendtgørelse nr. 294 af

31/3-09 om tilladelse og godkendelse af husdyrbrug, regelmæssigt og mindst

hvert 10. år tages op til revurdering. Den første regelmæssige vurdering skal

dog foretages senest, når der er forløbet 8 år. Revurdering af miljøgodkendelsen

er således planlagt til 2021.

Bortfald

Godkendelsen skal være påbegyndt udnyttet senest to år efter godkendelsesdatoen

og fuldt udnyttet senest tre år efter godkendelsesdatoen. Godkendelsen

anses for påbegyndt udnyttet når nybyggeri er påbegyndt og/eller dyreholdet

er ændret i forhold til nudrift. Godkendelsen anses for fuldt udnyttet, når de

bygningsmæssige ændringer er gennemført og produktionen svarer til

godkendelsen. Hvis godkendelsen ikke har været helt eller delvist udnyttet i tre

på hinanden følgende år, bortfalder den del af godkendelsen, der ikke har

været udnyttet i de seneste tre år.

Klagevejledning

Afgørelsen er truffet i medfør at kapitel 3 i Lov om miljøgodkendelse mv. af

husdyrbrug, nr. 1572 af 20. december 2006. Afgørelsen kan påklages til Natur-

og Miljøklagenævnet i henhold til § 76 i lov om miljøgodkendelse m.v. af

husdyrbrug.

De klageberettigede er: ansøger, miljøministeren og enhver med en individuel

væsentlig interesse i afgørelsen. Endvidere er en række foreninger og

organisationer klageberettigede.

En eventuel klage skal være skriftlig, stiles til Natur- og Miljøklagenævnet og

sendes til Nordfyns Kommune.

Klagen skal være Nordfyns Kommune i hænde senest ved kontortids ophør 4

uger fra nedenstående annonceringsdato. Klagefristen er dermed senest fredag

d. 10. maj 2013.

Umiddelbart efter klagefristens udløb videresender kommunalbestyrelsen

klagen til Natur- og Miljøklagenævnet ledsaget af det materiale, der er indgået

i miljøgodkendelsens behandling.

Hvis afgørelsen påklages får ansøger besked. Eventuelle klager har som

udgangspunkt ikke opsættende virkning.

16


Bjerrumvej 5, 5450 Otterup §11-godkendelse

Offentliggørelse

Miljøgodkendelsen offentliggøres ved annoncering på Nordfyn Kommunes

hjemmeside den 12. april 2013.

Følgende har fået meddelelse om udarbejdelse af

godkendelsen.

• Allan Trædholm, Bjerrumvej 5, 5450 Otterup

• Jes Jørgensen & Jane Andersen, Bjerrumvej 6, 5450 Otterup

• Milena og Zeljko Kupresanin, Bjerrumvej 12, 5450 Otterup

• Carsten & Karin Bloch Rochler, Stenløkkevej 42, 5450 Otterup

• Gitte Christiansen, Stenløkkevej 53, 5450 Otterup

• Poul Erik Nielsen, Stenløkkevej 47, 5450 Otterup

• Leif Knudsen, Hjadstrupvej 28, 5450 Otterup

• Morten V. Andersen, Nislevvej 58, 5450 Otterup

• Bent Knudsen, Bladstrup Bygade 14, 5450 Otterup

• Ejendomsselskabet Nido, Søndergade 67, 5450 Otterup

• Otterup Vandværk, Strandvejen 6, 5450 Otterup. E-post:

otterupvand@mail.dk

• Hjadstrup og omegn Vandværk, Horsebækvej 73, Hjadstrup

By, 5450 Otterup. E-post: lkjh@123dk.dk

• Lundeværket, Mosegyden 9, 5450 Otterup. E-post:

info@vandcenter.dk

• Centrovice, Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg. E-post:

kontakt@centrovice.dk

• Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Syddanmark,

Sorsigvej 35, 6760 Ribe. E-post: syd@sst.dk

• Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100

København Ø; e-post: dnnordfyn-sager@dn.dk

• Danmarks Naturfredningsforening Nordfyn, v. Leo Jensen. Epost:

leo@leonidas.komm.dk

• Friluftsrådet, Scandiagade 12, 2450 København SV.

E-post fr@friluftsraadet.dk

• Danmarks Sportsfiskerforbund, Worsaaesgade 1, 7100 Vejle.

E-post: lbt@sportsfiskerforbundet.dk

17


Bjerrumvej 5, 5450 Otterup §11-godkendelse

• Dansk Ornitologisk Forening, Vesterbrogade 140, 1620

København V. E-post: natur@dof.dk

• DOF-Fyn v. Jens Bækkelund, Stavangerparken 9, 5400

Bogense; e-post: nordfyn@dof.dk & bogense@dof.dk

• Det Økologiske Råd, Blegdamsvej 4B, 2200 København N. Epost:

husdyr@ecocouncil.dk

• Naturstyrelsen Odense, C.F. Tietgens Boulevard 40, 5220

Odense SØ. E-post: ode@nst.dk

Denne afgørelse kan indbringes for domstolene indtil 6 måneder efter den

dato, hvor afgørelsen bliver offentliggjort, jf. husdyrgodkendelseslovens § 90.

Miljøgodkendelsen er givet i henhold til § 11, stk. 3 i Lov om miljøgodkendelse

m.v. af husdyrbrug nr. 1572 af 20. december 2006 og litteraturliste bagerst i

den miljøtekniske redegørelse.

Venlig hilsen

Morten Tvede Øgendahl

64 82 86 22

mto@nordfynskommune.dk

18


Bjerrumvej 5, 5450 Otterup §11-godkendelse

Miljøteknisk redegørelse

Beliggenhed og planmæssige forhold

Afstande til naboer

Bjerrumvej 5 ligger vest for Otterup i et landbrugsområde. Ejendommens

placering i forhold til naboer fremgår af nedenstående Figur 1 og Tabel 1. Der

er ikke målt til ejendomme med landbrugspligt.

Tabel 1 Afstanden fra staldanlæg til nærmeste naboer

Bjerrumvej 12 Ca. 12 meter

Bjerrumvej 6 Ca. 28 meter

Stenløkkeparken 68

(samlet bebyggelse)

Ca. 490 m

Otterup (byzone) Ca. 270 m

Figur 1 Oversigt over ejendommen placering i forhold til nærmeste enkeltbolig, samlet

bebyggelse og byzone.

Virksomheden er placeret i landzone i et landbrugsområde med god afstand til

samlet bebyggelse og relativt tæt på byzone, der er vedtaget for nyligt.

Nærmeste naboejendom uden landbrugspligt, der ikke er ejet af ansøger, er

placeret ca. 12 meter fra den eksisterende kostald.

Etablering af anlæg samt udvidelser og ændringer af eksisterende husdyrbrug

for mere end 3 dyreenheder, der medfører forøget forurening, er ikke tilladt i

en afstand mindre end 50 meter fra en nabobeboelse, jf. husdyrbrugslovens §

6, stk. 1, nr. 4. Afstanden måles fra nærmeste punkt på de dele af

staldbygningerne, hvor der foretages en udvidelse eller ændring, til nærmeste

punkt på beboelsesbygningen.

Hvis staldanlægget på en ejendom kun delvist ligger nærmere en nabobeboelse

end 50 meter, kan der være tvivl om, hvilke dele af staldbygningen

19


Bjerrumvej 5, 5450 Otterup §11-godkendelse

der må foretages ændringer i, hvis de medfører forøget forurening. Hvis

staldbygningen er opdelt i flere staldafsnit er der kun forbud mod udvidelse og

ændringer, der medfører forøget forurening, i de staldafsnit, som ligger

indenfor 50 meter grænsen. Et staldafsnit er karakteriseret ved en

bygningsmæssig adskillelse, der betyder at f.eks. lugt og ammoniak ikke kan

spredes fra andre staldafsnit.

Dyreholdet reduceres væsentligt i det nærmeste staldafsnit (nr. 1 på Figur 2),

hvor der fremover kun vil være småkalve (ca. 7,4 DE) og jerseykvier (ca. 14,8

DE), i alt ca. 22 DE. I nudrift er der både kalve, kvier og køer i staldafsnittet (i

alt ca. 37 DE). Den ansøgte produktion overholder dermed bestemmelsen i

husdyrbrugslovens § 6, stk. 1, nr. 4, selv om der er under 50 meter til

nærmeste nabobeboelse.

Afstanden fra nærmeste staldafsnit, hvor der finder en udvidelse af dyreholdet

sted, til nærmeste nabobeboelse, er ca. 53 m.

Afstanden til byzonen er i ansøgt drift ca. 445 m, til Otterup by mod øst. I den

vedtagne kommuneplanramme B57 (etablering af blandet boligområde) er der

planer om udvidelsen af Otterup by mod vest, hen mod Bjerrumvej 5. Efter

implementering af kommuneplanramme B57 vil afstanden fra den østligste

stald (ungdyrsstalden) være ca. 270 m til den fremtidige byzones nærmeste

del.

Øvrige Afstande

Alle afstandskrav til vandforsyning, vej og naboskel mv. i henhold til § 8 i Lov

om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug, er overholdt. § 8 i lov om

miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug angiver afstandskrav til etablering af nye

stald, gødningsanlæg mv., hvorfor de anførte afstandskrav ikke er gældende

for de eksisterende staldanlæg mv. på ejendommen.

I tabel 2 er angivet afstandene fra det nye staldanlæg til områderne angivet i §

8 i husdyrgodkendelsesloven (krav i parentes).

Tabel 2: Øvrige afstande fra det nye staldanlæg

Ikke-almene vandforsyningsanlæg Ca. 720 meter (25 m)

Almene vandforsyningsanlæg Ca. 830 meter (50 m)

Vandløb (herunder dræn) og søer Ca. 860 m (15 m)

Offentlig vej og privat fællesvej Ca. 17 m (15 m)

Levnedsvirksomhed > 25 m (25 m)

Beboelse på samme ejendom Ca. 20 m (15 m)

Naboskel Ca. 72 m (30 m)

Husdyrbrugets anlæg ligger udenfor fredninger, strand- klit-, sø-, å-, kirke- og

fortidsmindebeskyttelseslinjer.

Anlægget ligger heller ikke i kulturbeskyttelsesområde, i nærheden af områder

udlagt som international natur eller i områder der er udpeget som større

20


Bjerrumvej 5, 5450 Otterup §11-godkendelse

uforstyrret landskab, større sammenhængende landskabsområde, særlig landskabelig/geologisk

beskyttelsesområde eller særlig biologisk interesseområde.

Varetagelse af hensyn til landskab

Det er vigtigt at staldanlægget har så få gener over for naboer, boligområder

og naturen som muligt.

Der er tale om en ændring af dyreholdet i eksisterende bygninger, hvor den

eksisterende malkekvægsstald renoveres og den eksisterende maskinhal laves

delvist om til kviestald.

De planlagte staldsystemer i de renoverede og nyetablerede staldafsnit har

mindre miljøpåvirkning end det eksisterende staldsystem pr. dyr.

Tiltagene foretages i forbindelse med eksisterende ejendom og der skal således

ikke gives landzonetilladelse efter husdyrgodkendelseslovens § 22.

Indretning

Ejendommens samlede bebyggede areal er på ca. 2.455 m 2 , heraf erhvervsareal

på ca. 2.350 m², hvoraf ca. 1.880 m 2 er registreret som eksisterende

stalde indrettet til kvæg. De resterende bygninger anvendes til foderopbevaring,

lade, maskinhus og lignende.

Der bygges ikke nyt i forbindelse med udvidelsen. Efter udvidelsen af

dyreholdet vil der på ejendommen være en ensilageplads på ca. 1500 m 2 ,

uændret ko-stald på ca. 850 m 2 , eksisterende ungdyrstald på ca. 1000 m 2 , ny

ungdyrstald på ca. 400 m 2 , område til robotter mv. på ca. 450 m 2 , samt

arealer til sække- og løsvarer på ca. 350 m 2 .

De højeste bygninger på ejendommen er 8 meter til kip, taghældningen er ca.

20 grader og bygningsfarverne er rød-brune. Der vil ikke være lys på facader,

og der vil kun være begrænset lys i stald af hensyn til sikker ko-trafik.

Det er ikke vurderet at være påkrævet med afskærmende beplantning, da den

samlede bygningsmasse ikke ændres og den ligger relativt samlet. Hensynet til

det landskabelige indtryk synes ikke at kunne afstedkomme krav om

afskærmende beplantning. Tilsvarende synes den begrænsede lys-påvirkning

af omgivelserne heller ikke at kunne afstedkomme krav om afskærmning

grundet bygningernes placering i forhold til omboende.

Staldsystemet i kostalden forbliver dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv.

Den nybyggede ungdyrsstald bliver bygget som sengestald med fast gulv, 2 %

hældning og skrabning hver 2. time. Kalvene går fortsat på dybstrøelse i

eksisterende stald.

Den resterende bygningsmasse anvendes fortsat til foderopbevaring, lade,

maskinhus og lignende. Der er desuden to eksisterende gyllebeholdere på

ejendommen, der ikke ændres på i forbindelse med udvidelsen.

Oversigt over ejendommen kan ses på Figur 2.

21


Bjerrumvej 5, 5450 Otterup §11-godkendelse

Figur 2 Oversigt over ejendommens bygninger mv.

Nedenstående Tabel 2 beskriver bygningernes anvendelse i relation til Figur 2.

Tabel 2 Oversigt over ejendommen bygninger og dyrehold (ansøgt drift).

BYGNING ANVENDELSE ANTAL BESKRIVELSE

1 Ungdyrstald I, eksisterende

- Småkalve

- Kvier

2

Eksisterende kostald

- Malkekøer

3 Service/teknikrum,

Kompressor, malkerobotter,

Mælketank

4

Ungdyrstald II, ny

- Kvier

22

37

40

155

80

Dybstrøelse

Dybstrøelse, lang

ædeplads med fast

gulv

-

Sengestald med fast

gulv, 2 % hældning og

skrabning hver 2. time

5 Gyllebeholder Kapacitet ca. 2.000 m 3

6 Møddingsplads -

7 Ensilageplads -

8 Maskinhus, sække- og

løsvarer, dieseltank

-

9 Fodersilo -


Bjerrumvej 5, 5450 Otterup §11-godkendelse

Produktion og drift

Dyrehold

Fordeling af dyreholdet på ejendommen ses i Tabel 3.

Tabel 3 Dyrehold og dyreenheder (ansøgt drift)

Dyrehold

Dyreart Stk. Dyreenheder (DE)

Årskøer (Jersey) 155 176,2

Kvier/stude 120

Småkalve 37 7,4

I alt 228,1

Den samlede produktion (opgivet i årsdyr) er 155 malkekøer (jerseykøer),

samt 157 årsopdræt (jerseykøer), bestående af ca. 37 småkalve, 0-6 mdr. og

ca. 120 kvier, 6 mdr. til kælvning (ca. 25 mdr.). Produktionen svarer til i alt ca.

228 DE.

Beregninger af husdyrbrugets størrelse i antal dyreenheder er beregnet de

gældende omregningsfaktorer for beregning af dyreenheder i bilag 1, afsnit A

til bekendtgørelse nr. 764 af 28. juni 2012 om erhvervsmæssigt dyrehold,

husdyrgødning, ensilage m.v.

Beregninger af antal dyreenheder i forhold til vurderinger af miljøeffekter efter

bilag 3 og 4 i bekendtgørelse nr. 294 af 31. marts 2009 om tilladelse og

godkendelse m.v. af husdyrbrug, er foretaget efter omregningsfaktorerne for

beregning af dyreenheder i bilag 1, afsnit C til bekendtgørelse nr. 764 af 28.

juni 2012 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v.

Staldsystem og -indretning

Den eksisterende ungdyrstald (Bygning 1 i Figur 2) er indrettet med

dybstrøelse (hele arealet) for alle dyrene.

Den eksisterende kostald (Bygning 2 i Figur 2), er indrettet som dybstrøelsesstald,

lang ædeplads med fast gulv.

Kviestalden (Bygning 4 i Figur 2) bliver indrettet som sengestald med fast gulv,

2 % hældning og skrabning minimum hver 2. time.

Ventilation

Der er naturlig ventilation i kostalden. Ved småkalvene er der ventilation på

grund af varme og fugtafgivelsen fra dybstrøelsen. Der er 2 gavlventilatorer

placeret i 3 meters højde på syd-gavlen af den eksisterende kostald. De har

kapacitet til ca. 40.000 m 3 pr time.

Ventilatorerne anvendes efter behov af hensyn til dyrevelfærd, overvejende i

meget varme perioder. Der vil være fokus på at ventilatorerne kun kører når

der er behov, overvejende i meget varme perioder.

23


Bjerrumvej 5, 5450 Otterup §11-godkendelse

Foder og fodersystem

Foder opbevares i udendørs siloer og i foderladen. Foder blandes indendørs, se

oversigtstegning (Figur 2).

Rengøring

Malkerobotter rengøres automatisk to gange i døgnet jf. standardnomer af

hensyn til mælkekvalitet. Øvrige stalde rengøres efter behov.

Olietanke

På ejendommen er der en overjordisk olietank på 1200 liter fra 2005.

Olietanken er placeret i maskinhuset (bygning 8 på Figur 2).

Energi- og vandforbrug

Der er ingen drikkevandsboring på ejendommen. Ejendommen er tilsluttet

Otterup Vandværk

Det anslåede årlige forbrug af vand, diesel og energi fremgår af Tabel 4.

Tabel 4 Virksomhedens forbrug af olie, el og vand.

Produkt Årligt forbrug, før Årligt forbrug, efter

Vand 3.800 m 3 4.800 m 3

Dieselolie 11.000 liter 11.000 liter

El 75.000 kWh 94.000 kWh

Der er regnet tilnærmelsesvist med en proportional opskrivning af el- og

vandforbruget i forhold til antal køer.

Risiko for uheld og minimering heraf

Mulige uheld er at gyllebeholder eller dieseltank springer læk, eller at der sker

uheld i forbindelse med gylleudbringning.

Hvis gyllebeholder springer læk:

- Alarmcentral 112 kontaktes

- Falck og eventuelt slamsuger tilkaldes

- kommunen (miljømyndigheden) orienteres.

Hvis uheld ved gylleudbringning:

- Alarmcentral 112 kontaktes

- Falck tilkaldes

- Kommunen (miljømyndigheden) kontaktes.

Ved havari på mark med gyllevogn omlastes gyllen.

Gennem overvåget læsning af gyllevogn er der minimal risiko for uheld.

Eksisterende gylletanke er tilmeldt ordning om 10-årig beholderkontrol.

24


Bjerrumvej 5, 5450 Otterup §11-godkendelse

Samlet set synes risikoen ved håndteringen af husdyrgødning, olie, veterinære

hjælpemidler samt døde dyr at være lav.

Bedste tilgængelige teknik

Staldindretning

Eksisterende stalde

Eksisterende ko-stalde:

Den eksisterende kostald til malkekvæg er en stald med dybstrøelse og lang

ædeplads (staldsystem med både dybstrøelse og gylle), som kategoriseret i

husdyrgodkendelse.dk.

Inden for malkekvæg er referencegulvsystemet Spaltegulv på ringkanal eller

med bagskyl (staldsystem med gylle). Referencegulvsystemet er Dybstrøelse,

hele arealet for kvæg i staldsystemer med dybstrøelse.

Den vejledende emissionsgrænseværdi angivet i Miljøstyrelsens ”Fastlæggelse

af BAT - emissionsgrænseværdier for konventionel produktion af svin og

malkekvæg udenfor gyllesystemer(februar 2012), for jersey-malkekvæg på

dybstrøelse i eksisterende staldsystemer, angiver en emissionsgrænseværdi for

dybstrøelse, hele arealet til 8,51 kg NH3-N pr. årsko, for jerseykøer.

Den vejledende emissionsgrænseværdi angivet i Miljøstyrelsens ”Vejledende

emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige

teknik (BAT)” (maj 2011), for malkekvæg på gyllebaserede systemer i

eksisterende staldsystemer, angiver en emissionsgrænseværdi for Fast drænet

gulv, med max. 5 % lysning til 6,60 kg NH3-N pr. årsko, for jerseykøer.

Projekterede kviestald:

Staldsystemet i den projekterede kviestald bliver sengestald med fast gulv,

som er kategoriseret i husdyrgodkendelse.dk som sengestald med fast gulv, 2

% hældning, skrabning hver 2. time. BAT niveauet for ammoniaktab fra denne

stald baseres på de vejledende emissionsgrænseværdier for ammoniak fra

nyanlæg angivet i Miljøstyrelsens ”Vejledende emissionsgrænseværdier

opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT)” (maj

2011). Den vejledende emissionsgrænseværdi angivet i Miljøstyrelsens

”Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedste

tilgængelige teknik (BAT)”, for opdræt over 6 måneder på gyllebaserede

systemer i nyanlagte eller renoverede staldsystemer (ansøgning indsendt før

april 2011), er 1,72 kg NH3-N pr. årsopdræt, for jerseykøer.

Eksisterende dybstrøelsesstalde:

Småkalvestalden er en dybstrøelsesstald med dybstrøelse på hele arealet og

ændres ikke ved udvidelsen. Stalden er velfungerende driftsmæssigt såvel som

dyrevelfærdsmæssigt.

Den eksisterende småkalvestald ændres til på det tidspunkt gældende BATstandard

eller udfases, når denne skal renoveres gennemgribende, eller i

forbindelse med revurdering af denne godkendelse i 2021.

25


Bjerrumvej 5, 5450 Otterup §11-godkendelse

Der er ingen BAT- eller teknologi-blade for dybstrøelsesstalde til småkalve. For

staldsystemer uden BAT/teknologiblade anses referencestalden som værende

BAT. Referencestalden for årsopdræt (0-6 mdr.) (jerseykalve) på dybstrøelse,

er dybstrøelse (hele arealet). Dette er også det staldsystem, der er i

småkalvestalden, hvorfor denne vurderes til at overholde BAT.

Ammoniaktabet fra ovennævnte referencestald er angivet til 2,15 kg NH3-N pr.

årsopdræt 0-6 mdr., jersey (i naturligt ventilerede stalde).

Den eksisterende kviestald er en dybstrøelsesstald med dybstrøelse på hele

arealet og ændres ikke ved udvidelsen. Stalden er velfungerende driftsmæssigt

såvel som dyrevelfærdsmæssigt.

Den eksisterende kviestald ændres til på det tidspunkt gældende BAT-standard

eller udfases, når denne skal renoveres gennemgribende, eller i forbindelse

med revurdering af denne godkendelse i 2021.

Den vejledende emissionsgrænseværdi angivet i Miljøstyrelsens ”Fastlæggelse

af BAT - emissionsgrænseværdier for konventionel produktion af svin og

malkekvæg udenfor gyllesystemer(februar 2012), for opdræt over 6 måneder,

jersey på dybstrøelse i eksisterende staldsystemer, er en emissionsgrænseværdi

på 2,37 kg NH3-N pr. årsopdræt, ved 100 % udbringning af

dybstrøelsen.

Foder

Udarbejdelse af foderplaner fra kvægbrugskonsulent sker på baggrund af

analyser af grovfoder med henblik på både en miljø- og produktionsmæssig

tilpasset fodring.

Forbrug af vand og energi

Vand- og energisparende foranstaltninger

Vand

Vaskeanlægget til mælketank genbruger vand og rengøringsmidler.

Gennem dagligt tilsyn vil eventuelle hændelser der forårsager vandspild blive

observeret. Eventuelle lækager identificeres og små reparationer udføres

hurtigst mulig. Service tilkaldes, hvis der er behov for det.

Drikkevandsinstallationer rengøres og efterses jævnligt med henblik på at

undgå spild.

Der bruges vand til forkøling af mælken. Vandet opsamles og genbruges til

drikkevand til køerne.

Det synes ikke muligt at foretage yderligere vandbesparende foranstaltninger,

da det ikke vurderes at der forbruges mere end nødvendigt.

Energi

Der anvendes lys-sensorer ved og i stald.

26


Bjerrumvej 5, 5450 Otterup §11-godkendelse

De elektriske installationer tilses at fungere optimalt gennem dagligt tilsyn.

Gennem ændring af staldsystem fra dybstrøelsesstald til sengestald reduceres

antallet af halmtransporter.

Der er etableret varmegenvinding i forbindelse med mælkekølingen. Varmen

anvendes til at opvarme køernes drikkevand.

Stalde til malkekøer og opdræt er med naturlig ventilation, og der er derfor

ikke forbrug af el til ventilationsanlæg. Der er tre ventilatorer i småkalvestalden.

Opbevaring/behandling

Det gælder for gyllebeholderne:

- en stabil beholder, der kan modstå mekaniske, termiske og kemiske

påvirkninger

- beholderen tømmes hvert år og inspiceres visuelt

- beholderens bund og vægge er tætte

- der ingen spjæld er, men alt overpumpes via neddykket rør

- gyllen kun omrøres umiddelbart før tømning

Beholderene bliver kontrolleret ved den lovpligtige 10-års beholderkontrol.

Der vil blive etableret og vedligeholdt velfungerende flydelag på gylletankene.

Der føres lovpligtig logbog for beholdere med flydende husdyrgødning, jf. de

beskrevne regler i vejledning ”Logbog for beholdere med flydende husdyrgødning”

med tilhørende skemaer. Herved sikres en løbende kontrol af, at

flydelaget opfylder kravene.

Det er vurderet ikke at være påkrævet med teltoverdækning på eksisterende

gylletanke, da kravet til ammoniakreduktion er overholdt gennem valg af BATstaldsystem

mv. i ansøgt drift.

Dybstrøelsen overdækkes ved længere tids lagring jf. reglerne i Husdyrbekendtgørelsen.

Minimum 97 % af den producerede dybstrøelse udbringes

direkte fra stalden og opbevares ikke på møddingspladsen.

Udbringning

BAT for udbringningsteknik er bl.a. at overholde reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen

og bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og

om plantedække, hvorfor det er et lovkrav at følge dem. Det er f. eks.:

- regler for udbringningstidspunkter (forbud mod udbringning 200 m fra

byområder på weekend og helligdage),

- udbringningsmetoder (fx ikke tilladt at bruge bredspreder til gylle),

- krav om nedfældning på visse arealer tæt på sårbar natur,

- krav til udbringningstidspunkter, der sikrer optagelse i planter,

- krav om nedbringning af husdyrgødning udlagt på ubevoksede arealer

indenfor 6 timer,

- og krav om maksimale mængder husdyrgødning pr. ha,

27


Bjerrumvej 5, 5450 Otterup §11-godkendelse

Der udarbejdes hvert år en mark- og gødningsplan, hvorved det sikres at

mængden af gødning tilpasses afgrødens forventede behov. I planen tages der

bl.a. hensyn til jordbundstype, sædskifte, vanding, planternes udbytte og

kvælstofudnyttelsen.

Gyllen køres ud med 20 m³ gyllevogn med slæbeslanger. Der vil forekomme

ammoniakfordampning og lugtgener fra marker, hvorpå der er udbragt gylle.

Omfanget afhænger af vejrforhold (temperatur, vindforhold og evt. nedbør).

Da gyllen køres ud på veletablerede afgrøder, minimeres

ammoniakfordampning og lugtgenerne pga. mindre fordampning og hurtigere

optagelse i planterne.

Der køres aldrig på vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket areal.

Der er ingen stærkt hældende arealer og der holdes som minimum 2 m

bræmmer til vandløbene.

Gylleudbringning sker normalt kun på hverdage.

Der anvendes nedfælder på alt sort jord og på vedvarende græsarealer.

Nordfyns Kommune vurderer, at de anvendte udbringningsteknikker lever op til

BAT.

Management

De gældende regler for foder og fødevarer efterleves gennem branchekoden

”Vejledning om god produktionspraksis i primærproduktionen”, (GMP - Good

Manufacturing Practice). Derved sikres at produkterne produceres under

forhold der ikke er til fare for miljøet samt menneskers og dyrs sundhed.

Ved gennemgang standarderne bag ”Godt Landmandsskab” skal følgende

anføres:

- udarbejdelse af mark- og gødningsplaner med følgende

gødningsregnskab i samråd med planteavlskonsulent med henblik

på optimal udnyttelse af næringsstofferne,

- udarbejdelse af sprøjteplan, som følges op med markbesøg af

konsulent gennem vækstsæsonen med henblik på aktuel

behovsbaseret sprøjtning,

- udarbejdelse af sprøjtejournal,

- udbringning af husdyrgødning på optimale tidspunkter i forhold til

både næringsstofudnyttelse og hensynet til naboer,

- transporter med husdyrgødning sker primært ud af indkørsel mod

nord af hensyn til naboer.

Med hensyn til fodring udarbejdes foderplan af konsulent, som til stadighed

søger at tilgodese produktionshensynet i forhold til miljøbelastningen. Der

tages analyser af alt grovfoder og foderplanen afpasses grovfoderets sammensætning

og kvalitet.

Staldindretning lever i øvrigt op til produktions- og miljøstandarderne i

”Arlagården”.

28


Bjerrumvej 5, 5450 Otterup §11-godkendelse

Forurening og gener fra husdyrbrugets anlæg

Støj

De væsentligste støjkilder vurderes at være driftsstøj ved pumpning af gylle og

aflæsning af foder, foderblanding og mælkekøling, ventilationsstøj samt

trafikstøj i forbindelse med husdyrgødning, grovfoder og majsensilering.

Ved overgang til malkerobotter nedlægges eksisterende malkestald, som er

beliggende tæt ved naboer. Der vil ikke opleves støj fra denne aktivitet

efterfølgende. Robotmalkning foregår støjsvagt døgnet rundt i kostalden.

Landbrugsaktiviteterne flyttes mod øst og væk fra naboer, og der må dermed

forventes færre gener for de omboende. Ventilatorer i dybstrøelsesstald kan i

stille vejr og i nattetimerne være til gene for nabo.

Mandag-fredag

kl. 7-18 (8 timer)

Lørdag

kl. 7-14 (7 timer)

Tabel 5 Miljøstyrelsens retningslinjer for støj

Alle dage

kl. 18-22 (1 time)

Lørdag

kl. 14-18 (4 timer)

Søn- & helligdage

kl. 7-18 (8 timer)

29

Alle dage

kl. 22-7

(½ time)

Alle dage

kl. 22-7

Maks.-værdi

55 dB(A) 45 dB(A) 40 dB(A) 55 dB(A)

Der er stillet vilkår om at produktionen skal overholde miljøstyrelsens

vejledende retningslinjer for støj (jf. Tabel 5).

Ammoniakfordampning

Udvidelse af husdyrproduktioner over 75 DE udløser krav om generel

ammoniakreduktion. Kravet om 15 % reduktion (det generelle ammoniakreduktionskrav

i 2007, fastsat på baggrund af tidspunktet for indsendelse af

den oprindelige ansøgning) af NH3-tab fra stald og lager er opfyldt gennem det

faste gulv med gødningsskrabere i kostalden, etablering af fast gulv med

skrabere i den nye ungdyrstald, samt udbringning af minimum 97 %

dybstrøelse direkte fra stalden.

Fra staldene på ejendommen er der en ammoniakfordampning på ca. 1.309 kg

kvælstof pr. år. Ammoniakfordampningen fra gødningslagrene er på ca. 226 kg

kvælstof pr. år (heraf ca. 174 kg N fra gylletanken og ca. 52 kg fra

dybstrøelsen på møddingspladsen). Den samlede emission af kvælstof fra

husdyrproduktionen ligger således på ca. 1.534 kg kvælstof pr. år

Ammoniakemissionen fra det samlede anlæg reduceres med ca. 368 kg

kvælstof pr. år i forhold til emissionen i nudrift, der er på ca. 1902 kg N/år.

Alle staldafsnit og opbevaringslagre ligger ca. 4,5 km nord for det nærmeste

naturområde, der er beskyttet efter § 7 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af

husdyrbrug.

Nærmeste højt målsatte naturområde beskyttet efter naturbeskyttelseslovens

§ 3 er et B-målsat mose ca. 2.350 meter nordøst for ejendommen (målsat som

af national/regional betydning i Fyns Amts regionplan 2005-).


Bjerrumvej 5, 5450 Otterup §11-godkendelse

Der ligger desuden et eng/mose-område ca. 375 meter vest for ejendommen,

der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3, som en D-målsat eng/mose

(målsat som af regional eller lokal betydning i Fyns Amts regionplan 2005-).

Der ligger ligeledes en potentiel ammoniakfølsom skov (defineret som kategori

3-natur i bilag 3 i bekendtgørelse om husdyrgodkendelses) ca. 440 m mod

sydvest.

Da ammoniakemissionen fra anlægget falder, vil der ikke ske forøget

ammoniakdepositionen på naturområderne.

Lugt

Lugtens udbredelse i nærområdet, afhænger bl.a. af antal og typer af husdyr,

geografisk placering og øvrige husdyrbrug over 75 DE indenfor 300 meter af

samlet bebyggelse/byzone og 100 meter af enkeltbolig. Der er ingen andre

husdyrproduktioner over 75 DE indenfor 300 meter af ejendommen.

Geneafstandene for lugt er beregnet til henholdsvis 63 meter, 112 meter og

199 meter fra det beregnede lugtcentrum for hhv. enkeltbolig i landzone,

samlet bebyggelse og byzone.

Der ligger ingen ejendomme som ikke er ejet af ansøger eller ejendomme uden

landbrugspligt indenfor de beregnede geneafstande for de tre områder.

Efter implementering af kommuneplanramme B57 (etablering af blandet

boligområde) vil afstanden fra den østligste stald (ungdyrsstalden) være ca.

270 m til den fremtidige byzones nærmeste del. Hermed er geneafstanden til

byzone stadig overholdt for den ansøgte drift, selv om byzonen fremover vil

være tættere på ejendommen.

Når gyllen pumpes, omrøres og bringes ud vil der altid kunne være lugtgener.

Det er kommunens vurdering, at der med husdyrgødningsbekendtgørelsens

bestemmelser tages tilstrækkeligt hensyn til de naboer, der kunne blive mest

generet af dette.

Lys

Der vil være dæmpet nat-belysning (vågelys) i stalden af hensyn til sikker kotrafik.

Der vil være udendørs belysning i forbindelse med driftsbygningerne af

hensyn til mandskabstrafik til og fra stald.

Det vurderes ikke at være generende for naboer og omgivelser i øvrigt.

Støv

Der er ingen aktiviteter på ejendommen, der er særligt støvende. Støv kan dog

forekomme i forbindelse med kørsel i tørre perioder. Der vurderes derfor ikke

at være støvkilder fra produktionen der kan virke generende for omboende.

Spildevand og overfladevand

Ny ensilageplads har afløb til tidligere ajlebeholder på 550 m 2 . Der opsamles

alene afløb fra ensilageplads i denne, og det udbringes jf. reglerne i

husdyrgødningsbekendtgørelsen.

30


Bjerrumvej 5, 5450 Otterup §11-godkendelse

Spildevand fra malke- og mælkerum, vaske- og møddingsplads føres til

gyllebeholder. Spildevand fra beboelsen ledes til privat mekanisk renseanlæg.

Sprøjteudstyr

Der håndteres ikke pesticider på ejendommen. Der er aftale om sprøjtning.

Transport

Transporter fremgår af Tabel 6.

Al husdyrgødning til egne marker udbringes om foråret og forventes at ske i

perioden fra februar til juni. Afhængig af gyllemodtageres afgrøder kan en

mindre del blive transporteret om efteråret.

Tabel 6 Oversigt over kørsler til og fra ejendommen.

Transporttype Antal læs pr.

år

Periode

Før Efter Tidspunkt Hyppighed

Foder 12 12 6-19 1 gang pr. måned

mælkeafhentning 180 180 19-24 Hver anden dag

Løsvarer 12 12 6-19 1 gang pr. måned

Sækkevarer 12 12 6-19 1 gang hver måned

Døde dyr 12 12 6-19 1 gang pr. måned

Fyringsolie,

brændstof og

handelsgødning

Gylleudbringning/

transport

4 4 6-19 Hver 3. måned

100 105 7-18 Februar - juni

dybstrøelse 120 150 7-18 Februar - juni

I alt 452 487

Beregningen af husdyrgødningstransporter har udgangspunkt i gyllevogn på 15

t/læs ved nu-driften og 20 t/læs ved ansøgt. Udbringning af dybstrøelse sker

med 12 t/læs.

Min. 97 % af dybstrøelsen udbringes direkte fra stald til nedbringning i mark.

Udbringningen af husdyrgødning tilrettelægges efter at være effektiv og til så

lille gene som muligt samtidig med at udnyttelsen i marken er optimal.

Det tilstræbes at foregå indenfor mandag-fredag kl. 7-18, såfremt de vejr- og

driftsmæssige forhold tillader det. Der køres generelt ikke i weekenden på

arealer der ligger i nærheden af nabobeboelse.

Der vil være fokus på at holde vejene rene.

31


Bjerrumvej 5, 5450 Otterup §11-godkendelse

Transporter med husdyrgødning foretages primært af den nordlige udkørsel, og

generelt sker transport med foder og mælk samt intern transport ad køreveje

nord og syd for ejendommen for at begrænse trafik på offentlig vej.

Nordfyns Kommune vurderer, at intern og ekstern trafik i forbindelse med

husdyrproduktionen ikke vil give forøgede gener for nabobeboelserne, idet

transporterne ikke forøges væsentligt.

Skadedyr (Rotter, mus og fluer)

Skadedyr bekæmpes efter behov. Der holdes opsyn med forholdene gennem

det daglige arbejde. Det er ansøgers intention at arealerne omkring

staldanlægget renholdes, og at der sikres en høj grad af hygiejne i stalden så

forekomsten af skadedyr herigennem forebygges.

Der lægges vægt på hurtig og effektiv bekæmpelse af skadedyr ved

konstatering af deres tilstedeværelse. Deres tilstedeværelse forebygges

gennem daglig oprydning af foderrester m.m.

Fluer vil uændret bekæmpes efter behov i dybstrøelsesafsnittene. Hvis der

opstår fluegener, vil der blive sprøjtet mod fluer, men det mest effektive er den

forebyggende indsats igennem renholdelse, desinficering og eventuelt

udvanding af larvemiddel i dybstrøelse.

Forbyggelse og bekæmpelse af rotteproblemer forgår ved, at man holder rent

omkring foderopbevaringerne, ligesom foderrester fjernes så hurtigt som

muligt. Der er lavet skadedyrskontrakt med Mortalin, om både forebyggende

indsats (gennemgang af ejendommen 4-6 gange årligt) og med bekæmpelse af

akutte problemer.

Affald

Døde dyr

Døde dyr afhentes af DAKA indenfor 1 døgn. Døde dyr overdækkes med

kadaverkappe.

Opbevaring, anvendelse og bortskaffelse af affald, olie og kemi

Der er ingen opbevaring af pesticider på ejendommen. Spildolie opbevares

forsvarligt i 200 l. tønde ved dieseltank. Gulvet under tønden har ikke afløb.

Brændbart affald (plastic, sække o. lign.) opsamles og bortskaffes gennem

afhentningsordning med Lunde Vognmandsforretning, spildolie bortskaffes til

genbrugsplads og leverandør (EAK-kode 13 02 03 00).

Der vurderes ikke at være problemer med affaldsbortskaffelsen fra

virksomheden.

Egenkontrol

Bedriftens egenkontrol består primært af det lovpligtige gødningsregnskab,

sprøjtejournal, produktionsopgørelser i markbrug og kvæghold, driftsregnskab

samt egne løbende registreringer.

32


Bjerrumvej 5, 5450 Otterup §11-godkendelse

Der udarbejdes foderplan i samarbejde med kvægbrugsrådgivningen til

opfølgning på foderforbrug m.m.

Ansøger er med i egenkontrolprogrammet ”Arlagården”.

Vand- og el-forbruget vil blive fulgt løbende med henblik på at lokalisere

eventuelle opståede fejl samt vurdere på muligheden for at reducere forbruget.

Eventuelle automatiske foranstaltninger til dette overvejes løbende.

De tekniske installationer og hjælpemidler kontrolleres løbende for at imødegå

driftsforstyrrelser og uheld.

Der føres logbog over flydelag på gyllebeholderen.

Der føres logbog over eventuelle driftsstop på skraberne på ejendommen.

Al håndtering og læsning af gylle overvåges.

Foranstaltninger ved ophør af produktionen

Der vil blive taget kontakt til kommunen ved eventuelt ophør af produktionen

med henblik på en miljømæssig korrekt afvikling.

Gødningsproduktion og håndtering

Produktion af husdyrgødning

Husdyrgødning forekommer på henholdsvis flydende form (kvæggylle), samt

fast form (dybstrøelse). Produktionen fremgår af nedenstående Tabel 7.

Tabel 7 Beregnet husdyrgødningsproduktion ved 228 DE.

Type Antal Norm prod. Pr. dyr Total produktion

Gylle

- Malkekøer (jersey)

- Kvier (jersey)

155

80

10 t/dyr

4,6 t/dyr

33

1550 t

368 t

Gylle i alt 1.918 t

Dybstrøelse

- Kalve (jersey)

- Kvier (jersey)

- Malkekøer (jersey)

37

40

155

1,5 t/dyr

4,5 t/dyr

11 t/dyr

56 t

180 t

1705 t

Dybstrøelse i alt 1.941 t

Husdyrgødning i alt 3.859 t

Opbevaring af husdyrgødning

Den eksisterende gyllebeholder på ejendommen har en opbevaringskapacitet

på ca. 2000 m 3 .

På ejendommen produceres der i alt ca. 1.918 m 3 kvæggylle inklusiv regn- og

vaskevand på ejendommen.


Bjerrumvej 5, 5450 Otterup §11-godkendelse

Den samlede opbevaringskapacitet for gylle svarer dermed til ca. 13 måneders

produktion (inklusiv regnvand). Opbevaringskapaciteten overholder dermed

minimumskravet på 9 måneders opbevaringskapacitet for husdyrgødning.

Dybstrøelsen opbevares overdækket på møddingsplads på ejendommen.

Kommunens samlede vurdering af anlægget

Placering

Der er taget de nødvendige landskabelige hensyn, idet udvidelsen af

dyreholdet sker i eksisterende bygninger. Dermed vil udvidelsen af dyreholdet

ikke have en væsentlig indflydelse på landskabelige værdier eller ejendommens

fremtoning i landskabet.

Der er ingen å-, sø-, fortids- eller kirkebeskyttelseslinjer i umiddelbar nærhed

af ejendommen og området er ikke beskyttet kulturområde, biologisk

interesseområde, ligger ikke indenfor kystbeskyttelseslinjen mv.

Kommunen vurderer samlet set, at udvidelsen ikke vil forringe de

landskabelige-, kulturhistoriske- naturmæssige-, geologiske- eller rekreative

værdier i området.

BAT

Med udgangspunkt i Miljøstyrelsens ”Vejledende emissionsgrænseværdier

opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT)”, for

husdyrbrug med konventionel produktion af malkekvæg (gyllebaserede

staldsystemer) fra maj 2011, samt Miljøstyrelsens ”Fastlæggelse af BAT -

emissionsgrænseværdier for konventionel produktion af svin og malkekvæg

udenfor gyllesystemer fra februar 2012, kan der beregnes en vejledende

emissionsgrænseværdi for ammoniak for den pågældende ejendom.

Den samlede, totale BAT-emissionsgrænseværdi fra stald og lager for en

besætning af denne sammensætning er beregnet til 1.537 kg NH3-N/år.

I eksisterende stalde uden bygningsmæssige ændringer, er der beregnet et

samlet BAT emissionskrav på ca. 1.400 kg NH3-N/år, fordelt jf. nedenstående

Tabel 8.

I de projekterede stalde er der beregnet et samlet BAT emissionskrav på ca.

137 kg NH3-N/år, fordelt jf. nedenstående Tabel 8.

Tabel 8 Beregnede BAT emissionskrav for de enkelte staldafsnit.

Stald/Dyretype Antal dyr BAT emissionskrav

[kg NH3-N/år]

Eksisterende stalde

Småkalve, jersey, dybstrøelse 37 80

Årskøer, jersey, dybstrøelse/gylle 155 1225

Årsopdræt, jersey, dybstrøelse 40 95

Nye stalde

Årsopdræt, jersey (6-25 mdr) 80 137

34


Bjerrumvej 5, 5450 Otterup §11-godkendelse

I alt 1.537 kg NH3-N/år

Emissionsgrænseværdien for staldsystemet til køer, med både dybstrøelse og

gylle, er baseret på 66 % dybstrøelse og 34 % gylle.

Eksisterende stald til malkekøer

Den projekterede renovering af malkekvægsstalden er indrettet med

dybstrøelse og lang ædeplads med fast gulv.

En kvægstald med dybstrøelse og lang ædeplads med fast gulv for jersey

årskøer uden opdræt, har en ammoniakemissionen på ca. 6,60 kg NH3-

N/dyr/år fra gyllesystemet og ca. 8,51 kg NH3-N/dyr/år fra staldandelen med

dybstrøelse, jf. Miljøstyrelsens ”Fastlæggelse af BAT - emissionsgrænseværdier

for konventionel produktion af svin og malkekvæg udenfor gyllesystemer fra

februar 2012, samt Miljøstyrelsens ”Vejledende emissionsgrænseværdier

opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT)”, for

husdyrbrug med konventionel produktion af malkekvæg (gyllebaserede

staldsystemer) fra 2010 og bilag 3 til Bekendtgørelse om tilladelse og

godkendelse mv. af husdyrbrug (nr. 294 af 31/03 2009).

Den samlede ammoniakfordampning fra den projekterede stald og lager til

malkekøer på dybstrøelses/gyllesystem, med den etablerende

ammoniakreduktionsteknologi/staldsystem, er ca. 1274 kg N/år, jf.

beregningerne udført i husdyrgodkendelse.dk. I malkestalden indføres automatisk

skrabning af det faste gulv 12 gange i døgnet og minimum 97 % af den

producerede dybstrøelse udbringes direkte på marken.

Dette medfører samlet en ammoniakreduktion fra stalden og lageret på ca. 465

kg N/år i forhold til stald og lager uden disse tiltag.

Jf. Miljøstyrelsens ”Fastlæggelse af BAT - emissionsgrænseværdier for

konventionel produktion af svin og malkekvæg udenfor gyllesystemer fra

februar 2012, anses den vejledende emissionsgrænseværdi for en produktionsudvidelse

af denne størrelse (i eksisterende stald) for at være 7,9 kg NH3-

N/årsko uden opdræt, jersey (ved en fordeling af produceret dybstrøelse/gylle

på 66/34). Den samlede vejledende BAT-emissionsgrænseværdi er beregnet til

ca. 1.225 kg NH3-N/år.

Den faktiske ammoniakemission fra malkekvægsstalden er derfor ca. 69 kg

NH3-N/år højere end den beregnede BAT-emissionsgrænseværdi.

Den valgte kombination af miljøteknologier og den resulterende ammoniakemission

vurderes ikke i sig selv, at være i overensstemmelse med BAT for

eksisterende staldanlæg.

Alternative BAT teknologier i kostalden

Det vil være relevant at overveje alternative staldteknologier med

BAT/Teknologi-blade i forbindelse med udvidelsen/renoveringen, primært

gylleforsuring.

Etablering af gylleforsuring vil betyde, at man skulle skrotte den gulvløsning

der blev valgt i 2006, og grave ud til nye kanaler i gangarealerne. De faste

35


Bjerrumvej 5, 5450 Otterup §11-godkendelse

gulve er langt fra afskrevne på nuværende tidspunkt, så her ville det blive

nødvendigt at tage omkostningen i form af en restafskrivning på en gang.

Dertil kommer investering i det nye gulv og i et forsuringsanlæg. Endelig vil

opbrydning og nyetablering tage temmelig lang tid, og i den periode vil der

være et betydeligt driftstab på ejendommen.

Det virker umiddelbart indlysende, at etablering af et gylleforsuringsanlæg for

den beskrevne udvidelse og renovering vil være disproportional.

Det vil ligeledes være disproportionalt at etablere gylleforsuring i den ansøgte

kviestalden, da der er tale om et relativ lille dyrehold i dette staldafsnit.

Gylleforsuring reducerer ammoniakemissionen med 50 % i forhold til referencestalden,

jf. Miljøstyrelsens teknologiblad Svovlsyrebehandling af kvæggylle.

En scenarieberegning i husdyrgodkendelse.dk viser en miljøteknologieffekt på

ca. 344 kg N/år ved etablering af gylleforsuring i kostalden med referencestaldsystemet.

Den yderligere reduktion i ammoniakfordampning er ca. 138 kg

N/år i forhold til det valgte staldsystem og miljøteknologi i ansøgningen.

Staldene er overvejende naturligt ventileret, hvorfor teknologier til reduktion af

ammoniak (eller lugt) i afgangsluften fra staldene er ikke overvejet.

Etablering af skrabere i gyllekanaler anses ligeledes ikke for relevant, da det

fremgår af Miljøstyrelsens teknologiblad” Skrabere i gyllekanaler i stalde med

malkekvæg”, af 30. juni 2010, at ”Der er ikke lavet emissionsberegninger på

kanalskrabere i forbindelse med faste drænede gulve. Hos den gulvtype er det

således gulvet, der giver ammoniakreduktionen og ikke kanalen”.

Projekterede stald til opdræt (6 - 25 mdr., jersey)

Den projekterede stald til kvier bliver indrettet som sengestald med fast gulv

og skrabning.

En sengestald med fast gulv, 2 % hældning og skrabning hver anden time for

årsopdræt, jersey har en ammoniakemissionen på 1,72 kg N/dyr/år, svarende

til referencestalden med et ammoniaktab fra stald og lager på ca. 4,4 % af

total N ab dyr, jf. Miljøstyrelsens ”Vejledende emissionsgrænseværdier

opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT)”, for

husdyrbrug med konventionel produktion af malkekvæg (gyllebaserede

staldsystemer) fra 2010 og bilag 3 til Bekendtgørelse om tilladelse og

godkendelse mv. af husdyrbrug (nr. 294 af 31/03 2009).

Den samlede ammoniakfordampning fra de projekterede kviestald på

gyllesystem i ansøgt drift, med den valgte ammoniakreduktionsteknologi/

staldsystem, er ca. 138 kg N/år, jf. beregningerne udført i husdyrgodkendelse.dk.

Jf. Miljøstyrelsens ”Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved

anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT)”, for husdyrbrug med

konventionel produktion af malkekvæg (gyllebaserede staldsystemer) fra 2010,

anses den vejledende emissionsgrænseværdi for en udvidelse af denne

størrelse (for nye anlæg) for at være 1,72 kg NH3-N/årsopdræt, jersey.

36


Bjerrumvej 5, 5450 Otterup §11-godkendelse

Den samlede vejledende BAT-emissionsgrænseværdi er beregnet til ca. 138 kg

NH3-N/år.

Den faktiske ammoniakemission fra kviestalden er derfor lig med den beregnede

BAT-emissionsgrænseværdi.

Den valgte kombination af miljøteknologier og den resulterende ammoniakemission

vurderes derfor, at være i overensstemmelse med BAT ved nyanlæg.

Dybstrøelsesstalde, eksisterende

Referencestalden for årsopdræt/småkalve (0-6 mdr.) (jersey) på dybstrøelse,

er dybstrøelse (hele arealet). Dette er også det staldsystem, der er i

småkalvestalden.

Den samlede ammoniakfordampning fra småkalvestalden med dybstrøelse i

ansøgt drift er ca. 48 kg N/år, jf. beregningerne udført i husdyrgodkendelse.dk.

Jf. ”Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af den

bedste tilgængelige teknik (BAT)”, for husdyrbrug med konventionel

produktion af malkekvæg (gyllebaserede staldsystemer) fra 2010, kan den

vejledende emissionsgrænseværdi for en produktionsudvidelse af denne

størrelse (i eksisterende stald) anses for at være 2,15 kg NH3-N/årsdyr

småkalve, jersey. Den samlede vejledende BAT-emissionsgrænseværdi er her

ud fra beregnet til ca. 80 kg NH3-N/år.

Den faktiske ammoniakemission fra småkalvestalden er derfor ca. 32 kg NH3-

N/år lavere end den beregnede BAT-emissionsgrænseværdi.

Den valgte kombination af miljøteknologier og den resulterende ammoniakemission

vurderes derfor, at være i overensstemmelse med BAT ved

eksisterende anlæg.

Referencestalden for årsopdræt (6-25 mdr.) (jersey) på dybstrøelse, er

dybstrøelse (hele arealet). Dette er også det staldsystem, der er i kviestalden.

Den samlede ammoniakfordampning fra kviestalden med dybstrøelse og

tilhørende lager i ansøgt drift er ca. 74 kg N/år, jf. beregningerne udført i

husdyrgodkendelse.dk.

Jf. den vejledende emissionsgrænseværdi angivet i Miljøstyrelsens ”Fastlæggelse

af BAT - emissionsgrænseværdier for konventionel produktion af svin

og malkekvæg udenfor gyllesystemer(februar 2012), for opdræt over 6

måneder, jersey på dybstrøelse i eksisterende staldsystemer, er en emissionsgrænseværdi

på 2,37 kg NH3-N pr. årsopdræt, ved 100 % udbringning af

dybstrøelsen. Den samlede vejledende BAT-emissionsgrænseværdi er her ud

fra beregnet til ca. 95 kg NH3-N/år.

Den faktiske ammoniakemission fra kviestalden er hermed ca. 21 kg NH3-N/år

lavere end den beregnede BAT-emissionsgrænseværdi.

Den valgte kombination af miljøteknologier og den resulterende ammoniakemission

vurderes derfor, at være i overensstemmelse med BAT ved

eksisterende anlæg.

37


Bjerrumvej 5, 5450 Otterup §11-godkendelse

Opbevaring af husdyrgødning

BAT-standard for opbevaring af husdyrgødning er i henhold til BREFdokumentet

en fast tank, der kan modstå termiske, kemiske og mekaniske

påvirkninger. Bunden og siderne skal være tætte og tanken skal jævnligt og

mindst en gang årligt tømmes og inspiceres. Der skal være dobbeltventiler og

gyllen må kun omrøres i forbindelse med udbringning. Derudover skal der

være overdækning i form af fast låg eller flydelag. Gyllen opbevares i tætte

beholdere, der inspiceres årligt. Gyllen omrøres kun i forbindelse med

udbringning.

Den samlede ammoniakfordampning fra lagrene med fast husdyrgødning

(dybstrøelse) i ansøgt drift er ca. 52 kg N/år når minimum 97 % af

dybstrøelsen udbringes direkte fra stalden, jf. beregningerne udført i husdyrgodkendelse.dk.

Den producerede dybstrøelse opbevares på en fast støbt

møddingsplads af beton, med afløb til gyllebeholder. Dybstrøelsen overdækkes

ved længere tids opbevaring.

Denne opbevaringsteknik vurderes at være i overensstemmelse med BAT, jf.

BREF dokumentet punkt 5.2.5.

Etablering af fast overdækning på gyllebeholderen, vil reducere

ammoniakfordampningen fra dette lager med ca. 87 kg N/år, svarende til en

halvering af ammoniakfordampningen i forhold til et velfungerende flydelag,

som er udgangspunktet i ansøgningen. Jf. Miljøstyrelsens baggrundsmateriale

til vurdering af teknologien (Miljøstyrelsens teknologiblad Fast overdækning af

gyllebeholder, af 11. 11. 2010) medfører det en årlig meromkostning på ca.

51.000 kr. at etablere og vedligeholde fast overdækning på gylletanken for

denne størrelse kvægbrug. Det svarer til ca. 590 kr. pr kg reduceret

ammoniak-N hvilket ikke vurderes proportionalt i forhold til miljøeffekten.

Den samlede ammoniakfordampning fra lagret med flydende husdyrgødning i

ansøgt drift er ca. 174 kg N/år, jf. beregningerne udført i husdyrgodkendelse.dk.

Udformningen af opbevaringslagret til flydende husdyrgødning

og ammoniakemissionen fra dette vurderes at være i overensstemmelse med

BAT, jf. BREF dokumentet punkt 5.2.5.

Udbringning sker efter husdyrgødningsbekendtgørelsens bestemmelser, hvori

BREF-dokumentets eksempler på bedste udbringningsteknik er indarbejdet.

Der er ikke anvendt fodertiltag i husdyrproduktionen.

Der er ikke anvendt frivillige miljøtiltag i husdyrproduktionen.

Den samlede ammoniakfordampning fra stalde med gyllesystem og

dybstrøelse, samt fast og flydende lager af husdyrgødning i ansøgt drift er ca.

1534 kg NH3-N/år, jf. beregningerne udført i husdyrgodkendelse.dk. Denne

emission vurderes samlet set til at være i overensstemmelse med BAT for

denne størrelse husdyrbrug, da den beregnede BAT-emissionsgrænseværdi for

en kvægproduktion af denne størrelse og beskaffenhed er beregnet til ca. 1537

kg NH3-N/år.

38


Bjerrumvej 5, 5450 Otterup §11-godkendelse

Nordfyns kommune vurderer samlet set, at der er redegjort for bedst

tilgængelig teknologi (BAT) i husdyrproduktionen og at redegørelsen og

anvendelsen af BAT for husdyrproduktionen lever op til husdyrlovens krav. Der

anvendes BAT-standard for hovedparten af staldene og samlet set overholder

produktionens ammoniakemission de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier.

Der etableres og vedligeholdes flydelag på gyllebeholderen, hvilket er

BAT-standarden.

Desuden er rengøring af stalde, fodring, energiforbrug, gødningsopbevaring og

gødningsudbringning m.v. i overensstemmelse med forskrifterne i BREFreferencedokumentet.

Natur

Nærmeste punkt af det internationale naturområde (H94 Odense Fjord) ligger

ca. 6 km øst for ejendommen og nærmeste naturområde omfattet af husdyrgodkendelseslovens

§ 7 er et overdrev mod sydøst, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens

§ 3 og har en størrelse over ca. 2,5 ha (størrelse ca. 3 ha)

Naturområdet er dermed defineret som kategori 2 natur, jf. husdyrgodkendelseslovens

bilag 3 Beskyttelsesniveau for ammoniak, lugt, fosforoverskud

og nitrat. Det fastsatte beskyttelsesniveau for kategori 2 natur er en maksimal

totaldeposition på 1,0 kg N/ha/år.

Tålegrænsen for et overdrev, vurderes at ligge i størrelsesordenen 15-25 kg

kvælstof/ha/år. Baggrundsbelastningen i området er vurderet til 12-14 kg

N/ha/år. Den korteste afstand fra produktionsbygningerne til dette C-målsatte

overdrev beliggende mod sydøst er ca. 4,5 km.

Nordfyns kommune vurderer, at der, grundet den store afstand til naturområdet,

efter udvidelsen af dyreholdet ikke vil ske en deposition af ammoniak

på naturområdet fra bedriften. Husdyrgodkendelse.dk beregner ammoniakdeposition

op til maksimalt 4000 m (jf. Teknisk notat om ammoniakværktøj),

hvorfor det ikke anses for relevant at beregne ammoniakdepositionen fra den

ansøgte drift i det pågældende naturområde.

Den totale deposition i naturområdet fra ejendommen vurderes til 0 kg N/ha/år

grundet den store afstand, hvorfor det fastsatte beskyttelsesniveau for

kategori 2 natur er overholdet.

Nærmeste målsatte naturområde beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3

er et D-målsat eng- og moseområde øst for ejendommen i en afstand af ca.

330 m (korteste afstand). For enge vurderes tålegrænsen til 15-25 kg N/ha/år

og for moser vurderes tålegrænsen ligeledes til 15-25 kg N/ha/år. Baggrundsbelastningen

i området er vurderet til 12-14 kg N/ha/år.

Påvirkningen af naturområdet med den eksisterende produktion vurderes til ca.

0,4 kg N/ha/år i totaldeposition. Udvidelsen af husdyrproduktionen forårsager

en mindre emission med ammoniak fra ejendommen på ca. 368 kg N/år. Pga.

emissionsreduktionen og afstanden til naturområdet vil der efter udvidelsen af

dyreholdet ske en mindsket deposition af ammoniak på naturområdet på ca.

39


Bjerrumvej 5, 5450 Otterup §11-godkendelse

0,1 kg N/ha/år og der vil derfor i ansøgt drift være en samlet ammoniakdeposition

på ca. 0,3 kg N/ha/år på området.

En beregning foretaget i husdyrgodkendelse.dk viser at der ikke er en merdeposition

af ammoniak i området som resultat af udvidelsen

Skovområdet, der ligger syd for ejendommen, er potentiel ammoniakfølsom

skov, hvorfor skoven kan være defineret som kategori 3 natur, jf.

husdyrgodkendelseslovens bilag 3 Beskyttelsesniveau for ammoniak, lugt,

fosforoverskud og nitrat. Det fastsatte beskyttelsesniveau for kategori 3 natur

er en maksimal merdeposition på 1,0 kg N/ha/år i forhold til nudrift.

Skove, både løv- og nåleskov, har for begge naturtypers vedkommende en

vurderet tålegrænse på 10-20 kg N/ha/år. Baggrundsbelastningen i området er

vurderet til 12-14 kg N/ha/år. Den nedre tålegrænse for ammoniakfølsomme

skove er således overskredet ved den allerede eksisterende kvælstofdepositionsbaggrundsbelastning

i området.

En beregning foretaget i husdyrgodkendelse.dk viser at der ikke er en merdeposition

af ammoniak i naturområdet som resultat af udvidelsen. Den totale

deposition af ammoniak fra staldanlægget i naturområdet er beregnet til ca.

0,1 kg N/ha/år, hvorfor det fastsatte beskyttelsesniveau for kategori 3 natur er

overholdt.

Trafik

Antallet og sammensætningen af transporter vurderes til ikke at ændres

væsentligt. Der sker en forøgelse af kørsel med dybstrøelse.

Disse ændringer vurderes ikke at give anledning til gener hos naboer, da

denne transport hovedsagligt sker i en relativ begrænset periode.

Lugt

Der ligger ingen naboer uden landbrugspligt eller ejendomme der ikke er ejet

af ansøger indenfor de beregnede geneafstande for lugt. Det vurderes derfor at

der ikke vil være naboer, der vil opleve væsentlige lugtgener fra husdyrproduktionen.

Opsummering

Produktionen overholder alle gældende normer og retningslinjer for

miljøpåvirkning, opbevaring (og udbringning) af gylle, håndtering af spildevand

og affald, støjbelastning af omgivelser m.v. Det betyder, at projektets

virkninger på miljøet, hvad angår disse faktorer, må betragtes som

tilfredsstillende.

Nordfyns Kommune vurderer derfor, at der med de stillede vilkår for driften af

anlægget, ikke vil forekomme væsentlige gener for de omboende og at

ammoniakemissionen fra anlægget ikke vil forringe områdets naturværdier.

Det vurderes, med udgangspunkt i husdyrlovens beskyttelsesniveau, at de

internationale naturområder på grund af afstanden ikke vil merbelastes eller i

øvrigt påvirkes negativt med næringsstoffer, hverken i forbindelse med dette

40


Bjerrumvej 5, 5450 Otterup §11-godkendelse

projekt i sig selv eller i kumulation med andre. Denne konkrete

husdyrproduktion overholder således alle miljømæssige bestemmelser i lov om

miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug samt bekendtgørelsen om udpegning og

administration af internationale naturbeskyttelsesområder, og der er ikke

fundet grundlag for at skærpe beskyttelsesniveauet yderligere. Yderligere

vurderinger af påvirkningerne af Natura 2000 er således ikke nødvendige.

Nordfyns Kommune har alt i alt vurderet, at driften af anlægget ikke indebærer

forringelse af lokale og nationale naturværdier samt internationale

naturbeskyttelsesområder eller medfører forstyrrelser, der har betydelige

konsekvenser for de arter, områderne er udpeget for, jf. Bekendtgørelse om

udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder, (EFfuglebeskyttelsesområder,

EF-habitatområder og Ramsarområder) nr. 408 af 1.

maj 2007, Miljøministeriet.

41


Bjerrumvej 5, 5450 Otterup §11-godkendelse

Husdyrbrugets udbringningsarealer

Harmoniareal

Bedriftens ejede arealer er vist på kortbilag 1, 2 og 3. Der er et udbringningsareal

på ca. 62,1 ha ejet forpagtet areal (se Tabel 9).

Desuden indgås der aftaler om overførsel af husdyrgødning, hvortil der

afsættes minimum 87 DE kvæggylle.

Det nødvendige harmoniareal til det samlede husdyrhold på 228 DE på

ejendommen er på ca. 99 ha, ved harmonital 2,3 hvis alle udbringningsarealer

var ejede eller forpagtede. Der modtages ikke husdyrgødning fra andre

produktioner.

Tabel 9 Oversigt over ejede og forpagtede udbringningsarealer

Ejede arealer Matrikelnummer

Bjerrumvej 28 4i, 4t, 4x, Hjadstrup By, Hjadstrup

Bjerrumvej 5 1c, 4ak, 17g, 17e, Hjadstrup By, Hjadstrup

Bjerrumvej 5 1au, 1be, 1in, 1ly, 1læ, 1me Nislev

42

Hgd., Otterup

Bjerrumvej 5 3 bd, 3bm, 3l, Lumby Strand, Østrup

Forpagtede arealer

Stenløkkevej 47 1av, Nislevgård Hgd., Otterup

Søndergade 63 1 cg, 1ck, Nislevgård Hdg., Otterup

Fremmelev 48 1an, Nislevgård Hdg., Otterup

Sædskifte

Beregningerne er foretaget på baggrund af sædskifte K12 med et udvaskningsindex

på 80.

Kvægbrug, der som denne ejendom drives med et harmonikrav på 2,3 DE/ha

(og dermed er omfattet af bilag 3 i husdyrgødningsbekendtgørelsen), har helt

specielle krav til sædskiftet og driftspraksis og bliver pålagt sædskiftet K12.

Beregningen af udvaskning mv. foretages ud fra sædskifte K12.

Det fremgår af bilag 3 i husdyrgødningsbekendtgørelsen:

”På en landbrugsbedrift må der udbringes en husdyrgødningsmængde svarende til 2,3 dyreenheder

pr. ha pr. planperiode, jf. bekendtgørelsens § 31, stk. 3, på følgende betingelser:

1) På kvægbruget skal 70 pct. eller mere af arealet til rådighed for tilførsel af husdyrgødning dyrkes

med roer, græs eller græsefterafgrøder. Opgørelsen af arealet til rådighed følger bekendtgørelsens

§ 32, stk. 2.

2) Ved roer forstås foderroer.

Ved græs forstås permanente græsarealer eller græs i omdrift.

Ved græsefterafgrøder forstås græs udlagt før eller efter høst, dog senest 1. august i vårbyg,

helsæd, grønkorn eller silomajs.

Græsudlæg efter silomajs skal udlægges senest 1. august.


Bjerrumvej 5, 5450 Otterup §11-godkendelse

3) Husdyrgødning må ikke udbringes i perioden 31. august til 1. marts på et græsareal, som pløjes

i samme planperiode. Der skal foreligge en dateret erklæring underskrevet af driftsherren til

dokumentation heraf.

4) Pløjning skal efterfølges af en afgrøde med kvælstofbehov, jf. den til enhver tid gældende

bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække.

Græsarealer i omdrift må kun pløjes om i perioden 1. marts til 1. juni.

5) Græsefterafgrøder må tidligst nedpløjes eller nedvisnes 1. marts.

6) Bælgsæd og andre kvælstoffikserende afgrøder, som f.eks. rød- og hvidkløver må ikke dyrkes

på bedriftens arealer, dog undtaget herfra kløvergræs med under 50 pct. kløver.

7) Der skal foretages N- og P-analyser af jord i omdrift mindst hvert 3 år pr. 5 ha. Der skal foreligge

dateret dokumentation herfor f.eks. i form af N-min beregning og jordanalysekort.

8) Det skal indberettes senest i forbindelse med elektronisk indberetning af ansøgning om

enkeltbetaling via www.virk.dk eller www.naturerhverv.fvm.dk, at bedriften i indeværende

planperiode udbringer en husdyrgødningsmængde og en mængde afgasset vegetabilsk biomasse

svarende til 2,3 dyreenheder pr. ha, jf. bekendtgørelsens § 31, stk. 3”.

Overholdelse af ovenstående harmoniregler angivet i husdyrgødningsbekendtgørelsens

kapitel 11, kontrolleres af NaturErhvervsstyrelsen, jf. i

husdyrgødningsbekendtgørelsens § 38.

Disse regler håndhæves derfor ikke ved at stille vilkår i denne godkendelse.

Handelsgødning

Der tilføres handelsgødning til arealerne efter gødningsnormen, med en

reduktion af tildelt kvælstof benyttet som virkemiddel til at reducere kvælstofudvaskningen

til overfladevand. Der er stillet vilkår om en reduceret

kvælstofnorm på enten 3,5 % eller 10 % i forhold til den enhver tid gældende

norm, afhængigt af udspredte gødningstype, for at overholde

udvaskningskravet for ejendommens arealer.

Jordforbedringsmidler

Efter udvidelsen vil der ikke blive modtaget hverken slam eller andre

affaldsprodukter til udbringning.

43


Bjerrumvej 5, 5450 Otterup §11-godkendelse

Forurening og gener fra husdyrbrugets arealer

Udbringningsarealer

Ejendommen ligger øst for Otterup, i forholdsvis fladt terræn.

Der er ca. 62,1 ha ejede og forpagtede udspredningsarealer, der ligger

overvejende i tilknytning til ejendommen.

Arealerne ligger alle i kystoplandet til Odense Fjord, både ydre og indre del.

Ca. 320 meter ejet udbringningsareal grænser op til vandløbsstrækningen

”Ålebækken”. Vandløbet er målsat som ”Fiskevand til lyst- og/eller erhvervsfiskeri”.

Ca. 200 meter ejet udbringningsareal grænser op til vandløbsstrækningen ”

Lumby Inddæmmede Strand”. Vandløbet er målsat som ” Æstetisk

tilfredsstillende”.

Der ligger en D-målsat mose, beskyttet efter miljøbeskyttelseslovens § 3,

umiddelbart nord for mark 5-0. Der er ikke registreret rødlistede, fredede eller

Bilag IV arter i mosen.

Ingen af udspredningsarealerne har en hældning på mere end 6°, hvorfor der

ikke er forøget risiko for overfladeafstrømning ved udbringning af flydende

husdyrgødning.

Fosfor og udvaskning af fosfor

Det samlede indhold af fosfor i den producerede husdyrgødning er beregnet til

ca. 3.714 kg fosfor. Heraf afsættes der som minimum enten ca. 1.497 kg

fosfor (ved dybstrøelse) eller ca. 1.359 kg fosfor (ved kvæggylle) til arealer

med aftale om overførsel af husdyrgødning.

Der udbringes således maksimalt enten ca. 2.217 kg fosfor (ved afsætning af

dybstrøelse) eller ca. 2.355 kg fosfor (ved afsætning af kvæggylle) på

udbringningsarealerne, svarende til ca. 35,7 kg fosfor pr. ha alternativt ca.

38,0 kg fosfor pr. ha på de ejede arealer.

Udbringningsarealerne består af både drænede sandblandede lerjorde og

udrænede lerblandede sandjorde. Den overvejende del af udbringningsarealerne

ligger udenfor fosforklasser (se Tabel 10). Der er målt fosfortal over

6 på et enkelt udbringningsareal, mens fosfortallene ligger under 4 på hovedparten

af de øvrige arealer. Der er 2 udbringningsarealer med gennemsnitlige

fosfortal mellem 4 og 6.

Tabel 10 Fordeling af ejede og forpagtede arealer på fosforklasser

Fosforklasse Antal ha

0 52,0

1 10,2

2 0

3 0

44


Bjerrumvej 5, 5450 Otterup §11-godkendelse

Tilføres der mere fosfor, end der fraføres, øges det totale fosforindhold i

overjorden. Det er kun en meget lille del af fosforoverskuddet, der på kort sigt

føres til vandmiljøet. En fortsat øget nettotilførsel af fosfor til landbrugsjorden

øger risikoen for stigende tilførsel af fosfor til vandmiljøet, da jordens evne til

at tilbageholde fosfor falder som følge af den stigende mængde fosfor i

overjorden. Målinger viser, at et fosforunderskud på 10 kg i en periode på 25

år, vil forårsage et fald i fosfortallet på 1. Mobiliseringen af fosfor i

landbrugsjord er derfor en meget langsom proces, både ved fosfor over- og

underskud. Selv ved moderate overskud vil der gå meget lang tid før en øget

udvaskning af fosfor resulterer og dette ses i praksis først når fosfortallet for

det givne areal overstiger ca. 6.

Referencesædskiftet K12 vurderes til i gennemsnit at frafører 25,4 kg fosfor pr.

ha pr. år. Der er således et gennemsnitligt fosforoverskud på arealerne på 10,3

kg fosfor/ha/år (ved afsætning af dybstrøelse), svarende til ca. 620 kg P/år for

hele udbringningsarealet. Ved afsætning af kvæggylle er der et gennemsnitligt

fosforoverskud på arealerne på 12,6 kg fosfor/ha/år, svarende til ca. 781 kg

P/år for hele udbringningsarealet.

Kravet til maksimal fosforoverskud på bedriften beregnes i husdyrgodkendelse.dk

på baggrund af et samlet arealgennemsnit for bedriftens ejede og

forpagtede arealer. Ud fra fosfortal bestemt vha. jordprøver samt inddelingen

af udspredningsarealerne i fosforklasser fås, at der må maksimalt være et

samlet fosforoverskud på 11,3 kg P/ha/år på udspredningsarealerne i

forbindelse med udbringning af overvejende kvægylle, mens der maksimalt må

være et samlet fosforoverskud på 12,8 kg P/ha/år på udspredningsarealerne i

forbindelse med udbringning af overvejende dybstrøelse.

Kravet til maksimalt fosforoverskud er overholdt for den ansøgte drift ved

begge scenarier.

Nordfyns kommune vurderer at indholdet af fosfor i den udbragte husdyrgødning

ikke vil påvirke området væsentligt, da det generelle krav om Poverskud

på landbrugsarealer som angivet i husdyrgodkendelseslovens bilag 3

Beskyttelsesniveau for ammoniak, lugt, fosforoverskud og nitrat er overholdt.

Der stilles ikke vilkår til udspredning af fosfor med husdyrgødning.

Nitrat og grundvand

Ca. 29,4 ha ligger i nitratfølsomt indvindingsområde og N-udvaskningen er her

beregnet til ca. 63 mg nitrat pr. liter ved udspredning af overvejende

kvæggylle og ca. 67 mg nitrat pr. liter ved udspredning af overvejende

dybstrøelse. Ingen udspredningsarealer arealer ligger på indsatsområde med

hensyn til nitrat.

Da der ved udspredning af overvejende dybstrøelse reduceres 10 % i den

gældende kvælstofnorm på arealerne, vil belastningen med kvælstof på det

nitratfølsomme indvindingsområde ikke øges. Udvaskningen af kvælstof på

nitratfølsomme arealer falder med ca. 6 mg nitrat pr. liter i ansøgt drift.

45


Bjerrumvej 5, 5450 Otterup §11-godkendelse

Ved udspredning af overvejende kvæggylle reduceres den gældende

kvælstofnorm med 3,5 %. Dermed vil belastningen med kvælstof på det

nitratfølsomme indvindingsområde ikke øges. Udvaskningen af kvælstof på

nitratfølsomme arealer falder med ca. 11 mg nitrat pr. liter i ansøgt drift.

Der er stillet vilkår om, at udvaskningen af kvælstof på nitratfølsomme

områder ikke må øges.

Størstedelen af de ejede og forpagtede udspredningsarealer ligger i oplandet til

Otterup Vandværk (ca. 11 ha i alt), ca. 4 ha udspredningsarealer ligger i

oplandet til Hjadstrup Vandværk (mark 8-0) og ca. 3 ha udspredningsarealer

ligger i oplandet til Lundeværket (mark 10-0).

Da den udvaskede kvælstof til grundvandet er faldende i ansøgt drift i forhold

til det nudrift, vurderes det, at der ikke vil være nogle negative konsekvenser

af udspredning af husdyrgødning på de nævnte arealer i forhold til drikkevand.

Nordfyns kommune vurderer at udbringning af husdyrgødning ikke vil påvirke

grundvandet i området væsentligt, da der er en mindre N-udvaskning i ansøgt

drift i forhold til nudrift. Der stilles vilkår om at reducere kvælstofnormen i

forhold til gældende krav for at reduceres udvaskningen af kvælstof fra

arealerne i nitratfølsomme indvindingsområder.

Nitrat og overfladevand

Alle udspredningsarealerne ligger i områder der er registreret som nitratklasse

3. Udbringningsarealer på nitratklasser 1-3 medfører en reduktion i husdyrgødningsbekendtgørelsens

krav til harmoniarealer. Husdyrgødningsbekendtgørelsens

generelle harmonikrav reduceres således til 50 %.

Det samlede indhold af kvælstof i husdyrgødningen i ansøgt drift er beregnet til

ca. 21.477 kg N/år. Heraf afsættes der enten minimum ca. 7.657 kg N/år som

kvæggylle eller minimum ca. 8.808 kg N/år som dybstrøelse til arealer med

aftale om overførsel af husdyrgødning.

Der udbringes således i alt maksimalt ca. 13.820 kg N på ejendommens

arealer om året (ved udspredning af overvejende dybstrøelse), svarende til ca.

223 kg N pr. ha på de ejede og forpagtede arealer.

Ved udspredning af overvejende kvæggylle udbringes årligt i alt maksimalt ca.

12.669 kg N på ejendommens arealer, svarende til ca. 204 kg N pr. ha på de

ejede og forpagtede arealer.

Nedenstående Tabel 11 viser fordelingen af ejede og forpagtede arealer på

nitratklasser.

Tabel 11 Fordeling af ejede og forpagtede arealer på nitratklasser

NITRAT-KLASSE ANTAL HA

0 0,00

1 0,00

2 0,00

3 62,1

46


Bjerrumvej 5, 5450 Otterup §11-godkendelse

Da den gældende kvælstofnorm for udspredningsarealerne reduceres i

forbindelse med udspredningen af husdyrgødningen, kan der udbringes 2,27

DE/ha (overvejende kvæggylle) eller 2,22 DE/ha (overvejende dybstrøelse) i

gennemsnit på udbringningsarealerne uden at udvaskningen til overfladevand

overskrider det maksimalt tilladelige.

Ved hjælp af beregningsprogrammet Farm-N er den maksimale tilladte

udvaskning af kvælstof fra arealerne til rodzonen beregnet til 35,6 kg kvælstof

pr. ha pr. år når der overvejende udspredes kvæggylle på arealerne. Den reelle

udvaskning er beregnet til ca. 35,6 kg kvælstof pr. ha når den gældende

kvælstofkvote reduceres med minimum 3,5 % i forhold til den til hver tid

gældende kvælstofnorm. Der stilles vilkår om reduceret kvælstofnorm.

Ved hjælp af beregningsprogrammet Farm-N er den maksimale tilladte

udvaskning af kvælstof fra arealerne til rodzonen beregnet til 39,2 kg kvælstof

pr. ha pr. år når der overvejende udspredes dybstrøelse på arealerne. Den

reelle udvaskning er beregnet til ca. 39,1 kg kvælstof pr. ha når den gældende

kvælstofkvote reduceres med minimum 10 % i forhold til den til hver tid

gældende kvælstofnorm. Der stilles vilkår om reduceret kvælstofnorm.

I nudrift er den reelle udvaskning beregnet i Farm-N til 42,2 kg kvælstof pr. ha

pr. år. Udvaskningen fra ansøgte dyrehold er dermed lavere end i nudrift.

Alle udbringningsarealerne ligger i nitratklasse 3 og udvaskningen fra den

tilførte husdyrgødning skal derfor reduceres til et niveau svarende til husdyrgødningsbekendtgørelsens

beregnede harmonikrav på 1,15 DE/ha i gennemsnit,

svarende til et harmonitryk på 50 % af det generelle harmonikrav for

kvægdrift ved et generelt harmonital på 2,3.

Der stilles vilkår om at reducere kvælstofnorm i forhold til gældende krav for at

reduceres udvaskningen af kvælstof fra arealerne. Nordfyns kommune vurderer

således, at da udvaskningen af nitrat fra rodzonen er lavere i ansøgt drift end i

nudrift, vil der ikke ske forøget udledning af kvælstof til overfladevand.

Generelt gælder, at for landbrugsarealer som ligger i nitrat-klasse 3, skal

nitratudvaskningen hidrørende fra udbringningen af husdyrgødning reduceres

med 50 % i forhold til de generelle harmonikrav i husdyrgødningsbekendtgørelsen.

Kravet er for nitratklasse 3 gældende for alle husdyrproduktioner

over 75 DE i oplandet. Den samlede udvaskning fra oplandet vil således

reduceres som følge af sagsbehandlingen af projektet i sammenhæng med

øvrige projekter. Det vurderes derfor at lovens generelle bestemmelser

omkring N-klasser, sikrer at projektet ikke vil give kumulation med andre

husdyrproduktioner i oplandet.

Bilag IV-arter

Nordfyns Kommune vurderer at der kan forekomme forskellige arter af

flagermus (herunder Dværgflagermus, Brun flagermus og Sydflagermus),

Markfirben, Springfrø, Spidssnudet frø og Stor Vandsalamander i området.

Arterne er Bilag IV-arter, der ifølge naturbeskyttelseslovens kap. 5 ikke må

47


Bjerrumvej 5, 5450 Otterup §11-godkendelse

forstyrres forsætligt med skadelig virkning for arten eller bestanden, og yngle-

og rasteområder må ikke beskadiges eller ødelægges.

Flagermus yngler og overvintrer fortrinsvis i hule træer, og søger bl.a. føde

over åbent terræn og langs skovbryn og levende hegn. Brun Flagermus,

Dværgflagermus og Sydflagermus er alle almindelige på Fyn og er ikke truet.

Markfirben kan forekomme i området, især i nærheden af skovene. Arten

foretrækker sandede soleksponerede levesteder. Det kan være heder, klitter,

overdrev, råstofgrave og på vej- eller jernbaneskråninger, som ofte enten er

beskyttede naturtyper eller som ikke er i landbrugsmæssigt drift. Arten

anvender linjeformede terrænelementer som levende hegn og stengærder som

spredningskorridorer.

Springfrø yngler i vandhuller af vedvarende eller tidvis karakter. Rasteområder

er under sten, træstød, gnavergange og under løv i primært løvskove eller eks.

i eng- og overdrevsområder.

Spidssnudet frø yngler i mange slags vådområder lige fra ganske små

vandhuller til bredden af store søer og fra helt overskyggede ellesumpe til

fuldstændige lysåbne vandhuller. Rasteområder findes især i fugtige områder

nær ynglestederne.

Stor vandsalamander overvintrer på land gravet ned i jordbunden eller under

sten, træstammer og lignende. De yngler i både store søer som små

vandhuller. Uden for yngletiden er salamanderen primært i skove og enge.

Områdets mange småbiotoper: sten- og jorddiger, småskove, levende hegn og

små udyrkede markarealer, er meget vigtige for agerlandets dyre- og planteliv.

De fungerer som ledelinier, yngle-, raste- og overvintringssted for blandt andet

områdets bilag IV-arter.

Det som kan skade flagermusenes yngle og rasteområder er hvis gamle, hule

træer fældes eller hulrum i bygninger lukkes. For markfirbenet er det vigtigt, at

stengærder, markhegn og markskel og solbeskinnede skrænter ikke fjernes.

For Stor vandsalamander gælder, at vandhuller der opfyldes eller drænes,

opdyrkning af arealer nær vandhuller og øget næringsstoftilførsel vil kunne

beskadige dens yngle- og rasteområder. Frøerne er bla. afhængige af, at

vandhuller ikke opfyldes eller drænes, at vandhulsnære arealer ikke opdyrkes

og at lav vegetation nær vandhullerne ikke fjernes.

Der er ikke registeret nogen forekomst af bilag IV-plantearter i området.

Med det ansøgte projekt vil den tidligere markdrift fortsætte og der vil ikke

blive fjernet eller ændret på biotoper, som kan være yngle- eller rasteområder

for de omtalte arter. I de ovenstående afsnit er det vurderet, at ingen af de

omliggende naturområder vil blive påvirket med ammoniak fra anlægget i en

sådan grad, at der skal stilles skærpede vilkår.

48


Bjerrumvej 5, 5450 Otterup §11-godkendelse

Det vurderes således, at der med det ansøgte ikke er risiko for at skade raste-

eller yngleområder for bilag IV-arter.

Natura 2000

Alle udbringningsarealerne tilhørende husdyrproduktionen ligger i oplandet til

Odense Fjord, henholdsvis ydre og indre del, der er udpeget som EFfuglebeskyttelsesområde

og EF-habitatområde.

Odense Fjord

Den nordvestlige del af Odense Fjord er en del af det internationale

naturbeskyttelsesområde Odense Fjord (EF-habitat- og EFfuglebeskyttelsesområde).

Udpegningen betyder, at Danmark er forpligtet til at

sikre og genoprette en gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper,

områderne er udpeget for. Odense Fjord er i Fyns Amts recipientkvalitetsplan

(Regionplan 2005-) målsat som fiskevand til lyst- og/eller erhvervsfiskeri, samt

hvor de naturlige betingelser er til stede, gyde- og/eller opvækstområde for

fisk. Den nordvestlige del af fjorden har en højere målsætning som

referenceområde for naturvidenskabelige studier.

Udpegningsgrundlaget for EF-habitatområdet Odense Fjord omfatter

naturtyperne ”sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand”,

”mudder og sandflader blottet ved ebbe”, ”større lavvandede bugter og vige”,

”enårig vegetation på stenede strandvolde”, ”flerårig vegetation på stenede

strande”, ”vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der

koloniserer mudder og sand”, ”strandenge”, ”ret næringsfattige søer og

vandhuller med små amfibiske planter ved bredden”, ”vandløb med

vandplanter”, ”våde dværgbusksamfund med klokkelyng”, ”tørre

dværgbusksamfund (heder)”, ”enekrat på heder, overdrev eller skrænter”,

”tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop”, ”bræmmer

med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn”, ”kilder og væld med

kalkholdigt (hårdt) vand”, ”rigkær” samt ”bøgeskove på muldbund”.

Udpegningsgrundlaget for EF-fuglebeskyttelsesområdet Odense Fjord omfatter

ynglende liste I-arter (havterne, splitterne, rørhøg og klyde) samt forekomster

af trækgæsterne knopsvane, sangsvane, toppet skallesluger, stor skallesluger

og blishøne.

Det fremgår af Natura 2000 Basisanalysen for habitatområdet H94 Odense

Fjord (fra 2006), at samlet set er Odense Fjord overvejende af international

betydning for Sangsvane og Knopsvane, men en lang række andre vandfugle

raster og fouragerer stadig i fjorden i nationalt betydningsfulde koncentrationer.

Udvidelsen af dyreproduktionen på ejendommen vil som udgangspunkt kun

forstyrre og påvirke trækfugle i området, hvis fouragering og rastepladser

påvirkes. Arealudnyttelsen ændres ikke i forbindelse med udvidelsen af

produktionen og kvælstofudvaskningen til habitatområdet Odense Fjord

vurderes til ikke at have en væsentlig miljøpåvirkning eller medføre

49


Bjerrumvej 5, 5450 Otterup §11-godkendelse

forstyrrelser, hvorfor der ikke vil ske en ændring eller påvirkning af

trækfuglenes rastepladser eller muligheder for at fourage.

Nordfyns Kommune vurderer, at en eventuel påvirkning af fuglelivet i området

i forbindelse med udvidelsen er uændret og uvæsentlig.

Odense Fjord er sårbar overfor tilførsel af næringsstoffer. Målsætningerne for

vandområdet er i dag ikke opfyldt på grund af for store næringsstoftilførsler fra

oplandet og fra luften.

Ejendommens arealer ligger alle i kystoplandet Odense Fjord. Størstedelen af

arealerne, ca. 43,9 ha ligger i vandoplandet til Odense Fjord (indre del), De

resterende arealer, ca. 18,1 ha, ligger i vandoplandet til Odense Fjord (ydre

del).

Odense Fjord (indre del), der har et oplandsareal på ca. 98864 ha. Udbringningsarealerne

i oplandet udgør ca. 44 ha, svarende til 0,4 km 2 .

Udbringningsarealerne udgør således ca. 0,04 % af det samlede kystopland.

Odense Fjord (ydre del), der har et oplandsareal på ca. 7158 ha. Udbringningsarealerne

i oplandet udgør ca. 18 ha, svarende til 0,2 km 2 .

Udbringningsarealerne udgør således ca. 0,3 % af det samlede kystopland.

Ca. 30 % af afstrømningen af fosfor og ca. 75 % af afstrømningen af kvælstof

til vandområdet stammer fra landbruget, det fremgår dog ikke eksakt af

Basisanalysen hvor stor den samlede udvaskning af fosfor og kvælstof til

vandområdet er.

Det er Miljøstyrelsens vurdering, at til brug for identifikation af, om der er tale

om et lukket bassin med ringe vandudskiftning, bør der tages udgangspunkt i

det foreliggende beskyttelsesniveau for nitratudvaskning til overfladevande.

Beskyttelsesniveauet har således som udgangspunkt identificeret de mere eller

mindre lukkede bassiner i de danske vandområder.

Odense Fjord vurderes derfor at kunne karakteriseres som et lukket bassin,

henholdsvis et meget lidt eutrofieret vandområde, da det er kategoriseret som

meget sårbart vandområde i Natura 2000 område.

Odense Fjord (ydre del)

Husdyrholdet i kystoplandet til Odense Fjord (ydre del) har været stigende (ca.

7 %) siden 1. januar 2007 (kilde: www.jordbrugsanalyser.dk). Der har ikke

været øget udvaskning til området fra andre nitratudvaskningskilder end

husdyrproduktion.

Det kan derfor ikke afvises, at den ansøgte drift ikke i kumulation med andre

planer og projekter kan have en skadevirkning på H94 Odense Fjord som følge

af nitratudvaskning. Jf. Miljøstyrelsens wiki-vejledning om udvaskning af nitrat

til overfladevand, ”kan kommunen uanset en eventuel stigning i husdyrholdet

siden 2007 godkende ansøgninger, hvor nitratudvaskningen er reduceret så

meget, at den ikke overstiger en nitratudvaskning, der svarer til

planteavlsbrug”. Arealdriften i denne ansøgning er udformet således, at

nitratudvaskningen til kystoplandet Odense Fjord (ydre del) fra den ansøgte

50


Bjerrumvej 5, 5450 Otterup §11-godkendelse

produktion ikke overstiger nitratudvaskningen fra et tilsvarende planteavlsbrug

i oplandet.

Nitratudvaskningen fra rodzonen er beregnet til maksimalt 39,1 kg N/ha/år,

hvis der tilføres den tilladte mængde kvæggylle og dybstrøelse. Området

udbringningsarealerne ligger i, er nitratklasse 3 (ca. 62 ha).

I husdyrgodkendelse beregnes udvaskningen uden tildeling af husdyrgødning

til arealerne (Jf. Miljøstyrelsens wiki-vejledning) på baggrund af

referencesædskifterne S1 og S3 afhængigt af jordbundsforholdene

(planteavlssædskifter). Den beregnede udvaskning af kvælstof fra et såkaldt

planteavlssædskifte er ca. 41,3 kg N/ha/år.

Denne beregning viser, at tildeling af husdyrgødningen på arealerne med

standardsædskiftet K12 medfører en mindre udvaskning på minimum ca. 2,2

kg N/ha/år, i forhold til situationen, hvor arealerne ikke tilføres husdyrgødning

(ren plantavl).

En gennemsnitlig udvaskning fra landbrugsarealer er ca. 60 kg N/ha/år, mens

den gennemsnitlige udvaskning fra det øvrige opland, der ikke er landbrugsarealer,

er ca. 10 kg N/ha/år. I forhold til denne gennemsnitlige udvaskning fra

landbrugsarealer, svarer den tilsvarende belastning fra udbringningsarealerne

tilhørende Bjerrumvej 5 til maksimalt ca. 65 %.

Oplandet til Odense Fjord består af jord med nitrat-reduktionspotentialer i alle

nitratklasser og det vurderes, at det gennemsnitlige reduktionspotentiale er ca.

50 %. Oplandet til Odense Fjord (ydre del) består af ca. 65 % landbrugsjord.

Dette medfører en samlet udvaskning til Odense Fjord (ydre del) på ca. 152

tons kvælstof pr. år. Udvaskningen af kvælstof fra den udbragte husdyrgødning

på udbringningsarealerne tilhørende Bjerrumvej 5 er i husdyrgodkendelse.dk

beregnet til maksimalt 5,6 kg N/ha/år, på baggrund af standardsædskifte K12

(udvaskning fra sædskifte K12 uden tilført husdyrgødning er beregnet til ca.

33,5 kg N/ha/år). Dermed udvaskes der maksimalt ca. 102 kg N/ha/år fra de

ca. 18 ha af ejendommens udspredningsarealer, der er beliggende i

vandoplandet til Odense Fjord (ydre del). Dette svarer til maksimalt 0,05 % af

den samlede udvaskning af kvælstof til kystoplandet Odense Fjord (ydre del).

Hertil kommer påvirkning fra andre kilder end udvaskningen fra arealerne i

oplandet, som f.eks. atmosfærisk deposition.

Odense Fjord (indre del)

Husdyrholdet i kystoplandet til Odense Fjord (indre del) har været faldende

(ca. 13 %) siden 1. januar 2007 (kilde: www.jordbrugsanalyser.dk). Der har

ikke været øget udvaskning til området fra andre nitratudvaskningskilder end

husdyrproduktion.

Ifølge Miljøstyrelsens digitale vejledning er et ikke forøget husdyrhold i

kystoplandet ensbetydende med, at habitatdirektivets bestemmelse om, at ”et

ansøgt projekt i kumulation med andre aktiviteter ikke må have nogen skadelig

påvirkning af vandområder omfattet af udpegningsgrundlaget”, er overholdt.

Der er således ikke belæg for at stille skærpede vilkår med hensyn til nitratudvaskning

til overfladevand fra den ansøgte ejendom, da den ansøgte drift

51


Bjerrumvej 5, 5450 Otterup §11-godkendelse

ikke i kumulation med andre planer og projekter vurderes at have en skadevirkning

på kystoplandet Odense Fjord (indre del), som følge af nitratudvaskning

fra udbringning af husdyrgødning.

Påvirkning fra projektet i sig selv.

Ifølge Habitatdirektivets artikel 6, pkt. 3 skal kommunen sikre sig, at det

ansøgte projekt ikke skader lokaliteter, der er en del af udpegningsgrundlaget

for et Natura 2000-område, herunder vandområder.

Ejendommens udspredningsarealer er beliggende i kystoplandet til H94 Odense

Fjord, der er et meget sårbart Natura 2000 område.

Udvaskningen fra rodzonen i ansøgt drift er beregnet til maksimalt ca. 39,1 kg

N/ha/år, svarende til en samlet udvaskning fra rodzonen på 2.427 kg N fra

ejendommens arealer. I det område arealerne ligger, reduceres ca. 25 % i

jordpuljen (alle udbringningsarealerne ligger i nitratklasse 3, med 0-50 % Nreduktion

i jordpuljen i opland til meget kvælstofsårbart Natura 2000 område),

svarende til at der gennemsnitligt udvaskes ca. 1.820 kg kvælstof/år fra

rodzonen til tilgrænsende vandområder totalt fra ejendommens arealer.

Udvaskningen af kvælstof, der stammer fra tildelingen af husdyrgødning, fra

rodzonen i ansøgt drift er beregnet til ca. 5,9 kg N/ha/år, svarende til en

kvælstofudvaskning fra rodzonen på 366 kg N. Da 25 % af dette kvælstof

reduceres i jordpuljen, vil der gennemsnitligt udvaskes ca. 275 kg kvælstof/år,

der stammer fra tildelingen af husdyrgødning, fra rodzonen til tilgrænsende

vandområder fra ejendommens arealer.

En gennemsnitlig udvaskning fra landbrugsarealer (ca. 65 % af kystoplandets

areal) er ca. 60 kg N/ha/år mens den gennemsnitlige udvaskning fra ikkelandbrugsarealer

(ca. 35 % af kystoplandets areal) antages at være ca. 10 kg

N/ha/år. Med et skønnet, gennemsnitligt reduktionspotentiale for kystoplandene

på ca. 50 %, vil den samlede udvaskning til kystoplandene til Odense

Fjord samlet være ca. 2.253 ton kvælstof pr. år.

Udvaskningen af kvælstof fra tildeling af husdyrgødning på udbringningsarealerne

tilhørende ejendommen svarer således til maksimalt 0,01 % af den

samlede udvaskning af kvælstof til Odense Fjord.

Den totale udvaskning af kvælstof fra ejendommens udbringningsarealer

svarer til ca. 0,08 % af den samlede udvaskning af kvælstof til Odense Fjord.

Hertil kommer påvirkning fra andre kilder end udvaskningen fra arealerne i

oplandet, bl.a. bidrager atmosfærisk deposition, jf. basisanalysen for området,

med 30-40 % af den samlede kvælstoftilførsel.

Det er Miljøstyrelsens vurdering, at til brug for identifikation af, om der er tale

om et lukket bassin med ringe vandudskiftning, bør der tages udgangspunkt i

det foreliggende beskyttelsesniveau for nitratudvaskning til overfladevande, jf.

Miljøstyrelsens wiki-vejledning. Beskyttelsesniveauet har således som

udgangspunkt identificeret de mere eller mindre lukkede bassiner i de danske

vandområder.

Odense Fjord vurderes derfor at kunne karakteriseres som et lukket bassin,

henholdsvis et meget lidt eutrofieret vandområde, da det er kategoriseret som

meget sårbart vandområde i Natura 2000 område.

52


Bjerrumvej 5, 5450 Otterup §11-godkendelse

Udvaskningen af kvælstof fra den udbragte husdyrgødning på udbringningsarealerne

tilhørende ejendommen udgør væsentlig mindre end afskæringskriteriet

på 1 % af den samlede nitratudvaskning til det aktuelle område,

hvorfor den ansøgte drift ikke i sig selv vurderes at have en skadevirkning på

kystoplandet Odense Fjord og dermed heller ikke på habitatområde H94

Odense Fjord, som følge af nitratudvaskning fra udbringning af den ansøgte

mængde husdyrgødning på ejendommens arealer. Denne vurdering gælder

både for Odense Fjord set som et hele, samt for de to vandoplande Odense

Fjord (indre del) og Fjord (ydre del) hver for sig.

Dermed vil nitratudvaskningen fra den ansøgte husdyrproduktion ifølge den

digitale vejledning fra Miljøstyrelsen ikke medføre skadevirkning på overfladevande,

herunder Natura 2000-området eller bilag IV-arter.

Der er således ikke belæg for at stille skærpede vilkår med hensyn til

nitratudvaskning til overfladevand fra den ansøgte husdyrproduktion, da den

ansøgte drift ikke i sig selv vurderes at have en skadevirkning på kystoplandet

Odense Fjord (ydre del) eller kystoplandet Odense Fjord (indre del), som følge

af nitratudvaskning fra udbringning af husdyrgødning.

Nordfyns kommune vurderer at udbringningen af husdyrgødning på arealerne

ikke indebærer forringelse af kystoplandet Odense Fjord (ydre del) eller

kystoplandet Odense Fjord (indre del) og dermed heller ikke på habitatområde

H94 Odense Fjord, kan give anledning til væsentlig miljøpåvirkning eller

medfører forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, området

er udpeget for, jf. Bekendtgørelse om udpegning og administration af

internationale naturbeskyttelsesområder, (EF-fuglebeskyttelsesområder, EFhabitatområder

og Ramsarområder) nr. 408 af 1. maj 2007, Miljøministeriet,

Miljøstyrelsens Wiki-vejledning, samt Miljøstyrelsens Vejledende notat om

afskæringskriterier for udvaskningen af nitrat til overfladevande ved vurdering

af ansøgninger efter husdyrgodkendelsesloven”, af juni 2010.

Ovenstående vurdering af lavet ud fra Miljøstyrelsens vejledning om

vurderinger af nitrats påvirkning af overfladevand, som beskrevet i ”Vejledende

notat om afskæringskriterier for udvaskning af nitrat til overfladevande ved

vurdering af ansøgninger efter husdyrgodkendelsesloven” af 24. juni 2010,

med efterfølgende tilføjelser, samt Miljøstyrelsens digital wikivejledning.

Det vurderes, at påvirkningen fra projektet i sig selv eller projektet i

kumulation med andre produktioner i kystoplandet, ikke kan påvirke Natura

2000 vandområdet væsentlig.

Nordfyns Kommune vurderer, at der ikke skal stilles vilkår til kvælstofudvaskningen

med udgangspunkt i habitatvurderingen, i forbindelse med

udbringning af husdyrgødningen på udbringningsarealerne.

Kommunens samlede vurdering af arealerne

Der er et samlet årligt fosforoverskud på arealerne på op til i alt 782 kg fosfor,

svarende til 12,6 kg fosfor pr. ha, hvilket vurderes ikke at være en væsentlig

merbelastning af omliggende vandområder, idet udbringningsarealernes

53


Bjerrumvej 5, 5450 Otterup §11-godkendelse

beskaffenhed tillader et maksimalt overskud på 12,8 kg fosfor/ha/år, efter de

gældende fosforretningslinjer.

Der findes ikke beregningsmodeller, som kan beregne ændringer i fosforudvaskningen

til følge af ændringer i den udbragte mængde husdyrgødning på

udbringningsarealerne. Den konkrete vurdering i forhold til belastningen med

fosfor må derfor foretages ud fra en konkret risikovurdering, efter hvilken

kommunen kan stillede skærpede krav.

Det skal også vurderes, om det ansøgte projekt i sig selv, eller i forbindelse

med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura-2000-område

væsentligt. Dette sker ved hjælp af en konsekvensvurdering.

Et projekt må kun godkendes, når miljømyndigheden ud fra konsekvensvurderingen

har opnået vished for, at projektet ikke har skadelige virkninger

på habitatområdets integritet. En sådan vished er opnået, når det ud fra et

videnskabeligt synspunkt uden rimelig tvivl kan fastslås, at der ikke er sådanne

virkninger.

Ansøgningsskemaet beregner, at der er et samlet fosforoverskud på

udbringningsarealerne på maksimalt 12,6 kg fosfor pr. ha årligt.

Det samlede opland til habitatområdet H94 Odense Fjord er ca. 1200 km 2 .

For dansk landbrugsjord gælder, at der som gennemsnit er akkumuleret ca.

1.400 kg fosfor/ha. I oplandet til habitatområdet svarer det til: 120.000 x

1.400 = 168.000 ton fosfor.

I forbindelse med Vandmiljøplan III blev tabet af fosfor fra arealer med høj

risiko for fosfortab via dræn anslået til 0,1-0,5 kg pr. ha.

Ca. 10 % af danske landbrugsarealer har høj risiko for fosfortab via dræn.

Vurderes hele oplandet til habitatområdet dog ud fra høj risiko, og regnes der

med et gennemsnitligt tab på 0,3 kg fosfor pr. ha, kan tabet af fosfor til

habitatområdet som gennemsnit beregnes til: 120.000 x 0,3 = 36.000 kg

fosfor årligt.

Miljøgodkendelsen skal revurderes efter 8 år. Et fosforoverskud på 782 kg P fra

et udspredningsareal på 62 ha vil over 8 år derfor alt andet lige mindske

akkumuleringen af fosfor i området med: 782 kg P/år x 8 år = 6.256 kg.

fosfor.

Ud fra arealernes fordeling på oplande, fosfortal ved analyse af jordprøver

samt det forhold, at der er 2 m brede udyrkede bræmmer langs alle målsatte

vandløb, samt 10 m randzoner langs vandløb og søer, vurderes det ikke, at der

vil være en væsentlig merbelastning af vandområder med fosfor generelt.

Med etablering af standardsædskiftet K 12 og reduktion af kvælstofkvoten

forøges udvaskningen af kvælstof ikke i forbindelse med udvidelsen af

54


Bjerrumvej 5, 5450 Otterup §11-godkendelse

dyreholdet. Der vil heller ikke ske en merudvaskning af nitrat til

nitratfølsomme indvindingsområder. Husdyrproduktionen overholder således

alle miljømæssige bestemmelser i lov om miljøgodkendelse m.v. af

husdyrbrug.

Der er i godkendelsen stillet vilkår, om at kvælstofkvoten for udbringningsarealerne

skal reduceres med mindst 3,5 %, alternativt 10 %, afhængigt af

sammensætningen af den udbragte husdyrgødning.

Kommunen vurderer, at da der er tale om en fortsættelse af markdriften, vil

småbiotopernes funktion være uændret for eventuelt tilstedeværende bilag IV

arter. Den forestående drift af anlæg og arealerne vil derfor ikke beskadige

eller ødelægge yngle- eller rasteområder for områdets bilag IV-arter.

Da anlægget og driften heraf ikke vil påvirke bilag IV-arter og deres

levesteder, er der kun stillet vilkår svarende til de i ansøgningen anførte

foranstaltninger, som betinger opfyldelse af det generelle reduktionskrav.

Nordfyns Kommune har derfor vurderet at projektet ikke indebærer forringelse

af internationale naturbeskyttelsesområder eller medfører forstyrrelser, der har

betydelige konsekvenser for de arter, områderne er udpeget for, jf.

Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale

naturbeskyttelsesområder, (EF-fuglebeskyttelsesområder, EF-habitatområder

og Ramsarområder) nr. 408 af 1. maj 2007, Miljøministeriet.

55


Bjerrumvej 5, 5450 Otterup §11-godkendelse

Litteratur

• Vejledende retningslinjer for vurdering af lugt og begrænsning af gener

fra stalde. Af K. B. Frandsen (1994) udgivet af MLK Fyn, revideret 2002.

• Faglig rapport vedrørende ny lugtvejledning for husdyrbrug.

Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, december 2006

• Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, nr. 1572 af 20. december

2006 med senere ændringer.

• Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug, nr.

294 af 31. marts 2009 med senere ændringer.

• Bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3

dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v., nr. 1695 af 19. december

2006.

• Bekendtgørelse om indretning, etablering og drift af olietanke,

rørsystemer og pipelines, nr. 259 af 23. marts 2010.

• Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale

naturbeskyttelsesområder, nr. 408 af 1. 5. 2007 med senere ændringer

• Vejledning om ekstern støj fra virksomheder. Miljøstyrelsens vejledning

nr. 5 af november 1984.

Nordfyns Kommuneplan 2009-2021.

• Bekendtgørelse af Lov om landbrugsejendomme, nr. 616 af 1. juni

2010.

• Bekendtgørelse om brugerbetaling for godkendelse og tilsyn efter lov

om miljøbeskyttelse og lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug,

nr. 463 af 21. maj 2007.

• Teknisk notat om ammoniakværktøj. Af Camilla Geels et al. Danmarks

Miljøundersøgelser, december 2006

• Vejledning om miljøgodkendelse af husdyrbrug (Wiki-vejledningen),

Miljøstyrelsen, 2010-

• Supplement til den digitale husdyrvejledning om kommunernes

opgørelse af dyretryk, 28. februar 2011, Miljøstyrelsen

• Miljøstyrelsens supplerende vejledning af 14. marts 2011 omkring

udvaskning til overfladevand

• Danmarks Miljøundersøgelser, Faglig rapport, nr. 566: Begrænsning af

fosfortab fra husdyrbrug. Metoder til brug ved fremtidige

miljøgodkendelser

• Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af den

bedste tilgængelige teknik (BAT), 2010, Miljøstyrelsen

• Miljøstyrelsens teknologiblade

56


Bjerrumvej 5, 5450 Otterup §11-godkendelse

Kortbilag 1: Oversigtskort over land- og vandmiljø

57


Bjerrumvej 5, 5450 Otterup §11-godkendelse

Kortbilag 2: Kvælstof- og grundvandsforhold

58


Bjerrumvej 5, 5450 Otterup §11-godkendelse

Kortbilag 3: Oversigtskort vedr. fosfor

59


Bjerrumvej 5, 5450 Otterup §11-godkendelse

bilag 4: Udvaskningsindeks for forskellige sædskifter

60

More magazines by this user
Similar magazines