Miljøgodkendelse efter Husdyrgodkendelseslovens §11 - Nordfyns ...

Miljøgodkendelse af kvæghold på Bjerrumgård, 

Bjerrumvej 5, 5450 Otterup 

CVR.nr 78662115 

April 2013

Bjerrumvej 5, 5450 Otterup §11-godkendelse 

Indholdsfortegnelse 

MILJØGODKENDELSE ............................................................................ 5 

BAGGRUND ......................................................................................... 5 

AFGØRELSE ......................................................................................... 6 

VILKÅR FOR GODKENDELSEN ................................................................ 7 

ØVRIGE BESTEMMELSER ..................................................................... 12 

PARTSHØRING ................................................................................... 14 

RETSBESKYTTELSE ............................................................................. 15 

REVURDERING AF MILJØGODKENDELSE ............................................... 16 

BORTFALD......................................................................................... 16 

KLAGEVEJLEDNING ............................................................................ 16 

OFFENTLIGGØRELSE .......................................................................... 17 

MILJØTEKNISK REDEGØRELSE ........................................................... 19 

BELIGGENHED OG PLANMÆSSIGE FORHOLD ......................................... 19 

AFSTANDE TIL NABOER .................................................................... 19 

ØVRIGE AFSTANDE .......................................................................... 20 

VARETAGELSE AF HENSYN TIL LANDSKAB .......................................... 21 

INDRETNING ..................................................................................... 21 

PRODUKTION OG DRIFT ...................................................................... 23 

DYREHOLD ...................................................................................... 23 

STALDSYSTEM OG -INDRETNING ....................................................... 23 

VENTILATION .................................................................................. 23 

FODER OG FODERSYSTEM ................................................................ 24 

RENGØRING .................................................................................... 24 

OLIETANKE ..................................................................................... 24 

ENERGI- OG VANDFORBRUG ............................................................. 24 

RISIKO FOR UHELD OG MINIMERING HERAF ....................................... 24 

BEDSTE TILGÆNGELIGE TEKNIK .......................................................... 25 

STALDINDRETNING .......................................................................... 25 

FODER ............................................................................................ 26 

FORBRUG AF VAND OG ENERGI ......................................................... 26 

OPBEVARING/BEHANDLING .............................................................. 27 

UDBRINGNING ................................................................................ 27 

MANAGEMENT ................................................................................... 28 

FORURENING OG GENER FRA HUSDYRBRUGETS ANLÆG ......................... 29 

STØJ .............................................................................................. 29 

AMMONIAKFORDAMPNING ................................................................ 29 

LUGT .............................................................................................. 30 

LYS ................................................................................................ 30 

STØV.............................................................................................. 30 

SPILDEVAND OG OVERFLADEVAND .................................................... 30 

SPRØJTEUDSTYR ............................................................................. 31 

TRANSPORT .................................................................................... 31 

SKADEDYR (ROTTER, MUS OG FLUER) ................................................ 32 

AFFALD ............................................................................................. 32 

DØDE DYR ...................................................................................... 32 

OPBEVARING, ANVENDELSE OG BORTSKAFFELSE AF AFFALD, OLIE OG KEMI 

....................................................................................................... 32 

EGENKONTROL ................................................................................ 32 

2


FORANSTALTNINGER VED OPHØR AF PRODUKTIONEN ......................... 33 

GØDNINGSPRODUKTION OG HÅNDTERING ........................................... 33 

PRODUKTION AF HUSDYRGØDNING ................................................... 33 

OPBEVARING AF HUSDYRGØDNING ................................................... 33 

KOMMUNENS SAMLEDE VURDERING AF ANLÆGGET ............................... 34 

PLACERING ..................................................................................... 34 

BAT ................................................................................................ 34 

NATUR ............................................................................................ 39 

TRAFIK ........................................................................................... 40 

LUGT .............................................................................................. 40 

OPSUMMERING ................................................................................ 40 

HUSDYRBRUGETS UDBRINGNINGSAREALER ....................................... 42 

HARMONIAREAL ................................................................................. 42 

SÆDSKIFTE ....................................................................................... 42 

HANDELSGØDNING ............................................................................ 43 

JORDFORBEDRINGSMIDLER ................................................................ 43 

FORURENING OG GENER FRA HUSDYRBRUGETS AREALER .................. 44 

UDBRINGNINGSAREALER .................................................................... 44 

FOSFOR OG UDVASKNING AF FOSFOR .................................................. 44 

NITRAT OG GRUNDVAND .................................................................... 45 

NITRAT OG OVERFLADEVAND .............................................................. 46 

BILAG IV-ARTER ................................................................................. 47 

NATURA 2000 ..................................................................................... 49 

ODENSE FJORD ................................................................................... 49 

KOMMUNENS SAMLEDE VURDERING AF AREALERNE .......................... 53 

LITTERATUR ....................................................................................... 56 

KORTBILAG 1: OVERSIGTSKORT OVER LAND- OG VANDMILJØ ........... 57 

KORTBILAG 2: KVÆLSTOF- OG GRUNDVANDSFORHOLD ..................... 58 

KORTBILAG 3: OVERSIGTSKORT VEDR. FOSFOR ................................. 59 

BILAG 4: UDVASKNINGSINDEKS FOR FORSKELLIGE SÆDSKIFTER ..... 60 

3


Ansøger Allan Trædholm, Bjerrumvej 5, 

5450 Otterup 

Bedriftens adresse Bjerrumvej 5, 5450 Otterup 

CVR-nr. 78662115 

Husdyrbrugets navn Bjerrumgård 

Matrikelnummer 1be, Nislevgård Hgd., Otterup 

Virksomhedens art Husdyrbrug med kvægproduktion 

Listebetegnelse Anlæg til husdyrproduktion op til 

IPPC-grænsen 

Ejer Allan Trædholm 

CVR-nummer 

4 

78662115 

CHR-nummer 60343 

P-nummer 

1002557620 

Kontaktperson Allan Trædholm, Bjerrumvej 5, 

5450 Otterup 

Tilført husdyrgødning Ingen 

Modtager af husdyrgødning Morten V. Andersen, Nislevvej 58, 

5450 Otterup 

Bent Knudsen, Bladstrup Bygade 

14, 5450 Otterup 

Konsulent Ejler Petersen, Centrovice 

Tilsynsmyndighed Nordfyns Kommune


Miljøgodkendelse 

Baggrund 

Allan Trædholm driver landbrugsejendommen Bjerrumgård på Bjerrumvej 5, 

5450 Otterup traditionelt med en produktion på 125 jerseykøer med 121 

årsopdræt, i alt 154,5 dyreenheder. 

Allan Trædholm har d. 21. december 2007 via landboforeningen Centrovice 

søgt om udvidelse af husdyrproduktionen til 220 jerseykøer med 110 

årsopdræt, i alt 246,9 dyreenheder (på ansøgningstidspunktet – 285,6 DE i 

tidssvarende dyreenheder (2012)). I forbindelse med udvidelsen skal den 

eksisterende kostald renoveres og udvides, eksisterende halmlade ombygges 

til kviestald og der skal opføres ny køresilo. 

Nordfyns Kommune godkendte oprindeligt udvidelsen af husdyrproduktionen 

efter § 11 i Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug d. 15. januar 2009. 

Denne miljøgodkendelse blev påklaget af Dansk Naturfredningsforening, 

afdeling Nordfyn, til Miljøklagenævnet og d. 15. december 2010 blev sagen 

hjemvist til fornyet behandling i kommunen, begrundet i utilstrækkelig 

vurdering af den potentielle skadevirkning nitratudvaskningen fra udbringningsarealerne 

kunne have på det internationale naturbeskyttelsesområde: 

”Odense Fjord”. 

Den foreliggende miljøgodkendelse er således baseret på en genbehandling af 

den oprindelige ansøgning fra 2007 med senere projekttilpasninger. 

I denne miljøgodkendelse har Allan Trædholm d. 31. oktober 2012 via 

landboforeningen Centrovice søgt om udvidelse af husdyrproduktionen til 155 

jerseykøer med 120 årsopdræt, samt 37 småkalve, i alt 194,1 dyreenheder 

(beregnet efter Bilag 1, - afsnit A, jf. beregningsgrundlaget for ansøgningen – 

se nedenfor) og 228,1 nye dyreenheder. Der foretages ikke byggeri i 

forbindelse med udvidelsen af dyreholdet. 

Til husdyrproduktionen er der ca. 62 ha ejet og forpagtet areal hvor der ikke 

tilføres husdyrgødning fra andre bedrifter end Bjerrumvej 5. 

Der bliver indgået aftaler om overførsel af minimum 90 DE kvæggylle eller 87 

DE dybstrøelse fra ejendommen. Arealgodkendelserne til disse arealer 

udarbejdes i sammenhæng/umiddelbar efter denne godkendelse. 

Ejede og forpagtede udbringningsarealer ligger fordelt omkring ejendommen. 

Placering af udbringningsarealer fremgår af kortbilag 1, 2 og 3. 

Udbringning af husdyrgødning kan ikke overholde lovens generelle 

bestemmelser om reduktion af harmonitallet på nitratklasser, og der er derfor 

lavet miljøtiltag i form af reduceret kvælstofnorm på ejendommens arealer. 

Ændringer/Udvidelser af husdyrproduktioner op til IPPC-grænsen (250 DE for 

kvæg) er omfattet af § 11, stk. 1 i Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug, 

nr. 1572 af 20. december 2006 (jf. lovbekendtgørelse nr. 1486 af 4. 

december 2009) og skal godkendes efter § 11, stk. 2. 

5


Beregninger af husdyrbrugets størrelse i antal dyreenheder er beregnet de 

gældende omregningsfaktorer for beregning af dyreenheder i bilag 1, afsnit A 

til bekendtgørelse nr. 764 af 28. juni 2012 om erhvervsmæssigt dyrehold, 

husdyrgødning, ensilage m.v., jf. Bilag 1, afsnit A, nr. b, da den oprindelige 

ansøgning er indgivet til kommunalbestyrelsen den 31. juli 2010 eller tidligere. 

Beregninger af antal dyreenheder i forhold til vurderinger af miljøeffekter efter 

bilag 3 og 4 i bekendtgørelse nr. 294 af 31. marts 2009 om tilladelse og 

godkendelse m.v. af husdyrbrug, er foretaget efter omregningsfaktorerne for 

beregning af dyreenheder i bilag 1, afsnit C til bekendtgørelse nr. 764 af 28. 

juni 2012 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v., jf. 

Bilag 1, afsnit C, nr. c, da kommunalbestyrelsen senest den 31. december 

2009 har truffet afgørelse om den oprindelige godkendelse og da ansøgeren 

ikke senest 4 uger efter at have modtaget meddelelsen om hjemvisningen har 

meddelt kommunalbestyrelsen, at sagen ønskes behandlet efter omregningsfaktorerne 

i afsnit A. Beregningerne foretaget i husdyrgodkendelse.dk er 

foretaget ud fra disse omregningsfaktorer, hvorfor det er muligt at foretage de 

relevante miljømæssige vurderinger direkte ud fra de i husdyrgodkendelse 

beregnede, relevante værdier for miljøbelastning. 

Afgørelse 

Nordfyns Kommune godkender hermed husdyrproduktionen af 155 jerseykøer, 

120 jerseykvier (6- 25 måneder) og 37 jerseykalve (0-6 måneder), i alt ca. 

228 dyreenheder (194 DE i dyreenheder gældende på ansøgningstidspunktet) 

med tilhørende ejede og forpagtede udbringningsarealer, på Bjerrumvej 5, 

5450 Otterup. 

Miljøgodkendelsen bygger på ansøgningen ”Husdyrgodkendelse.dk. 

Ansøgningsskema, nummer 34874, version 2” inklusive bilag og en række 

supplerende oplysninger der er fremkommet i forbindelse med sagsbehandlingen. 

Miljøgodkendelsen indeholder vilkår for virksomhedens drift, indretning og 

kontrol, der har til hensigt at beskytte naboer og det omgivende miljø. 

Vilkårene er stillet på baggrund af de oplysninger der er givet i forbindelse med 

ansøgningen samt gældende vejledninger og oplysninger der er fremkommet i 

forbindelse med sagsbehandlingen. Virksomheden må ikke udvides eller 

ændres bygnings- eller driftsmæssigt på en måde, der indebærer forøget 

forurening, før udvidelsen eller ændringen er godkendt af Nordfyns Kommune. 

Miljøgodkendelsen indeholder nærværende afgørelse med vilkår, en 

miljøteknisk redegørelse med beskrivelse af dens miljømæssige påvirkninger af 

naturen, miljøet og naboer samt kommunens bemærkninger og vurdering af 

udvidelsen. 

Nordfyns Kommune finder, at husdyrproduktionen på Bjerrumvej 5, 5450 

Otterup kan drives på en miljømæssig forsvarlig måde. 

6


Ved akut forurening af jord, overfladevand eller grundvand, skal Alarm 112 

straks alarmeres. Det gælder blandt andet ved spild af gylle, ajle, ensilagesaft, 

møddingsvand, olie, benzin og kemikalier. Opdages der forurening, der ikke er 

opstået akut, skal kommunens afdeling for Teknik & Miljø kontaktes telefonisk i 

åbningstiden på 64 82 82 82. Ved tvivlstilfælde kontaktes Alarm 112. 

Vilkår for godkendelsen 

Miljøgodkendelsen meddeles på følgende vilkår 

Produktionsforhold 

1. Produktionens omfang 

Godkendelsen omfatter en husdyrproduktion på 155 malkekøer af 

racen jersey med 157 årsopdræt (bestående af 37 småkalve, 0-6 

mdr. og 120 jerseykvier, 6 mdr. til kælvning (25 mdr.)), i alt 228,1 

DE (194,1 DE på ansøgningstidspunktet). 

Beregninger af antal dyreenheder er beregnet efter retningslinjerne i 

bilag 1, afsnit A til bek. nr. 764 af 28. juni 2012 om erhvervsmæssigt 

dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. 

Produktionen må på intet tidspunkt overstige de begrænsninger, der 

følger af anden lovgivning. 

2. Produktionens omfang – fleksibilitet 

Det tillades at fordelingen mellem årskøer, opdræt og småkalve 

varierer ± 15 % indenfor de maksimale DE. 

3. Placering af produktionen 

I staldafsnit 1 (jf. Figur 2), må der ikke opstaldes flere dyr end 22 DE, 

fordelt på maksimalt 37 småkalve og 40 kvier. 

4. Staldsystem 

De eksisterende staldsystemer, der videreføres, skal bibeholdes 

uændret. 

I den projekterede kviestald (stald 4 på Figur 2) skal der være 

følgende staldsystem: - Sengestald med fast gulv, 2 % hældning og 

skrabning hver 2. time til 80 årsopdræt (kvier 6 mdr. til kælvning) 

5. Staldsystem - ammoniakfordampning 

Husdyrbrugets samlede anlæg må maksimalt have en ammoniakemission 

på ca. 1.569 kg N/år, som beregnet i husdyrgodkendelse.dk 

6. Skraber i kostalden 

Der skal installeres skraber med tilhørende driftsstyring i kviestalden 

med gyllesystem (stald 4 på Figur 2) og i kostalden (stald 2 på Figur 

2). 

7


7. Skraber - frekvens 

Skraberen skal være forsynet med timer. 

Gangarealerne skal rengøres hver 2. time, hvilket der skal kunne 

redegøres for i forbindelse med myndighedstilsyn. 

Tværgange, som ikke skrabes automatisk, skal hver dag rengøres 

manuelt mindst 2-3 gange. 

8. Skraber - egenkontrol 

Logbog, servicefaktura eller lignende, der dokumenterer, at 

[skraberen/robotskraberen] er i drift og vedligeholdes, skal opbevares 

på husdyrbruget i mindst fem år og forevises på kommunens 

forlangende. 

Enhver form for driftsstop skal noteres i logbogen med angivelse af 

årsag og varighed. 

Drift 

9. Fluer 

Der skal gennemføres effektiv fluebekæmpelse i staldene, som 

minimum i overensstemmelse med retningslinjerne fra Statens 

Skadedyrslaboratorium. 

10. Opbevaring af foder 

Opbevaring af foder skal ske på en sådan måde, at der ikke opstår 

risiko for tilhold af skadedyr (rotter m.v.). 

11. Begrænsning af lugtgener 

Hele ejendommen og dens omgivelser skal renholdes således, at 

lugtgener begrænses mest muligt. 

12. Dybstrøelse i stalden 

I dybstrøelsesstaldene skal der strøs halm eller andet tørstof i 

mængder der sikrer, at dybstrøelsesmåtten altid er tør i overfladen. 

13. Uheld og driftsforstyrrelser 

Virksomheden skal indrettes og drives så spild og andet ukontrolleret 

udslip af gylle og andre forurenende stoffer forhindres eller 

forebygges, og sådan at skadernes omfang begrænses, hvis der 

alligevel sker uheld. 

14. Vask 

Al vask af traktorer, maskiner, redskaber og dyretransportvogn skal 

foregå på støbt, tæt plads med bortledning af spildevandet til 

gyllebeholder Udbringning skal ske jf. husdyrgødningsbekendtgørelsens 

regler for udbringning af husdyrgødning/spildevand 

8


Husdyrgødning 

15. Overpumpning af gylle 

Der skal anvendes sugetårn ved overpumpning af gylle fra tank til 

gyllevogn, det skal ske under overvågning, og eventuelt spild skal 

opsamles straks. 

16. Påfyldningsplads for gylle 

Ved påfyldning af gylle skal der anvendes faste pumpesteder, som er 

indrettet med fast bund og afløb til gyllesystemet, således at alt spild 

ved påfyldning af gyllevogne opsamles. Afløbet skal være 

dimensioneret således, at også større spild kan opsamles. Etablering 

af påfyldningspladser skal kun ske ved ejede opbevaringsanlæg, der 

indgår i miljøgodkendelsen. 

Et andet system der yder tilsvarende sikkerhed mod spild af gylle kan 

anvendes, hvis ejeren dokumenterer, at systemet ikke kan give 

anledning til spild af gylle udenfor gyllebeholderen. 

17. Oplagring af dybstrøelse 

Den del af dybstrøelsen der opbevares inden udbringning skal 

overdækkes i henhold til gældende regler. 

18. Direkte udbringning af dybstrøelsen 

Minimum 97 % af dybstrøelsen fra husdyrproduktionen skal 

udbringes direkte fra stalden på udbringningsarealerne. 

19. Beholderkontrol for den mindste gyllebeholder 

Den mindste gyllebeholder, beliggende mod sydvest (jf. Figur 2), må 

ikke benyttes til husdyrgødning, før Nordfyns kommune har 

modtaget dokumentation for, at beholderen overholder kravene for 

10-års beholderkontrol. 

Arealanvendelse 

20. Næringsstoffer generelt 

Der må højst udbringes husdyrgødning fra 141 DE på bedriften. 

Dette kan omfatte følgende typer husdyrgødning: min. 100 DE 

kvæggylle og resten dybstrøelse. 

Alternativt må der højst udbringes husdyrgødning fra 138 DE på 

bedriften. Dette kan omfatte følgende typer husdyrgødning: min. 128 

DE dybstrøelse og resten kvæggylle. 

Ved tilsyn skal der foreligge dokumentation herfor for de seneste 5 

år, f.eks. i form af kopier af de indsendte gødningsregnskaber. 

Arealerne på ikke tilføres anden organisk gødning (f.eks. slam). 

9


21. Sædskifte 

På bedriften må der ikke anvendes et sædskifte, der har et højere 

udvaskningsindeks end 80, jf. bilag 4. 

22. Udvaskning af kvælstof til overfladevandet 

Der må ikke ske udvaskning af nitrat til overfladevandet større end 

angivet i udvaskningsberegningerne udført i Farm-N. 

Husdyrbrugets samlede kvælstoftilførsel (husdyrgødning korrigeret 

for udnyttelseskrav og handelsgødning) skal reduceres med 3,5 % i 

forhold til Plantedirektoratets til enhver tid gældende normer, når der 

afsættes minimum 87 DE dybstrøelse fra bedriften. 

Alternativt skal husdyrbrugets samlede kvælstoftilførsel (husdyrgødning 

korrigeret for udnyttelseskrav og handelsgødning) reduceres 

med 10 % i forhold til Plantedirektoratets til enhver tid gældende 

normer, når der afsættes minimum 90 DE kvæggyllefra bedriften. 

Normreduktionen eller andre generelle miljøkrav må ikke overføres til 

andre bedrifter. 

23. Udvaskning af kvælstof til grundvandet 

Der må ikke ske forøget udvaskning af nitrat fra rodzonen til 

grundvandet. 

Dette sikres gennem reduktion af kvælstofnormen på minimum 3,5 

%, alternativt 10 % i forhold til Plantedirektoratets til enhver tid 

gældende normer, jf. vilkår0 22. 

Der skal ved forlangende foreligge dokumentation herfor for de 

seneste fem år f.eks. i form af kopier af de indsendte 

gødningsregnskaber eller ansøgninger vedrørende 

enkeltbetalingsordningen. 

24. Afsætning af produceret husdyrgødning 

Der skal foreligge skriftlig aftale om overførsel af husdyrgødning til 

anden ejendom på minimum 8.808 Kg N og 1.497 Kg P, svarende til 

ca. 87 DE dybstrøelse. 

Alternativt skal der overføres minimum 7.657 Kg N og 1.359 Kg P, 

svarende til ca. 90 DE kvæggylle til anden ejendom. 

Gyldig kontrakt inkl. kortbilag skal til enhver tid kunne fremvises. 

25. Arealgodkendelse 

Produktionen kan først etableres når der på arealer med aftale om 

overførsel af husdyrgødning, hvor der er en risiko for en væsentlig 

påvirkning af miljøet, foreligger en godkendelse efter § 16 i Lov om 

miljøgodkendelse. 

10


Kontrolvilkår og egenkontrol 

26. Produktionsomfang 

Til dokumentation for, at produktionen ligger indenfor godkendelsens 

rammer, skal der, hvis tilsynsmyndigheden kræver det, indsendes. 

kopier af de relevante dele af afsluttede årsdriftsregnskaber og/eller 

markplaner og gødningsregnskaber. Kopierne skal indsendes senest 

4 uger efter, at kravet er meddelt virksomheden. 

27. Støj 

Den eksterne støjbelastning fra landbrugsdriften på ejendommens 

bygningsparcel, herunder fra stalden og gyllebeholderen, må i intet 

punkt - målt på nærmeste naboejendom med tilhørende udendørs 

arealer i tilknytning til boligen - overstige nedenstående værdier. De 

angivne værdier for støjbelastningen er de ækvivalente, korrigerede 

lydniveauer i dB(A). 

Dag Periode Reference Værdi 

tidsrum 

Mandag – fredag kl. 07.00-18.00 8 timer 55 dB(A) 

Lørdag kl. 07.00-14.00 8 timer 55 dB(A) 

Lørdag kl. 14.00-18.00 8 timer 45 dB(A) 

Søn- og helligdage kl. 07.00-18.00 1 time 45 dB(A) 

Alle dage (aften) kl. 18.00-22.00 1 time 45 dB(A) 

Alle dage (nat) kl. 22.00-07.00 ½ time 40 dB(A) 

Spidsværdi kl. 22.00-07.00 55 dB(A) 

28. Støjmåling 

Hvis kommunen finder det nødvendigt, skal ejer for egen regning 

lade udføre støjmålinger og/eller -beregninger af støjen fra 

husdyrbruget for at dokumentere, at støjgrænserne i vilkår 22 er 

overholdt. Hvis grænserne konstateres overholdt, kan der højst 

pålægges ejer at få foretaget én støjmåling og eller -beregning om 

året. 

Målingerne/beregningerne skal udføres og rapporteres som 

”Miljømåling – ekstern støj” af en enhed, som er optaget på 

Miljøstyrelsens liste over godkendte laboratorier. Virksomhedens støj 

skal dokumenteres ved måling eller efter gældende vejledninger fra 

Miljøstyrelsen, pt. Nr. 6/1984 om Måling af ekstern støj og nr. 

5/1993 om Beregning af ekstern støj fra virksomheder. 

Målingerne/beregningerne skal foretages på/for de mest 

støjbelastede områder udenfor virksomhedens grund og under de 

mest støjbelastede driftsforhold - eller efter anden aftale med 

kommunen. 

29. Lugtprøver 

Hvis tilsynsmyndigheden skønner, at eventuelle klager vedr. lugt fra 

virksomheden er velbegrundede, skal virksomheden for egen regning 

lade foretage en undersøgelse af forskellige lugtkilder og / eller 

11


behandling af afkastluften, således at lugten udenfor staldene 

formindskes. 

30. Udbringning af husdyrgødning 

Der skal til enhver tid overfor tilsynsmyndigheden, kunne fremlægges 

sædskifte og gødningsplaner, som kan dokumentere, at 

gødningen udbringes miljømæssigt forsvarligt og i overensstemmelse 

med de oplysninger, der ligger til grund for denne godkendelse. 

Andre vilkår 

31. Ændringer i ejerforhold 

Ændringer i ejerforhold (eller hvem der er ansvarlig for driften) skal 

meddeles tilsynsmyndigheden senest 8 dage efter ændringen. Inden 

etablering, udvidelse eller ændring af anlæg omfattet af Lov om 

miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug, skal der indgives en anmeldelse 

til kommunalbestyrelsen jf. bekendtgørelse om tilladelse og 

godkendelse m.v. af husdyrbrug. 

32. Ophør af drift 

Ved ophør af driften, skal kommunen orienteres senest 4 uger efter 

ophør og virksomheden skal foretage oprydning i et sådan omfang, 

at forureningsfare udgås. 

Øvrige bestemmelser 

Der gøres i øvrigt opmærksom på at 

• Ændringer 

Virksomheden må ikke udvides eller ændres bygnings- eller driftsmæssigt 

på en måde, der kan indebære forøget forurening, før 

udvidelsen eller ændringen er godkendt i henhold til Lov om miljøgodkendelse 

m.v. af husdyrbrug. 

• Affald 

Der må ikke foretages afbrænding af affald på ejendommen. 

Erhvervsaffald skal bortskaffes i overensstemmelse med Nordfyns 

Kommunes affaldsregulativ. 

Farligt affald, herunder spraydåser, olie- og kemikalieaffald skal 

opbevares i tromler eller anden egnet beholder, der er placeret indendørs, 

på tæt underlag, uden mulighed for tilledning til afløb ved uheld 

eller spild, og skal bortskaffes i henhold til Nordfyns Kommunes 

affaldsregulativ. 

Klinisk risikoaffald som kanyler, hætteglas etc. skal opbevares i en 

engangsplastspand, og skal bortskaffes igennem en indsamlingsordning 

for klinisk risikoaffald. 

• Harmoniregler 

Virksomheden skal til enhver tid råde over egnede udbringningsarealer, 

således at gældende harmoniregler er overholdt. Forpagtningsaftaler 

12


eller andre aftaler om afsætning af gødning skal være skriftlige, og skal 

til enhver tid kunne dokumentere, at der disponeres over det fornødne 

areal til udbringning. 

• Nye harmoniarealer 

Såfremt der tilkøbes jord eller indgås nye forpagtnings- eller 

husdyrgødningsaftaler, skal Nordfyns Kommune inden arealerne tages i 

anvendelse, vurdere om driften af de nye arealer påvirker miljøet 

væsentligt. 

• Opbevaringskapacitet 

Virksomheden skal have adgang til mindst 9 måneders opbevaringskapacitet 

for flydende husdyrgødning. 

• Døde dyr 

Døde dyr skal opbevares i henhold til i bekendtgørelse nr. 558 af 1. juni 

2011 om opbevaring m.m. af døde produktionsdyr (eller senere 

lovgivning). 

Indtil afhentning, skal selvdøde og aflivede dyr opbevares på en 

afhentningsplads i tilknytning til den pågældende besætning som 

udgangspunkt. Afhentningspladsen skal sikres mod ådselædende dyr. 

Afhentningsstedet skal ligge i en passende afstand fra produktionsbygninger 

og offentlig vej samt ved fast tilkørselsvej der er tilgængelig 

for opsamlingsmateriellet. I tilfælde hvor dyrene er overdækket, skal 

dette ske med en fast overdækning. 

• Overfladeafløb 

Ved oplagring, anvendelse og transport af foder, dyr, gødning og olie, 

må der ikke ske forurening af vandløb via dræn og ved overfladeafstrømning. 

• Olie og kemikalier 

Ved etablering af olietanke på ejendommen, skal det anmeldes til 

Nordfyns Kommune senest 14 dage inden etablering. Sløjfning af 

olietanke skal ligeledes meddeles kommunen. 

Olieprodukter og kemikalier skal opbevares på en sådan måde, at der 

ikke opstår fare for forurening. 

Kemikalier, der er klassificeret som giftige eller meget giftige, skal 

opbevares i aflåst giftrum. Alle bekæmpelsesmidler skal opbevares 

utilgængeligt for børn og må ikke opbevares sammen med nærings- og 

nydelsesmidler samt foderstoffer. 

• Stalde og opbevaringsanlæg 

Indretning og drift af stalde og opbevaringsanlæg for husdyrgødning 

samt opbevaring og udbringning af husdyrgødning skal ske i overensstemmelse 

med reglerne i bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, 

husdyrgødning, ensilage m.v. 

Det skal særligt understreges, at der altid skal opretholdes et tæt 

flydelag på gylleoverfladen i gyllebeholderne. Der skal i den forbindelse 

13


føres logbog. Efter udkørsel af gylle eller ved evt. brud af flydelaget, 

skal det genetableres inden én uge. Naturstyrelsens regler for 

genetablering af flydelag, skal til enhver tid overholdes. 

• Udnyttelse af tilladelsen 

Hvis en del af tilladelsen ikke har været udnyttet i 3 på hinanden 

følgende år, bortfalder den del af tilladelsen, der ikke har været 

udnyttet de seneste 3 år (kontinuitetsprincippet). 

• Etablering af markstakke 

Markstakke skal være lufttæt overdækket af kompostdug eller lignende, 

skader på overdækningen skal repareres løbende og placeringen skal 

overholde gældende afstandskrav. 

En markstak skal placeres et nyt sted hvert år over en 5-årig periode, 

hvorfor der skal være mindst 5 år imellem placering på samme sted. 

• Udbringning af gylle 

Udbringning af gylle skal ske i overensstemmelse med god 

landmandspraksis, således at lugtgener og ammoniakfordampning 

søges begrænset. Gyllen skal udbringes med slæbeslanger eller 

nedfælder. 

Udbringning af flydende husdyrgødning må ikke give anledning til 

unødige gener ved nabobeboelser. For byzonen Otterup gælder det, at 

er ikke må udbringes husdyrgødning indenfor en afstand af 200 m på 

lørdage, søndage og helligdage. 

• Miljøuheld 

Ved akut forurening af jord, overfladevand eller grundvand, skal Alarm 

112 straks alarmeres. Det gælder blandt andet ved spild af gylle, ajle, 

ensilagesaft, møddingsvand, olie, benzin og kemikalier. Opdages der 

forurening, der ikke er opstået akut, skal kommunens afdeling for 

Teknik & Miljø kontaktes telefonisk i åbningstiden på 64 82 82 82. Ved 

tvivlstilfælde kontaktes 112. 

Bestemmelserne er lovbestemte og gældende for alle erhvervsmæssige 

husdyrproduktioner. Der gøres opmærksom på at listen ikke er udtømmende. 

Partshøring 

Der er foretaget partshøring af udkastet til den genbehandlede miljøgodkendelse 

d. 11. februar 2013 ved ansøger. Der er ingen bemærkninger til 

udkastet fra ansøger eller konsulents side. 

Der er foretaget partshøring af udkastet til den genbehandlede miljøgodkendelse 

d. 28. februar 2013 af henholdsvis naboer, offentlige myndigheder og 

andre interessenter. 

I den forbindelse er der ikke indkommet nogen bemærkninger. 

Resultatet af forannonceringen og partshøringen af den oprindelige ansøgning 

og miljøgodkendelse (i 2008) er gengivet nedenfor: 

14


”Ansøgningen om udvidelse af husdyrproduktionen er annonceret i ugeavisen 

Nordfyn den 3. juni 2008. I den forbindelse er der indgået en bemærkning fra 

en nabo, der stiller spørgsmål omkring den generelle praksis og drift af 

ejendommen. 

Allan Trædholm er via Landboforeningen Centrovice blevet hørt om den indgåede 

bemærkning. Overordnet forklarer svaret, at landbrugsaktiviteter flyttes 

længere væk fra naboer, og der forventes derfor færre gener i form af intern 

trafik på ejendommen, ventilation og overpumpning af gylle. 

I forbindelse med høringen af udkastet til miljøgodkendelsen, er der indgået 

bemærkninger fra to naboer. Den ene bemærkning giver konkrete ændringsforslag 

til dele af teksten i den Miljøtekniske Redegørelse samt forslag til 

ændret placering af ventilatorer mod nabo. Allan Trædholm har i den 

forbindelse oplyst at der med det nye projekt ikke forventes driftsstøj fra 

ventilatorerne. Hvis der alligevel skulle forekomme støjgener fra udvidelsen, er 

Allan Trædholm villig til dialog om løsning af problemerne. 

Den anden bemærkning udtrykker bekymring for lugtgener, spild på vejen og 

udvaskning af næringsstoffer fra udbringningsarealerne. Der stilles desuden 

spørgsmålstegn ved hensigtsmæssigheden i at tillade en udvidelse af 

husdyrproduktion i nærheden af områder der er udlagt til fremtidig byzone. 

Nordfyns Kommune bemærker hertil at miljøgodkendelsen af husdyrproduktionen 

har en retsbeskyttelse på 8 år. Kommuneplanen har en 12-årig 

tidshorisont, og der kan gå endnu længere tid før den fremtidige byzone er 

fuldt udstykket. Selvom området udstykkes indenfor miljøgodkendelsens 

retsbeskyttelsesperiode, vil genegrænserne for lugt til byzone være overholdt. 

Ansøger er ved denne afgørelse bekendt med, at kommunen efter 8 år har 

mulighed for at nedlægge forbud mod fortsat drift af husdyrbruget. 

Samlet set forventer Nordfyns Kommune færre nabogener i forbindelse med 

projektet. Beskrivelse af ejendommen fremgår af den vedlagte miljøtekniske 

redegørelse.” 

Retsbeskyttelse 

Ifølge § 40 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug må 

tilsynsmyndigheden ikke meddele påbud eller forbud efter § 39 før der er 

forløbet 8 år efter meddelelsen af en godkendelse. 

Tilsynsmyndigheden skal dog tage godkendelsen op til revurdering og om 

nødvendigt meddele påbud eller forbud efter § 39, hvis 

1) der er fremkommet nye oplysninger om forureningens skadelige 

virkning, 

2) forureningen medfører miljømæssige skadevirkninger, der ikke kunne 

forudses ved godkendelsens meddelelse, 

15


3) forureningen i øvrigt går ud over det, som blev lagt til grund ved 

godkendelsens meddelelse, 

4) væsentlige ændringer i den bedste tilgængelige teknik skaber 

mulighed for en betydelig nedbringelse af emissionerne, uden at det 

medfører uforholdsmæssigt store omkostninger, 

5) det af hensyn til driftssikkerheden i forbindelse med processen eller 

aktiviteten er påkrævet, at der anvendes andre teknikker. 

Revurdering af miljøgodkendelse 

Virksomhedens miljøgodkendelse skal, jf. § 17 i bekendtgørelse nr. 294 af 

31/3-09 om tilladelse og godkendelse af husdyrbrug, regelmæssigt og mindst 

hvert 10. år tages op til revurdering. Den første regelmæssige vurdering skal 

dog foretages senest, når der er forløbet 8 år. Revurdering af miljøgodkendelsen 

er således planlagt til 2021. 

Bortfald 

Godkendelsen skal være påbegyndt udnyttet senest to år efter godkendelsesdatoen 

og fuldt udnyttet senest tre år efter godkendelsesdatoen. Godkendelsen 

anses for påbegyndt udnyttet når nybyggeri er påbegyndt og/eller dyreholdet 

er ændret i forhold til nudrift. Godkendelsen anses for fuldt udnyttet, når de 

bygningsmæssige ændringer er gennemført og produktionen svarer til 

godkendelsen. Hvis godkendelsen ikke har været helt eller delvist udnyttet i tre 

på hinanden følgende år, bortfalder den del af godkendelsen, der ikke har 

været udnyttet i de seneste tre år. 

Klagevejledning 

Afgørelsen er truffet i medfør at kapitel 3 i Lov om miljøgodkendelse mv. af 

husdyrbrug, nr. 1572 af 20. december 2006. Afgørelsen kan påklages til Natur- 

og Miljøklagenævnet i henhold til § 76 i lov om miljøgodkendelse m.v. af 

husdyrbrug. 

De klageberettigede er: ansøger, miljøministeren og enhver med en individuel 

væsentlig interesse i afgørelsen. Endvidere er en række foreninger og 

organisationer klageberettigede. 

En eventuel klage skal være skriftlig, stiles til Natur- og Miljøklagenævnet og 

sendes til Nordfyns Kommune. 

Klagen skal være Nordfyns Kommune i hænde senest ved kontortids ophør 4 

uger fra nedenstående annonceringsdato. Klagefristen er dermed senest fredag 

d. 10. maj 2013. 

Umiddelbart efter klagefristens udløb videresender kommunalbestyrelsen 

klagen til Natur- og Miljøklagenævnet ledsaget af det materiale, der er indgået 

i miljøgodkendelsens behandling. 

Hvis afgørelsen påklages får ansøger besked. Eventuelle klager har som 

udgangspunkt ikke opsættende virkning. 

16


Offentliggørelse 

Miljøgodkendelsen offentliggøres ved annoncering på Nordfyn Kommunes 

hjemmeside den 12. april 2013. 

Følgende har fået meddelelse om udarbejdelse af 

godkendelsen. 

• Allan Trædholm, Bjerrumvej 5, 5450 Otterup 

• Jes Jørgensen & Jane Andersen, Bjerrumvej 6, 5450 Otterup 

• Milena og Zeljko Kupresanin, Bjerrumvej 12, 5450 Otterup 

• Carsten & Karin Bloch Rochler, Stenløkkevej 42, 5450 Otterup 

• Gitte Christiansen, Stenløkkevej 53, 5450 Otterup 

• Poul Erik Nielsen, Stenløkkevej 47, 5450 Otterup 

• Leif Knudsen, Hjadstrupvej 28, 5450 Otterup 

• Morten V. Andersen, Nislevvej 58, 5450 Otterup 

• Bent Knudsen, Bladstrup Bygade 14, 5450 Otterup 

• Ejendomsselskabet Nido, Søndergade 67, 5450 Otterup 

• Otterup Vandværk, Strandvejen 6, 5450 Otterup. E-post: 

otterupvand@mail.dk 

• Hjadstrup og omegn Vandværk, Horsebækvej 73, Hjadstrup 

By, 5450 Otterup. E-post: lkjh@123dk.dk 

• Lundeværket, Mosegyden 9, 5450 Otterup. E-post: 

info@vandcenter.dk 

• Centrovice, Damsbovej 11, 5492 Vissenbjerg. E-post: 

kontakt@centrovice.dk 

• Sundhedsstyrelsen, Embedslægeinstitutionen Syddanmark, 

Sorsigvej 35, 6760 Ribe. E-post: syd@sst.dk 

• Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 

København Ø; e-post: dnnordfyn-sager@dn.dk 

• Danmarks Naturfredningsforening Nordfyn, v. Leo Jensen. Epost: 

leo@leonidas.komm.dk 

• Friluftsrådet, Scandiagade 12, 2450 København SV. 

E-post fr@friluftsraadet.dk 

• Danmarks Sportsfiskerforbund, Worsaaesgade 1, 7100 Vejle. 

E-post: lbt@sportsfiskerforbundet.dk 

17


• Dansk Ornitologisk Forening, Vesterbrogade 140, 1620 

København V. E-post: natur@dof.dk 

• DOF-Fyn v. Jens Bækkelund, Stavangerparken 9, 5400 

Bogense; e-post: nordfyn@dof.dk & bogense@dof.dk 

• Det Økologiske Råd, Blegdamsvej 4B, 2200 København N. Epost: 

husdyr@ecocouncil.dk 

• Naturstyrelsen Odense, C.F. Tietgens Boulevard 40, 5220 

Odense SØ. E-post: ode@nst.dk 

Denne afgørelse kan indbringes for domstolene indtil 6 måneder efter den 

dato, hvor afgørelsen bliver offentliggjort, jf. husdyrgodkendelseslovens § 90. 

Miljøgodkendelsen er givet i henhold til § 11, stk. 3 i Lov om miljøgodkendelse 

m.v. af husdyrbrug nr. 1572 af 20. december 2006 og litteraturliste bagerst i 

den miljøtekniske redegørelse. 

Venlig hilsen 

Morten Tvede Øgendahl 

64 82 86 22 

mto@nordfynskommune.dk 

18


Miljøteknisk redegørelse 

Beliggenhed og planmæssige forhold 

Afstande til naboer 

Bjerrumvej 5 ligger vest for Otterup i et landbrugsområde. Ejendommens 

placering i forhold til naboer fremgår af nedenstående Figur 1 og Tabel 1. Der 

er ikke målt til ejendomme med landbrugspligt. 

Tabel 1 Afstanden fra staldanlæg til nærmeste naboer 

Bjerrumvej 12 Ca. 12 meter 

Bjerrumvej 6 Ca. 28 meter 

Stenløkkeparken 68 

(samlet bebyggelse) 

Ca. 490 m 

Otterup (byzone) Ca. 270 m 

Figur 1 Oversigt over ejendommen placering i forhold til nærmeste enkeltbolig, samlet 

bebyggelse og byzone. 

Virksomheden er placeret i landzone i et landbrugsområde med god afstand til 

samlet bebyggelse og relativt tæt på byzone, der er vedtaget for nyligt. 

Nærmeste naboejendom uden landbrugspligt, der ikke er ejet af ansøger, er 

placeret ca. 12 meter fra den eksisterende kostald. 

Etablering af anlæg samt udvidelser og ændringer af eksisterende husdyrbrug 

for mere end 3 dyreenheder, der medfører forøget forurening, er ikke tilladt i 

en afstand mindre end 50 meter fra en nabobeboelse, jf. husdyrbrugslovens § 

6, stk. 1, nr. 4. Afstanden måles fra nærmeste punkt på de dele af 

staldbygningerne, hvor der foretages en udvidelse eller ændring, til nærmeste 

punkt på beboelsesbygningen. 

Hvis staldanlægget på en ejendom kun delvist ligger nærmere en nabobeboelse 

end 50 meter, kan der være tvivl om, hvilke dele af staldbygningen 

19


der må foretages ændringer i, hvis de medfører forøget forurening. Hvis 

staldbygningen er opdelt i flere staldafsnit er der kun forbud mod udvidelse og 

ændringer, der medfører forøget forurening, i de staldafsnit, som ligger 

indenfor 50 meter grænsen. Et staldafsnit er karakteriseret ved en 

bygningsmæssig adskillelse, der betyder at f.eks. lugt og ammoniak ikke kan 

spredes fra andre staldafsnit. 

Dyreholdet reduceres væsentligt i det nærmeste staldafsnit (nr. 1 på Figur 2), 

hvor der fremover kun vil være småkalve (ca. 7,4 DE) og jerseykvier (ca. 14,8 

DE), i alt ca. 22 DE. I nudrift er der både kalve, kvier og køer i staldafsnittet (i 

alt ca. 37 DE). Den ansøgte produktion overholder dermed bestemmelsen i 

husdyrbrugslovens § 6, stk. 1, nr. 4, selv om der er under 50 meter til 

nærmeste nabobeboelse. 

Afstanden fra nærmeste staldafsnit, hvor der finder en udvidelse af dyreholdet 

sted, til nærmeste nabobeboelse, er ca. 53 m. 

Afstanden til byzonen er i ansøgt drift ca. 445 m, til Otterup by mod øst. I den 

vedtagne kommuneplanramme B57 (etablering af blandet boligområde) er der 

planer om udvidelsen af Otterup by mod vest, hen mod Bjerrumvej 5. Efter 

implementering af kommuneplanramme B57 vil afstanden fra den østligste 

stald (ungdyrsstalden) være ca. 270 m til den fremtidige byzones nærmeste 

del. 

Øvrige Afstande 

Alle afstandskrav til vandforsyning, vej og naboskel mv. i henhold til § 8 i Lov 

om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug, er overholdt. § 8 i lov om 

miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug angiver afstandskrav til etablering af nye 

stald, gødningsanlæg mv., hvorfor de anførte afstandskrav ikke er gældende 

for de eksisterende staldanlæg mv. på ejendommen. 

I tabel 2 er angivet afstandene fra det nye staldanlæg til områderne angivet i § 

8 i husdyrgodkendelsesloven (krav i parentes). 

Tabel 2: Øvrige afstande fra det nye staldanlæg 

Ikke-almene vandforsyningsanlæg Ca. 720 meter (25 m) 

Almene vandforsyningsanlæg Ca. 830 meter (50 m) 

Vandløb (herunder dræn) og søer Ca. 860 m (15 m) 

Offentlig vej og privat fællesvej Ca. 17 m (15 m) 

Levnedsvirksomhed > 25 m (25 m) 

Beboelse på samme ejendom Ca. 20 m (15 m) 

Naboskel Ca. 72 m (30 m) 

Husdyrbrugets anlæg ligger udenfor fredninger, strand- klit-, sø-, å-, kirke- og 

fortidsmindebeskyttelseslinjer. 

Anlægget ligger heller ikke i kulturbeskyttelsesområde, i nærheden af områder 

udlagt som international natur eller i områder der er udpeget som større 

20


uforstyrret landskab, større sammenhængende landskabsområde, særlig landskabelig/geologisk 

beskyttelsesområde eller særlig biologisk interesseområde. 

Varetagelse af hensyn til landskab 

Det er vigtigt at staldanlægget har så få gener over for naboer, boligområder 

og naturen som muligt. 

Der er tale om en ændring af dyreholdet i eksisterende bygninger, hvor den 

eksisterende malkekvægsstald renoveres og den eksisterende maskinhal laves 

delvist om til kviestald. 

De planlagte staldsystemer i de renoverede og nyetablerede staldafsnit har 

mindre miljøpåvirkning end det eksisterende staldsystem pr. dyr. 

Tiltagene foretages i forbindelse med eksisterende ejendom og der skal således 

ikke gives landzonetilladelse efter husdyrgodkendelseslovens § 22. 

Indretning 

Ejendommens samlede bebyggede areal er på ca. 2.455 m 2 , heraf erhvervsareal 

på ca. 2.350 m², hvoraf ca. 1.880 m 2 er registreret som eksisterende 

stalde indrettet til kvæg. De resterende bygninger anvendes til foderopbevaring, 

lade, maskinhus og lignende. 

Der bygges ikke nyt i forbindelse med udvidelsen. Efter udvidelsen af 

dyreholdet vil der på ejendommen være en ensilageplads på ca. 1500 m 2 , 

uændret ko-stald på ca. 850 m 2 , eksisterende ungdyrstald på ca. 1000 m 2 , ny 

ungdyrstald på ca. 400 m 2 , område til robotter mv. på ca. 450 m 2 , samt 

arealer til sække- og løsvarer på ca. 350 m 2 . 

De højeste bygninger på ejendommen er 8 meter til kip, taghældningen er ca. 

20 grader og bygningsfarverne er rød-brune. Der vil ikke være lys på facader, 

og der vil kun være begrænset lys i stald af hensyn til sikker ko-trafik. 

Det er ikke vurderet at være påkrævet med afskærmende beplantning, da den 

samlede bygningsmasse ikke ændres og den ligger relativt samlet. Hensynet til 

det landskabelige indtryk synes ikke at kunne afstedkomme krav om 

afskærmende beplantning. Tilsvarende synes den begrænsede lys-påvirkning 

af omgivelserne heller ikke at kunne afstedkomme krav om afskærmning 

grundet bygningernes placering i forhold til omboende. 

Staldsystemet i kostalden forbliver dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv. 

Den nybyggede ungdyrsstald bliver bygget som sengestald med fast gulv, 2 % 

hældning og skrabning hver 2. time. Kalvene går fortsat på dybstrøelse i 

eksisterende stald. 

Den resterende bygningsmasse anvendes fortsat til foderopbevaring, lade, 

maskinhus og lignende. Der er desuden to eksisterende gyllebeholdere på 

ejendommen, der ikke ændres på i forbindelse med udvidelsen. 

Oversigt over ejendommen kan ses på Figur 2. 

21


Figur 2 Oversigt over ejendommens bygninger mv. 

Nedenstående Tabel 2 beskriver bygningernes anvendelse i relation til Figur 2. 

Tabel 2 Oversigt over ejendommen bygninger og dyrehold (ansøgt drift). 

BYGNING ANVENDELSE ANTAL BESKRIVELSE 

1 Ungdyrstald I, eksisterende 

- Småkalve 

- Kvier 

2 

Eksisterende kostald 

- Malkekøer 

3 Service/teknikrum, 

Kompressor, malkerobotter, 

Mælketank 

4 

Ungdyrstald II, ny 

- Kvier 

22 

37 

40 

155 

80 

Dybstrøelse 

Dybstrøelse, lang 

ædeplads med fast 

gulv 

- 

Sengestald med fast 

gulv, 2 % hældning og 

skrabning hver 2. time 

5 Gyllebeholder Kapacitet ca. 2.000 m 3 

6 Møddingsplads - 

7 Ensilageplads - 

8 Maskinhus, sække- og 

løsvarer, dieseltank 

- 

9 Fodersilo -


Produktion og drift 

Dyrehold 

Fordeling af dyreholdet på ejendommen ses i Tabel 3. 

Tabel 3 Dyrehold og dyreenheder (ansøgt drift) 

Dyrehold 

Dyreart Stk. Dyreenheder (DE) 

Årskøer (Jersey) 155 176,2 

Kvier/stude 120 

Småkalve 37 7,4 

I alt 228,1 

Den samlede produktion (opgivet i årsdyr) er 155 malkekøer (jerseykøer), 

samt 157 årsopdræt (jerseykøer), bestående af ca. 37 småkalve, 0-6 mdr. og 

ca. 120 kvier, 6 mdr. til kælvning (ca. 25 mdr.). Produktionen svarer til i alt ca. 

228 DE. 

Beregninger af husdyrbrugets størrelse i antal dyreenheder er beregnet de 

gældende omregningsfaktorer for beregning af dyreenheder i bilag 1, afsnit A 

til bekendtgørelse nr. 764 af 28. juni 2012 om erhvervsmæssigt dyrehold, 

husdyrgødning, ensilage m.v. 

Beregninger af antal dyreenheder i forhold til vurderinger af miljøeffekter efter 

bilag 3 og 4 i bekendtgørelse nr. 294 af 31. marts 2009 om tilladelse og 

godkendelse m.v. af husdyrbrug, er foretaget efter omregningsfaktorerne for 

beregning af dyreenheder i bilag 1, afsnit C til bekendtgørelse nr. 764 af 28. 

juni 2012 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. 

Staldsystem og -indretning 

Den eksisterende ungdyrstald (Bygning 1 i Figur 2) er indrettet med 

dybstrøelse (hele arealet) for alle dyrene. 

Den eksisterende kostald (Bygning 2 i Figur 2), er indrettet som dybstrøelsesstald, 

lang ædeplads med fast gulv. 

Kviestalden (Bygning 4 i Figur 2) bliver indrettet som sengestald med fast gulv, 

2 % hældning og skrabning minimum hver 2. time. 

Ventilation 

Der er naturlig ventilation i kostalden. Ved småkalvene er der ventilation på 

grund af varme og fugtafgivelsen fra dybstrøelsen. Der er 2 gavlventilatorer 

placeret i 3 meters højde på syd-gavlen af den eksisterende kostald. De har 

kapacitet til ca. 40.000 m 3 pr time. 

Ventilatorerne anvendes efter behov af hensyn til dyrevelfærd, overvejende i 

meget varme perioder. Der vil være fokus på at ventilatorerne kun kører når 

der er behov, overvejende i meget varme perioder. 

23


Foder og fodersystem 

Foder opbevares i udendørs siloer og i foderladen. Foder blandes indendørs, se 

oversigtstegning (Figur 2). 

Rengøring 

Malkerobotter rengøres automatisk to gange i døgnet jf. standardnomer af 

hensyn til mælkekvalitet. Øvrige stalde rengøres efter behov. 

Olietanke 

På ejendommen er der en overjordisk olietank på 1200 liter fra 2005. 

Olietanken er placeret i maskinhuset (bygning 8 på Figur 2). 

Energi- og vandforbrug 

Der er ingen drikkevandsboring på ejendommen. Ejendommen er tilsluttet 

Otterup Vandværk 

Det anslåede årlige forbrug af vand, diesel og energi fremgår af Tabel 4. 

Tabel 4 Virksomhedens forbrug af olie, el og vand. 

Produkt Årligt forbrug, før Årligt forbrug, efter 

Vand 3.800 m 3 4.800 m 3 

Dieselolie 11.000 liter 11.000 liter 

El 75.000 kWh 94.000 kWh 

Der er regnet tilnærmelsesvist med en proportional opskrivning af el- og 

vandforbruget i forhold til antal køer. 

Risiko for uheld og minimering heraf 

Mulige uheld er at gyllebeholder eller dieseltank springer læk, eller at der sker 

uheld i forbindelse med gylleudbringning. 

Hvis gyllebeholder springer læk: 

- Alarmcentral 112 kontaktes 

- Falck og eventuelt slamsuger tilkaldes 

- kommunen (miljømyndigheden) orienteres. 

Hvis uheld ved gylleudbringning: 

- Alarmcentral 112 kontaktes 

- Falck tilkaldes 

- Kommunen (miljømyndigheden) kontaktes. 

Ved havari på mark med gyllevogn omlastes gyllen. 

Gennem overvåget læsning af gyllevogn er der minimal risiko for uheld. 

Eksisterende gylletanke er tilmeldt ordning om 10-årig beholderkontrol. 

24


Samlet set synes risikoen ved håndteringen af husdyrgødning, olie, veterinære 

hjælpemidler samt døde dyr at være lav. 

Bedste tilgængelige teknik 

Staldindretning 

Eksisterende stalde 

Eksisterende ko-stalde: 

Den eksisterende kostald til malkekvæg er en stald med dybstrøelse og lang 

ædeplads (staldsystem med både dybstrøelse og gylle), som kategoriseret i 

husdyrgodkendelse.dk. 

Inden for malkekvæg er referencegulvsystemet Spaltegulv på ringkanal eller 

med bagskyl (staldsystem med gylle). Referencegulvsystemet er Dybstrøelse, 

hele arealet for kvæg i staldsystemer med dybstrøelse. 

Den vejledende emissionsgrænseværdi angivet i Miljøstyrelsens ”Fastlæggelse 

af BAT - emissionsgrænseværdier for konventionel produktion af svin og 

malkekvæg udenfor gyllesystemer(februar 2012), for jersey-malkekvæg på 

dybstrøelse i eksisterende staldsystemer, angiver en emissionsgrænseværdi for 

dybstrøelse, hele arealet til 8,51 kg NH3-N pr. årsko, for jerseykøer. 

Den vejledende emissionsgrænseværdi angivet i Miljøstyrelsens ”Vejledende 

emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige 

teknik (BAT)” (maj 2011), for malkekvæg på gyllebaserede systemer i 

eksisterende staldsystemer, angiver en emissionsgrænseværdi for Fast drænet 

gulv, med max. 5 % lysning til 6,60 kg NH3-N pr. årsko, for jerseykøer. 

Projekterede kviestald: 

Staldsystemet i den projekterede kviestald bliver sengestald med fast gulv, 

som er kategoriseret i husdyrgodkendelse.dk som sengestald med fast gulv, 2 

% hældning, skrabning hver 2. time. BAT niveauet for ammoniaktab fra denne 

stald baseres på de vejledende emissionsgrænseværdier for ammoniak fra 

nyanlæg angivet i Miljøstyrelsens ”Vejledende emissionsgrænseværdier 

opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT)” (maj 

2011). Den vejledende emissionsgrænseværdi angivet i Miljøstyrelsens 

”Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af den bedste 

tilgængelige teknik (BAT)”, for opdræt over 6 måneder på gyllebaserede 

systemer i nyanlagte eller renoverede staldsystemer (ansøgning indsendt før 

april 2011), er 1,72 kg NH3-N pr. årsopdræt, for jerseykøer. 

Eksisterende dybstrøelsesstalde: 

Småkalvestalden er en dybstrøelsesstald med dybstrøelse på hele arealet og 

ændres ikke ved udvidelsen. Stalden er velfungerende driftsmæssigt såvel som 

dyrevelfærdsmæssigt. 

Den eksisterende småkalvestald ændres til på det tidspunkt gældende BATstandard 

eller udfases, når denne skal renoveres gennemgribende, eller i 

forbindelse med revurdering af denne godkendelse i 2021. 

25


Der er ingen BAT- eller teknologi-blade for dybstrøelsesstalde til småkalve. For 

staldsystemer uden BAT/teknologiblade anses referencestalden som værende 

BAT. Referencestalden for årsopdræt (0-6 mdr.) (jerseykalve) på dybstrøelse, 

er dybstrøelse (hele arealet). Dette er også det staldsystem, der er i 

småkalvestalden, hvorfor denne vurderes til at overholde BAT. 

Ammoniaktabet fra ovennævnte referencestald er angivet til 2,15 kg NH3-N pr. 

årsopdræt 0-6 mdr., jersey (i naturligt ventilerede stalde). 

Den eksisterende kviestald er en dybstrøelsesstald med dybstrøelse på hele 

arealet og ændres ikke ved udvidelsen. Stalden er velfungerende driftsmæssigt 

såvel som dyrevelfærdsmæssigt. 

Den eksisterende kviestald ændres til på det tidspunkt gældende BAT-standard 

eller udfases, når denne skal renoveres gennemgribende, eller i forbindelse 

med revurdering af denne godkendelse i 2021. 

Den vejledende emissionsgrænseværdi angivet i Miljøstyrelsens ”Fastlæggelse 

af BAT - emissionsgrænseværdier for konventionel produktion af svin og 

malkekvæg udenfor gyllesystemer(februar 2012), for opdræt over 6 måneder, 

jersey på dybstrøelse i eksisterende staldsystemer, er en emissionsgrænseværdi 

på 2,37 kg NH3-N pr. årsopdræt, ved 100 % udbringning af 

dybstrøelsen. 

Foder 

Udarbejdelse af foderplaner fra kvægbrugskonsulent sker på baggrund af 

analyser af grovfoder med henblik på både en miljø- og produktionsmæssig 

tilpasset fodring. 

Forbrug af vand og energi 

Vand- og energisparende foranstaltninger 

Vand 

Vaskeanlægget til mælketank genbruger vand og rengøringsmidler. 

Gennem dagligt tilsyn vil eventuelle hændelser der forårsager vandspild blive 

observeret. Eventuelle lækager identificeres og små reparationer udføres 

hurtigst mulig. Service tilkaldes, hvis der er behov for det. 

Drikkevandsinstallationer rengøres og efterses jævnligt med henblik på at 

undgå spild. 

Der bruges vand til forkøling af mælken. Vandet opsamles og genbruges til 

drikkevand til køerne. 

Det synes ikke muligt at foretage yderligere vandbesparende foranstaltninger, 

da det ikke vurderes at der forbruges mere end nødvendigt. 

Energi 

Der anvendes lys-sensorer ved og i stald. 

26


De elektriske installationer tilses at fungere optimalt gennem dagligt tilsyn. 

Gennem ændring af staldsystem fra dybstrøelsesstald til sengestald reduceres 

antallet af halmtransporter. 

Der er etableret varmegenvinding i forbindelse med mælkekølingen. Varmen 

anvendes til at opvarme køernes drikkevand. 

Stalde til malkekøer og opdræt er med naturlig ventilation, og der er derfor 

ikke forbrug af el til ventilationsanlæg. Der er tre ventilatorer i småkalvestalden. 

Opbevaring/behandling 

Det gælder for gyllebeholderne: 

- en stabil beholder, der kan modstå mekaniske, termiske og kemiske 

påvirkninger 

- beholderen tømmes hvert år og inspiceres visuelt 

- beholderens bund og vægge er tætte 

- der ingen spjæld er, men alt overpumpes via neddykket rør 

- gyllen kun omrøres umiddelbart før tømning 

Beholderene bliver kontrolleret ved den lovpligtige 10-års beholderkontrol. 

Der vil blive etableret og vedligeholdt velfungerende flydelag på gylletankene. 

Der føres lovpligtig logbog for beholdere med flydende husdyrgødning, jf. de 

beskrevne regler i vejledning ”Logbog for beholdere med flydende husdyrgødning” 

med tilhørende skemaer. Herved sikres en løbende kontrol af, at 

flydelaget opfylder kravene. 

Det er vurderet ikke at være påkrævet med teltoverdækning på eksisterende 

gylletanke, da kravet til ammoniakreduktion er overholdt gennem valg af BATstaldsystem 

mv. i ansøgt drift. 

Dybstrøelsen overdækkes ved længere tids lagring jf. reglerne i Husdyrbekendtgørelsen. 

Minimum 97 % af den producerede dybstrøelse udbringes 

direkte fra stalden og opbevares ikke på møddingspladsen. 

Udbringning 

BAT for udbringningsteknik er bl.a. at overholde reglerne i husdyrgødningsbekendtgørelsen 

og bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og 

om plantedække, hvorfor det er et lovkrav at følge dem. Det er f. eks.: 

- regler for udbringningstidspunkter (forbud mod udbringning 200 m fra 

byområder på weekend og helligdage), 

- udbringningsmetoder (fx ikke tilladt at bruge bredspreder til gylle), 

- krav om nedfældning på visse arealer tæt på sårbar natur, 

- krav til udbringningstidspunkter, der sikrer optagelse i planter, 

- krav om nedbringning af husdyrgødning udlagt på ubevoksede arealer 

indenfor 6 timer, 

- og krav om maksimale mængder husdyrgødning pr. ha, 

27


Der udarbejdes hvert år en mark- og gødningsplan, hvorved det sikres at 

mængden af gødning tilpasses afgrødens forventede behov. I planen tages der 

bl.a. hensyn til jordbundstype, sædskifte, vanding, planternes udbytte og 

kvælstofudnyttelsen. 

Gyllen køres ud med 20 m³ gyllevogn med slæbeslanger. Der vil forekomme 

ammoniakfordampning og lugtgener fra marker, hvorpå der er udbragt gylle. 

Omfanget afhænger af vejrforhold (temperatur, vindforhold og evt. nedbør). 

Da gyllen køres ud på veletablerede afgrøder, minimeres 

ammoniakfordampning og lugtgenerne pga. mindre fordampning og hurtigere 

optagelse i planterne. 

Der køres aldrig på vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket areal. 

Der er ingen stærkt hældende arealer og der holdes som minimum 2 m 

bræmmer til vandløbene. 

Gylleudbringning sker normalt kun på hverdage. 

Der anvendes nedfælder på alt sort jord og på vedvarende græsarealer. 

Nordfyns Kommune vurderer, at de anvendte udbringningsteknikker lever op til 

BAT. 

Management 

De gældende regler for foder og fødevarer efterleves gennem branchekoden 

”Vejledning om god produktionspraksis i primærproduktionen”, (GMP - Good 

Manufacturing Practice). Derved sikres at produkterne produceres under 

forhold der ikke er til fare for miljøet samt menneskers og dyrs sundhed. 

Ved gennemgang standarderne bag ”Godt Landmandsskab” skal følgende 

anføres: 

- udarbejdelse af mark- og gødningsplaner med følgende 

gødningsregnskab i samråd med planteavlskonsulent med henblik 

på optimal udnyttelse af næringsstofferne, 

- udarbejdelse af sprøjteplan, som følges op med markbesøg af 

konsulent gennem vækstsæsonen med henblik på aktuel 

behovsbaseret sprøjtning, 

- udarbejdelse af sprøjtejournal, 

- udbringning af husdyrgødning på optimale tidspunkter i forhold til 

både næringsstofudnyttelse og hensynet til naboer, 

- transporter med husdyrgødning sker primært ud af indkørsel mod 

nord af hensyn til naboer. 

Med hensyn til fodring udarbejdes foderplan af konsulent, som til stadighed 

søger at tilgodese produktionshensynet i forhold til miljøbelastningen. Der 

tages analyser af alt grovfoder og foderplanen afpasses grovfoderets sammensætning 

og kvalitet. 

Staldindretning lever i øvrigt op til produktions- og miljøstandarderne i 

”Arlagården”. 

28


Forurening og gener fra husdyrbrugets anlæg 

Støj 

De væsentligste støjkilder vurderes at være driftsstøj ved pumpning af gylle og 

aflæsning af foder, foderblanding og mælkekøling, ventilationsstøj samt 

trafikstøj i forbindelse med husdyrgødning, grovfoder og majsensilering. 

Ved overgang til malkerobotter nedlægges eksisterende malkestald, som er 

beliggende tæt ved naboer. Der vil ikke opleves støj fra denne aktivitet 

efterfølgende. Robotmalkning foregår støjsvagt døgnet rundt i kostalden. 

Landbrugsaktiviteterne flyttes mod øst og væk fra naboer, og der må dermed 

forventes færre gener for de omboende. Ventilatorer i dybstrøelsesstald kan i 

stille vejr og i nattetimerne være til gene for nabo. 

Mandag-fredag 

kl. 7-18 (8 timer) 

Lørdag 

kl. 7-14 (7 timer) 

Tabel 5 Miljøstyrelsens retningslinjer for støj 

Alle dage 

kl. 18-22 (1 time) 

Lørdag 

kl. 14-18 (4 timer) 

Søn- & helligdage 

kl. 7-18 (8 timer) 

29 

Alle dage 

kl. 22-7 

(½ time) 

Alle dage 

kl. 22-7 

Maks.-værdi 

55 dB(A) 45 dB(A) 40 dB(A) 55 dB(A) 

Der er stillet vilkår om at produktionen skal overholde miljøstyrelsens 

vejledende retningslinjer for støj (jf. Tabel 5). 

Ammoniakfordampning 

Udvidelse af husdyrproduktioner over 75 DE udløser krav om generel 

ammoniakreduktion. Kravet om 15 % reduktion (det generelle ammoniakreduktionskrav 

i 2007, fastsat på baggrund af tidspunktet for indsendelse af 

den oprindelige ansøgning) af NH3-tab fra stald og lager er opfyldt gennem det 

faste gulv med gødningsskrabere i kostalden, etablering af fast gulv med 

skrabere i den nye ungdyrstald, samt udbringning af minimum 97 % 

dybstrøelse direkte fra stalden. 

Fra staldene på ejendommen er der en ammoniakfordampning på ca. 1.309 kg 

kvælstof pr. år. Ammoniakfordampningen fra gødningslagrene er på ca. 226 kg 

kvælstof pr. år (heraf ca. 174 kg N fra gylletanken og ca. 52 kg fra 

dybstrøelsen på møddingspladsen). Den samlede emission af kvælstof fra 

husdyrproduktionen ligger således på ca. 1.534 kg kvælstof pr. år 

Ammoniakemissionen fra det samlede anlæg reduceres med ca. 368 kg 

kvælstof pr. år i forhold til emissionen i nudrift, der er på ca. 1902 kg N/år. 

Alle staldafsnit og opbevaringslagre ligger ca. 4,5 km nord for det nærmeste 

naturområde, der er beskyttet efter § 7 i Lov om miljøgodkendelse m.v. af 

husdyrbrug. 

Nærmeste højt målsatte naturområde beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 

§ 3 er et B-målsat mose ca. 2.350 meter nordøst for ejendommen (målsat som 

af national/regional betydning i Fyns Amts regionplan 2005-).


Der ligger desuden et eng/mose-område ca. 375 meter vest for ejendommen, 

der er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3, som en D-målsat eng/mose 

(målsat som af regional eller lokal betydning i Fyns Amts regionplan 2005-). 

Der ligger ligeledes en potentiel ammoniakfølsom skov (defineret som kategori 

3-natur i bilag 3 i bekendtgørelse om husdyrgodkendelses) ca. 440 m mod 

sydvest. 

Da ammoniakemissionen fra anlægget falder, vil der ikke ske forøget 

ammoniakdepositionen på naturområderne. 

Lugt 

Lugtens udbredelse i nærområdet, afhænger bl.a. af antal og typer af husdyr, 

geografisk placering og øvrige husdyrbrug over 75 DE indenfor 300 meter af 

samlet bebyggelse/byzone og 100 meter af enkeltbolig. Der er ingen andre 

husdyrproduktioner over 75 DE indenfor 300 meter af ejendommen. 

Geneafstandene for lugt er beregnet til henholdsvis 63 meter, 112 meter og 

199 meter fra det beregnede lugtcentrum for hhv. enkeltbolig i landzone, 

samlet bebyggelse og byzone. 

Der ligger ingen ejendomme som ikke er ejet af ansøger eller ejendomme uden 

landbrugspligt indenfor de beregnede geneafstande for de tre områder. 

Efter implementering af kommuneplanramme B57 (etablering af blandet 

boligområde) vil afstanden fra den østligste stald (ungdyrsstalden) være ca. 

270 m til den fremtidige byzones nærmeste del. Hermed er geneafstanden til 

byzone stadig overholdt for den ansøgte drift, selv om byzonen fremover vil 

være tættere på ejendommen. 

Når gyllen pumpes, omrøres og bringes ud vil der altid kunne være lugtgener. 

Det er kommunens vurdering, at der med husdyrgødningsbekendtgørelsens 

bestemmelser tages tilstrækkeligt hensyn til de naboer, der kunne blive mest 

generet af dette. 

Lys 

Der vil være dæmpet nat-belysning (vågelys) i stalden af hensyn til sikker kotrafik. 

Der vil være udendørs belysning i forbindelse med driftsbygningerne af 

hensyn til mandskabstrafik til og fra stald. 

Det vurderes ikke at være generende for naboer og omgivelser i øvrigt. 

Støv 

Der er ingen aktiviteter på ejendommen, der er særligt støvende. Støv kan dog 

forekomme i forbindelse med kørsel i tørre perioder. Der vurderes derfor ikke 

at være støvkilder fra produktionen der kan virke generende for omboende. 

Spildevand og overfladevand 

Ny ensilageplads har afløb til tidligere ajlebeholder på 550 m 2 . Der opsamles 

alene afløb fra ensilageplads i denne, og det udbringes jf. reglerne i 

husdyrgødningsbekendtgørelsen. 

30


Spildevand fra malke- og mælkerum, vaske- og møddingsplads føres til 

gyllebeholder. Spildevand fra beboelsen ledes til privat mekanisk renseanlæg. 

Sprøjteudstyr 

Der håndteres ikke pesticider på ejendommen. Der er aftale om sprøjtning. 

Transport 

Transporter fremgår af Tabel 6. 

Al husdyrgødning til egne marker udbringes om foråret og forventes at ske i 

perioden fra februar til juni. Afhængig af gyllemodtageres afgrøder kan en 

mindre del blive transporteret om efteråret. 

Tabel 6 Oversigt over kørsler til og fra ejendommen. 

Transporttype Antal læs pr. 

år 

Periode 

Før Efter Tidspunkt Hyppighed 

Foder 12 12 6-19 1 gang pr. måned 

mælkeafhentning 180 180 19-24 Hver anden dag 

Løsvarer 12 12 6-19 1 gang pr. måned 

Sækkevarer 12 12 6-19 1 gang hver måned 

Døde dyr 12 12 6-19 1 gang pr. måned 

Fyringsolie, 

brændstof og 

handelsgødning 

Gylleudbringning/ 

transport 

4 4 6-19 Hver 3. måned 

100 105 7-18 Februar - juni 

dybstrøelse 120 150 7-18 Februar - juni 

I alt 452 487 

Beregningen af husdyrgødningstransporter har udgangspunkt i gyllevogn på 15 

t/læs ved nu-driften og 20 t/læs ved ansøgt. Udbringning af dybstrøelse sker 

med 12 t/læs. 

Min. 97 % af dybstrøelsen udbringes direkte fra stald til nedbringning i mark. 

Udbringningen af husdyrgødning tilrettelægges efter at være effektiv og til så 

lille gene som muligt samtidig med at udnyttelsen i marken er optimal. 

Det tilstræbes at foregå indenfor mandag-fredag kl. 7-18, såfremt de vejr- og 

driftsmæssige forhold tillader det. Der køres generelt ikke i weekenden på 

arealer der ligger i nærheden af nabobeboelse. 

Der vil være fokus på at holde vejene rene. 

31


Transporter med husdyrgødning foretages primært af den nordlige udkørsel, og 

generelt sker transport med foder og mælk samt intern transport ad køreveje 

nord og syd for ejendommen for at begrænse trafik på offentlig vej. 

Nordfyns Kommune vurderer, at intern og ekstern trafik i forbindelse med 

husdyrproduktionen ikke vil give forøgede gener for nabobeboelserne, idet 

transporterne ikke forøges væsentligt. 

Skadedyr (Rotter, mus og fluer) 

Skadedyr bekæmpes efter behov. Der holdes opsyn med forholdene gennem 

det daglige arbejde. Det er ansøgers intention at arealerne omkring 

staldanlægget renholdes, og at der sikres en høj grad af hygiejne i stalden så 

forekomsten af skadedyr herigennem forebygges. 

Der lægges vægt på hurtig og effektiv bekæmpelse af skadedyr ved 

konstatering af deres tilstedeværelse. Deres tilstedeværelse forebygges 

gennem daglig oprydning af foderrester m.m. 

Fluer vil uændret bekæmpes efter behov i dybstrøelsesafsnittene. Hvis der 

opstår fluegener, vil der blive sprøjtet mod fluer, men det mest effektive er den 

forebyggende indsats igennem renholdelse, desinficering og eventuelt 

udvanding af larvemiddel i dybstrøelse. 

Forbyggelse og bekæmpelse af rotteproblemer forgår ved, at man holder rent 

omkring foderopbevaringerne, ligesom foderrester fjernes så hurtigt som 

muligt. Der er lavet skadedyrskontrakt med Mortalin, om både forebyggende 

indsats (gennemgang af ejendommen 4-6 gange årligt) og med bekæmpelse af 

akutte problemer. 

Affald 

Døde dyr 

Døde dyr afhentes af DAKA indenfor 1 døgn. Døde dyr overdækkes med 

kadaverkappe. 

Opbevaring, anvendelse og bortskaffelse af affald, olie og kemi 

Der er ingen opbevaring af pesticider på ejendommen. Spildolie opbevares 

forsvarligt i 200 l. tønde ved dieseltank. Gulvet under tønden har ikke afløb. 

Brændbart affald (plastic, sække o. lign.) opsamles og bortskaffes gennem 

afhentningsordning med Lunde Vognmandsforretning, spildolie bortskaffes til 

genbrugsplads og leverandør (EAK-kode 13 02 03 00). 

Der vurderes ikke at være problemer med affaldsbortskaffelsen fra 

virksomheden. 

Egenkontrol 

Bedriftens egenkontrol består primært af det lovpligtige gødningsregnskab, 

sprøjtejournal, produktionsopgørelser i markbrug og kvæghold, driftsregnskab 

samt egne løbende registreringer. 

32


Der udarbejdes foderplan i samarbejde med kvægbrugsrådgivningen til 

opfølgning på foderforbrug m.m. 

Ansøger er med i egenkontrolprogrammet ”Arlagården”. 

Vand- og el-forbruget vil blive fulgt løbende med henblik på at lokalisere 

eventuelle opståede fejl samt vurdere på muligheden for at reducere forbruget. 

Eventuelle automatiske foranstaltninger til dette overvejes løbende. 

De tekniske installationer og hjælpemidler kontrolleres løbende for at imødegå 

driftsforstyrrelser og uheld. 

Der føres logbog over flydelag på gyllebeholderen. 

Der føres logbog over eventuelle driftsstop på skraberne på ejendommen. 

Al håndtering og læsning af gylle overvåges. 

Foranstaltninger ved ophør af produktionen 

Der vil blive taget kontakt til kommunen ved eventuelt ophør af produktionen 

med henblik på en miljømæssig korrekt afvikling. 

Gødningsproduktion og håndtering 

Produktion af husdyrgødning 

Husdyrgødning forekommer på henholdsvis flydende form (kvæggylle), samt 

fast form (dybstrøelse). Produktionen fremgår af nedenstående Tabel 7. 

Tabel 7 Beregnet husdyrgødningsproduktion ved 228 DE. 

Type Antal Norm prod. Pr. dyr Total produktion 

Gylle 

- Malkekøer (jersey) 

- Kvier (jersey) 

155 

80 

10 t/dyr 

4,6 t/dyr 

33 

1550 t 

368 t 

Gylle i alt 1.918 t 

Dybstrøelse 

- Kalve (jersey) 

- Kvier (jersey) 

- Malkekøer (jersey) 

37 

40 

155 

1,5 t/dyr 

4,5 t/dyr 

11 t/dyr 

56 t 

180 t 

1705 t 

Dybstrøelse i alt 1.941 t 

Husdyrgødning i alt 3.859 t 

Opbevaring af husdyrgødning 

Den eksisterende gyllebeholder på ejendommen har en opbevaringskapacitet 

på ca. 2000 m 3 . 

På ejendommen produceres der i alt ca. 1.918 m 3 kvæggylle inklusiv regn- og 

vaskevand på ejendommen.


Den samlede opbevaringskapacitet for gylle svarer dermed til ca. 13 måneders 

produktion (inklusiv regnvand). Opbevaringskapaciteten overholder dermed 

minimumskravet på 9 måneders opbevaringskapacitet for husdyrgødning. 

Dybstrøelsen opbevares overdækket på møddingsplads på ejendommen. 

Kommunens samlede vurdering af anlægget 

Placering 

Der er taget de nødvendige landskabelige hensyn, idet udvidelsen af 

dyreholdet sker i eksisterende bygninger. Dermed vil udvidelsen af dyreholdet 

ikke have en væsentlig indflydelse på landskabelige værdier eller ejendommens 

fremtoning i landskabet. 

Der er ingen å-, sø-, fortids- eller kirkebeskyttelseslinjer i umiddelbar nærhed 

af ejendommen og området er ikke beskyttet kulturområde, biologisk 

interesseområde, ligger ikke indenfor kystbeskyttelseslinjen mv. 

Kommunen vurderer samlet set, at udvidelsen ikke vil forringe de 

landskabelige-, kulturhistoriske- naturmæssige-, geologiske- eller rekreative 

værdier i området. 

BAT 

Med udgangspunkt i Miljøstyrelsens ”Vejledende emissionsgrænseværdier 

opnåelige ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT)”, for 

husdyrbrug med konventionel produktion af malkekvæg (gyllebaserede 

staldsystemer) fra maj 2011, samt Miljøstyrelsens ”Fastlæggelse af BAT - 

emissionsgrænseværdier for konventionel produktion af svin og malkekvæg 

udenfor gyllesystemer fra februar 2012, kan der beregnes en vejledende 

emissionsgrænseværdi for ammoniak for den pågældende ejendom. 

Den samlede, totale BAT-emissionsgrænseværdi fra stald og lager for en 

besætning af denne sammensætning er beregnet til 1.537 kg NH3-N/år. 

I eksisterende stalde uden bygningsmæssige ændringer, er der beregnet et 

samlet BAT emissionskrav på ca. 1.400 kg NH3-N/år, fordelt jf. nedenstående 

Tabel 8. 

I de projekterede stalde er der beregnet et samlet BAT emissionskrav på ca. 

137 kg NH3-N/år, fordelt jf. nedenstående Tabel 8. 

Tabel 8 Beregnede BAT emissionskrav for de enkelte staldafsnit. 

Stald/Dyretype Antal dyr BAT emissionskrav 

[kg NH3-N/år] 

Eksisterende stalde 

Småkalve, jersey, dybstrøelse 37 80 

Årskøer, jersey, dybstrøelse/gylle 155 1225 

Årsopdræt, jersey, dybstrøelse 40 95 

Nye stalde 

Årsopdræt, jersey (6-25 mdr) 80 137 

34


I alt 1.537 kg NH3-N/år 

Emissionsgrænseværdien for staldsystemet til køer, med både dybstrøelse og 

gylle, er baseret på 66 % dybstrøelse og 34 % gylle. 

Eksisterende stald til malkekøer 

Den projekterede renovering af malkekvægsstalden er indrettet med 

dybstrøelse og lang ædeplads med fast gulv. 

En kvægstald med dybstrøelse og lang ædeplads med fast gulv for jersey 

årskøer uden opdræt, har en ammoniakemissionen på ca. 6,60 kg NH3- 

N/dyr/år fra gyllesystemet og ca. 8,51 kg NH3-N/dyr/år fra staldandelen med 

dybstrøelse, jf. Miljøstyrelsens ”Fastlæggelse af BAT - emissionsgrænseværdier 

for konventionel produktion af svin og malkekvæg udenfor gyllesystemer fra 

februar 2012, samt Miljøstyrelsens ”Vejledende emissionsgrænseværdier 



staldsystemer) fra 2010 og bilag 3 til Bekendtgørelse om tilladelse og 

godkendelse mv. af husdyrbrug (nr. 294 af 31/03 2009). 

Den samlede ammoniakfordampning fra den projekterede stald og lager til 

malkekøer på dybstrøelses/gyllesystem, med den etablerende 

ammoniakreduktionsteknologi/staldsystem, er ca. 1274 kg N/år, jf. 

beregningerne udført i husdyrgodkendelse.dk. I malkestalden indføres automatisk 

skrabning af det faste gulv 12 gange i døgnet og minimum 97 % af den 

producerede dybstrøelse udbringes direkte på marken. 

Dette medfører samlet en ammoniakreduktion fra stalden og lageret på ca. 465 

kg N/år i forhold til stald og lager uden disse tiltag. 

Jf. Miljøstyrelsens ”Fastlæggelse af BAT - emissionsgrænseværdier for 

konventionel produktion af svin og malkekvæg udenfor gyllesystemer fra 

februar 2012, anses den vejledende emissionsgrænseværdi for en produktionsudvidelse 

af denne størrelse (i eksisterende stald) for at være 7,9 kg NH3- 

N/årsko uden opdræt, jersey (ved en fordeling af produceret dybstrøelse/gylle 

på 66/34). Den samlede vejledende BAT-emissionsgrænseværdi er beregnet til 

ca. 1.225 kg NH3-N/år. 

Den faktiske ammoniakemission fra malkekvægsstalden er derfor ca. 69 kg 

NH3-N/år højere end den beregnede BAT-emissionsgrænseværdi. 

Den valgte kombination af miljøteknologier og den resulterende ammoniakemission 

vurderes ikke i sig selv, at være i overensstemmelse med BAT for 

eksisterende staldanlæg. 

Alternative BAT teknologier i kostalden 

Det vil være relevant at overveje alternative staldteknologier med 

BAT/Teknologi-blade i forbindelse med udvidelsen/renoveringen, primært 

gylleforsuring. 

Etablering af gylleforsuring vil betyde, at man skulle skrotte den gulvløsning 

der blev valgt i 2006, og grave ud til nye kanaler i gangarealerne. De faste 

35


gulve er langt fra afskrevne på nuværende tidspunkt, så her ville det blive 

nødvendigt at tage omkostningen i form af en restafskrivning på en gang. 

Dertil kommer investering i det nye gulv og i et forsuringsanlæg. Endelig vil 

opbrydning og nyetablering tage temmelig lang tid, og i den periode vil der 

være et betydeligt driftstab på ejendommen. 

Det virker umiddelbart indlysende, at etablering af et gylleforsuringsanlæg for 

den beskrevne udvidelse og renovering vil være disproportional. 

Det vil ligeledes være disproportionalt at etablere gylleforsuring i den ansøgte 

kviestalden, da der er tale om et relativ lille dyrehold i dette staldafsnit. 

Gylleforsuring reducerer ammoniakemissionen med 50 % i forhold til referencestalden, 

jf. Miljøstyrelsens teknologiblad Svovlsyrebehandling af kvæggylle. 

En scenarieberegning i husdyrgodkendelse.dk viser en miljøteknologieffekt på 

ca. 344 kg N/år ved etablering af gylleforsuring i kostalden med referencestaldsystemet. 

Den yderligere reduktion i ammoniakfordampning er ca. 138 kg 

N/år i forhold til det valgte staldsystem og miljøteknologi i ansøgningen. 

Staldene er overvejende naturligt ventileret, hvorfor teknologier til reduktion af 

ammoniak (eller lugt) i afgangsluften fra staldene er ikke overvejet. 

Etablering af skrabere i gyllekanaler anses ligeledes ikke for relevant, da det 

fremgår af Miljøstyrelsens teknologiblad” Skrabere i gyllekanaler i stalde med 

malkekvæg”, af 30. juni 2010, at ”Der er ikke lavet emissionsberegninger på 

kanalskrabere i forbindelse med faste drænede gulve. Hos den gulvtype er det 

således gulvet, der giver ammoniakreduktionen og ikke kanalen”. 

Projekterede stald til opdræt (6 - 25 mdr., jersey) 

Den projekterede stald til kvier bliver indrettet som sengestald med fast gulv 

og skrabning. 

En sengestald med fast gulv, 2 % hældning og skrabning hver anden time for 

årsopdræt, jersey har en ammoniakemissionen på 1,72 kg N/dyr/år, svarende 

til referencestalden med et ammoniaktab fra stald og lager på ca. 4,4 % af 

total N ab dyr, jf. Miljøstyrelsens ”Vejledende emissionsgrænseværdier 



staldsystemer) fra 2010 og bilag 3 til Bekendtgørelse om tilladelse og 

godkendelse mv. af husdyrbrug (nr. 294 af 31/03 2009). 

Den samlede ammoniakfordampning fra de projekterede kviestald på 

gyllesystem i ansøgt drift, med den valgte ammoniakreduktionsteknologi/ 

staldsystem, er ca. 138 kg N/år, jf. beregningerne udført i husdyrgodkendelse.dk. 

Jf. Miljøstyrelsens ”Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved 

anvendelse af den bedste tilgængelige teknik (BAT)”, for husdyrbrug med 

konventionel produktion af malkekvæg (gyllebaserede staldsystemer) fra 2010, 

anses den vejledende emissionsgrænseværdi for en udvidelse af denne 

størrelse (for nye anlæg) for at være 1,72 kg NH3-N/årsopdræt, jersey. 

36


Den samlede vejledende BAT-emissionsgrænseværdi er beregnet til ca. 138 kg 

NH3-N/år. 

Den faktiske ammoniakemission fra kviestalden er derfor lig med den beregnede 

BAT-emissionsgrænseværdi. 


vurderes derfor, at være i overensstemmelse med BAT ved nyanlæg. 

Dybstrøelsesstalde, eksisterende 

Referencestalden for årsopdræt/småkalve (0-6 mdr.) (jersey) på dybstrøelse, 

er dybstrøelse (hele arealet). Dette er også det staldsystem, der er i 

småkalvestalden. 

Den samlede ammoniakfordampning fra småkalvestalden med dybstrøelse i 

ansøgt drift er ca. 48 kg N/år, jf. beregningerne udført i husdyrgodkendelse.dk. 

Jf. ”Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af den 

bedste tilgængelige teknik (BAT)”, for husdyrbrug med konventionel 

produktion af malkekvæg (gyllebaserede staldsystemer) fra 2010, kan den 

vejledende emissionsgrænseværdi for en produktionsudvidelse af denne 

størrelse (i eksisterende stald) anses for at være 2,15 kg NH3-N/årsdyr 

småkalve, jersey. Den samlede vejledende BAT-emissionsgrænseværdi er her 

ud fra beregnet til ca. 80 kg NH3-N/år. 

Den faktiske ammoniakemission fra småkalvestalden er derfor ca. 32 kg NH3- 

N/år lavere end den beregnede BAT-emissionsgrænseværdi. 


vurderes derfor, at være i overensstemmelse med BAT ved 

eksisterende anlæg. 

Referencestalden for årsopdræt (6-25 mdr.) (jersey) på dybstrøelse, er 

dybstrøelse (hele arealet). Dette er også det staldsystem, der er i kviestalden. 

Den samlede ammoniakfordampning fra kviestalden med dybstrøelse og 

tilhørende lager i ansøgt drift er ca. 74 kg N/år, jf. beregningerne udført i 

husdyrgodkendelse.dk. 

Jf. den vejledende emissionsgrænseværdi angivet i Miljøstyrelsens ”Fastlæggelse 

af BAT - emissionsgrænseværdier for konventionel produktion af svin 

og malkekvæg udenfor gyllesystemer(februar 2012), for opdræt over 6 

måneder, jersey på dybstrøelse i eksisterende staldsystemer, er en emissionsgrænseværdi 

på 2,37 kg NH3-N pr. årsopdræt, ved 100 % udbringning af 

dybstrøelsen. Den samlede vejledende BAT-emissionsgrænseværdi er her ud 

fra beregnet til ca. 95 kg NH3-N/år. 

Den faktiske ammoniakemission fra kviestalden er hermed ca. 21 kg NH3-N/år 

lavere end den beregnede BAT-emissionsgrænseværdi. 


vurderes derfor, at være i overensstemmelse med BAT ved 

eksisterende anlæg. 

37


Opbevaring af husdyrgødning 

BAT-standard for opbevaring af husdyrgødning er i henhold til BREFdokumentet 

en fast tank, der kan modstå termiske, kemiske og mekaniske 

påvirkninger. Bunden og siderne skal være tætte og tanken skal jævnligt og 

mindst en gang årligt tømmes og inspiceres. Der skal være dobbeltventiler og 

gyllen må kun omrøres i forbindelse med udbringning. Derudover skal der 

være overdækning i form af fast låg eller flydelag. Gyllen opbevares i tætte 

beholdere, der inspiceres årligt. Gyllen omrøres kun i forbindelse med 

udbringning. 

Den samlede ammoniakfordampning fra lagrene med fast husdyrgødning 

(dybstrøelse) i ansøgt drift er ca. 52 kg N/år når minimum 97 % af 

dybstrøelsen udbringes direkte fra stalden, jf. beregningerne udført i husdyrgodkendelse.dk. 

Den producerede dybstrøelse opbevares på en fast støbt 

møddingsplads af beton, med afløb til gyllebeholder. Dybstrøelsen overdækkes 

ved længere tids opbevaring. 

Denne opbevaringsteknik vurderes at være i overensstemmelse med BAT, jf. 

BREF dokumentet punkt 5.2.5. 

Etablering af fast overdækning på gyllebeholderen, vil reducere 

ammoniakfordampningen fra dette lager med ca. 87 kg N/år, svarende til en 

halvering af ammoniakfordampningen i forhold til et velfungerende flydelag, 

som er udgangspunktet i ansøgningen. Jf. Miljøstyrelsens baggrundsmateriale 

til vurdering af teknologien (Miljøstyrelsens teknologiblad Fast overdækning af 

gyllebeholder, af 11. 11. 2010) medfører det en årlig meromkostning på ca. 

51.000 kr. at etablere og vedligeholde fast overdækning på gylletanken for 

denne størrelse kvægbrug. Det svarer til ca. 590 kr. pr kg reduceret 

ammoniak-N hvilket ikke vurderes proportionalt i forhold til miljøeffekten. 

Den samlede ammoniakfordampning fra lagret med flydende husdyrgødning i 

ansøgt drift er ca. 174 kg N/år, jf. beregningerne udført i husdyrgodkendelse.dk. 

Udformningen af opbevaringslagret til flydende husdyrgødning 

og ammoniakemissionen fra dette vurderes at være i overensstemmelse med 

BAT, jf. BREF dokumentet punkt 5.2.5. 

Udbringning sker efter husdyrgødningsbekendtgørelsens bestemmelser, hvori 

BREF-dokumentets eksempler på bedste udbringningsteknik er indarbejdet. 

Der er ikke anvendt fodertiltag i husdyrproduktionen. 

Der er ikke anvendt frivillige miljøtiltag i husdyrproduktionen. 

Den samlede ammoniakfordampning fra stalde med gyllesystem og 

dybstrøelse, samt fast og flydende lager af husdyrgødning i ansøgt drift er ca. 

1534 kg NH3-N/år, jf. beregningerne udført i husdyrgodkendelse.dk. Denne 

emission vurderes samlet set til at være i overensstemmelse med BAT for 

denne størrelse husdyrbrug, da den beregnede BAT-emissionsgrænseværdi for 

en kvægproduktion af denne størrelse og beskaffenhed er beregnet til ca. 1537 

kg NH3-N/år. 

38


Nordfyns kommune vurderer samlet set, at der er redegjort for bedst 

tilgængelig teknologi (BAT) i husdyrproduktionen og at redegørelsen og 

anvendelsen af BAT for husdyrproduktionen lever op til husdyrlovens krav. Der 

anvendes BAT-standard for hovedparten af staldene og samlet set overholder 

produktionens ammoniakemission de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier. 

Der etableres og vedligeholdes flydelag på gyllebeholderen, hvilket er 

BAT-standarden. 

Desuden er rengøring af stalde, fodring, energiforbrug, gødningsopbevaring og 

gødningsudbringning m.v. i overensstemmelse med forskrifterne i BREFreferencedokumentet. 

Natur 

Nærmeste punkt af det internationale naturområde (H94 Odense Fjord) ligger 

ca. 6 km øst for ejendommen og nærmeste naturområde omfattet af husdyrgodkendelseslovens 

§ 7 er et overdrev mod sydøst, som er omfattet af naturbeskyttelseslovens 

§ 3 og har en størrelse over ca. 2,5 ha (størrelse ca. 3 ha) 

Naturområdet er dermed defineret som kategori 2 natur, jf. husdyrgodkendelseslovens 

bilag 3 Beskyttelsesniveau for ammoniak, lugt, fosforoverskud 

og nitrat. Det fastsatte beskyttelsesniveau for kategori 2 natur er en maksimal 

totaldeposition på 1,0 kg N/ha/år. 

Tålegrænsen for et overdrev, vurderes at ligge i størrelsesordenen 15-25 kg 

kvælstof/ha/år. Baggrundsbelastningen i området er vurderet til 12-14 kg 

N/ha/år. Den korteste afstand fra produktionsbygningerne til dette C-målsatte 

overdrev beliggende mod sydøst er ca. 4,5 km. 

Nordfyns kommune vurderer, at der, grundet den store afstand til naturområdet, 

efter udvidelsen af dyreholdet ikke vil ske en deposition af ammoniak 

på naturområdet fra bedriften. Husdyrgodkendelse.dk beregner ammoniakdeposition 

op til maksimalt 4000 m (jf. Teknisk notat om ammoniakværktøj), 

hvorfor det ikke anses for relevant at beregne ammoniakdepositionen fra den 

ansøgte drift i det pågældende naturområde. 

Den totale deposition i naturområdet fra ejendommen vurderes til 0 kg N/ha/år 

grundet den store afstand, hvorfor det fastsatte beskyttelsesniveau for 

kategori 2 natur er overholdet. 

Nærmeste målsatte naturområde beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3 

er et D-målsat eng- og moseområde øst for ejendommen i en afstand af ca. 

330 m (korteste afstand). For enge vurderes tålegrænsen til 15-25 kg N/ha/år 

og for moser vurderes tålegrænsen ligeledes til 15-25 kg N/ha/år. Baggrundsbelastningen 

i området er vurderet til 12-14 kg N/ha/år. 

Påvirkningen af naturområdet med den eksisterende produktion vurderes til ca. 

0,4 kg N/ha/år i totaldeposition. Udvidelsen af husdyrproduktionen forårsager 

en mindre emission med ammoniak fra ejendommen på ca. 368 kg N/år. Pga. 

emissionsreduktionen og afstanden til naturområdet vil der efter udvidelsen af 

dyreholdet ske en mindsket deposition af ammoniak på naturområdet på ca. 

39


0,1 kg N/ha/år og der vil derfor i ansøgt drift være en samlet ammoniakdeposition 

på ca. 0,3 kg N/ha/år på området. 

En beregning foretaget i husdyrgodkendelse.dk viser at der ikke er en merdeposition 

af ammoniak i området som resultat af udvidelsen 

Skovområdet, der ligger syd for ejendommen, er potentiel ammoniakfølsom 

skov, hvorfor skoven kan være defineret som kategori 3 natur, jf. 

husdyrgodkendelseslovens bilag 3 Beskyttelsesniveau for ammoniak, lugt, 

fosforoverskud og nitrat. Det fastsatte beskyttelsesniveau for kategori 3 natur 

er en maksimal merdeposition på 1,0 kg N/ha/år i forhold til nudrift. 

Skove, både løv- og nåleskov, har for begge naturtypers vedkommende en 

vurderet tålegrænse på 10-20 kg N/ha/år. Baggrundsbelastningen i området er 

vurderet til 12-14 kg N/ha/år. Den nedre tålegrænse for ammoniakfølsomme 

skove er således overskredet ved den allerede eksisterende kvælstofdepositionsbaggrundsbelastning 

i området. 

En beregning foretaget i husdyrgodkendelse.dk viser at der ikke er en merdeposition 

af ammoniak i naturområdet som resultat af udvidelsen. Den totale 

deposition af ammoniak fra staldanlægget i naturområdet er beregnet til ca. 

0,1 kg N/ha/år, hvorfor det fastsatte beskyttelsesniveau for kategori 3 natur er 

overholdt. 

Trafik 

Antallet og sammensætningen af transporter vurderes til ikke at ændres 

væsentligt. Der sker en forøgelse af kørsel med dybstrøelse. 

Disse ændringer vurderes ikke at give anledning til gener hos naboer, da 

denne transport hovedsagligt sker i en relativ begrænset periode. 

Lugt 

Der ligger ingen naboer uden landbrugspligt eller ejendomme der ikke er ejet 

af ansøger indenfor de beregnede geneafstande for lugt. Det vurderes derfor at 

der ikke vil være naboer, der vil opleve væsentlige lugtgener fra husdyrproduktionen. 

Opsummering 

Produktionen overholder alle gældende normer og retningslinjer for 

miljøpåvirkning, opbevaring (og udbringning) af gylle, håndtering af spildevand 

og affald, støjbelastning af omgivelser m.v. Det betyder, at projektets 

virkninger på miljøet, hvad angår disse faktorer, må betragtes som 

tilfredsstillende. 

Nordfyns Kommune vurderer derfor, at der med de stillede vilkår for driften af 

anlægget, ikke vil forekomme væsentlige gener for de omboende og at 

ammoniakemissionen fra anlægget ikke vil forringe områdets naturværdier. 

Det vurderes, med udgangspunkt i husdyrlovens beskyttelsesniveau, at de 

internationale naturområder på grund af afstanden ikke vil merbelastes eller i 

øvrigt påvirkes negativt med næringsstoffer, hverken i forbindelse med dette 

40


projekt i sig selv eller i kumulation med andre. Denne konkrete 

husdyrproduktion overholder således alle miljømæssige bestemmelser i lov om 

miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug samt bekendtgørelsen om udpegning og 

administration af internationale naturbeskyttelsesområder, og der er ikke 

fundet grundlag for at skærpe beskyttelsesniveauet yderligere. Yderligere 

vurderinger af påvirkningerne af Natura 2000 er således ikke nødvendige. 

Nordfyns Kommune har alt i alt vurderet, at driften af anlægget ikke indebærer 

forringelse af lokale og nationale naturværdier samt internationale 

naturbeskyttelsesområder eller medfører forstyrrelser, der har betydelige 

konsekvenser for de arter, områderne er udpeget for, jf. Bekendtgørelse om 

udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder, (EFfuglebeskyttelsesområder, 

EF-habitatområder og Ramsarområder) nr. 408 af 1. 

maj 2007, Miljøministeriet. 

41


Husdyrbrugets udbringningsarealer 

Harmoniareal 

Bedriftens ejede arealer er vist på kortbilag 1, 2 og 3. Der er et udbringningsareal 

på ca. 62,1 ha ejet forpagtet areal (se Tabel 9). 

Desuden indgås der aftaler om overførsel af husdyrgødning, hvortil der 

afsættes minimum 87 DE kvæggylle. 

Det nødvendige harmoniareal til det samlede husdyrhold på 228 DE på 

ejendommen er på ca. 99 ha, ved harmonital 2,3 hvis alle udbringningsarealer 

var ejede eller forpagtede. Der modtages ikke husdyrgødning fra andre 

produktioner. 

Tabel 9 Oversigt over ejede og forpagtede udbringningsarealer 

Ejede arealer Matrikelnummer 

Bjerrumvej 28 4i, 4t, 4x, Hjadstrup By, Hjadstrup 

Bjerrumvej 5 1c, 4ak, 17g, 17e, Hjadstrup By, Hjadstrup 

Bjerrumvej 5 1au, 1be, 1in, 1ly, 1læ, 1me Nislev 

42 

Hgd., Otterup 

Bjerrumvej 5 3 bd, 3bm, 3l, Lumby Strand, Østrup 

Forpagtede arealer 

Stenløkkevej 47 1av, Nislevgård Hgd., Otterup 

Søndergade 63 1 cg, 1ck, Nislevgård Hdg., Otterup 

Fremmelev 48 1an, Nislevgård Hdg., Otterup 

Sædskifte 

Beregningerne er foretaget på baggrund af sædskifte K12 med et udvaskningsindex 

på 80. 

Kvægbrug, der som denne ejendom drives med et harmonikrav på 2,3 DE/ha 

(og dermed er omfattet af bilag 3 i husdyrgødningsbekendtgørelsen), har helt 

specielle krav til sædskiftet og driftspraksis og bliver pålagt sædskiftet K12. 

Beregningen af udvaskning mv. foretages ud fra sædskifte K12. 

Det fremgår af bilag 3 i husdyrgødningsbekendtgørelsen: 

”På en landbrugsbedrift må der udbringes en husdyrgødningsmængde svarende til 2,3 dyreenheder 

pr. ha pr. planperiode, jf. bekendtgørelsens § 31, stk. 3, på følgende betingelser: 

1) På kvægbruget skal 70 pct. eller mere af arealet til rådighed for tilførsel af husdyrgødning dyrkes 

med roer, græs eller græsefterafgrøder. Opgørelsen af arealet til rådighed følger bekendtgørelsens 

§ 32, stk. 2. 

2) Ved roer forstås foderroer. 

Ved græs forstås permanente græsarealer eller græs i omdrift. 

Ved græsefterafgrøder forstås græs udlagt før eller efter høst, dog senest 1. august i vårbyg, 

helsæd, grønkorn eller silomajs. 

Græsudlæg efter silomajs skal udlægges senest 1. august.


3) Husdyrgødning må ikke udbringes i perioden 31. august til 1. marts på et græsareal, som pløjes 

i samme planperiode. Der skal foreligge en dateret erklæring underskrevet af driftsherren til 

dokumentation heraf. 

4) Pløjning skal efterfølges af en afgrøde med kvælstofbehov, jf. den til enhver tid gældende 

bekendtgørelse om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække. 

Græsarealer i omdrift må kun pløjes om i perioden 1. marts til 1. juni. 

5) Græsefterafgrøder må tidligst nedpløjes eller nedvisnes 1. marts. 

6) Bælgsæd og andre kvælstoffikserende afgrøder, som f.eks. rød- og hvidkløver må ikke dyrkes 

på bedriftens arealer, dog undtaget herfra kløvergræs med under 50 pct. kløver. 

7) Der skal foretages N- og P-analyser af jord i omdrift mindst hvert 3 år pr. 5 ha. Der skal foreligge 

dateret dokumentation herfor f.eks. i form af N-min beregning og jordanalysekort. 

8) Det skal indberettes senest i forbindelse med elektronisk indberetning af ansøgning om 

enkeltbetaling via www.virk.dk eller www.naturerhverv.fvm.dk, at bedriften i indeværende 

planperiode udbringer en husdyrgødningsmængde og en mængde afgasset vegetabilsk biomasse 

svarende til 2,3 dyreenheder pr. ha, jf. bekendtgørelsens § 31, stk. 3”. 

Overholdelse af ovenstående harmoniregler angivet i husdyrgødningsbekendtgørelsens 

kapitel 11, kontrolleres af NaturErhvervsstyrelsen, jf. i 

husdyrgødningsbekendtgørelsens § 38. 

Disse regler håndhæves derfor ikke ved at stille vilkår i denne godkendelse. 

Handelsgødning 

Der tilføres handelsgødning til arealerne efter gødningsnormen, med en 

reduktion af tildelt kvælstof benyttet som virkemiddel til at reducere kvælstofudvaskningen 

til overfladevand. Der er stillet vilkår om en reduceret 

kvælstofnorm på enten 3,5 % eller 10 % i forhold til den enhver tid gældende 

norm, afhængigt af udspredte gødningstype, for at overholde 

udvaskningskravet for ejendommens arealer. 

Jordforbedringsmidler 

Efter udvidelsen vil der ikke blive modtaget hverken slam eller andre 

affaldsprodukter til udbringning. 

43


Forurening og gener fra husdyrbrugets arealer 

Udbringningsarealer 

Ejendommen ligger øst for Otterup, i forholdsvis fladt terræn. 

Der er ca. 62,1 ha ejede og forpagtede udspredningsarealer, der ligger 

overvejende i tilknytning til ejendommen. 

Arealerne ligger alle i kystoplandet til Odense Fjord, både ydre og indre del. 

Ca. 320 meter ejet udbringningsareal grænser op til vandløbsstrækningen 

”Ålebækken”. Vandløbet er målsat som ”Fiskevand til lyst- og/eller erhvervsfiskeri”. 

Ca. 200 meter ejet udbringningsareal grænser op til vandløbsstrækningen ” 

Lumby Inddæmmede Strand”. Vandløbet er målsat som ” Æstetisk 

tilfredsstillende”. 

Der ligger en D-målsat mose, beskyttet efter miljøbeskyttelseslovens § 3, 

umiddelbart nord for mark 5-0. Der er ikke registreret rødlistede, fredede eller 

Bilag IV arter i mosen. 

Ingen af udspredningsarealerne har en hældning på mere end 6°, hvorfor der 

ikke er forøget risiko for overfladeafstrømning ved udbringning af flydende 

husdyrgødning. 

Fosfor og udvaskning af fosfor 

Det samlede indhold af fosfor i den producerede husdyrgødning er beregnet til 

ca. 3.714 kg fosfor. Heraf afsættes der som minimum enten ca. 1.497 kg 

fosfor (ved dybstrøelse) eller ca. 1.359 kg fosfor (ved kvæggylle) til arealer 

med aftale om overførsel af husdyrgødning. 

Der udbringes således maksimalt enten ca. 2.217 kg fosfor (ved afsætning af 

dybstrøelse) eller ca. 2.355 kg fosfor (ved afsætning af kvæggylle) på 

udbringningsarealerne, svarende til ca. 35,7 kg fosfor pr. ha alternativt ca. 

38,0 kg fosfor pr. ha på de ejede arealer. 

Udbringningsarealerne består af både drænede sandblandede lerjorde og 

udrænede lerblandede sandjorde. Den overvejende del af udbringningsarealerne 

ligger udenfor fosforklasser (se Tabel 10). Der er målt fosfortal over 

6 på et enkelt udbringningsareal, mens fosfortallene ligger under 4 på hovedparten 

af de øvrige arealer. Der er 2 udbringningsarealer med gennemsnitlige 

fosfortal mellem 4 og 6. 

Tabel 10 Fordeling af ejede og forpagtede arealer på fosforklasser 

Fosforklasse Antal ha 

0 52,0 

1 10,2 

2 0 

3 0 

44


Tilføres der mere fosfor, end der fraføres, øges det totale fosforindhold i 

overjorden. Det er kun en meget lille del af fosforoverskuddet, der på kort sigt 

føres til vandmiljøet. En fortsat øget nettotilførsel af fosfor til landbrugsjorden 

øger risikoen for stigende tilførsel af fosfor til vandmiljøet, da jordens evne til 

at tilbageholde fosfor falder som følge af den stigende mængde fosfor i 

overjorden. Målinger viser, at et fosforunderskud på 10 kg i en periode på 25 

år, vil forårsage et fald i fosfortallet på 1. Mobiliseringen af fosfor i 

landbrugsjord er derfor en meget langsom proces, både ved fosfor over- og 

underskud. Selv ved moderate overskud vil der gå meget lang tid før en øget 

udvaskning af fosfor resulterer og dette ses i praksis først når fosfortallet for 

det givne areal overstiger ca. 6. 

Referencesædskiftet K12 vurderes til i gennemsnit at frafører 25,4 kg fosfor pr. 

ha pr. år. Der er således et gennemsnitligt fosforoverskud på arealerne på 10,3 

kg fosfor/ha/år (ved afsætning af dybstrøelse), svarende til ca. 620 kg P/år for 

hele udbringningsarealet. Ved afsætning af kvæggylle er der et gennemsnitligt 

fosforoverskud på arealerne på 12,6 kg fosfor/ha/år, svarende til ca. 781 kg 

P/år for hele udbringningsarealet. 

Kravet til maksimal fosforoverskud på bedriften beregnes i husdyrgodkendelse.dk 

på baggrund af et samlet arealgennemsnit for bedriftens ejede og 

forpagtede arealer. Ud fra fosfortal bestemt vha. jordprøver samt inddelingen 

af udspredningsarealerne i fosforklasser fås, at der må maksimalt være et 

samlet fosforoverskud på 11,3 kg P/ha/år på udspredningsarealerne i 

forbindelse med udbringning af overvejende kvægylle, mens der maksimalt må 

være et samlet fosforoverskud på 12,8 kg P/ha/år på udspredningsarealerne i 

forbindelse med udbringning af overvejende dybstrøelse. 

Kravet til maksimalt fosforoverskud er overholdt for den ansøgte drift ved 

begge scenarier. 

Nordfyns kommune vurderer at indholdet af fosfor i den udbragte husdyrgødning 

ikke vil påvirke området væsentligt, da det generelle krav om Poverskud 

på landbrugsarealer som angivet i husdyrgodkendelseslovens bilag 3 

Beskyttelsesniveau for ammoniak, lugt, fosforoverskud og nitrat er overholdt. 

Der stilles ikke vilkår til udspredning af fosfor med husdyrgødning. 

Nitrat og grundvand 

Ca. 29,4 ha ligger i nitratfølsomt indvindingsområde og N-udvaskningen er her 

beregnet til ca. 63 mg nitrat pr. liter ved udspredning af overvejende 

kvæggylle og ca. 67 mg nitrat pr. liter ved udspredning af overvejende 

dybstrøelse. Ingen udspredningsarealer arealer ligger på indsatsområde med 

hensyn til nitrat. 

Da der ved udspredning af overvejende dybstrøelse reduceres 10 % i den 

gældende kvælstofnorm på arealerne, vil belastningen med kvælstof på det 

nitratfølsomme indvindingsområde ikke øges. Udvaskningen af kvælstof på 

nitratfølsomme arealer falder med ca. 6 mg nitrat pr. liter i ansøgt drift. 

45


Ved udspredning af overvejende kvæggylle reduceres den gældende 

kvælstofnorm med 3,5 %. Dermed vil belastningen med kvælstof på det 

nitratfølsomme indvindingsområde ikke øges. Udvaskningen af kvælstof på 

nitratfølsomme arealer falder med ca. 11 mg nitrat pr. liter i ansøgt drift. 

Der er stillet vilkår om, at udvaskningen af kvælstof på nitratfølsomme 

områder ikke må øges. 

Størstedelen af de ejede og forpagtede udspredningsarealer ligger i oplandet til 

Otterup Vandværk (ca. 11 ha i alt), ca. 4 ha udspredningsarealer ligger i 

oplandet til Hjadstrup Vandværk (mark 8-0) og ca. 3 ha udspredningsarealer 

ligger i oplandet til Lundeværket (mark 10-0). 

Da den udvaskede kvælstof til grundvandet er faldende i ansøgt drift i forhold 

til det nudrift, vurderes det, at der ikke vil være nogle negative konsekvenser 

af udspredning af husdyrgødning på de nævnte arealer i forhold til drikkevand. 

Nordfyns kommune vurderer at udbringning af husdyrgødning ikke vil påvirke 

grundvandet i området væsentligt, da der er en mindre N-udvaskning i ansøgt 

drift i forhold til nudrift. Der stilles vilkår om at reducere kvælstofnormen i 

forhold til gældende krav for at reduceres udvaskningen af kvælstof fra 

arealerne i nitratfølsomme indvindingsområder. 

Nitrat og overfladevand 

Alle udspredningsarealerne ligger i områder der er registreret som nitratklasse 

3. Udbringningsarealer på nitratklasser 1-3 medfører en reduktion i husdyrgødningsbekendtgørelsens 

krav til harmoniarealer. Husdyrgødningsbekendtgørelsens 

generelle harmonikrav reduceres således til 50 %. 

Det samlede indhold af kvælstof i husdyrgødningen i ansøgt drift er beregnet til 

ca. 21.477 kg N/år. Heraf afsættes der enten minimum ca. 7.657 kg N/år som 

kvæggylle eller minimum ca. 8.808 kg N/år som dybstrøelse til arealer med 

aftale om overførsel af husdyrgødning. 

Der udbringes således i alt maksimalt ca. 13.820 kg N på ejendommens 

arealer om året (ved udspredning af overvejende dybstrøelse), svarende til ca. 

223 kg N pr. ha på de ejede og forpagtede arealer. 

Ved udspredning af overvejende kvæggylle udbringes årligt i alt maksimalt ca. 

12.669 kg N på ejendommens arealer, svarende til ca. 204 kg N pr. ha på de 

ejede og forpagtede arealer. 

Nedenstående Tabel 11 viser fordelingen af ejede og forpagtede arealer på 

nitratklasser. 

Tabel 11 Fordeling af ejede og forpagtede arealer på nitratklasser 

NITRAT-KLASSE ANTAL HA 

0 0,00 

1 0,00 

2 0,00 

3 62,1 

46


Da den gældende kvælstofnorm for udspredningsarealerne reduceres i 

forbindelse med udspredningen af husdyrgødningen, kan der udbringes 2,27 

DE/ha (overvejende kvæggylle) eller 2,22 DE/ha (overvejende dybstrøelse) i 

gennemsnit på udbringningsarealerne uden at udvaskningen til overfladevand 

overskrider det maksimalt tilladelige. 

Ved hjælp af beregningsprogrammet Farm-N er den maksimale tilladte 

udvaskning af kvælstof fra arealerne til rodzonen beregnet til 35,6 kg kvælstof 

pr. ha pr. år når der overvejende udspredes kvæggylle på arealerne. Den reelle 

udvaskning er beregnet til ca. 35,6 kg kvælstof pr. ha når den gældende 

kvælstofkvote reduceres med minimum 3,5 % i forhold til den til hver tid 

gældende kvælstofnorm. Der stilles vilkår om reduceret kvælstofnorm. 

Ved hjælp af beregningsprogrammet Farm-N er den maksimale tilladte 

udvaskning af kvælstof fra arealerne til rodzonen beregnet til 39,2 kg kvælstof 

pr. ha pr. år når der overvejende udspredes dybstrøelse på arealerne. Den 

reelle udvaskning er beregnet til ca. 39,1 kg kvælstof pr. ha når den gældende 

kvælstofkvote reduceres med minimum 10 % i forhold til den til hver tid 

gældende kvælstofnorm. Der stilles vilkår om reduceret kvælstofnorm. 

I nudrift er den reelle udvaskning beregnet i Farm-N til 42,2 kg kvælstof pr. ha 

pr. år. Udvaskningen fra ansøgte dyrehold er dermed lavere end i nudrift. 

Alle udbringningsarealerne ligger i nitratklasse 3 og udvaskningen fra den 

tilførte husdyrgødning skal derfor reduceres til et niveau svarende til husdyrgødningsbekendtgørelsens 

beregnede harmonikrav på 1,15 DE/ha i gennemsnit, 

svarende til et harmonitryk på 50 % af det generelle harmonikrav for 

kvægdrift ved et generelt harmonital på 2,3. 

Der stilles vilkår om at reducere kvælstofnorm i forhold til gældende krav for at 

reduceres udvaskningen af kvælstof fra arealerne. Nordfyns kommune vurderer 

således, at da udvaskningen af nitrat fra rodzonen er lavere i ansøgt drift end i 

nudrift, vil der ikke ske forøget udledning af kvælstof til overfladevand. 

Generelt gælder, at for landbrugsarealer som ligger i nitrat-klasse 3, skal 

nitratudvaskningen hidrørende fra udbringningen af husdyrgødning reduceres 

med 50 % i forhold til de generelle harmonikrav i husdyrgødningsbekendtgørelsen. 

Kravet er for nitratklasse 3 gældende for alle husdyrproduktioner 

over 75 DE i oplandet. Den samlede udvaskning fra oplandet vil således 

reduceres som følge af sagsbehandlingen af projektet i sammenhæng med 

øvrige projekter. Det vurderes derfor at lovens generelle bestemmelser 

omkring N-klasser, sikrer at projektet ikke vil give kumulation med andre 

husdyrproduktioner i oplandet. 

Bilag IV-arter 

Nordfyns Kommune vurderer at der kan forekomme forskellige arter af 

flagermus (herunder Dværgflagermus, Brun flagermus og Sydflagermus), 

Markfirben, Springfrø, Spidssnudet frø og Stor Vandsalamander i området. 

Arterne er Bilag IV-arter, der ifølge naturbeskyttelseslovens kap. 5 ikke må 

47


forstyrres forsætligt med skadelig virkning for arten eller bestanden, og yngle- 

og rasteområder må ikke beskadiges eller ødelægges. 

Flagermus yngler og overvintrer fortrinsvis i hule træer, og søger bl.a. føde 

over åbent terræn og langs skovbryn og levende hegn. Brun Flagermus, 

Dværgflagermus og Sydflagermus er alle almindelige på Fyn og er ikke truet. 

Markfirben kan forekomme i området, især i nærheden af skovene. Arten 

foretrækker sandede soleksponerede levesteder. Det kan være heder, klitter, 

overdrev, råstofgrave og på vej- eller jernbaneskråninger, som ofte enten er 

beskyttede naturtyper eller som ikke er i landbrugsmæssigt drift. Arten 

anvender linjeformede terrænelementer som levende hegn og stengærder som 

spredningskorridorer. 

Springfrø yngler i vandhuller af vedvarende eller tidvis karakter. Rasteområder 

er under sten, træstød, gnavergange og under løv i primært løvskove eller eks. 

i eng- og overdrevsområder. 

Spidssnudet frø yngler i mange slags vådområder lige fra ganske små 

vandhuller til bredden af store søer og fra helt overskyggede ellesumpe til 

fuldstændige lysåbne vandhuller. Rasteområder findes især i fugtige områder 

nær ynglestederne. 

Stor vandsalamander overvintrer på land gravet ned i jordbunden eller under 

sten, træstammer og lignende. De yngler i både store søer som små 

vandhuller. Uden for yngletiden er salamanderen primært i skove og enge. 

Områdets mange småbiotoper: sten- og jorddiger, småskove, levende hegn og 

små udyrkede markarealer, er meget vigtige for agerlandets dyre- og planteliv. 

De fungerer som ledelinier, yngle-, raste- og overvintringssted for blandt andet 

områdets bilag IV-arter. 

Det som kan skade flagermusenes yngle og rasteområder er hvis gamle, hule 

træer fældes eller hulrum i bygninger lukkes. For markfirbenet er det vigtigt, at 

stengærder, markhegn og markskel og solbeskinnede skrænter ikke fjernes. 

For Stor vandsalamander gælder, at vandhuller der opfyldes eller drænes, 

opdyrkning af arealer nær vandhuller og øget næringsstoftilførsel vil kunne 

beskadige dens yngle- og rasteområder. Frøerne er bla. afhængige af, at 

vandhuller ikke opfyldes eller drænes, at vandhulsnære arealer ikke opdyrkes 

og at lav vegetation nær vandhullerne ikke fjernes. 

Der er ikke registeret nogen forekomst af bilag IV-plantearter i området. 

Med det ansøgte projekt vil den tidligere markdrift fortsætte og der vil ikke 

blive fjernet eller ændret på biotoper, som kan være yngle- eller rasteområder 

for de omtalte arter. I de ovenstående afsnit er det vurderet, at ingen af de 

omliggende naturområder vil blive påvirket med ammoniak fra anlægget i en 

sådan grad, at der skal stilles skærpede vilkår. 

48


Det vurderes således, at der med det ansøgte ikke er risiko for at skade raste- 

eller yngleområder for bilag IV-arter. 

Natura 2000 

Alle udbringningsarealerne tilhørende husdyrproduktionen ligger i oplandet til 

Odense Fjord, henholdsvis ydre og indre del, der er udpeget som EFfuglebeskyttelsesområde 

og EF-habitatområde. 

Odense Fjord 

Den nordvestlige del af Odense Fjord er en del af det internationale 

naturbeskyttelsesområde Odense Fjord (EF-habitat- og EFfuglebeskyttelsesområde). 

Udpegningen betyder, at Danmark er forpligtet til at 

sikre og genoprette en gunstig bevaringsstatus for de arter og naturtyper, 

områderne er udpeget for. Odense Fjord er i Fyns Amts recipientkvalitetsplan 

(Regionplan 2005-) målsat som fiskevand til lyst- og/eller erhvervsfiskeri, samt 

hvor de naturlige betingelser er til stede, gyde- og/eller opvækstområde for 

fisk. Den nordvestlige del af fjorden har en højere målsætning som 

referenceområde for naturvidenskabelige studier. 

Udpegningsgrundlaget for EF-habitatområdet Odense Fjord omfatter 

naturtyperne ”sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand”, 

”mudder og sandflader blottet ved ebbe”, ”større lavvandede bugter og vige”, 

”enårig vegetation på stenede strandvolde”, ”flerårig vegetation på stenede 

strande”, ”vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der 

koloniserer mudder og sand”, ”strandenge”, ”ret næringsfattige søer og 

vandhuller med små amfibiske planter ved bredden”, ”vandløb med 

vandplanter”, ”våde dværgbusksamfund med klokkelyng”, ”tørre 

dværgbusksamfund (heder)”, ”enekrat på heder, overdrev eller skrænter”, 

”tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop”, ”bræmmer 

med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn”, ”kilder og væld med 

kalkholdigt (hårdt) vand”, ”rigkær” samt ”bøgeskove på muldbund”. 

Udpegningsgrundlaget for EF-fuglebeskyttelsesområdet Odense Fjord omfatter 

ynglende liste I-arter (havterne, splitterne, rørhøg og klyde) samt forekomster 

af trækgæsterne knopsvane, sangsvane, toppet skallesluger, stor skallesluger 

og blishøne. 

Det fremgår af Natura 2000 Basisanalysen for habitatområdet H94 Odense 

Fjord (fra 2006), at samlet set er Odense Fjord overvejende af international 

betydning for Sangsvane og Knopsvane, men en lang række andre vandfugle 

raster og fouragerer stadig i fjorden i nationalt betydningsfulde koncentrationer. 

Udvidelsen af dyreproduktionen på ejendommen vil som udgangspunkt kun 

forstyrre og påvirke trækfugle i området, hvis fouragering og rastepladser 

påvirkes. Arealudnyttelsen ændres ikke i forbindelse med udvidelsen af 

produktionen og kvælstofudvaskningen til habitatområdet Odense Fjord 

vurderes til ikke at have en væsentlig miljøpåvirkning eller medføre 

49


forstyrrelser, hvorfor der ikke vil ske en ændring eller påvirkning af 

trækfuglenes rastepladser eller muligheder for at fourage. 

Nordfyns Kommune vurderer, at en eventuel påvirkning af fuglelivet i området 

i forbindelse med udvidelsen er uændret og uvæsentlig. 

Odense Fjord er sårbar overfor tilførsel af næringsstoffer. Målsætningerne for 

vandområdet er i dag ikke opfyldt på grund af for store næringsstoftilførsler fra 

oplandet og fra luften. 

Ejendommens arealer ligger alle i kystoplandet Odense Fjord. Størstedelen af 

arealerne, ca. 43,9 ha ligger i vandoplandet til Odense Fjord (indre del), De 

resterende arealer, ca. 18,1 ha, ligger i vandoplandet til Odense Fjord (ydre 

del). 

Odense Fjord (indre del), der har et oplandsareal på ca. 98864 ha. Udbringningsarealerne 

i oplandet udgør ca. 44 ha, svarende til 0,4 km 2 . 

Udbringningsarealerne udgør således ca. 0,04 % af det samlede kystopland. 

Odense Fjord (ydre del), der har et oplandsareal på ca. 7158 ha. Udbringningsarealerne 

i oplandet udgør ca. 18 ha, svarende til 0,2 km 2 . 

Udbringningsarealerne udgør således ca. 0,3 % af det samlede kystopland. 

Ca. 30 % af afstrømningen af fosfor og ca. 75 % af afstrømningen af kvælstof 

til vandområdet stammer fra landbruget, det fremgår dog ikke eksakt af 

Basisanalysen hvor stor den samlede udvaskning af fosfor og kvælstof til 

vandområdet er. 

Det er Miljøstyrelsens vurdering, at til brug for identifikation af, om der er tale 

om et lukket bassin med ringe vandudskiftning, bør der tages udgangspunkt i 

det foreliggende beskyttelsesniveau for nitratudvaskning til overfladevande. 

Beskyttelsesniveauet har således som udgangspunkt identificeret de mere eller 

mindre lukkede bassiner i de danske vandområder. 

Odense Fjord vurderes derfor at kunne karakteriseres som et lukket bassin, 

henholdsvis et meget lidt eutrofieret vandområde, da det er kategoriseret som 

meget sårbart vandområde i Natura 2000 område. 

Odense Fjord (ydre del) 

Husdyrholdet i kystoplandet til Odense Fjord (ydre del) har været stigende (ca. 

7 %) siden 1. januar 2007 (kilde: www.jordbrugsanalyser.dk). Der har ikke 

været øget udvaskning til området fra andre nitratudvaskningskilder end 

husdyrproduktion. 

Det kan derfor ikke afvises, at den ansøgte drift ikke i kumulation med andre 

planer og projekter kan have en skadevirkning på H94 Odense Fjord som følge 

af nitratudvaskning. Jf. Miljøstyrelsens wiki-vejledning om udvaskning af nitrat 

til overfladevand, ”kan kommunen uanset en eventuel stigning i husdyrholdet 

siden 2007 godkende ansøgninger, hvor nitratudvaskningen er reduceret så 

meget, at den ikke overstiger en nitratudvaskning, der svarer til 

planteavlsbrug”. Arealdriften i denne ansøgning er udformet således, at 

nitratudvaskningen til kystoplandet Odense Fjord (ydre del) fra den ansøgte 

50


produktion ikke overstiger nitratudvaskningen fra et tilsvarende planteavlsbrug 

i oplandet. 

Nitratudvaskningen fra rodzonen er beregnet til maksimalt 39,1 kg N/ha/år, 

hvis der tilføres den tilladte mængde kvæggylle og dybstrøelse. Området 

udbringningsarealerne ligger i, er nitratklasse 3 (ca. 62 ha). 

I husdyrgodkendelse beregnes udvaskningen uden tildeling af husdyrgødning 

til arealerne (Jf. Miljøstyrelsens wiki-vejledning) på baggrund af 

referencesædskifterne S1 og S3 afhængigt af jordbundsforholdene 

(planteavlssædskifter). Den beregnede udvaskning af kvælstof fra et såkaldt 

planteavlssædskifte er ca. 41,3 kg N/ha/år. 

Denne beregning viser, at tildeling af husdyrgødningen på arealerne med 

standardsædskiftet K12 medfører en mindre udvaskning på minimum ca. 2,2 

kg N/ha/år, i forhold til situationen, hvor arealerne ikke tilføres husdyrgødning 

(ren plantavl). 

En gennemsnitlig udvaskning fra landbrugsarealer er ca. 60 kg N/ha/år, mens 

den gennemsnitlige udvaskning fra det øvrige opland, der ikke er landbrugsarealer, 

er ca. 10 kg N/ha/år. I forhold til denne gennemsnitlige udvaskning fra 

landbrugsarealer, svarer den tilsvarende belastning fra udbringningsarealerne 

tilhørende Bjerrumvej 5 til maksimalt ca. 65 %. 

Oplandet til Odense Fjord består af jord med nitrat-reduktionspotentialer i alle 

nitratklasser og det vurderes, at det gennemsnitlige reduktionspotentiale er ca. 

50 %. Oplandet til Odense Fjord (ydre del) består af ca. 65 % landbrugsjord. 

Dette medfører en samlet udvaskning til Odense Fjord (ydre del) på ca. 152 

tons kvælstof pr. år. Udvaskningen af kvælstof fra den udbragte husdyrgødning 

på udbringningsarealerne tilhørende Bjerrumvej 5 er i husdyrgodkendelse.dk 

beregnet til maksimalt 5,6 kg N/ha/år, på baggrund af standardsædskifte K12 

(udvaskning fra sædskifte K12 uden tilført husdyrgødning er beregnet til ca. 

33,5 kg N/ha/år). Dermed udvaskes der maksimalt ca. 102 kg N/ha/år fra de 

ca. 18 ha af ejendommens udspredningsarealer, der er beliggende i 

vandoplandet til Odense Fjord (ydre del). Dette svarer til maksimalt 0,05 % af 

den samlede udvaskning af kvælstof til kystoplandet Odense Fjord (ydre del). 

Hertil kommer påvirkning fra andre kilder end udvaskningen fra arealerne i 

oplandet, som f.eks. atmosfærisk deposition. 

Odense Fjord (indre del) 

Husdyrholdet i kystoplandet til Odense Fjord (indre del) har været faldende 

(ca. 13 %) siden 1. januar 2007 (kilde: www.jordbrugsanalyser.dk). Der har 

ikke været øget udvaskning til området fra andre nitratudvaskningskilder end 

husdyrproduktion. 

Ifølge Miljøstyrelsens digitale vejledning er et ikke forøget husdyrhold i 

kystoplandet ensbetydende med, at habitatdirektivets bestemmelse om, at ”et 

ansøgt projekt i kumulation med andre aktiviteter ikke må have nogen skadelig 

påvirkning af vandområder omfattet af udpegningsgrundlaget”, er overholdt. 

Der er således ikke belæg for at stille skærpede vilkår med hensyn til nitratudvaskning 

til overfladevand fra den ansøgte ejendom, da den ansøgte drift 

51


ikke i kumulation med andre planer og projekter vurderes at have en skadevirkning 

på kystoplandet Odense Fjord (indre del), som følge af nitratudvaskning 

fra udbringning af husdyrgødning. 

Påvirkning fra projektet i sig selv. 

Ifølge Habitatdirektivets artikel 6, pkt. 3 skal kommunen sikre sig, at det 

ansøgte projekt ikke skader lokaliteter, der er en del af udpegningsgrundlaget 

for et Natura 2000-område, herunder vandområder. 

Ejendommens udspredningsarealer er beliggende i kystoplandet til H94 Odense 

Fjord, der er et meget sårbart Natura 2000 område. 

Udvaskningen fra rodzonen i ansøgt drift er beregnet til maksimalt ca. 39,1 kg 

N/ha/år, svarende til en samlet udvaskning fra rodzonen på 2.427 kg N fra 

ejendommens arealer. I det område arealerne ligger, reduceres ca. 25 % i 

jordpuljen (alle udbringningsarealerne ligger i nitratklasse 3, med 0-50 % Nreduktion 

i jordpuljen i opland til meget kvælstofsårbart Natura 2000 område), 

svarende til at der gennemsnitligt udvaskes ca. 1.820 kg kvælstof/år fra 

rodzonen til tilgrænsende vandområder totalt fra ejendommens arealer. 

Udvaskningen af kvælstof, der stammer fra tildelingen af husdyrgødning, fra 

rodzonen i ansøgt drift er beregnet til ca. 5,9 kg N/ha/år, svarende til en 

kvælstofudvaskning fra rodzonen på 366 kg N. Da 25 % af dette kvælstof 

reduceres i jordpuljen, vil der gennemsnitligt udvaskes ca. 275 kg kvælstof/år, 

der stammer fra tildelingen af husdyrgødning, fra rodzonen til tilgrænsende 

vandområder fra ejendommens arealer. 

En gennemsnitlig udvaskning fra landbrugsarealer (ca. 65 % af kystoplandets 

areal) er ca. 60 kg N/ha/år mens den gennemsnitlige udvaskning fra ikkelandbrugsarealer 

(ca. 35 % af kystoplandets areal) antages at være ca. 10 kg 

N/ha/år. Med et skønnet, gennemsnitligt reduktionspotentiale for kystoplandene 

på ca. 50 %, vil den samlede udvaskning til kystoplandene til Odense 

Fjord samlet være ca. 2.253 ton kvælstof pr. år. 

Udvaskningen af kvælstof fra tildeling af husdyrgødning på udbringningsarealerne 

tilhørende ejendommen svarer således til maksimalt 0,01 % af den 

samlede udvaskning af kvælstof til Odense Fjord. 

Den totale udvaskning af kvælstof fra ejendommens udbringningsarealer 

svarer til ca. 0,08 % af den samlede udvaskning af kvælstof til Odense Fjord. 

Hertil kommer påvirkning fra andre kilder end udvaskningen fra arealerne i 

oplandet, bl.a. bidrager atmosfærisk deposition, jf. basisanalysen for området, 

med 30-40 % af den samlede kvælstoftilførsel. 

Det er Miljøstyrelsens vurdering, at til brug for identifikation af, om der er tale 

om et lukket bassin med ringe vandudskiftning, bør der tages udgangspunkt i 

det foreliggende beskyttelsesniveau for nitratudvaskning til overfladevande, jf. 

Miljøstyrelsens wiki-vejledning. Beskyttelsesniveauet har således som 

udgangspunkt identificeret de mere eller mindre lukkede bassiner i de danske 

vandområder. 

Odense Fjord vurderes derfor at kunne karakteriseres som et lukket bassin, 

henholdsvis et meget lidt eutrofieret vandområde, da det er kategoriseret som 

meget sårbart vandområde i Natura 2000 område. 

52


Udvaskningen af kvælstof fra den udbragte husdyrgødning på udbringningsarealerne 

tilhørende ejendommen udgør væsentlig mindre end afskæringskriteriet 

på 1 % af den samlede nitratudvaskning til det aktuelle område, 

hvorfor den ansøgte drift ikke i sig selv vurderes at have en skadevirkning på 

kystoplandet Odense Fjord og dermed heller ikke på habitatområde H94 

Odense Fjord, som følge af nitratudvaskning fra udbringning af den ansøgte 

mængde husdyrgødning på ejendommens arealer. Denne vurdering gælder 

både for Odense Fjord set som et hele, samt for de to vandoplande Odense 

Fjord (indre del) og Fjord (ydre del) hver for sig. 

Dermed vil nitratudvaskningen fra den ansøgte husdyrproduktion ifølge den 

digitale vejledning fra Miljøstyrelsen ikke medføre skadevirkning på overfladevande, 

herunder Natura 2000-området eller bilag IV-arter. 

Der er således ikke belæg for at stille skærpede vilkår med hensyn til 

nitratudvaskning til overfladevand fra den ansøgte husdyrproduktion, da den 

ansøgte drift ikke i sig selv vurderes at have en skadevirkning på kystoplandet 

Odense Fjord (ydre del) eller kystoplandet Odense Fjord (indre del), som følge 

af nitratudvaskning fra udbringning af husdyrgødning. 

Nordfyns kommune vurderer at udbringningen af husdyrgødning på arealerne 

ikke indebærer forringelse af kystoplandet Odense Fjord (ydre del) eller 

kystoplandet Odense Fjord (indre del) og dermed heller ikke på habitatområde 

H94 Odense Fjord, kan give anledning til væsentlig miljøpåvirkning eller 

medfører forstyrrelser, der har betydelige konsekvenser for de arter, området 

er udpeget for, jf. Bekendtgørelse om udpegning og administration af 

internationale naturbeskyttelsesområder, (EF-fuglebeskyttelsesområder, EFhabitatområder 

og Ramsarområder) nr. 408 af 1. maj 2007, Miljøministeriet, 

Miljøstyrelsens Wiki-vejledning, samt Miljøstyrelsens Vejledende notat om 

afskæringskriterier for udvaskningen af nitrat til overfladevande ved vurdering 

af ansøgninger efter husdyrgodkendelsesloven”, af juni 2010. 

Ovenstående vurdering af lavet ud fra Miljøstyrelsens vejledning om 

vurderinger af nitrats påvirkning af overfladevand, som beskrevet i ”Vejledende 

notat om afskæringskriterier for udvaskning af nitrat til overfladevande ved 

vurdering af ansøgninger efter husdyrgodkendelsesloven” af 24. juni 2010, 

med efterfølgende tilføjelser, samt Miljøstyrelsens digital wikivejledning. 

Det vurderes, at påvirkningen fra projektet i sig selv eller projektet i 

kumulation med andre produktioner i kystoplandet, ikke kan påvirke Natura 

2000 vandområdet væsentlig. 

Nordfyns Kommune vurderer, at der ikke skal stilles vilkår til kvælstofudvaskningen 

med udgangspunkt i habitatvurderingen, i forbindelse med 

udbringning af husdyrgødningen på udbringningsarealerne. 

Kommunens samlede vurdering af arealerne 

Der er et samlet årligt fosforoverskud på arealerne på op til i alt 782 kg fosfor, 

svarende til 12,6 kg fosfor pr. ha, hvilket vurderes ikke at være en væsentlig 

merbelastning af omliggende vandområder, idet udbringningsarealernes 

53


beskaffenhed tillader et maksimalt overskud på 12,8 kg fosfor/ha/år, efter de 

gældende fosforretningslinjer. 

Der findes ikke beregningsmodeller, som kan beregne ændringer i fosforudvaskningen 

til følge af ændringer i den udbragte mængde husdyrgødning på 

udbringningsarealerne. Den konkrete vurdering i forhold til belastningen med 

fosfor må derfor foretages ud fra en konkret risikovurdering, efter hvilken 

kommunen kan stillede skærpede krav. 

Det skal også vurderes, om det ansøgte projekt i sig selv, eller i forbindelse 

med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura-2000-område 

væsentligt. Dette sker ved hjælp af en konsekvensvurdering. 

Et projekt må kun godkendes, når miljømyndigheden ud fra konsekvensvurderingen 

har opnået vished for, at projektet ikke har skadelige virkninger 

på habitatområdets integritet. En sådan vished er opnået, når det ud fra et 

videnskabeligt synspunkt uden rimelig tvivl kan fastslås, at der ikke er sådanne 

virkninger. 

Ansøgningsskemaet beregner, at der er et samlet fosforoverskud på 

udbringningsarealerne på maksimalt 12,6 kg fosfor pr. ha årligt. 

Det samlede opland til habitatområdet H94 Odense Fjord er ca. 1200 km 2 . 

For dansk landbrugsjord gælder, at der som gennemsnit er akkumuleret ca. 

1.400 kg fosfor/ha. I oplandet til habitatområdet svarer det til: 120.000 x 

1.400 = 168.000 ton fosfor. 

I forbindelse med Vandmiljøplan III blev tabet af fosfor fra arealer med høj 

risiko for fosfortab via dræn anslået til 0,1-0,5 kg pr. ha. 

Ca. 10 % af danske landbrugsarealer har høj risiko for fosfortab via dræn. 

Vurderes hele oplandet til habitatområdet dog ud fra høj risiko, og regnes der 

med et gennemsnitligt tab på 0,3 kg fosfor pr. ha, kan tabet af fosfor til 

habitatområdet som gennemsnit beregnes til: 120.000 x 0,3 = 36.000 kg 

fosfor årligt. 

Miljøgodkendelsen skal revurderes efter 8 år. Et fosforoverskud på 782 kg P fra 

et udspredningsareal på 62 ha vil over 8 år derfor alt andet lige mindske 

akkumuleringen af fosfor i området med: 782 kg P/år x 8 år = 6.256 kg. 

fosfor. 

Ud fra arealernes fordeling på oplande, fosfortal ved analyse af jordprøver 

samt det forhold, at der er 2 m brede udyrkede bræmmer langs alle målsatte 

vandløb, samt 10 m randzoner langs vandløb og søer, vurderes det ikke, at der 

vil være en væsentlig merbelastning af vandområder med fosfor generelt. 

Med etablering af standardsædskiftet K 12 og reduktion af kvælstofkvoten 

forøges udvaskningen af kvælstof ikke i forbindelse med udvidelsen af 

54


dyreholdet. Der vil heller ikke ske en merudvaskning af nitrat til 

nitratfølsomme indvindingsområder. Husdyrproduktionen overholder således 

alle miljømæssige bestemmelser i lov om miljøgodkendelse m.v. af 

husdyrbrug. 

Der er i godkendelsen stillet vilkår, om at kvælstofkvoten for udbringningsarealerne 

skal reduceres med mindst 3,5 %, alternativt 10 %, afhængigt af 

sammensætningen af den udbragte husdyrgødning. 

Kommunen vurderer, at da der er tale om en fortsættelse af markdriften, vil 

småbiotopernes funktion være uændret for eventuelt tilstedeværende bilag IV 

arter. Den forestående drift af anlæg og arealerne vil derfor ikke beskadige 

eller ødelægge yngle- eller rasteområder for områdets bilag IV-arter. 

Da anlægget og driften heraf ikke vil påvirke bilag IV-arter og deres 

levesteder, er der kun stillet vilkår svarende til de i ansøgningen anførte 

foranstaltninger, som betinger opfyldelse af det generelle reduktionskrav. 

Nordfyns Kommune har derfor vurderet at projektet ikke indebærer forringelse 

af internationale naturbeskyttelsesområder eller medfører forstyrrelser, der har 

betydelige konsekvenser for de arter, områderne er udpeget for, jf. 

Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale 

naturbeskyttelsesområder, (EF-fuglebeskyttelsesområder, EF-habitatområder 

og Ramsarområder) nr. 408 af 1. maj 2007, Miljøministeriet. 

55


Litteratur 

• Vejledende retningslinjer for vurdering af lugt og begrænsning af gener 

fra stalde. Af K. B. Frandsen (1994) udgivet af MLK Fyn, revideret 2002. 

• Faglig rapport vedrørende ny lugtvejledning for husdyrbrug. 

Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, december 2006 

• Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, nr. 1572 af 20. december 

2006 med senere ændringer. 

• Bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug, nr. 

294 af 31. marts 2009 med senere ændringer. 

• Bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 

dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v., nr. 1695 af 19. december 

2006. 

• Bekendtgørelse om indretning, etablering og drift af olietanke, 

rørsystemer og pipelines, nr. 259 af 23. marts 2010. 

• Bekendtgørelse om udpegning og administration af internationale 

naturbeskyttelsesområder, nr. 408 af 1. 5. 2007 med senere ændringer 

• Vejledning om ekstern støj fra virksomheder. Miljøstyrelsens vejledning 

nr. 5 af november 1984. 

• Nordfyns Kommuneplan 2009-2021. 

• Bekendtgørelse af Lov om landbrugsejendomme, nr. 616 af 1. juni 

2010. 

• Bekendtgørelse om brugerbetaling for godkendelse og tilsyn efter lov 

om miljøbeskyttelse og lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, 

nr. 463 af 21. maj 2007. 

• Teknisk notat om ammoniakværktøj. Af Camilla Geels et al. Danmarks 

Miljøundersøgelser, december 2006 

• Vejledning om miljøgodkendelse af husdyrbrug (Wiki-vejledningen), 

Miljøstyrelsen, 2010- 

• Supplement til den digitale husdyrvejledning om kommunernes 

opgørelse af dyretryk, 28. februar 2011, Miljøstyrelsen 

• Miljøstyrelsens supplerende vejledning af 14. marts 2011 omkring 

udvaskning til overfladevand 

• Danmarks Miljøundersøgelser, Faglig rapport, nr. 566: Begrænsning af 

fosfortab fra husdyrbrug. Metoder til brug ved fremtidige 

miljøgodkendelser 

• Vejledende emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af den 

bedste tilgængelige teknik (BAT), 2010, Miljøstyrelsen 

• Miljøstyrelsens teknologiblade 

56


Kortbilag 1: Oversigtskort over land- og vandmiljø 

57


Kortbilag 2: Kvælstof- og grundvandsforhold 

58


Kortbilag 3: Oversigtskort vedr. fosfor 

59


bilag 4: Udvaskningsindeks for forskellige sædskifter 

60

Miljøgodkendelse efter Husdyrgodkendelseslovens §11 - Nordfyns ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?