Hent NYT, december 2008 - Frie Børnehaver og Fritidshjem

personale har to loyalitetshensyn
- den kommunale børnepolitik og den
selvejende institutions formål eller
idégrundlag. Det er den sidste del jeg
er bekymret for bliver overset. Der
må vi selv mere på banen – men vi må
også kæmpe for at frigøre midler og
ressourcerne til det. Kommunerne får
økonomi til disse opgaver, det får den
selvejende sektor ikke. Det må vi lave
om på.
Som mit andet fokuspunkt har jeg, at
vi til stadighed udvikler den selvejende
driftsform med respekt. Forstået på
den måde at vi har den i dag bedste
styreform – og kun i erkendelse heraf,
vil det kunne lykkes os at skabe meningsfulde
forandringer. Den nuværende
form sikrer et naturligt samarbejde
mellem et veluddannet og engageret
personale samt mellem de dygtige og
aktive ledere og bestyrelser. Vi skal
kunne udnytte modellen til at skabe
mere videndeling, der kan afstedkomme
mere synergi og nye ideer, der kan
komme alle til gode, fra børnene til
landsforeningen. Med andre ord skal
vi udvikle dialogen og dele viden om
de lokale løsninger noget mere i vores
organisation.
Det tredje område, som jeg er meget
opmærksom på, er at der sikres en
sammenhængskraft mellem de lokale
institutioner og den politiske ledelse,
hovedbestyrelsen. Vi skal blive bedre
til at komme ud til de, som vi repræsenterer.
Vi skal ud til det led, vi
kommer fra. Der må derfor lægges nye
spor, som kan sikre hurtige forbindelser
til alle egne af landet. I tidligere
tid tænkte man organisationer ovenfra
– jeg tror, at vi skal vende tænkningen
om, så vi siger, at det vigtigste sker i
det lokale led. Det er her, at pædagogikken
lever og har betydning – det
er her, at dialogen er levende mellem
forældre og personale, mellem ledelser
og bestyrelser.
Jeg tror på, at man får det bedste
ud af, at et samarbejde baseres på
gensidig respekt. Hver mand og hver
organisation har sin stemme og styrke.
Det er mit fjerde fokusområde. Ud fra
en større individualitet må vi finde de
nye pejlemærker, som giver fællesskaberne
ny mening og fremdrift. Det
betyder også, at Frie Børnehaver vil
have en mere selvstændig stemme i
nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 4 • December 2008
den kommende tid.
Hvornår vil man kunne iagttage en
forandring i den virkelige verden?
Det er allerede i gang, og jeg regner
med at vi har gennemført målelige
forandringer, når vi mødes næste gang
på kongressen i 2010. Men der skulle
gerne være sat tydelige spor inden.
Hvilke punkter ser du der er de vigtigste
for de børn, som vores tilknyttede
institutioner til hverdag har i
varetægt?
Dette er afgjort mit første fokuspunkt.
Det er udviklingen af den pædagogiske
faglighed og engagement, der er
afgørende for om børnene møder et
kvalitetstilbud. Vi har gennem vores
selvstændige optræden, den selvejende
profil, indgået et respektfuldt
men også afgrænset samarbejde med
kommunerne. I en tid hvor de tænker
meget på styring og kontrol, er det
endnu vigtigere, at vi udgør en anden
stemme. Mange ambitiøse planer
flytter meget værdifuld tid væk fra
kontakten med børnene. Derfor er det
godt at vi har vores forening, der har
ret til at mene noget andet, og som
selv har initiativret.
Den pædagogiske læreplan indeholder
seks obligatoriske temaer. Hvis du
skulle bestemme, hvad ville så blive
det syvende – og ottende tema?
Det syvende ville handle om at lære at
være sig selv, hvad man kan lide sådan
for alvor. Det kan man lære meget af.
Man lærer ofte, når man beskæftiger
sig med noget, som man meget godt
kan lide. Jeg tror det er vigtigt, for at
man ikke taber sig selv som individ.
Dermed er fællesskabet ikke punkteret
– det er stadigt på dagsorden, men
i en anden rækkefølge, hvor kollektivet
har til opgave at løfte den enkelte
og det fælles. Den enkelte skal
kunne ytre sig om sin individualitet,
og fortælle hvad han eller hun synes
om og kan bidrage med. Det kan man
kun, hvis man kender sine egen krav
og ønsker.
Hvordan kan der komme en fælles leg
ud af sådanne stærke individer?
Mit udgangspunkt er, at man som per-
1
son grundlæggende stræber efter gentagelse
af det, man godt kan lide, men
at man samtidigt er nysgerrig efter
variationer og nye inputs til legen. Her
kommer det fælles ind – man inviterer
til samvær i hinandens verdener. Det
er en gensidig proces, hvor man søger
bekræftelse og er nysgerrig overfor
det, den fremmede tilbyder – herud
fra kan nye fælles lege etableres. Man
søger som individ væk fra kedsomhed
og ensomhed – og her bliver fællesskabet
for alvor meningsfyldt.
Gælder det samme for forældre og
personale – er det udviklingen af den
pædagogiske faglighed, der er afgørende?
Jeg tror det. Som forældre har jeg
mærket, hvor vigtigt det er at blive
mødt af et engageret og dygtigt personale,
når man afleverer det dyrebareste
i verden. Samtidigt med tryghed er
det vigtigt for forældre og for personale,
vil jeg tro, at møde nye inputs,
ny inspiration og nye aktiviteter i det
fællesskab, som den selvejende og
nu de nye privatinstitutioner udgør.
Omdrejningspunktet for at der til
stadighed er tryghed og ny inspiration,
er lederens og personalets indsats.
Derfor er uddannelse og sparring afgørende.
Skal man brænde for sit job,
sin opgave og sit fag, skal der være
mulighed for at deltage i uddannelsesaktiviteter
også uden for institutionen.
Anskueliggørelse af hvordan andre gør,
sammenholdt med at man selv fortæller
om sin egen praksis er med til at
flytte en fagligt og personligt.
Hvorfor er det vigtigt for samfundet,
at selvejende daginstitutioner og Frie
Børnehaver eksisterer?
Frie Børnehaver bidrager med en
anden styreform og en anden profil.
Det er en styreform, der er baseret på
civilsamfundet. Det bidrager med andre
løsninger, andre måder at tænke
pædagogik, samarbejde og ledelse på.
Man kan sige, at vi forsyner borgerne
med konkrete forskelligheder.
Kan kommunerne lære noget heraf?
Vi er jo et tilbud, der ikke overmatcher
de kommunale institutioner - vi
Fortsættes næste side