Hent NYT, juni 2009 - Frie Børnehaver og Fritidshjem

nyt 

Nr. 2 Juni 2009 

MED LOVEN I HÅNDEN... 

FÅR MAN ALLIGEVEL IKKE LOV! 

LOVEN OM MADORDNINGER 

MÅ FORBEDRES 

HAR DU HAFT ØJENKONTAKT 

MED DIT BARN I DAG? 

fOKUS PÅ KLIMA? 

ARBEJDET MED DE 

MANGE INTELLIGENSER 

LILLE GRUNDLOVSDAG 

BØRNS RET TIL AT LEGE 

INDSTIK: UDFORDRINGSRETTEN

Leder 

NYT - Frie Børnehaver og Fritidshjem 

Udgives af Fonden Frie Børnehaver - 

Børn og Service 

Klerkegade 10 B, 1308 København K 

Tlf. 33 14 88 90 • info@frie.dk • www.frie.dk 

nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 2 • Juni 2009 

Med loven i hånden … 

får man alligevel ikke lov! 

Det var med modvilje og skepsis, at vi i 2005 læste, 

at der var vedtaget en lovændring, som gav private 

investorer ret til at oprette private daginstitutioner med 

direkte kommunal støtte. Heldigvis skete der ikke det, 

vi frygtede. Ingen private investorer blevet tiltrukket 

af denne nye mulighed. Men i de seneste år er forældre 

rundt omkring i landet blevet opmærksomme på lovens 

muligheder, og har taget initiativ til at oprette private 

institutioner, for eksempel når deres lokale institutioner 

er blevet lukningstruet, eller hvor man har villet afprøve 

nye ideer. 

Den liberale mulighed for at etablere private daginstitutioner 

som aktieselskaber er fuldstændig blevet fortrængt 

og i stedet er trådt en revitalisering af civilsamfundet, 

hvor forældre i tæt samarbejde med det pædagogiske 

personale går sammen om at fastholde og videreudvikle 

’deres’ egen institution. Muligheden for etablering af private 

daginstitutioner har umærkeligt vokset sig ind i det 

bedste af den danske velfærdstradition og fremstår som 

det bedste eksempel på borgernes mulighed for et reelt, 

forpligtende og engagerende frit valg. 

Men så kom kommunalreformen. Den har betydet centralisering 

og kommunalisering. Med områdeledelse som det 

nye økonomistyringsmantra bliver alt rullet ind under det 

kommunale centralstyre. I denne neocentralistiske tankegang 

falder civilsamfundets institutioner helt uden for det 

nye kommunale landskab og idyl. 

Så selv om der er lov, der sikrer borgerne ret til det frie 

Ansvarshavende: 

Svend Erik Christiansen 

Redaktion: 

Karen Skau Meincke, Ebbe Søgaard 

Kurt G. Jensen, Bent Larsen 

Foto og layout: Bent Larsen 

Af Jens Terp, landsformand 

valg, så oplever vi noget, der i stedet for civil ulydighed 

kunne kaldes kommunal ulydighed. 

Når forældrene beslutter sig for at oprette og drive en 

privat institution, så bliver de mange steder mødt med alle 

hånde krav om at stille urimelige garantier for driftssikkerheden, 

underbetaling på bygningstilskuddet, forøget krav til 

det pædagogiske indhold, urimeligt lange sagsbehandlingsprocedurer, 

bevidst misinformation af beslutningstagerne og 

måske endog fejlagtig fortolkning af gældende love på området. 

Store kommunale ressourcer sættes ind på at trætte 

forældrene og KL stiller beredvilligt op i et joint venture 

mod…ja mod borgerinitiativer af særdeles lødig og skikkelig 

art, som ikke fordyrer, men faktisk billiggør de kommunale 

omkostninger. 

Men det værste eksempel er alligevel, at forældre, der 

har fået ret til friplads, ikke har denne ret, hvis deres barn 

tilfældigvis har fået plads i en privatinstitution. Det er lykkedes 

at finde et ’hul’ i lovgivningen, så det er muligt, at 

tvinge økonomisk svagt stillede forældre bort fra private 

institutioner og over i de kommunale. 

Hvor er den integritet henne som ellers kendetegner den 

danske embedsmandsstand eller hvor er den politiske leder 

henne, der vil tage ansvaret for den kommunale kamp mod 

private og selvejende institutioner? Hvor langt vil det kommunale 

selvstyre gå i kampen mod private institutioner? 

Hvor langt vil Folketinget og regeringen lade det kommunale 

selvstyre gå i dets offensiv mod lovsikrede, fredelige og 

ubevæbnede borgerinitiativer? 

Annoncer: Bent Larsen - dir. tlf. 33 38 41 51 

Deadline 3 - 2009 

Redaktionelt stof: 02.09.2009 

Produktion: 

Kailow Graphic, ISO 14001 miljøcertificeret


”Har du haft 

øjenkontakt 

med dit barn i dag?” 

Der er alternativer til 

”se på mig, når jeg taler til dig” 

Af Susanne Boetius, psykolog i Frie Børnehaver 

I vores samfund og kultur er det skik 

og brug, at vi ser på den vi taler med. 

Når vi hilser på hinanden, spørger om 

vej, diskuterer, forhandler eller lignende. 

Det er ikke noget vi tænker så 

meget over, men det har en betydning 

og vi betragter det som udtryk for dannelse 

og almen opdragelse. Daniel N. 

Stern, en kendt psykolog, har beskrevet 

det, at voksne ofte vil have øjenkontakt 

med det lille spædbarn at man ”tuner” 

sig ind på dets kanal. Den voksne holder 

barnet i sine arme, mens det påkalder 

sig opmærksomhed ved at sige lyde og 

forsøge at fange barnets blik og opmærksomhed. 

Flytter barnet blikket, 

drejer den voksne barnet så blikket igen 

kan fanges. Daniel N. Stern kaldte det at 

Fortsættes næste side

arnet ser væk, for barnets ”naturlige 

afvisning”. Den voksne var bare ikke i 

stand til at opfange det, eller tænkte 

måske slet ikke over, at barnet er i stand 

til at vælge fra. Voksne glemmer måske 

eller tænker ikke nok over, at kontakt 

er en gensidig handling, hvor to personer 

gør sig anstrengelser for at være i 

kontakt med hinanden for en tid, og at 

hver part kan vælge mere eller mindre 

bevidst at stoppe kontakten. Både for at 

samle sig om det der er oplevet gennem 

kontakten, og for at finde ny energi til 

at være opmærksom på ny. Stern satte 

ord på, og det har fået mange mennesker 

verden over til at ændre attitude og 

respektere barnets afvisning. På samme 

måde kan vi selv erfare, at vi heller ikke 

bevarer øjenkontakten, hvis den vi taler 

med, bliver for konfronterende og grænseoverskridende 

– eller hvis hun/han 

fremkommer med udsagn, som vi bliver 

nødt til at tænke mere over. Vi vil ofte 

få lyst til at se væk, eller som man siger 

i skuespillerfaget: vi fejer gulvet med 


blikket. Det udstråler en blufærdighed 

og en jeg skal lige samle mig gestus, som 

vi alle kender. Andre gange ser vi efter 

i luften om vi kan komme i tanke om 

nogle svar, der ikke ligger lige for. 

Også børn kan sige, se på mig når 

jeg taler til dig 

Når vi nogle gange ikke ser på den, vi taler 

med, kan det skyldes at vi ikke hører 

efter, eller at vi ikke bryder os om det 

den anden siger. Hvis vi bliver irettesat 

er det ikke særlig behageligt, og det 

vil oftest føles mindre konfronterende, 

hvis vi ser væk. Hvis en anden person er 

for anmassende, vil det være på samme 

måde. 

Vi kender det på en anden måde i udsagnet: 

Se på mig når jeg taler til dig! Jeg 

har oplevet, at børn kan finde på at sige 

det til hinanden, sikkert fordi de har 

oplevet det igen og igen, så det har sat 

sig hos dem som en helt naturlig adfærd, 

hvad det jo ikke er. Det er tvært imod 

grænseoverskridende, når man kræver, 

at barnet ser på en, når man skælder 

ud. I tilfælde hvor det er nødvendigt 

at markere, at det her går ikke, hører 

barnet måske bedre efter, ved at lade 

være med at se på personen. Vi kan som 

voksne kræve, at barnet lytter til det, vi 

har på hjerte og bede det om at svare, 

men det er ikke nødvendigt at barnet 

skal se os i øjnene. Det er en magtdemonstration 

som er unødvendig. 

Har du talt med dit barn i dag. På et 

tidspunkt sad der en lille gul mærkat 

med den tekst overalt i byen på lygtepæle, 

busstoppesteder, biler og sågar 

tasker. Ole Flemming Pedersen, tidligere 

seminarielektor var ophavsmand til den 

lille mærkat, og han gik ud og holdt 

nogle forrygende foredrag for forældre, 

hvor han fik sat fokus på det at tale med 

sit barn ( ikke til barnet). 

Jeg kunne godt tænke mig at lave en 

mærkat hvor der stod: ”Har du haft 

øjenkontakt med dit barn i dag”. 

Når jeg har denne ide, skyldes det at

jeg i min færden i daginstitutioner flere 

gange har oplevet at børn og forældre 

faktisk ikke har øjenkontakt. Nogle 

gange siger en forældre: ”Ihh, mit barn 

ser alle mulige andre steder hen end på 

det tøj det skal have på” – eller ”jeg 

synes mit barns syn flakker rundt når jeg 

kommer og henter det”. 

Børn og øjenkontakt – eller 

øjenkontakt med børn 

Det kan skyldes mange ting, men det ses 

indimellem i garderoben i vuggestuen, 

når forældre henter barnet. Ofte er 

forælderen optaget af at tale med en 

anden forældre eller en pædagog, eller 

endnu værre af - at tale i mobiltelefon. 

Forælderen giver barnet tøj på, alt 

imens der snakkes til den voksne ved 

siden af eller personen i den anden ende 

af telefonforbindelsen. Barnet ser på 

sin mor/far, men da denne ikke ser på 

barnet, kan det resultere i, at barnet 

f.eks. ser på mors eller fars hænder. Ved 

at se på dem, kan barnet se, hvad næste 


træk er i forbindelse med det at få tøj 

på. Barnets eneste chance for at følge 

med i forælderens næste træk er at 

følge hændernes handlen. Sko på - jakke 

på – hue på etc. 

Forælderen bemærker det tilsyneladende 

ikke, med mindre barnet stritter 

imod. Så siger forælderen måske til barnet: 

”Du skal have skoene på kom nu”…. 

Barnet stritter fortsat imod…. ”Se på 

mig når jeg taler til dig”…. ”Du skal have 

sko på”…… Så kommer kravet om øjenkontakt. 

Barnet har, som vi har set, dog 

sjældent lyst til at have øjenkontakt, 

når det får skældud, så det ser fortsat 

væk og så starter konflikten, som måske 

kunne have været undgået. Psykologen 

Peter Fonagy har forsket i barnets tidlige 

tilknytning, og han skriver blandt andet 

at det er fælles opmærksomhed der 

forbinder to personer med hinanden. 

Når man følger en andens blik åbner det 

op for et fælles oplevelsesdomæne, og 

at se noget nyt giver mulighed for at få 

information til ny læring. Mors eller fars 

opmærksomhed på barnet er med til at 

forstærke barnets koncentration på det 

som er i dets fokus, i dette tilfælde at 

få tøj på og indlede det samvær som 

skal foregå resten af dagen. Det er den 

basale opmærksomhedsregulering som 

barn og voksen, i dette tilfælde barn 

og omsorgsperson, mor eller far der er 

under etablering og udvikling. Der er 

altså tale om en balance i forholdet som 

den voksne er ansvarlig for at etablere. 

Derfor er det vigtigt at den voksne er i 

stand til at tilpasse sig barnets rytme og 

ikke omvendt. 

Den korteste vej mellem to mennesker 

er smilet, sagde Victor Borge engang. 

Det var faktisk rigtig godt sagt, husk det 

næste gang du henter dit barn i institutionen 

og I skal hjemad. Se efter om dit 

barn smiler til dig. Og du kan smile igen 

nu med sikker overbevisning om, at det 

føler sig set, du har ”tunet” dig ind på 

dets kanal. 

□


Frie Børnehaver og Fritidshjem mener: 

Loven om obligatorisk frokostmåltid i 

børnehaverne må forbedres her og nu 

Frie Børnehaver og Fritidshjem mener 

• at loven er uforsvarlig sundhedsmæssig 

• at den er uigennemtænkt i forhold 

til det pædagogiske 

• at den øder knappe kommunale 

resurser væk i etableringen 

Samlet betyder det en klar forringelse 

af hverdagen i vores daginstitutioner. 

Vi kan ikke være bekendt, at tilbyde 

vores børn så ringe vilkår. Loven er en 

klar ommer! 

Pilotprojekt i Hedensted med obligatorisk 

frokostmåltid har ganske klart 

vist, at lovens intentioner, når der ikke 

følger tilstrækkeligt med penge med, så 

bliver der hverken god mad eller mad 

nok. Børnene var simpelthen sultne hele 

dagen. 

Der er for få penge, for kort tid til implementering 

og der er risiko for at den 

pædagogiske normering forringes. Ministeren 

for børneområdet Karen Ellemann 

Jensen siger, at kommunerne bare kan 

finde flere penge til ordningen. 

Der er derfor brug for, at Folketingets 

medlemmer tager sagen op til fornyet 

overvejelse: Kan det være rigtigt at regeringen 

ikke vil lære af resultaterne fra 

pilotprojektet? Kan det være rigtigt, at 

en af regeringen skabt for ringe ordning, 

skal dækkes ind af kommunerne? Kan 

det være rigtigt at en for ringe ordning 

skal risikere at udhule den pædagogiske 

normering – en normering der skal 

bruges til samvær med børnene og 

understøtte deres selvværd og læring? Vi 

mener der bør svares nej til alle spørgsmålene. 

Det væsentligste problem i dagens daginstitutioner 

er, at børnene får for lidt 

voksenkontakt blandt andet på grund af 

for få tilstedeværende pædagoger, som 

pålægges stadig flere opgaver der fjerner 

dem fra kontakten med børnene. En 

udvikling der vil blive forstærket med et 

for ringe forarbejde til loven. Vi har allerede 

inden lovens vedtagelse anbefalet 

en række forslag, der kan forbedre loven. 

Der er brug for at regeringen lytter 

og fornyer loven. Børnene i institutionerne 

har brug for mere voksenkontakt, 

anerkendelse og nærværende udfordringer. 

Måltidsproblemet må løses, så det 

ikke forringer hverdagen for børnene. 

Jens Terp, landsformand 

Svend Erik Christiansen, direktør 

Ministeren ønsker ikke at udtale sig om madordningen 

Frie Børnehaver bragte i sidste nummer af NYT et interview med socialdemokraten 

Mette Frederiksen. Interviewet omhandles Mette’s syn på den af regeringen 

besluttede madordning på daginstitutionsområdet som ønskes indført senest 1. 

januar 2010. 

NYT ville meget gerne have haft den nye indenrigs- og socialministers, Karen 

Ellemann (V), syn på sagen. 

Ministeren har imidlertid meddelt, at hun ikke ønsker offentligt at debattere 

emnet, idet madordningen og den tilknyttede økonomi og vilkår er en del af de 

igangværende forhandlinger om økonomi mellem regeringen og kommunerne. 

NYT følger sagen nøje og vil vende tilbage herom i næste nummer. 

kgj 

”GRATIS” legepladser 

- nu uden reklamer! 

Fra kun kr. 1.450,- pr. måned 

ekskl. moms finansieret over 7 år. Ingen udbetaling, ingen reklamer, 

men med komplet serviceaftale. Det er billigere end en såkaldt reklamefinansieret 

legeplads, der med en obligatorisk og dyr serviceaftale 

ofte ender med at blive en meget dyr ”gratis” affære. 

Prisen inkluderer: 

• Klatrekiosken og gyngestativ med stolpesko, som billedet. Certificeret i henhold til DSEN1176. 

• Montering af de ovenstående legeredskaber udføres af DICAs egne veluddannede montører. 

• Udgravning til og udlægning af certificeret faldgrus til legeredskaberne. Bemærk, jorden bliver på matriklen. 

• Komplet vedligeholdelsesaftale inkl. oliering og sikkerhedsrapport udført af uvildig legepladsinspektør. 

Vi kan også være behjælpelig ansøgning til byggetilladelse. 

DICA A/S • Industrikrogen 9 • 4683 Rønnede 

Telefon 5671 1754 • E-mail info@dica.dk • www.dica.dk

Regeringen har som bekendt besluttet 

at der skal være obligatoriske 

frokostmåltider til alle daginstitutioner i 

landet senest 1. januar 2010. I Århus har 

Byrådet besluttet at alle børnene i Århus 

kommunes vuggestuer og børnehaver, 

oprettet efter dagtilbudsloven, skal have 

et frokostmåltid hver dag, som en del af 

dagtilbuddets kerneydelse allerede fra 

1. august 2008. Denne kerneydelse skal 

finansieres ved forældrebetaling. 

Det har betydet at vi har fået meget 

travlt. Alt skulle lige pludselig gå hurtigt. 

Inden den 16. januar 2009, skulle 

der gives en bindende tilbagemelding 

om man selv ønsker at tilberede maden 

eller vil være en del af udbudsprocessen. 

Der skulle være en plan A og en 

plan B. Alle dagtilbudsbestyrelser, forældreråd 

og personaler skulle tage stilling 

til, hvordan dette sunde måltid skulle 

være. Økologisk ernæringsmæssige anbefalinger, 

varm, kold eller frossen mad 

anrettet, madpakke, smør og lignende. 

Skal børnene inddrages i de praktiske 

aktiviteter omkring frokost måltidet? Alt 

dette skulle diskuteres, inden det blev 

sendt til udbud i kommunen. 

Vi ser fordele – men også en hel 

del ulemper 

I mange dagtilbud begyndte man at 

regne på, hvad det ville betyde for 

hvert enkelt dagtilbud. Nogle prøvede 

at sætte fordele og ulemper op. F.eks. 

hvis det blev egenproduktion af frokost 

kunne fordelen være, at der var duft 

i husene af lækker mad og ulemperne 


MADORDNINGEN 

- er det en skjult nedskæring? 

ville f.eks. være at alle køkkenerne 

skulle etableres og vedligeholdes, ekstra 

rengøring, udgifter til timer ved sygdom 

af køkkendame/mand osv. Fordelen 

ved at det kommer i kommunalt udbud 

er, at det så vil være udgiftsneutralt i 

forhold til pædagogtimer. Ingen ansvar i 

forhold til produktion, færre udgifter til 

genetablering af køkkener osv. Ulemper: 

Ingen duft i husene af mad. 

Dernæst blev den varierende forældrebetaling 

diskuteret, for byrådet havde 

besluttet, at beløbet til mad til dagtilbuddene 

og forældrebetalingen fastsættes 

således: 

• Alle dagtilbud får samme beløb til 

mad uanset børnenes modulvalg (hvor 

mange timer børnene har i institutionen). 

• Taksten for et 45 timers modul på 

børnehaveområdet svarer netop til 30 

pct. af de takstbærende udgifter. 

• Budgetneutralitet for kommunekassen. 

Det betød at madordningen for forældre 

med 45 timers modul vil koste 469 kr. 

pr. måned, 35 timers modul 396 kr. og 

forældre der vælger 25 timers modul 

skal betale 322 kr. Men der tilføres 

kun 305 kr. pr barn til institutionen pr. 

måned. Differencen mellem kommunens 

tilskud og den reelle forældrebetaling 

skal bruges til at dække merudgiften til 

friplads- og søskenderabat, som også er 

gældende for madordningen. På denne 

måde er ordningen bugetneutral for 

kommunekassen, således som byrådet 

har besluttet, at det skal være. 

Dette har mange forældre og personale 

haft svært ved at forstå. Hvordan kan 

det begrundes at forældrebetalingen 

for frokosten som er ens for alle børn er 

forskellig i forhold til om man har valgt 

45 -. 35 eller 25 timers modul? Hvorfor 

skal nogle betale mere end andre? 

Der er stadig mange ubesvarede 

spørgsmål 

Der er stadig mange spørgsmål, der 

endnu ikke er blevet besvaret 

• Skal institutionen miste pædagogtimer 

hvis plan A ikke går igennem? 

• Skal institutionen selv betale over 

budgettet for at få løkkerne genetableret? 

• Skal der tages timer fra børnene? 

• Får de der har været på hygiejnekursus 

ansvar for køkkenet, også selv om 

de ikke ønsker det? 

• Får vi færre tykke børn ved at indføre 

et obligatorisk frokostmåltid? 

• Hvor mange penge tages der fra budgettet 

til madordningen? 

• Bliver der yderligere nedskæring, hvis 

forældre vælger et andet modul? 

• Tager man ansvaret fra forældrene og 

umyndiggør man forældrene? 

• Kan man tilgodese alle børnene 

- f.eks. dem der kun må få hallalslagtet 

kød, vegetar børnene og de 

kræsne børn? 

• Skal de voksne spise med? Hvis ikke, 

hvor ligger det pædagogiske henne, 

og skal de voksne betale for det? 

• Hvem skal stå for egenkontrol? 

Kirsten Schmidt Thomsen, Århus

Pædagogisk hjørne: 

Fotos: Institutionens egne 


Arbejdet med de mange 

intelligenser 

Alle børn har brug for tryghed, nærvær og fællesskab, men på hver sin særlige måde 

Vestermose Børnehave (ved Slagelse) 

har arbejdet med ”de mange intelligenser” 

siden efteråret 2007, og både 

i forhold til personalet og til det enkelte 

barn. Vi oplevede, at der var for stor 

fokus på det, barnet ikke kunne, og 

næsten ingen fokus på barnets styrker. 

Man kan sige, at et sådan fokus understreger 

barnets særlige vanskeligheder 

på bekostning af dets styrker. 

I vores børnehave anser vi alle børn for 

unikke. De er hver især noget særligt og 

har hver især deres styrkesider. Alle børn 

er kompetente og udvikles og styrkes i 

samspil med andre mennesker. Det er 

vigtigt, at fokusere på de kompetencer, 

som barnet har. 

Vi har derfor valgt, at tage udgangspunkt 

i den amerikanske psykolog Howard 

Gardners teorier om de mange intelligenser 

i vores pædagogiske arbejde med 

børnene. Det er vigtigt, at personalet i 

institutionen også afdækker egne intelligenser, 

da vi kan have svært ved at 

bedømme børnene på de intelligenser, 

der er svage hos os selv. Derudover kan 

vi i personalegruppen få indblik i vores 

styrker og derved optimere vores eget 

pædagogiske arbejde. 

Barnets mange intelligenser 

Gennem de senere år er det klassiske 

intelligensbegreb også i fagkredse, 

begyndt at vige pladsen for et bredere

intelligensbegreb. Det er mere almindeligt 

nu, at tale om menneskets mange 

(eller multiple) intelligenser. 

I Danmark har pædagoger, psykologer og 

andre været inspireret af blandt andre 

Howard Gardner, der antager, at mennesket 

har i alt 9 forskellige intelligenser. 

Han mener, at vi i den vestlige verden 

har lagt alt for stor vægt på de logiskmatematiske 

og sproglige intelligenser, 

ikke mindst inden for skole- og uddannelsessystemet. 

Det ses bl.a. i de prøver, 

som fx psykologer hidtil har anvendt til 

De 9 intelligenser: 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

logisk-matematisk 

sproglig 

kropslig-kinæstetisk (eller 

motorisk) 

rumlig (eller spatial) 

musikalsk 

social (eller interpersonel) 

følelsesmæssig (eller 

intrapersonel) 

naturalistisk – dvs. intelligens for 

naturen 

åndelig (eller spirituel) 


at vurdere småbørns udvikling. 

Spørgsmålet er, om ikke de traditionelle 

træningsprogrammer bør erstattes af 

mere udfordrende aktiviteter. I Vestermose 

Børnehave udarbejder vi en intelligensprofil 

på hvert enkelt barn, der 

afdækker deres styrker og deres svagheder. 

Herefter udarbejdes, i samarbejde 

med forældrene, en handleplan for 

barnet. I den tager vi afsæt i det barnet 

er god til, for herigennem at styrke de 

svage sider. 

Howard Gardner siger: ”Vi er født 

med evner, disse er mangesidige og 

alle har vi evner for et eller andet. 

Intelligenserne er uafhængige 

af hinanden. Vi har ikke vores 

styrkeside(r) inden for samme 

intelligens. 

Styrkesiderne er meget afhængige 

af stimuli, interesse og kultur. Hvis 

man får lov at udvikle sine styrkesider 

får man selvtillid, gå-på-mod 

og nysgerrighed, som kan åbne nye 

sider af livet og kulturen for én. 

Intelligens er ikke et spørgsmål om, 

hvor meget vi ved, men et spørgsmål 

om, hvordan vi gebærder os, 

når vi ikke ved, hvad vi skal gøre.” 

Kilde: ”De mange intelligenser i 

børnehaven.” 

Et eksempel på en handleplan 

Barnets stærke sider viser sig at være 

den motoriske og den rumlige/visuelle 

intelligens. Barnets svage sider viser 

sig at være den sociale og matematiske 

intelligens. Handleplanen kan bl.a. 

være, at man leger nogle motoriske lege 

indeholdende enkelte regler, f.eks legen 

”Kom hjem alle mine kyllinger.” Her er 

man flere deltagere, der er et forløb i 

legen, man skal huske og man tæller, 

hvor mange, der er blevet fanget (”blevet 

til ræve”). Barnet vil være optaget 

af det fysiske og det visuelle samtidig 

med at det får leget det sociale og det 

matematiske ind. Brætspillet ”Vildkatten” 

er bl.a. også et godt spil til børn 

med en rumlig/visuel intelligens. 

I vores forskellige aktiviteter i institutionen 

arbejder vi med at tilgodese alle intelligenser, 

dog arbejder vi ikke med den 

9. intelligens (den spirituelle). Måske 

kan det være et godt supplement til børnehavens 

praksis, i perioder at ansætte 

fagfolk fra kunstens og musikkens verden 

– eller en dygtig håndværker, netop for 

at inspirere til en mere mangfoldig og 

alsidig pædagogisk praksis. 

I Januar 2008 stiftede ledelsen i Vestermose 

Børnehave, bekendtskab med 

Fortsættes næste side

Marie Kronquist og Gitte Hylby, som har 

startet firmaet ”Børnehøjde.dk.” Vi 

indledte et samarbejde omkring identitet 

og intelligens. Børnehøjde.dk var 

interesseret i at undersøge koblingen 

mellem personlighed og intelligens. 

Marie Kronquist og Gitte Hylby fra Børnehøjde 

brugte vores institution til deres 

observationer. Derudover havde de samarbejde 

med en del øvrige institutioner, 

der alle på den ene eller anden måde, 

inddrog de mange intelligenser i det pædagogiske 

arbejde. Børnehøjdes arbejde 

har vist, at der er en sammenhæng 

mellem personlighed og intelligens. 

Samarbejdet med firmaet Børnehøjde 

affødte, at ledelsen i Vestermose børnehave, 

gennemgik et uddannelsesforløb 

om personlighedstypologi, også kaldet 

Enneagrammet, som opererer indenfor 

9 personlighedstyper. I begyndelsen var 

fokus først og fremmest på redskaber til 

pædagogisk ledelse. Senere oplevede vi 

betydningen af, at også personalet fik 

en dybere indsigt i Enneagrammet og 

afholdt derfor, i samarbejde med Børnehøjde, 

et introduktionskursus. Senere 

blev der afholdt et forældre-barn kursus 

over en weekend, hvor vi assisterede 

som de professionelle fra institutionsverdenen. 

Enneagrammet i den pædagogiske 

værktøjskasse er fantastisk. Man bliver 

bevidst om ens egne styrker og svagheder. 

Motiverne bag ens egne og andres 

handlinger bliver tydeligere. Herigennem 

opnår man en større indsigt i sig selv 

og i andre og dermed en større accept, 

forståelse og rummelighed. 

En del af en samfundsmæssig 

udvikling 

De danske institutioner er i rampelyset 

som aldrig før. Der stilles store krav om, 

at øge kvaliteten omkring det pædagogiske 

arbejde med børnene. Barnet 

tilbringer størstedelen af sin vågne tid i 

institutionen, og derfor har pædagoger 

i dag en afgørende rolle i forhold til 

børnenes udvikling. Kravene til lærerne 

og pædagogerne stiger i hast med den 

globale udvikling, og institutionerne er 

gået fra at være en halvdags pasningsforanstaltning 

til nu, at fungere som en 

fuldtids ”opdragelses– og udviklingsinstitution”, 

hvor pædagogerne har fået en 

stor betydning. 

Kigger vi på den uddannelse, de danske 

pædagoger bliver udstyret med fra seminariets 

side, så indeholder uddannelsen 


en lang række fremragende pædagogiske 

og psykologiske redskaber, som alle 

er medvirkende til at skabe rammerne 

for institutionen og derved udvikle 

børnene. Uddannelsen indeholder både 

de mere rigide og teoretiske redskaber, 

men der findes også de lidt mere kreative 

og åbne tilgange til omgangen med 

barnet. Tidligere var der tradition for, at 

prioritere de mere faste og strukturelle 

tilgange til børnene, hvor institutionen 

var en ’kæft, trit og retningsinstitution’ 

og børnene var passive objekter. Børnenes 

status har med tiden ændret sig og 

dette ses tydeligt i tilgangen til dem i 

den institutionelle verden. 

Flere og flere institutioner har gennem 

de senere par år valgt, at løsne rammerne 

for institutionsstrukturen og har 

derved budt velkommen til en mere 

børneorienteret verden. Man er blevet 

mere og mere opmærksom på, at børn 

10 

har forskellige ressourcer og evner, og 

med det usynlige krav om at udnytte det 

fulde potentiale hos alle, er det nødvendigt 

at indføre metoder, som imødekommer 

alle typer børn. Igennem brugen af 

mere åbne og frie ideologier tilgodeser 

man ”det hele barn”. 

I arbejdet med ’de mange intelligenser’ 

er omdrejningspunktet, som tidligere 

beskrevet, udarbejdelsen af en intelligensprofil. 

Intelligensprofilen viser, 

hvordan det enkelte barn tilegner sig 

viden bedst muligt. Ved hjælp af observationer, 

iagttagelser, lege og opgaver 

dannes et billede af barnet. Hvordan er 

barnets tilgang til hverdagens hændelser? 

Hvordan gribes forskellige ting an? 

Og hvordan vælger barnet at løse og 

tackle opgaver og problemstillinger? 

Hvor ligger barnets svagheder og styrker? 

Og hvordan begiver barnet sig ud 

i verden? Ud fra intelligensprofilen kan

aktiviteter og dagens indhold tilrettelægges, 

så det tilpasses barnets læringsstil, 

og derved give barnet mulighed for 

at komme frem i verden ved hjælp af 

de styrker, som det besidder og derved 

udnytte sit fulde potentiale. 

”Kigger vi lidt i ’Enneagrammets Visdom’, 

så er den grundlæggende lære, 

at alle individer accepteres, nemlig 

ved at give rum til alle og skabe 

forståelse for egen og andres adfærd, 

mønstre og handlinger. 

Til trods for at Enneagrammet fokuser 

på identitetsniveau, hvorimod 

’De Mange Intelligenser’ i højere 

grad koncentrerer sig om evneniveau, 

så ligger de to ideologier tæt op ad 

hinanden. Både ’De Mange Intelligenser’ 

og Enneagrammet stræber 

efter at tilgodese ’det hele individ’, 

at give rum og plads til alle, at skabe 

forståelse og derved respekt for alles 

model af verdenen. Vi er alle forskellige 

og med humanistiske tilgange 

som ’De Mange Intelligenser’ og Enneagrammet, 

bliver der plads til, at 

alle blomster kan vokse sig smukke. 

Hvad kan man så bruge denne kobling 

af ’De Mange Intelligenser’ og Enneagrammet 

til? 

Brugen af Enneagrammet i den 

institutionelle verden vil uden tvivl 

tilføje en ekstra berigende dimension 

til den pædagogiske værktøjskasse. 

Enneagrammet vil berige 

det pædagogiske rum og vil give de 

professionelle voksne fantastiske 

midler i deres arbejde med børnene. 

Med kendskab til Enneagrammet vil 

indblikket og forståelsen for børnenes 

adfærd, mønstre og handlinger 

være fabelagtige og muligheden for 

at støtte børnene i deres opvækst vil 

være optimal. 

Koblingen af Enneagrammet og ’De 

Mange Intelligenser’ vil uden tvivl 

forårsage en helstøbt institution, 

hvor fokus både vil være på ’Hvem 

er jeg’ og ’Hvad kan jeg’. Umiddelbart 

burde det kun være muligt at 

imødekomme ”det hele barn” ved at 

fokusere hele vejen rundt om barnet, 

det vil sige både på evner og identitet”. 

Kilde: Citat fra artikel i magasinet ”Indsigt” 

af Marie Kronquist. 


Personalet må tænkes med 

Med hensyn til personalet vil fokus være 

på de samme aspekter og styrke deres 

kompetencer – menneskelige såvel 

som faglige. Vi er i en branche, hvor 

vi selv/vores personlighed er en del af 

”værktøjskassen” og bevidsthed herpå 

er derfor en forudsætning for en optimal 

pædagogisk ydelse. 

Bl.a. vil forældresamarbejdet styrkes via 

en bevidsthed om barnets måde at opleve 

verdenen på. Ikke kun at lytte efter 

ordene som barnet udtrykker, men også 

at ”lytte” efter motiverne bag ordene. 

F.eks. vil et barn, der har brug for 

tryghed og forudsigelighed ofte spørge 

”Hvad skal vi, når vi kommer hjem?” En 

forælder, der har sit fokus et andet sted 

end barnets, vil måske føle det som et 

pres og blive irriteret. 

Vores videre arbejde i institutionen er at 

11 

øge personalets kompetencer i forhold 

til personlighedstyper og de mange intelligenser, 

så de opnår et redskab, de kan 

bruge hele vejen rundt: Deres personlige/faglige 

udvikling, arbejdet med 

børnene, kollegialt samarbejde samt 

forældresamarbejde. 

Vores plan som ledelse er, at videreføre 

vores kompetencer til personalet igennem 

dissideret undervisning, planlagte 

coachingforløb, etablering af legegrupper, 

hvor personalet på skift får mulighed 

for observatørrolle med efterfølgende 

sparring m.m. 

Endvidere vil vi arbejde på et uddannelsesforløb 

for en ”nøgleperson” fra hver 

stue i samarbejde med Børnehøjde.dk. 

Maria Søberg og Jette Marie Nielsen 

Leder og souschef, 

Vestermose Børnehave

NYT fra naturvejlederen 



Fokus på 

klima? 

Af naturvejleder Tina Nyrop-Larsen 

Fotos: Tina Nyrop Larsen 

Alle taler om klima og klimaforandringer, 

men hvad er det egentlig, og kan 

vi bruge det med børnene? 

Det er svært at formidle komplicerede 

sammenhænge til små børn – nogen 

endda så komplicerede, at vi selv kan 

have svært ved at forstå dem. 

Men klima er faktisk blot, hvordan vejret 

forandrer sig over en længere årrække, 

og vejret, det er jo noget som vi alle, 

store som små, kender og taler om. 

Klimaforandringer som dem vi oplever 

nu med højere temperaturer, mere regn 

og blæst skyldes at der er for meget 

CO2 i luften, som ligger som et lag rundt 

om jorden. Det er det, der kaldes for 

drivhuseffekten. I drivhuset kommer 

solens stråler ind, men glasset holder på 

varmen, så den ikke slipper ud igen. 

På samme måde forhindrer CO2 laget at 

varmen kan slippe ud af jordens atmosfære, 

og dermed opstår den globale 

opvarmning – i daglig tale klimaforandringerne. 

Klima og natur hænger sammen 

Når temperaturen stiger, påvirker det 

naturen. I år sprang bøgen ud omkring 

den 10. april – i 1984 sprang den ud den 

1. maj! Både planter og dyr påvirkes af 

det mildere klima. Nogle fugle dropper 

turen til Afrika i vintermånederne, 

planter blomstrer tidligere og nogle dyr 

og planter vil forsvinde og blive afløst af 

andre mere ”eksotiske”. 

Hvor kommer det fra, og hvad 

kan vi gøre 

CO2`en kommer fra mange års forbrug 

af kul, olie og gas, som vi bruger til opvarmning, 

elektricitet og brændstof. Det 

kan hverken ses eller lugtes! 

Vi kan hjælpe til med at begrænse udledningen 

ved at spare på forbruget, og 

ved at plante grønt. For planter optager 

CO2, blander det med vand og omdanner 

det til ilt og sukker som træet bruger til 

at vokse og lave blade af. 

1 

Lav et grønt regnskab 

Aflæs sammen med børnene jeres el 

og vandmåler(der bruges energi til at 

pumpe vandet op og frem) f.eks. hver 

uge og skriv dem ind i et skema. Prøv 

nogle af nedenstående råd og se, hvor 

meget I kan spare. 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

Udskift almindelige pærer med sparepærer 

Husk at slukke lyset når I ikke bruger 

det 

Sluk for varmen når døren ud til legepladsen 

står åben 

Undgå apparater på standby 

Sæt vandsparende dyser på hanerne 

Luk for vandet når det ikke bruges 

Udskift gamle toiletter til nye med 

stort og lille skyl 

Opsaml regnvand der kan bruges til 

vandlege 

Følg med i vejret 

Lav en vejrdagbog sammen med børnene 

hvor I dagligt noterer og måler dagens 

vejr. I kan måle og notere nedenstående 

• 

Aflæs dagens temperatur på det

NATUR 

og 

miljø 

• 

• 

• 

• 

udendørs termometer 

Blæser det, og fra hvilken retning – S, 

Ø, V, N 

Er det klart eller skyet 

Skyernes formationer og farver 

Aflæs regnmåleren og se hvor meget 

nedbør der har været. I kan selv lave 

en regnmåler eller købe en i byggemarkedet 

Læg mærke til naturens tegn 

Noter det i en naturbog, så I husker hvor 

og hvornår I sammen så forskellige tegn i 

naturen. Det kunne være 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

• 

Fund af årets første mariehøne 

Hvornår træerne springer ud 

Hvornår fuglene bygger rede 

Hvor i fandt rævens hule 

Hvornår træerne taber bladene 

Hvornår hyldebærene bliver modne 

Plant et træ og følg dets højde og 

tykkelse 

Og alle de andre ting I ser og hører i 

naturen 

Flere ideer 

Lån eller køb bogen om gamle danske 

vejrvarsler, fra tiden inden meteorologer 

og satellitter kunne forudse vejret. 

I gamle dage kiggede man på naturens 

tegn som varslede regn, sol, kold vinter 

osv. Tænk på, at ”hvis svalerne eller 

mursejlerne flyver lavt bliver det regn”, 

og ”hvis eg springer ud før ask, går sommeren 

i vask!” 

På skovens dag i år blev der udgivet 

hæftet ”Klimamaskinen til børn”. Hæftet 

er gratis og kan bestilles på Miljøministeriets 

Informationscenter, tlf. 70 12 

02 11, E-mail: info@mim.dk 

www.klimaspirer.dk er børn og unges 

side på nettet. Her kan I finde en masse 

gode råd og ikke mindst klimasangen, 

som faktisk er rigtig god! 

Og lagde I mærke til om det var egen 

eller asken der sprang først ud i år? Jeg 

siger ikke noget! 

nyt 


- Frie Børnehaver og Fritidshjem • 2 • Juni 2009 

Brug din naturvejleder 

Frie Børnehaver og Fritidshjems naturvejleder Tina Nyrop-Larsen 

kan bl.a. tilbyde: 

- Naturkurser 

- Oplæg til personalemøder / dage 

- Hjælp til indretning af naturlegepladser og natur/ miljøarbejde i institutionen 

- Naturvejledning til grupper af børn hos jer eller på jeres ture 

- Foredrag til forældremøder 

- Ideer til aktiviteter 

Ring på tlf. 4497 7916 / e-mail: tina@frie.dk og hør nærmere om mulighederne 

1 

1

NYT fra naturvejlederen 

Anmeldelse: 

Hvad finder jeg 

i sø og å 

Politikens små håndbøger ”Hvad finder jeg i….” 

er rigtig gode at have med på tur i skoven, på 

stranden, i mark og eng og i sø og å. 

Der er netop kommet en ny og revideret 

udgave af ”Hvad finder jeg i sø og å”, som 

beskriver flere end 350 dyr der lever i og 

omkring ferskvand med tekst og tegninger. 

Brug bogen til let at finde ud af, hvilket 

dyr I har fanget i nettet via de fine tegninger, 

og læs f.eks. om små vandbiller der 

er glubske rovdyr der spiser snegle, fisk 

og haletudser og svømmende larver der 

forvandler sig til flyvende farvestrålende 

guldsmede. 

Hvad finder jeg i sø og å 

Forfatter: Nikolaj Scharff 

Politikens forlag 

169 kr. 

Brevkassen 

Hej Tina. 

Jeg har lige et spørgsmål til dig ang. 

ansøgning til Matas Grønne Fond, hvor du 

jo sidder i bestyrelsen. 

Jeg ved ikke om du husker det, men du 

har for nogle år siden hjulpet os med at 

gøre en kedelig legeplads mere sanselig og 

grøn og du gav os gode råd om buske og 

træer. Vuggestuen Sjællandshuse, vi ligger 

i Kgs. Enghave på Nathalie Zahlesvej. Vi 

er i alt fald meget glade for den hjælp 

og vejledning du gav os, og vi har fået en 

vidunderlig legeplads. 

Vi har imidlertid fået et problem, idet 

vi sidste år fik et faldunderlag til gynger 

og der blev smidt en masse jord på vores 

græs, som nu er helt kvalt Kan vi søge om 

tilskud til rullegræs i fonden, det er jo en 

uoverskuelig udgift for os og jorden er for 

hård til at græsfrø kan spire, tror jeg. 

På forhånd tak for et svar. 

Hilsen Birgit Villemoes, leder 



Kære Birgit! 

Dejligt at I har været glade for min 

hjælp! 

Matas giver ikke tilskud til rullegræs. Nu 

ved jeg jo ikke hvor meget jord der er 

smidt ovenpå græsset, og om det stadig 

er levende med rødder nedenunder. men 

hvis det ikke er alt for grelt kan I hjælpe 

græsrødderne med at få luft ved at lave 

huller i jorden med en greb. En anden og 

mere børnevenlig metode, er at tage på 

tur, f.eks til en skov, og grave efter en 

masse regnorme som I så fordeler ud på 

jorden. Ormene vil bore sig ned i jorden, 

og dermed blødgøre den så at græsset 

kan spire. 

Hvis der er meget jord ovenpå det eksisterende 

græs, og denne er helt trampet 

sammen kunne løsningen være at I lægger 

et nyt lag jord på og efterfølgende 

sår græs. Græs har ikke så dybe rødder 

1 

Søg støtte til jeres 

naturaktiviteter 

Ansøgningsfrist den 1. juli 

Friluftsrådet administrerer en del af 

overskuddet fra Danske Spil. Der gives 

støtte til materialer og udstyr til aktiviteter 

i naturen. Det er f.eks. dolke, opslagsbøger, 

akvarier, fiskenet o.l. samt 

til Christiania cykler til vuggestuer. 

Som regel støttes et projekt 50% af 

udgiften. Læs mere om mulighederne 

og hent et ansøgningsskema her http:// 

www.friluftsraadet.dk/349 

Kontakt gerne naturvejleder Tina 

Nyrop-Larsen, tina@frie.dk, 

tlf. 40731072 for hjælp og vejledning. 

Der er ansøgningsfrist hvert år den 

1.marts, 1.juli og 1.november 

så jordlaget behøver ikke være vældig 

stort. I spiringsfasen skal i afspærre området 

så børnene ikke træder på det. 

Jeg håber I kan bruge noget af ovenstående 

og I er altid velkomne til at vende 

tilbage såfremt I har brug for yderligere 

hjælp! 

Venligst, Tina

”lille” grundlovsdag 4. juni 2009 

Årets tema til lille grundlovsdag, var i år 

”Børns ret til at lege”. Og leget blev der, 

da ca. 600 børn fra Københavns området og 

Asylcentrene samledes på Hans Tavsens Plads 

på Nørrebro i København. 

Der var 9 forskellige legeaktiviteter, som børnene 

kunne boltre sig med, sammen med voksne. 

Lasse og Lasse sørgede for at der blev lavet ballondyr 

til alle børnene og alle havde en herlig 

dag i Hans Tavsensparken. 

Også lokalarrangementerne blev en succes i 

år de steder, hvor det blev afholdt. Vi har ikke 

nøjagtig tal på, hvor mange steder der var arrangementer, 

da ikke alle melder tilbage til os. 

Men vi ved, at der i år for første gang også har 

været arrangementer i Køge, Høng, Ølstykke 

og Århus. Dejligt at opleve at lille grundlovsdag 

spreder sig. 



1

”lille” grundlovsdag 4. juni 2009 

nyt 



Lille grundlovsdag i Krudthuset 

Vi er 4 dagtilbud tilknyttet Frie Børnehaver og Fritidshjem i Gørlev som mødes 

hvert år og afholder ”lille Grundlovsdag”. Vi skiftes til at stå for arrangementet. 

I år var det Mælkebøtten i Svallerup, som var arrangør. 

Temaet var børns ret til leg. Vi mødtes i dejligt solskinsvejr, som I kan se på billederne. 

Børnene gik lidt rundt og beså lokaliteterne for derefter at blive samlet 

i en mega rundkreds og så kom de 2 klovne: August og Augustine på besøg. De 

lavede pjat og gav hinanden gaver og legede gamle sanglege med børnene. Børn 

og voksne fik sunget, leget og bevæget sig til den store guldmedalje. 

Lokalforeningen Frie Børnehaver i Gørlev var sponsor for frugt og æblesaft. Hver 

institution ”stillede” med en voksen som skar frugten ud og der blev dækket 

op udendørs. Der var sund kost til alle. Senere var der fri leg med hinanden på 

den ”fremmede” spændende legeplads. Til slut blev de medbragte madpakker 

fortæret, og alle drog hver til sit. En dejlig dag med gode oplevelser for børn og 

voksne. 

I øvrigt var æblesaften fra Helsingehus, som er berømt for deres dejlig friske 

frugt og saft. Mange tak til lokalforeningen for at I ville være sponsorer. 

1 

1 

Mange hilsner 

Eliza Korre, Mælkebøtten, Svallerup

Nye ideer fra Frie Børnehaver og Fritidshjem • Juni 2009 

Frie Børnehaver udfordrer ministeriet 

Giv forældrene en lovsikret 

ret til at oprette en 

selvejende institution 

Giv selvejende institutioner friere rammer 

Frie Børnehavers hovedbestyrelse har fremsendt et brev 

til Socialministeriet, som et svar på opfordringen om at 

finde nye forslag til regelforenklinger, afbureaukratisering 

og innovation. 

Frie Børnehaver finder, at der i dag er for mange regler 

og tiltag, der forhindrer nytænkning på det selvejende 

daginstitutionsområde. Kommunerne føler sig for styret 

af Folketinget - og de selvejende institutioner føler sig for 

styret af kommunerne. 

Hovedbestyrelsens forslag er blevet samlet i 6 pinde: 

• 

• 

• 

Giv forældrene i kommunale institutioner en lovbestemt 

ret til at oprette selvejende daginstitutioner 

Saml institutionernes afrapportering i et dokument, 

der udarbejdes en gang årligt 

Skab et bedre pædagogisk tilsyn med fokus på kvalitet 

og udviklingen i fremtiden 

A 

• Skab overblik over driftsgrundlaget gennem administrative 

forenklinger 

• Giv kommunerne pligt til at formulere en politik for 

selvejende institutioner 

• Giv de selvejende institutioner retten til at indgå egne 

overenskomster med de faglige organisationer 

Frie Børnehavers forslag vil, hvis de gennemføres, stille de 

selvejende institutioner bedre, og sikre at de kan udvikle 

sig, ikke alene ud fra de statslige og kommunale børnepolitikker, 

men også ud fra deres egne grundlag, det pædagogiske 

formål, det selvstændige arbejdsgiverforhold og 

ansvaret for eget budget. Herved får selvejende institutioner 

bedre mulighed for at tilbyde borgerne forskellige 

løsninger, så der bliver noget at vælge imellem. 

De seks punkter vil blive uddybet i det følgende. Bagerst i 

oplægget findes to forslag til forbedring af forholdene for 

forældre, der har børn i privatinstitutioner. 

¤


1. Giv forældrene i kommunale daginstitutioner 

en lovbestemt ret til at overgå til at blive en 

selvejende daginstitution 

Hvad kan staten gøre for at stille de selvejende institutioner 

bedre? 

Frie Børnehavers forslag er, at staten giver forældrene 

– sammen med personalet - i en kommunal daginstitution 

en lovbestemt ret til, hvis de ønsker det, at overgå 

til at blive en selvejende daginstitution. Det skal være 

en ret med en klar forudsætning om at der indgås en 

standarddriftsoverenskomst med en kommune. Standarddriftsoverenskomsten 

udarbejdes af ministeren på 

baggrund af en standarddriftsoverenskomst mellem KL og 

paraplyorganisationerne, og som allerede i dag er at finde 

i ministeriets dagtilbudsvejledning. Standarddriftsoverenskomsten 

kan ophøjes og gennemskrives som en ministeriel 

vejledende standard. 

Lovbestemmelsen skal indeholde en ret til forældrene 

og en pligt til kommunerne om at indgå en driftsoverenskomst, 

såfremt ansøgerne lever op til de kriterier som 

kommunen stiller til andre daginstitutioner i kommunen. 

Kommunen skal være forpligtet til at indgå driftsoverenskomsten, 

såfremt forældrene/foreningen opfylder de kvalitetsbestemmelser, 

der i øvrigt gælder i kommunen. Kommunen 

skal være forpligtet til at udarbejde en lejekontrakt 

vedr. lokalerne, som stilles til rådighed for institutionen 

for en aftalt leje. Såfremt institutionen bor i kommunens 

ejede bygninger skal kommunen forpligtes til at udarbejde 

en markedsleje (kommunen betaler og modtager 

derved lejen – forholdet betragtes som udgiftsneutralt). 

Fordelene ved forslaget er, at man får øget det selvejende 

område, mindsket bureaukratiet, øget engagement fra 

civilsamfundets side, og at borgerne selv tager ansvar for 

lokale løsninger. Man kan tale om at demokratiet udvides. 

Næsten alle børn går i daginstitution, derfor er brugerne 

også repræsentative med borgersammensætningen i 

øvrigt. Kommunerne bevarer pladsstyringen, mens en 

forøgelse af antallet af selvejende institutioner vil medføre 

B 

mindre bureaukratisk kontrol og mere lokal selvstyre og 

en øget decentralisering. Det vil være en opfyldelse af 

politikken med at udlicitere kommunale opgaver. 

Der vil også kunne opstå en ny type relation mellem 

borgere og kommunalpolitikere. Når de ikke længere skal 

bestemme arbejdsgiverdelen, vil de kunne koncentrere 

sig om den overordnede politiske udvikling og visioner 

– hvilket vi skønner, vil kunne føre til en mere respektfuld 

dialog. 

2. Saml institutionernes afrapportering i et 

dokument, der udarbejdes en gang årligt 

Hvad kan staten gøre for at skabe bedre udviklingsmuligheder 

for (de selvejende) daginstitutioner? 

I dag er der for mange udefra kommende krav til rapportering 

og dokumentation for hver enkelt institution. 

Vi foreslår, at staten indfører en regelforenkling og samler 

alle krav i en enkelt årlig afrapportering til kommunen. 

Vi foreslår at der stilles krav til institutionerne om at man 

over en fireårig periode kommer rundt om emnerne 

pædagogisk læreplan, børnemiljøvurdering, årsplan for 

sprogarbejdet og et frit emne. 

Forslaget indebærer at institutionerne hvert år kan koncentrere 

sig om et område: et år er fokus på den pædagogiske 

læreplan, et år på børnemiljøvurderingen, et år 

sprogarbejdet og endelig er et år reserveret til et selvvalgt 

tema, der er udviklet ud fra den lokale institutions behov 

og ideer. Institutionerne bør selv kunne vælge, hvilket af 

de fire temaer de starter med, blot skal de alle områder 

igennem over en fire-årig periode. 

Med forslaget kan rapporteringsopgaverne nedsættes, og 

derved vil der blive mere tid til institutionernes hovedopgaver. 

På denne måde skabes der bedre mulighed for at 

institutionerne kan have et samlet fokus for året og for at 

de arbejder for en fælles vision. Desuden reserveres der 

tid til en buttom-up-udvikling, hvor institutionerne selv 

definerer udviklingsmål. De kan så efterfølgende referere


tilbage til kommunen og det pædagogiske felt, om deres 

erfaringer, opnåede resultater og sidegevinster. 

3. Skab et bedre og mere nuanceret pædagogisk 

tilsyn, der har fokus på kvalitet og på udviklingen 

i fremtiden 

Hvad kan staten gøre for at forbedre kvalitetskontrollen i 

(de selvejende) daginstitutioner? 

Det kommunale tilsyn skal udvikles, så det i fremtiden har 

to opgaver, dels at undersøge om der leveres den ønskede 

kvalitet, og dels at sikre institutionens fortsatte kvalitetsudvikling. 

Myndighedens tilsyn er et pædagogisk tilsyn, et 

økonomisk tilsyn og et juridisk tilsyn, som foregår min. en 

gang årligt i institutionen. Tilsynet skal foregå på stedet, 

hvert eller hvert andet år. Et ledermøde kan ikke være et 

tilsyn og kontrolrapporter er ikke et tilsyn, men der kan i 

forbindelse med et tilsyn kræves oplysninger af institutionen. 

Det bør lovbestemmes, at kommunen forpligtes til at 

udarbejde en manual, således at det kommunale selvstyre 

bevares – og så vi undgår overflødige opgaver, der er 

besværlige og forplumrer opgaven. Man skal undgå både 

et overdrevet tilsyn – og et diffust tilsyn. Vi kan foreslå, at 

tilsynsmanualen opdeles i en til kommunale institutioner, 

en til selvejende og en til private. Vi ønsker en nuanceret 

model, som skræddersyes til de enkelte driftsformer, som 

er og bliver forskellige. 

4. Skab overblik over driftsgrundlaget gennem 

administrative forenklinger 

Hvordan kan staten sikre selvejende institutioner et bedre 

driftsgrundlag? 

Selvejende institutioner vil have et bedre udgangspunkt 

for deres drift og udvikling, hvis kommunernes udmeldte 

budgetter ikke kunne laves om midt i året, og hvis der blev 

C 

stillet krav om bedre varslinger ved større forandringer. 

For eksempel kunne der stilles krav til kommunerne om, at 

budgettet for de selvejende institutioner blev udmeldt for 

et år af gangen. Der kan være fleksibilitet på børnetallet, 

men det bør sikres, at der er gode varslingsperioder, så institutioner 

kan nå at tilrettelægge og gennemføre ændringer, 

afstemt med medarbejdernes overenskomstmæssige 

rettigheder (opsigelsesvarslerne). I dag oplever mange 

selvejende institutioner, at kommunerne ofte fastsætter 

urimelige frister på ændringer af budget og forudsætninger, 

så bestyrelserne/civilsamfundet reelt ikke har mange 

chancer for at finde deres løsninger. 

Selvejende institutioner bør også fritages for de over året 

løbende budgetindberetninger, idet de alligevel ikke 

overskrider budgettet uden at have indhentet tilsagn fra 

den kommunale forvaltning (og de har ej heller likviditet 

hertil). 

5. Giv kommunerne pligt til at formulere en 

politik for selvejende institutioner 

Hvordan kan staten være med til at sikre, at selvejende 

institutioner får gode og rimelige vilkår i de enkelte kommuner? 

Staten bør sikre, at hver kommune formulerer en politik for 

etablering af flere selvejende institutioner, der sikrer rum 

og plads for deres udvikling, og med tilsvarende midler 

som kommunen selv bruger. Pengene bør følge børnene. 

Det er afgørende for udviklingen af velfærdssamfundet, 

at innovation og metodeudvikling kommer mange steder 

fra, herunder også fra civilsamfundets mange institutioner. 

Hvor der i dag er stærke tendenser til, at de lokale institutioner 

overstyres centralt fra, er der i fremtiden behov for 

friere rammer og mere tillid. 

Det skal selvfølgelig ikke være blind tiltro. Modsvaret på 

en større udlægning af tillid til institutionerne er, at de skal 

være omfattet af en lokal politik for områdets selvejende 

institutioner.


Kommunen bør ikke være et monopollignende sted for 

udvikling af pædagogisk kvalitet. I dag ser vi, at mange 

kommuner har oprustet med mange flere ansatte i forvaltningerne, 

der beskæftiger sig med udvikling af daginstitutionerne, 

men det er en udvikling der tankemæssigt har 

afsæt i de kommunale institutioner og den kommunale 

struktur. Risikoen ved en sådan udvikling er, at civilsamfundets 

indflydelse og bidrag til fremtidens udvikling af 

pædagogiske løsninger, nye institutionsformer, andre 

metoder mv. bliver begrænset. 

De midler som samfundet sætter af til udvikling af daginstitutionssektoren 

bør deles således, at også de selvejende 

institutioner får mulighed for at skabe nye metoder, social 

innovation og kvalitetsudvikling. Når lokalpolitikerne har 

en klar politik, kan myndighedsopgaver og driftsherreopgaver 

bedre holdes adskilt, og det kan sikres, at byrådets 

holdning til mangfoldighed og selvejende institutioner 

efterleves. 

6. Giv de selvejende institutioner retten til at 

indgå egne overenskomster med de faglige 

organisationer 

Hvordan kan staten støtte, at selvejende institutioner får 

en friere adgang til at udarbejde egen løn- og personalepolitik? 

De selvejende institutioner bør selv, i lighed med privatinstitutionerne, 

kunne indgå overenskomster med de faglige 

organisationer, (der ligger et forslag herom i ministeriet 

fra Dialogforum som bør fremmes). Derved tilvejebringes 

de selvejende arbejdsgivere den fleksibilitet, der er nødvendig 

for at skabe forskellige løsninger for borgerne. De 

selvejende institutioner bør også selv have beslutningsretten 

vedrørende deres egen ledelsesstruktur – i dag er 

det ofte kommunen, der afgør ledelsesstrukturen, og ofte 

uden at de inddrager de selvejende institutioner. 

Desuden bør de selvejende institutioner selv have mulighed 

for at få personale- og lønpolitikken til at spille sammen. 

I dag er de selvejende institutioner alene af historiske 

årsager bundet af en overenskomst, der indgås af KL og de 

D 

faglige organisationer, og de tænker ikke synderligt meget 

på de selvejende institutioners behov, krav eller tanker. 

Vi kan f. eks. nævne at KL varslede lockout ved overenskomstforhandlingerne 

i 2008 uden at tage kontakt med de 

selvejende institutioners arbejdsgiverrepræsentanter - og 

også MED-systemet som et eksempel herpå. Her inviteres 

medarbejdersiden i de selvejende institutioner med i de 

kommunale samarbejdsudvalg, mens den selvejende 

arbejdsgiverpart ikke er repræsenteret. Et andet eksempel 

er indgåelse af aftaler om obligatoriske årlige lederudviklingssamtaler 

og kompetenceudviklingsplaner, som ej 

heller er afstemt med det selvejende system. 

Staten bør stille et krav til kommunerne ved aftalen om 

næste års økonomi i kommunerne (herunder DUT-forhandlingerne) 

om, at de selvejende institutioner sikres deres 

andele af udviklingsmidler mv. (f.eks. puljen til lederuddannelse, 

frie midler ved obligatorisk frokostordning mv.). 

7. Endelig nogle forslag vedrørende privatinstitutionerne 

Frie Børnehaver ønsker at lige skal behandles lige. Derfor 

opfordrer vi ministeren til at sikre, at der indføres samme 

regler for beregning af søskende-moderation og fripladser 

i institutioner, uanset om de er kommunale, selvejende 

eller private. I dag straffer man børn og forældre i privatinstitutioner, 

der kommer ud for en social begivenhed eller 

som for eksempel er studerende. 

I dag har forældre til børn i alderen 0 – 6 år en lovbestemt 

ret til at oprette en privatinstitution. Det samme er ikke 

gældende for forældre med børn i skolealderen. Private 

fritidshjem kan kun oprettes, hvis en kommune vil indgå 

aftale med forældrene herom. Private fritidshjem bør 

kunne oprettes på samme måde som privatinstitutioner. 

Der bør være den samme ret, uanset barnets alder. 

Dette indlæg er et uddrag af brevet. Helheden kan læses på 

www.frie.dk 

ES


DAGPLEJERE MED FRIHED PÅ 

FULD TID! 

Det er ikke store ambitioner Københavns 

Kommune har til deres dagplejere og det 

pædagogiske fag. Heldigvis er der allerede 

nu meget velkvalificerede dagplejere, så når 

rekrutteringen skal sælges på, at det er et 

rent fritidsjob at være dagplejer, må det være 

udtryk for fuldstændig manglende indsigt eller 

panik. 

Skulle en af NYT´s læsere alligevel føle sig 

fristet til at søge jobbet, vil vi gerne give et 

forslag til, hvorledes en sådan ansøgning 

bør se ud, hvis den skal svare til annoncens 

jobprofil: 

Kære Københavns Kommune. 

- resultatet af at give poppede reklamebureauer frie hænder 

Det er med interesse, at vi har læst jeres 

annonce om at blive dagplejer med frihed 

på fuld tid og vi tillader os hermed at søge 

stillingen. 

Da vi er meget interesserede i børn og i øvrigt 

også er ejere af en kat og en kanariefugl, 

mener vi at have gode forudsætninger for at 

bestride jobbet. 

Vi elsker at lege, og der vil ind imellem også 

være mulighed for at børnene deltager. Vores 

speciale er kombinationen af vand, sandkasse 

med efterfølgende dobbelt hop i sofaen. 

Da vi vægter frihed meget højt, vil det være 

optimalt for os at modtage 4 - 5 børn, der 

sover det meste af dagen. Således vil vi have 

mulighed for og tid til at være godt udhvilede 

til vores egen familie kommer hjem. 

Skulle vi komme med forslag til kursus, der kunne være relevant for os i netop denne stilling kunne vi foreslå kurset 

”Hvordan man udfylder tiden som dagplejer med frihed på fuld tid”. Vi mener at have hørt at sådanne kurser udbydes 

af Københavns Kommune. 

Vi står naturligvis gerne til rådighed for yderligere oplysninger. 

Med venlig hilsen 

Karen Skau Meincke og Lissi Kjær 

1

Rundt i landet 

Tangsøgård 


- en fusion mellem Agerskov og Brønsgård 

Per Pedersen, 

leder af Tangsøgård 

Fotos: Institutionens egne 

Der var engang, sådan starter alle 

eventyr. Om det er et eventyr kan 

man jo altid diskutere. Du må vurdere 

det, når du har læst artiklen. 

Det hele startede på en tur til Bornholm, 

hvor alle daginstitutionsledere 

og forvaltning var ovre for at høre om 

kommunesammenlægninger og sammenlægninger 

af institutioner. 

På færgen hjem sad Jette og jeg og 

snakkede om fremtiden for vores institutioner 

og enden på vores snak blev, at 

vi ville fusionere vores institutioner når 

vi kunne se, at en af institutionerne blev 

truet. 

I 2007 var der i vores lokalområde (Hammerum 

i Herning Kommune) meget snak 

om vuggestuepladser og Agerskov lagde 

billet ind på at få en vuggestueafdeling. 

Det blev der arbejdet meget med i løbet 

af efteråret og forvaltningen og Agerskov 

var langt henne i forløbet, da man 

valgte at placere vuggestueafdelingen 

på en af de andre institutioner. 

Samtidig i efteråret 2007 blev vi som 

institutioner inviteret med til at lave en 

Masterplan for lokalområdet. Her skulle 

alle institutioner komme med deres bud 

på, hvordan vi i fremtiden kunne klare 

børnepasningen. 

I starten af foråret 2008 fandt vi ud af, 

at det glippede for Agerskov med vuggestue 

og at evt. nye pladser i området

ville blive placeret på en af de andre 

institutioner. 

Jette og jeg snakkede sammen og blev 

hurtigt enige om, at det vist var nu, at 

vi skulle have gang i vores fusions snak. 

Vi snakkede med vores formænd og 

indkaldte herefter til et fælles bestyrelsesmøde, 

og vi blev enige om at sende 

en ansøgning til kommunen om vores 

projekt. 

Agerskov har gennem mange år været 

medlem af Frie Børnehaver, og de sagde 

ja til at hjælpe os. Gennem hele 2008 

har Frie Børnehaver hjulpet os igennem 

de forskellige sværdslag der har været 

og det har været med til, at det har kørt 

gnidningsløst. 

Vi har fået en solid rådgivning omkring 

ansøgninger og udfærdigelse af vedtægter 

og Frie Børnehaver har deltaget i 

vores bestyrelsesmøder og været dygtige 

til at forklare hvilke mekanismer der 

starter op, når vi snakker fusion og det 

har hjulpet os meget. 

Vi fik også hjælp koblet på os som 

personale, og vi har haft sparring fra 


Frie Børnehaver til personalemøder og 

personaledage. Bagefter kan jeg se, at 

denne hjælp og styring har gjort, at vi 

fik meget mere og meget konstruktivt ud 

af vores personaledag. 

Det der har gjort hele fusionen nemmere 

er, at det er en frivillig fusion, hvor alle 

har haft en positiv indstilling. Det der 

har betydet meget er, at Jette og jeg 

havde afklaret lederrollerne og at vi 

havde fælles værdier omkring natur og 

musik. 

I løbet af efteråret 2008 startede vi op 

med bestyrelsesmøder, ledelsesmøder, 

personalemøder og MED-møder, for lige 

så stille at vende os til, at sådan ser det 

ud fra 1 januar 2009. 

Nu er det så virkelighed og hvordan ser 

det så ud. Vi har fortsat med vores mødestruktur 

og udbygget den med fælles 

pædagogmøder for børnehavepædagoger 

og skolebørnspædagoger. 

Vores personalemøder har fået et større 

fagligt indhold, fordi vi er i gang med 

at lave vores ”fælles tredje” og det 

vigtigste er, at vi lærer hinanden bedre 

at kende. 

Indtil videre er det mest på personalesiden, 

at det kan mærkes med fusionen, 

hvor første skridt er, at jeg er på 

Agerskov en gang om ugen og det skal 

udbygges. Børnene er begyndt at besøge 

de forskellige afdelinger. Vi arbejder på 

at leje en bus, så børnehavebørnene fra 

Agerskov kan komme på Brønsgård. 

Jeg oplever, at vi har fået startet en god 

proces op, men det kommer til at tage 

lang tid, for alle skal være med for at 

det lykkedes. 

Jeg startede med at skrive, om det er 

et eventyr, det er det ikke, det er hårdt 

arbejde, men det skal nok lykkedes os at 

få lavet Tangsøgård til en god og driftig 

institution. 

Afslutningsvis skal lyde en særlig tak til 

Ebbe Søgaard i Frie Børnehaver for hans 

kompetence, involvering og rådgivning. 

Per Pedersen, leder af Tangsøgård, 

Hammerum, Herning 

□

Måske er den frivillige sociale verden 

og de selvejende institutioner ved 

at blive indfanget af samfundets almindelige 

tendens til systematisering og 

effektivisering. Også i den frivillige verden 

er der et ønske om at gøre tingene 

overskueligt med åbenhed på en etisk 

forsvarlig måde og hvad man ellers kan 

påklistre af plusord for det man normalt 

forstår ved god ledelse. 

Mit udgangspunkt vil være: hvordan kan 

vi bedst muligt bevare ustyrligheden, 

vildskaben og det uforudsigelige i foreningerne 

samtidig med at vi opererer 

med ”God foreningsledelse”. Tager vi 

ukritisk de andre sektorers definitioner 

til os, mister vi det særpræg den frivillige 

verden er kendt for, og som samfundet 

som helhed har brug for. 

Ordet ledelse har en klang af styring, 

noget stift, noget ikke frit, noget der 


Hvad betyder ledelse i 

selvejende institutioner? 

Et indlæg om hvordan ledelse af frivillige organisationer og 

selvejende institutioner kan og bør udvikle sig. Vi har bedt 

Torben Larsen, sekretariatsleder i Fællessekretariatet OSI, 

Organisationen af Selvejende Institutioner og Frivilligt Forum 

om at komme med sit bud. Indlægget kan måske få læseren 

til at tænke over, hvordan professionalisering af ledelse 

og lederuddannelse er med til at ændre organisationen og 

institutionen, og dernæst udvikle ideer til, hvordan man selv bør 

definere sin ledelse. 

sprogligt er i disharmoni med det at 

være fri og villig – eller frivillig. Derfor 

må vi tale om ledelse på en anden måde 

end vi taler om ledelse i det offentlige 

og ledelse i erhvervslivet. Det hjælper 

ikke blot at ændre ledelse til foreningsledelse. 

I den frivillige verden starter ledelse 

nede fra – ikke oppe fra, hvis man da 

overhovedet kan tale om, at noget er 

oppe og andet er nede. Frivillig bliver 

man i en forening eller organisation, 

fordi man brænder for sagen. At man 

så kan få nogle ekstra gevinster i form 

af sociale relationer, læring, point i et 

uddannelsesforløb eller andet, betyder 

ikke, at sagen spiller en mindre rolle. 

Er sagen ikke afgørende bliver engagementet 

som frivillig kortvarigt og uden 

flamme. Derfor er det ledernes væsentligste 

opgave at sørge for at fastholde 

værdigrundlaget, få det frem så det 

Torben Larsen 

fænger blandt de frivillige og fastholde 

engagementet. 

Den frivillige sociale verden i bred 

forstand har nogle vigtige opgaver i 

det danske samfund: At være kritiske i 

forhold til den måde vi behandler socialt 

udsatte på. At være innovative så nye og 

gamle sociale problemer imødegås med 

nye løsninger og eksperimenter. At finde 

nye veje i samarbejdet med samfundets 

øvrige sektorer og lægge fordomme bag 

os. 

Man kunne hævde, at disse opgaver vil 

kræve en stærk og top styret ledelse i 

de frivillige foreninger. Initiativer og socialpolitiske 

tiltag vil kræve beslutninger 

efter grundige analyser, og det peger på 

centrale ledelsesstrukturer. Sådan er det 

imidlertid ikke. Netop sammenkædningen 

af ledelsesniveau og udførende niveau 

er essentiel i kraften i det frivillige 

sociale arbejde. Mistes denne kobling eller 

bliver den mere eller mindre usynlig 

flader engagementet ud. 

Tro mod sine værdier 

Det betyder ikke, at det vi i traditionel 

forstand forstår ved ledelse elimineres 

i de frivillige foreninger og organisationer. 

Tværtimod er der tale om stærke 

ledelsessignaler, som er afgørende for at 

foreningen kan holde linien og være tro 

mod sine værdier. Det er blot en anden

form for ledelse end den vi traditionelt 

møder i det offentlige eller i det private 

erhvervsliv. 

Det der adskiller foreningsledelsen fra 

anden ledelse er først og fremmest det 

demokratiske element, som normalt kun 

er til stede i foreningerne, sjældent i 

det offentlige – selvom det måske ideelt 

set burde være der – og næsten ikke er 

synligt i det private erhvervsliv. 

Der må grundlæggende være tillid til, at 

de frivillige – og for den sags skyld også 

de ansatte - udfører deres arbejde på 

en god og ønsket måde, der ligger i forlængelse 

af de værdier, organisationen 

arbejder med. 

”Ledelse er et anliggende for 

alle involverede - alle har noget 

at byde ind med” 

I den frivillige verden tales der meget 

om samarbejdet med andre sektorer i 

samfundet. Den frivillige verden er en 

del af det, man normalt betegner som 

civilsamfundet, og det står populært 

sagt midt imellem staten (eller det 

offentlige) og markedet (eller erhvervslivet). 

Samarbejdet med det offentlige 

handler ofte om penge, idet de frivillige 

foreninger og organisationer påtager sig 


at løse opgaver for det offentlige. Velfærdsopgaver 

som måske er pålagt løst 

i lovgivningen eller som det offentlige 

gerne ser udført som led i forskellige 

udviklingsprocesser. Samarbejdet med 

erhvervslivet handler også om penge 

og involvering af virksomhederne i de 

sociale aktiviteter, der kan være med til 

at give virksomhederne en social profil. 

Eventuelt ved at inddrage medarbejdere 

i et konkret socialt arbejde, som de måske 

fanges ind af – også på længere sigt. 

Desværre er der en tendens til, at lovgiverne 

her i landet vil udviske grænserne 

mellem de tre sektorer ved at indføre et 

lovkompleks, der i videst muligt omfang 

markedsgør det hele. Alt skal konkurrenceudsættes 

– om det er den kommunale 

ydelse, hvor medarbejderne i den 

kommunale sektor så kan byde på deres 

egne opgaver, om det er den sociale 

innovation, som er udviklet af en social 

entreprenør, eller det er ydelsen fra 

den private serviceleverandør, alt skal 

sættes på en konkurrenceformel, der 

underminerer samarbejdet mellem de 

tre sektorer. 

Ledelse og fællesskab 

Det er en udfordring, der stiller særlige 

ledelseskrav til den frivillige sektor om 

at holde fast i de grundlæggende værdier, 

vide hvad vi er her for, og markere 

at samfundet bliver fattigere, hvis frivilligheden 

gøres til et konkurrenceobjekt. 

Men fokus ligger på det foreningen er til 

for: Hvilket socialt problem arbejder vi 

med? Hvordan gør vi det bedst muligt for 

vore brugere? Hvordan taler vi brugernes 

sag? Spørgsmål som alle i foreningen må 

have en fælles forståelse for. 

Det er ledelsens opgave at sørge for at 

fællesforståelsen dannes og fastholdes, 

men det vil ofte være erfaringer som 

dannes i fællesskab som følge af arbejdet, 

der udbygger fællesforståelsen. 

Derfor er ledelse i de frivillige sociale 

foreninger et anliggende for alle involverede. 

Alle har noget at byde ind med. 

Det er netop den fri relation, der adskiller 

den frivillige organisation fra det offentlige. 

Her lægges en systemtænkning 

ned over relationen, der gør medarbejderen 

mere eller mindre ufri i forhold til 

brugeren. 

Det burde være ret indlysende, at 

ledelse i systemverdenen og det man 

med ”Habermas” kunne kalde livsverdenen 

er forskellig. (Habermas er den 

tyske samfundsforsker som har beskrevet 

hvordan en systemtænkning kan være 

ødelæggende for mellemmenneskelige 

relationer. Red.) 

I den frivillige verden drejer det sig om 

levende mennesker, som det kræver 

en udpræget grad af selvledelse for at 

kunne give nogle gode øjeblikke. 

□

Hvordan udvikler vi den 

selvejende institution 

og dens ledelse? 

Mere tillid til 

institutionerne 

”Det offentlige bruger mere tid på at 

måle end at udføre et fagligt stykke 

arbejde”, sagde Michael Christiansen, 

bestyrelsesformand i DR på Kommunaldirektørforeningens 

årsmøde 

2009 og mente desuden, at der skal 

arbejdes på at udlægge mere tillid 

til institutionerne. ”Metodefrihed og 

arbejdsglæde hænger sammen – nu 

må staten stole på sine kommuner, og 

nu må I stole på jeres institutioner”, 

sagde han ifølge Kommunen nr. 10, 

2009. 

Interessentledelse - et nyt 

kompetenceområde? 

”… i den moderne offentlige sektor 

bliver lederen i stigende grad vurderet 

af sine interessenter. Frit valg er 

et godt eksempel herpå. Jeg finder 

det derfor meget vigtigt, at lederens 

opgave i forhold til lokalsamfund, 

andre offentlige institutioner mv. 

og ikke mindst forældrene, får en 

tydeligere placering i tegningen af 

den pædagogfaglige ledelse”, Else 

Sommer, administrerende direktør i 

en boganmeldelse af Pædagogfaglig 

Ledelse (Pædagogikken 02/09). 



Der skal være plads til at 

give tilfældet chancen 

”Lederen må i moderne tid kunne improvisere 

og give tilfældet chancen”, 

siger filosof Ole Fogh Kirkeby. Lederen 

skal have dybe forståelser af medarbejdernes 

forventninger og kende 

sit eget pædagogiske og værdimæssige 

grundlag for de arbejdsmæssige 

rammer, hun opstiller. Afstemningen 

sker gennem løbende dialoger, som 

ikke kan sættes ind i formelle rammer 

fremgår det af fagtidsskriftet Pædagogikken, 

nr. 2 2009, udgivet af BUPL 

Hovedstaden. 

Man diskuterer først et begreb, der 

betyder noget for den enkelte og 

for organisationens selvforståelse og 

virke. Gennem analyse af begrebet, 

når man frem til de sidebegreber og 

de normer, der er grundlag for ordet, 

og som derfor tilhører alle i organisationen. 

”Men den enkeltes forhold 

til dem er helt afgørende for hendes 

evne til at forstå, hvorfor hun gør det 

hun gør, og for at hun kan sige ja eller 

nej til de krav, som stilles til organisationen”, 

citerer Torben Kanstrup 

filosoffen for at mene. 

Hvordan skal ledelse af selvejende institutioner se 

ud i fremtiden? Vi lægger op til en debat herom via 

indlægget af Torben Larsen fra OSI (Organisationen af 

Selvejende Institutioner, som kan læses andetsteds her i 

bladet). Nedenfor bringes en række udsagn, der også kan 

tjene som afsæt for at tænke videre over, hvilke værdier 

og ”gangarter” en moderne ledelsesforståelse må benytte 

sig af, for at fungere i den selvejende daginstitution. 

Man kan ikke styre sig til at 

være velfungerende 

”Institutionerne kommer til at udføre 

det, der måles på og ikke det vi finder 

rigtigt og vigtigt”, pointerede Vernes 

C. Petersen, docent fra Handelshøjskolen 

på Aarhus Universitet på 

årsmødet for kommunaldirektører, og 

sagde at hans erfaring er at ”kodeks 

og værdigrundlag ender i banaliteter”. 

Medarbejderne må gives rum 

til selvorganisering ellers forsvinder 

deres ansvar og initiativ, pointerede 

han ifølge Kommunen (10/2009). 

Det menneskelige 

aspekt er vigtigst 

”Udfordringen er at få det menneskelige 

aspekt ind i ydelserne – og ikke 

operere med automatiske superløsninger. 

Og her bliver vi nødt til at anerkende 

og prioritere civilsamfundets 

frivillige og frivillige sociale organisationer. 

Det handler om at få mennesker 

til at engagere sig i samfundets 

og andres problemer – og ikke nøjes 

med deres egne”, mener Palle Simonsen 

tidligere Social- og Finansminister 

og tidligere formand for Gentofte Børnevenner. 

Han anbefaler samfundet at 

støtte civilsamfundets organisationer 

noget mere, og at det sker ”uden at 

fratage dem deres selvstændighed og 

metodefrihed”. Palle Simonsen peger 

desuden på, at begreberne tillid og 

respekt i højere grad må på banen. 

”Behov for social velfærdsdiskussion”, 

en artikel bragt i en årsrapport 

fra Center for Social Entreprenørskab, 

RUC 2008. 

ES.

nyt 



Ulige konkurrence 

– børn og forældre bliver gidsler 

Regeringen fik i 2005 gennemført en ny 

lovgivning som gjorde det muligt for 

forældre at etablere deres egne daginstitutioner 

(de såkaldte privat-institutioner). 

Efter en lidt træg start er der 

for alvor forældre der gør brug af loven 

og de muligheder den skaber. Men loven 

skaber ikke kun muligheder. Den har 

også en række utilsigtede (?) forhindringer 

og uligheder i sit kølvand. 

Regeringen har med den nye lov ønsket 

at understøtte mangfoldigheden i 

institutionstilbud til glæde for forældre 

og børn. En ting er regeringens ønsker og 

intentioner bag lovgivningen - en anden 

ting er de konsekvenser som implementeringen 

og praksis utilsigtet (?) kaster 

af sig. Det viser sig nemlig, at forældre 

til børn i privatinstitutioner objektivt set 

bydes dårligere vilkår end forældre til 

børn i kommunale tilbud. 

Ulige vilkår og forskelsbehandling 

Forældre til børn i private institutioner 

modtager helt kontant mindre i tilskud 

til friplads og mindre søskenderabat. 

Disse forhold skaber ulige konkurrencevilkår 

og favoriserer de kommunale tilbud 

på bekostning af de private. Søgningen 

til de private tilbud risikerer at blive 

udhulet når forældre har udsigt til denne 

økonomiske forskelsbehandling. 

Kommunerne har ikke 

merudgifter 

Kommunerne har påberåbt sig, at etablering 

af privatinstitutioner ikke må medføre 

merudgifter for kommunen. Denne 

præmis er vi sådan set helt enige i. 

Privatinstitutionerne kræver hverken 

mere eller mindre end de kommunale institutioner. 

De har en anden organisering 

hvor forældre udgør bestyrelsen og hvor 

man driver daginstitutionen på en anden 

måde og frigjort fra kommunal styring. 

Det rammer de svagest stillede 

De ulige vilkår medfører en social slag- 

side i og med, at den del af befolkningen 

med et beskedent indkomstgrundlag, 

ikke har mulighed for (læs - råd til) at 

vælge en privatinstitution. 

Børn og forældre i privatinstitutioner 

risikerer hermed ikke at afspejle befolkningssammensætningen 

i lokalområdet 

og får dermed en social slagside. 

Etablering af private daginstitutioner i 

dagens Danmark sker ikke ud fra motiver 

om at etablere luksusinstitutioner eller 

eliteinstitutioner – snarere tværtimod. 

Institutionerne etableres med udgangspunkt 

i civilsamfundets lyst og vilje og 

for at understøtte mangfoldigheden og 

fungerer på ”non-profit” vilkår. 

Børn bliver ofrene 

En del forældre, som har meldt sit barn 

 

 

 

 

 

 

 

ind i en privatinstitution, har til deres 

overraskelse måtte sande, at der er en 

kontant forskelsbehandling. Løsningen 

kan være, at de må melde deres barn ud 

og vælge et kommunalt tilbud. 

Børnene bliver ofre og må bryde med 

etablerede venskaber og bånd til voksne. 

Som ovenstående meget tydeligt beskriver 

så er der behov for, at den nuværende 

lovgivning bliver underlagt et meget 

hurtigt serviceeftersyn, så der reelt 

bliver lige vilkår for forældre, uanset 

om de vælger et kommunalt eller privat 

institutionstilbud. 

Svend Erik Christiansen, 

direktør

Kommunalvalget 2009: 


Ni brændende spørgsmål 

x 

med håb om bedre børnepolitik 

Hvilke forventninger har Frie Børnehaver og Fritidshjem til 

valgkampen, der fører op til kommunalvalget i november 

2009, og hvilke spørgsmål er de vigtigste at få debatteret. 

Vi har spurgt de 3 medlemmer af landsforeningens 

forretningsudvalg om, hvad der ligger dem mest på sinde 

– og så har vi afgrænset opgaven til at omhandle maximalt 

tre spørgsmål til hver. Her følger hvad de svarer: 

Torben Jensen, næstformand, for- 

1 

venter at valgkampen kommer til 

at dreje sig om den førte børnepolitik, 

og hvordan den kan forbedres. Her gælder 

det ikke mindst om at få efterset om 

der er plads nok til børnene i institutionerne. 

Vi kan ikke være bekendt at fortsætte 

med at merindskrive, finder han. 

I mange kommuner og i gennem mange 

år har løsningen på ”forkerte” prognoser 

været at foretage merindskrivninger, så 

normale børnegruppestørrelser næsten 

ikke er noget, man mere kan snakke 

om. Det må der laves om på. I dag ser 

vi vuggestuer med 12 og 14 børn, og i 

fremtiden bør det ændres, så vi kommer 

ned på 10 børn pr. gruppe igen. Området 

har hjulpet politikkerne med at skabe 

plads, nu er tiden inde til at politikerne 

betaler tilbage, siger han og fortsætter: 

Vi ved alle, hvordan arbejdsmiljøet er 

afgørende for, hvordan voksne har det, 

når de går på arbejde – denne viden må 

vi vende om og bruge i forhold til de 

vilkår, vi vil byde vores børn. Børnenes 

arbejdsmiljø skal forbedres – og i første 

omgang skal det handle om en vision om 

at få nedsat børnegruppestørrelserne. 

Jeg vil gerne spørge de kommunalpolitiske 

kandidater om, hvordan vi når dette 

mål? 

Mit andet spørgsmål skal hedde: 

2 

Hvordan får vi revideret loven om 

det obligatoriske frokostmåltid? Alle 

forældre og ansatte i institutionerne og 

alle der sidder i bestyrelserne ved, at 

det er en uløselig opgave at skaffe et 

god ordning indenfor de rammer, som 

loven giver. 

Endelig vil jeg pege på et tredje 

3 

område, som ofte er alt for underbelyst. 

Arbejdsglæde og trivsel handler 

om at have gode muligheder for at have 

indflydelse på sit arbejde. Det er også 

ved at være almindelig kendt. I de kommende 

år skal vi alle levere en masse 

nye ideer, hvis vi skal kunne begå os i 

krisen og i et mere globaliseret samfund. 

Den nytænkning og de særlige produkter 

vi som land er blevet kendte for, kommer 

ikke af sig selv. Det er grundlagt via 

tillid og frie rammer til at prøve nyt. Når 

KV 2009 

der nu fra politisk hold kaldes på mere 

nytænkning, på mere innovation, så 

skal vi selvfølgelig være med, men det 

forudsætter altså også, at vi til stadighed 

får råderum til at afprøve nye ideer, 

at vi tør begå fejl og at vi har mod til at 

arbejde på nye måder og med nye samarbejdspartnere. 

Jeg synes Frie Børnehaver 

altid har været med fremme og har 

kunnet præsentere nye ideer, men jeg 

er bange for den udvikling der er i gang. 

Der er for meget standardtænkning, for 

meget styringstænkning og alt for meget 

kontrolarbejde fra myndighedernes side. 

Mit tredje spørgsmål er derfor, hvordan 

får vi udviklet både større råderum og 

flere frihedsgrader til institutionerne 

- og herunder til de selvejende institutioner, 

som jo efterhånden er lige så 

styrede som de kommunale? 

Dorte Sørensen, som er forret- 

4 

ningsudvalgsmedlem og formand 

for kreds 3 der omfatter Midt-, Vest- og 

Sydsjælland, foruden Sydhavsøerne, 

mener at kommunesammenlægningerne 

har haft en bieffekt, der har fjernet 

ressourcer og opmærksomhed væk fra 

daginstitutionerne. Det har været en dyr 

øvelse, og institutionerne har mange steder 

været med til at betale gildet i form 

af færre ansatte, færre ressourcer og 

mange nye styringstiltag. Jeg er bange 

for, at vi som samfund for mange steder 

har fundet den laveste fællesnævner, 

når kommunerne er blevet sammenlagt.

Det er langt fra et optimalt fundament, 

når ens hovedopgave og engagement er 

bundet i, hvordan vi gør det bedst muligt 

for børnene. Jeg har set eksempler 

på, at en mindre institution med ca. 40 

børn har mistet 1 fuldtidsansat pædagog 

til det samme antal børn. Jeg vil derfor 

gerne høre kandidaterne til kommunalbestyrelserne 

fortælle, hvordan de vil 

vende bøtten og finde veje til forbedringer 

for børn? Nu er det ikke længere 

nok, at sige at vi skaffer forandringer. 

Mit andet spørgsmål er af samme 

5 

skuffe: Hvordan får vi forbedret 

personalenormeringer, så der kommer 

mere tid til samvær med børnene, til 

den nærkontakt som er guf for udvikling 

af selvværd og nye kompetencer? (Jeg 

ville egentlig gerne have spurgt noget 

om frokostordningen, men den har vi i 

Kalundborg fundet et svar på, her har 

man søgt udsættelse af ordningen i 5 år, 

som en del af udfordringsretten). 

Mit tredje spørgsmål er egentligt 

6 

et ønske – hvordan får vi skabt 

rammevilkår, der fremmer etablering 

af flere selvejende daginstitutioner? Vi 

har vist, at vi har særlige kvaliteter, vi 


Valg2009 

Hvad forventer børn af fremtiden - hvilke vilkår vil vi give dem? 

har vist ansvarlighed og vi kan styres 

uden alle de dyre styringsværktøj og 

dokumentationskrav. Det kan kun være 

uvidenhed, manglende viden eller at 

konkurrencevilkårene er for ringe, der 

gør at der ikke er etableret flere selvejende 

institutioner, end der er. 

Jens Terp, landsformand tænker 

7 

videre over konkurrencevilkårene 

og spørger, hvor stor viden vi har om, 

hvad det koster en kommune at have 

selvejende daginstitutioner, og hvad det 

koster dem at have kommunale. Når jeg 

ser en kommunal administration ser jeg 

en enhed, der er mange gange større 

end f.eks. vores paraplyorganisation. Der 

er flere opgaver i den kommunale jo vist 

– men fraregner vi myndighedsopgaver 

og tilsyn, er der stadigt langt flere ansatte 

i kommunen end i det selvejende 

system. Jeg vil gerne have kandidaterne 

til at fortælle, hvad de vil stille op med 

dette forhold – hvordan får vi mere viden 

og hvordan vil I løse udfordringen? 

Mit andet spørgsmål handler om at 

8 

skabe ens vilkår for uddannelse af 

ledere og medarbejdere i de selvejende 

institutioner, herunder privatinstitutio- 

nerne. Jeg vil gerne vide, hvor mange 

penge de enkelte kommuner anvender 

til de kommunale institutioner, - herunder 

til coachingen til områdelederne - og 

hvor mange de har afsat til de selvejende 

institutioner/privatinstitutioner? Jeg 

er optaget af, at der skabes lige vilkår 

i kommunerne, og det må indbefatte, 

at der er et mål for, hvor stor en pulje 

der skal være for hver af de enkelte 

driftsformer, og at der er en ikke ulige 

tilgang til at få indflydelse på hvordan 

midlerne skal bruges. Jeg vil gerne høre 

om, hvordan kandidaterne vil være med 

til dette? 

Kommunerne er forpligtet på at 

9 

udlicitere en større del af deres 

opgaver, og af at skulle etablere 

mere konkurrence. Jeg vil derfor gerne 

stille kandidaterne spørgsmålet: Vil 

du foreslå, at kommunen lever op til 

denne opgave gennem dannelse af flere 

selvejende institutioner – og hvordan 

mener du at konkurrence kan være med 

til at udvikle velfærdssamfundet? Mon 

der f.eks. i pladsanvisningen bliver givet 

informationer om, hvilken type institution/driftsform 

der henvises til? 

ES.

Rundt i verden 

Kalundborg søger udsættelse 

af madordningen i 5 år 

Fem kommuner har søgt socialministeriet 

om at få udsat startdato for det 

obligatoriske frokostmåltid i børneinstitutionerne, 

heriblandt er Herlev og 

Kalundborg Kommune. 

Sidstnævnte søger ifølge NYT’s kilde om 

udsættelse i fem år. Flere kommuner 

har efterfølgende meldt ud at de også 

ønsker en udsættelse. 

Ministeren for området Karen Ellemann 

har meddelt, at der vil foreligge svar på 

ansøgninger om udsættelse af ordningen 

efter sommerferien. 

Herlevs borgmester Kjeld Hansen har 

kritiseret madordningen og meddeler til 

dagpressen, at han ikke vil være med 

til at indføre en centraliseret standardløsning 

– ”vi har ikke brug for at genindførelsen 

af Sovjetunionen i Danmark”, 

citerer Politiken ham for. 


København: Ledere og 

kompetenceudviklingsplaner 

Frie Børnehaver har inviteret en række 

ledere i København til at være med til 

at udvikle et brugbart redskab til brug 

for lederudviklingssamtaler og medarbejdersamtaler. 

De nye overenskomster 

indeholder krav om kompetenceudviklingsplaner 

for hver enkelt ansat. Også 

denne opgave er integreret i det projekt 

der igangsættes her inden sommerferie, 

og som landsforeningen har igangsat i 

samarbejde med de tilknyttede psykologer. 

Projektet skal udmunde i nogle 

anbefalinger og nogle redskaber, som 

tænkes udsendt til alle tilknyttede 

institutioner. 

Lederkursus er skudt fra land 

I skrivende stund er Frie Børnehavers 

lederuddannelse netop gået i gang med 

internatkursus i Fredericia. Kurset er 

skræddersyet til ledere af selvejende 

institutioner og privatinstitutioner. NYT 

vil fortælle mere herom i næste nr. 

0 

Jyder og Fynboer på studiebesøg 

i Hovedstaden 

Formændene, ledere og souschefer fra 

tilknyttede institutioner i de jyske og 

fynske regioner er inviteret til et årligt 

træf på landsforeningens kontor til 

august. 

Her er der foredrag og rundvisninger 

blandt andet til institutioner og slotte. 

Så der er både faglige og kulturelle 

indslag i de dage hvor landsforeningen er 

vært for medlemmerne vest for Storebælt. 

Bestyrelseskurser om 

værdier og visioner 

Landsforeningens kurser for bestyrelser 

bliver nu udbudt over hele landet, og 

som noget nyt vil der blive lagt mere 

vægt på værdier og visioner, som er 

vigtige elementer at videreudvikle bestyrelsesarbejdet 

på. Informationer om 

datoer og steder sendes ud til institutionerne.

Roskilde: 

Selvejende institutioner udvikler 

skræddersyet model 

De selvejende institutioner i Roskilde 

har den seneste tid intensiveret deres 

samarbejde. 

Kommunen har vedtaget at indføre områdeledelse 

for de kommunale institutioner, 

og nu skal der findes en løsning, 

der er skræddersyet til de selvejende 

institutioner. Det er sjældent man passer 

andres tøj og sådan er det også med 

ledelsesstrukturer. 

Børnenes verden: 

Forskere mener ikke der er 

voksne nok til et sundt samspil 

med børnene 

Vi elsker børnehaver – men har vi grund 

til det, spørges der i en opsigtsvækkende 

artikel i dagbladet Information 

(maj 2009) og citerer psykologen Dion 

Sommer for: ”Det er ikke problematisk, 

så længe visse forhold er til stede, for 

så går daginstitutionen og hjemmet i et 

harmonisk samspil. Men forholdene er 

blevet så dårlige i de danske daginstitutioner, 

at jeg ikke længere er sikker på, 

at de er gavnlige for børnene”. 

Bladet fortæller, at amerikanske anbefalinger 

til personalenormeringer i 

daginstitutioner peger på at der ikke bør 

være mere end 3 vuggestuebørn under 

2 år pr. voksen, for børn i alderen 3 til 4 

år er anbefalingen 4 børn pr. voksen og 

i alderen 3 til 4 år syv børn pr. voksen 

(The American Academy for Pediatrics). 

Får børn ikke nærkontakt nok er 

forskerne bekymret for om de udvikler 

sociale kompetencer, måske bliver de 

for udadreagerende, for impulsstyrede, 

for ukoncentrerede og for svagt sprogligt 

udviklede. Artiklen indeholder bekymrede 

udsagn fra en række forskere. 

I Norge diskuterer man højlydt om det 

lille barn har brug for stabil opmærksomhed 

og om børnene får den nødvendige 

opmærksomhed. Den diskussion 

synes at være ophørt i Danmark, påpeger 

antrolog Eva Gulløv fra Danmarks 

Pædagogiske Universitetsskole i samme 

artikel. (Information 220509). 


NYT 2009 katalog 

Så er vores 2009 katalog kommet! 

Der er er mange spændene spændende nyheder, nyheder, som som vi håber 

du vi vil håber gøre du flittigt vil gøre brug flittigt af. brug af. 

Du kan rekvirerer rekvirere vores nye katalog enten via 

vores via vores hjemmeside hjemmeside www.simi-as.dk www.simi-as.dk eller vores eller 

kunde vores support. kundesupport. 

Vi glæder os til at sende det til dig. 

1 

Rundt i verden

Rundt i verden 

Norge: 

Forsker peger på flere og 

bedre uddannede pædagoger 

Hvordan skal kvaliteten hæves i daginstitutionerne, 

det diskuteres også uden for 

de danske grænser. I Norge har regeringen 

ifølge bladet ”Barnehagen” (udgivet 

af PBL som er organisation for de 

private børnehaver) sat sig som mål, at 

der skal ansættes 4000 flere uddannede 

pædagoger i de norske daginstitutioner. 

Men det er langt fra nok, mener forsker 

Solveig Østrem, fra ”Høgskolen i Vestfold”, 

Tønsberg. Skal det batte noget må 

samfundet være indstillet på at uddanne 

nogle pædagoger udover det niveau der 

er gældende i dag, det såkaldte bachelor-niveau 

og så må der ansættes endnu 

flere uddannede pædagoger i de enkelte 

institutioner, end det den norske regering 

lægger op til. 

”Min opfattelse er, at vi trænger til 

førskolelærere med en stærk faglig for- 


ankring og bevidsthed om deres professionsansvar, 

således at en instrumentel 

nyttetænkning ikke får fodfæste i børnehaverne”. 

Forskeren mener, at kvalitet starter 

med at børnene får gode muligheder 

for at medvirke aktivt i forhold til det 

faglige indhold i børnehaven. Hensynet 

til barnet er udgangspunktet, ikke 

kortlægningsværktøj, som udelukkende 

fokuserer på målbare færdigheder, siger 

Solveig Østrem til bladet. Børnehaven 

må også vise børn verdenen gennem 

erfaringer og oplevelser. Der må være en 

sammenhæng mellem leg, læring og barnets 

nysgerrighed, tilføjer hun. Østrem 

mener der nu er behov for en krisepakke 

til børnehave-sektoren. 

Kilde: Barnehagen.no, PBL 02/09. 

 

Bæredygtigttrælegetøj 

 

Lederkursus om 

institutionskultur 

Mange institutioner har de seneste år 

været udsat for nye strukturændringer 

i form af sammenlægninger, områdeledelse 

eller lignende. Mange har erfaret, 

at når strukturer og regler er faldet på 

plads, mangler der noget. 

Dererindgåetindkøbsaftalemed 

FrieBørnehaverogFritidshjem 

Sparmindst20% 

Tlf.32957957 

www.toysstore.dk 

Denne udfordring vil landsforeningen 

gerne støtte ledere og souschefer i at 

tackle. Derfor har man udbudt et kursus 

om temaet, og 24 tilmeldte personer tager 

til september på kursus for at tænke 

nyt og prøve nyt i forhold til at arbejde 

med institutionskulturen. 

Et af spørgsmålene er hvordan får vi 

dannet et ”fælles vi” af de små vi’er 

vi har i forvejen? Kursusdeltagerne er 

inviteret til et formøde i landsforeningen 

her i sommer, hvor der tilbydes test i 

personlighed og teamprofil. 

ES.

Børnehistorier 

En pædagog og et barn på knapt 4 

år står og skræller løg til suppe på 

bålet. 

Pædagogen siger : ”Jeg kan slet ikke 

se noget, jeg får tårer i øjnene”. 

Rumle siger: ”Jeg får også rigtig ondt 

i løgene” 

De store børn er begyndt selv at 

lave Quizzer. Her er et eksempel. 

Alfred: ”Er mit hus komma 1, komma 

2 eller komma 3?” 

Magnus : ”Komma 1” 

Alfred: ”Ja, hvor vidste du det fra?” 

Søren på 6 år siger til sin kammerat: 

”Jeg ved hvordan man får 

børn.” 

Anders: ”Når, hvordan?” 

Søren: ”Det er når man bliver gift” 

Anders: ”Nejjj, det er når faren 

stikker sin tissemand ind i moderens 

tissekone” 

Søren ”Eeeeer det!” - Store ører og 

åben mund. 

Lidt efter henvender Søren sig til 

pædagogen: 

”Marianne, jeg ved hvordan man får 

børn – Det er når man bliver gift!” 


Ændrede regler for underskrivelse 

af feriekortbeviser 

Af Lissi Kjær og Merete Madsen, personalekonsulenter 

seneste nyt orienterede vi bl.a. om, at arbejdsgivere fra og med 2. marts 2009 

I ikke længere skulle attestere en medarbejders feriekontobevis, når der afvikles 

ferie eller feriepengene udbetales. 

Vi oplyste endvidere, at dette alene var gældende for feriekontobeviser, der var 

udstedt af Feriekonto - og ikke feriekort fra kommunerne. 

Ferieaftalen er efterfølgende ændret, således at dette også gælder feriekort fra 

kommuner. Denne ændring trådte i kraft pr. 1. maj 2009. 

Dannelse af netværksgrupper 

Når man bliver ansat som leder i en privatinstitution, er man ikke længere en del 

af kommunens ledelsesnetværk. Det kan betyde at der er meget lidt sparring og 

inspiration til ledere i private institutioner. 

Dette problem tager vi nu hånd om i landsforeningen. Vi har inviteret ledere i vore 

private institutioner til møde med henblik på at danne sådanne netværk. 

Der er i alt indkaldt til møde i 5 landsdelsområder. Det spændende i forhold til disse 

netværksgrupper er, at de giver mulighed for sparring og inspiration over kommunegrænserne. 

Alle møderne afholdes inden sommerferien. 

ksm

NYT fra sekretariatet 


Abonnementsordning på NYT 

Der er flere institutioner som har 

forespurgt på muligheden for at 

lave en abonnementsordning, hvor 

institutionerne kunne abonnere på 

Frie Børnehavers blad NYT med 

henblik på at kunne uddele disse 

til hele personalegruppen, hele 

bestyrelsen (= suppleanterne) samt 

forældrene. 

Institutionernes intention med 

forslaget var den vej igennem, 

at sikre en bred information 

til personale, bestyrelse og 

forældre, om hvad der rør sig 

på det selvejende område, 

øge kendskabet til forskellige 

driftsformer samt give bred 

inspiration ud i de mange emner 

og temaer som behandles i bladet. 

Endvidere var det også et mål, at en større grad af oplysning vil 

kunne understøtte forældrenes interesse for og lyst til at indgå i 

bestyrelsesarbejde i institutionerne. 

Bladet udkommer som bekendt fire gange årligt og distribueres i forvejen 

i nogle få eksemplarer til institutionen (til personalet) ligesom de ordinære 

medlemmer af bestyrelsen også modtager bladet på deres privatadresse. 

Såfremt institutionen ønsker at abonnere på yderligere numre af bladet 

NYT, så kan dette ske ud fra følgende prismodel: 

Antal Pris pr. eksemplar Pris pr. år (4 ekspl.) 

1 - 10 stk. Kr. 14,- Kr. 56,- 

11 - 40 stk. Kr. 9,- Kr. 36,- 

41 - 80 stk. Kr. 7,- Kr. 28,- 

Alle priser inkl. moms og forsendelse 

Det skal understreges, at priserne er udtryk for de rene kostpriser og 

er fratrukket de annonceindtægter foreningen modtager fra eksterne 

annoncerer i bladet. Det indgår således ikke i prissætningen, at Frie 

Børnehaver skal tjene penge på bladudgivelsen og det nye tilbud om at 

kunne abonnere på bladet. 

Bestilling af abonnement 

Ønsker man at bestille et abonnement på et bestemt antal eksemplarer 

af bladet NYT fra Frie Børnehaver kan dette ske ved at ringe til Frie 

Børnehaver på 3314 8890 eller ved at skrive til os på info@frie.dk. 

Velkommen til nye 

institutioner i 

Frie Børnehaver 

• Børnehaven Fjordbakken, Holbæk 

• Skovbørnehaven Mariehønen, 

Lyngby-Taarbæk 

Annonce 

TAMU-KRYBBEN 

Til institutioner for børn i alderen fra 0-3 år 

Krybbe med stilbar kaleche, faste selebeslag, 4 store 

drejelige hjul, vippe/vuggefunktion, isoleret bund, madras 

med 2 stræklagner og blåt overdækken. 

Liggemål: L 123 x B 51 cm. 

PRIS: Kr. 3.110,- 

Flue/myggenet, regnoverslag og stige kan leveres. 

Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser 

Viborggade 70, 3. sal • 2100 København Ø 

Tlf: 3525 0340 • Fax 3525 0355 

www.tamu.dk • tamu.info@tamu.dk 

TAMU har samhandelsaftale med Frie Børnehaver og Fritidshjem

NYT fra sekretariatet 

Kulhuse 


Benyt Frie Børnehavers feriekolonier i 2009 

Vi kan oplyse, at udlejningssæsonen er planlagt på vore to dejlige feriekolonier 

Kulhuse ved Jægerspris og Vinkelhuset ved Fårevejle. 

Der er stadig mulighed for at leje / spørge ind til ledige perioder. 

Hvis I er interesserede i at høre nærmere om dem, kan I kontakte Susanne Bruun 

på tlf. 3338 4157 – på e-mail sb@frie.dk – eller Anne-Margrethe Jensen på tlf. 3338 

4155 – på e-mail amj@frie.dk. 

Hvis I vil se lidt flere informationer om kolonierne, kan I finde dem på vor hjemmeside: 

www.frie.dk under linket ”Vores tilbud”. 

God sommer til alle læsere! 

NY 

samhandelsaftale 

Toysstore APS 

Vi har indgået samhandelsaftale med 

Toysstore APS - Bæredygtigt trælegetøj 

fra Voilá & Gogo toys. 

Det drejer sig om udvikling, fantasi og 

indlæringslegetøj til børn fra 4 måneder 

til 99 år. 

Firmaet har testrapporter af alle 

produkter fra Voilá, der bruges kun 

vandbaseret maling og lak, bæredygtigt 

træ, samt genbrugs pap og papir. 

Der gives 20% rabat til alle medlemmer 

af Frie Børnehaver & Fritidshjem. 

Se mere om virksomheden på hjemmesiden 

www.toysstore.dk 

Læs mere på vores hjemmeside: www. 

frie.dk/samhandelsaftaler.html

Børns ret til at lege 

”Når vi voksne er med, kan vi styre legene, alt efter hvad der er behov for at styrke i 

fællesskabet. Hvis et barn er udenfor og har svært ved at få venner, kan vi sætte nogle 

aktiviteter i gang, hvor barnet bliver inddraget i gruppen”. Sådan siger personalet i 

Idrætsbørnehaven Hylet i en pjece med gode fælleslege, underforstået at det ikke er 

nok at sidde på bænken og opfordre børn til at være aktive. Man må selv som pædagog 

og forældre ind imellem være med og gå forrest. Udsagnet passer fint sammen med 

dette års tema på Lille Grundlovsdag, ”børns ret til at lege”, som man kan læse mere 

om inde i bladet. 

I en tid hvor der mest fokus på læring og på hvad barnet skal kunne mestre senere i livet, 

er det befriende at læse om og opleve aktiviteter med børnene, som har livsglæde 

som den første begrundelse. Børn der er glade leger – og mange gamle fælleslege 

skaber endnu mere glæde. De skaber også forbindelsesspor til bedsteforældrenes og 

forældrenes opvækst, og børn bliver nysgerrige på alt det, man kan foretage 

sig, når man mærker sin krop. 

Hylet som er en lille selvejende børnehave midt i 

København har udgivet et hæfte der oser af lege, 

glæde, iver og gejst. Var der nogen der sagde at 

små institutioner ikke er bæredygtige? Børn og personalet 

fra Hylet viste for kort tid siden nogle af de 

mange lege, der findes i hæftet frem ved et offentligt 

arrangement i Kongens Have. Billederne der knytter 

sig til denne tekst og forsidefotoet er taget af NYTs 

udsendte fotograf – Hylet er tilknyttet Frie Børnehaver. 

Flere informationer kan fås via info@frie.dk. 

ES. 

UDGIVERADRESSERET 

MASKINEL MAGASINPOST 

ID NR. 42592 

NYT - Frie Børnehaver og Fritidshjem 

Udgives af Fonden Frie Børnehaver - 

Børn og Service 

Klerkegade 10 B, 1308 København K 

Tlf. 33 14 88 90 

info@frie.dk 

www.frie.dk

Hent NYT, juni 2009 - Frie Børnehaver og Fritidshjem

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?