Hent NYT, juni 2009 - Frie Børnehaver og Fritidshjem

More documents

Recommendations

Info

Måske er den frivillige sociale verden og de selvejende institutioner ved at blive indfanget af samfundets almindelige tendens til systematisering og effektivisering. Også i den frivillige verden er der et ønske om at gøre tingene overskueligt med åbenhed på en etisk forsvarlig måde og hvad man ellers kan påklistre af plusord for det man normalt forstår ved god ledelse. Mit udgangspunkt vil være: hvordan kan vi bedst muligt bevare ustyrligheden, vildskaben og det uforudsigelige i foreningerne samtidig med at vi opererer med ”God foreningsledelse”. Tager vi ukritisk de andre sektorers definitioner til os, mister vi det særpræg den frivillige verden er kendt for, og som samfundet som helhed har brug for. Ordet ledelse har en klang af styring, noget stift, noget ikke frit, noget der nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 2 • Juni 2009 Hvad betyder ledelse i selvejende institutioner? Et indlæg om hvordan ledelse af frivillige organisationer og selvejende institutioner kan og bør udvikle sig. Vi har bedt Torben Larsen, sekretariatsleder i Fællessekretariatet OSI, Organisationen af Selvejende Institutioner og Frivilligt Forum om at komme med sit bud. Indlægget kan måske få læseren til at tænke over, hvordan professionalisering af ledelse og lederuddannelse er med til at ændre organisationen og institutionen, og dernæst udvikle ideer til, hvordan man selv bør definere sin ledelse. sprogligt er i disharmoni med det at være fri og villig – eller frivillig. Derfor må vi tale om ledelse på en anden måde end vi taler om ledelse i det offentlige og ledelse i erhvervslivet. Det hjælper ikke blot at ændre ledelse til foreningsledelse. I den frivillige verden starter ledelse nede fra – ikke oppe fra, hvis man da overhovedet kan tale om, at noget er oppe og andet er nede. Frivillig bliver man i en forening eller organisation, fordi man brænder for sagen. At man så kan få nogle ekstra gevinster i form af sociale relationer, læring, point i et uddannelsesforløb eller andet, betyder ikke, at sagen spiller en mindre rolle. Er sagen ikke afgørende bliver engagementet som frivillig kortvarigt og uden flamme. Derfor er det ledernes væsentligste opgave at sørge for at fastholde værdigrundlaget, få det frem så det Torben Larsen fænger blandt de frivillige og fastholde engagementet. Den frivillige sociale verden i bred forstand har nogle vigtige opgaver i det danske samfund: At være kritiske i forhold til den måde vi behandler socialt udsatte på. At være innovative så nye og gamle sociale problemer imødegås med nye løsninger og eksperimenter. At finde nye veje i samarbejdet med samfundets øvrige sektorer og lægge fordomme bag os. Man kunne hævde, at disse opgaver vil kræve en stærk og top styret ledelse i de frivillige foreninger. Initiativer og socialpolitiske tiltag vil kræve beslutninger efter grundige analyser, og det peger på centrale ledelsesstrukturer. Sådan er det imidlertid ikke. Netop sammenkædningen af ledelsesniveau og udførende niveau er essentiel i kraften i det frivillige sociale arbejde. Mistes denne kobling eller bliver den mere eller mindre usynlig flader engagementet ud. Tro mod sine værdier Det betyder ikke, at det vi i traditionel forstand forstår ved ledelse elimineres i de frivillige foreninger og organisationer. Tværtimod er der tale om stærke ledelsessignaler, som er afgørende for at foreningen kan holde linien og være tro mod sine værdier. Det er blot en anden
form for ledelse end den vi traditionelt møder i det offentlige eller i det private erhvervsliv. Det der adskiller foreningsledelsen fra anden ledelse er først og fremmest det demokratiske element, som normalt kun er til stede i foreningerne, sjældent i det offentlige – selvom det måske ideelt set burde være der – og næsten ikke er synligt i det private erhvervsliv. Der må grundlæggende være tillid til, at de frivillige – og for den sags skyld også de ansatte - udfører deres arbejde på en god og ønsket måde, der ligger i forlængelse af de værdier, organisationen arbejder med. ”Ledelse er et anliggende for alle involverede - alle har noget at byde ind med” I den frivillige verden tales der meget om samarbejdet med andre sektorer i samfundet. Den frivillige verden er en del af det, man normalt betegner som civilsamfundet, og det står populært sagt midt imellem staten (eller det offentlige) og markedet (eller erhvervslivet). Samarbejdet med det offentlige handler ofte om penge, idet de frivillige foreninger og organisationer påtager sig nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 2 • Juni 2009 at løse opgaver for det offentlige. Velfærdsopgaver som måske er pålagt løst i lovgivningen eller som det offentlige gerne ser udført som led i forskellige udviklingsprocesser. Samarbejdet med erhvervslivet handler også om penge og involvering af virksomhederne i de sociale aktiviteter, der kan være med til at give virksomhederne en social profil. Eventuelt ved at inddrage medarbejdere i et konkret socialt arbejde, som de måske fanges ind af – også på længere sigt. Desværre er der en tendens til, at lovgiverne her i landet vil udviske grænserne mellem de tre sektorer ved at indføre et lovkompleks, der i videst muligt omfang markedsgør det hele. Alt skal konkurrenceudsættes – om det er den kommunale ydelse, hvor medarbejderne i den kommunale sektor så kan byde på deres egne opgaver, om det er den sociale innovation, som er udviklet af en social entreprenør, eller det er ydelsen fra den private serviceleverandør, alt skal sættes på en konkurrenceformel, der underminerer samarbejdet mellem de tre sektorer. Ledelse og fællesskab Det er en udfordring, der stiller særlige ledelseskrav til den frivillige sektor om at holde fast i de grundlæggende værdier, vide hvad vi er her for, og markere at samfundet bliver fattigere, hvis frivilligheden gøres til et konkurrenceobjekt. Men fokus ligger på det foreningen er til for: Hvilket socialt problem arbejder vi med? Hvordan gør vi det bedst muligt for vore brugere? Hvordan taler vi brugernes sag? Spørgsmål som alle i foreningen må have en fælles forståelse for. Det er ledelsens opgave at sørge for at fællesforståelsen dannes og fastholdes, men det vil ofte være erfaringer som dannes i fællesskab som følge af arbejdet, der udbygger fællesforståelsen. Derfor er ledelse i de frivillige sociale foreninger et anliggende for alle involverede. Alle har noget at byde ind med. Det er netop den fri relation, der adskiller den frivillige organisation fra det offentlige. Her lægges en systemtænkning ned over relationen, der gør medarbejderen mere eller mindre ufri i forhold til brugeren. Det burde være ret indlysende, at ledelse i systemverdenen og det man med ”Habermas” kunne kalde livsverdenen er forskellig. (Habermas er den tyske samfundsforsker som har beskrevet hvordan en systemtænkning kan være ødelæggende for mellemmenneskelige relationer. Red.) I den frivillige verden drejer det sig om levende mennesker, som det kræver en udpræget grad af selvledelse for at kunne give nogle gode øjeblikke. □
Page 1 and 2: nyt Nr. 2 Juni 2009 MED LOVEN I HÅ
Page 3 and 4: nyt - Frie Børnehaver og Fritidshj
Page 5 and 6: jeg i min færden i daginstitutione
Page 7 and 8: Regeringen har som bekendt beslutte
Page 9 and 10: intelligensbegreb. Det er mere almi
Page 11 and 12: aktiviteter og dagens indhold tilre
Page 13 and 14: NATUR og miljø • • • • ude
Page 15 and 16: ”lille” grundlovsdag 4. juni 20
Page 17 and 18: Nye ideer fra Frie Børnehaver og F
Page 19 and 20: Nye ideer fra Frie Børnehaver og F
Page 21 and 22: nyt - Frie Børnehaver og Fritidshj
Page 23: ville blive placeret på en af de a
Page 27 and 28: nyt nyt - Frie Børnehaver og Friti
Page 29 and 30: Det er langt fra et optimalt fundam
Page 31 and 32: Roskilde: Selvejende institutioner
Page 33 and 34: Børnehistorier En pædagog og et b
Page 35 and 36: NYT fra sekretariatet Kulhuse nyt -

Hent NYT, juni 2009 - Frie Børnehaver og Fritidshjem

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?