Hent NYT, juni 2009 - Frie Børnehaver og Fritidshjem

Kommunalvalget 2009:
nyt - Frie Børnehaver og Fritidshjem • 2 • Juni 2009
Ni brændende spørgsmål
x
med håb om bedre børnepolitik
Hvilke forventninger har Frie Børnehaver og Fritidshjem til
valgkampen, der fører op til kommunalvalget i november
2009, og hvilke spørgsmål er de vigtigste at få debatteret.
Vi har spurgt de 3 medlemmer af landsforeningens
forretningsudvalg om, hvad der ligger dem mest på sinde
– og så har vi afgrænset opgaven til at omhandle maximalt
tre spørgsmål til hver. Her følger hvad de svarer:
Torben Jensen, næstformand, for-
1
venter at valgkampen kommer til
at dreje sig om den førte børnepolitik,
og hvordan den kan forbedres. Her gælder
det ikke mindst om at få efterset om
der er plads nok til børnene i institutionerne.
Vi kan ikke være bekendt at fortsætte
med at merindskrive, finder han.
I mange kommuner og i gennem mange
år har løsningen på ”forkerte” prognoser
været at foretage merindskrivninger, så
normale børnegruppestørrelser næsten
ikke er noget, man mere kan snakke
om. Det må der laves om på. I dag ser
vi vuggestuer med 12 og 14 børn, og i
fremtiden bør det ændres, så vi kommer
ned på 10 børn pr. gruppe igen. Området
har hjulpet politikkerne med at skabe
plads, nu er tiden inde til at politikerne
betaler tilbage, siger han og fortsætter:
Vi ved alle, hvordan arbejdsmiljøet er
afgørende for, hvordan voksne har det,
når de går på arbejde – denne viden må
vi vende om og bruge i forhold til de
vilkår, vi vil byde vores børn. Børnenes
arbejdsmiljø skal forbedres – og i første
omgang skal det handle om en vision om
at få nedsat børnegruppestørrelserne.
Jeg vil gerne spørge de kommunalpolitiske
kandidater om, hvordan vi når dette
mål?
Mit andet spørgsmål skal hedde:
2
Hvordan får vi revideret loven om
det obligatoriske frokostmåltid? Alle
forældre og ansatte i institutionerne og
alle der sidder i bestyrelserne ved, at
det er en uløselig opgave at skaffe et
god ordning indenfor de rammer, som
loven giver.
Endelig vil jeg pege på et tredje
3
område, som ofte er alt for underbelyst.
Arbejdsglæde og trivsel handler
om at have gode muligheder for at have
indflydelse på sit arbejde. Det er også
ved at være almindelig kendt. I de kommende
år skal vi alle levere en masse
nye ideer, hvis vi skal kunne begå os i
krisen og i et mere globaliseret samfund.
Den nytænkning og de særlige produkter
vi som land er blevet kendte for, kommer
ikke af sig selv. Det er grundlagt via
tillid og frie rammer til at prøve nyt. Når
KV 2009
der nu fra politisk hold kaldes på mere
nytænkning, på mere innovation, så
skal vi selvfølgelig være med, men det
forudsætter altså også, at vi til stadighed
får råderum til at afprøve nye ideer,
at vi tør begå fejl og at vi har mod til at
arbejde på nye måder og med nye samarbejdspartnere.
Jeg synes Frie Børnehaver
altid har været med fremme og har
kunnet præsentere nye ideer, men jeg
er bange for den udvikling der er i gang.
Der er for meget standardtænkning, for
meget styringstænkning og alt for meget
kontrolarbejde fra myndighedernes side.
Mit tredje spørgsmål er derfor, hvordan
får vi udviklet både større råderum og
flere frihedsgrader til institutionerne
- og herunder til de selvejende institutioner,
som jo efterhånden er lige så
styrede som de kommunale?
Dorte Sørensen, som er forret-
4
ningsudvalgsmedlem og formand
for kreds 3 der omfatter Midt-, Vest- og
Sydsjælland, foruden Sydhavsøerne,
mener at kommunesammenlægningerne
har haft en bieffekt, der har fjernet
ressourcer og opmærksomhed væk fra
daginstitutionerne. Det har været en dyr
øvelse, og institutionerne har mange steder
været med til at betale gildet i form
af færre ansatte, færre ressourcer og
mange nye styringstiltag. Jeg er bange
for, at vi som samfund for mange steder
har fundet den laveste fællesnævner,
når kommunerne er blevet sammenlagt.