27.07.2013 Views

Hent NYT, juni 2009 - Frie Børnehaver og Fritidshjem

Hent NYT, juni 2009 - Frie Børnehaver og Fritidshjem

Hent NYT, juni 2009 - Frie Børnehaver og Fritidshjem

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Regeringen har som bekendt besluttet<br />

at der skal være obligatoriske<br />

frokostmåltider til alle daginstitutioner i<br />

landet senest 1. januar 2010. I Århus har<br />

Byrådet besluttet at alle børnene i Århus<br />

kommunes vuggestuer <strong>og</strong> børnehaver,<br />

oprettet efter dagtilbudsloven, skal have<br />

et frokostmåltid hver dag, som en del af<br />

dagtilbuddets kerneydelse allerede fra<br />

1. august 2008. Denne kerneydelse skal<br />

finansieres ved forældrebetaling.<br />

Det har betydet at vi har fået meget<br />

travlt. Alt skulle lige pludselig gå hurtigt.<br />

Inden den 16. januar <strong>2009</strong>, skulle<br />

der gives en bindende tilbagemelding<br />

om man selv ønsker at tilberede maden<br />

eller vil være en del af udbudsprocessen.<br />

Der skulle være en plan A <strong>og</strong> en<br />

plan B. Alle dagtilbudsbestyrelser, forældreråd<br />

<strong>og</strong> personaler skulle tage stilling<br />

til, hvordan dette sunde måltid skulle<br />

være. Økol<strong>og</strong>isk ernæringsmæssige anbefalinger,<br />

varm, kold eller frossen mad<br />

anrettet, madpakke, smør <strong>og</strong> lignende.<br />

Skal børnene inddrages i de praktiske<br />

aktiviteter omkring frokost måltidet? Alt<br />

dette skulle diskuteres, inden det blev<br />

sendt til udbud i kommunen.<br />

Vi ser fordele – men <strong>og</strong>så en hel<br />

del ulemper<br />

I mange dagtilbud begyndte man at<br />

regne på, hvad det ville betyde for<br />

hvert enkelt dagtilbud. N<strong>og</strong>le prøvede<br />

at sætte fordele <strong>og</strong> ulemper op. F.eks.<br />

hvis det blev egenproduktion af frokost<br />

kunne fordelen være, at der var duft<br />

i husene af lækker mad <strong>og</strong> ulemperne<br />

nyt - <strong>Frie</strong> <strong>Børnehaver</strong> <strong>og</strong> <strong>Fritidshjem</strong> • 2 • Juni <strong>2009</strong><br />

MADORDNINGEN<br />

- er det en skjult nedskæring?<br />

ville f.eks. være at alle køkkenerne<br />

skulle etableres <strong>og</strong> vedligeholdes, ekstra<br />

rengøring, udgifter til timer ved sygdom<br />

af køkkendame/mand osv. Fordelen<br />

ved at det kommer i kommunalt udbud<br />

er, at det så vil være udgiftsneutralt i<br />

forhold til pædag<strong>og</strong>timer. Ingen ansvar i<br />

forhold til produktion, færre udgifter til<br />

genetablering af køkkener osv. Ulemper:<br />

Ingen duft i husene af mad.<br />

Dernæst blev den varierende forældrebetaling<br />

diskuteret, for byrådet havde<br />

besluttet, at beløbet til mad til dagtilbuddene<br />

<strong>og</strong> forældrebetalingen fastsættes<br />

således:<br />

• Alle dagtilbud får samme beløb til<br />

mad uanset børnenes modulvalg (hvor<br />

mange timer børnene har i institutionen).<br />

• Taksten for et 45 timers modul på<br />

børnehaveområdet svarer netop til 30<br />

pct. af de takstbærende udgifter.<br />

• Budgetneutralitet for kommunekassen.<br />

Det betød at madordningen for forældre<br />

med 45 timers modul vil koste 469 kr.<br />

pr. måned, 35 timers modul 396 kr. <strong>og</strong><br />

forældre der vælger 25 timers modul<br />

skal betale 322 kr. Men der tilføres<br />

kun 305 kr. pr barn til institutionen pr.<br />

måned. Differencen mellem kommunens<br />

tilskud <strong>og</strong> den reelle forældrebetaling<br />

skal bruges til at dække merudgiften til<br />

friplads- <strong>og</strong> søskenderabat, som <strong>og</strong>så er<br />

gældende for madordningen. På denne<br />

måde er ordningen bugetneutral for<br />

kommunekassen, således som byrådet<br />

har besluttet, at det skal være.<br />

Dette har mange forældre <strong>og</strong> personale<br />

haft svært ved at forstå. Hvordan kan<br />

det begrundes at forældrebetalingen<br />

for frokosten som er ens for alle børn er<br />

forskellig i forhold til om man har valgt<br />

45 -. 35 eller 25 timers modul? Hvorfor<br />

skal n<strong>og</strong>le betale mere end andre?<br />

Der er stadig mange ubesvarede<br />

spørgsmål<br />

Der er stadig mange spørgsmål, der<br />

endnu ikke er blevet besvaret<br />

• Skal institutionen miste pædag<strong>og</strong>timer<br />

hvis plan A ikke går igennem?<br />

• Skal institutionen selv betale over<br />

budgettet for at få løkkerne genetableret?<br />

• Skal der tages timer fra børnene?<br />

• Får de der har været på hygiejnekursus<br />

ansvar for køkkenet, <strong>og</strong>så selv om<br />

de ikke ønsker det?<br />

• Får vi færre tykke børn ved at indføre<br />

et obligatorisk frokostmåltid?<br />

• Hvor mange penge tages der fra budgettet<br />

til madordningen?<br />

• Bliver der yderligere nedskæring, hvis<br />

forældre vælger et andet modul?<br />

• Tager man ansvaret fra forældrene <strong>og</strong><br />

umyndiggør man forældrene?<br />

• Kan man tilgodese alle børnene<br />

- f.eks. dem der kun må få hallalslagtet<br />

kød, vegetar børnene <strong>og</strong> de<br />

kræsne børn?<br />

• Skal de voksne spise med? Hvis ikke,<br />

hvor ligger det pædag<strong>og</strong>iske henne,<br />

<strong>og</strong> skal de voksne betale for det?<br />

• Hvem skal stå for egenkontrol?<br />

Kirsten Schmidt Thomsen, Århus

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!