Dæmp støjeN - Grundejernes Investeringsfond

Nr. 1 · 2010
Mineraluld
3 lag gipsplader (indskud)
12 mm krydsfiner som erstatning
for indskudsbrædder
Forskalling
Pudset loft
2 lag gipsplader
Gulvbrædder
NYHEDSBLAD FRA GI
Understøtning langs væg
12 x 60 mm fladjern med påsvejset vinkel
Lægter på elastisk mellemlæg
Dæmp
støjeN
mellem etagerne
Sådan gør du ...

Udlejer Preben Kjær tror på, at fremtidens
lejere ønsker lydisolerede lejligheder, så
nattesøvnen ikke spoleres, når overboen
eller underboen fester natten lang
Af kommunikationsmedarbejder Bo Bjerre Hansen
”Når en lejlighed er lydisoleret, så er det ikke noget problem
med larm fra overboen, man kan måske høre noget, men
det ødelægger ikke nattesøvnen,” siger Preben Kjær, som
har boet i flere lydisolerede lejligheder. Desuden giver det
ekstra komfort i dagligdagen, når man ikke hører indslag
med larm fra de andre lejligheder. Det kan være alt fra høj
musik, skrålende børnefødselsdage, jubel, ting der falder
på gulvet, trampen eller andet. Preben Kjær, som er indehaver
af TLK-ejendomme beliggende i Århus, har en
klar strategi om at lydisolere sine lejligheder, når muligheden
opstår.
Fremtidssikring
Preben Kjær viser en af sine lejligheder frem. Her opstod
muligheden for at renovere og lydisolere ved en fraflytning.
Som regel foretager Preben Kjær kun denne type renovering
ved fraflytninger. ”Lejere er oftest ikke interesserede
på grund af den huslejestigning der følger med,” fortæller
Preben Kjær.
Nu er lejligheden klar til en ny beboer, som får fornøjelse
af et lyddæmpet gulv. Underboen får egentlig den
største fornøjelse af lyddæmpningen, men i den fremviste
lejlighed er taglejligheden ovenpå også lyddæmpet efter
alle kunstens regler.
2 BEDRE BOLIGER nr. 1 2010
Ejer Preben Kjær
på den gamle bagtrappes
repos, som
nu er adgangsvej til
elevatoren. Den hvide
dør er indgang til
nabolejligheden.
Forberedt til fremtiden
”Når jeg renoverer, så sker det med tanke på fremtidens
behov, for jeg vil gerne fremtidssikre mine lejemål bedst
muligt,” siger Preben Kjær, og viser badeværelset frem,
som er indrettet med gulvvarme, travertinfliser og amaturer
fra Vola. En ekstra tand i forhold til det sædvanlige
niveau, når Preben Kjær renoverer, men det skyldes, at
ejendommen har en god beliggenhed i Århus-kvarteret
Trøjborg.
Højere gulv
Til lydisolering er der lagt et nyt gulv oven på det gamle.
Først lægges hårde rockwool batts, så to lag gips og på
toppen et svømmende gulv, her lys ask. Preben Kjær
oplyser, at han normalt anvender lys ask eller lys eg,
blandt andet fordi det giver mere lys i lejligheden.
Bygningen er fra 1938, så etageadskillelsen er af træ
med lerindskud. Det betyder, at støj transporteres ret
uhindret, og effekten af lydisoleringen er derfor markant.
Lydisoleringen bidrager desuden til øget brandsikkerhed.
Metoden betyder, at gulvlister skal hæves og døre
forkortes. Her er der monteret helt nye lister og døre.
Gulvet i hele lejligheden er samlet forhøjet med 5 - 5.5
cm. Det tæller som ren forbedring på huslejen, da der ikke
er nogen udskiftning af det gamle gulv, oplyser Preben

Et kig på det nye badeværelse
og ind i stuen. Lejlighedens
gamle gulv var på
højde med gulvet
i opgangen. Nu
træder man et
skridt op, når man
går ind i lejligheden.
Kjær, som også skriver om lydisoleringen i annonceringen
af lejemålet.
Normalt koster denne type forbedring cirka kr. 1000,-
pr. m 2 .
tilgængelighed
Udover istandsættelse af i alt ni lejemål inklusiv nyindretning
af en taglejlighed, så har ejendommen fået
elevator og altaner i et samlet projekt. Ved bagtrappen
er der bygget et elevatortårn, og monteret altaner på
siderne. Elevatoren er i fuld størrelse. ”Det valgte jeg
blandt andet fordi der er otte etager, og de er i øvrigt
også nyttige til anvendelse i forbindelse med flytning,”
fortæller Preben Kjær. Taglejligheden har desuden elevatoradgang
direkte fra lejligheden, hvorfor den er forsynet
med en særlig nøgle.
Denne relativt dyre forbedring er også et led i Preben
Kjærs strategi om fremtidssikring af sine lejemål. I samme
omgang blev der også lagt nyt tag og malet vinduer.
Noget som påvirker huslejen. ”Vi tog et møde med lejerne,
og de accepterede det. Informationen til lejerne
udryddede en del misforståelser,” fortæller Preben Kjær.
Den fremviste lejlighed er på 65 m 2 + 10 m 2 sydvendt
altan, og koster 8300,- månedligt inklusiv forbrug.
Preben Kjær på det
støjdæmpede gulv.
Lejlighederne har fået
10 m 2 udendørs areal
i form af sydvendte altaner.
Bygningen ligger
på en skråning og har 8
etager mod gården og
6 etager mod gaden.
Nye dørtrin i lejligheden.
BEDRE BOLIGER nr. 1 2010 3

www.ejendomsviden.dk
www.gi.dk
Her er vist en lyddæmpning, der
minder om eksemplet fra Preben
Kjærs lejlighed
Generelt
om nabostøj
Støj mellem lejlighederne kan dæmpes ved at lydisolere
gulve, vægge eller lofter. Gulvene kan isoleres ved at
lægge et nyt lag oven på, eller ved at aftage gulvet, og
montere lydisolerende materiale under gulvoverfladen,
og derpå lægge det gamle gulv på igen eller et helt nyt
gulv.
Se en stribe eksempler på lydisolering på ejendomsviden.dk.
Eksemplerne ledsages af arbejdsbeskrivelser,
3D-tegninger, autocad-filer som arkitekten kan tegne
videre på og pdf-versioner, så du selv kan se tegningerne.
Sådan dæmper du støj
3D-modeller viser hvordan – tegn videre
på gratis AutoCad-stegninger.
20 %
af beboere
er generet
af støj
122357_nabostøj_3kor.indd 1 28/01/10 13.40
4 BEDRE BOLIGER nr. 1 2010
Tjek også
pjecen om
nabostøj, som
i øvrigt kan
bestilles gratis
på gi.dk.
Lydisolering i loftet
Lydisolering af væg
Se mere om nabostøj på www.ejendomsviden.dk.
GI har fået udført forsøg med lyddæmpning i en ældre
ejendom i København. Der er udført forskellige typer
lydisolering i flere lejligheder, og opmålinger viser forskelle
i niveauet af lydisolering. På ejendomsviden.dk
kan du se skemaer med tal fra før og efter lyddæmpning
og sammenligne mellem forskellige måder at lydisolere
på. Desuden får du på hjemmesiden også 3Dtegninger,
autocad-tegninger og masser af viden om
temaet.

skovhugger til
skorsten
Her kommer
skorstensfejeren
til kort
i et specielt
tilfælde, som
ikke skal få
nogle til at tro,
at skorstenen
kan forsyne
pejsen med
brænde.
Alt bliver tilgroet, når betingelserne
er til stede, og er de gode, går det
hurtigt. murværk udsat for vind og
vejr nedbrydes løbende. Det skyldes
primært kombinationen af nedbør og
skift mellem plus- og minusgrader,
der kan få mikroskopiske revner til at
udvide sig, når vandet fryser og udvider
sig.
murværket kan tåle meget, da det
har en vis elasticitet, men på et tidspunkt
vil der dannes grobund for
forskellige vækster. For det meste
er det alger og mos og forskellige
græsarter, der først slår rod og holder
yderligere på fugten, næret af
snavs og fugleefterladenskaber.
skorstene er nok den mest udsatte
bygningsdel på et hus med vind og
regn fra alle sider, især de mange
skorstene der ikke længere er i brug
og derfor ikke opvarmet. Altaner,
karnapper og andre bygningsfremspring
er også ret udsatte. Gode
teglsten og stærke, intakte fuger er
en forudsætning for, at vand løber af
og ikke når at trænge ind og opfugte
murværket.
Det store vandkrævende birketræ på
fotografiet fortæller noget om, hvor
meget væde, der er opmagasineret i
det dårlige murværk på billedet.
skorstene som denne er der mange af
også med vækster af forskellig art.
Birketræet her har virkelig bidt sig
fast og nået en højde på et par meter
og en stamme på 4-5 cm i diameter.
Denne form for ukontrolleret vækst
er stærkt ødelæggende og accelererer
nedbrydningen betydeligt. Når
man har set, hvordan en mælkebøtte
kan bryde igennem asfalt, er det ikke
svært at forestille sig, hvad en birkerod
kan medføre af ødelæggelser, når
først fugt og frost har banet vejen.
teknikere i GI har ofte oplevet, at en
skorsten set fra gaden så rimeligt intakt
ud, men rent faktisk kunne pilles
fra hinanden med fingrene.
Denne skorsten vil ejeren, som for
nylig har overtaget ejendommen, sikkert
fjerne sammen med træet. Hvis
skorstenen var blevet efterset og
holdt ved lige, kunne den have holdt
lang tid endnu.
Forsker
sætter strøm
til mursten
Ved hjælp af den banebrydende
metode – elektrokinetisk injektion
– håber lektor Lisbeth m.
Ottosen på at udvikle redskaber
til praktisk brug, som kan hindre
opfugtning af murværk.
metoden ventes især at kunne
gøre gavn for bygninger med
murede fundamenter, som lider
af opstigende grundfugt.
Ved at påvirke en mur med en
smule jævnstrøm og tilsætte
de rette kemikalier, kan man
lukke murstens kapillarporer.
elektriciteten er midlet til at få
kemikaliet til at trænge dybt og
ligelig fordelt ind i murstenen.
på den måde hindres optagelsen
af vand, og dermed opstigning
af fugt i murværket.
Lisbeth m. Ottosen er i fuld
gang med forsøg, som skal bevise
og forfine metoden. Der
eksperimenteres blandt andet
med forskellige kemikalier,
strømstyrke og elektrodernes
placering på murværket.
Alt sammen skridt på vejen
frem mod et instrument, som
kan anvendes af bygningsejere.
”jeg vil gerne udvikle en metode,
der ikke er så barsk, som når
man saver i fundamenter, og
skyder membraner ind,” siger
hun, og oplyser at hun tror på
succes for projektet. succes i
form af udvikling af en metode
der virker, og som kan vinde
bred udredelse.
GI har støttet projektet med
knap 1 mio. kroner.
Lisbeth M. Ottosen i sit laboratorium.
BEDRE BOLIGER nr. 1 2010 5

slut
med kolde fødder
Sparker man dynen af sig koster det ikke længere en forkølelse. Det kunne det gøre tidligere,
da muren mod gårdarealet var uisoleret og kold
Bygningens fine facade, som
teoretisk set også kunne trænge
til udvendig isolering, men det
er utænkeligt af arkitektoniske
årsager.
6 BEDRE BOLIGER nr. 1 2010
Af kommunikationskonsulent Bo Bjerre Hansen,
Der findes mange fine ejendomme på Frederiksberg i
København. Og ejendommen på Bülowsvej, kendt fra det
klassiske matadorspil, er ingen undtagelse. Den har en
smuk facade mod gaden udført i røde sten.
Mod gårdsiden var der brugt billigere gule sten i ringere
kvalitet til facaden. Men nu er ejendommen blevet
forsynet med en ny isolerende facade. I en frisk okkergul
farve, som har dækket den gamle facade. ”Det var gule
sten af dårlig kvalitet, som ikke var smukt patinerede.
Facaden kunne derfor ikke renoveres smukt, og da slet
ikke med stålprofilerne til de sydvendte altaner,” siger
bygningens ejer Lars Lorenz Nielsen. Stålprofilerne er nu
skjult af den fremskudte væg. En stor investering, som er
begrundet i en langsigtet strategi. ”Huslejestigningerne
kan slet ikke dække udgifterne, men kravene til tidsvarende
boliger er stigende,” fortæller Lars Lorenz Nielsen.
Ejendommen har desuden fået nye småsprossede vinduer,
som erstatter brune termovinduer fra 70’erne.
sådan er det udført
Den udvendige isolering består af isoleringsplader i hårdt
stenuld, som er monteret i et skinnesystem. På isoleringspladerne
er så påført et lag underpuds på 5-12 mm. Yderst
slutpudsen som blot fylder 1-3 mm.
Pudsen er armeret med et nylonnet, som tjener til at
forebygge revner.
”Vi gør rigtig meget ud af at sikre, at der ikke opstår
kuldebroer, hvis fx to batts ikke sidder helt tæt. Når
man ved, hvad man skal gøre, så går det bare derudaf”,
fortæller projektleder Ralf Nielsen fra entreprenøren bag
renoveringsopgaven.
Den nederste halvanden meter har dobbelt armering.

”Den løsning vælger vi normalt, fordi væggene her er
ekstra udsat for påvirkninger, der kan starte revner, for
eksempel hårdhændet parkering af cykler og den slags”,
lyder det fra Ralf Nielsen.
Varmere i lejlighederne
Beboerne kan mærke forandringen. Det kunne de allerede,
straks da isoleringspladerne var monteret, og altså før
der blev pudset og færdiggjort.
”Beboerne stak hovedet ud af vinduet, og fortalte os,
at de allerede kunne mærke stor forskel i indeklimaet. Det
var ikke længere koldt og klamt, men varmt og dejligt”,
husker projektleder på byggeriet Ralf Nielsen.
En af dem er Jane Banke. ” Jeg skruer meget lidt op for
varmen i radiatorerne mod gårdsiden, og jeg lægger mærke
til, at jeg kun kan mærker lugten fra radiatorerne mod
gadesiden.
Meget af tiden er de helt slukkede. Før renoveringen
var der skruet godt op for radiatorerne,” siger hun.
Bygningens gamle facade.
Den nye facade med
rummelige sydvendte
altaner og energiruder
har fået et gevaldigt
løft.
Udfordring for bykerner
En konkurrence blandt
studerende skal producere
spændende, provokerende
og innovative løsningsforslag
til den arkitektoniske
udfordring, der ligger foran
os, hvis bygninger i stor stil
skal isoleres udvendigt.
Byen får nye ansigter, men
hvor store forandringer kan
vi leve med?
Det er disse spørgsmål,
som arrangørerne af konkurrencen,
GI og Realdania,
håber vil blive diskuteret.
Se mere om konkurrencen
og se også forslagene, som
publiceres i begyndelsen
af april måned på www.
renovering2010.dk.
BEDRE BOLIGER nr. 1 2010 7

Konference om energi
en stort anlagt konference om energirenovering af lejeboliger afholdes i
København den 22. april. Blandt andet vil klimaminister Lykke Friis holde
et oplæg. mere om tid, sted og program på www.ejendomsviden.dk.
Kend dit
etagehus
bedre
De mest udbredte etagehustyper fra
1850’erne og til i dag, kan inddeles i
13 kategorier på baggrund af arkitektonisk
stil. Læs bogen og find ud af,
hvad du bor i, og hvordan du vedligeholder
med respekt for de historiske
kvaliteter.
Har man ikke den rette viden, risikerer
man at ødelægge husets særegne
stil og historie. Nogle bygninger er
Nationalromantisk etagehus – Gl. Mønt,
København.
eksempler fra
bogen
nemlig rigt udsmykkede med støbte
detaljer og glaserede tegl-tage,
mens andre bevidst er gjort enkle
med vægt på funktion.
Bogen kan bestilles gratis
eller downloades som pdf-fil
på www.gi.dk.
Etagehus i national funkis – Vodroffsvej,
Frederiksberg.
Udgiver:
Grundejernes Investeringsfond
Ny Kongensgade 15
1472 København K
Telefon: 82 32 23 00
Telefax: 82 32 23 03
www.gi.dk
Ansvarshavende redaktør:
Lars Axelsen
Redaktion:
Bo Bjerre Hansen, bbh@gi.dk
Design og produktion: Datagraf
Oplag: 6.000
Vinduer
i historisk
perspektiv
synes du, det er spændende at se
ældre vinduer, så kan du nu se et
større udvalg i søborg uden for København
hos Window Collection. Foruden
samlingen er der adgang til et bibliotek
med litteratur om vinduer.
VKR Holding står bag initiativet, men
de ønsker, at samlingen er vinduesfagligt
orienteret, så den ikke handler
om salg af koncernens egne vinduer
fra Velux, Velfac, Rationel osv.
samlingen henvender sig til fagfolk,
og den kan ses efter aftale.
se mere på www.windowcollection.dk.
GI fornyr
publikationer
Nye udgaver af GI’s pjecer om minielevatorer
og tagboliger er udkommet, og kan bestilles
gratis på www.gi.dk.
men har du de
gamle udgaver, så
er du dækket ind.
Indholdet er det
samme eller let
redigeret med
et antal
nye
fotos.
GI er en fond, som løser lovopgaver
med det formål at sikre bedre boliger.
Vi admini strerer penge til vedligeholdelse
af private udlejningsboliger,
yder billige lån og støtter innovative
udviklingsprojekter.