(V\346kst og Viden nr. 4.pub)

Vækst og Viden
Set i marken
Ukrudtsmidlet Lexus udsprøjtet på vinterbyg i
efteråret kan give nogle skader, som der ikke
kan rettes op på det følgende forår.
Denne vinter var igen et bevis på, at Lexus ikke
er god ved vinterbyg. Lexus er godkendt i Vinterbyg
op til 10 g pr. ha.
Marken på billedet er sprøjtet med 7 g Lexus (+
1,3 l Boxer + 0,03 DFF), hvilket har været nok
til, at marken skulle ompløjes dette forår.
Figur 1: Sprøjteskade i vinterbyg
Gulrustbekæmpelse i Triticale
Triticalesorterne har meget forskellig modtagelighed
af gulrust. Dyrkes sorterne Vuca og Tulus,
er modtageligheden meget begrænset, men
dyrkes sorterne Dinaro, Korpus og Cando, er
modtageligheden højere, dog højest for Dinaro.
Og ja, vi har allerede set gulrust i år i triticalesorten
Dinaro. (Se foto på næste side).
Omstående forsøg, jfr. figur 1, viser Folicur tildelt
til triticale på forskellige vækstadier og i forskellig
dosis. Det skal dog understreges, at Foli-
Birk Centerpark 24
7400 Herning
Aktuelt forsøgsresultat
9629 6666
Nummer 4 5. maj 2011
I dette nummer…. side
Set i marken 1
Aktuelt forsøgsresultat 1
Svampebekæmpelse i raps 2
Svampestrategi i korn 4
Svampebekæmpelse i frøgræs 10
Bekæmpelse af rodukrudt 10
Ukrudtsbekæmpelse i majs 12
Slætstrategi 14
Vandingsregnskab online 15
Indkøb af planteværnsmidler 16
Støtteberettigede græsarealer 17
Et andet eksempel på Lexus dette forår er 1,5 g
Lexus, blandet med Boxer, også gav anledning
til en ompløjning.
Fremadrettet anbefaler vi ikke Lexus til vinterbyg.
cur max. må anvendes 2 gange pr. vækstsæson.
I forsøgene har der været 15 – 16 dage
mellem behandlingerne. Der er opnået meget
store merudbytter for gulrustbekæmpelsen. I
gennemsnit af tre forsøg i Dinaro er bruttomerudbyttet
ved svampesprøjtning op til 140 procent. I
enkeltforsøgene er den største udbyttestigning
ved svampebekæmpelse på 207 procent.
Det højeste nettomerudbytte er i gennemsnit af
forsøgene opnået ved to behandlinger med 0,25
liter Folicur pr. ha i forsøgsled 4. Tre gange behandlinger
med 0,1 liter Folicur i forsøgsled 2
har også klaret sig godt trods den lave indsats.
Nupark 47
7500 Holstebro

Tabel 1: Forsøg med triticale og forskellige sprøjtetidspunkter samt forskellig dosis Folicur mod
gulrust.
Fortsat fra side 1:
Til sammenligning har én behandling af hhv. 0,25 og
0,5 liter Folicur givet noget lavere udbytte.
Dette viser, at timing er langt vigtigere end doseringen
ved bekæmpelse af gulrust.
De midler, der er effektive mod gulrust, er følgende:
Folicur, Orius, Opus, Rubric, Maredo, Opera, Bell og
Ceando.
Rapsen står nu i blomst, og det er tid til at
tage stilling til, om der skal bekæmpes svampe
i vinterraps.
I 2010 var der lave eller ingen nettomerudbytter
for svampebekæmpelse i vinterraps.
Der er stadig ingen sikre moniteringsmetoder
til at bestemme, hvornår der skal bekæmpes,
så bedste bud til beslutningen, om der
skal svampesprøjtes, er stadig, at risikoen
for svampeangreb er størst i år med:
• hyppig nedbør før, under og efter blomstring
• lang blomstringsperiode
• trængt sædskifte
Derudover skal forventet udbytte og afregningspris
tages med i betragtning, da sprøjtningen
er en forsikringssprøjtning.
Side 2
Svampebekæmpelse i raps
Figur 1: Gulrust i triticale
sommeren 2010
Ved svampebekæmpelse i fuld blomstring er
der god effekt mod knoldbægersvamp og
gråskimmel og relativt god effekt mod skulpesvamp.
Skulpesvamp bekæmpes egentlig
bedst ved afsluttet blomstring, men da er effekten
på knoldbægersvamp og gråskimmel
ringere.
Ifølge oversigten over landsforsøgene 2010
er der ved en rapspris på ca. 300 kr. pr. hkg
givet nettomerudbytte i knap 60% af svampesprøjtningerne
i de seneste 13 års forsøg,
se figur 1.
Dette er med en marksprøjte på 24 m, hvor
der kan forventes en køreskade på 0,6% af
udbyttet. Det gennemsnitlige bruttomerudbytte
har været 1,7 hkg/ha og med 6,7 hkg/
ha som det højeste merudbytte.

Figur 1: Opnåede bruttomerudbytter for svampebekæmpelse med 0,75 til 1,5 l Folicur pr. ha i fuld
blomstring i 79 landsforsøg fra 1998 til 2010.
Skal der svampesprøjtes bør det gøres, når de første gule kronblade falder, det sker typisk, når halvdelen
af planterne blomstrer.
Se tabel 1 for middelvalg.
Tabel 1: Middelforslag til sprøjtning mod svamp i vinterraps.
Skadegørere Tidspunkt Dosis pr ha og middel Sprøjtefrist Pris pr ha
Gråskimmel,
knoldbægersvamp,
skulpesvamp
Knoldbægersvamp,
skulpesvamp
Fuld blomst
st 65 -67
Fuld blomst
st 65 -67
0,7 l Folicur EC 250 St 69 147 kr
0,9 l Orius 200 EW St 69 144 kr
0,35 l Folicur EC 250
+ 0,35 l Amistar
St 69 207 kr
0,7 l Juventus 90 56 dage 217 kr
0,35 l Cantus 60 dage 301 kr
0,7 l Mirador 250 SC eller
0,7 l Amistar
28 dage 266 kr
Knoldbægersvamp St 65 0,7 l Prosaro 250 EC St 65 273 kr
Ved sprøjtning med fungicider i vinterraps bør
vandmængden være høj, 200 l/ha, og kørselshastigheden
være lav. Brug 020 eller 025
lavdriftsdyse.
Svampene, der bekæmpes, er gråskimmel,
figur 2, som især opstår på svækket plantemateriale
og kan optræde som sekundær svamp.
Der dannes sjældent hvilelegemer. Angreb af
gråskimmel kan føre til nødmodning af planten.
Knoldbægersvamp, figur 3, hvor smitten typisk
finder sted, fra når de gule kronblade fra blom-
stringen falder på bladene længere nede på
planten og ved bladhjørnerne og fungerer som
madpakke for svampesporerne under smitten.
Svampen danner sklerotier i rapsstængelen,
figur 4, som ved høst falder på jorden og bringer
smitten videre fra år til år. Angreb af skulpesvamp,
figur 5, kan ses på hele planten,
men dog oftest på bladene, hvorfra den spreder
sig videre til skulpene. Svampen er ikke afhængigt
af sædskiftet, men opformeres i varme og
fugtige år.
Se figurerne 2-5 på næste side.
Side 3

Figur 2: Gråskimmel i vinterraps. Figur 4: Sklerotier af knoldbægersvamp i
vinterraps.
Figur 3: Smitteindgangsvej for knoldbægersvamp
i vinterraps.
Sorternes egenskaber
Mht. kornsorter er vi så heldige, at vi langt
hen ad vejen kan forudse hvilke svampe, der
vil forekomme blot ud fra sortsnavnet.
Forudsætning for at kunne planlægge korrekt
er derfor i de fleste tilfælde, at man kender
kornsorten og dermed dens modtagelighed
for diverse sygdomme. Hertil skal lægges
egne erfaringer med jordbunds- og læforhold,
pløjning eller pløjefri dyrkning mm.
Færdigblandinger eller hjemmelavede?
I takt med udløbet af firmaernes patenter på
ældre midler udvikler de typisk blandingsmidler,
hvori mindst et af komponenterne er
det ældre middel. Sidste år kom f.eks. Ceando,
der er en blanding af Opus og Flexity
(oversigt i tabel 1). Ved behandling af hvede
under strækning mod primært meldug og
med ”bund” overfor septoria, vil 0,4 Ceando
være passende. Den medfølgende mængde
Side 4
Svampestrategi i korn
Figur 5: Skulpesvamp i vinterraps.
Opus er til gengæld ca. halvanden gang så
høj som nødvendig på dette tidspunkt.
Hver gang man behandler med for meget
af det ene af to midler i et færdigblandet
middel, fremmer man dannelse af resistens
mod netop dette middel. Derfor foretrækker
vi alt andet lige, at man selv blander
midlerne i det korrekte forhold til de aktuelle
svampe.
En anden mulighed for at hindre yderligere
resistensdannelse er at skifte mellem forskellige
typer af midler gennem sæsonen.
Nye svampemidler:
Kayak: I vinter- og vårbyg: 1,5 l/ha. Denne
dosering svarer effektmæssigt til 1 kg Unix.
Kayak kan bruges mod bygmeldug, skoldplet
og bygbladplet. Midlet udmærker sig mest
ved hverken at være strobilurin eller triazol,
og det kan være nyttigt, hvor der er resistente
svampe, f. eks. bygpladplet.

Osiris: I hvede, byg, triticale og rug med 2 l /ha.
1 l Osiris indeholder 0,3 l Opus + 0,3 l Juventus,
men er formuleret bedre end midlerne hver for
sig. I 10 landsforsøg med aksbeskyttelse i hvede
gav 1 l/ha Osiris 1 hkg mindre - både brutto
og netto - end tilsvarende 0,75 l/ha Bell. Osiris
har ved brug efter fuld gennemskridning nogen
virkning på aksfusarium.
Tabel 1: Blandingsprodukter i korn
Middel
Normaldosis
l/kg/ha
Indhold i normaldosis svarer til Force
Prosaro 250: I hvede, rug, triticale, byg og havre:
1 l /ha. 1 l Prosaro svarer til 0,5 l Proline +
0,5 l Folicur. Med det aktuelle blandingsforhold
bliver midlet mest oplagt i byg, evt. triticale. Prosaro
må i rug, triticale og havre højst bruges én
gang pr. sæson, i øvrigt max. 2 gange. Også
Prosaro har ved sen brug efter skridning nogen
effekt på aksfusarium.
Acanto Prima 1,5 0,48 l Acanto/Aproach + 0,6 kg Unix Bygbladplet, skoldplet
Armure 300 0,8 0,5 l Bumper/Tilt 250 + difenoconazol Septoria, kun godkendt i hvede
Bell 1,5 0,8 l Opus + boscalid
Septoria (gulrust), hvede, trit.,
bygrust, ramularia
Ceando 1,5 1 l Opus + 0,5 l Flexity Septoria + meldug
Opera 1,5 0,8 l Comet + 0,6 l Opus Bygbladplet, skoldplet
Osiris 2 0,6 l Opus + 0,6 l Juventus Aksfusarium, septoria
Prosaro 1 0,5 l Proline + 0,5 l Folicur
Samtlige bygsygdomme,
aksfusarium
Stereo 1,6 0,53 kg Unix + 0,4 l Tilt 250 Bygbladplet, skoldplet
Zenit 1,0 0,5 l Tilt 250 + 0,6 l Tern (Byg)-meldug (rust)
Kopi-produkter
Tabel 2: Kopi-midler i korn
”Oprindeligt” middel Kopi-middel Forskel
Amistar Azoxtstrobin, Mirador 250 SC Godkendelse (virkning?)
Folicur EC 250 Orius, Agros Tebu, Riza,
Tebuconazol
Godkendelse (flest off-labels på
Folicur). Orius 20% tyndere end
de øvrige
Opus Rubric, Maredo, Epoxiconazol Rubric har i nogle forsøg i hvede
virket lidt bedre end de øvrige
Tilt 250 EC Bumper 25 Ingen i landbrugsafgrøder
Dosis
Fastsættelse af dosis er meget afhængig af
den forventede afgrødepris samt naturligvis
smittetrykket. På de kommende sider er
udgangspunktet en forholdsvis høj kornpris ,
omkring 120 kr./hkg. Med mindre andet er
nævnt, regnes der med et moderat svampetryk.
Løsningsforslag
Vi har opsat løsningsforslag i de enkelte afgrøder,
hvor løsninger med fed skrift betyder
”Foretrukken løsning”. Midler adskilt
af skråstreg betyder, at midlerne er gode alternativer.
I tabellerne er nævnt de almindeligst dyrkede
sorter, ikke alle er med. Doseringer i l/kg pr. ha.
Figur 1. Vækststadier i korn
Side 5

Med få undtagelser (fremgår af figur-teksten)
er vore almindelige hvedesorter modtagelige
for septoria. Meldugmodtageligheden knytter
sig derimod mere til den enkelte mark
(læ, N-niveau mm.) end en bestemt sort.
Meldug udløser under strækning bekæmpelse
ved 25 - 50% angrebne planter, afhængig
af sortens modtagelighed.
Bell er bare bedst mod septoria, eller?
Ifølge de seneste to års landsforsøg med
aksbehandling af hvede har 0,75 l/ha Bell
givet et usikkert bruttomerudbytte på 1 hkg
mere end tilsvarende 0,5 l/ha Rubric. Forskellen
er mindre netto, afhængig af prisforholdet
mellem de to midler. Det har været
endnu bedre at erstatte 0,25 l/ha af Bell med
0,15 Comet. Der har således de seneste år
med lille smittetryk været en sikker, men lille
Tabel 3: Løsningsforslag, vinterhvede
Side 6
Vinterhvede
fordel ved at bruge Bell + Comet frem for
Rubric.
I sorter med mindre septoria-modtagelighed
(Mariboss, Tabasco, Ambition, Lear) formodes
Rubric at være bedst til prisen. I de fleste
øvrige sorter vil Bell være at foretrække,
især hvis vi i år får højt smittettryk af septoria.
Bekæmpelse af septoria udløses ved 4-6
dages nedbør ud af 14. I de fleste sorter
starter tællingen fra st. 32. I de mindre modtagelige:
Mariboss, Ambition, Tabasco, Lear
dog først fra st. 37.
”Rust”Af de mest dyrkede sorter er Tuareg,
Tabasco og Oakley meget modtagelige for
gulrust. Hereford, Tuareg, Ambition og Jensen
er meget modtagelige for brunrust, der
kan være lige så tabsvoldende som gulrust. I
rustmodtagelige sorter foretrækkes Bell- og
Opusløsninger frem for Proline.
1. Mindre modtagelige for septoria (Mariboss, Ambition, Tabasco, Lear):
A: Tidlig angreb af meldug, mere end 10% angrebne planter:
St. 29-31: 0,1 Flexity*/ 0,2 Tern / 0,25 Zenit / 0,3 Folicur / 0,35 Orius
St. 37-39:
0,2 Rubric / 0,15 Proline / 0,25 Prosaro / Bell + 0,13 Flexity* / 0,25
Tern eller
0,4 Ceando*
St. 55-59: 0,3 Rubric / 0,4 Bell / 0,2 Proline / 0,35 Prosaro / 0,7 Osiris**
B: Mindre modtagelige for meldug:
Som ”A” men den tidlige meldugbehandling samt Tern / Flexity-tilsætningen til behandlingen
i st. 37-39 droppes
2. Mere modtagelige for septoria (resten!)
A: Tidlig angreb af meldug, mere end 10% angrebne planter:
St. 29-31: 0,1 Flexity*/ 0,2 Tern / 0,25 Zenit / 0,3 Folicur / 0,35 Orius
St. 37-39:
St. 55-59:
B: Mindre modtagelige for meldug:
0,35 Bell / 0,2 Rubric / 0,15 Proline + 0,13 Flexity* / 0,25 Tern eller
0,4 Ceando*
0,15 Bell + 0,15 Comet eller
0,4 Bell / 0,25 Proline** / Armure
Som ”A” men den tidlige meldug-behandling samt Tern / Flexity-tilsætningen til behandlingen
i st. 37-39 droppes

3. Pløjefri dyrket (og hvede som forfrugt)
A: Meget modtagelige for meldug:
St. 30-32:
0,125 Bumper 25 + 0,1 Flexity* / 0,2 Tern / 0,25 Zenit / 0,3 Folicur / 0,35
Orius
St. 37-39: 0,2 Proline + 0,125 Flexity* / 0,25 Zenit / 0,3 Folicur / 0,35 Orius
St. 55-59: 0,2 Armure / Proline** / 0,3 Prosaro
B: Mindre modtagelige for meldug:
Som ”A” men tilsætningerne af Flexity / Tern / Zenit / Folicur / Orius droppes i de tidlige behandlinger
* Flexity og Ceando bør kun bruges én gang pr. sæson for at mindske resistensudvikling.
** Proline / Prosaro / Osiris vælges i højere dosering ved målrettet indsats mod Fusarium.
Fusariumbekæmpelse er især aktuel ved sidste behandling i år, hvor det er meget fugtigt omkring
blomstring. I givet fald hæves dosis til 0,5 Proline / 0,6 Prosaro / 0,75 Osiris
1: Mindre modtagelig for rust, ret modtagelig mod meldug (Matros, Cassia, Laverda, Pelican, Karioka,
Skamling, Cassia, Meridian): Én behandling:
0,15 Aproach / Comet* / Unix* / 0,2 Opera / Kayak* / 0,3 Stereo + 0,2 Zenit
St. 37-39: / Folicur / 0,25 Orius eller
0,4 Prosaro / Ceando
* Unix eller Kayak foretrækkes i Pelican, der er meget bladplet-modtagelig
2: Meget modtagelige for rust og meldug (Campanile, Chess, Zephyr mfl.):
St. 37-39:
Vinterhvede fortsat
Hvedebladplet
adskiller sig fra
septoria ved at
have en plet, der
afviger i farven -
enten lysere eller,
som her, mørkere-
i midten. Ses
mest ved pløjefri
dyrkning.
Udgangspunktet er 1-2 behandlinger, f. eks. én
hovedbehandling med ca. 1/3 normaldosis + en
senere behandling, hvis der kommer meget
rust. Hvis 2011 bliver et ”rustår”, vil der være
betaling for op mod samlet ½ normaldosis. Det
kan betale sig at bekæmpe rust indtil st.71
(begyndende mælkemodenhed).
Tabel 4: Løsningsforslag, vinterbyg
Vinterbyg
Svampe på vinterbygblad:
Bladplet (den største),
og ramularia (de
små rundt omkring). Modsat
fysiologiske pletter får
svampepletter hurtigt en
gul randzone rundt om
sig. (foto: VFL)
0,2 Aproach / Comet / Amistar** / Opera / Opus / Bell + 0,2 Folicur / 0,25
Orius / Zenit / Prosaro
Eller:
St. 50-55: 0,25 Folicur / 0,3 Orius (kun ved meget rust)
Andelen af Amistar i vore forslag er igen i år
begrænset på grund af stedvis resistens i bygbladplet.
Hvor der er resistens i bladplet mod
Amistar, forventes de andre strobiluriner indtil
videre at virke. Da man kun kender resistensen
i de få marker, der er undersøgt, anbefales
Amistar generelt kun i Laverda og Zephyr,
der ikke er modtagelige for bladplet.
** Amistar kun i sorter, der er mindre modtagelige mod bladplet (f. eks. Zephyr)
Side 7

Igen i år bør der fokuseres på gulrust, som
vi allerede har set i enkelte marker i HFLC’s
område.
Vuka, Ragtac og Tulus er mindre modtagelig
mod rust, Rust skal bekæmpes ved begyndende
angreb. 2 evt. 3 behandlinger vil ofte
være nødvendige. Det bedste rustmiddel,
Folicur (Riza eller Orius) må kun bruges 2
Tabel 7: Løsningsforslag, triticale
1. Meget meldug (Ragtac er mest modtagelig)
Side 8
Triticale
St. 33-39: 0,25 Folicur / Zenit / Tern / 0,3 Orius
St. 39-58:
St. 50-65:
St. 39-50:
gange pr. sæson. Og denne bestemmelse
er omfattet af reglerne om krydsoverensstemmelse.
Opera, Opus, Bell mfl. har fornuftig
virkning på rust. I triticale forventes
begyndende resistens mod strobiluriner i
septoria, så her foretrækkes strobiluriner i
blandinger, f.eks med Bell eller Folicur, der
har andre virkemekanismer.
0,4 Ceando* / 0,5 Prosaro**
Eller: 0,15 Comet / Amistar / Aproach / Acanto / 0,2 Opera +
0,25 Folicur / 0,3 Orius**
(I tilfælde af brun-/gulrust):
0,25 Opus / 0,4 Osiris
2. Mindre modtagelige for meldug (Dinaro, Tulus)
0,15 Comet / Amistar / Aproach / Acanto + 0,25 Folicur / Rubric / Bell /
0,30 Orius**
eller
0,35 Bell / Opera
St. 50-65 (i tilfælde af brun-/ gulrust): 0,25 Folicur / 0,3 Orius** / 0,4 Osiris
* Ceando og Flexity anbefales kun brugt én gang pr. sæson
** Folicur, Riza, Orius må højst bruges 2 gange pr. sæson, Prosaro højst én gang.
Da alle sorter er mere eller mindre modtagelige
for skoldplet og meldug, vælges et middel
med effekt mod disse. Meldug bekæmpes
ved over 50% angrebne planter. Skoldplet
udløses af en fugtig periode fra st. 37
(fanebladet er synligt).
Tabel 8: Løsningsforslag, rug
0,35 Ceando eller:
Rug
0,15 Amistar / Aproach / Comet / 0,3 Stereo / 0,2 Opera +
0,1 Flexity / 0,2 Zenit / Tern / Folicur / 0,25 Orius
Det vil også fremme meldug. En opblussen i
meldug sammen med fugt vil således være
et godt tegn på, at også skoldplet skal bekæmpes
før pletter kan ses på de øverste
blade. F.eks ved en behandling med:
Evolo, Visello er ret modtagelige for brunrust, som også i rug er meget tabsvoldende. Brunrust
kommer ofte sent i sæsonen. En senere opfølgning med Folicur eller en blanding af strobilurin,
evt. Opus + Folicur kan blive aktuel.

Også i vårbyg bør man regne med 1-2 behandlinger:
én hovedbehandling (typisk først i juni)
med ca. 1/3 normaldosis suppleret med specifikke
behandlinger mod meldug eller rust, hvis
det bliver aktuelt.
Højere indsats i maltbyg?
Et kraftigt svampeangreb forringer maltkvaliten,
bla. i kraft af en lavere sortering. I sorter, der
grundlæggende sorterer godt, som f. eks.
Quench, vil udbyttetabet sætte ind helt på linje
Tabel 5: Løsningsforslag, vårbyg
1. ”Mlo-byg”, meldugresistent
A: Meget modtagelige for rust (Quench, Keops, Publican)
St. 37-39:
0,2 Aproach / Comet + 0,2 Folicur / 0,25 Zenit / 0,15 Bell eller
0,35 Opera
St. 39-65: 0,25 Folicur / 0,3 Orius
B: Mindre modtagelig for rust (Simba, Anakin, Charmay)
St. 37-39:
0,15 Aproach / Comet + 0,15 Bell / Folicur / Zenit / 0,3 Stereo / 0,1 Proline
/ Bumper 25 eller
0,35 Opera
(opfølgningen i st. 39-65 mod rust evt. aktuel i Anakin og Charmay ved højt smittetryk.)
2. Meget meldugmodtagelige (Varberg, Fairytale, Calcule, Propino)
St. 30-37: 0,2 Zenit / Folicur / 0,25 Orius / 0,15 Tern / 0,08 Flexity
St. 37-39
St. 37-39
Vårbyg
0,15 Aproach / Comet + 0,2 Tern / Zenit / Folicur / 0,3 Orius eller
0,3 Ceando / Prosaro
3: “Middel- modtagelige” mod diverse svampe (Tamtam, Katy, Columbus, Chill)
Med undtagelse af Canyon er alle havresorter
modtagelige for meldug.
Sats på ca. ¼ normaldosering af et middel med
meldugeffekt. De smalspektrede meldugmidler,
Flexity og Tern anbefales dog kun, hvis der tid-
Tabel 6: Løsningsforslag, havre
med den lavere sortering, og det mest oplagte
er derfor at gå efter merudbyttet – så er sorteringen
i orden.
I kraft af en forventet højere kornpris end sidste
år i almindelighed - og på maltbyg i særdeleshed
- vil to behandlinger oftere være bedst – og
i hvert fald, hvis der kommer kraftige rustangreb.
Som ved vinterbyggen er Amistar næsten ude
af vore standarder på grund af stedvis kraftig
resistens i bladplet.
0,2 Aproach / Comet / Opera + 0,15 Prosaro / Zenit / Folicur / 0,2 Orius /
Kayak
Havre
0,13 Amistar / Comet / Aproach + 0,15 Folicur / Zenit / 0,2 Orius / Ceando
ligt - før st. 30 - er over 10% angrebne planter.
I øvrigt vil vi anbefale et mere bredspektret middel,
f. eks:
Side 9

Side 10
Svampebekæmpelse i rajgræs
De mest almindelige svampesygdomme i
frøgræs er meldug, kronrust (figur 1) og sortrust,
og derudover net- og pletnekrose.
Figur 1: Kronrust i rajgræs
Tabel 1: Middelforslag til sprøjtning mod svamp i rajgræs.
Især sene angreb af rust er meget tabsgivende.
Svampebekæmpelse kan være aktuel fra
begyndelsen af maj til slutningen af juni.
I forsøgene har svampebekæmpelsen især i
de sildige sorter været rentabel i 50 til 60% af
forsøgene ved en frøpris på 5 kr. pr. kg.
Bekæmpelsestærsklerne for svampesydomme
i rajgræs er for:
Meldug: Over 10% angrebne planter indtil
skridning
Kronrust: Over 10% angrebne planter indtil
afsluttet blomstring
Net- og pletnekrose: Over 10% angrebne
planter indtil afsluttet blomstring.
Sortrust: Ved konstateret forekomst frem til
3 uger før høst.
Skadegørere Tidspunkt Dosis pr ha og middel Pris pr. ha
Meldug, kronrust,
sortrust, net- og
pletnekrose
Kronrust, sortrust,
net- og pletnekrose
St. 32-65 0,15 l Amistar 1) + 0,25 l Folicur EC 250 110 kr.
0,4 l Folicur eller 0,5 l Orius 200 EW 2) 80/84 kr.
0,15 l Amistar + 0,2 l Zenit 575 EC 111 kr.
St. 32-65 0,6 l Bell 210 kr.
0,2 l Tilt 250 EC eller 0,2 l Bumper 25 EC 40 kr.
1) Amistar og Mirador kan erstatte hinanden.
2) Folicur og Orius må kun anvendes 2 gange pr. vækstsæson.
Bekæmp rodukrudt, når hovedparten af
de nye skud er fremme og i god vækst.
Den bedste effekt mod tidsler, padderokker
og andet rodukrudt får du ved at sprøjte når
de nye skud af rodukrudt er godt fremme, så
der ikke er mange små nye skud på vej.
Sprøjt hellere lidt for sent end for tidligt. Tidsler
er følsomme, når de har fået 4-7 blade,
dvs. når tidslerne er 15-25 cm. Vær opmærksom
på at få behandlet med MCPA i kornets
stadium 32-39, dvs. indtil fanebladet er fuldt
udviklet. En god temperatur vil sikre optimale
virkningsforhold for MCPA. Der bør være
omkring 14 dages afstand mellem ukrudtssprøjtning
med 'minimiddel' og MCPA, så
tidslerne er i god vækst.
Bekæmpelse af rodukrudt
Mustang forte har god effekt mod kurvblomstret
rodukrudt som agertidsel, gråbynke og
agersvinemælk. Mod spildkartofler er midlet
mere effektivt end tidligere kendte midler, og
der kan forventes effektiv bekæmpelse ved
anvendelse af 0,6-0,75 liter pr. ha. Mustang
forte angives at have god effekt mod agerpadderokke.
Midlet må ikke anvendes efter
stadium 32. Vær opmærksom på restriktionerne
for følgende afgrøde og anvendelse af
halm.
Strategi
Bekæmp rodukrudt allerede på det tidspunkt,
hvor du ser, det begynder at etablere sig i
marken, eventuelt blot ved pletsprøjtning eller
randbehandling.

Bekæmpelse skal generelt ske som et supplement
til den normale ukrudtsbekæmpelse.
Randbehandling i form af gentagne stubharvninger
lige efter høst har vist sig at give god bekæmpelse
af gråbynke, mens mekanisk bekæmpelse
ikke er effektiv mod arter med dybere
rod- og stængelsystemer.
Den billigste indsats mod rodukrudt kan normalt
opnås i kornafgrøder. I andre afgrøder - f.eks.
ærter, kartofler og kløverudlæg, findes der ingen
eller få bekæmpelsesmuligheder.
Er rodukrudt først veletableret med dybtgående
og vidt forgrenet rodsystem, vil en flerårig indsats
være nødvendig. Dette skyldes, at midler-
Tabel 1: Midler mod rodukrudt og flerårige ukrudtsarter i korn.
Ukrudtsnavn
Agermynte
Agerpadderok
Midler og doseringer Bemærkninger
MCPA: 1,33 l/ha
Roundup Bio 2 : 3,5-4,5 l/ha
MCPA: 1,0-1,33 l/ha
Agersnerle MCPA: 1,33 l/ha Kornets stadium 32-39
Agertidsel MCPA: 1,0-1,25 l/ha
Agersvinemælk
MCPA: 1,33 l/ha eller
MCPA + Express: 1,0 + 1 l/tab/ha.
Roundup Bio 2 : 3,0 l/ha
ne ikke trænger fuldstændig ned i rødder/
udløbere og hvilende knopper.
For ukrudtsarter som agersvinemælk og kærgaltetand
er en todelt sprøjtning i samme vækstsæson
ofte nødvendig – eksempelvis MCPA i majjuni
og glyphosat før eller efter høst.
Sprøjteteknik
Ved bekæmpelse i korn er det nødvendigt med
en sprøjteteknik, der kan sende sprøjtevæsken
ned i afgrøden. Dette gøres med grov forstøvning
og lav kørehastighed med hydrauliske
sprøjter. Anvend mindst 200 l vand pr. ha.
Sprøjtning med luftsprøjter og luftassisterede
sprøjter giver en god afsætning på rodukrudt.
Kornets stadium 32-39.
Roundup før høst har god effekt.
I maj/juni, når agerpadderok er 15-25 cm og endnu har
friske, lysegrønne blade. Kornets stadium 32-39. Gentagelse
af behandling i 2-3 vækstsæsoner har større betydning
end den anvendte dosis.
Kornets stadium 32-39. Når tidselskud er 15-25 cm. Her er
ca. 25 procent af skud i tidligt knopstadium, hvor tidsel har
tørstofminimum og transport til rødder er størst. Der bør
være omkring 14 dages afstand mellem ukrudtssprøjtning
med 'minimiddel' og MCPA, så tidslerne er i god vækst. Express
og andre "minimidler" har også god effekt ved anvendelse
'på tidselsprøjtetidspunktet', men er dyrere løsninger.
Kornets stadium 32-39 og evt. glyphosat før høst. Glyphosat
har god effekt og bedre langtidsvirkning end MCPA.
Følfod Ingen effektive midler i korn. Bekæmpes effektivt med Roundup 2 i stub
Gederams MCPA: 1,33 l/ha Kornets stadium 32-39.
Gråbynke MCPA: 1,33 l/ha Kornets stadium 32-39. Svingende effekt kan forventes.
Kartofler
Kærgaltetand
Skræppe
Vandpileurt
Starane 180: 0,7-0,8 l/ha.
Roundup Bio 2 : 2,0 l/ha.
MCPA: 1,33 l/ha Kornets stadium 32-39.
Starane 180: 0,7-0,8 l/ha eller
Express: 1,5-2,0 tab/ha 1 eller
Harmony Plus: 2,0-3,0 tab/ha 1
eller
MCPA + Starane 180: 1,33 + 0,5
l/ha eller
Starane XL + MCPA: 0,9 + 1,0 l/ha
Harmony: 10 g/ha eller
Starane 180 + MCPA: 0,5 + 1,0 l/ha
Starane 180 kan dæmpe vækst af kartofler, men kan ikke
effektivt bekæmpes i vækstsæsonen.
Glyphosat udbragt før høst på grøn kartoffeltop ødelægger
døtreknolde, så de ikke spirer frem næste sæson.
Maj/juni, når skud er 15-20 cm høje. Effekt af de angivne
løsninger vurderes at være på samme niveau.
Når skud er fremme, gode temperaturforhold. Gentagelse
af behandling kan være nødvendig.
1 Tilsættes spredeklæbemiddel. 2 Roundup Bio, Touchdown Premium eller andre glyphosatprodukter.
Side 11

Til 2011 er der et nyt middel til rådighed –
Catch – hvilket giver endnu en mulighed
for at lave en effektiv ukrudtsbekæmpelse.
I 2010 gik det meget bedre med ukrudtbekæmpelsen
i majs i forhold til 2009. Timingen
var bedre og vejrforholdene var mere gunstige.
Callisto viste, at midlet kunne gøre et udmærket
arbejde på SMÅ ukrudtsplanter og
bør være basismidlet med bredbladet ukrudt.
Tilsætning af Harmony SX (1/3 vandopløselig
pose = 7,5 g/ha) gav en rigtig god effekt
på bla. Snerlepileurter.
Catch er her til 2011 blevet godkendt til anvendelse
i majs. Midlet kendes fra bla. vårbyg
og frøgræs. Det indeholder aktivstoffet
florasulam (= ”minimidlet” Primus) samt hormonet
2,4D.
Midlet har i forsøgene vist god effekt mod
mange ukrudtsplanter – incl. storke-, hejrenæb
og pileurter. Dog er effekten over for
stedmoder og ærenpris ikke for god.
Tabel 1: Løsningsforslag, majs
Middelvalg
Side 12
Ukrudtsbekæmpelse i majs
Midlet er godkendt med max. 0,4 l/ha og behandling
må foretages fra majsens st. 13 (3bladsstadie!).
Timing
Alle nuværende midler har primært bladvirkning.
Følgende sprøjtetidspunkter vil være
aktuelle:
• Sprøjt første gang inden ukrudtet har mere
end 1-2 løvblade, dvs. helt småt ukrudt.
• Sprøjt anden gang, når et nyt hold ukrudt
er spiret frem med højst 1-2 løvblade.
Hvis der er kvik, skal de nye kvikskud have
nået at få 3-4 blade.
• En eventuel tredje sprøjtning vil være rettet
mod sent spirende ukrudtsarter som
hanespore, grøn skærmaks og sort natskygge
eller mod rodukrudt.
Mere forenklet: sprøjt første gang 14 dage
efter majssåning og igen 14 dage efter
1.ukrudtssprøjtning!
Løsning Dosis pr. ha Pris kr./ha
”Almindelig ukrudt” uden storkenæb:
1. spr. Callisto + Harmony SX 0,5 l + 7,5 g (= 1/3 VOP/ha) 446
2. spr. MaisTer + Maisoil + Tomahawk 40 g + 0,54 l + 0,35 l
”Almindelig ukrudt” incl. storkenæb og hejrenæb. Ikke domineret af pileurter:
1. spr. Callisto + Fighter 480 + olie 0,5 l + 0,4 l + 0,5 l 466
2. spr. MaisTer + Maisoil + Tomahawk 40 g + 0,54 l + 0,35 l
”Almindelig ukrudt” incl. stprkenæb / hejrenæb og pileurter
1. spr. Callisto + Catch 0,5 l + 0,2 l 430
2. spr. MaisTer + Maisoil + Catch 40 g + 0,54 l + 0,2 l
”Almindelig ukrudt” uden storkenæb, men med kvik og andre ”grove græsser”
1. spr. Callisto + Harmony SX 0,5 l + 7,5 g (= 1/3 VOP/ha) 574
2. spr. MaisTer + Maisoil + Tomahawk 100 g + 1,33 l +0,35 l
Hvis der er meget kvik i marken, skal der
MaisTer med allerede i 1. sprøjtning.
Tomahawk 180EC (Lodin) (170 kr./l) kan i 2.
sprøjtning evt. erstattes/suppleres med Callisto
(380 kr./l) – især aktuelt, hvor der er
mange ærenpris.
Storkenæb
Storkenæb bekæmpes bedst med Catch,
Fighter 480 eller Harmony SX. Catch har i
landsforsøgene haft god effekt mod storkenæb,
og effekten mod storkenæb er også
velkendt fra aktivstoffet florasulam i Primus.
Fighter 480 er under gode temperaturforhold
det mest effektive middel, og vil være det

foretrukne middel, hvis storkenæbbene er blevet
meget store. MaisTer har udmærket effekt
på små storkenæb. Callisto har utilstrækkelig
effekt mod storkenæb, så snart planterne har
fået løvblade.
Billede 1. På arealer med storkenæb er det vigtigt
at få sprøjtet med en effektiv blanding, mens
planterne er små. Her har storkenæb været for
store, så væksten fortsætter.
Foto: Poul Henning Petersen.
Pileurter
MaisTer tilsættes Catch eller Tomahawk 180/
Lodin (f.eks. 0,2-0,3 liter pr. hektar) mod pileurter.
Dosis tilpasses pileurternes størrelse. Tomahawk/Lodin
bør kun bruges i majs frem til 6bladstadiet.
Senere anvendelse giver risiko for,
at majsplanterne danner luftrødder og vælter.
Callisto og Harmony SX har begge god effekt
mod pileurter.
Hejrenæb
Callisto er mere effektiv mod hejrenæb end mod
storkenæb, men rettidighed mod hejrenæb er
også vigtig. Tilsætning af Harmony SX til Callisto
eller MaisTer kan forbedre effekten mod
hejrenæb.
Hanespore og grøn skærmaks
MaisTer har generelt god effekt mod de varmeelskende
hanesporer og grøn skærmaks, som
normalt fremspirer sent. Ved store bestande og
tidlig fremspiring kan det være aktuelt at anvende
MaisTer allerede i første sprøjtning, så planterne
ikke bliver for store før bekæmpelse. Normalt
vil en strategi med 80-100 g MaisTer pr. ha
i anden sprøjtning og 50 g pr. ha i en eventuel
tredje sprøjtning give en god bekæmpelse.
Callisto har ved fuld dosering god effekt mod
hanespore, men utilstrækkelig effekt mod grøn
skærmaks. MaisTer må anvendes, indtil majsen
har 8 blade.
Sort natskygge
Natskygge fremspirer ofte sent og bliver derved
mindre påvirket af de tidlige sprøjtninger. Derfor
foreslås en tre-split strategi på arealer med natskygge.
Callisto og MaisTer er effektive mod
sort natskygge.
Gul okseøje og kornblomst
Det er afgørende for en god effekt mod gul okseøje,
at bekæmpelse udføres, mens ukrudtsplanterne
kun har 0-2 løvblade. Callisto og
MaisTer er effektive mod gul okseøje. Mod
kornblomst har vi set, at en blanding af Fighter
480 + MaisTer havde meget god effekt.
Agertidsel og gråbynke
Callisto har god effekt mod både agertidsel og
gråbynke. Skuddene skal være godt fremme på
sprøjtetidspunktet, dog må gråbynkerne ikke
blive for store. Benyt en 3-delt sprøjtning med
0,35-0,5 liter Callisto pr. ha hver gang, der er
nye skud tilstrækkeligt fremme. I første sprøjtning
skal der dog primært tages hensyn til størrelsen
af det øvrige ukrudt. I anden sprøjtning
iblandes 0,4 liter Catch pr. ha. Det forudsætter,
at Catch ikke er anvendt i første sprøjtning, da
den maksimale dosis er 0,4 liter pr. ha. Callisto
kan anvendes uanset majsens størrelse. Mod
agertidsel har effekten af MaisTer generelt været
på et lavere niveau. MaisTer har begrænset
effekt mod gråbynke.
Andet rodukrudt
MaisTer er meget effektiv mod kærgaltetand,
agermynte og agersvinemælk. Mod agersnerle
vil der være omkring 90 pct. effekt ved
100-150 g pr. hektar. Følfod er set nedvisnet
med MaisTer, men skal nok bekæmpes flere år
i træk for at få tilstrækkelig langtidseffekt. Mod
rodukrudt anbefales generelt en skæv fordeling
af MaisTer-dosen, så den største mængde anvendes
ved anden sprøjtning. Spildkartofler bekæmpes
med Callisto.
Erfaringer fra praksis viser, at MaisTer svider de
overjordiske skud af agerpadderok, men langtidseffekten
er mere begrænset. Bekæmpelse
flere år i træk vil reducere bestanden. Forsøg
med bekæmpelse af vandpileurt peger på Harmony
SX som det middel, der har bedst effekt.
Det er vigtigt, at planterne er fremme med 4-6
blade, før der sprøjtes.
Planteværn Online
Planteværn Online kan også give forslag til bekæmpelse
af ukrudt i majs. Udover problemløsning
er det også muligt at udskrive effektprofiler
og lave beregninger på brugervalgte blandinger.
Side 13

Svækkede majsplanter
Hvis majsen ‘står i stampe’ på grund af kølige
forhold, bør dette dog normalt ikke forhindre
en rettidig sprøjtning med doser i den
lave ende af doseringsskalaen. Der kan dog i
sjældne tilfælde være tale om, at majsen viser
forbigående symptomer som følge af behandlingen.
Hvor majsens vokslag er skadet,
og bladkanterne flossede efter sandflugt, er
der risiko for, at ukrudtsmidlerne kan "bide
kraftigere" på majsplanterne – især hvis disse
i forvejen er stressede af køligt vejr. I sådanne
tilfælde anbefales det at udskyde
sprøjtningen til efter et par dage med mere
gunstige vækstbetingelser.
Kombinere ukrudtsbekæmpelse og
radrensning i majs
Både i for forsøg og i praksis har der været
gode erfaringer med at kombinere kemisk
ukrudtsbekæmpelse med en radrensning. En
rigtig god ide, hvis kemipriserne stiger og
endnu bedre, hvis radrensningen kan kombineres
med isåning af efterafgrøder. Kombinationen
udføres, ved at der først laves en
kemisk bekæmpelse af ukrudtet, der efterfølgende
følges op af 1-2 radrensninger.
Der er dog visse krav for at få succes:
Side 14
Markerne skal være jævne for at få en ensartet
gennemskæring i hele arbejdsbredden.
Første ukrudtsbekæmpelse skal være så effektiv,
at der ikke er ukrudt tilbage inde i selve
rækken.
Første radrensning efter sprøjtning skal så
tæt på rækken som muligt – gerne ned til 4
cm.
Hvis der skal foretages en 2. radrensning, så
skal farten op, så gråbynke og andet ukrudt
bliver skåret over eller revet løs. Samtidig
bliver der kastet jord ind i rækkerne, som
dæmper det ukrudt, der måtte være spiret
frem.
Udlæg af græs
Udlæg af rajgræs som efterafgrøde kan sås
10-14 dage efter behandling med MaisTer,
mens der efter anvendelse af midler mod tokimbladet
ukrudt bør være en afstand på en
uge. Isåning sker som regel i første halvdel
af juni måned.
Resistensrisiko
Middelblandinger og skift mellem midler med
forskellig virkemekanisme er et vigtigt værn
mod udvikling af resistens hos ukrudtet.
Slætstrategi - skal man vælge 4 eller 5 slæt?
I vinterens løb har der været skrevet og talt
en del om slætstrategier. De høje priser på
indkøbt foder har gjort det mere fordelagtigt
at udnytte mulighederne for at hente mere
protein hjem fra græsmarken. Beregninger
med udgangspunkt i Landsforsøgene viser,
at 5 slæt i blanding 45 giver den bedste økonomi.
Blanding 45 består bla. af rajsvingel,
alm. rajgræs, rød- og hvidkløver. Den hører
til kategorien af tidlige og lidt grovere blandinger.
Det er især blandt disse blandinger, man
kan forvente at få noget ud af at gå fra 4 til 5
slæt. Hvis man derimod har blanding 35 med
alm. rajgræs og hvidkløver, vil det som regel
være mindre aktuelt med 5 slæt.
Der er især tre ting, som betyder noget i valget
af slætstrategi: Mængden af indkøbt proteinfoder,
mælkeindtægter og udbyttet i
græsmarkerne. Kvalitet, mælkeydelse og
udbytte hænger sammen, og balancen bør
ligge der, hvor der kan opnås den bedste
økonomi.
Uanset blanding er det vigtigt, at man satser
på et stort og letfordøjeligt 1. slæt. Slættene
høstet i løbet af sommeren vil ofte være af
dårligere kvalitet, så det er vigtigt, at man
kommer godt fra start. Vejrforholdene resten
af vækstsæsonen vil i sidste ende bestemme,
om man ender med 4 eller 5 slæt.

Vandregnskab Online er nu en del af Mark Online
Vandregnskab Online fra Planteinfo er blevet
omprogrammeret til en helt ny brugerflade
tilsvarende brugerfladen fra Mark Online.
Vandregnskab Online vil dermed fremover
også bygge på data i Dansk Markdatabase.
De bagvedliggende vandbalancemodeller
ændres der ikke på.
Vandingssæson 2011
Til vandingssæson 2011 har brugere af Vandregnskab
Online oplevet, at programmet har
fået en helt ny brugerflade. Eksisterende brugere/abonnenter
skulle have modtaget et brev
med posten i slutningen af januar. Brevet informerede
om omlægningen af Vandregnskab Online.
Det nye Vandregnskab Online kan købes og
anvendes som et selvstændigt program, men
det vil også kunne anvendes sammen med
Mark Online. Hvis markplanen f.eks. er uploaded
fra DLBR Mark til Dansk Markdatabase, vil
markerne også automatisk være oprettet i
Vandregnskab Online. Det vil dog også være
muligt at oprette markerne én for én i Vandregnskab
Online.
Her vises et par eksempler fra
det nye program:
Figur 1. Billede til indtastning
af vandinger
For at få adgang til det nye Vandregnskab Online
skal man – som hidtil - have et abonnement
specifikt til Vandregnskab Online. Har man
Mark Online i forvejen, åbner Vandregnskabsabonnementet
for et ekstra faneblad i venstre
søjle. Prisen for Vandregnskab Online afhænger
fortsat af, hvor mange ha man driver i alt,
dvs. det bygger på det samme antal ha, som
man er registreret med i Mark Online:
Antal ha i alt Købspris, kr.
Kender du allerede det gamle PlanteInfoprogram,
vil du hurtigt kunne blive fortrolig med
det nye program. Ved tvivlsspørgsmål, så kontakt
din planteavlskonsulent.
Hvordan ser programmet ud?
Årligt abonne-
ment, kr.
0 - 49 750 550
50-199 1.250 850
200-499 1.750 1.250
+ 500 ha 500 550
Figur 2. Udskrift af vandregnskabet
for en bedrift.
Side 15

Gennemtænk din strategi for indkøb af
plantebeskyttelsesmidler
Selvom det går stærkt ude i marken i øjeblikket,
ved enhver landmand også, at et dårligt
etableret såbed både koster udbyttetab og
ærgrelser sidenhen. På samme måde kan
uovervejede indkøb af plantebeskyttelsesmidler
også koste både udbyttetab og ærgrelser
sidenhen, idet man måske ikke får
valgt det optimale middel og tillige ikke har
undersøgt prisniveauet i markedet. Altså både
udbyttetab og for høj indkøbspris.
Eksempelvis vil ukrudts- og svampebekæmpelse
i vinterhvede og vårbyg samlet set koste
fra henholdsvis 500 kr./ha og 150 kr./ha
blot til kemi. Er der f.eks. særlige problemer
med græsukrudt, flyvehavre, kornblomster
og svampetryk, vil prisen ofte være væsentlig
højere pr. ha.
Forberedelse og faldgrubber
Sørg derfor for at være velforberedt inden du
handler. Undersøg hvilken type plantebeskyttelsesprodukter,
dit afgrødevalg sandsynliggør
behov for. Det gøres mest effektivt med
en foreløbig sprøjteplan som udgangspunkt.
Det giver overblik over midler og kvantum.
Herefter skal man naturligvis tænke over forhold
som ombytningsret, afhentningssted,
levering og betalingstidspunkt, årsbonus og
selvfølgelig også værdien af rabatter.
Pas på med at blande foderkøb, afgrødesalg
og andre uigennemsigtige faktorer ind i
handlen – det koster let overblik, og du mister
fokus på den aktuelle handel og den rigtige
pris på måske begge dele.
”Mist ikke herredømmet i rabatten” – Hold
fast i rattet – Det er dig, der styrer!!
Side 16
Indkøb af planteværnsmidler
I mange tilfælde kan man gøre den bedste
handel ved at indhente tilbud fra flere udbydere
og lade de tilbudsgivende vide, at man
agter at lægge ordren, hvor prisen samlet set
er bedst. Her bør man ikke falde for fristelsen
til at give sin sædvanlige leverandør ordren,
hvis blot han matcher det bedste tilbud.
Husk at ”leverandøren”, der gav dig den bedste
pris (på bundlinjen og ikke på rabatten)
også bør høste frugten af sin indsats!! Døm
ikke naboens handelstalenter på rabatten,
men på prisen på bundlinjen. Landmænd er
(som mange andre) opsat på at få rabat i
den tro, at jo større rabat, jo billigere vare, og
jo bedre handel har man gjort. Har man fået
15% i rabat på sit kemikalieindkøb og naboen
blot 10%, ja så er naboen en dårligere
købmand.
Imidlertid burde man som landmand og kunde
koncentrere sig langt mere om den endelig
fakturerede pris inkl. div. afgifter – og
husk også at kontrollere, om regningen
stemmer overens med det aftalte! Noget, der
samtidig er ulig lettere, hvis man samtidig
har noteret sig de aftalte vilkår.
Indkøbssamarbejde og indkøbsklubber
Når landmænd går sammen i indkøbsforeninger
baseret på f.eks. ERFA-grupper eller
andre interesseforhold og indhenter indkøbstilbud
fra både lokale og andre aktører på
markedet, opnås ofte endda meget attraktive
priser.
De attraktive priser opnås både som følge af
en stor samlet ordre og i kraft af stor konkurrence
om ordren. Det er således ikke ualmindeligt,
at der på en ordre på 250.000 kr. er
en prisvariation på mere end 15% - og det er
jo vel at mærke på tilbudsprisen!

Støtteberettigede græsarealer skal
overholde krav til plantedække
Undgå, at ukrudtet breder sig på permanente
græsarealer og på arealer med græs i omdrift.
Arealer skal leve op til kravene om
plantedække, hvis de skal danne grundlag
for det støtteberettigede areal.
Arealer med permanent græs og græs i omdrift
er støtteberettigede, hvis
• mindst 50 procent af jordoverfladen ethvert
sted på arealet er dækket med græs eller
andet grøntfoder, dog med en bagatelgrænse
på 100 m 2 ,
• arealerne er så tørre, at de kan afgræsses
eller udnyttes til slæt fra 1. juni til 31. august
for permanente græsarealer og fra 15. maj til
15. september for arealer med græs i omdrift,
• krav om slåning eller afgræsning i perioden
1. juli til 15. september opfyldes hvert år
(gælder dog ikke arealer tilmeldt som
”udyrkede arealer”, hvor kravet kun er hvert
andet år).
På lavtliggende arealer vil en plantebestand af
græsser/foderplanter, der lever op til kravene,
normalt ikke kunne opretholdes ved ekstensiv
græsning, men vil kræve en udnyttelse med en
vis intensitet og en passende pleje, hvor afpudsning
vil være en vigtig foranstaltning (Pas på
fugle og dyreunger ved afslåning her i forårsperioden).
Tabel 1: Oversigt over midler og sprøjtefrister
Vær opmærksom på, at f.eks. stive græsser/
vækster som f.eks. lysesiv ikke regnes som foderplanter,
og at arealer med 50 pct. eller mere
af disse arter derfor ikke kan medregnes i det
støtteberettigede areal. Indsatsen for at opretholde
50 pct. græs skal sammenholdes med,
hvad der er muligt og ikke mindst lovligt. Arealer
anmeldt som ”udyrkede arealer” må ikke gødes,
sprøjtes, kunstvandes eller udnyttes til landbrugsproduktion.
Mange permanente græsarealer
er §3 og er naturbeskyttet, og her må dyrkning
ikke intensiveres, man må således kun gøde,
sprøjte og omlægge, hvis det har været en
del af den hidtidige drift.
Ukrudt i vedvarende græs
og kløvergræs
I ældre, varige marker kan der være behov for
en indsats mod ukrudt. Den mest effektive pleje
består i at afgræsse og/eller tage slet med en
vis intensitet, så græsser ved hurtig genvækst
får fortrin frem for lysesiv, mosebunke, brandbæger,
tidsler, stor nælde og andre ukrudtsarter.
De fleste græsmarker kan "rettes op" gennem
intensiv pleje. Hvor afgræsning/slet ikke er
tilstrækkeligt, kan det være aktuelt at foretage
kemisk (hvor det er tilladt) eller mekanisk bekæmpelse,
ofte rettet mod pletter. En kraftig
ukrudtsbestand af fuglegræs og stor nælde er
tegn på overgødskning med kvælstof på varige
græsarealer. Det ses ofte i de områder, hvor
dyretætheden er størst, dvs. nær ledåbninger
eller foderpladser.
Middel Afgrøde Tidspunkt Behandlingsfrist
Eagle Græs/kløvergræs Forår/efterår 21 dage
Harmony SX Græs/kløvergræs
Støtteberettigede græsarealer
Kun sensommer, aldrig i begyndelsen
af vækstperiode (senest
31. august)
14 dage
M 750, Metaxon mfl. Græs Forår 14 dage
Primus Græs Forår 7 dage
Tomahawk Græs Forår 14 dage
Starane XL Græs Forår 14 dage
Side 17

Græs uden kløver
Bekæmpelse udføres, hvor det er tilladt, når
græs og ukrudt er i god vækst sidst i april til
først i maj eller udføres på ny genvækst efter
afhugning i eftersommeren. Skræpper, tidsler,
stor nælde og andet rodukrudt skal være
15-25 cm høje, så saftstrømmen transporterer
aktivstoffet ned i rødderne. Det kan være
nødvendigt at gennemføre bekæmpelse af
rodukrudt to år i træk. Vår- og engbrandbæger
bekæmpes bedst sidst i august, hvor de
nye planter er spiret frem.
Græs med kløver
Kløver i varige græsmarker kan tåle Eagle
både om foråret og efteråret. I foråret hæmmer
Harmony SX græsvæksten. Derfor skal
midlet anvendes i juli/august.
Mekanisk ukrudtsbekæmpelse
Følgende punkter indgår i plejen frem mod en veltrimmet varig græsmark
Side 18
Der sprøjtes på genvækst 2-3 uger efter afpudsning
eller afgræsning. Vår- og engbrandbæger
bekæmpes sidst i august, hvor
de nye planter er spiret frem.
Omlægning i august
Hvor det er planlagt at omlægge et areal til
nyt græs i juli og august, bør skræpper og
andet tokimbladet rodukrudt bekæmpes effektivt
i foråret uden at tage hensyn til eventuel
kløverbestand. Græsafgrøden kan sidst i
juli nedvisnes med et glyphosat-middel, hvorefter
etablering af såbed og såning af græsfrø
kan ske fra sidst i juli til første tredjedel af
august. Der er kommet en ny kløvergræsblanding,
som er målrettet våde arealer.
Blanding 36 indeholder strandsvingel, som
har stor holdbarhed under fugtige forhold.
• Afpuds eller tag 1. slæt, før ukrudtet blomstrer. Afpudsning gentages efter behov. F.eks. forsvinder
lysesiv og flere andre ukrudtsarter ved gentagne afhugninger, men skræpper kan ikke
bekæmpes mekanisk. Afpuds tæt på jordoverfladen og gerne skiftende retning.
• En kombination af slæt og afgræsning er den bedste græsmarksdrift. Det giver et større udbytte
og har bedre effekt mod ukrudt end afgræsning alene.
• En meget intensiv afgræsning (mange dyr i en kort eller længere periode) eller en afpudsning
med kort stubhøjde har en god effekt mod ukrudt.