(V\346kst og Viden nr. 4.pub)

Svækkede majsplanter
Hvis majsen ‘står i stampe’ på grund af kølige
forhold, bør dette dog normalt ikke forhindre
en rettidig sprøjtning med doser i den
lave ende af doseringsskalaen. Der kan dog i
sjældne tilfælde være tale om, at majsen viser
forbigående symptomer som følge af behandlingen.
Hvor majsens vokslag er skadet,
og bladkanterne flossede efter sandflugt, er
der risiko for, at ukrudtsmidlerne kan "bide
kraftigere" på majsplanterne – især hvis disse
i forvejen er stressede af køligt vejr. I sådanne
tilfælde anbefales det at udskyde
sprøjtningen til efter et par dage med mere
gunstige vækstbetingelser.
Kombinere ukrudtsbekæmpelse og
radrensning i majs
Både i for forsøg og i praksis har der været
gode erfaringer med at kombinere kemisk
ukrudtsbekæmpelse med en radrensning. En
rigtig god ide, hvis kemipriserne stiger og
endnu bedre, hvis radrensningen kan kombineres
med isåning af efterafgrøder. Kombinationen
udføres, ved at der først laves en
kemisk bekæmpelse af ukrudtet, der efterfølgende
følges op af 1-2 radrensninger.
Der er dog visse krav for at få succes:
Side 14
Markerne skal være jævne for at få en ensartet
gennemskæring i hele arbejdsbredden.
Første ukrudtsbekæmpelse skal være så effektiv,
at der ikke er ukrudt tilbage inde i selve
rækken.
Første radrensning efter sprøjtning skal så
tæt på rækken som muligt – gerne ned til 4
cm.
Hvis der skal foretages en 2. radrensning, så
skal farten op, så gråbynke og andet ukrudt
bliver skåret over eller revet løs. Samtidig
bliver der kastet jord ind i rækkerne, som
dæmper det ukrudt, der måtte være spiret
frem.
Udlæg af græs
Udlæg af rajgræs som efterafgrøde kan sås
10-14 dage efter behandling med MaisTer,
mens der efter anvendelse af midler mod tokimbladet
ukrudt bør være en afstand på en
uge. Isåning sker som regel i første halvdel
af juni måned.
Resistensrisiko
Middelblandinger og skift mellem midler med
forskellig virkemekanisme er et vigtigt værn
mod udvikling af resistens hos ukrudtet.
Slætstrategi - skal man vælge 4 eller 5 slæt?
I vinterens løb har der været skrevet og talt
en del om slætstrategier. De høje priser på
indkøbt foder har gjort det mere fordelagtigt
at udnytte mulighederne for at hente mere
protein hjem fra græsmarken. Beregninger
med udgangspunkt i Landsforsøgene viser,
at 5 slæt i blanding 45 giver den bedste økonomi.
Blanding 45 består bla. af rajsvingel,
alm. rajgræs, rød- og hvidkløver. Den hører
til kategorien af tidlige og lidt grovere blandinger.
Det er især blandt disse blandinger, man
kan forvente at få noget ud af at gå fra 4 til 5
slæt. Hvis man derimod har blanding 35 med
alm. rajgræs og hvidkløver, vil det som regel
være mindre aktuelt med 5 slæt.
Der er især tre ting, som betyder noget i valget
af slætstrategi: Mængden af indkøbt proteinfoder,
mælkeindtægter og udbyttet i
græsmarkerne. Kvalitet, mælkeydelse og
udbytte hænger sammen, og balancen bør
ligge der, hvor der kan opnås den bedste
økonomi.
Uanset blanding er det vigtigt, at man satser
på et stort og letfordøjeligt 1. slæt. Slættene
høstet i løbet af sommeren vil ofte være af
dårligere kvalitet, så det er vigtigt, at man
kommer godt fra start. Vejrforholdene resten
af vækstsæsonen vil i sidste ende bestemme,
om man ender med 4 eller 5 slæt.