Dokumentarfilmens modi og Jørgen Leths En forårsdag i helvede

More documents

Recommendations

Info

‐ Stillbillede fra scene 45. Intervieweren ses i den hvide ring (min tilføjelse). Derimod er den refleksive modus mere nærværende i løbet af filmen, om end den ikke er helt eksplicit. Den refleksive modus er som nævnt kendetegnet ved at virkelighedsillusionen brydes, og filmen peger på sig selv som værende film. Det gøres i En forårsdag i helvede indirekte flere gange ved at fokusere direkte på de mange andre kameraer, som er til stede under løbet. Det ses for eksempel i scene 16, 19, 31, 46 og 47, hvor kameraet flere gange ikke bare ’ser’, men decideret opholder sig ved andre folk, der filmer. Herved bliver man altså implicit mindet om, at det, vi ser på, også er indfanget af et kamera. ‐ Stillbilleder henholdsvis scene 16 og 46, hvor vi ser kameraets ’fascination’ af andre kameraer. Til sidst er der den performative modus, som En forårsdag i helvede ligger langt fra. Der stilles ikke spørgsmålstegn til sociale eller erkendelsesmæssige ting, tværtimod så ignorerer den direkte den dimension, selvom den faktisk spiller en rolle i filmen. To gange (scene 19 og 31) afbrydes løbet af demonstrerende typografer, men det bliver skildret overfladisk og der er fornemmes ikke særlig meget empati hos hverken fortæller eller kamera. Godt nok forklares baggrunden for deres demonstration, og en 13
kvinde får da også lov til at tale sin sag til kameraet, men der tages på ingen måde stilling til konfliktens årsag eller lignende. Tværtimod bibeholdes den distancerede og forklarende position, og der dvæles ikke ved handlingerne, hvilket ellers kunne have givet filmen et performativt islæt, ved at den involverede sig og stillede spørgsmålstegn ved de vilkår, som løbet blev afholdt under 22 . I stedet er det de faktuelle implikationer, det skaber for løbet, der fokuseres på, så det performative aspekt ikke kommer til udtryk. Vi har altså nogle subjekter og en gråzone af holdninger og meninger, der kunne have været taget op, men hele denne konflikt strejfes kun, og derfor forbliver filmens performative aspekt på et spekulativt niveau. 22 De typografer, som demonstrerede, var ansat hos en af løbets arrangører/sponsorer. De blev fyret som led i en rationalisering, men alligevel havde firmaet råd til at involvere sig i et dyrt cykelløb – måske på bekostning af arbejderne? Dette kunne være én problemstilling, der kunne være blevet belyst. 14
Page 1 and 2: Dokumentarfilmens modi og Jørgen L
Page 3 and 4: 2. Indledning Film er som udgangspu
Page 5 and 6: Det er altså ikke nok blot at vide
Page 7 and 8: forklarende modus’ måde at iscen
Page 9 and 10: Den performative modus understeger
Page 11 and 12: kommentarer og indblik, men der er
Page 13: På den måde kan scene 23 illustre
Page 17 and 18: 6. Litteratur • Grierson, John:
Page 19 and 20: 8. Bilag 1: Registreringsskema for
Page 21 and 22: Scene: 10 (0:13:13) Beskrivelse Bil
Page 33: Scene: 71 (1:41:29) Beskrivelse Bil

Dokumentarfilmens modi og Jørgen Leths En forårsdag i helvede

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?