Se de 23 forskningsprojekter her - Region Hovedstaden

BEDRE FORSTÅELSE FOR HJERNENS
VÆSKEREGULERING
Sjælden hjernesygdom er i hastig stigning i takt med den globale fedmeepidemi. Ny dansk
forskning i hjernens væskeregulering kan føre til bedre diagnostik og behandling – på sigt
også af andre sygdomme i hjernen.
Idiopatisk intrakraniel hypertension var tidligere en sjældent forekommende hjernesygdom
med blot mellem 50 og 100 tilfælde om året i Danmark. Sygdommen skyldes et forhøjet væsketryk
i hjernen og giver sig udtryk i svær hovedpine, dårlig hukommelse og nedsat syn. I 40
procent af alle sygdomstilfælde får patienten et varigt synstab, fordi diagnosen stilles for sent
i sygdomsforløbet.
Sygdommen er 20 gange hyppigere hos overvægtige end hos normalvægtige – og af samme
årsag er idiopatisk intrakraniel hypertension i stærk fremmarch i hele verden. Forskerne på
Dansk Hovedpine Center, som ligger på Glostrup Hospital, har tidligere påvist nogle biokemiske
forandringer, som opstår i hjernen under sygdommen. Det følger de nu op på i et projekt, der
sigter mod at kunne stille diagnosen idiopatisk intrakraniel hypertension tidligere og dermed
forbedre behandlingen.
Betydning for andre sygdomme
Konkret skal projektet undersøge hjernens væskeregulering, ligesom sygdommens forskellige
symptomer skal beskrives nærmere. I projektet ønsker forskerne også at kortlægge sammenhængen
mellem hjernens væsketryk og fedmehormonerne.
Forventningen til projektet er at finde veje til en tidligere diagnose og bedre behandling af idiopatisk
intrakraniel hypertension. Sygdommen ses i stigende grad hos børn og unge, og derfor
er en tidlig diagnose og effektiv behandling meget vigtig. Desuden vil projektet give en generel
bedre forståelse af hjernens væskeregulering – og det vil også give en bedre forståelse af
andre hjernesygdomme.
Fondsmodtager: Professor, overlæge Rigmor Højland Jensen
Sted: Neurologiske Afdeling, Glostrup Hospital
Projekt: Sygdomsmekanismer ved forhøjet væsketryk i hovedet
Bevilget beløb: 1.500.000 kr.
Samlet budget: 5.065.048 kr.
Kontakt: Rigmor Højland Jensen, rigj@glo.regionh.dk, tlf. 4223 3059
KAN TIDLIG PUBERTET FORUDSIGES?
Et nyt studie af påvirkninger fra livsstil og miljø samt genetiske faktorer kan måske give svaret
på, hvorfor stadig flere unge piger går for tidligt i puberteten.
Danske piger går i dag tidligere i puberteten end for blot 15 år siden. Pubertetsudvikling er en
kompliceret proces, som både styres af medfødte faktorer samt af påvirkninger fra det omgivende
miljø og den enkeltes livsstil. Derfor er det også vanskeligt at svare entydigt på, hvorfor
puberteten starter stadig tidligere.
Dette projekt vil udføre nye genetiske og såkaldt epigenetiske studier på allerede eksisterende
undersøgelser af pubertetsudviklingen hos mere end 3.000 danske børn og unge. Genetikken
koncentrerer sig som måske bekendt med de medfødte faktorer, mens epigenetikken vil være
påvirkelig af udefrakommende påvirkninger – fx en persons livsstil.
Forståelse for komplekse sammenhænge
I projektet vil man lave genetiske og epigenetiske profiler af piger med henholdsvis for tidlig og
normal pubertetsudvikling. Profilerne skal analyseres sammen med oplysninger om pigernes
livsstil, deres kliniske og biokemiske data mv.
Forventningen er, at projektet vil give ny viden om, hvordan de mange faktorer, der har betydning
for pubertetsstarten og -udviklingen, spiller sammen. Og så vil man måske blive i stand til
at identificere de piger, der har risiko for at udvikle for tidlig pubertet – og dermed kunne starte
relevant behandling tidligere. Endelig vil den ny viden også forbedre forståelsen af udviklingen
– og dermed mulighederne for at forebygge den for tidlige pubertet.
Fondsmodtager: Professor og klinikchef Anders Juul
Sted: Afdeling for Vækst og Reproduktion, Rigshospitalet
Projekt: Genetiske og epigenetiske markører for pubertet
Bevilget beløb: 1.500.000 kr.
Samlet budget: 5.316.258 kr.
Kontakt: Anders Juul, ajuul@rh.dk, tlf. 3545 5085
10 11