Se de 23 forskningsprojekter her - Region Hovedstaden

Region Hovedstaden 

REGION HOVEDSTADENS FORSKNINGSFOND 

TIL SUNDHEDSFORSKNING 

– UDDELING 2011

REGION HOVEDSTADENS FORSKNINGSFOND 

TIL SUNDHEDSFORSKNING 

– UDDELING 2011 

”Region Hovedstadens Forskningsfond til Sundhedsforskning – Uddeling 2011” kan rekvireres 

hos Videncenter for Innovation og Forskning. 

Skriv til forskningssekretariatet@regionh.dk 

Pjecen kan også downloades fra Region Hovedstadens hjemmeside: 

http://www.regionh.dk/menu/Forskning 

FORORD 

Forskning på sundhedsområdet er 

· af væsentlig betydning for udviklingen af et sundhedsvæsen, som på bedste vis sikrer borgere 

og patienter forebyggelse, behandling og sundhedsydelser af høj international standard 

· medvirkende til at styrke uddannelsen af det samlede sundhedspersonale 

· samtidig en væsentlig faktor for vækst i virksomheder knyttet til sundhedsområdet. 

Derfor er vi i Region Hovedstaden både stolte og glade over, at sundhedsforskningen står 

stærkt i regionen. Det har vores forskningsevalueringer vist os. Og det vidner de mange højt 

kvalificerede ansøgninger til Region Hovedstadens Forskningsfond til Sundhedsforskning om. 

Regionsrådet etablerede fonden i 2008 med et ønske om at sætte fokus på sundhedsforskning. 

I 2011 uddeler vi for tredje gang midler fra forskningsfonden. Med uddelingen har vi særligt 

ønsket at tilgodese: 

· projekter inden for strategiske forskningsmiljøer og elitemiljøer 

· projekter inden for spirende forskningsmiljøer og unge talenter 

· postdoc-projekter. 

Vi modtog i år 112 ansøgninger, som på fornem vis tydeliggør den omfattende og forskellig- 

artede forskningsaktivitet, der finder sted på regionens hospitaler. 

De 23 projekter, som koncerndirektionen endeligt har tildelt et samlet beløb på 25 millioner 

kroner, har sammen med de øvrige projekter været igennem en grundig faglig vurdering i et 

bedømmelsesudvalg med fem anerkendte forskere fra regionen. Ikke en nem opgave for bedømmelsesudvalget 

– feltet var stærkt med projekter på et højt fagligt niveau. 

De udvalgte projekter har alle et højt udviklingspotentiale, der vil komme patienterne i sundhedsvæsenet 

og borgerne til gavn. 

På koncerndirektionens vegne er jeg glad for i denne publikation at kunne præsentere de 23 

forskningsprojekter, der i år modtager midler fra forskningsfonden. Projekterne står som et 

tydeligt bevis på den spændende og kompetente forskning, der foregår i Region Hovedstaden. 

Med venlig hilsen 

Kim Høgh 

Koncerndirektør 

December 2011 

2 3

INDHOLD 

MOD EN BEDRE BEHANDLING AF PSYKISK SYGDOM 6 

v. Postdoc Thomas Hansen 

SAMMENHÆNG MELLEM KØNSHORMONER OG HJERTEKARSYGDOM? 7 

v. Afdelingslæge Marianne Benn 

FÆRRE GENOPEREREDE HOFTEPATIENTER 8 

v. Lektor, laboratorieleder Thomas Bjarnsholt 

ER PHTHALATER SKADELIGE FOR SKJOLDBRUSKKIRTLEN? 9 

v. Professor, overlæge Ulla Feldt-Rasmussen 

BEDRE FORSTÅELSE FOR HJERNENS VÆSKEREGULERING 10 

v. Professor, overlæge Rigmor Højland Jensen 

KAN TIDLIG PUBERTET FORUDSIGES? 11 

v. Professor, klinikchef Anders Juul 

BEDRE DIAGNOSTIK AF ARVELIG BRYSTKRÆFT 12 

v. Professor, overlæge Finn Cilius Nielsen 

DE ARVELIGE FAKTORER BAG ATRIEFLIMREN 13 

v. Professor, overlæge Jesper Hastrup Svendsen 

NY TEKNIK KAN ERSTATTE VÆVSPRØVER 14 

v. Professor, overlæge, dr. med. Andreas Kjær 

SKRÆDDERSYET BEHANDLING AF HEPATITIS C 15 

v. Professor, overlæge Jens Bukh 

BEDRE BEHANDLING AF BETÆNDELSESPRÆGEDE SYGDOMME 16 

v. Professor, overlæge Peter Garred 

PÅ SPORET AF EN TIDLIG KRÆFTDIAGNOSE 17 

v. Professor, overlæge, dr. med. Julia Sidenius Johansen 

FOKUS PÅ FOREBYGGELSE AF SELVMORD 18 

v. Professor, overlæge Merete Nordentoft 

BAKTERIER OG HÅNDEKSEM 19 

v. Postdoc Michael Dyrgaard Lundov 

PATIENTER MED LEDDEGIGT SKAL BEVÆGE SIG 20 

v. Forskningsleder Bente Appel Esbensen 

BEDRE SUNDHED TIL DE GRAVIDE 21 

v. Klinikchef Morten Hedegaard 

FOREBYGGELSE AF EKSEM 22 

v. Professor, centerleder Jeanne Duus Johansen 

PÅ VEJ MOD MERE EFFEKTIV SKLEROSEBEHANDLING 23 

v. Professor, overlæge, dr. med. Henrik B. W. Larsson 

NY METODE TIL AT STYRE SUKKERSYGEBEHANDLING 24 

v. Professor, overlæge Henrik Enghusen Poulsen 

FOREBYGGELSE AF VIRKNINGSLØS BEHANDLING 25 

v. Lektor, overlæge Claus Henrik Nielsen 

BEDRE FORSTÅELSE OG BEHANDLING AF MUSKELGIGT 26 

v. Postdoc Frederik Kreiner 

GENERNE AFSLØRER KRÆFTENS UDSPRING 27 

v. Overlæge, dr. med. Gedske Daugaard 

HVOR TIDLIGT KAN PATIENTER MED HOFTEBRUD STARTE STYRKETRÆNING? 28 

v. Seniorforsker Morten Tange Kristensen 

4 5

MOD EN BEDRE BEHANDLING 

AF PSYKISK SYGDOM 

En del af årsagen til psykisk sygdom skyldes forandringer i arvemassen. Et forskningsprojekt 

fra Psykiatrisk Center Sct. Hans skal – med afsæt i denne viden – gøre lægerne bedre i stand 

til at diagnosticere og behandle psykisk sygdom. 

De seneste år har intensiv forskning vist, at personer med nogle helt specifikke forandringer i 

deres arvemasse har en høj risiko for at udvikle skizofreni. De samme forandringer øger også 

risikoen for autisme, mental retardering, ADHD og epilepsi. 

Et nyt forskningsprojekt fra Psykiatrisk Center Sct. Hans søger nu at forstå virkningen af disse 

forandringer i arvemassen og bestemme deres betydning for udviklingen af psykiske sygdomme. 

Bedre forståelse af forandringer i arvemassen 

Projektet kombinerer oplysninger fra de danske sundhedsregistre med genetiske og fysiske 

undersøgelser af både psykiatriske patienter, deres familiemedlemmer og raske personer, som 

ikke er i familie med patienterne. 

Projektet skal blandt andet give svar på, om forandringerne i arvemassen også frembringer 

biologiske ændringer eller symptomer med særlige kendetegn, som kan opspores tidligt. I givet 

fald kan disse ændringer eller symptomer muligvis bruges til at målrette behandlingen af 

patienterne. 

Fondsmodtager: Postdoc Thomas Hansen 

Sted: Psykiatrisk Center Sct. Hans 

Projekt: Identifikation og karakterisering af høj-risiko genvarianter for udviklingsforstyrrelser 

og psykiatriske lidelser 

Bevilget beløb: 1.693.000 kr. 

Samlet budget: 14.358.256 kr. 

Kontakt: Thomas Hansen, thomas.hansen@regionh.dk, tlf. 4633 5953 

SAMMENHÆNG MELLEM KØNSHORMONER 

OG HJERTEKARSYGDOM? 

Hvert år dør tusindvis af danskere af hjertekarsygdomme. Et forskningsprojekt fra Herlev Hospital 

sætter nu fokus på sammenhængen mellem hjertekarsygdomme og kønshormoner i 

forsøget på at forbedre den forebyggende behandling. 

Kvinder før overgangsalderen har en lavere risiko for at få hjertekarsygdomme sammenlignet 

med mænd og med kvinder efter overgangsalderen. I overgangsalderen falder østrogenniveauet 

i kroppen – og dette projekt vil derfor undersøge sammenhængen mellem kønshormoner 

og hjertekarsygdomme. 

Hjertekarsygdomme i fokus 

Med udgangspunkt i store befolkningsundersøgelser gennemført fra 1981 op til i dag vil man i 

projektet fokusere på sammenhængen mellem hhv. østrogen- og testosteronniveauet og forskellige 

typer af hjertekarsygdomme samt forhøjet blodtryk og blodpropper. 

Målsætningen er at opnå ny viden om kønshormonernes indflydelse på risikoen for at få en 

hjertekarsygdom. Det vil både få betydning for behandlingen med kønshormoner generelt, fx 

kvinders brug af østrogener mod gener relateret til overgangsalderen, og for den forebyggende 

behandling af hjertekarsygdomme. 

Hjerteforeningen anslår, at omkring 420.000 danskere i dag lever med en hjertekarsygdom – 

og det tal forventes at stige til op mod 480.000 i 2020. En forbedret forebyggende behandling 

vil derfor have en meget stor samfundsmæssig effekt. 

Fondsmodtager: Afdelingslæge Marianne Benn 

Sted: Klinisk Biokemisk Afdeling, Herlev Hospital 

Projekt: Kønshormoner, genetisk variation og risiko for hjertekarsygdom 



Kontakt: Marianne Benn, marben21@heh.regionh.dk, tlf. 4488 3846 

6 7

FÆRRE GENOPEREREDE 

HOFTEPATIENTER 

Ud af 77.400 patienter, som fik en ny hofte indopereret fra 1995 til 2007, skulle næsten 

13.000 genopereres. En væsentlig del af disse genoperationer skyldes infektioner på den 

kunstige hofte. Ny forskning skal udvikle metoder til at forebygge og behandle infektionerne 

– frem for at operere. 

Seks procent af alle kunstige hofter bliver i løbet af de første ni måneder efter operationen 

udskiftet med en ny kunstig hofte, fordi de er blevet inficeret med en såkaldt biofilm. Biofilm er 

klumper af bakterievækst, som er resistente over for antibiotikabehandling og desinfektionsmidler. 

Typisk opdager man først infektionen så sent, at patienten ikke kan behandles, men må 

genopereres. 

De mange genoperationer er en stor samfundsøkonomisk udgift – og de medfører også store 

sociale og personlige omkostninger for den enkelte patient. Et nyt forskningsprojekt i samarbejde 

mellem Rigshospitalet og Københavns Universitets Sundhedsvidenskabelige Fakultet vil 

skabe ny viden om biofilm, og hvordan den kan behandles mere effektivt. 

Implantater uden tegn på biofilm 

Projektet er det første af sin slags i verden, hvor forskerne undersøger implantater og menneskeligt 

væv uden tegn på infektion. Det kan lade sig gøre, fordi man samarbejder med Retsmedicinsk 

Institut, som kan indsamle implantater og væv fra afdøde patienter. 

Projektet fokuserer på implantater uden tegn på infektion for at få ny viden om biofilmens tidlige 

vækst – og udvikle nye metoder til tidligere og bedre diagnose og efterfølgende behandling 

uden at være tvunget til at genoperere patienten. 

Fondsmodtager: Lektor, laboratorieleder Thomas Bjarnsholt 

Sted: Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Rigshospitalet 

Projekt: Karakterisering af, hvorvidt bakterier er til stede på implantater fra patienter 

uden kliniske tegn på infektion 



Kontakt: Thomas Bjarnsholt, tbjarnsholt@sund.ku.dk, tlf. 2065 9888 

ER PHTHALATER SKADELIGE FOR 

SKJOLDBRUSKKIRTLEN? 

Sygdomme i skjoldbruskkirtlen er hyppigt forekommende – både i Danmark og i resten af verden. 

Hormonforstyrrende stoffer i miljøet er under mistanke for at kunne påvirke skjoldbruskkirtlen 

– og dette projekt fokuserer netop på de hormonforstyrrende stoffers indflydelse på 

skjoldbruskkirtlen. 

Skjoldbruskkirtlens funktion er vigtig for at opretholde et generelt godt helbred: Det er også 

afgørende for et fosters udvikling af hjerne og nervesystem, at den gravide mor har en normalt 

fungerende skjoldbruskkirtel. Og i de tidlige barneår er den vigtig for børnenes udvikling 

af både intelligens og sprog. 

På verdensplan er mangel på jod og selen skyld i nedsat funktion af skjoldbruskkirtlens hormonproduktion 

– og dermed i udviklingsmæssige problemer for børn og fostre. Samtidig har 

man i mange år mistænkt hormonforstyrrende stoffer i miljøet for at kunne skade skjoldbruskkirtlens 

funktion. Dette projekt undersøger derfor netop disse stoffers effekt på skjoldbruskkirtlen. 

Vigtig for fremtidig rådgivning af gravide 

Konkret vil projektets forskere undersøge, om phthalater, der anvendes til at blødgøre plastic 

i en lang række produkter, har en indvirkning på skjoldbruskkirtlen. Projektet vil også afdække, 

om nedsat indtagelse af jod og selen har bidraget til phthalaternes sandsynlige skadelige effekt. 

Endelig vil man også klarlægge, om sygdom i skjoldbruskkirtlen forværres af miljøgiftene. 

Projektet ventes at få stor indflydelse på den måde, man rådgiver gravide patienter med eksisterende 

sygdomme i skjoldbruskkirtlen: Der kan være hormonforstyrrende stoffer, de helt 

skal forsøge at undgå i hverdagen. Endelig vil resultaterne også kunne bruges i både den nationale 

og den internationale debat om brugen af hormonforstyrrende stoffer generelt. 

Fondsmodtager: Professor, overlæge Ulla Feldt-Rasmussen 

Sted: Medicinsk Endokrinologisk Afdeling, Rigshospitalet 

Projekt: Indflydelsen af hormonforstyrrende stoffer samt indtagelse af sporstofferne 

jod og selen på skjoldbruskkirtlens funktion 



Kontakt: Ulla Feldt-Rasmussen, ufeldt@rh.dk, tlf. 3545 1023 

8 9

BEDRE FORSTÅELSE FOR HJERNENS 

VÆSKEREGULERING 

Sjælden hjernesygdom er i hastig stigning i takt med den globale fedmeepidemi. Ny dansk 

forskning i hjernens væskeregulering kan føre til bedre diagnostik og behandling – på sigt 

også af andre sygdomme i hjernen. 

Idiopatisk intrakraniel hypertension var tidligere en sjældent forekommende hjernesygdom 

med blot mellem 50 og 100 tilfælde om året i Danmark. Sygdommen skyldes et forhøjet væsketryk 

i hjernen og giver sig udtryk i svær hovedpine, dårlig hukommelse og nedsat syn. I 40 

procent af alle sygdomstilfælde får patienten et varigt synstab, fordi diagnosen stilles for sent 

i sygdomsforløbet. 

Sygdommen er 20 gange hyppigere hos overvægtige end hos normalvægtige – og af samme 

årsag er idiopatisk intrakraniel hypertension i stærk fremmarch i hele verden. Forskerne på 

Dansk Hovedpine Center, som ligger på Glostrup Hospital, har tidligere påvist nogle biokemiske 

forandringer, som opstår i hjernen under sygdommen. Det følger de nu op på i et projekt, der 

sigter mod at kunne stille diagnosen idiopatisk intrakraniel hypertension tidligere og dermed 

forbedre behandlingen. 

Betydning for andre sygdomme 

Konkret skal projektet undersøge hjernens væskeregulering, ligesom sygdommens forskellige 

symptomer skal beskrives nærmere. I projektet ønsker forskerne også at kortlægge sammenhængen 

mellem hjernens væsketryk og fedmehormonerne. 

Forventningen til projektet er at finde veje til en tidligere diagnose og bedre behandling af idiopatisk 

intrakraniel hypertension. Sygdommen ses i stigende grad hos børn og unge, og derfor 

er en tidlig diagnose og effektiv behandling meget vigtig. Desuden vil projektet give en generel 

bedre forståelse af hjernens væskeregulering – og det vil også give en bedre forståelse af 

andre hjernesygdomme. 

Fondsmodtager: Professor, overlæge Rigmor Højland Jensen 

Sted: Neurologiske Afdeling, Glostrup Hospital 

Projekt: Sygdomsmekanismer ved forhøjet væsketryk i hovedet 



Kontakt: Rigmor Højland Jensen, rigj@glo.regionh.dk, tlf. 4223 3059 

KAN TIDLIG PUBERTET FORUDSIGES? 

Et nyt studie af påvirkninger fra livsstil og miljø samt genetiske faktorer kan måske give svaret 

på, hvorfor stadig flere unge piger går for tidligt i puberteten. 

Danske piger går i dag tidligere i puberteten end for blot 15 år siden. Pubertetsudvikling er en 

kompliceret proces, som både styres af medfødte faktorer samt af påvirkninger fra det omgivende 

miljø og den enkeltes livsstil. Derfor er det også vanskeligt at svare entydigt på, hvorfor 

puberteten starter stadig tidligere. 

Dette projekt vil udføre nye genetiske og såkaldt epigenetiske studier på allerede eksisterende 

undersøgelser af pubertetsudviklingen hos mere end 3.000 danske børn og unge. Genetikken 

koncentrerer sig som måske bekendt med de medfødte faktorer, mens epigenetikken vil være 

påvirkelig af udefrakommende påvirkninger – fx en persons livsstil. 

Forståelse for komplekse sammenhænge 

I projektet vil man lave genetiske og epigenetiske profiler af piger med henholdsvis for tidlig og 

normal pubertetsudvikling. Profilerne skal analyseres sammen med oplysninger om pigernes 

livsstil, deres kliniske og biokemiske data mv. 

Forventningen er, at projektet vil give ny viden om, hvordan de mange faktorer, der har betydning 

for pubertetsstarten og -udviklingen, spiller sammen. Og så vil man måske blive i stand til 

at identificere de piger, der har risiko for at udvikle for tidlig pubertet – og dermed kunne starte 

relevant behandling tidligere. Endelig vil den ny viden også forbedre forståelsen af udviklingen 

– og dermed mulighederne for at forebygge den for tidlige pubertet. 

Fondsmodtager: Professor og klinikchef Anders Juul 

Sted: Afdeling for Vækst og Reproduktion, Rigshospitalet 

Projekt: Genetiske og epigenetiske markører for pubertet 



Kontakt: Anders Juul, ajuul@rh.dk, tlf. 3545 5085 

10 11

BEDRE DIAGNOSTIK AF ARVELIG 

BRYSTKRÆFT 

I dag kan man identificere to af de gener, der disponerer for arvelig brystkræft. Et nyt projekt 

på Rigshospitalet sigter mod at identificere flere gener – og dermed forbedre diagnostik og 

behandling. 

Hvert år rammes omkring 4.000 kvinder af brystkræft i Danmark – det svarer til, at hver tiende 

kvinde i løbet af sit liv vil udvikle brystkræft. Mellem fem og ti procent af alle tilfælde af 

brystkræft er arveligt betingede, og et nyt forskningsprojekt på Rigshospitalet fokuserer netop 

på denne gruppe for at forbedre diagnostikken og derigennem sikre hurtigere behandling og 

bedre rådgivning. 

Første projekt på verdensplan 

Patienter med arvelig brystkræft får ofte sygdommen tidligt i livet – og vil også ofte have en 

familiehistorie med kræft i enten bryst eller æggestokke. Der kendes i dag to gener, der er 

involveret i arvelig brystkræft, men hos mange patienter er genet eller generne, der disponerer 

for arvelig brystkræft, ukendt. 

Projektet vil – som det første af sin art i hele verden – finde nye sammenhænge mellem gener 

og brystkræft ved hjælp af den nyeste teknologi til at identificere arvelige DNA-variationer. Det 

sker i et tværfagligt samarbejde mellem tre afdelinger på Rigshospitalet samt Københavns 

Universitet. 

Der fokuseres på de unge brystkræftpatienter, da alder netop er en vigtig faktor ved arvelig 

brystkræft. Forventningen er at skabe bedre muligheder for tidlig diagnostik, hurtigere svartider 

– og dermed forbedre rådgivning af brystkræftpatienter og personer med risiko for at 

udvikle arvelig brystkræft. 

Fondsmodtager: Professor, overlæge Finn Cilius Nielsen 

Sted: Center for Genomisk Medicin, Rigshospitalet 

Projekt: Exome sekventering af unge brystkræftpatienter negative for patogen BRCA1/ 

BRCA2-mutation 



Kontakt: Finn Cilius Nielsen, fcn@rh.dk, tlf. 3545 2223 

DE ARVELIGE FAKTORER BAG 

ATRIEFLIMREN 

Atrieflimren er den hyppigste hjerterytmeforstyrrelse – og en sygdom i hastig vækst. Et nyt 

projekt zoomer ind på de arvelige faktorer bag sygdommen i håbet om at udvikle bedre diagnostik 

og behandling. 

Ingen ved præcist, hvor mange personer der rammes af atrieflimren, men sygdommen er den 

hyppigste hjerterytmeforstyrrelse i Danmark. Sygdommen er i hastig vækst; i de sidste to årtier 

er der sket en fordobling i antallet af diagnosticerede tilfælde af atrieflimren. Hvert år er 

atrieflimren skyld i betydelig sygdom og død, og patienter med atrieflimren har eksempelvis en 

næsten fem gange større risiko for at få en blodprop i hjernen end patienter uden. 

Et forskningsprojekt fra Rigshospitalet vil belyse de arvelige betingelser for at udvikle atrieflimren 

for at få en bedre forståelse for sygdommen og dens mulige følgesygdomme – og i sidste 

ende en bedre medicinsk behandling. 

Kortlægning af patienternes genetik 

Hos mange yngre personer med atrieflimren, som ikke lider af andre hjertekarsygdomme, vil 

atrieflimren være arveligt betinget. I nogle tilfælde vil flere medlemmer af den samme familie 

have sygdommen som en følge af en ændring i et enkelt gen. 

I dette projekt har man identificeret samtlige patienter med tidlig debut af atrieflimren uden 

andre hjertekarsygdomme og alle familier, hvor flere familiemedlemmer er ramt af sygdommen. 

Det drejer sig om cirka 3.500 personer. 

De skal indgå i en kortlægning af de genetiske ændringer, som er knyttet til atrieflimren. Undersøgelsen 

er et internationalt samarbejde mellem Rigshospitalet, Statens Serum Institut, 

Københavns Universitet samt en tysk samarbejdspartner. 

Fondsmodtager: Overlæge, professor Jesper Hastrup Svendsen 

Sted: Kardiologisk Klinik B, Rigshospitalet 

Projekt: ARVAF: Mekanismerne bag ARVelig AtrieFlimren 



Kontakt: Jesper Hastrup Svendsen, hastrup@rh.dk, tlf. 3545 2817 

12 13

NY TEKNIK KAN ERSTATTE VÆVSPRØVER 

Moderne kræftbehandling forudsætter meget præcise diagnoser og undersøgelser af sygdommens 

udvikling under behandlingen. Ny forskning fra Rigshospitalet gør det muligt at 

studere kræftcellerne på molekylært niveau – uden at udtage vævsprøver fra patienten. 

De senere år har de såkaldt skræddersyede kræftbehandlinger vundet frem. Det er behandlinger, 

der er tilpasset den enkelte patients unikke sygdomsbillede – og denne type behandling 

er selvsagt afhængig af en meget præcis diagnosticering af sygdommen. 

Hidtil har det været nødvendigt at udtage vævsprøver af kræftsvulsterne for at kunne studere, 

hvordan den igangværende behandling påvirker kræftcellerne på molekylært niveau. Men et 

nyt projekt på Rigshospitalet sigter mod at udvikle nye sporstoffer til PET-skanning, så man 

fremover kan se, hvad der sker i kræftcellerne under behandling blot ved at skanne patienterne. 

Skånsom og effektiv 

Den nye teknik er ikke alene langt mere skånsom for patienterne, det er også en hurtigere metode 

end de traditionelle vævsprøver. Dermed vil man også hurtigere end hidtil kunne justere 

behandlingen, hvis den ikke virker efter forventning. 

Desuden vil PET-skanning på molekylært niveau også gøre det muligt at lave hurtigere og bedre 

afprøvning af nyudviklede kræftlægemidler. På den måde vil teknikken også understøtte den 

omfattende udvikling af lægemidler i Region Hovedstadens farmakologiske industri. 

Fondsmodtager: Professor, overlæge, dr. med. Andreas Kjær 

Sted: Klinik for Klinisk Fysiologi, Nuklearmedicin og PET, Rigshospitalet 

Projekt: Molekylær billeddannelse med PET til ikke-invasiv tumorkarakteristik 

og skræddersyet kræftbehandling 



Kontakt: Andreas Kjær, kjaer@rh.dk, tlf. 3545 4216 

SKRÆDDERSYET BEHANDLING 

AF HEPATITIS C 

Verden over er omkring 180 millioner mennesker smittet med hepatitis C, der forårsager kroniske 

leversygdomme. En nyudviklet behandlingsform kan vise sig langt mere effektiv, men 

sygdommen har tendens til at mutere – og dermed undvige medicinens effekt. Dette projekt 

skal kortlægge mutationsmønstrene og åbne for skræddersyede behandlinger. 

Hepatitis C er en kronisk leverbetændelse, der kan medføre skrumpelever og leverkræft. Infektionen 

har hidtil været vanskelig at behandle – og behandlingen har ofte været forbundet med 

mange alvorlige bivirkninger. 

Nu er der imidlertid udviklet en ny type medicin rettet mod selve virusset – medicin, som 

bekæmper sygdommen bedre – og det kan derfor medføre, at et større antal patienter kan 

helbredes. Desværre har virusset, der forårsager sygdommen, en utrolig evne til at mutere – og 

dermed undvige effekten af de nyudviklede lægemidler. 

Kortlægning af resistens 

Dette projekt undersøger, hvordan den nye medicin virker på de forskellige typer af hepatitis 

C-virus. Desuden skal det kortlægge de forskellige mutationer i hepatitis C, der er forbundet 

med resistens. 

Det vil selvsagt komme den enkelte patient til gavn, fordi behandlingen løbende kan justeres. 

Men de nye informationer om medicinens virkning og resistensmønstrene bliver samtidig 

samlet i en database. Databasen kan fremover bruges til at tilrettelægge en skræddersyet 

behandling af den enkelte patient smittet med hepatitis C. 

I Danmark er der omkring 15.000 personer, som er smittet med kronisk hepatitis C, mens der 

på verdensplan er 180 millioner. 

Fondsmodtager: Professor, overlæge Jens Bukh 

Sted: Copenhagen Hepatitis C Program (CO-HEP), Infektionsmedicinsk Afdeling og 

Klinisk Forskningscenter, Hvidovre Hospital 

Projekt: Individualiseret behandling af patienter med kronisk hepatitis C med nye 

lægemidler, der er rettet direkte mod virusset 



Kontakt: Jens Bukh, jbukh@sund.ku.dk eller læge, seniorforsker, dr. med. 

Judith Gottwein, judith@gottwein.eu 

14 15

BEDRE BEHANDLING AF BETÆNDELSES- 

PRÆGEDE SYGDOMME 

Et nyopdaget betændelseshæmmende protein, der naturligt forekommer i kroppen, kan være 

første skridt på vejen mod en mere effektiv behandling af sygdomme som fx åreforkalkning, 

aterosklerose og leddegigt. 

Betændelse er en immunreaktion, som normalt hjælper kroppen til at forsvare sig mod infektioner 

og skader. Nogle gange er betændelsesreaktionen imidlertid rettet mod kroppen selv 

– eller betændelsesreaktionen er så kraftig, at den i sig selv fører til sygdom. 

Projektet undersøger et nyopdaget betændelsesdæmpende protein. Målet er at skabe et bedre 

fundament for fremtidens udvikling af ny medicin til behandling af betændelsesprægede 

sygdomme. 

Et skridt mod bedre behandling 

Et af de systemer i kroppen, som forårsager betændelse, er det såkaldte komplementsystem. 

Det er en vigtig del af immunsystemet, som beskytter os mod infektioner. For ikke at forårsage 

skade på kroppen reguleres komplementsystemet af en række kontrolproteiner. 

Et af disse kontrolproteiner, som virker betændelsesdæmpende, er det såkaldte MAP-1, som 

er opdaget af forskningsgruppen bag det aktuelle projekt. Håbet er, at en bedre forståelse af 

MAP-1’s funktion i kroppen kan udnyttes til at udvikle bedre medicin mod en lang række sygdomme, 

som er præget af betændelsestilstande. Det kan eksempelvis være åreforkalkning, 

astma, leddegigt og multipel sklerose. 

Fondsmodtager: Professor, overlæge Peter Garred 

Sted: Klinisk Immunologisk Afdeling, Rigshospitalet 

Projekt: En ny faktor, som regulerer medfødt immunitet 



Kontakt: Peter Garred, garred@post5.tele.dk, tlf. 3545 7637 

PÅ SPORET AF EN TIDLIG KRÆFTDIAGNOSE 

Patienter med kræft i bugspytkirtlen har kun ringe chance for overlevelse i dag, fordi sygdommen 

ofte opdages sent i forløbet. Et nyt forskningsprojekt på Herlev Hospital undersøger 

mulighederne for at diagnosticere sygdommen tidligt ved hjælp af en blodprøve. 

Kræft i bugspytkirtlen er hvert år skyld i 800 dødsfald i Danmark. Middellevetiden fra diagnosetidspunktet 

er ganske lav – bare nogle få måneder – fordi sygdommen er vanskelig at påvise 

tidligt i forløbet. Når diagnosen stilles, har kræften spredt sig i kroppen hos omkring 85 procent 

af patienterne, som derfor ikke kan opereres. De kan i stedet behandles med kemoterapi, men 

mindre end hver femte patient lever efter et år – og under fem procent er i live fem år efter 

diagnosetidspunktet. 

På Herlev Hospital forsker man derfor i at finde såkaldte biomarkører, der kan påvise sygdommen 

tidligt i forløbet, så flere patienter kan opereres, og en individuel behandling kan tilrettelægges. 

Biomarkør i blodet 

Tidligere studier har i væv fra bugspytkirtlen identificeret en særlig kombination af mikroRNA, 

som kan påvise kræft i bugspytkirtlen med stor nøjagtighed. MikroRNA er små stykker genetisk 

materiale, der er med til at regulere væksten og spredningen af kræftceller. 

Problemet er blot, at disse mikroRNA skal findes i selve kræftvævet, og det er vanskeligt at 

udtage egnet væv fra bugspytkirtlen. Derfor vil dette projekt indkredse en mulig lignende biomarkør 

i blodet fra patienter med kræft i bugspytkirtlen; altså en særlig kombination af mikroRNA, 

som på et tidligt tidspunkt kan diagnosticere kræft i bugspytkirtlen på baggrund af en 

almindelig blodprøve. 

Fondsmodtager: Professor, overlæge, dr. med. Julia Sidenius Johansen 

Sted: Onkologisk Afdeling R og Medicinsk Afdeling O, Herlev Hospital 

Projekt: Identifikation af mikroRNA-biomarkører i blodet til tidlig diagnose og prognose 

af patienter med kræft i bugspytkirtlen 



Kontakt: Julia Sidenius Johansen, julia.johansen@post3.tele.dk, tlf. 3868 9241 

16 17

FOKUS PÅ FOREBYGGELSE AF SELVMORD 

Man ved, at patienter med såkaldte borderline personlighedstræk er blandt dem med den højeste 

selvmordsrisiko. Effekten af en ny og lovende behandlingsform mod netop denne type 

patienter skal nu undersøges til bunds. 

Hvert år forsøger mellem 8.000 og 10.000 mennesker i Danmark at begå selvmord. Har man 

først én gang forsøgt at begå selvmord, er risikoen for gentagne forsøg forhøjet – og det samme 

er tilfældet med risikoen for fuldbyrdet selvmord. Dette gælder særligt personer med såkaldte 

borderline personlighedstræk – det vil blandt andet sige problemer med voldsomme 

humørsvingninger og store følelsesudbrud. 

Projektet på Psykiatrisk Center København vil undersøge effekten af såkaldt dialektisk adfærdsterapi 

på denne type patienter; vil den mindske deres selvskadende adfærd i forhold til 

andre typer behandling? 

Manualbaseret terapiform 

Dialektisk adfærdsterapi er en adfærdsændrende terapiform, der baserer sig på en manual og 

retter sig mod netop de kerneproblemer, som gør patienterne særligt disponerede for selvskadende 

handlinger som eksempelvis selvmordsforsøg. 

I alt 160 patienter skal deltage i projektet. De inddeles i to grupper, som modtager hver sin 

behandlingsform gennem 16 uger. På den måde vil man i projektet sammenligne effekten af 

den dialektiske adfærdsterapi med andre støttende behandlinger målrettet risikoen for selvskadende 

handlinger. 

Fondsmodtager: Professor, overlæge Merete Nordentoft 

Sted: Psykiatrisk Center København 

Projekt: Effekten af dialektisk adfærdsterapi på selvskadende adfærd hos patienter 

med borderline personlighedsforstyrrelse 



Kontakt: Merete Nordentoft, mn@dadlnet.dk, tlf. 3531 6239 

BAKTERIER OG HÅNDEKSEM 

Hvilken indflydelse har de naturligt forekommende bakterier på behandling af håndeksem? 

Og udgør patienter med håndeksem en spredningsrute for antibiotikaresistente bakterier? 

Omkring hver syvende voksne dansker lider af håndeksem. Sygdommen kan udvikle sig til en 

kronisk lidelse; to ud af tre patienter med håndeksem har stadig symptomer efter 15 år. Håndeksem 

er ofte koloniseret med bakterier, der kan medføre infektioner eller forlænge heling. 

På hver kvadratcentimeter hud på hænderne findes der omkring 10 millioner bakterier, også 

hos raske personer, men det er kun omkring en procent, som lægevidenskaben har et indgående 

kendskab til. Samspillet mellem bakterier og huden er indtil nu stort set ukendt – særligt 

hos patienter med hudsygdomme. 

I projektet bliver den totale bakterielle flora på hænderne af patienter med håndeksem kortlagt 

før og efter behandling. Resultaterne sammenlignes med bakterierne på raske og giver viden 

om bakteriernes indflydelse på helingen. 

Også fokus på multiresistente bakterier 

Forbruget af antibiotika er steget de seneste år, og det samme er forekomsten af antibiotikaresistente 

bakterier. Især forekomsten af multiresistente bakterier – der kræver speciel og dyr 

behandling – er steget. Projektet vil også undersøge, om patienter med håndeksem er hyppigere 

bærere af antibiotikaresistente bakterier sammenlignet med raske – og om der eksisterer 

en potentiel spredningsrute fra håndeksempatienter. Projektet kan føre til en ny behandlingsstrategi 

for håndeksem – og øget viden om, hvordan sygdommen forebygges. Da håndeksem 

hvert år koster det danske samfund omkring 1 milliard kroner i tabt arbejdsfortjeneste og udgifter 

til behandling, har dette et stort samfundsøkonomisk potentiale. Derudover skaber det 

viden om forekomsten af antibiotikaresistente bakterier hos håndeksempatienter og om, hvorvidt 

der er behov for tiltag til at mindske spredningen af resistente bakterier. 

Fondsmodtager: Postdoc Michael Dyrgaard Lundov 

Sted: Videncenter for Allergi, Dermato-Allergologisk Afdeling, Gentofte Hospital 

Projekt: Bakterier og håndeksem – et postdoc-projekt 

Bevilget beløb: 965.000 kr. 


Kontakt: Michael Dyrgaard Lundov, midylu01@geh.regionh.dk, tlf. 3977 7309 

18 19

PATIENTER MED LEDDEGIGT 

SKAL BEVÆGE SIG 

67 procent af de danske patienter med leddegigt er mere fysisk inaktive end gennemsnittet 

af befolkningen, selvom fysisk træning faktisk mindsker deres smerter. Et nyt projekt fra Glostrup 

Hospital skal blandt andet teste forskellige former for tiltag, der kan motivere patienterne 

til en mindre stillesiddende livsstil. 

Det er et veldokumenteret faktum, at fysisk aktivitet både kan forebygge sygdom og fastholde 

sundhed. Alligevel er to tredjedele af alle danske patienter med leddegigt mindre fysisk aktive 

end gennemsnittet, også på trods af at hidtidige undersøgelser faktisk viser, at fysisk træning 

er sikkert for patienter med leddegigt og har en positiv effekt på deres smerter, træthed og 

generelle funktionsniveau. 

Dette projekt vil teste forskellige tiltag, som sigter mod at aktivere patienter med leddegigt og 

fastholde dem i en mindre stillesiddende livsstil. 

Øget daglig bevægelse 

Tidligere undersøgelser viser, at patienter med leddegigt har svært ved at opretholde den fysiske 

aktivitet, efter de er startet med at træne. Årsagerne kan blandt andet være manglende 

tid og lyst. 

Men fysisk aktivitet består ikke udelukkende af egentlig træning: Raske mennesker med en 

meget stillesiddende livsstil kan opnå en stor sundhedsgevinst ved bare at bevæge sig mere 

i hverdagen. Om det samme gør sig gældende for patienter med leddegigt, ved man endnu 

ikke – men det skal undersøges i dette projekt. 

I projektet vil forskerne desuden undersøge effekten af motivationssamtaler, gruppeundervisning 

og af en sms- og internetbaseret form for at motivere patienterne til en mere aktiv 

hverdag. 

Fondsmodtager: Forskningsleder Bente Appel Esbensen 

Sted: Forskningsenhed for sygepleje og sundhedsvidenskab, Glostrup Hospital 

Projekt: Joint Resources. En tværvidenskabelig undersøgelse af fysisk aktivitet hos 

patienter med reumatoid artrit 



Kontakt: Bente Appel Esbensen, beapes02@glo.regionh.dk, tlf. 2441 2490 

BEDRE SUNDHED TIL DE GRAVIDE 

De gravides sundhedstilstand er blevet forringet på en række punkter i løbet af de senere år. 

Dette projekt søger efter en sammenhæng og en forklaring – og undersøger desuden, om 

graviditetsgymnastik kan forbedre de gravides og de nyfødte børns tilstand. 

Gravide kvinders sundhed ser ud til at blive forringet på visse punkter. Eksempelvis er der på 

ti år sket en ottedobling i antallet af gravide, der tager antidepressiv medicin, og på bare to 

år er graviditetsbetinget fravær steget med to procent. Samtidig viser Sundhedsstyrelsens 

statistikker, at der generelt kommer flere for tidlige fødsler, akutte kejsersnit og nyfødte børn, 

der får en lav Apgarscore. Apgarscore er en undersøgelse af børnenes tilstand umiddelbart 

efter fødslen. 

Årsagerne er ukendte. På samme måde er der i dag ingen viden om, hvorvidt der er en sammenhæng 

mellem ovenstående. Derfor vil dette projekt undersøge en eventuel sammenhæng 

og desuden dokumentere, om graviditetsgymnastik kan have en forebyggende effekt. 

Gymnastik til de fysisk inaktive 

Tidligere studier har vist, at vægtstigning under graviditeten, smerter i ryg og lænd samt et 

dårligere psykisk velbefindende kan hænge sammen med både øget fravær, for tidlig fødsel, 

risiko for akut kejsersnit samt lav Apgarscore. 

Fysisk aktivitet kan muligvis have en positiv effekt på både smerter, vægtproblemer og psykiske 

problemer. Derfor vil man i projektet tilbyde en gruppe fysisk inaktive kvinder graviditetsgymnastik 

– og sammenligne denne gruppe med en kontrolgruppe for at undersøge, om den 

fysiske aktivitet har den formodede positive effekt på mødrene og de nyfødte børn. 

Fondsmodtager: Klinikchef Morten Hedegaard 

Sted: Obstetrisk Klinik, Rigshospitalet 

Projekt: Krop og trivsel – under og efter graviditeten 



Kontakt: Morten Hedegaard, morten.hedegaard@rh.regionh.dk, tlf. 3545 1309 

20 21

FOREBYGGELSE AF EKSEM 

Mangel på et særligt protein i huden øger risikoen for at udvikle eksem. Nyt forskningsprojekt 

undersøger dette særlige protein for at udvikle nye behandlingsmetoder og helt forebygge 

eksem. 

Otte procent af alle danskere har en medfødt mangel på et særligt protein, filaggrin, i hudens 

yderste lag, som er vigtig for hudens evne til at modstå påvirkninger fra det ydre miljø. Filaggrin- 

mangel giver med andre ord en øget risiko for at få eksem. Eksem udvikler sig ofte til at være 

en kronisk lidelse, som påvirker patienternes livskvalitet og erhvervsmuligheder – og som årligt 

koster det danske samfund en milliard kroner til behandling og i form af tabt arbejdsfortjeneste. 

Dette forskningsprojekt på Gentofte Hospital undersøger forekomsten af filaggrin i huden for 

at finde nye muligheder for forebyggelse og behandling af eksem og andre hudlidelser. 

Fokus på hurtig behandling og forebyggelse 

Projektet sigter mod at kunne identificere personer med særligt følsom hud, som har brug for 

hurtig og intensiv behandling. Forskerne vil ligeledes undersøge, om personer med filaggrinmangel 

har en øget risiko for at få nikkelallergi. 

Forskningsprojektet vil skabe ny viden omkring forebyggelse af eksem, blandt andet ved at se 

på hudens reaktion på eksemfremkaldende påvirkninger og dens evne til at hele efterfølgende 

– trods filaggrinmangel. Denne viden kan på sigt også udnyttes til at udvikle helt nye behandlingsmetoder, 

der kan kompensere for proteinmanglen i huden. 

Fondsmodtager: Professor, centerleder Jeanne Duus Johansen 

Sted: Dermato-allergologisk Afdeling, Gentofte Hospital 

Projekt: Filaggrinsystemets betydning for eksem og allergi – et studie 

af gen-miljø interaktion og fænotyper 



Kontakt: Jeanne Duus Johansen, jedu@geh.regionh.dk, tlf. 3977 7301 

PÅ VEJ MOD MERE EFFEKTIV 

SKLEROSEBEHANDLING 

Hvert år får cirka 300 danskere diagnosen multipel sklerose. Sygdommen er uhelbredelig – 

og i nogle tilfælde virker den eksisterende sygdomshæmmende behandling heller ikke. Et nyt 

projekt indkredser nye metoder til at overvåge sygdommens udvikling, så behandlingen kan 

optimeres. 

Danmark har en høj forekomst af sygdommen multipel sklerose, som er en betændelsesagtig 

sygdom i hjernen. Sygdommen invaliderer ofte unge mennesker midt i livet. Sygdommen kan 

hos nogle patienter hæmmes med medicinsk behandling, mens sygdommen på trods af behandling 

fortsætter hos andre. 

Dette forskningsprojekt forsøger at finde nye metoder til at karakterisere, overvåge og forudsige 

forløbet af multipel sklerose. Dels for at optimere behandlingen af den enkelte patient – og 

dels for at skabe en bedre platform for afprøvning af nye medicinske behandlinger. 

Nye metoder til at måle betændelse i hjernen 

Når behandlingen af multipel sklerose svigter, skyldes det sandsynligvis, at betændelsestilstanden 

i hjerne ikke hæmmes effektivt nok. På den måde sker der fortsat skade på nervecellerne, 

og hjernens reparationsmekanismer bliver sat ud af kraft. 

I projektet vil man derfor udvikle nye metoder til præcist at måle graden af betændelse (inflammation) 

i hjernen ved hjælp af MR-skanning og til måling af betændelsesceller i blodet. 

Desuden vil forskerne konkret undersøge den nye MR-metodes evne til at måle effekten af et 

specifikt lægemiddel. 

Fondsmodtager: Professor, overlæge, dr. med. Henrik B. W. Larsson 

Sted: Klinisk Fysiologisk og Nuklearmedicinsk Afdeling, Glostrup Hospital 

Projekt: Undersøgelse og validering af nye neurobiologiske metoder til 

karakterisering og monitorering af multipel sklerose 



Kontakt: Henrik B. W. Larsson, henlar02@glo.regionh.dk, tlf. 4323 2432 

22 23

NY METODE TIL AT STYRE SUKKERSYGE- 

BEHANDLING 

En nyopdaget sygdomsmekanisme kan føre til en forbedret styring af sukkersygebehandling 

– med potentielt færre dødsfald til følge. På længere sigt kan opdagelsen også få betydning 

for behandlingen af blandt andet Alzheimers sygdom. 

Sukkersyge er en af de helt store folkesygdomme; ifølge tal fra Diabetesforeningen får 73 danskere 

hver dag konstateret sukkersyge, i gennemsnit dør 12 danskere om dagen som følge af 

sygdommen, og samfundsudgifterne til sukkersyge ligger sammenlagt på over 31 milliarder 

kroner årligt. 

Behandlingen af sygdommen styres i dag ved at måle blodsukkeret over kort eller lang tid, 

men et nyt videnskabeligt studie på Rigshospitalet har fokus på en ny og forbedret måde at 

styre behandlingen på. En metode, som samtidig kan give en forbedret forståelse af andre 

sygdomme som eksempelvis Alzheimers sygdom og hjertesvigt. 

40 procent øget risiko for dødsfald 

Et særligt molekyle ændres ved iltning hos sukkersygepatienter – og på Rigshospitalets klinisk 

farmakologiske laboratorium har de udviklet en ny metode til at måle udskillelsen af dette 

iltede molekyle i urinen. Man har blandt andet fundet frem til, at et højt indhold af det iltede 

molekyle i urinen giver 40 procent øget risiko for at dø af sukkersyge. 

Projektet søger at beskrive denne hidtil ukendte sygdomsmekanisme – og at udvikle målemetoden, 

så den fremover kan anvendes til at styre sukkersygebehandlingen. På længere sigt kan 

resultaterne også få betydning for andre sygdomme, hvis biokemiske forhold minder meget 

om sukkersyge – som ovenfor nævnt gælder det fx Alzheimers sygdom og hjertesvigt. 

Fondsmodtager: Professor, overlæge Henrik Enghusen Poulsen 

Sted: Klinisk Farmakologisk Laboratorium, Rigshospitalet 

Projekt: RNA-oxidation ved diabetes, Alzheimers sygdom og hjertesvigt; 

en ny patogenetisk mekanisme 



Kontakt: Henrik Enghusen Poulsen, hepo@rh.dk, tlf. 3545 7671 

FOREBYGGELSE AF VIRKNINGSLØS 

BEHANDLING 

En nyudviklet gentest kan muligvis forudsige effekten af behandlingen med et såkaldt biologisk 

lægemiddel til leddegigtpatienter. Potentialet – både for den enkelte patient og for 

samfundet som helhed – er meget stort, hvis man på denne måde kan undgå forgæves medicinering. 

Biologiske lægemidler har revolutioneret behandlingen af gigtsygdomme, og ca. 6000 danske 

gigtpatienter – hvoraf de fleste lider af leddegigt – modtager i dag behandling med biologiske 

lægemidler. Desværre er dette en meget dyr behandling: I 2009 udgjorde udgifterne til biologisk 

medicin omkring 1,2 milliarder kroner på landsplan. 

Omkring en tredjedel af patienterne oplever ingen effekt ved behandlingen, mens effekten 

aftager over tid for yderligere en tredjedel af patienterne. For den enkelte patient medfører 

det et tab af livskvalitet og en fremadskridende sygdom. I mange tilfælde fører det til uoprettelige 

ledskader og endda forkortelse af levetiden. For samfundet betyder det store udgifter til 

virkningsløs behandling. 

Test kan forudsige medicinens effekt 

Dette projekt vil undersøge effekten af en nyudviklet gentest, som i et forstudie med 49 patienter 

har vist sig at kunne forudsige virkningen af et specifikt biologisk lægemiddel (tocilizumab) 

til leddegigtpatienter. Viser det sig, at gentesten faktisk er i stand til at forudsige, om 

behandlingen med dette lægemiddel faktisk har effekt eller ej, er det den første test af sin 

slags i verden. 

Det vil betyde, at de egnede patienter kan få den virkningsfulde medicin fra starten af behandlingsforløbet. 

Dermed kan de undgå en kortere eller længere periode, hvor de behandles 

med virkningsløs medicin – og også undgå den sygdomsforværring og tab af livskvalitet, der 

er forbundet hermed. Samtidig vil sundhedsvæsnet få reduceret udgifterne til forgæves behandling, 

ligesom der vil være en samfundsøkonomisk gevinst i form af færre sygedage, færre 

hjælpemidler osv. 

Fondsmodtager: Lektor, overlæge Claus Henrik Nielsen 

Sted Institut for Inflammationsforskning, Rigshospitalet 

Projekt: Allotypisk variation i interleukin-6-receptor-genet som determinant 

for klinisk respons på tocilizumab 



Kontakt: Claus Henrik Nielsen, claus.henrik.nielsen@rh.regionh.dk, tlf. 3545 7188 

24 25

BEDRE FORSTÅELSE OG BEHANDLING 

AF MUSKELGIGT 

Muskelgigt er en udbredt sygdom blandt ældre – især kvinder. Sygdommen kan behandles – 

men undertiden med ubehagelige bivirkninger. Et nyt forskningsprojekt søger at blive klogere 

på lidelsen og at finde en bedre tilrettelagt behandling med færre bivirkninger for patienterne. 

Muskelgigt er den hyppigst forekommende betændelseslignende – eller inflammatoriske – 

gigtlidelse hos mennesker over 60 år, og ubehandlet er sygdommen invaliderende for den enkelte 

patient. Trods sin udbredelse har lægevidenskaben i dag kun en ringe viden om sygdommen, 

og behandlingen af den kan være forbundet med ubehagelige bivirkninger. 

Dette forskningsprojekt skal give en bedre forståelse af sygdommen generelt – og specifikt 

undersøge, om den eksisterende behandling med binyrebarkhormon kan optimeres, så patienterne 

får færre bivirkninger. Desuden vil projektet undersøge, om muskelgigt er forbundet 

med negativ proteinomsætning i musklerne, som bevirker, at musklerne bliver svagere, og om 

muskelgigtpatienter har en øget risiko for at få hjertekarsygdomme. 

Behandling i takt med sygdommens døgnrytme 

Konkret vil forskerne blandt andet undersøge, om det er muligt at optimere behandlingen med 

binyrebarkhormon hen over døgnet, så den så at sige følger sygdommens døgnrytme. Hvis det 

er muligt, vil det sandsynligvis kunne medføre færre bivirkninger for patienterne. 

Desuden vil man studere, om muskelgigt – som følge af selve sygdommen og af behandlingen 

– medfører, at patienternes muskler gradvis mister de proteiner, der giver musklerne styrke og 

kraft. Endelig belyses blodkarfunktionen hos muskelgigtpatienterne, fordi der er en mistanke 

om, at de kan lide af såkaldt endotelial dysfunktion. En tilstand, der også ses hos patienter 

med hjertekarsygdomme. Hvis det viser sig at være tilfældet, kan der være en øget risiko for at 

få hjertekarsygdomme blandt muskelgigtpatienter. 

Fondsmodtager: Postdoc Frederik Kreiner 

Sted: Reumatologisk Afdeling, Rigshospitalet 

Projekt: Studier af sygdomsmekanismer og behandling ved polymyalgia reumatika 



Kontakt: Frederik Kreiner, frederik.kreiner@me.com, tlf. 2729 2993 

GENERNE AFSLØRER KRÆFTENS UDSPRING 

Der kan i dag gå måneder, før lægerne identificerer en kræftsygdoms udspring – og dermed 

kan starte behandlingen. Denne ventetid kan være fatal for patienterne – og kan måske forkortes 

væsentligt med en ny metode. 

Hos nogle opdages en kræftsygdom først, når den har spredt sig til et andet sted i kroppen. 

Hvis man ikke ved, hvor sygdommen er opstået, skal patienten gennem et ofte månedlangt 

udredningsforløb for at finde den primære kræftknude, før behandlingen kan opstartes. 

Det forringer selvsagt chancerne for helbredelse, ligesom det fordyrer behandlingsforløbet. 

Der er med andre ord brug for nye og mere effektive diagnostiske redskaber. 

MikroRNA som diagnoseredskab 

Dette projekt undersøger, om såkaldt mikroRNA – det vil sige små stykker genetisk materiale, 

der er med til at regulere vækst og spredning af kræftcellerne – kan bruges til at identificere 

den primære kræftknude. 

Forstudier til projektet har vist, at mikroRNA-analyser af kræftcellerne kan spore den oprindelige 

kræftknude i omkring 60 procent af tilfældene. Forventningen er, at dette tal kan øges 

– og at analyser af mikroRNA derfor kan vise sig at være et effektivt supplement til de kendte 

diagnoseredskaber. 

Fondsmodtager: Overlæge, dr. med. Gedske Daugaard 

Sted: Onkologisk Klinik, Rigshospitalet 

Projekt: MikroRNA som diagnostisk redskab hos patienter med levermetastaser 

fra kendte og ukendte primærtumorer 



Kontakt: Gedske Daugaard, gedske.daugaard@rh.regionh.dk, tlf. 3545 4677 

26 27

HVOR TIDLIGT KAN PATIENTER MED HOFTE- 

BRUD STARTE STYRKETRÆNING? 

En brækket hofte kan få store konsekvenser for patientens livskvalitet; mange får permanent 

øget brug for hjælp, nogle må flytte i plejebolig og kun få får samme muskelstyrke i det brækkede 

ben som før. Et nyt projekt undersøger, om tidlig og intensiv styrketræning kan have en 

gavnlig effekt. 

Patienter med hoftebrud er en skrøbelig patientgruppe, hvor mange oplever nedsat funktionsevne 

efter operation. Af samme årsag får mange hoftebrudspatienter et øget behov for hjælp 

fra det offentlige efter deres behandling – nogle må flytte fra deres egen bolig til en permanent 

plejebolig. 

Dette projekt undersøger, hvorvidt det er muligt, og om det vil have en gavnlig effekt på patienterne, 

at starte med styrketræning af det skadede ben umiddelbart efter operationen. 

Tidlig og intensiv træning 

Hoftebrud kommer ofte efter et fald, og en del af patienterne oplever nye fald efter operationen. 

Mange får et tab af muskelstyrke i det opererede ben på mere end 50 procent i forhold til 

det raske ben – selvom behandlingen er blevet optimeret gennem de senere år. 

Andre videnskabelige studier antyder, at der kan være en positiv effekt af at sætte patienterne 

i gang med styrketræning efter operation. Problemet med disse undersøgelser er blot, at styrketræningen 

er igangsat så sent, at patienterne allerede har lidt et stort tab af muskelstyrke i 

det opererede ben. 

Derfor vil man i dette studie undersøge, om det overhovedet lader sig gøre at starte styrketræning 

allerede på hospitalet umiddelbart efter operationen – og hvis det viser sig muligt, i 

et efterfølgende studie se på, om den tidlige og intensive træning vil have en positiv effekt. 

Målet er at finde en standard for, hvilken type træning alle patienter med hoftebrud bør tilbydes 

for at mindske tab af muskelstyrke, fastholde så høj en funktionsevne som muligt og 

forebygge nye fald. 

28 

Fondsmodtager: Seniorforsker Morten Tange Kristensen 

Sted: Fysioterapien og Ortopædkirurgisk Afdeling, Hvidovre Hospital 

Projekt: Fysioterapi med styrketræning opstartet tidligt efter operation for hoftebrud. 

Kan det lade sig gøre og med hvilken effekt? 



Kontakt: Morten Tange Kristensen, morten.tange.kristensen@hvh.regionh.dk, tlf. 3862 6191

Se de 23 forskningsprojekter her - Region Hovedstaden

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?