Miljøredegørelse 2011. Shell- Raffinaderiet i Fredericia ...

Miljøredegørelse 2011
A/S Dansk Shell, Shell-Raffinaderiet

Miljøredegørelse 2011.
Shell- Raffinaderiet i Fredericia.
INDHOLDSFORTEGNELSE
LEDELSENS BERETNING ............................................................................................. 3
1. GENERELLE OPLYSNINGER ................................................................................. 4
2. MILJØ-, ARBEJDSMILJØ- OG ENERGI POLITIK.................................................. 5
3. GENERELT OM AKTIVITETER ............................................................................... 5
4. MILJØFORHOLD. AKTIVITETER, PÅVIRKNINGER OG RESULTATER ........... 8
4.1 MILJØGODKENDELSER....................................................................................... 8
4.2 RAFFINADERIETS UDLEDNING TIL LUFT .......................................................... 9
4.3 SPILDEVAND...................................................................................................... 14
4.4 JORD OG GRUNDVAND ..................................................................................... 15
4.5 AFFALD ............................................................................................................... 15
4.6 SPILD AF PRODUKTER OG HJÆLPESTOFFER. .............................................. 16
4.7 HAVNETERMINALEN VED SKANSE ODDE ....................................................... 16
4.8 STATUS FOR RAFFINADERIET OG HAVNETERMINALEN ............................. 18
5. MÅL OG HANDLINGSPLANER ............................................................................. 18
5.1 MILJØ OG ENERGI. STATUS FOR MÅL OG PLANER I 2011. ........................... 18
5.3 MILJØ OG ENERGI. PLANER, 2012. .................................................................. 19
6. MEDARBEJDERINDDRAGELSE........................................................................... 19
BILAG ........................................................................................................................... 20
MILJØREDEGØRELSE 2011, A/ S Dansk Shell, Shell- Raffinaderiet, Fredericia 2

Ledelsens beretning
Velkommen til Shell-Raffinaderiets miljøredegørelse for 2011!
Driftsstabiliteten er en af de vigtigste
parametre for raffinaderiets præstation for
processikkerhed og miljø.
I 2011 opnåede raffinaderiet en driftsstabilitet,
der kan udtrykkes ved at raffinaderiet kørte
som planlagt i 98,1% af året. Det betyder at
raffinaderiet kun var uplanlagt ude af drift i
1,9% af den planlagte tid. For denne
præstation modtog raffinaderiet Shell-
gruppens anerkendelse i form af en plakette
og resultatet sætter positivt fokus på
raffinaderiets omdømme internt i Shell-
gruppen.
En anden positiv melding på miljøområdet er
at antallet af klager de seneste år har været
jævnt nedadgående. I 2011 blev der således
kun modtaget tre klager over lugtgener
forårsaget af driften på raffinaderiet. Driften af
havneterminalen har ikke forårsaget klager
over hverken lugt eller støj i hele 2011. Et
resultat vi virkelig kan glæde os over.
Når dette er sagt, er der stadig plads til
forbedringer af den miljømæssige præstation.
Anden halvdel af TA 2010-2011 fandt sted i
marts- april 2011.
Desværre lykkedes det ikke at opnå de
forventede resultater af de ændringer, der blev
foretaget i raffinaderiets surtvandsstripper i
forbindelse med Turn Around 2010 og 2011.
For at imødegå de gener, der er forbundet
med tilstopning af surtvandsstripperen, har det
derfor været nødvendigt at stoppe
surtvandsstripperen og foretage en rensning.
En undersøgelse har senest vist, at årsagen til
driftsproblemerne i surtvandsstripperen
sandsynligvis skal søges i et svovlbrintebindende
additiv (en såkaldt H2S-scavenger), der
af sikkerhedsmæssige årsager tilsættes råolien
allerede på felterne i Nordsøen.
Eksperter på området undersøger i øjeblikket,
hvorledes additivets uheldige virkninger på
driften af surtvandsstripperen fremover kan
imødegås.
Der er siden sommeren 2007 arbejdet med en
revision af vilkårene i miljøgodkendelsen for
havneterminalen på Skanseodde. En ny
godkendelse er modtaget fra Miljøstyrelsen
Odense med udgangen af 1. Kvartal 2012.
Raffinaderiet skal herefter tage stilling til, om
nogle af de reviderede vilkår skal påklages og
implementere de øvrige reviderede vilkår i den
daglige drift af havneterminalen.
For at optimere driften af raffinaderiet er det
besluttet at søge om tilladelse til igen at
importere en del af den råolie, der raffineres i
Fredericia. En miljøgodkendelse af denne
supplerende import forventes i løbet af foråret
2012.
Med udgangen af 2011 har Miljøstyrelsen
Odense varslet revision af miljøgodkendelsens
vilkår for raffinaderiets aktiviteter på Egeskovvej.
Miljøstyrelsen har samtidig meldt ud, at
arbejdet hermed forventes at kunne resultere i
reviderede vilkår i løbet af en to-årig periode
fra varslingen.
Miljøredegørelsen er verificeret af DS
Certificering A/S, DANAK akkreditering DK-
V reg. 6003
Shell-Raffinaderiet modtager meget gerne
Deres kommentarer til miljøredegørelsen eller
forespørgsler om yderligere information.
Kontakt da venligst Raffinaderiet.
Tlf.: 79 20 35 22 eller fax. 79 20 35 44.
Fredericia d 20. april 2012
Se i øvrigt A/S dansk Shells hjemmeside:
www.shell.dk
MILJØREDEGØRELSE 2011, A/ S Dansk Shell, Shell- Raffinaderiet, Fredericia 3

1. GENERELLE OPLYSNINGER
Virksomhedens navn: A/S Dansk Shell, Shell- Raffinaderiet
Adresse: Egeskovvej 265, DK- 7000 Fredericia
Postbox 106
Telefon: +45 79 20 35 22
Fax: +45 79 20 35 44
Adresse, havneterminal: Kongensgade 113, DK- 7000 Fredericia
Hovedkontor: A/S Dansk Shell
Adresse: Rued Langgaardsvej 6-8,5, 2300 københavn S
CVR nr.
P- nr
1037 3816
1.002.893.194
Ledelse: Raffinaderidirektør
Teknisk chef
Produktionschef
Teknologichef
Finanschef
Planlægningschef
Personalechef
Afdelingsleder miljø- og arbejdsmiljø
Thomas Jenke
Kurt Bjerre
Jette Enevoldsen
Kristen Kristensen
Søren Olsen
Bart van den Broek
Louise Even
Benny Bladt
Kontaktperson: Miljørådgiver Lis R. Rasmussen
Branche: 192000 Fremstilling af raffinerede mineralolieprodukter
Hovedaktivitet: Raffinering af dansk råolie til brændstoffer fordelt på:
• LPG
• Benzin
• Jetbrændstof
• Gasolie herunder diesel og let brændselsolie
• Tung brændselsolie
Biaktiviteter: Produktion af elektricitet i 27 MW gasturbine
Antal ansatte: 191
Levering af overskudsvarme til TVIS
Produktion af rent svovl
Tilsynsmyndigheder: Miljøstyrelsen Odense. Listepunkter: C101 og C103
Fredericia Kommune (udledning af spildevand til Fredericia Spildevand A/S)
MILJØREDEGØRELSE 2011, A/ S Dansk Shell, Shell- Raffinaderiet, Fredericia 4

2. MILJØ-, ARBEJDSMILJØ- OG ENERGI- POLITIK.
Arbejdsmiljø (sikkerhed og sundhed), miljø og energi er områder, der overlapper og griber ind i hinanden.
Shell-Raffinaderiet har derfor udviklet en fælles, integreret politik for miljø og arbejdsmiljø samt en politik
for energi.
Shell-Raffinaderiets miljø-, arbejdsmiljøpolitik:
• at arbejde systematisk med arbejdsmiljø (sikkerhed og sundhed) og miljø dels for at overholde love og regler,
dels for hele tiden at forbedre resultaterne
• at sætte mål for forbedringer samt kontrollere, vurdere og udarbejde rapporter om resultaterne
• at stille krav om at entreprenørers regler for arbejdsmiljø (sikkerhed og sundhed) og miljø er på linie med
raffinaderiets
• at resultaterne af arbejdsmiljø (sikkerhed og sundhed) og miljøarbejdet indgår i personalesamtaler og
medarbejderne belønnes i forhold til resultaterne
• at arbejde proaktivt i forhold til myndigheder og give reel information om de miljømæssige forhold på
raffinaderiet og havneterminalen
• at informere og træne medarbejdere, således at de handler miljø- og arbejdsmiljømæssigt forsvarligt, samt
efterlever fastsatte regler og procedurer
• at hensynet til arbejdsmiljø (sikkerhed og sundhed) og miljø er et linieansvar (ansatte på alle niveauer har et
ansvar)
Energipolitik
Det er raffinaderiets politik
• Løbende at effektivisere og optimere brugen af energi på en omkostningsmæssig forsvarlig måde.
• At overholde relevant lovgivning, myndighedskrav, interne Shell-krav samt andre bestemmelser, som
raffinaderiet frivilligt har tilsluttet sig, på energiområdet. Lister over disse krav findes i kapitel 2.3 i HSSEQ
Manual
Energipolitikken efterleves i praksis ved at:
• Arbejde systematisk med brugen af energi for at kunne fastholde forbruget på lavest muligt niveau
• Sætte mål for forbedringer, samt kontrollere, vurdere og rapportere resultaterne
• Tage hensyn til energiforbruget ved nye investeringer og ombygninger
• Gennemføre rentable energibesparende foranstaltninger
• Registrere energiforbruget og udarbejde brugbare nøgletal
• Involvere og motivere medarbejderne til at minimere energiforbruget
3. GENERELT OM AKTIVITETER
3.1 GENERELT OM SHELL-RAFFINADERIET
Shell-Raffinaderiet har været i drift siden 1966 og udgør en del af A/S Dansk Shell, Rued Langgaards Vej
6- 8, 5, 2300 København S.
Shell-Raffinaderiet er beliggende ca. 4 km nord for Fredericia bykerne i Industriområde Nord Vest, som af
Fredericia Kommune er udlagt til tung industri. Fredericia Kommunes byråd har den 23. februar 2009
MILJØREDEGØRELSE 2011, A/ S Dansk Shell, Shell- Raffinaderiet, Fredericia 5

godkendt Kommuneplan 2009-21, herunder Fredericia Nord, Bydelsplan og lokalrammer, som angiver
nogle mål og rammebestemmelser for området, herunder støjgrænser.
Virksomhedens tilsynsmyndighed i henhold til miljøbeskyttelsesloven er Miljøstyrelsen Odense. I henhold
til Miljøministeriets bkg. nr. 210 om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger er raffinaderiet
omfattet af listepunkt C101.
De nærmeste omgivelser og naboer til Shell-Raffinaderiet er mod vest DONG og den kommunale
modtagestation, mod nord et større landbrugsområde, mod øst et industriområde samt ca. 1 km borte
boligområdet Ryvang, og mod syd kolonihaver og det rekreative område ved Randalparken.
I tilknytning til raffinaderiet findes en havneterminal ved Skanse Odde øst for Fredericia Havn. Et system
af 4 rørledninger til transport af råolie og færdige produkter forbinder raffinaderiet med havneterminalen.
På havneterminalen er to jettyer, hvor skibe kan lægge til.
En 320 km lang rørledning har siden 1984 ført råolie fra Dansk Undergrunds Consortiums (DUC)
oliefelter i Nordsøen frem til en råolieterminal bygget umiddelbart vest for raffinaderiet. Her modtages,
behandles og oplagres råolien, inden den går videre til Shell-Raffinaderiet eller til udskibning via
havneterminalen til andre raffinaderier. Råolieterminalen ejes af Dansk Olie og NaturGas A/S (DONG
A/S). Miljøforhold i forbindelse med aktiviteter på råolieterminalen er derfor ikke omtalt i denne
redegørelse.
3.2 GENERELT OM PRODUKTION OG AKTIVITETER I 2011.
Shell-Raffinaderiet raffinerede i 2011 2,7 mil. tons dansk råolie fra Nordsøen.
Råolien blev sammen med de importerede mellemprodukter omdannet til færdige olieprodukter samt
diverse mellemprodukter/slops.
Raffinaderiet producerede derforuden 115 GWh elektricitet (raffinaderiet brugte selv 100 GWh, inkl.
havneterminal) og leverede 1,2 mil. GJ til TVIS fjernvarmenettet.
Der blev indkøbt ca. 952 tons proces- og blandeadditiver, som tilsættes de forskellige olieprodukter.
Cetanimprover (8 ethyl- hexyl- nitrater) til gasolie var med 559 t langt den største enkeltkilde.
Endvidere blev anvendt forskellige hjælpekemikalier i forbindelse med raffineringsprocessen inklusive
drift af hjælpesystemer såsom kølevand, damp m.v. De mængdemæssigt mest betydende var kvælstof,
natronlud, saltsyre og ammoniakvand.
MILJØREDEGØRELSE 2011, A/ S Dansk Shell, Shell- Raffinaderiet, Fredericia 6

Nedenstående oversigt viser Shell-Raffinaderiets nøgletal for 2009, 2010 og 2011.
Parameter Enhed 2009 2010 2011 Bemærkninger
Råolie raffineret ‘000 t 2,985 2,741 2,656 Dansk råolie og kondensat
• LPG % 2 3 3
• Benzin % 16 18 13
• Benzene heartcut % 2 2 2
• Jetbrændstof % 9 9 8
• Gasolie % 40 39 42
• Fuelolie % 19 20 18
• Diverse, mellemprodukter/slops % 12 9 14
Hjælpekemikalier/ additiver
• Kvælstof
• Natronlud
t
t
998
146
893
106
1174
• Ammoniakvand t 127 120 113
• Natrium Hypoclorit
• Thermoflo 7R1201
t
t
MILJØREDEGØRELSE 2011, A/ S Dansk Shell, Shell- Raffinaderiet, Fredericia 7
186
20 26 25
• DEA t 30 34 14
• Cetanimprover, (Ethyl- hexyl-nitrater) t 1584 674 559
• Øvrige additiver t 446 169 393
El, produceret GWh 142 115 111
Fjernvarme, produceret ’000 GJ 1.458 1.262 1.234
El, forbrug (inkl. FDO, eks. Havneterminal)
El, forbrug havneterminalen
GWh 126
1,7
114
1,6
19
99
1,6
Pumper, kompressorer, lys osv.
FDO = Foreningen af Danske
Olieberedskabslagre
Vandværksvand, forbrug, ’000 m 3 511 439 548 Anvendes til dampfremstilling m.m.
(P- plads- måler + små målere)
Spildevand fra Raff. til Fredericia
Spildevand A/S
’000 m 3 581 628 604
• Olie t 10,8 4,6 9,5
• BI5 t 176 120 88
• COD t 379 316 225
• Total N (NH3) t 236 115 79
• Fenol t 0,6 0,6 0,3
• Suspenderet stof t 24 30 29
• PH 7,9-9,4 8,0-9,3 7.8-9.3
Spildevand fra terminal, mængde: ’000 m 3 7 13 12
SO2 t 701 1235 1379
Partikler (støv) t 159 41 72 Udledning via 99 m skorsten.
NOx (som NO2)
• fra gasturbine
• fra ovne og kedler
CO2 brutto (eksl. Havneterminalen) ’000 t 426 381 380
t
t
298
733
256
760
249
688
Udledning fra 2 skorstene på 40 m
henholdsvis 99 m’s højde.
Kulbrinter (inkl. Havneterminalen) t 1305 1294 1296 Tanke, procesanlæg m.v.
Olie- og kemikalieaffald t 1064 219 737
Oliekontamineret jord til biologisk rensning t 1755 2794 2785
Tabel 3.2.1 Oversigt over forbrug af råstoffer, emissioner og udledninger samt produktion af olieprodukter

Der er ikke i denne redegørelse gjort forsøg på at beregne den miljøpåvirkning eller emission, som
brugen af de ca. 3 mil. tons produkter, raffinaderiet fremstiller, vil medføre.
Ligeledes omfatter redegørelsen ikke miljøpåvirkninger for lastning af skibe, A/S Dansk Shell’s
distribution og servicestationer.
Udledningen af stoffer, der mængdemæssigt er mindre end tærskelværdierne i bilag 2 i bekendtgørelse
om visse virksomheders afgivelse af miljøoplysninger, anses ikke for væsentlige miljøforhold og er ikke
medtaget i nærværende redegørelse.
4. MILJØFORHOLD. AKTIVITETER, PÅVIRKNINGER OG
RESULTATER
4.1 MILJØGODKENDELSER
Raffinaderiet blev indviet i 1966 og har været i drift siden. De oprindelige anlægsdele blev således bygget
før miljølovens ikrafttræden i 1974 og krævede derfor dengang ikke miljøgodkendelse. En række større
og mindre anlæg(sdele) er bygget efter 1974 og er løbende blevet miljøgodkendt.
D. 26. Januar 2000 er total miljøgodkendelse for en 8-årig periode meddelt fra Vejle Amt.
Miljøgodkendelsens vilkår kunne derfor tages op til revision i 2008.
Dette arbejde er påbegyndt i 2007 med udarbejdelse og indsendelse af oplysninger for havneterminalen
til raffinaderiets tilsynsmyndighed på miljøområdet, Miljøstyrelsen Odense.
Arbejdet med revision af godkendelsesvilkårene for havneterminalen er fortsat i 2009, 2010 og 2011 med
fremsendelse af opdateret og supplerende materiale til tilsynsmyndigheden. Den endelige miljøgodkendelse
for havneterminalen forventes modtaget fra Miljøstyrelsen Odense i løbet af 1. Kvartal 2012.
I december 2012 er revisionen af vilkårene i miljøgodkendelsen for raffinaderiet på Egeskovvej påbegyndt
med Miljøstyrelsens annoncering af offentlig høring.
Fredericia Kommune er tilsynsmyndighed for udledningen af spildevand til Fredericia Spildevand A/S fra
raffinaderiet og havneterminalen. Vilkårene i raffinaderiets udledningstilladelse er revideret pr. 09. juli
2010.
DATO UDSTEDER TITEL VILKÅR OM:
16/05-1991
Til 09/07-
2010
09/07-2010 Fredericia
Kommune
15/01- 1997 Fredericia
Kommune
Udledning af spildevand fra Shell-Raffinaderiet
til Fredericia Kommunes Centralrenseanlæg.
Påbud efter MBL 30 om ændrede vilkår i
spildevandstilladelsen til Shell-
Raffinaderiet, Egeskovvej 265, 7000
Fredericia. CVR- nr 10373816
Udledn. af spildevand fra Shells
havneterminal til Fredericia Kommunes
Centralrenseanlæg
Tabel 4.1 Oversigt over miljøgodkendelser, spildevand pr. 31/12/2011.
Vandmængde, BI5, pH og olie.
Rutinemæssig afrapportering.
Vandmængde, COD,BI5, Sulfid,
Total svovl, Chlorid, Suspenderet
stof, Phenol- index, Cyanid, olie
(upolær fraktion), Temperatur, pH,
Total N, Total P, PAH, Chrom,
Nikkel, Arsen, Bly, Cadmium,
Kobber, Kobolt, Kviksølv,
Molybdæn, Selen, Sølv, Tin, Zink,
Nitrifikationshæmning, NPE.
Diverse vilkår vedr. f.eks
instruktioner for drift af
forrenseanlæg og kommunikation
med tilsynsmyndigheden og
Fredericia Spildevand A/S,
herunder vilkår for afrapportering
af selvkontrol.
Vandmængde, BI5, COD, pH og
olie. Rutinemæssig
afrapportering.
Raffinaderiet er desuden omfattet af Risikobekendtgørelsen som paragraf 5- virksomhed. En fornyet
godkendelse af raffinaderiets sikkerhedsrapport er givet af risikomyndighederne i 2008.
MILJØREDEGØRELSE 2011, A/ S Dansk Shell, Shell- Raffinaderiet, Fredericia 8

4.2 RAFFINADERIETS UDLEDNING TIL LUFT
Ved raffinering af råolie til færdige olieprodukter er det nødvendigt at bruge betragtelige mængder energi i
form af elektricitet og brændsel. Brændslet består først og fremmest af fuelgas (som er et energirigt
biprodukt ved raffineringen indeholdende brint og lette kulbrinter såsom methan, ethan, propan og butan)
samt i mindre omfang fuelolie. Røggasserne fra afbrænding af fuelgas og fuelolie udledes via skorstene
til luften. Derudover vil der i mindre omfang være udledning fra to flare-systemer samlet i flammetårnet
samt en restudledning via skorsten fra et svovlgenvindingsanlæg. Flare-systemerne tjener som hele
raffinaderiets sikkerhedsventil, hvorigennem tryk i anlægget kan aflastes ved en kontrolleret afbrænding
af gas.
Alene på grund af raffinaderiets størrelse og omsætning af råstoffer vil udledningen (emissionen) til luften
være betydelig for visse stoffer og vurderes at være raffinaderiets væsentligste miljøpåvirkninger.
De vigtigste enkeltstoffer vil blive gennemgået i nærværende afsnit 4.2.
4.2.1 SO2, Svovldioxid
SO2-emissionen fra raffinaderiet kan opdeles i følgende kilder:
• Brændsel, dvs. fuelgas og fuelolie anvendt i ovne og kedler, inkl. fuelgas anvendt i gasturbine
• CLAUS- SCOT- anlægget, som er et svovlgenvindingsanlæg.
• Bypass af CLAUS/SCOTT- anlægget til svovlbrinteflaren, enten fra ADIP- anlægget eller fra
surtvandsstripperen (SWS). I svovlbrinteflaren forbrændes svovlbrinte til svovldioxid for at undgå
lugtgener.
• Flaren, hvor overskudsgasser afbrændes af sikkerhedsmæssige årsager.
Tons
Figur 4.2.1a. Aktuel udledning 2007 - 2011.
SO2-udledningen kan analyseres i detaljer ved hjælp af figur 4.2.1b.
Tons SO 2
1400
1200
1000
800
600
400
200
0
1600
1400
1200
1000
800
600
400
200
0
SO 2-emission 2007-2011
2007 2008 2009 2010 2011
År
SO 2 (tons),fordelt på kilder
1.-4. kvartal 2011
1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal Total 2011 Target
Figur 4.2.1b. Aktuel udledning (kvartal 1-4 samt akkumuleret) samt mål 2011.
MILJØREDEGØRELSE 2011, A/ S Dansk Shell, Shell- Raffinaderiet, Fredericia 9
Flare
Bypass
CLAUS/SCOT
Brændsel
Target
Flare
Bypass
Claus/Scot
Brændsel

Effektiviteten på CLAUS/SCOTT-anlægget har overholdt myndighedskravet om 97% effektivitet under
normal drift. I april har effektiviteten ligget på 91.1% pga. opstart af anlæg efter turn around.
Målet på 650 tons SO2 udledt til atmosfæren er ikke nået i 2011. Et antal udfald og stop af
CLAUS/SCOTT- anlægget har resulteret i at de svovlholdige gasser i stedet er sendt til raffinaderiets
fakkeltårn, hvor de er afbrændt.
Udfaldene har i nogen grad været forårsaget af driftsproblemer i raffinaderiets surtvandsstripper, som er
et af de anlæg der sender svovlholdig gas til CLAUS/SCOTT- anlægget med henblik på at omdanne
svovlforbindelserne til frit svovl.
En undersøgelse har senest vist, at årsagen til driftsproblemerne i surtvandsstripperen sandsynligvis skal
søges i et svovlbrintebindende additiv (en såkaldt H2S-scavenger), der af sikkerhedsmæssige årsager
tilsættes råolien allerede på felterne i Nordsøen. Eksperter på området undersøger i øjeblikket, hvorledes
additivets uheldige virkninger på driften af surtvandsstripperen kan imødegås.
En svovlbalance over hele raffinaderiet giver for 2011 et resultat som anført i tabel 4.2.1.
Svovlbalance Tons svovl %
Tilgang (råolie, feedstock etc) 6983 100
Produkter (gasolie, fuel osv) 3123 45
Genindvunden svovlprodukt 3092 44
Luftemission (beregnet som svovl) 690 10
Ubalance 78 1
Tabel 4.2.1. Svovl(S) balance i tons og vægtprocent. *) Aktuelt udledt som SO2 = 1379 tons.
4.2.2 NOx, Kvælstofilter
NOx dannes ved afbrænding og emissionen og kan opdeles i bidrag fra to kilder:
1. fuelgas og fuelolie anvendt i ovne og kedler
2. gasturbine.
NOx-emissionen fra afbrænding af fuelgas og fuelolie i ovne og kedler måles - sammen med en række
andre parametre - en gang om året på hovedskorstenen. Da der kan være variationer mellem målingerne
på hovedskorstenen, er resultaterne angivet pr. år i tabel 4.2.3.
NOx-emissionen vil være en funktion af bl.a mængden af fuelgas og mængden af fuelolie. Fuelolie giver
anledning til forholdsvis mere NOx pr. ton brændsel end fuelgas. Et overslag over NOx -emissionen kan
fås enten fra den årlige skorstensmåling eller gennem en beregning baseret på det aktuelle årlige
brændselsforbrug af olie og gas, kombineret med empiriske korrelationer fra de årlige skorstensmålinger.
Emission fra gasturbinen er reguleret af vilkår i raffinaderiets samlede miljøgodkendelse af 26/1 2000.
Krav i forbindelse med vilkår samt raffinaderiets tiltag for overholdelse af krav er opsummeret i tabel
4.2.2.
Krav Overholdt/gennemført ved hjælp af
Vilkår 13: NOx > 650 mg/Nm3 (5 % O2, 30% el.
effektivitet) i max. 10 % af driftstid.
Vilkår 26: Måling af Nox og røggasmængde på
anmodning fra Vejle Amt, max. 1 gang pr. år
Vilkår 44: Data om driftsstabilitet tilsendes Vejle Amt 1
gang pr. kvartal. Vilkåret er ændret til at
rapportering kan finde sted 1 gang pr. år.
Kontinuert dampinjektion
Måling på anmodning
Tilsendes årligt
Tabel 4.2.2. Vedr. vilkår for gasturbine fra miljøgodkendelse.
NOx- dannelsen fra gasturbinen reduceres/kontrolleres med dampinjektion i brændkammeret. Hvis dampinjektion
af forskellige årsager svigter, stiger NOx- koncentrationen fra ca. 550 mg/Nm 3 til omkring 1100
mg/Nm 3 . Udledningen af NOx fra gasturbinen fremgår af figur 4.2.2 og ligger på et stabilt niveau
sammenlignet med tidligere år. Den procentvise tid, hvor dampinjektionen har svigtet og NOxkoncentrationen
overstiger 650 mg/Nm 3 , fremgår ligeledes af figur 4.2.2. Det fremgår, at vilkår 13 er
overholdt i 2011 og de foregående år.
MILJØREDEGØRELSE 2011, A/ S Dansk Shell, Shell- Raffinaderiet, Fredericia 10

Den samlede NOx-emissionen fra raffinaderiets ovne og kedler er anført på side 7. Måleresultat fremgår
af Tabel 4.2.3.
Fig. 4.2.2. NOx-emission og driftsstabilitet (NOx beregnet som NO2, mg/Nm 3 ved 5% O2, 30% eleffekt).
4.2.3 Støv / Partikler
Støv/sod-indholdet i hovedskorstenen måles sammen med en række andre parametre en gang om året
af et DANAK-akkrediteret firma (uafhængigt firma godkendt af Dansk Akkreditering). Da der kan være
variationer fra år til år i målingerne på hovedskorstenen, er resultater for de seneste 5 års målinger
medtaget. På grund af at koncentrationerne kan variere efter blandt andet luftoverskudet i ovnene, har vi
omregnet måleresultaterne til den samme referencetilstand, 3,0 % O2, for at gøre
koncentrationsangivelserne sammenlignelige,selvom luftoverskuddet (fortyndingen) varierer.
Resultaterne ses i nedenstående tabel.
Tabel 4.2.3. Oversigt vedr. emissionsmålinger på hovedskorsten. 2007-11.
Det er et krav i raffinaderiets miljøgodkendelse vilkår 15, at støvkoncentrationen ikke overstiger 100
mg/Nm 3 . Dette er overholdt for 2011 og samtlige foregående år.
Foruden støvudledningen fra hovedskorstenen, hvilket er langt den største kilde, kan der kortvarigt opstå
soddannelse ved afbrænding i flare-systemet. Dannelse af sod ved afbrænding af kulbrinter i flaresystemet
afhjælpes ved at injicere damp. Dampinjektionen styres automatisk, men giver også mulighed for
manuel styring.
4.2.4 CO2, Kuldioxid
Tons NOx
500
450
400
350
300
250
200
150
100
50
0
NOx fra Gasturbine. Emission (tons) og driftsstabilitet (driftstid med høj NOx)
2007 2008 2009 2010 2011
tons % on stream time NOx>650 mg/Nm3
PARAMETER \ ÅRSTAL 2007 2008 2009 2010 2011 Krav
Røggasmængde 1000 Nm3/h * 260 250 260 260 230 -
Støv mg/Nm3 * 47 78 75 20 39 100
SO2 mg/Nm3 * 160 120 120 53 120 -
NOx mg/Nm3 * 250 270 280 240 260 450
CO2 % vol 9 8 - - - -
CO mg/Nm3 * 12 19 150 9.3 29
O2 % vol 3.0 3.0 3.0 3.0 3.0 3.0
Raffinaderiets udledning af CO2 er reguleret af lovgivningen om CO2- kvoter. CO2 udledningen opgøres
derfor i overensstemmelse med en overvågningsplan, som er godkendt af Energistyrelsen. Udledningen
beregnes på grundlag af aktuelle målinger af raffinaderiets brændselsforbrug inkl. afbrænding af
kulbrinter i flaren, afkoksning af anlæg og katalysatorer, dieseldrevne pumper og kompressorer samt
lejlighedsvist forbrug af naturgas i forbindelse med opkørsel efter et længerevarende driftsstop.
MILJØREDEGØRELSE 2011, A/ S Dansk Shell, Shell- Raffinaderiet, Fredericia 11
8
7
6
5
4
3
2
1
0
% on stream time NOx >650 mg/Nm3

CO2 fra: 2007 2008 2009 2010 2011
Fuelgas, ovne + kedler 272 231 253 250 245
Fuelolie, ovne + kedler 61 71 58 36 40
Fuelgas, gasturbine 136 109 112 89 89
Flare 5 7 3 6 5
Afkoksning 0.03 0.04 0.02 0.03 0.01
Naturgas 0 0 0 1 1
Diesel t. brandvandspumper og kompressorer 0.10 0.16 0.20 0.20 0.34
Brutto emission 474 418 426 382 380
4.2.5 Kulbrinter
Tabel 4.2.4. Totalt CO2-regnskab (i ‘1000 Tons) . 2007- 2011.
Til beregning af kulbrinteemission fra tanke - som til meget andet i forbindelse med olieindustrien -
benyttes standarder fra American Petroleum Institute (API). Beregning af emission fra olieudskillere og
spildevandssystemet er dels bygget på direkte målinger, dels på Shell-Raffinaderiets egen vurdering. På
raffinaderiet gennemføres normalt et årligt lækagesøgningprogram i procesanlægget, hvor samtlige
samlinger (flanger, ventiler, prøvehaner etc.) gennemmåles med et kulbrintefølsomt instrument. De
samlinger, hvor der konstateres utæthed, forsøges tætnet under drift ved eksempelvis efterspænding af
bolte og udskiftning af pakninger. De tilbageværende lækager, som ikke kan repareres under drift, bliver
repareret ved det næstkommende driftsstop. Lækagemålingerne kan ikke direkte kvantificeres, men
CONCAWE (som er oliebranchens europæiske organisation for miljø, sundhed og sikkerhed) har anslået,
at ved regelmæssig lækagesøgning i procesanlæggene, kan emissionen gradvis nedbringes fra 0,025 %
vægt af råolieindtaget til 0,006 % vægt.
1400
1200
1000
800
Figur 4.2.6. Estimat for beregnet kulbrinteemission fra raffinaderiet og havneterminalen. Tallene er behæftet
med usikkerhed
Shell-Raffinaderiet er i den samlede miljøgodkendelse fra januar 2000 pålagt at foretage måling af den
totale kulbrinteemission fra raffinaderiet hvert femte år. Første gang indenfor 2½ år efter godkendelsens
datering. Målingerne er foretaget af det britiske firma Spectrasyne Ltd. Første gang ultimo november
2001 og igen primo april 2006. Næste målerunde er med tilsynsmyndighedens accept planlagt til
udførelse i 2. Kvartal 2012.
De udførte målinger viser:
tons/år
600
400
200
0
Estimeret diffus kulbrinteemission 2007-2011.
2007 2008 2009 2010 2011
Målt kulbrinteemission fra raffinaderiet Kg/time Tons pr år
2001 289 2532
2006 311 2724
Forbrænding i gasturbine
Kulbrinter fra brintflare
Spildevandsystemer
Flare, uforbrændt
Fasttagstanke
Flydetagstanke
Procesanlæg
Tabel 4.2.6 Målt kulbrinteemission fra raffinaderiet 2001 og 2006
Målerapportens hovedkonklusion er, at måleresultaterne er sammenlignelige i betragtning af, at de to
kortlægninger af raffinaderiets kulbrinteemission er udført under forskellige vejr- og driftsmæssige forhold
og er udtryk for aktuelle øjebliksbilleder i henholdsvis november 2001 og april 2006.
Det konkluderes endvidere at Shell-Raffinaderiet stadig befinder sig i bedste kvartil af de raffinaderier
Spectrasyne Ltd. hidtil har målt på.
MILJØREDEGØRELSE 2011, A/ S Dansk Shell, Shell- Raffinaderiet, Fredericia 12

I rapporten fra 2001 anføres at emissionen af benzen er bemærkelsesværdig lav, sandsynligvis dels pga.
det forholdsvis lave benzenindhold i den danske råolie og dels pga, at benzenfraktionen er taget ud af
den benzin, der lagres i raffinaderiets flydetagstanke.
Erfaringer fra direkte målinger af kulbrinteemissioner, foretaget på andre raffinaderier og oliedepoter,
viser typisk 3- 4 gange så høje emissioner, som beregning udført med brug af API- standarden, for
installationer, der har godt styr på deres kulbrinteemissioner. For mindre veldrevne installationer kan
forskellen mellem målte og beregnede værdier være helt op til en faktor 10.
Raffinaderiet i Fredericia udgør med ca. 2.5- 3 gange så høje måleresultater ikke nogen undtagelse.
Udluftningen fra de to tanke, som indeholder benzene heartcut, er tilsluttet et dampgenvindingsanlæg.
4.2.6 Lugt
Emission af lugt kan enten ske fra punktkilder eller være af diffus karakter.
Lugtemission fra punktkilder - som f.eks. udluftninger fra fueltanke i forbindelse med pumpning eller
utilstrækkelig forbrænding i flare/H2S-flare - er ikke blevet kvantificeret.
Raffinaderiet har i en årrække registreret eksterne klager, hvoraf en del skyldes lugtgener, se afsnit 4.8.
4.2.7 Støj
I 1992 gennemførte dk-TEKNIK en større serie støjmålinger af enkeltkilder på hele Raffinaderiet. En
opdatering af støjmålinger er gennemført i 1996 på de støjkilder, som er nye eller har ændret sig siden
1992.
Desuden er der i 1996 også gennemført støjmålinger på det nye gasolieafsvovlingskompleks.
Ved hjælp af den nordiske beregningsmetode for ekstern industristøj er raffinaderiets støjbidrag i 4
immissionspunkter (referencepunkter) i naboområderne mod nord, øst og sydøst beregnet.
Støjmålingerne er gennemført under typiske driftsforhold, som stadig vurderes at være repræsentative.
Desuden er der i 1992 udført målinger og beregninger af støjbidraget fra kørsel med tankvogne til og fra
læsseramperne, og den 16-18/09/1993 er der under et shut-down (stop af raffinaderiets procesanlæg)
udført målinger af baggrundsstøj.
Det samlede støjbidrag fra Shell-Raffinaderiets aktiviteter samt grænseværdierne i raffinaderiets
miljøgodkendelse er opsummeret i tabel 4.2.8.
Referencepunkt /
Immissionspunkt
Raffinaderi
Dag/aften/nat = konstant
Kørsel Dag
Kørsel Aften
Kørsel Nat
Baggrund Dag
Aften
Nat
Raffinaderiets miljøgodkendelse
Dag
Aften
Nat
Punkt 2
Industriom
-råde øst
Punkt 3
Gård nord
(Ryttergrøft
en)
Punkt 4
Kolonihave
sydøst
Punkt 5
Boligområde
Ryvang
MILJØREDEGØRELSE 2011, A/ S Dansk Shell, Shell- Raffinaderiet, Fredericia 13
Skel
57 47 53 50 < 70
45
41
49
57
--
49 *
60
60
60
23
21
28
42
37
36
55
47
47
Tabel 4.2.8. Beregnede støjbidrag i valgte immissionspunkter 2-5, baggrundsstøj fra omgivelser samt grænseværdier i
raffinaderiets miljøgodkendelse. Alle støjtal angivet i dB(A).
38
35
43
55
48 *
49 *
De med * mærkede værdier indeholder betydelige bidrag fra raffinaderiet.
Det fremgår af tabel 4.2.8, at punkt 4 og 5 er de mest kritiske for ekstern støj. Med støjmodellen baseret
på aktuelle kildestyrkemålinger kan bidraget i immissionspunkterne for hver enkelt kilde beregnes.
53
53
53
35
33
40
56
51
49
50
50
51
< 70
< 70
< 70
70
70
70

I forbindelse med udskiftning af gammelt udstyr og indkøb af nyt udstyr stilles krav til støjemission
således at der løbende sker en formindskelse i raffinaderiets støjbidrag. I forhold til målingerne og
beregningerne i 1992 er der sket en reduktion i punkt 4 fra 54 til 53 dB(A) og i punkt 5 fra 52 til 50 dB(A).
For de af raffinaderiets anlæg, hvis design og konstruktion er af ældre dato, er det forbundet med store
vanskeligheder at reducere støjkilderne.
Det har samtidig været undersøgt, om støjbidraget kan reduceres ved at etablere jordvolde. Da lyd
bevæger sig delvist i krumme baner, kan jordvolde kun give en væsentlig støjreduktion såfremt voldene
er minimum 13-15 m høje, hvilket i givet fald er ensbetydende med et volumen på ca. 200.000 m3.
Etablering af jordhøje er påbegyndt i samarbejde med Fredericia Kommune med henblik på at højne det
visuelle og æstetiske indtryk af raffinaderiet set fra omfartsvejene. Hovedparten af overskudsjorden
henvises af Fredericia Kommune.
Der er i 2002 foretaget en opdatering af støjkortlægningen i referencepunkt 5. Den nye beregning viser
ikke en forøget støjbelastning i referencepunktet.
I årene 2005- 07 er der foretaget nye kildestyrkemålinger på alle betydende støjkilder i raffinaderiets
procesområde. Beregninger foretaget på grundlag af de nye kildestyrkemålinger viser et støjbillede, der
indenfor ubestemtheden er identisk med de tidligere beregninger.
4.3 SPILDEVAND
Raffinaderiet leder sit spildevand til renseanlægget Fredericia Spildevand A/S.
Den gældende udledningstilladelse er revideret af Fredericia kommune pr. 09. 2010
Hos Fredericia Spildevand A/S på Røde Banke foregår en yderligere rensning for organisk stof, kvælstof,
olie osv. inden udledning til Lillebælt, således at miljøbelastningen fra raffinaderiets spildevandsudledning
vurderes at være lille sammenlignet med f.eks. emissionerne til luft beskrevet i afsnit 4.2.1.
Mængderne angivet på side 7 er således inden rensning i renseanlægget hos Fredericia Spildevand A/S
og fortæller ikke noget om udledningen til Lillebælt. Fredericia Spildevand A/S’s samlede udledning kan
Fredericia Kommune oplyse nærmere om ved henvendelse.
Spildevandsmængderne fra både raffinaderiet og havneterminalen måles kontinuert.
For spildevandsstrømmen fra raffinaderiet udføres på alle hverdage analyse for temperatur, pH,
suspenderet stof og sulfid. En gang pr. uge analyseres for COD. En gang pr. måned analyseres desuden
for BOD, sulfid, total svovl, chlorid, suspenderet stof, phenol, cyanid, olie, temperatur, pH, total-kvælstof,
total-fosfor, PAH, chrom, nikkel og fenol på et akkrediteret laboratorium i henhold til anerkendte
standarder. Ud over ovenstående analyseres en gang årligt for metaller, nitrifikationshæmning samt NPE.
Til analyserne udtages en flowproportional spildevandsprøve over 24 timer.
4.3.1 Tilladt og aktuel udledning i 2011. Hovedparametre
I 2011 er der er udledt 604.357 m 3 spilde- og overfladevand til Fredericia Spildevand A/S.
Foruden proces- og overfladevand er der i en separat strøm udledt 14.715 m 3 sanitært spildevand. Det
sanitære spildevand analyseres ikke.
I raffinaderiets udledningstilladelse er der i vilkår 3 anført en række grænseværdier.
For parametrene sulfid, suspenderet stof og pH skal grænseværdierne overholdes som absolutte
værdier, hvilket vil sige, at hver enkelt prøve skal overholde de fastsatte grænseværdier. For parametrene
COD, BI5, total svovl, klorid, fenolindex, cyanid, olie, krom og nikkel skal kontrolværdier, beregnet som
transportkontrol i henhold til DS 2399, være overholdt inden for en kontrolperiode på et kalenderår.
Sulfid, suspenderet stof og pH har i enkelte tilfælde været overskredet marginalt og der er i hvert tilfælde
givet besked til tilsynsmyndigheden og Fredericia Spildevand A/S og iværksat tiltag for at bringe den
pågældende parameter indenfor grænseværdien igen.
Den nedenfor anførte oversigt viser, at kontrolværdierne alle er overholdt i kalenderåret 2011.
Parameter BI5 COD Total
Svovl
Klorid Fenolindeks
Cyanid Olie Krom Nikkel
Enhed Mg/l Kg/d Mg/l Mg/l Mg/l Mg/l Mg/l Mg/l Mg/l
Grænseværdi 400 800 350 300 1 0,1 50 0,01 0,07
Kontrolværdi 97 544 62 268 0,8 0,01 10

4.4 JORD OG GRUNDVAND
En rapport, “Shell-Raffinaderiet, Jord- og grundvandsundersøgelse” udarbejdet af COWI consult, blev
fremsendt til amtet i januar 1991. For detaljer vedrørende geologi, boringer og andre forhold omkring jord
og grundvand henvises til denne rapport.
4.5 AFFALD
Affald fra raffinaderiet består af adskillige typer affald som specificeres nedenfor.
På raffinaderiet findes et styret system for affaldshåndtering, hvor en detaljeret affaldsliste angiver,
hvordan forskellige typer affald skal sorteres med henblik på genbrug og bortskaffelse.
Til opsamling af sorteret affald er der indrettet faciliteter i form af containere, tromler, affaldsstativer og
andre beholdere flere steder på raffinaderiet. En oversigt over bortskaffelse af olie- og kemikalieaffald til
godkendt affaldsbehandler fremgår af nedenstående figur 4.5. For olie- og kemikalieaffald udgør
olieholdigt slam og ”Andet” (brugte katalysatorer, blyakkumulatorer og laboratioriaffald m.v.)
størsteparten.
Tons
3500
3000
2500
2000
1500
1000
500
Figur 4.5 Oversigt over farligt affald til KK og godkendt affaldsbehandler.
Mere konventionelt affald såsom dagrenovation er ikke medtaget i oversigten.
Det kan oplyses, at der udover olie- og kemikalieaffald er bortskaffet følgende mængder:
Fraktion Mængde, tons
Oversigt over olie- og kemikalieaffald 2007 - 11
0
Oliefiltre Olieholdigt slam Olieprodukter Kemikalieaffald Total
2007 1 3046 3 41 3091
2008 1 890 4 46 940
2009 3 1018 10 34 1064
2010 0 160 4 55 219
2011 1 664 8 64 737
Ikke farligt
Forbrænding 188 X
Deponering på losseplads 21 X
Beton og teglbrokker til genbrug 140
Beton til genbrug 163 X
Træ til genbrug 27 X
Bølgepap til genbrug 18 X
Plastfolie til genbrug 4 X
affald
Batterier og akkumulatorer til genbrug 0,5 X
Elektronikaffald 0,6 X
Lysstofrør 0,4 X
Metalskrot til genbrug 77 X
Kabelskrot 4
Olieforurenet jord til biologisk rensning 2785 X
Farligt
affald
MILJØREDEGØRELSE 2011, A/ S Dansk Shell, Shell- Raffinaderiet, Fredericia 15

Den forurenede jord stammer fra oprensning af spild og forurenet jord fra forureninger opstået før januar
2001 i forbindelse med anlægsarbejder.
4.6 SPILD AF PRODUKTER OG HJÆLPESTOFFER.
De senere år er antal olie-og kemikaliespild større end 100 kg på ubefæstet areal blevet registreret.
Antal
Fig. 4.6 Antal olie- og kemikalisspild 2007-11.
Kun olie- og kemikaliespild større end 100 kg på ubefæstet areal på raffinaderiet og havneterminalen fremgår.
To af spildene i 2011 kan relateres til aktiviteterne omkring stoppet i marts, og to skyldes spild fra drænpotter.
4.7 HAVNETERMINALEN VED SKANSE ODDE
Aktiviteterne på havneterminalen relaterer sig til fortrinsvis til raffinaderiet og udskibningen af råolie fra
DONG-terminalen (Shell er operatør på vegne af DONG).
Denne redegørelse afgrænser sig til at omhandle aktiviteterne forbundet med Shell-Raffinaderiets
raffinering af råolie, den hermed forbundne oplagring samt de på side 4 beskrevne biaktiviteter.
Den væsentligste miljøpåvirkning fra havneterminalen vurderes at være udledning af kulbrintedampe til
luft.
Her udgør udskibningen af råolie langt den største kilde til udledning af kulbrintedampe. Se afsnit 4.7.1.
Den væsentligste potentielle miljøpåvirkning fra havneterminalen vurderes at kunne være et olieudslip i
forbindelse med lastning. Raffinaderiet har derfor en beredskabsplan for oliespildsbekæmpelse for havne-
og kystnære områder. Beredskabsplanen finansieres 50 % af raffinaderiet og 50 % af Fredericia Havn
med henholdsvis anskaffelse af udstyr, samt de løbende drifts- og vedligeholdelsesomkostninger.
I forbindelse med opførelse af benzensplitter-anlæget på raffinaderiet er - som et af vilkårene i den
oprindelige miljøgodkendelse - opført en Vapour Recovery Unit (VRU) på havneterminalen. Denne VRU
har til formål at genindvinde dampe i forbindelse med udskibning af naphta (benzen heartcut)
indeholdende ca. 40- 60% benzen. Udskibninger af benzen heartcut foregår fra raffinaderiets tanke via
rørledning. VRU’en anvendes desuden ved udskibning af benzin.
4.7.1 Emission til atmosfære.
4.7.1.1 KULBRINTER
Emission af kulbrinter til atmosfæren kan opdeles i følgende bidrag:
• Diffus emission fra spildevandssystem m.m.
• Emission fra tanke
• Emission fra lastning af skibe
7
6
5
4
3
2
1
0
Antal spild >100 kg, 2007-1 1
2007 2008 2009 2010 2011
År
Olie Kemikalie
MILJØREDEGØRELSE 2011, A/ S Dansk Shell, Shell- Raffinaderiet, Fredericia 16

Diffus emission kan forekomme fra kloakker og brønde, ventiler og pumper i bl.a. pumpemanifold, slops-
pitter og API-olieudskiller. For olieudskilleren kan antages, at emissionen er af samme størrelsesorden
som for en olieudskiller på raffinaderiet, dvs. skønsmæssigt 45 t/år.
Fordampningstabet for tanke ligger beregningsmæssigt (ved anvendelse af API-standarder ) i området
mindre end 50 tons pr. år. Emissionen skyldes næsten udelukkende fordampning fra to slopstanke. For at
nedbringe kulbrinteemissionerne er der i 2006 –08 installeret internt flydetag i de første to af tre
benzintanke. Den tredje benzintank anvendes p.t. ikke og forventes først taget i brug til benzin, når der er
installeret internt flydetag.
Denne redegørelse afgrænses til at omfatte raffinering og oplagring af olieprodukter samt tidligere
omtalte biaktiviteter
4.7.1.2 LUGT
I forbindelse med den forestående revision af godkendelsesvilkårene på havneterminalen er der foretaget
en kortlægning af lugtemissionen. Kortlægningen viser, at de mest betydende kilder til lugtemission er
håndteringen af fuelolie og råolie.
4.7.1.3 STØJ
Støjkilderne på havneterminalen er relativt få: Pumper i manifold, intern trafik, motorbetjente ventiler,
damptracing og andre småkilder. Det bemærkes, at der ikke er givet vilkår om støj for havneterminalen i
den gældende miljøgodkendelse udstedt januar 2000, og at skibstrafik ikke er omfattet af denne.
I forbindelse med revisionen af vilkårene i raffinaderiets miljøgodkendelse er der i foråret 2007 udført en
støjkortlægning af aktiviteterne inkl. lastning og losning af skibe på havneterminalen.
Af rapporten over den foretagne støjkortlægning fremgår, at der kun i et enkelt referencepunkt er
konstateret en overskridelse af de vejledende støjgrænser i forhold til den arealanvendelse, der er
angivet i Kommuneplanen. Overskridelsen er på 3,3 dB(A) og dermed netop signifikant, idet
usikkerheden er på 3 dB(A). Overskridelsen forekommer kun i situationer med skibe på begge kajer, hvor
skibet på Jetty 1 losser med egne pumper. I alle andre tilfælde sker der ikke en overskridelse af de
vejledende støjgrænser.
4.7.2 Spildevand.
Spildevandskilderne er følgende:
• Overfladevand, både fra befæstede og ubefæstede områder, tankfarme, veje etc.
• Ballast- og skyllevand fra skibe.
• Drænvand fra eksisterende afværgedræn.
• Drænvand fra tanke (meget små mængder).
Dette vand tilgår olieudskiller inden det udledes til Fredericia Kommunes Centralrenseanlæg.
Den udledte vandmængde til Fredericia Kommunes Centralrenseanlæg udgjorde i 2011 12.264 m 3 .
4.7.3 Jord og Grundvand
I 1985 blev der på Skanse Odde konstateret udsivende olie fra tankfarmen. Undersøgelser konstaterede
utæthed i to tanke, en gasolietank og en benzintank. Udover tankreparationer blev
afværgeforanstaltninger iværksat med drænsystemer og opsamlingsbrønde, som har være i drift lige
siden.
Til kontrol blev etableret et net af observationsboringer, hvor eventuelt olielag blev pejlet i 1985-88. Alle
pejlingerne viste i sidste halvdel af perioden en nedadgående tendens for olielag på “grundvandet”,
hvilket indikerer, at afværgedrænene har fjernet en stor del af forureningen fra 1985.
I 1994 blev de oprindelige pejleboringerne erstattet af nye og mere repræsentative boringer til fortsat
måling af eventuelt olielag i tankfarmen. Nye målinger viste, at antallet af boringer med forekomst af olie
var kraftigt nedadgående sammenliget med målingerne i 1985-88, men at der stadig forekom fri olie i
visse boringer.
De nuværende afværgeforanstaltninger vil som minimum fortsætte, indtil der ikke længere konstateres fri
olie i observationsboringerne.
4.7.4 Affald
Der er ikke foretaget nogen selvstændig opgørelse over affald fra drift af Havneterminalen. Affald fra
Havneterminalen er medtaget i oversigten for raffinaderiet.
MILJØREDEGØRELSE 2011, A/ S Dansk Shell, Shell- Raffinaderiet, Fredericia 17

4.8 STATUS FOR RAFFINADERIET OG HAVNETERMINALEN
4.8.1 Klager
Raffinaderiet har gennem mange år registreret og behandlet eksterne miljøbetingede klager og har en
formel skriftlig procedure for behandling af eksterne klager. De registrerede klager kan for årene 2007- 11
opsummeres på følgende figur 4.8.1.
Antal berettigede klager
Figur 4.8.1 Hændelser der har medført eksterne klager over miljøgener fra raffinaderi og Havneterminal. 2007-
11.
I 2011 var målet for hændelser der har medført klager over miljøgener 4 for raffinaderiet og 4 for
havneterminalen.
Målet er overholdt både på raffinaderiet og havneterminalen, idet de modtagne klager fordelte sig med 3
hændelser på raffinaderiet der medførte klager. Der er ikke modtaget klager over gener vedrørende
aktiviteterne på Skanseodden i 2011.
5. MÅL og HANDLINGSPLANER
5.1 MILJØ OG ENERGI. STATUS FOR MÅL OG PLANER I 2011.
En oversigt over resultaterne i 2011 sammenlignet med miljømålene er givet i tabel 6.1a.
PARAMETRE ENHED RESULTAT RESULTAT MÅL RESULTAT MÅL
2009 2010 2011 2011 2012
EII (energy Intensity Index) 67,4 70,5 67 78,8 >76
Antal hændelser med eksterne klager
over miljøgener
16
14
12
10
8
6
4
2
0
Klager over miljøgener 2007- 11.
Shell- Raffinaderiet incl. Skanse Odde
2007 2008 2009 2010 2011
7 5 8 3 6
Antal spild >100 kg - 5 4 3 4 2
Total SO2-emission tons 639 922 650 1379 900
H2S til flare tons 118 315 100 571 200
Kulbrinter til flare tons 1078 2238 1000 1742 1000
Tabel 6.1a.
Antallet af eksterne klager er lavere end målet og har været stabilt til nedadgående over de seneste år.
For antallet af spild > 100 kg er målet overskredet med et.
År
Væskenedfald
Energieffektiviteten, svovlemissioner og kulbrinter til flare er alle påvirket af, at driften af enkelte anlæg
har været ustabil, på trods af at raffinaderiet totalt set kun har været uplanlagt ude af drift i 1,9% af tiden..
Udgangspunktet for de anførte mål for 2012 er en vurdering af, hvad der ville være realistisk opnåeligt
med de til rådighed værende ressourcer og stabile driftsforhold.
MILJØREDEGØRELSE 2011, A/ S Dansk Shell, Shell- Raffinaderiet, Fredericia 18
Støj
Røg/Sod
Lugt

Emne Aktiviteter
Drift af surtvandsstripper • Forbedre robustheden i driften af surtvandsstripper ved gennemførelse af projekter under Turn
around. De planlagte tiltag er gennemført. Der arbejdes dog fortsat på forbedret robusthed i
2012.
Nabohensyn • Reducere ustabil drift og uplanlagte stop. Gennemført. Procenten for uplanlagt ”nedetid” var i
2011 nede på1,9%.
Reducere antallet af spild • Forbedring af processen for anlægsændringer gennem ny procedure, træning og styrkelse af
barrierer. Gennemført.
Tabel 6.1b. Status for gennemførsel af miljøplaner pr. 31/12/2011.
Det er raffinaderiets miljømålsætning at reducere H2S fra CLAUS/SCOTT og surtvandsstripper til flare til
100 tons i 2013.
5.3 MILJØ OG ENERGI. PLANER, 2012.
Emne Aktiviteter
Vise respekt for vore naboer • Fortsat arbejde på en forbedret robusthed på driften af surtvandsstripperen og driftsikkerheden
på svovlgenvindingsanlægget, CLAUS SCOT.
Reducere antallet af spild • Forankre den nye procedure for anlægsændringer
• Implementere LOPC- cirkler (LOPC= Loss of Primary Containment)
Myndighedskrav • Implementere de nye godkendelsesvilkår for havneterminalen.
• Revision af godkendelse for raffinaderiet. Forventet varighed min. 2 år.
Tabel 6.3. Miljøaktiviteter i 2012.
6. MEDARBEJDERINDDRAGELSE
Med det formål fortsat at fremstå som en attraktiv arbejdsplads, der også i fremtiden vil være i stand til at
tiltrække og fastholde kvalificerede og engagerede medarbejdere og i erkendelse af at de gode idéer
findes overalt i organisationen, inddrages medarbejdere på alle niveauer i f. eks. sikkerheds- og
miljøarbejdet. Inddragelsen foregår bl.a. via:
deltagelse i informationsmøder afholdt af A/S Dansk Shell’s eller raffinaderiets ledelse.
deltagelse i afdelingsmøder, der typisk har arbejdsmiljø, miljø og kvalitet som faste punkter på
dagsordenen.
deltagelse i PSFO-runder (Proces Safety Field Observations).
deltagelse i Safety Stand Stills (Sikkerhedsmøder for medarbejdere og faste entreprenører).
deltagelse i frokostmøder for entreprenører.
deltagelse i udvikling af projekter.
den skrevne information, der tilgår alle medarbejdere i form af f.eks.
- indkaldelse af forslag til udvalgsmøder og referater fra udvalgsmøder.
- IT-baserede informationer på intranettet.
Desuden har samtlige medarbejdere mulighed for at stille forslag til forbedringer.
MILJØREDEGØRELSE 2011, A/ S Dansk Shell, Shell- Raffinaderiet, Fredericia 19

Bilag
Bilag 1 Ordforklaring
Bilag 2 Oversigt over anvendte regnskabsprincipper
Bilag 3 Flowdiagram over raffinaderiets procesanlæg
MILJØREDEGØRELSE 2011, A/ S Dansk Shell, Shell- Raffinaderiet, Fredericia 20

Ordforklaring:
Ord: Forklaring:
1. Benzene Heartcut, BHC Benzinfraktion indeholdende 40- 60% benzen
2. Cetane improver Dieseladditiv til forbedring af oliens cetantal
(2- Ethylhexylnitrat)
3. EII Energy Intensity Index
4. Feedstock Kulbrinter til supplement af råolien til proces
eller til optimering af færdigvareblandinger.
5. LPG Liquified Petroleum Gas.
Flydende gas
6. PSFO Proces Safety Field Observations
7. Slops Produkt, der ikke overholder specifikationer og
som derfor må genprocesses (afvigende produkt)
8. SRU Sulphur Recovery Unit
Anlæg for genvinding af svovl.
9. Visbreaker Anlæg til termisk krakning af tung
destillationsrest
10. VOC Volatile Organic Compounds.
11. VRU Vapour Recovery Unit.
Anvendes som udtryk for kulbrintefordampning
ved omgivende temperatur.
Anlæg for genvinding af kulbrintedampe.

Oversigt over anvendte regnskabsprincipper.
Råoliemængde: Opgjort af lagerbogholderi på
grundlag af faktura fra leverandør.
Olieballance: Opgjort af lagerbogholderi på
grundlag af tankpejlinger og udleveringsmålere
samt fakturaer fra leverandører.
Produkter: Opgjort på grundlag af olieballance
fra lagerbogholderi.
Hjælpekemikalier: Opgjort af raffinaderiets
bogholderi på grundlag af modtagne fakturaer
og opgørelse fra leverandør.
Additiver: Opgjort af raffinaderiets
lagerbogholderi på grundlag af rapporterede
målinger og faktura fra leverandør.
El produceret: Opgjort af raffinaderiets
bogholderi på grundlag af registreringer hos
elselskabet.
El forbrug: Opgjort på grundlag af opgørelser
fra leverandør.
Vandforbrug: Opgjort på grundlag af opgørelse
fra leverandør.
Fjernvarme produceret: Opgjort af
raffinaderiets bogholderi på grundlag af faktura
til TVIS.
Spildevand raffinaderi: Opgjort på grundlag af
kontinuerte målinger.
Olie i spildevand: Opgjort på grundlag af
analyseresultater fra eksternt akkrediteret
laboratorium.
BOD (Biologisk iltforbrug) i spildevand:
Opgjort på grundlag af analyseresultater fra
eksternt akkrediteret laboratorium.
COD (Kemisk iltforbrug) i spildevand):
Opgjort på grundlag af analyseresultater fra
eksternt akkrediteret laboratorium.
Totalt kvælstof i spildevand (NH3): Opgjort på
grundlag af analyseresultater fra eksternt
akkrediteret laboratorium.
Fenol i spildevand: Opgjort på grundlag af
analyseresultater fra eksternt akkrediteret
laboratorium.
Suspenderet stof i spildevand: Opgjort på
grundlag af analyseresultater fra eksternt
akkrediteret laboratorium
pH i spildevand: Opgjort på grundlag af
analyseresultater fra eksternt akkrediteret
laboratorium.
Spildevand havneterminal: Opgjort på
grundlag af kontinuerte målinger.
SO2 : SO2 - emission fra svovlgenvinding samt
eget forbrug af brændsel er opgjort på grundlag
af olieballance, målt svovlindhold i produkter og
brændsel samt flowmålinger i surtvands- og
svovlgenvindingsanlæg.
Svovl produceret: Opgjort på grundlag af
beregninger baseret på flowmålinger i
svovlgenvindingsanlæg.
NOx: NOx- emission fra forbrænding af fuelgas
og fuelolie i ovne og kedler er beregnet på
grundlag af NOx målt en gang årligt på
hovedskorstenen. Målingen udføres af ekstern,
akkrediteret servicevirksomhed.
Bidrag fra gasturbinen er opgjort på grundlag af
dampinjektionen til anlægget.
Partikler (Støv): Beregnet på grundlag af en
årlige måling på hovedskorstenen. Målingen
udføres af ekstern, akkrediteret
servicevirksomhed.
Kulbrintedampe (VOC): Kulbrintedampe er
estimeret på grundlag af standard fra American
Petroleum Institute (API). Målerapport fra
Spectrasyne Ltd.
CO2 - brutto: Beregnet på grundlag af mængder
af olie og gas forbrændt i ovne, kedler og
gasturbine samt emissionsfaktorer baseret på
produkternes kulstofindhold.
Støj: Målinger udført af ekstern, akkrediteret
servicevirksomhed.
Affald, olieforurenet jord samt skrot: Opgjort
på grundlag af indvejede mængder afleveret til
godkendt affaldsbehandler.
Klager: Optalt antal hændelser, der har ført til
berettigede eksterne klager over lugt, støj eller
sod.
Spild større end 100 kg: Optalt antal spild af
olie og kemikalier større end 100 kg på
ubefæstet areal.