BUSK gudstjenester

buskgudstjeneste.dk

BUSK gudstjenester

Elias Ølsgaard: Enkens skærv, 1957 (Sct. Johannes Kirke, Århus). Foto: Arne Abrahamsen

BUSK

2008


BUSK

Hvad er BUSK?

BUSK står for Børn, Unge, Sogn og Kirke. BUSK-dagen er tænkt som et fælles

projekt for alle i sognet, både børn, unge og voksne, frivillige organisationer, konfi

rmander, menighedsråd mm.

BUSK-dagen er sidste søndag i oktober, i år 2008 den 26. oktober. Det er 23.

søndag efter trinitatis.

BUSK-materialet består af oplæg til tre forskellige gudstjenester. Der er detaljerede

oplæg til hhv. en familiegudstjeneste og en konfi rmand-/ungdoms-gudstjeneste,

og så er der en mere kortfattet skitse til en børnegudstjeneste. BUSK-gudstjenesten

planlægges i fællesskab med sognets præster. BUSK-materialet lægger

op til, at sognet inddrages og bliver en del af gudstjenesten, sådan at BUSKgudstjenesten

tilpasses til jeres sogn.

Vi har i år brugt ”Den Nye Aftale” (Det ny Testamente på nudansk), da bibelteksten

her umiddelbart er lettere at forstå for børn og unge – og andre der ikke føler

sig hjemme i det kirkelige sprog. Ifølge Det Danske Bibelselskab har biskopperne

foreløbigt for et år tilladt brug af Den Nye Aftale ved børne- og familiegudstjenester.

Oplæggene er kun tænkt som vejledende. Man er velkommen til at lade sig inspirere

eller plukke del-elementer ud, eller tilføje nye dele. På siden www.buskgudstjeneste.dk

ligger de sidste 19 års BUSK-materiale til yderligere inspiration.

Det er vores vision, at BUSK-dagen er med til at styrke samarbejdet mellem de

frivillige og kirken. Rigtig god arbejdslyst.

BUSK-udvalget.

2


Tekster til 23. søndag efter trinitatis

(BUSK-dagen)

Jeremias Bog 7,1-11

v1 Det ord, som kom til Jeremias fra

Herren: v2 Stil dig i porten til Herrens

tempel; dér skal du udråbe dette ord.

Du skal sige: Hør Herrens ord, hele

Juda, alle I, som kommer ind gennem

disse porte for at tilbede Herren. v3

Dette siger Hærskarers Herre, Israels

Gud: Gør jeres færd og jeres gerninger

gode; så vil jeg lade jer bo på dette

sted. v4 Sæt ikke jeres lid til de løgneord:

Herrens tempel, Herrens tempel,

Herrens tempel! v5 Nej, gør jeres færd

og jeres gerninger gode: I skal dømme

retfærdigt mand og mand imellem. v6

I må ikke undertrykke den fremmede,

den faderløse og enken, I må ikke udgyde

uskyldigt blod på dette sted, I må

ikke følge andre guder til ulykke for jer

selv! v7 Så vil jeg lade jer bo på dette

sted fra evighed til evighed i det land,

jeg gav jeres fædre. v8 Men I sætter

jeres lid til løgneord, der intet gavner.

v9 Kan I stjæle, begå drab eller bryde

et ægteskab, kan I sværge falsk eller

tænde offerild for Ba’al, kan I følge andre

guder, som I ikke før har kendt, v10

og så komme og træde frem for mit ansigt

i dette hus, som mit navn er udråbt

over, og sige: »Vi er reddet!« – når I

begår alle disse afskyelige handlinger?

v11 Er dette hus, som mit navn er udråbt

over, en røverkule? Også jeg kan

se! siger Herren.

Teksten er hentet fra: Bibelen - Den

hellige Skrifts kanoniske Bøger. Autoriseret

af H. M. Dronning Margrethe II.

Det Danske Bibelselskab. København

1992.

Paulus brev til menigheden i

Filippi Kap. 3.17-21

v17 Kære brødre, I skal følge mit eksempel

og lægge mærke til dem der ligesom

jer selv har os som deres forbillede.

v18 Budskabet om Kristus og

hans død på korset har mange modstandere.

Det har jeg fortalt jer før, og

nu siger jeg det igen selv om det gør

ondt på mig. V19 De går deres egen

ødelæggelse i møde. Maven er deres

Gud, de sætter en ære i ting som

de burde skamme sig over, og de interesserer

sig udelukkende for jordiske

ting. V20 Men vores statsborgerskab

er i himlen, og det er derfra vi forventer

at Kristus, vores frelser, kommer tilbage.

V21 Med den kraft som gør ham

i stand til at vinde over alting, vil han

forvandle vores svage menneskekrop

og give den samme skikkelse som sin

egen guddommelige krop.

Teksten er hentet fra Den Ny Aftale

– Det Nye Testamente på nudansk,

og de gengives efter tilladelse fra Det

Danske Bibelselskab.

© Det Danske Bibelselskab 2007.

Markus’ fortælling om Jesus

kap. 12,38-44

V38 ”Lad jer ikke narre af de skriftkloge,”

fortsatte han. ”De kan godt lide at

folk hilser på dem når de går rundt på

torvet i deres fi ne kapper, V39 og de

nyder at sidde forrest i synagogen og

at få de bedste pladser ved middagsbordene.

V40 De spiser enkerne ud af

huset og beder lange bønner bare for

at folk skal lægge mærke til dem. Med

det vil kun gøre Guds dom hårdere.”

V41 Så satte Jesus sig lige over for

templets indsamlingsbøsse og kiggede

på dem der kom og gav penge til templet.

Der var mange rige mennesker der

gav meget, V42 med der kom også

en fattig enke og lagde to småmønter

i. V43 Jesus kaldte disciplene hen til

sig og sagde: ”Læg mærke til den fattige

enke. Hun har givet mere end alle

de andre der har givet til templet i dag.

V44 For de andre gav af deres overfl

od, men hun gav af sin fattigdom – alt

det hun ejede, de sidste penge hun

havde at leve for.”

Teksten er hentet fra Den Nye Aftale

– Det Nye Testamente på nudansk,

og de gengives efter tilladelse fra Det

Danske Bibelselskab.

© Det Danske Bibelselskab 2007.

3


FAMILIE

Familiegudstjeneste

Den fattige enkes gave

Forberedelser

a) Organiser indsamling af

brugt legetøj

Sørg for, at det er kommunikeret ud, at

der ved gudstjenesten er mulighed for

at donere et stykke legetøj, som man

ikke længere selv har brug for..

Ide nr. 1

Skaf kontakt til en godgørende organisation

el. lignende, som kan

sørge for, at det donerede legetøj

bliver videreformidlet til nogle trængende.

Hold evt. en aften ved børne- og

ungdomsorganisationerne eller i

sognet, hvor en person fra den godgørende

organisation kommer ud

og fortæller om deres arbejde (kan

også holdes efter BUSK-dagen).

Ide nr. 2

Arranger, at man efter gudstjenesten

har mulighed for at købe det

donerede legetøj. Pengene doneres

til et velgørende formål, som også

meldes ud på forhånd. (Husk, det

skal være voksne, der står for salget

– og prisfastsættelsen).

b) Forbered dramastykket

Fem personer

En fornem person (skriver), tre rige

børn, et fattige barn. Et børnekor

(evt. de medvirkende i stykket).

Udklædning

Rige børn klædt i smart mærketøj

(få evt. en kreativ forælder til at

sy noget tøj med store Gucci- eller

Diesel- påskrifter). Fattigt barn i kikset

tøj, umoderne joggingtøj el. lign.

c) Indøv dramastykket

Selve gudstjenesten

Lige før gudstjenesten

I våbenhuset kan de børn, der har

medbragt legetøj, afl evere det ved et

bord. Her kan man vælge at lade ”den

fornemme person”, der optræder senere

i gudstjenesten, sidde og modtage

legetøjet (pas allerede her godt på,

at ingen børn bliver fl ove over deres

gave).

I. Indledning

Præludium

Indgangsbøn

Kære Gud.

Vi er kommet i kirke

for at bede, synge

og høre, hvad du vil sige til os.

Her er både små og store,

rige og fattige, stærke og svage,

børn og voksne, piger og drenge (tilføj

evt.: spejdere, FDF, børneklub,

børnekor..).

Sammen be’r vi:

Tal til os,

så vi må høre,

at vi alle er dine børn,

selv om vi er forskellige.

Amen.

Indgangssalme

Vågn op og slå på dine strenge

(Den Danske Salmebog)

Vi kommer til din kirke, Gud

(Den Danske Salmebog)

Nu titte til hinanden

(Den Danske Salmebog)

Hvorfor er vi skabt så forskellige, Gud?

(Salmer og sange i skole og kirke)

Hilsen

Herren være med jer!

(Eller velkomst eller anden hilsen)

4


FAMILIE

Læsning af evangeliet

Markus 12,38-44 (evt. kun vers 41-44)

Trosbekendelse

(siges i kor/synges)

(Er der barnedåb, kan den evt. holdes

her.)

Herefter introducerer præsten

dramastykket

Da I kom til kirken, var der nogle af jer,

som havde en gave med. Noget legetøj,

som I godt vil give, så andre kan få

hjælp (beskriv projektet nærmere her).

Det er godt at give og hjælpe andre.

Hvis man er rig, kan man selvfølgelig

give mere, end hvis man er fattig. Men

den, som er fattig, kan også give noget

godt.

Nu skal vi se et spil om nogle rige

børn, som giver gaver i kirken og praler

af, hvor meget de har givet. Stykket

handler om, hvordan i hvert fald én af

dem bliver klogere og ser, at den fattige

måske giver mere end de rige.

II. Dramastykke

Foran alteret står et bord og en stol.

Ved bordet sidder en fornem person.

Tre rige børn samt et fattigt barn kommer

forbi én efter én og donerer deres

legetøj (en iPod, noget fedt lego, en

playstation 2 med alt udstyr og adskillige

spil, – og den fattige kommer med 3

glaskugler (eller fi nd selv på andet). De

rige børn gør opmærksom på sig selv,

mens den fattige ikke gør noget væsen

af sig. Den fornemme person modtager

legetøjet og nedskriver, hvad hver

især giver.

(Børnekor (eller evt. de tre rige børn)

synger uskyldigt)

Nu bringer vi vort offer frem

for dig at prise, du Guds lam

og dem som meget givet har

kan kalde Gud for deres far

Jo større ofret tar sig ud

jo mere værd er du for Gud.

(Melodiforslag af Anne Katrine Jonstrup

fi ndes også på hjemmesiden)

”Rigt barn 3”:

Nu skal I høre min bøn til Gud:

Kære Gud.

Jeg ønsker mig en racercykel.

Gerne den dyre, der står i vinduet

nede ved cykelhandleren.

Jeg ønsker mig også fl ere penge til

tøj. Sidste uge blev jeg totalt til grin,

da jeg ikke havde de nyeste dieselbukser.

Og så beder jeg om, at jeg vinder

alle mine kampe til badminton.

Til det får jeg nok også brug for en

bedre ketcher.

Nu har jeg givet min playstation 2

som offergave, så jeg synes godt, at

du kunne give lidt igen.

Amen

5


FAMILIE

Fornem person:

Nu har alle givet deres gaver.

Følgende gaver blev givet: En kasse

lego (fl ot gave, må jeg sige), en

iPod (ja, det er sandelig også en

god gave!), og se nu her! En playstation

2 – der medfølger alt udstyr

og adskillige spil – fornemt! Og så

kom der én med en mystisk gave –

3 glaskugler. Hvad tænker han dog

på! Det er der da vist ikke nogen,

der kan få glæde af! Nå, men ellers

vil jeg sige tak for alle de gode gaver,

I har givet. Skal vi ikke lige give

dem en hånd? (hele menigheden

klapper).

Og så skal vi også synge en sang.

Vi tager den, der hedder ”Sørens far

har penge”!

Fællessang

(hele menigheden inddrages):

Sørens far har penge (fi ndes bl.a. i

"De små synger”)

Rig 1:

Hørte I, hvor glad kirken blev for vores

gaver!

Rig 2:

Ja, jeg tror også, at de andre børn

var ret imponerede. Kommer du

ikke til at savne din playstation?

Rig 3:

Nej, efter jeg har fået en playstation

3, gider jeg ikke spille på den gamle

længere.

Rig 1:

Det samme med min iPod. Nu har

jeg fået en nano.

Rig 2:

Så I ham fjolset, som kun gav 3 glaskugler?

Rig 3:

Ja, han står derovre.

Rig 1:

Tror du virkelig, nogen gider have

dine glaskugler?

Rig 2:

Ja, hvorfor gav du ikke noget ordentligt?

Fattig:

Jeg har ikke andet legetøj. Vi har

ikke mange penge. Mine forældre

er på kontanthjælp, og de få stykker

legetøj jeg har, skal jeg dele med

mine to søskende. Men glaskuglerne

har jeg vundet ovre i skolen, så

de er mine egne.

Rig 3:

Hvis jeg ikke havde mere end det,

ville jeg slet ikke have givet noget.

Var det ikke pinligt, da din gave blev

læst op?

Fattig:

Tjo, men jeg vil jo også gerne hjælpe.

6


FAMILIE

Rig 1:

Sikke en taber!

Rig 2 og 3:

(griner).

Præsten kommer over.

Præst:

Jeg kunne ikke undgå at høre jeres

samtale, og jeg synes ikke, I er helt

fair overfor ”fattig” her. Jesus overværede

faktisk noget lignende, engang

han besøgte templet i Jerusalem.

(historien om den fattige enke

genfortælles). Det er altså ikke altid,

at størrelsen af en offergave kan

måles i kroner og øre.

Rig 1:

Sikke noget sludder. Kom, ”rig 2 og

rig 3”, lad os gå hjem til mig og se

en DVD. Vi har lige fået en hjemmebiograf.

Rig 2:

Sejt, jeg kommer.

Rig 3:

Gå I bare, jeg bliver her lidt.

Rig 1, 2 og præsten går.

Rig 3:

Det var nu ikke så dum en historie,

præsten fortalte om den fattige

enke. Det er jo faktisk dig, der har

givet allermest.

Fattig (smiler forlegent):

Jeg ville nu hellere have en playstation

end et par glaskugler.

Rig 3 (griner):

Også mig. Kunne du ikke tænke dig

at komme hjem og prøve min playstation

3?

Fattig:

Det kunne jeg virkeligt godt, men

jeg er altså ikke ret god.

Rig 3:

Pyt med det, jeg har det også bedst

med at vinde.

Begge griner og forlader stedet.

3. salme

Du er lille, jeg er stor

(Tillæg til Den Danske Salmebog

1994)

Hvorfor er vi skabt så forskellige Gud

(Salmer og sange i skole og kirke)

Prædikenforslag

Normalt ved vi ikke noget om, hvor

mange penge andre mennesker giver

ved indsamlinger. Kun i de store indsamlingsshows

på TV, hvor fi rmaer

gør reklame for sig selv ved at donere

store pengebeløb mod at blive nævnt i

bedste sendetid).

I optrinnet for lidt siden så vi, hvad

der sker, hvis vi udvider den praksis til

også at omfatte vore private offergaver.

Når man i fuld offentlighed sætter

fokus på offergavens størrelse, får

det konsekvenser. At give en gave bliver

til en præstation, og der bliver god

grobund for både praleri, hån, skam

og misundelse. Mere end én i BUSKmenigheden

har nok også mærket en

nervøs kildren i maven, da de afl everede

deres gaver i våbenhuset, mens

de skelede lidt til, hvor meget de andre

gav.

Til trøst

Vi mennesker måler hinanden på de

særeste ting. Også på hvilke gaver,

vi evner at give. Jesus lærer os, at en

gave kan vurderes på to måder: 1) gavens

pengeværdi (hvad kan man købe

for den?) – 2) gavens offerværdi (hvad

har den kostet enken?)

Evangeliet om den fattige enkes gave

er en trøst for enhver, der skammer sig

over det lidt, de har at give. Vi har ikke

alle sammen lige meget at give – hverken

af penge eller af kræfter eller evner.

7


FAMILIE

(Et eksempel fra familielivet: De mindste

børn i familien kan ikke ”give” så

meget som de største. De kan måske

nok dække bordet til aftensmaden,

men de er ikke store nok til at lave maden.

Alligevel er de små børn ligeså

betydningsfulde i familien som de store.)

Til opmuntring

Små hjul, små hjul kan fl ytte store ting!

Du’ et lille hjul, du’ et lille hjul…

Sådan sang Erik Grip (tekst af Thorstein

Thomsen, 1984). En lille gave /et

enkelt menneskes indsats kan være et

lille hjul, der kan være med til at vende

en hel verdenssituation. Har vi mistet

det gå-på-mod og den tillid? Prædikenen

må gerne opmuntre os til at gøre

og give, hvad vi kan. Vi har jo fået det

hele af Gud. Vi har fået det til at gøre

godt med.

Til tro

Fortællingen om den fattige enkes

skærv kan også læses som en lignelse

om troen. Gud påskønner den fattige

enkes gave, fordi hun gav alt det, hun

kunne. Selv om det kun var lidt.

Nogen fi nder det svært at tro på Gud.

”Jeg har kun en lille tro,” siger de. Men

man har lov til at komme til Gud og

bede til Gud, selv når ens tro er lille.

Gud tager imod os – også imod den,

der siger ”Jeg tror, hjælp min vantro!”

Så måske skulle vi bare kaste os ud

i det med at tro og bede. Gud hører

også den svage bøn og den lille tro.

Nødhjælp og tillid

Endelig kunne man inddrage spørgsmålet

om tillid til godgørende organisationer.

Også her gælder det vel om på

et tidspunkt om at tage chancen og fatte

tillid og give!

Kirkebøn

Frans af Assisis bøn

Herre, gør mig til et redskab for din

fred.

Hvor der er had, lad mit så kærlighed,

hvor der er krænkelse, tilgivelse,

hvor der er tvivl, tro,

hvor der er fortvivlelse, håb,

hvor der er mørke, lys,

hvor der er bedrøvelse, glæde.

Guddommelige mester, hjælp mig,

så jeg ikke så meget søger at blive

trøstet, som at trøste,

ikke at blive forstået, men at forstå,

ikke at blive elsket, men at elske.

For det er ved at give, at vi modtager,

ved at tilgive, at vi bliver tilgivet,

og ved at dø, at vi bliver født til evigt

liv.

Amen.

Bønnen kan også synges på en melodi

af Sebastian Temple (står i Den grønne

Spejdersangbog fra 1985 og sikkert

også andre steder – i en oversættelse

af Holger Lissner)

4. salme

Nu falmer skoven trindt om land

(Den Danske Salmebog)

Op al den ting som Gud har gjort

(Den Danske Salmebog)

III. Nadver

Indledning

Når vi holder nadver, mindes vi én,

som virkelig gav alt:

Nemlig Jesus, der gav sit liv på korset.

Nadverbrødet ligner en mønt. Det betyder,

at Jesus betalte for os. Vi mennesker

skylder Gud alt – mere end, vi kan

betale. Men Jesus betalte - med den

eneste mønt, han havde: Sig selv. Han

gav sit liv.

8


FAMILIE

Derfor er den lille brød-mønt mere

værd end alle andre mønter. Fordi Jesus

gav alt. Ligesom den fattige enke

gav alt, hvad hun havde.

Billedet på nadverens lille brødmønt

forestiller Jesus, der blev korsfæstet.

Jesus gav sit liv for vores skyld. Sådan

vil Gud give alt for, at vi kan være hans

børn.

Det husker vi, når vi holder nadver.

Nadverbøn

Fadervor

Indstiftelsesord

Uddeling

5. salme

Efter nadveruddelingen synges verset

Ja, tak du kære Fader (sidste vers af

”Vi pløjed og vi såede”

Velsignelse

6. salme

Vær mig nær, o Gud

(Spejdersangbogen)

Dejlig er jorden

(Den Danske Salmebog)

Udgangsbøn (af rig 3)

Kære Gud

Nu forstår jeg at en gaves størrelse

ikke altid kan måles i kroner og øre.

Det er så ufatteligt svært at give alt,

hvad man har.

Men giv mig styrke til at hjælpe der,

hvor min hjælp kan gøre gavn.

Og støt mig, så jeg ikke kun tænker

på, hvad jeg kan få,

men også på, hvad jeg kan give.

Det beder jeg om i Jesu navn

Amen

Postludium

9


UNGDOM

Fortrykt A6-seddel:

Gudstjenestens tema:

FORBILLEDER

HVEM er dit forbillede?

Hvorfor egentlig det?

Ungdomsgudstjeneste

Forbilleder

Forberedelser

Forud for gudstjenesten har unge i en

arbejdsgruppe fundet plakater med

forbilleder/idoler inden for forskellige

genrer: musik, fi lm, sport, politik mm.

Disse ophænges i rigt tal i våbenhuset,

så det virkelig vækker deltagernes

opmærksomhed. Plakaterne kan evt.

suppleres med et powerpointshow

med dias eller små hurtige videoklip af

berømthederne.

Ligeledes er der fremstillet fortrykte

sedler til uddeling i A6-format (dvs.

A4-ark delt i 4 lige store dele, se nedenfor),

som enten uddeles ved ankomsten

eller ligger på kirkebænkene

sammen med skrivetøj.

CD´en ”Jorden skal danse” med salmen

”Der hænger du i det høje kor”

er fremskaffet. Findes også på de 12

CD´er til ”Salmer og sange i skole og

kirke” (Dansk Sang, Herning). Husk

CD-afspiller. Skæringen fi ndes også

på buskgudstjeneste.dk under bilag.

Hvis der er mulighed for levende musik

i form af et lokalt band, der klarer dele

af eller hele musiksiden, giver det selvfølgelig

en helt speciel virkning!

Evt. ringning

Derefter præludium, hvor sedlerne

udfyldes. (Orgel, CD eller band).

Hvis CD, så kunne Michael Jacksons

”Man In The Mirror” bruges.

Indgangsbøn

Kære Gud.

Tak, fordi du tager hånd om enhver af os,

ikke bare når vi kommer til dig i dit hus

og holder gudstjeneste,

men også når vi er derude i hverdagen.

Tak for din kærlighed til os.

Åbn vore ører og hjerter,

så dit ord om kærlighed og omsorg taler til os.

Vær et lys på vores vej!

Amen.

Fællessalme

Hvorfor er vi skabt så forskellige, Gud?

(Salmer og sange i skole og kirke)

Præsten

(Præsentation af gudstjenestens tema.

Formuler selv færdigt):

Gudstjenesten handler om forbilleder.

I salmen før sang vi: ”…men at gøre

kopier er ikke min sag”.

Vi er alle enestående og unikke set i

Guds øjne, skabte i hans billede.

Hvordan kan det være, at vi dyrker så

mange forbilleder?

Vi har mange forskellige forbilleder, alt

efter hvem vi er, og hvad vi interesserer

os for.

Vi så plancherne i våbenhuset, og har

udfyldt sedler under præludiet med

navne på vore forbilleder og begrundelser

for vores valg.

Vi har forbilleder inden for fi lm, musik,

sport, politik osv. (Nævn evt. eksempler

fra aktuelle sports- eller musikbegivenheder).

Hvad ER et forbillede?

Én vi ser op til, én vi gerne vil ligne, én

vi gerne vil efterligne, én der gør noget

vi gerne ville gøre, én der har noget vi

gerne ville have, én der er dygtig til noget

vi gerne ville kunne osv.

10


UNGDOM

Det er nok også nogle af de begrundelser,

I har skrevet på sedlen.

Skriv nu ”side 1” på jeres seddel i nederste

højre hjørne.

Fællessalme

Skabt til glæde, alt var skønt

(Teensangbogen)

Præsten

Epistlen læses fra Paulus´ brev til Filipperne.

Enkelte bemærkninger knyttes hertil

(præsten tilpasser selv fl g.):

Paulus fremhæver sig selv som et forbillede

for andre, men sådan havde

det ikke altid været. Tværtimod! Da

han var yngre var han med til at forfølge

de kristne, arrestere og straffe

dem. Og selv efter at han vendte totalt

om og selv blev en brændende kristen,

der vejledte andre, sagde han i et

af sine breve: Det gode jeg vil, det gør

jeg ikke. Og det onde, som jeg ikke vil,

det gør jeg.

Ligesom Paulus således havde ridser i

lakken, så har vi det alle sammen.

Er de stadig vore forbilleder, når vi i

ny og næ hører noget grimt om dem?

Når vi hører noget vi helst ikke vil tro

om dem, men som alligevel viser, at de

ikke er ufejlbarlige? Og når vi ser dem

fra en anden side, hvor der bliver pillet

ved idealbilledet af dem? Er de så stadig

vore forbilleder?

Er vi hurtigere til at tilgive vore forbilleder

end vore venner og dem, der er

tæt på os? End vore familiemedlemmer?

De små sedler, I sidder med, har en

side 2 – en bagside. Her kunne der sikkert

noteres en masse om hver enkelt

forbilledes skyggesider. Om alt det, vi

ikke beundrer dem for. Det vil vi ikke

bruge en masse tid på at skrive nu, for

vi har alle sammen vore skyggesider/

bagsider. Men Gud kender alt, ikke

kun det, der står på forsiden, men også

de brist, der står på bagsiden af

vores seddel.

Men netop her kommer evangeliet ind

– det skal vi høre om lidt.

Fællessalme

Herre, du vandrer forsoningens vej

(Den Danske Salmebog)

Prædiken

Evangelieteksten læses.

Stikord til prædikenen:

Jesus fremhæver enken som forbillede.

Hun gav mere end de fl este, hun

gav alt hvad hun ejede. Jesus fremhæver

altså et helt andet forbillede end

det gængse.

Han opfordrer os til at vende op og ned

på vores almindelige billede af verden,

til at se os selv og vore forbilleder efter

i sømmene.

Hvornår bliver forbilleder til idoler?

Den oprindelige betydning af ordet idol

er: skyggebillede i betydningen et falsk

billede, og faktisk bliver det også nogle

steder brugt som betegnelsen for en

afgud. Så fri os fra idoldyrkelse!

Jesus vender i evangelieteksten fuldstændig

op og ned på opfattelsen af

forbilleder. Han siger om de skriftkloge,

at de ikke er værd at efterligne, for

de gør noget for at blive set. De klæder

sig for at blive lagt mærke til og beder

på steder hvor alle kan se det.

Derimod får Jesus øje på enken, som

ikke gør noget væsen af sig og som i

al ubemærkethed lægger sine sidste

mønter i tempelblokken.

Hende fremhæver Jesus som et forbillede.

Hun havde absolut ingen status i

samfundet dengang, var fattig og enke.

Hun var alt det, som man ikke skulle

være!

At hun gav alt hvad hun havde – blot

nogle ganske få mønter! – afslører

samtidig hvor lidt succes hun havde i

livet.

Trods det bliver hun fremhævet af Jesus:

Hun har lagt mere end alle de øvrige.

Mens andre gav af deres overfl od,

gav hun af sit ringe eksistensgrundlag.

Som kristne tilstræber vi at gøre det

11


UNGDOM

gode. Vi ved godt, at enken er værd at

efterligne, at vi – ligesom hun gav meget

– også bør give.

Alligevel er det svært for os. Vi har det

nok lidt som Paulus: Det gode vi vil,

det gør vi ikke , og det onde vi ikke vil,

det gør vi. Det er vores bagside!

Gud kender både vores for- og bagside.

Han ved, at vi gerne vil det gode,

men at det ikke altid lykkes for os. Alligevel

lover han os, at vi må være hans

børn. At vi må komme til ham, som vi

er. Når vi holder os til Gud, så bliver

det også lettere at gøre det gode.

Kirkebøn

Fællessalme

Se, hvilket menneske

(Den Danske Salmebog)

Præsten

Vi skal nu lytte til en nadversalme, der

fremhæver Jesus som forbilledet

blandt alle forbilleder, for han gav virkelig

ALT – til os. Han gav sit liv. Han

er ikke blot vores forbillede; han er vores

frelser! Han er Guds kærlighed,

helt og fuldt og uden ridser i lakken.

Når vi hører om ham, så ved vi, at Gud

ser os og elsker os. Sådan som vi er,

med forsider og bagsider. Vi ved, at

Gud går med os, også når livet gør

ondt og tilværelsen svimler for os.

Teksten er udformet som en nadvergæsts

bøn til Jesus på korset. (Udpeg

krucifi kset i kirken).

CD høres

Der hænger du i det høje kor

Nadver

Ritual og afvikling afpasses til det lokale

sted med dets muligheder og traditioner.

Under nadveren spilles stilfærdig musik

(orgel, klaver eller band).

Takkebøn og velsignelse

Fællessalme

Menneske, din egen magt

(Den Danske Salmebog)

Udgangsbøn

Kære Gud.

Tak, fordi vi kan samles omkring dit

ord - og dit bord.

Tak, fordi du elsker os og taler til os.

Tak, fordi du sendte din søn, Jesus

Kristus, til verden for at vidne om

din kærlighed til os

og for at vise os,

hvordan vi skal leve denne kærlighed

ud til alle andre i dag.

Postludium

12


BØRN

Børnegudstjeneste

Alle gode gaver

Ideen med ”GIVER-KORT” er venligst

udlånt af sognemedhjælperen ved

Aars Kirke, Marianne Klausen.

Kirken pyntes med små og store gaver

(forskellige papæsker, som er pakket

ind i gavepapir). Nogle børn kan hjælpe

med at pakke æskerne ind på forhånd

og således bidrage til kirkepynten.

Præludium

Indgangsbøn

Salme

Gud ske tak og lov

(Salmebogen)

Fortælling fra litteraturens

verden om ”en god gave”

I serien om ”Det lille hus på prærien”

(kendt af mange børn fra TV) fi ndes

mangfoldige eksempler på, hvordan familien

(bl.a. til jul) giver hinanden gaver,

der ikke koster mange penge, men

som er givet af hjertet. Bøgerne, der

danner grundlag for serien, er skrevet

af Laura Ingalls Wilder og kan lånes på

biblioteket.

Brug f.eks. et af disse eksempler:

Bd. 1. Det lille hus i den store

skov, kapitel 4: Jul

Beskrivelse af julemorgen – Laura er

ca. 4 år – familien bor inde i Wisconsins

store skove, hvor der er langt til by

og butikker og man er nødt til at kunne

klare sig selv. Faderen har selv bygget

huset, selv fældet træerne, selv ryddet

jord til marken. De har et lille landbrug,

gris at slagte, ko at malke, lidt jord at

dyrke. Nogle ting skaffer de sig ved at

bytte med familie og venner. Penge

skaffes ved at sælge skind fra jagtdyr

– faderen går til byen en gang om året!

Denne jul er der gæster – noget familie

med jævnaldrende børn. Laura er ca. 4

år, hendes søster Mary ca. 5 og deres

lillesøster Carrie er spæd.

- Enkle gaver i sokken

- Laura får en hjemmelavet dukke,

som hun bliver aldeles lykkelig for

Tema - givervilje ivervilje

Når man giver gaver, kan det godt

være en gave, man selv har lavet. Hvis

det er den mulighed man har, så er det

godt at bruge den mulighed i stedet for

at give op og sige: Jeg kan ikke give

noget. Alle har noget at give – måske

bare et knus eller en sang.

Bd. 2. Det lille hus på prærien,

kapitel 18: Hr. Edwards møder

julemanden.

Familien bor langt ude på prærien i et

indianerreservat, som de tror, vil blive

inddraget til amerikanerne. Det viser

sig senere, at de tog fejl og bliver nødt

til at fl ytte derfra, fordi indianerne får

lov at beholde jorden i første omgang.

Da historien foregår, bor der nogle få

amerikanere i området, og en af dem

er en ungkarl ved navn Hr. Edwards.

Han er en enspænder, stærk og selvstændig,

men også fl ink og venlig. Lever

lidt fra hånden og i munden.

Han er inviteret til at spise julemiddag

hos familien, men i dagene op til

jul er det ikke koldt og med snevejr,

det er bare regn og vandet i fl oden sti-

13


BØRN

ger og stiger og det er alt for farligt at

krydse den. Uheldigvis bor hr. Edwards

på den anden side af fl oden, ligesom

byen, der ligger 10 miles væk (ca. 15

km) også er på den anden side af fl oden.

Så der er ikke meget håb om, at hr.

Edwards kommer til julemiddag. Men

hvad værre er, der er heller ikke meget

håb om, at julemanden kommer!

Julemanden kommer med de gaver,

som skal købes i en butik, typisk ”sukkergodt”

dvs. slik eller et eller andet

fi nt, som kun kan fremstilles industrielt

– ”købe-ting”.

Men juledag sker miraklet. Hr. Edwards

kommer, og han havde godt kunnet

regne ud, at julemanden ikke ville komme

så langt ud på prærien til småpigerne,

når han vidste, at han ikke kunne

komme over fl oden. Derfor var hr.

Edwards nødt til at gå ind til byen, for

at se om han kunne træffe julemanden

og få gaverne til pigerne med. Og hvad

skete?! Midt på gaden mødte han julemanden!

Så derfor fi k de alligevel gaverne

fra julemanden både købeslik,

en købekage af hvidt sukker (!), et blikkrus

hver til Laura og Mary, som indtil

da havde måttet deles om et krus,

samt en helt nyslået 1-penny – og så

mange penge havde pigerne aldrig ejet

før!

Som taget ud af en julekalender i fjernsynet:

Noget truer julen, men i sidste

øjeblik bliver den reddet af et mirakel.

Tema - givervilje

Hr. Edwards giver rigtig megen tid og

ulejlighed og sætter nærmest livet på

spil for at glæde børnene – men gaverne

repræsenterer ikke den store værdi

i penge.

Man kan sagtens glæde nogen uden at

sætte livet på spil.

Det er en god idé at gøre noget for

at glæde andre. Du bliver faktisk selv

glad af det. Prøv lige at forestille dig,

hvor glad hr. Edwards har været over

at se pigernes jubel. Så glad kan man

få lov at blive, hvis man fi nder ud af,

hvad der gør en anden glad – og gør

det.

Salme

Kære gode Gud, jeg vil takke dig

(Syng med – søndagsskolernes

sangbog)

Kære Gud, jeg takker dig

(Gud ske tak og lov)

Evangelium

Markus 12,41-44 om den fattige enkes

gave

Samtale-prædiken

1. Hvad var så ”stort” ved den fattige

enkes gave? At hun gav alt. Hun

gav det bedste, hun kunne. Tal om

udtrykket ”at give af et godt hjerte”.

Når man gør sit bedste, så giver

man noget af sig selv.

2. Hvad kan vi give til dem, vi gerne vil

glæde? Bed børnene om at komme

med eksempler. Husk at få eksempler

frem, hvor børnene giver sig

selv i relationen – et knus, en tur i

skoven, en aften med familien (det

handler ikke bare om gode gerninger,

men også om at leve skaberværket

ud (vi blev skabt i Guds billede

– til selv at være en gave).

3. Eksemplerne skrives på en stor plakat

i koret med overskriften ”GIVER-

KORT”.

Praktiske tips:

Det er en god ide med en ”sekretær”,

der udfylder kortet, mens en

anden fører samtalen. På nogle af

linjerne kan der tegnes en tegning

(i stedet for at skrive ord), så børnene

ser, at man godt kan udfylde

sit giver-kort, selv om man ikke kan

skrive. hvorunder plakaten udfyldes

med eksempler på gode gaver.

Afhængigt af børnenes alder og modenhed

kan indføjes et punkt 4:

4. Hvordan ser Guds giver-kort ud?

Gud gav alt, ligesom den fattige

14


BØRN

enke. For det første har Gud givet

jorden, kaninerne og bedsteforældrene

og alt det andet. For det andet

har Gud givet Jesus, - og Jesus

gav sit liv. Tegn et kors på Guds giver-kort.

Hvorfor skulle Jesus dø? Fordi han

elskede os og ville give alt for at

knytte Gud og menneske sammen.

Korset skal være et evigt bindeled

(lodret mellem Gud og menneske,

vandret mellem menneske og menneske).

Jesus gav sit liv for at vi kan

elske og blive elsket af Gud – og for

at vi også kan elske og blive elsket

af hinanden.

Salme

Du satte dig selv i de nederstes sted

(Salmebogen)

Nadverindledning

En stor gave kan godt se lille ud. Når vi

går til alters får vi et lille, bitte brød og

en lille smule vin. Men heri viser Gud

os sin kærlighed.

Fadervor, indstiftelsesord og

nadveruddeling

Før eller efter uddelingen kan synges

som bordvers:

Alle gode gaver

de kommer ovenned,

så tak da Gud, ja, pris dog Gud

for al hans kærlighed!

Børnenes giverkort

Efter nadveren går børnene hen til opstillede

borde med blyanter og ”Giverkort”

i A4-størrelse. På kortet er plads

til at skrive modtagerens navn, samt

det, barnet gerne vil give (en tur med

hunden, et knus, en støvsugning, at

rydde af bordet, et besøg hos bedsteforældre,

en leg med lillebror el. lign.).

Der skal være voksne hjælpere nok, så

børnene kan spørge om stavemetoder

eller ”hvordan tegner man det”. Til sidst

rulles kortet sammen, og der bindes en

rød sløjfe om, så det ligner en gave.

Barnet tager kortet med hjem og forærer

det til modtageren.

Velsignelse

Salme

Op, al den ting, som Gud har gjort

(Salmebogen)

Udgangsbøn

Postludium

15


BUSK 2008

Vi står bag

Repræsentanter i udvalget

FDF

Rysensteengade 3 Søren Peter Jonstrup, Århus

1564 København V Mia Wriedt, Randers

Tlf. 33 13 68 88 Fax 33 91 91 65

www.FDF.dk

FDF@FDF.dk

De grønne pigespejdere

Arsenalvej 10 Benthe Kleon Jeppesen, Åbybro

1436 København K Karen-Bolette Erhard Berg, Herlev

Tlf. 33 12 95 38 Fax 33 12 67 75

www.pigespejder.dk

info@pigespejder.dk

KFUM-spejderne i Danmark

Rysensteensgade 3, 1. Anna Simonsen Jensen, Brørup

1564 København V Jacob Langborg Hansen, Ikast

Tlf. 70 10 26 66 Fax 39 16 26 66

www.spejdernet.dk

info@kfumspejderne.dk

KFUMs Idrætsforbund i Danmark

Peder Toftsvej 21 Erik Kobbelgaard, Juelsminde

6000 Kolding

Tlf. 70 23 73 11 Fax 70 23 73 12

www.kfumid.dk

kfumid@kfumid.dk

KFUM og KFUK i Danmark

Valby Langgade 19 Jens Christian Meldgaard, Vadum

2500 Valby Knud Friis, Silkeborg (fra august 2008)

Tlf. 36 14 15 33 Fax 36 16 08 18

www.kfum-kfuk.dk

national@kfum-kfuk.dk

Layout: Helle Klindt Moustgaard

Foto: Arne Abrahamsen

Elias Ølsgaard: Enkens skærv, 1957

(Sct. Johannes Kirke, Århus).

More magazines by this user
Similar magazines