BUSK gudstjenester

Elias Ølsgaard: Enkens skærv, 1957 (Sct. Johannes Kirke, Århus). Foto: Arne Abrahamsen
BUSK
2008

BUSK
Hvad er BUSK?
BUSK står for Børn, Unge, Sogn og Kirke. BUSK-dagen er tænkt som et fælles
projekt for alle i sognet, både børn, unge og voksne, frivillige organisationer, konfi
rmander, menighedsråd mm.
BUSK-dagen er sidste søndag i oktober, i år 2008 den 26. oktober. Det er 23.
søndag efter trinitatis.
BUSK-materialet består af oplæg til tre forskellige gudstjenester. Der er detaljerede
oplæg til hhv. en familiegudstjeneste og en konfi rmand-/ungdoms-gudstjeneste,
og så er der en mere kortfattet skitse til en børnegudstjeneste. BUSK-gudstjenesten
planlægges i fællesskab med sognets præster. BUSK-materialet lægger
op til, at sognet inddrages og bliver en del af gudstjenesten, sådan at BUSKgudstjenesten
tilpasses til jeres sogn.
Vi har i år brugt ”Den Nye Aftale” (Det ny Testamente på nudansk), da bibelteksten
her umiddelbart er lettere at forstå for børn og unge – og andre der ikke føler
sig hjemme i det kirkelige sprog. Ifølge Det Danske Bibelselskab har biskopperne
foreløbigt for et år tilladt brug af Den Nye Aftale ved børne- og familiegudstjenester.
Oplæggene er kun tænkt som vejledende. Man er velkommen til at lade sig inspirere
eller plukke del-elementer ud, eller tilføje nye dele. På siden www.buskgudstjeneste.dk
ligger de sidste 19 års BUSK-materiale til yderligere inspiration.
Det er vores vision, at BUSK-dagen er med til at styrke samarbejdet mellem de
frivillige og kirken. Rigtig god arbejdslyst.
BUSK-udvalget.
2

Tekster til 23. søndag efter trinitatis
(BUSK-dagen)
Jeremias Bog 7,1-11
v1 Det ord, som kom til Jeremias fra
Herren: v2 Stil dig i porten til Herrens
tempel; dér skal du udråbe dette ord.
Du skal sige: Hør Herrens ord, hele
Juda, alle I, som kommer ind gennem
disse porte for at tilbede Herren. v3
Dette siger Hærskarers Herre, Israels
Gud: Gør jeres færd og jeres gerninger
gode; så vil jeg lade jer bo på dette
sted. v4 Sæt ikke jeres lid til de løgneord:
Herrens tempel, Herrens tempel,
Herrens tempel! v5 Nej, gør jeres færd
og jeres gerninger gode: I skal dømme
retfærdigt mand og mand imellem. v6
I må ikke undertrykke den fremmede,
den faderløse og enken, I må ikke udgyde
uskyldigt blod på dette sted, I må
ikke følge andre guder til ulykke for jer
selv! v7 Så vil jeg lade jer bo på dette
sted fra evighed til evighed i det land,
jeg gav jeres fædre. v8 Men I sætter
jeres lid til løgneord, der intet gavner.
v9 Kan I stjæle, begå drab eller bryde
et ægteskab, kan I sværge falsk eller
tænde offerild for Ba’al, kan I følge andre
guder, som I ikke før har kendt, v10
og så komme og træde frem for mit ansigt
i dette hus, som mit navn er udråbt
over, og sige: »Vi er reddet!« – når I
begår alle disse afskyelige handlinger?
v11 Er dette hus, som mit navn er udråbt
over, en røverkule? Også jeg kan
se! siger Herren.
Teksten er hentet fra: Bibelen - Den
hellige Skrifts kanoniske Bøger. Autoriseret
af H. M. Dronning Margrethe II.
Det Danske Bibelselskab. København
1992.
Paulus brev til menigheden i
Filippi Kap. 3.17-21
v17 Kære brødre, I skal følge mit eksempel
og lægge mærke til dem der ligesom
jer selv har os som deres forbillede.
v18 Budskabet om Kristus og
hans død på korset har mange modstandere.
Det har jeg fortalt jer før, og
nu siger jeg det igen selv om det gør
ondt på mig. V19 De går deres egen
ødelæggelse i møde. Maven er deres
Gud, de sætter en ære i ting som
de burde skamme sig over, og de interesserer
sig udelukkende for jordiske
ting. V20 Men vores statsborgerskab
er i himlen, og det er derfra vi forventer
at Kristus, vores frelser, kommer tilbage.
V21 Med den kraft som gør ham
i stand til at vinde over alting, vil han
forvandle vores svage menneskekrop
og give den samme skikkelse som sin
egen guddommelige krop.
Teksten er hentet fra Den Ny Aftale
– Det Nye Testamente på nudansk,
og de gengives efter tilladelse fra Det
Danske Bibelselskab.
© Det Danske Bibelselskab 2007.
Markus’ fortælling om Jesus
kap. 12,38-44
V38 ”Lad jer ikke narre af de skriftkloge,”
fortsatte han. ”De kan godt lide at
folk hilser på dem når de går rundt på
torvet i deres fi ne kapper, V39 og de
nyder at sidde forrest i synagogen og
at få de bedste pladser ved middagsbordene.
V40 De spiser enkerne ud af
huset og beder lange bønner bare for
at folk skal lægge mærke til dem. Med
det vil kun gøre Guds dom hårdere.”
V41 Så satte Jesus sig lige over for
templets indsamlingsbøsse og kiggede
på dem der kom og gav penge til templet.
Der var mange rige mennesker der
gav meget, V42 med der kom også
en fattig enke og lagde to småmønter
i. V43 Jesus kaldte disciplene hen til
sig og sagde: ”Læg mærke til den fattige
enke. Hun har givet mere end alle
de andre der har givet til templet i dag.
V44 For de andre gav af deres overfl
od, men hun gav af sin fattigdom – alt
det hun ejede, de sidste penge hun
havde at leve for.”
Teksten er hentet fra Den Nye Aftale
– Det Nye Testamente på nudansk,
og de gengives efter tilladelse fra Det
Danske Bibelselskab.
© Det Danske Bibelselskab 2007.
3

FAMILIE
Familiegudstjeneste
Den fattige enkes gave
Forberedelser
a) Organiser indsamling af
brugt legetøj
Sørg for, at det er kommunikeret ud, at
der ved gudstjenesten er mulighed for
at donere et stykke legetøj, som man
ikke længere selv har brug for..
Ide nr. 1
Skaf kontakt til en godgørende organisation
el. lignende, som kan
sørge for, at det donerede legetøj
bliver videreformidlet til nogle trængende.
Hold evt. en aften ved børne- og
ungdomsorganisationerne eller i
sognet, hvor en person fra den godgørende
organisation kommer ud
og fortæller om deres arbejde (kan
også holdes efter BUSK-dagen).
Ide nr. 2
Arranger, at man efter gudstjenesten
har mulighed for at købe det
donerede legetøj. Pengene doneres
til et velgørende formål, som også
meldes ud på forhånd. (Husk, det
skal være voksne, der står for salget
– og prisfastsættelsen).
b) Forbered dramastykket
Fem personer
En fornem person (skriver), tre rige
børn, et fattige barn. Et børnekor
(evt. de medvirkende i stykket).
Udklædning
Rige børn klædt i smart mærketøj
(få evt. en kreativ forælder til at
sy noget tøj med store Gucci- eller
Diesel- påskrifter). Fattigt barn i kikset
tøj, umoderne joggingtøj el. lign.
c) Indøv dramastykket
Selve gudstjenesten
Lige før gudstjenesten
I våbenhuset kan de børn, der har
medbragt legetøj, afl evere det ved et
bord. Her kan man vælge at lade ”den
fornemme person”, der optræder senere
i gudstjenesten, sidde og modtage
legetøjet (pas allerede her godt på,
at ingen børn bliver fl ove over deres
gave).
I. Indledning
Præludium
Indgangsbøn
Kære Gud.
Vi er kommet i kirke
for at bede, synge
og høre, hvad du vil sige til os.
Her er både små og store,
rige og fattige, stærke og svage,
børn og voksne, piger og drenge (tilføj
evt.: spejdere, FDF, børneklub,
børnekor..).
Sammen be’r vi:
Tal til os,
så vi må høre,
at vi alle er dine børn,
selv om vi er forskellige.
Amen.
Indgangssalme
Vågn op og slå på dine strenge
(Den Danske Salmebog)
Vi kommer til din kirke, Gud
(Den Danske Salmebog)
Nu titte til hinanden
(Den Danske Salmebog)
Hvorfor er vi skabt så forskellige, Gud?
(Salmer og sange i skole og kirke)
Hilsen
Herren være med jer!
(Eller velkomst eller anden hilsen)
4

FAMILIE
Læsning af evangeliet
Markus 12,38-44 (evt. kun vers 41-44)
Trosbekendelse
(siges i kor/synges)
(Er der barnedåb, kan den evt. holdes
her.)
Herefter introducerer præsten
dramastykket
Da I kom til kirken, var der nogle af jer,
som havde en gave med. Noget legetøj,
som I godt vil give, så andre kan få
hjælp (beskriv projektet nærmere her).
Det er godt at give og hjælpe andre.
Hvis man er rig, kan man selvfølgelig
give mere, end hvis man er fattig. Men
den, som er fattig, kan også give noget
godt.
Nu skal vi se et spil om nogle rige
børn, som giver gaver i kirken og praler
af, hvor meget de har givet. Stykket
handler om, hvordan i hvert fald én af
dem bliver klogere og ser, at den fattige
måske giver mere end de rige.
II. Dramastykke
Foran alteret står et bord og en stol.
Ved bordet sidder en fornem person.
Tre rige børn samt et fattigt barn kommer
forbi én efter én og donerer deres
legetøj (en iPod, noget fedt lego, en
playstation 2 med alt udstyr og adskillige
spil, – og den fattige kommer med 3
glaskugler (eller fi nd selv på andet). De
rige børn gør opmærksom på sig selv,
mens den fattige ikke gør noget væsen
af sig. Den fornemme person modtager
legetøjet og nedskriver, hvad hver
især giver.
(Børnekor (eller evt. de tre rige børn)
synger uskyldigt)
Nu bringer vi vort offer frem
for dig at prise, du Guds lam
og dem som meget givet har
kan kalde Gud for deres far
Jo større ofret tar sig ud
jo mere værd er du for Gud.
(Melodiforslag af Anne Katrine Jonstrup
fi ndes også på hjemmesiden)
”Rigt barn 3”:
Nu skal I høre min bøn til Gud:
Kære Gud.
Jeg ønsker mig en racercykel.
Gerne den dyre, der står i vinduet
nede ved cykelhandleren.
Jeg ønsker mig også fl ere penge til
tøj. Sidste uge blev jeg totalt til grin,
da jeg ikke havde de nyeste dieselbukser.
Og så beder jeg om, at jeg vinder
alle mine kampe til badminton.
Til det får jeg nok også brug for en
bedre ketcher.
Nu har jeg givet min playstation 2
som offergave, så jeg synes godt, at
du kunne give lidt igen.
Amen
5

FAMILIE
Fornem person:
Nu har alle givet deres gaver.
Følgende gaver blev givet: En kasse
lego (fl ot gave, må jeg sige), en
iPod (ja, det er sandelig også en
god gave!), og se nu her! En playstation
2 – der medfølger alt udstyr
og adskillige spil – fornemt! Og så
kom der én med en mystisk gave –
3 glaskugler. Hvad tænker han dog
på! Det er der da vist ikke nogen,
der kan få glæde af! Nå, men ellers
vil jeg sige tak for alle de gode gaver,
I har givet. Skal vi ikke lige give
dem en hånd? (hele menigheden
klapper).
Og så skal vi også synge en sang.
Vi tager den, der hedder ”Sørens far
har penge”!
Fællessang
(hele menigheden inddrages):
Sørens far har penge (fi ndes bl.a. i
"De små synger”)
Rig 1:
Hørte I, hvor glad kirken blev for vores
gaver!
Rig 2:
Ja, jeg tror også, at de andre børn
var ret imponerede. Kommer du
ikke til at savne din playstation?
Rig 3:
Nej, efter jeg har fået en playstation
3, gider jeg ikke spille på den gamle
længere.
Rig 1:
Det samme med min iPod. Nu har
jeg fået en nano.
Rig 2:
Så I ham fjolset, som kun gav 3 glaskugler?
Rig 3:
Ja, han står derovre.
Rig 1:
Tror du virkelig, nogen gider have
dine glaskugler?
Rig 2:
Ja, hvorfor gav du ikke noget ordentligt?
Fattig:
Jeg har ikke andet legetøj. Vi har
ikke mange penge. Mine forældre
er på kontanthjælp, og de få stykker
legetøj jeg har, skal jeg dele med
mine to søskende. Men glaskuglerne
har jeg vundet ovre i skolen, så
de er mine egne.
Rig 3:
Hvis jeg ikke havde mere end det,
ville jeg slet ikke have givet noget.
Var det ikke pinligt, da din gave blev
læst op?
Fattig:
Tjo, men jeg vil jo også gerne hjælpe.
6

FAMILIE
Rig 1:
Sikke en taber!
Rig 2 og 3:
(griner).
Præsten kommer over.
Præst:
Jeg kunne ikke undgå at høre jeres
samtale, og jeg synes ikke, I er helt
fair overfor ”fattig” her. Jesus overværede
faktisk noget lignende, engang
han besøgte templet i Jerusalem.
(historien om den fattige enke
genfortælles). Det er altså ikke altid,
at størrelsen af en offergave kan
måles i kroner og øre.
Rig 1:
Sikke noget sludder. Kom, ”rig 2 og
rig 3”, lad os gå hjem til mig og se
en DVD. Vi har lige fået en hjemmebiograf.
Rig 2:
Sejt, jeg kommer.
Rig 3:
Gå I bare, jeg bliver her lidt.
Rig 1, 2 og præsten går.
Rig 3:
Det var nu ikke så dum en historie,
præsten fortalte om den fattige
enke. Det er jo faktisk dig, der har
givet allermest.
Fattig (smiler forlegent):
Jeg ville nu hellere have en playstation
end et par glaskugler.
Rig 3 (griner):
Også mig. Kunne du ikke tænke dig
at komme hjem og prøve min playstation
3?
Fattig:
Det kunne jeg virkeligt godt, men
jeg er altså ikke ret god.
Rig 3:
Pyt med det, jeg har det også bedst
med at vinde.
Begge griner og forlader stedet.
3. salme
Du er lille, jeg er stor
(Tillæg til Den Danske Salmebog
1994)
Hvorfor er vi skabt så forskellige Gud
(Salmer og sange i skole og kirke)
Prædikenforslag
Normalt ved vi ikke noget om, hvor
mange penge andre mennesker giver
ved indsamlinger. Kun i de store indsamlingsshows
på TV, hvor fi rmaer
gør reklame for sig selv ved at donere
store pengebeløb mod at blive nævnt i
bedste sendetid).
I optrinnet for lidt siden så vi, hvad
der sker, hvis vi udvider den praksis til
også at omfatte vore private offergaver.
Når man i fuld offentlighed sætter
fokus på offergavens størrelse, får
det konsekvenser. At give en gave bliver
til en præstation, og der bliver god
grobund for både praleri, hån, skam
og misundelse. Mere end én i BUSKmenigheden
har nok også mærket en
nervøs kildren i maven, da de afl everede
deres gaver i våbenhuset, mens
de skelede lidt til, hvor meget de andre
gav.
Til trøst
Vi mennesker måler hinanden på de
særeste ting. Også på hvilke gaver,
vi evner at give. Jesus lærer os, at en
gave kan vurderes på to måder: 1) gavens
pengeværdi (hvad kan man købe
for den?) – 2) gavens offerværdi (hvad
har den kostet enken?)
Evangeliet om den fattige enkes gave
er en trøst for enhver, der skammer sig
over det lidt, de har at give. Vi har ikke
alle sammen lige meget at give – hverken
af penge eller af kræfter eller evner.
7

FAMILIE
(Et eksempel fra familielivet: De mindste
børn i familien kan ikke ”give” så
meget som de største. De kan måske
nok dække bordet til aftensmaden,
men de er ikke store nok til at lave maden.
Alligevel er de små børn ligeså
betydningsfulde i familien som de store.)
Til opmuntring
Små hjul, små hjul kan fl ytte store ting!
Du’ et lille hjul, du’ et lille hjul…
Sådan sang Erik Grip (tekst af Thorstein
Thomsen, 1984). En lille gave /et
enkelt menneskes indsats kan være et
lille hjul, der kan være med til at vende
en hel verdenssituation. Har vi mistet
det gå-på-mod og den tillid? Prædikenen
må gerne opmuntre os til at gøre
og give, hvad vi kan. Vi har jo fået det
hele af Gud. Vi har fået det til at gøre
godt med.
Til tro
Fortællingen om den fattige enkes
skærv kan også læses som en lignelse
om troen. Gud påskønner den fattige
enkes gave, fordi hun gav alt det, hun
kunne. Selv om det kun var lidt.
Nogen fi nder det svært at tro på Gud.
”Jeg har kun en lille tro,” siger de. Men
man har lov til at komme til Gud og
bede til Gud, selv når ens tro er lille.
Gud tager imod os – også imod den,
der siger ”Jeg tror, hjælp min vantro!”
Så måske skulle vi bare kaste os ud
i det med at tro og bede. Gud hører
også den svage bøn og den lille tro.
Nødhjælp og tillid
Endelig kunne man inddrage spørgsmålet
om tillid til godgørende organisationer.
Også her gælder det vel om på
et tidspunkt om at tage chancen og fatte
tillid og give!
Kirkebøn
Frans af Assisis bøn
Herre, gør mig til et redskab for din
fred.
Hvor der er had, lad mit så kærlighed,
hvor der er krænkelse, tilgivelse,
hvor der er tvivl, tro,
hvor der er fortvivlelse, håb,
hvor der er mørke, lys,
hvor der er bedrøvelse, glæde.
Guddommelige mester, hjælp mig,
så jeg ikke så meget søger at blive
trøstet, som at trøste,
ikke at blive forstået, men at forstå,
ikke at blive elsket, men at elske.
For det er ved at give, at vi modtager,
ved at tilgive, at vi bliver tilgivet,
og ved at dø, at vi bliver født til evigt
liv.
Amen.
Bønnen kan også synges på en melodi
af Sebastian Temple (står i Den grønne
Spejdersangbog fra 1985 og sikkert
også andre steder – i en oversættelse
af Holger Lissner)
4. salme
Nu falmer skoven trindt om land
(Den Danske Salmebog)
Op al den ting som Gud har gjort
(Den Danske Salmebog)
III. Nadver
Indledning
Når vi holder nadver, mindes vi én,
som virkelig gav alt:
Nemlig Jesus, der gav sit liv på korset.
Nadverbrødet ligner en mønt. Det betyder,
at Jesus betalte for os. Vi mennesker
skylder Gud alt – mere end, vi kan
betale. Men Jesus betalte - med den
eneste mønt, han havde: Sig selv. Han
gav sit liv.
8

FAMILIE
Derfor er den lille brød-mønt mere
værd end alle andre mønter. Fordi Jesus
gav alt. Ligesom den fattige enke
gav alt, hvad hun havde.
Billedet på nadverens lille brødmønt
forestiller Jesus, der blev korsfæstet.
Jesus gav sit liv for vores skyld. Sådan
vil Gud give alt for, at vi kan være hans
børn.
Det husker vi, når vi holder nadver.
Nadverbøn
Fadervor
Indstiftelsesord
Uddeling
5. salme
Efter nadveruddelingen synges verset
Ja, tak du kære Fader (sidste vers af
”Vi pløjed og vi såede”
Velsignelse
6. salme
Vær mig nær, o Gud
(Spejdersangbogen)
Dejlig er jorden
(Den Danske Salmebog)
Udgangsbøn (af rig 3)
Kære Gud
Nu forstår jeg at en gaves størrelse
ikke altid kan måles i kroner og øre.
Det er så ufatteligt svært at give alt,
hvad man har.
Men giv mig styrke til at hjælpe der,
hvor min hjælp kan gøre gavn.
Og støt mig, så jeg ikke kun tænker
på, hvad jeg kan få,
men også på, hvad jeg kan give.
Det beder jeg om i Jesu navn
Amen
Postludium
9

UNGDOM
Fortrykt A6-seddel:
Gudstjenestens tema:
FORBILLEDER
HVEM er dit forbillede?
Hvorfor egentlig det?
Ungdomsgudstjeneste
Forbilleder
Forberedelser
Forud for gudstjenesten har unge i en
arbejdsgruppe fundet plakater med
forbilleder/idoler inden for forskellige
genrer: musik, fi lm, sport, politik mm.
Disse ophænges i rigt tal i våbenhuset,
så det virkelig vækker deltagernes
opmærksomhed. Plakaterne kan evt.
suppleres med et powerpointshow
med dias eller små hurtige videoklip af
berømthederne.
Ligeledes er der fremstillet fortrykte
sedler til uddeling i A6-format (dvs.
A4-ark delt i 4 lige store dele, se nedenfor),
som enten uddeles ved ankomsten
eller ligger på kirkebænkene
sammen med skrivetøj.
CD´en ”Jorden skal danse” med salmen
”Der hænger du i det høje kor”
er fremskaffet. Findes også på de 12
CD´er til ”Salmer og sange i skole og
kirke” (Dansk Sang, Herning). Husk
CD-afspiller. Skæringen fi ndes også
på buskgudstjeneste.dk under bilag.
Hvis der er mulighed for levende musik
i form af et lokalt band, der klarer dele
af eller hele musiksiden, giver det selvfølgelig
en helt speciel virkning!
Evt. ringning
Derefter præludium, hvor sedlerne
udfyldes. (Orgel, CD eller band).
Hvis CD, så kunne Michael Jacksons
”Man In The Mirror” bruges.
Indgangsbøn
Kære Gud.
Tak, fordi du tager hånd om enhver af os,
ikke bare når vi kommer til dig i dit hus
og holder gudstjeneste,
men også når vi er derude i hverdagen.
Tak for din kærlighed til os.
Åbn vore ører og hjerter,
så dit ord om kærlighed og omsorg taler til os.
Vær et lys på vores vej!
Amen.
Fællessalme
Hvorfor er vi skabt så forskellige, Gud?
(Salmer og sange i skole og kirke)
Præsten
(Præsentation af gudstjenestens tema.
Formuler selv færdigt):
Gudstjenesten handler om forbilleder.
I salmen før sang vi: ”…men at gøre
kopier er ikke min sag”.
Vi er alle enestående og unikke set i
Guds øjne, skabte i hans billede.
Hvordan kan det være, at vi dyrker så
mange forbilleder?
Vi har mange forskellige forbilleder, alt
efter hvem vi er, og hvad vi interesserer
os for.
Vi så plancherne i våbenhuset, og har
udfyldt sedler under præludiet med
navne på vore forbilleder og begrundelser
for vores valg.
Vi har forbilleder inden for fi lm, musik,
sport, politik osv. (Nævn evt. eksempler
fra aktuelle sports- eller musikbegivenheder).
Hvad ER et forbillede?
Én vi ser op til, én vi gerne vil ligne, én
vi gerne vil efterligne, én der gør noget
vi gerne ville gøre, én der har noget vi
gerne ville have, én der er dygtig til noget
vi gerne ville kunne osv.
10

UNGDOM
Det er nok også nogle af de begrundelser,
I har skrevet på sedlen.
Skriv nu ”side 1” på jeres seddel i nederste
højre hjørne.
Fællessalme
Skabt til glæde, alt var skønt
(Teensangbogen)
Præsten
Epistlen læses fra Paulus´ brev til Filipperne.
Enkelte bemærkninger knyttes hertil
(præsten tilpasser selv fl g.):
Paulus fremhæver sig selv som et forbillede
for andre, men sådan havde
det ikke altid været. Tværtimod! Da
han var yngre var han med til at forfølge
de kristne, arrestere og straffe
dem. Og selv efter at han vendte totalt
om og selv blev en brændende kristen,
der vejledte andre, sagde han i et
af sine breve: Det gode jeg vil, det gør
jeg ikke. Og det onde, som jeg ikke vil,
det gør jeg.
Ligesom Paulus således havde ridser i
lakken, så har vi det alle sammen.
Er de stadig vore forbilleder, når vi i
ny og næ hører noget grimt om dem?
Når vi hører noget vi helst ikke vil tro
om dem, men som alligevel viser, at de
ikke er ufejlbarlige? Og når vi ser dem
fra en anden side, hvor der bliver pillet
ved idealbilledet af dem? Er de så stadig
vore forbilleder?
Er vi hurtigere til at tilgive vore forbilleder
end vore venner og dem, der er
tæt på os? End vore familiemedlemmer?
De små sedler, I sidder med, har en
side 2 – en bagside. Her kunne der sikkert
noteres en masse om hver enkelt
forbilledes skyggesider. Om alt det, vi
ikke beundrer dem for. Det vil vi ikke
bruge en masse tid på at skrive nu, for
vi har alle sammen vore skyggesider/
bagsider. Men Gud kender alt, ikke
kun det, der står på forsiden, men også
de brist, der står på bagsiden af
vores seddel.
Men netop her kommer evangeliet ind
– det skal vi høre om lidt.
Fællessalme
Herre, du vandrer forsoningens vej
(Den Danske Salmebog)
Prædiken
Evangelieteksten læses.
Stikord til prædikenen:
Jesus fremhæver enken som forbillede.
Hun gav mere end de fl este, hun
gav alt hvad hun ejede. Jesus fremhæver
altså et helt andet forbillede end
det gængse.
Han opfordrer os til at vende op og ned
på vores almindelige billede af verden,
til at se os selv og vore forbilleder efter
i sømmene.
Hvornår bliver forbilleder til idoler?
Den oprindelige betydning af ordet idol
er: skyggebillede i betydningen et falsk
billede, og faktisk bliver det også nogle
steder brugt som betegnelsen for en
afgud. Så fri os fra idoldyrkelse!
Jesus vender i evangelieteksten fuldstændig
op og ned på opfattelsen af
forbilleder. Han siger om de skriftkloge,
at de ikke er værd at efterligne, for
de gør noget for at blive set. De klæder
sig for at blive lagt mærke til og beder
på steder hvor alle kan se det.
Derimod får Jesus øje på enken, som
ikke gør noget væsen af sig og som i
al ubemærkethed lægger sine sidste
mønter i tempelblokken.
Hende fremhæver Jesus som et forbillede.
Hun havde absolut ingen status i
samfundet dengang, var fattig og enke.
Hun var alt det, som man ikke skulle
være!
At hun gav alt hvad hun havde – blot
nogle ganske få mønter! – afslører
samtidig hvor lidt succes hun havde i
livet.
Trods det bliver hun fremhævet af Jesus:
Hun har lagt mere end alle de øvrige.
Mens andre gav af deres overfl od,
gav hun af sit ringe eksistensgrundlag.
Som kristne tilstræber vi at gøre det
11

UNGDOM
gode. Vi ved godt, at enken er værd at
efterligne, at vi – ligesom hun gav meget
– også bør give.
Alligevel er det svært for os. Vi har det
nok lidt som Paulus: Det gode vi vil,
det gør vi ikke , og det onde vi ikke vil,
det gør vi. Det er vores bagside!
Gud kender både vores for- og bagside.
Han ved, at vi gerne vil det gode,
men at det ikke altid lykkes for os. Alligevel
lover han os, at vi må være hans
børn. At vi må komme til ham, som vi
er. Når vi holder os til Gud, så bliver
det også lettere at gøre det gode.
Kirkebøn
Fællessalme
Se, hvilket menneske
(Den Danske Salmebog)
Præsten
Vi skal nu lytte til en nadversalme, der
fremhæver Jesus som forbilledet
blandt alle forbilleder, for han gav virkelig
ALT – til os. Han gav sit liv. Han
er ikke blot vores forbillede; han er vores
frelser! Han er Guds kærlighed,
helt og fuldt og uden ridser i lakken.
Når vi hører om ham, så ved vi, at Gud
ser os og elsker os. Sådan som vi er,
med forsider og bagsider. Vi ved, at
Gud går med os, også når livet gør
ondt og tilværelsen svimler for os.
Teksten er udformet som en nadvergæsts
bøn til Jesus på korset. (Udpeg
krucifi kset i kirken).
CD høres
Der hænger du i det høje kor
Nadver
Ritual og afvikling afpasses til det lokale
sted med dets muligheder og traditioner.
Under nadveren spilles stilfærdig musik
(orgel, klaver eller band).
Takkebøn og velsignelse
Fællessalme
Menneske, din egen magt
(Den Danske Salmebog)
Udgangsbøn
Kære Gud.
Tak, fordi vi kan samles omkring dit
ord - og dit bord.
Tak, fordi du elsker os og taler til os.
Tak, fordi du sendte din søn, Jesus
Kristus, til verden for at vidne om
din kærlighed til os
og for at vise os,
hvordan vi skal leve denne kærlighed
ud til alle andre i dag.
Postludium
12

BØRN
Børnegudstjeneste
Alle gode gaver
Ideen med ”GIVER-KORT” er venligst
udlånt af sognemedhjælperen ved
Aars Kirke, Marianne Klausen.
Kirken pyntes med små og store gaver
(forskellige papæsker, som er pakket
ind i gavepapir). Nogle børn kan hjælpe
med at pakke æskerne ind på forhånd
og således bidrage til kirkepynten.
Præludium
Indgangsbøn
Salme
Gud ske tak og lov
(Salmebogen)
Fortælling fra litteraturens
verden om ”en god gave”
I serien om ”Det lille hus på prærien”
(kendt af mange børn fra TV) fi ndes
mangfoldige eksempler på, hvordan familien
(bl.a. til jul) giver hinanden gaver,
der ikke koster mange penge, men
som er givet af hjertet. Bøgerne, der
danner grundlag for serien, er skrevet
af Laura Ingalls Wilder og kan lånes på
biblioteket.
Brug f.eks. et af disse eksempler:
Bd. 1. Det lille hus i den store
skov, kapitel 4: Jul
Beskrivelse af julemorgen – Laura er
ca. 4 år – familien bor inde i Wisconsins
store skove, hvor der er langt til by
og butikker og man er nødt til at kunne
klare sig selv. Faderen har selv bygget
huset, selv fældet træerne, selv ryddet
jord til marken. De har et lille landbrug,
gris at slagte, ko at malke, lidt jord at
dyrke. Nogle ting skaffer de sig ved at
bytte med familie og venner. Penge
skaffes ved at sælge skind fra jagtdyr
– faderen går til byen en gang om året!
Denne jul er der gæster – noget familie
med jævnaldrende børn. Laura er ca. 4
år, hendes søster Mary ca. 5 og deres
lillesøster Carrie er spæd.
- Enkle gaver i sokken
- Laura får en hjemmelavet dukke,
som hun bliver aldeles lykkelig for
Tema - givervilje ivervilje
Når man giver gaver, kan det godt
være en gave, man selv har lavet. Hvis
det er den mulighed man har, så er det
godt at bruge den mulighed i stedet for
at give op og sige: Jeg kan ikke give
noget. Alle har noget at give – måske
bare et knus eller en sang.
Bd. 2. Det lille hus på prærien,
kapitel 18: Hr. Edwards møder
julemanden.
Familien bor langt ude på prærien i et
indianerreservat, som de tror, vil blive
inddraget til amerikanerne. Det viser
sig senere, at de tog fejl og bliver nødt
til at fl ytte derfra, fordi indianerne får
lov at beholde jorden i første omgang.
Da historien foregår, bor der nogle få
amerikanere i området, og en af dem
er en ungkarl ved navn Hr. Edwards.
Han er en enspænder, stærk og selvstændig,
men også fl ink og venlig. Lever
lidt fra hånden og i munden.
Han er inviteret til at spise julemiddag
hos familien, men i dagene op til
jul er det ikke koldt og med snevejr,
det er bare regn og vandet i fl oden sti-
13

BØRN
ger og stiger og det er alt for farligt at
krydse den. Uheldigvis bor hr. Edwards
på den anden side af fl oden, ligesom
byen, der ligger 10 miles væk (ca. 15
km) også er på den anden side af fl oden.
Så der er ikke meget håb om, at hr.
Edwards kommer til julemiddag. Men
hvad værre er, der er heller ikke meget
håb om, at julemanden kommer!
Julemanden kommer med de gaver,
som skal købes i en butik, typisk ”sukkergodt”
dvs. slik eller et eller andet
fi nt, som kun kan fremstilles industrielt
– ”købe-ting”.
Men juledag sker miraklet. Hr. Edwards
kommer, og han havde godt kunnet
regne ud, at julemanden ikke ville komme
så langt ud på prærien til småpigerne,
når han vidste, at han ikke kunne
komme over fl oden. Derfor var hr.
Edwards nødt til at gå ind til byen, for
at se om han kunne træffe julemanden
og få gaverne til pigerne med. Og hvad
skete?! Midt på gaden mødte han julemanden!
Så derfor fi k de alligevel gaverne
fra julemanden både købeslik,
en købekage af hvidt sukker (!), et blikkrus
hver til Laura og Mary, som indtil
da havde måttet deles om et krus,
samt en helt nyslået 1-penny – og så
mange penge havde pigerne aldrig ejet
før!
Som taget ud af en julekalender i fjernsynet:
Noget truer julen, men i sidste
øjeblik bliver den reddet af et mirakel.
Tema - givervilje
Hr. Edwards giver rigtig megen tid og
ulejlighed og sætter nærmest livet på
spil for at glæde børnene – men gaverne
repræsenterer ikke den store værdi
i penge.
Man kan sagtens glæde nogen uden at
sætte livet på spil.
Det er en god idé at gøre noget for
at glæde andre. Du bliver faktisk selv
glad af det. Prøv lige at forestille dig,
hvor glad hr. Edwards har været over
at se pigernes jubel. Så glad kan man
få lov at blive, hvis man fi nder ud af,
hvad der gør en anden glad – og gør
det.
Salme
Kære gode Gud, jeg vil takke dig
(Syng med – søndagsskolernes
sangbog)
Kære Gud, jeg takker dig
(Gud ske tak og lov)
Evangelium
Markus 12,41-44 om den fattige enkes
gave
Samtale-prædiken
1. Hvad var så ”stort” ved den fattige
enkes gave? At hun gav alt. Hun
gav det bedste, hun kunne. Tal om
udtrykket ”at give af et godt hjerte”.
Når man gør sit bedste, så giver
man noget af sig selv.
2. Hvad kan vi give til dem, vi gerne vil
glæde? Bed børnene om at komme
med eksempler. Husk at få eksempler
frem, hvor børnene giver sig
selv i relationen – et knus, en tur i
skoven, en aften med familien (det
handler ikke bare om gode gerninger,
men også om at leve skaberværket
ud (vi blev skabt i Guds billede
– til selv at være en gave).
3. Eksemplerne skrives på en stor plakat
i koret med overskriften ”GIVER-
KORT”.
Praktiske tips:
Det er en god ide med en ”sekretær”,
der udfylder kortet, mens en
anden fører samtalen. På nogle af
linjerne kan der tegnes en tegning
(i stedet for at skrive ord), så børnene
ser, at man godt kan udfylde
sit giver-kort, selv om man ikke kan
skrive. hvorunder plakaten udfyldes
med eksempler på gode gaver.
Afhængigt af børnenes alder og modenhed
kan indføjes et punkt 4:
4. Hvordan ser Guds giver-kort ud?
Gud gav alt, ligesom den fattige
14

BØRN
enke. For det første har Gud givet
jorden, kaninerne og bedsteforældrene
og alt det andet. For det andet
har Gud givet Jesus, - og Jesus
gav sit liv. Tegn et kors på Guds giver-kort.
Hvorfor skulle Jesus dø? Fordi han
elskede os og ville give alt for at
knytte Gud og menneske sammen.
Korset skal være et evigt bindeled
(lodret mellem Gud og menneske,
vandret mellem menneske og menneske).
Jesus gav sit liv for at vi kan
elske og blive elsket af Gud – og for
at vi også kan elske og blive elsket
af hinanden.
Salme
Du satte dig selv i de nederstes sted
(Salmebogen)
Nadverindledning
En stor gave kan godt se lille ud. Når vi
går til alters får vi et lille, bitte brød og
en lille smule vin. Men heri viser Gud
os sin kærlighed.
Fadervor, indstiftelsesord og
nadveruddeling
Før eller efter uddelingen kan synges
som bordvers:
Alle gode gaver
de kommer ovenned,
så tak da Gud, ja, pris dog Gud
for al hans kærlighed!
Børnenes giverkort
Efter nadveren går børnene hen til opstillede
borde med blyanter og ”Giverkort”
i A4-størrelse. På kortet er plads
til at skrive modtagerens navn, samt
det, barnet gerne vil give (en tur med
hunden, et knus, en støvsugning, at
rydde af bordet, et besøg hos bedsteforældre,
en leg med lillebror el. lign.).
Der skal være voksne hjælpere nok, så
børnene kan spørge om stavemetoder
eller ”hvordan tegner man det”. Til sidst
rulles kortet sammen, og der bindes en
rød sløjfe om, så det ligner en gave.
Barnet tager kortet med hjem og forærer
det til modtageren.
Velsignelse
Salme
Op, al den ting, som Gud har gjort
(Salmebogen)
Udgangsbøn
Postludium
15

BUSK 2008
Vi står bag
Repræsentanter i udvalget
FDF
Rysensteengade 3 Søren Peter Jonstrup, Århus
1564 København V Mia Wriedt, Randers
Tlf. 33 13 68 88 Fax 33 91 91 65
www.FDF.dk
FDF@FDF.dk
De grønne pigespejdere
Arsenalvej 10 Benthe Kleon Jeppesen, Åbybro
1436 København K Karen-Bolette Erhard Berg, Herlev
Tlf. 33 12 95 38 Fax 33 12 67 75
www.pigespejder.dk
info@pigespejder.dk
KFUM-spejderne i Danmark
Rysensteensgade 3, 1. Anna Simonsen Jensen, Brørup
1564 København V Jacob Langborg Hansen, Ikast
Tlf. 70 10 26 66 Fax 39 16 26 66
www.spejdernet.dk
info@kfumspejderne.dk
KFUMs Idrætsforbund i Danmark
Peder Toftsvej 21 Erik Kobbelgaard, Juelsminde
6000 Kolding
Tlf. 70 23 73 11 Fax 70 23 73 12
www.kfumid.dk
kfumid@kfumid.dk
KFUM og KFUK i Danmark
Valby Langgade 19 Jens Christian Meldgaard, Vadum
2500 Valby Knud Friis, Silkeborg (fra august 2008)
Tlf. 36 14 15 33 Fax 36 16 08 18
www.kfum-kfuk.dk
national@kfum-kfuk.dk
Layout: Helle Klindt Moustgaard
Foto: Arne Abrahamsen
Elias Ølsgaard: Enkens skærv, 1957
(Sct. Johannes Kirke, Århus).