• Prostitution på massageklinikker - Reden København

Fokus og metode
sagsbehandleren har berøringsangst i forhold til overhovedet at tale herom.
I forbindelse med ønsket om prostitutionsophør fortæller 79 pct, at det offentlige
system i en eller anden form vil være i stand til at hjælpe den prostituerede med at
bryde med prostitutionslivet. 40 pct fremhæver, at økonomisk hjælp fx i form af gældssanering
er nødvendig for, at de kan ophøre med deres prostitution. En fjerdedel ønsker
terapeutisk hjælp for at bryde med prostitutionslivet, og 38 pct fremhæver, at de gerne
vil have anonym rådgivning i forbindelse med prostitutionsophør. I den sammenhæng
ønsker 10 pct af de interviewede, at råd og vejledning kommer fra andre prostituerede.
Erfaringsbaseret undersøgelse på baggrund af sluseprojekterne
I forbindelse med gennemførelsen af de såkaldte sluseprojekter i 1996 blev der sideløbende
gennemført en erfaringsbaseret undersøgelse (Friis Jensen 1997). Sluseprojekterne
var en landsdækkende kordineret indsats for at afhjælpe de prostitueredes sociale
og sundhedsmæssige problemer. Selve ’slusen’ var en medarbejder, der fungerede
som et anonymt bindeled mellem den prostituerede og de kommunale socialforvaltninger.
Slusen havde til formål at gøre det lettere for den prostituerede at få adgang til
rådgivning, og herigennem opnå et alternativt forsørgelsesgrundlag til det, der opnås
med prostitution.
Med sluseprojekterne blev der skabt opmærksomhed blandt sagsbehandlerne om de
prostituerede og deres liv, og rapporten peger på, at sagsbehandlerne i projektperioden
fik en større viden om prostitution. De fleste sagsbehandlere betragtede prostitution
som et socialt problem, selvom der også var en tendens til, at holdningerne til prostitution
var præget af fordomme, og i visse tilfælde var påvirket af mediernes omtale af
prostituerede. Således havde flere sagsbehandlere en opfattelse af, at den stofrelaterede
prostitution var den mest udbredte form for prostitution.
Endvidere viser erfaringsopsamlingen i de seks sluseprojekter, at de færreste sagsbehandlere
var vidende om, hvorvidt der var en handlingspraksis over for prostituerede,
når de var i kontakt med kommunen, og ofte forelå der ikke nogen sådan praksis.
Ligeledes peger erfaringerne på, at der var markante forskelle på de foranstaltninger,
som sagsbehandlere tilbød og kunne tilbyde de prostituerede.
Med sluseprojekterne lykkedes det tilsyneladende ikke at skabe en forankring af den
offentlige håndtering af og dialog med prostituerede i kommunalt regi. Efterfølgende
har de kommuner, der medvirkede i sluseprojekterne fremhævet, at en håndtering af
prostituerede bedre kan forankres regionalt end kommunalt, idet erfaringerne er, at
17