• Prostitution på massageklinikker - Reden København

More documents

Recommendations

Info

Prostitution på massageklinikker Ideer til sundhedsfremmende og sociale indsatser De rådgivningsbehov, kvinderne i denne undersøgelse angiver, svarer til de ønsker om tiltag, der fremkom i Daphnerapporten. Blandt kvinder, der prostituerer sig, er ønsket om anonym rådgivning på massageklinikkerne som en social og sundhedsfremmende foranstaltning stor. Den anonyme rådgivning skal ifølge kvinderne handle om sikker sex, forhold vedrørende prostitution, økonomi samt sociale og personlige forhold. Tilbud om anonym rådgivning eksisterer pt. med de to modelprojekter i Vejle Amt og Århus Amt, der tilbyder anonyme møder mellem opsøgende medarbejdere og de prostituerede samt anonym telefonrådgivning. Dette tilbud har indtil 1. december 2002 også eksisteret for prostituerede i Storkøbenhavn, men er ophørt. Derudover ønsker kvinderne fortsat uddeling af kondomer og glidecreme, samt adgang til anonyme test af seksuelt overførte sygdomme og anonyme gynækologiske undersøgelser. I forbindelse med et muligt ophør med prostitution fremhæver kvinderne ønsker om samtaler med en prostitutionsrådgiver, samt at opnå gældssanering. Nye spørgsmål Med denne undersøgelse er der dokumenteret en række forhold om prostitution, og der er også givet en række svar på, hvordan kvinder er tilknyttet massageklinikker. Men undersøgelsen rejser en række nye spørgsmål, som trænger til at blive belyst og afdækket. Undersøgelsen viser, at der er regionale forskelle på tilrettelæggelsen af prostitution. Vagterne er kortere og flere i hovedstadsområdet, mens de er længere og færre i Vejle Amt og Århus Amt. Dette forhold kan formodes at afspejle forskellige organisatoriske forhold på massageklinikkerne, og at der er færre kvinder tilknyttet massageklinikkerne uden for hovedstadsområdet. I den forbindelse vil det være interessant at undersøge ejerforholdene omkring massageklinikker, og hvilke betingelser og lejeaftaler, der eksisterer mellem ejeren af en massageklinik og de kvinder, der prostituerer sig. Kendetegnende for kvinderne i denne og andre undersøgelser er, at mange lever et dobbeltliv, og at de har svage og skrøbelige sociale netværk i relation til den del af deres liv, der handler om prostitution. Der er behov for at belyse, hvordan kvinderne indretter den del af deres liv, der ikke har med prostitution at gøre, hvilke ressourcer de har, samt hvilke netværk de indgår i. Det vil yderligere være interessant at afdække kvindernes opvækstvilkår, samt deres familiemæssige og socioøkonomiske baggrunde. I forlængelse heraf vil det endvidere være interessant at belyse, om økonomiske trange 50
Opsamling og perspektivering vilkår, der af kvinderne fremhæves som værende af afgørende betydning for, at de prostituerer sig, også har kendetegnet deres opvækst. I den forbindelse rejser der sig også et behov for at få belyst de objektive økonomiske forhold i kvindernes liv, samt deres reelle muligheder på arbejdsmarkedet kontra deres forventninger og drømme til uddannelse og arbejde. Undersøgelsen tydeliggør endvidere, at kvinderne har forventninger om, at deres tilknytning til prostitution vil være kortvarig, men deres virkelighed udvikler sig anderledes, idet tendensen er, at kvinder er i prostitution i væsentlig flere år, end de forestiller sig. Medvirkende til dette er de prostitutionsfastholdende faktorer. Problematikken om forventninger til varighed af prostitution og den virkelighed, kvinder indgår i, trænger således til at blive yderligere afdækket. Endelig er der behov for øget viden om betydningen af aftalebrud og grænseoverskridelser blandt kvinder, der prostituerer sig. Resultaterne i denne undersøgelse peger på en sammenhæng mellem visse aftalebrud og et ønske om at slutte med prostitution. Resultaterne peger også på, at visse aftalebrud opleves som en grænseoverskridelse for nogle kvinder, men ikke for andre kvinder. Der er i den sammenhæng behov for at forstå problematikken mellem aftalebrud og grænseoverskridelser mere tilbundsgående. Øget viden herom vil også kunne kvalificere det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde. 51
Page 1 and 2: • Prostitution på massageklinikk
Page 3 and 4: Indholdsfortegnelse Prostitution p
Page 5 and 6: Forord Prostitution på massageklin
Page 7 and 8: Sammenfatning Langt de fleste af kv
Page 9 and 10: Indledning Prostitution på massage
Page 11 and 12: med indsigt i hverdagen på massage
Page 13 and 14: mumstal, og omfatter bl.a. ikke al
Page 15 and 16: have bevirket, at der er nogle, der
Page 17 and 18: Fokus og metode sagsbehandleren har
Page 19 and 20: Prostituerede på massageklinikkern
Page 21 and 22: Tabel 3. Sammenhængen mellem kvind
Page 23 and 24: 41 pct af kvinderne på massageklin
Page 25 and 26: Prostitutionsdebut Størstedelen, 7
Page 27 and 28: stitution i 5-10 år. Endelig har 1
Page 29 and 30: Tabel 13. Vigtigste grund til at ve
Page 31 and 32: deres primære indtægt vil blive o
Page 33 and 34: I det efterfølgende beskrives sål
Page 35 and 36: est vagter også har haft de længs
Page 37 and 38: udsat for visse aftalebrud og aktue
Page 39 and 40: der, hvis længste pause var over 5
Page 41 and 42: Der er flest, 58 pct af kvinderne,
Page 43 and 44: Udover de prostitueredes forskellig
Page 45 and 46: indelse med et prostitutionsophør.
Page 47 and 48: Opsamling og perspektivering kvinde
Page 49: Opsamling og perspektivering afklar

• Prostitution på massageklinikker - Reden København

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?