26.07.2013 Views

• Prostitution på massageklinikker - Reden København

• Prostitution på massageklinikker - Reden København

• Prostitution på massageklinikker - Reden København

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Opsamling og perspektivering

afklaring og vurdering af, hvilken prioritet prostitution har som en alternativ løsning på

økonomiske problemer. Der er angivet forskellige grunde til at vælge prostitution, og

nogle af de grunde kan hænge sammen med kvindens alder, livserfaring, adgangsgivende

eller erhvervsrettet uddannelse og arbejde. Disse forhold kan også medvirke til,

at nogle af de ældre kvinder vurderer, og har den holdning til deres muligheder, at prostitution

er den mest realistiske levevej for dem. Unge kvinder og kvinder uden uddannelse

kan derimod forestille sig, at der vil dukke andre og bedre muligheder op, end

den, der aktuelt byder sig med prostitution – eksempelvis at tage en uddannelse.

Dermed kan de yngre og uuddannede kvinder have en forventning om, at prostitution

er en midlertidig løsning. Derudover kan prostitution for disse yngre kvinder være

udtryk for, at de betragter prostitution som noget, der skal afprøves.

Undersøgelsen tegner ligeledes et billede af, at afstanden mellem kvinder, der prostituerer

sig, og det sociale system opleves som stor af kvinderne. Ganske vist er hver

tredje kvinde i undersøgelsen i kontakt med en sagsbehandler i socialforvaltningen,

men meget få kvinder har fortalt deres sagsbehandler om prostitutionen. Til sammenligning

havde omtrent halvdelen af de prostituerede i Daphneundersøgelsen kontakt

med socialforvaltningen, og to ud af tre havde i en periode været i forbindelse med

systemet (Bjørnholk 1994:65). Endvidere viser resultaterne fra Daphnerapporten, at 35

pct af dem, der var i kontakt med socialforvaltningen havde fortalt om deres prostitutionserfaringer.

Disse 35 pct var typisk prostituerede stofmisbrugere.

Ligeledes er der få kvinder, der har fortalt deres praktiserende læge eller andet sundhedspersonale

om prostitutionen.

Hemmeligholdelsen af prostitutionserfaringer over for det sociale og sundhedsmæssige

system kan hænge sammen med en angst blandt kvinderne for, at det offentlige

system ikke har indsigt i eller kan vise forståelse for deres prostitutionserfaringer. De

grunde, de prostituerede i denne undersøgelse giver for ikke at delagtiggøre deres sagsbehandler

i deres prostitution, svarer til dem, som de prostituerede gav i

Daphneundersøgelsen. Den altovervejende grund er frygten for økonomiske konsekvenser,

såsom at miste kontanthjælpen eller en anden offentlig ydelse og at blive

anklaget for socialt bedrageri. Derudover er der også en frygt for at miste deres børn,

hvis kvinderne fortæller deres sagsbehandler om prostitutionen.

49

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!