Ordblind eller læsesvag - Forside | kenderdudet.dk

kenderdudet.dk

Ordblind eller læsesvag - Forside | kenderdudet.dk

Magasinet om arbejdsmiljø i træ- og møbelindustrien Nr. 2/2008

Ordblind

eller læsesvag

Godt en halv million lønmodtagere vurderes til at læse

så dårligt, at det udgør et problem i forhold til at leve op

til de kompetencekrav, der stilles i de fleste job.

Se side 6

Historisk skonnert genopstår

I Marstal er man i gang med at restaurere den 94 år gamle skonnert »Bonavista«. Se side 4

Ryggen og kvaliteten

hænger sammen

Se side 14

1


2

Vejledningsmappen,

som samler det hele

Vi har meget støj på vores virksomhed,

hvad kan vi gøre ved det?

Hvordan kan vi kontrollere, at vores

ventilationsanlæg er i orden?

Vi skal til at købe en ny maskine, og vi

vil gerne sikre os, at den er sikkerhedsmæssigt

i orden, inden vi begynder at

bruge den – hvordan sikrer vi os det?

ET UUNDVÆRLIGT VÆRKTØJ FOR ALLE, DER ARBEJDER

MED ARBEJDSMILJØ I TRÆ- OG MØBELINDUSTRIEN

Vi har en ældre Kehlemaskine stående

– hvordan kan vi kontrollere, om den er

sikkerhedsmæssigt i orden?

Vi har mange unge kvinder på vores

arbejdsplads – hvordan udarbejder vi

en graviditetspolitik?

Vi har en del medarbejdere på virksomheden,

der jævnligt har bøvl med

ryggen – hvordan kan vi kortlægge, om

vi har problemer med tunge løft på

virksomheden?

Vi har en 16 årig skoledreng, som

arbejder hos os efter skoletid – hvad

må han arbejde med?

Alle disse spørgsmål og mange flere kan du finde svar på i Vejledningsmappen

om Arbejdsmiljø i træ- og møbelindustrien.


Industriens

Branchearbejdsmiljøråd

Postboks 7777

1790 København V

E: ibar@ibar.dk

W: www.ibar.dk

DI

H.C. Andersens Boulevard 18

1787 København V

T: 33 77 33 77

E: di@di.dk

W: www.di.dk

CO-industri

Vester Søgade 12

1790 København V

T: 33 63 80 00

E: co@co-industri.dk

W: www.co-industri.dk

Forbundet

Træ-Industri-Byg

Mimersgade 41

2200 København N

T: 35 31 95 99

W: www.tib.dk

Træets Arbejdsgivere

H.C. Andersens Boulevard 18

1787 København V

E: ta@di.dk

T: 33 77 34 34

W: www.ta.di.dk

Dansk Byggeri

Nørre Voldgade 106

1358 København K

T: 72 16 00 00

W: www.danskbyggeri.dk

Lederne

Vermlandsgade 65

2300 København S

T: 32 83 32 83

W: www.lederne.dk

Det Gode Liv Nr. 2/2008

Udgiver: Industriens Branchearbejdsmiljøråd

Redaktion: Træets Arbejdsmiljøudvalg

Produktion: Dplus

Design: Jakob Hjort

Tryk: Gulmann Grafisk

Oplag: 5.000

ISSN: 1901-5267

‘Det Gode Liv’ kan rekvireres hos

Arbejdsmiljøbutikken,

www.arbejdsmiljobutikken.dk eller

tlf. 39 16 52 30, bestillingsnr. 102238

At læse og skrive

I dagens Danmark er det blevet meget lettere at komme i kontakt med

hinanden. Det skyldes ikke mindst internettet og mobiltelefonen. Med disse

kommunikationsformer følger også nye udfordringer.

Det kræver sin mand at finde rundt i mobiltelefonens menu og de mange

muligheder, som telefonen tilbyder: Internet, musik, sms m.m. Du oplever sikkert,

at du for længst er overhalet af dit 10-årige barn, som uden besvær skifter mellem

de forskellige funktioner og muligheder. De generationer, der ikke er vokset op

med internet og mobiletelefon, synes ofte, at teknologien er både skræmmende

og udfordrende. Hvis du har børn, skal du være i stand til at kunne læse og skrive

korte beskeder på mobilen og måske også deltage i de sociale netværk på nettet.

Det er faktisk svært at undgå de nye teknologier, for du skal bruge dem ofte i

dine sociale kontakter med familie, venner og arbejdsplads. Dine børn sender

sms’er om deres gøren og laden, familie og venner sender julekort og invitationer

på mail, og din arbejdsplads sender dig informationer via e-mail og elektroniske

tavler. Og når du er på arbejde, så er produktionen styret af computere, som

kræver programmering og har tykke manualer.

Alt dette stiller krav til dine evner for at kunne læse og skrive.

Undersøgelser viser, at op mod en halv million lønmodtagere i Danmark læser

dårligt. Det giver problemer bl.a. på arbejdspladserne.

At læse informationer, som virksomheden sender ud til den enkelte medarbejder,

og efterfølgende at skulle svare skriftligt, giver store udfordringer for den, som

har svært ved at læse og skrive. Det er også svært for mange, at erkende, at de

har svært ved at læse de informationer, som gives på arbejdspladsen. Det sætter

den enkelte medarbejder i en ubehagelig situation, for mange opfatter det som et

personligt nederlag, og er ofte – meget fejlagtigt – blevet opfattet som ”dumme”.

Når du mangler viden og føler dig usikker, fordi du ikke har fået informationer,

giver det dig en dårlig trivsel arbejdspladsen. Derfor sætter Træets

Arbejdsmiljøudvalg fokus på læsning og skrivning, som en del af trivslen på

arbejdspladsen.

I dette nummer af ”Det gode Liv”, og via hjemmesiden www.kenderdudet.dk,

giver vi derfor både virksomhed og medarbejder værktøjer, som skal forbedre den

enkelte medarbejders evne til at læse og skrive.

På Træets Arbejdsmiljøudvalgs vegne

Michael Eirup Kjeld Sørensen

TA TIB

3


4

Historisk skonnert

genopstår

I Marstal er man i gang med at restaurere den 94 år gamle skonnert

»Bonavista«, som blev bygget til et barskt liv på Atlanten. Besøgende kan

på tæt hold følge det omfattende restaureringsarbejde, som bliver det

dyreste siden renoveringen af fregatten »Jylland«.

For hundrede år siden var der en stor flåde af danske skonnerter

på havene. Ikke blot i de danske farvande, men så fjerne

steder som ved Newfoundlands forrevne kyst mødte man de

typiske danske »marstallere«, solide skonnerter med et hjerteformet

agterspejl og en rund og fyldig stævn.

Som stort set de eneste udenlandske fartøjer sejlede

de danske skonnerter rundt mellem de små fiskerlejer på

Newfoundland i Canada og lastede klipfisk. De skulle som

regel besøge adskillige steder, før lastrummet var fyldt med

saltede fisk, og så gik det ellers ud på Nordatlanten med kurs

mod Portugal eller Spanien, hvor klipfiskene blev solgt.

Ofte foregik turen over Atlanten i vintermånederne, hvor

storme var hverdagskost. Ikke sjældent blev et besætningsmedlem

skyllet over bord og forsvandt i bølgerne, og det

var mere en regel end en undtagelse, at den jolle, som lå på

dækket og skulle fungere som redningsbåd, blev slået til pindebrænde

allerede i det første uvejr. Der totalforliste også en

del skonnerter på den barske sejlads, men da newfoundlandsfarten

gav gode penge, fortsatte de danske skonnerter deres

Dronning Margrethe følger arbejdet med »Bonavista« under sit besøg i Marstal i sommeren 2008.

farefulde færd helt op til slutningen

af 1930’erne.

Bygget til Atlanten

Skonnerten »Bonavista« blev bygget

i 1914 i Marstal, og alene dens

navn fortalte, at den, ligesom mange

andre af søfartsbyens skonnerter,

var bestemt for newfoundlandsfarten,

idet den fik navn efter byen

Bonavista på Newfoundland.

Det 26 meter lange fartøj havde,

ligesom de fleste af sine medsøstre,

ikke nogen motor, men måtte klare

sig for sejlene alene. Når efterårsstormene

hærgede omkring Newfoundland,

kunne det være ganske ubehageligt at

være i vindens vold. Det oplevede man

på »Bonavista« i efteråret 1925, hvor

AF PEr HJOrT

Agterstævnen tilhugges med

en skarøkse, som nordiske

skibsbyggere har anvendt

gennem mere end 1.000 år.


skonnerten skulle ind til byen Fogo på Fogo Island for at laste.

Da det satte i med snetykning og uvejr, søgte »Bonavista« ud

til havs, mens en anden dansk skonnert, »Svalen« af Marstal,

der havde en lokal lods om bord, fortsatte ind mod havnen,

men ramte nogle klipper og blev slået til vrag. Besætningen

blev dog reddet.

Stormene fortsatte uge efter uge, og først efter 28 døgn

lagde vinden sig så meget, at »Bonavista« kunne gå ind til

kysten og ankre i nærheden af Fogo for at få sendt et telegram

hjem om, at alt var vel om bord. Telegrammet blev modtaget

med glæde i Marstal, for samme vinter forliste fem andre

Marstal-skonnerter på newfoundlandsfarten, tre af dem

forsvandt sporløst.

Da »Bonavista« var blevet lastet med klipfisk i Fogo, gik

færden til Portugal for losning og derfra hjem til Marstal,

hvor den ankom i marts 1926 efter det, der skulle blive dens

sidste tur til Newfoundland. Efter hjemkomsten blev der

lagt motor i »Bonavista«, og så forsatte den med at sejle

fragt i de nære farvande indtil den i 1972 kom til rungsted,

hvor den i mange år fungerede som lystfiskerfartøj.

Købt af Staten

I 2000 blev »Bonavista« sat til salg, og da den stod for at blive

solgt til udlandet, greb Statens Kulturværdiudvalg ind og sikrede

sig fartøjet for 2,7 mio. kroner. »Bonavista« blev derefter

overdraget til Nationalmuseet, som dog ikke havde penge til

en restaurering. For at skaffe midlerne, klippede Staten hvert

år 1,5 mio. kroner af de offentlige tilskud til den øvrige træskibsflåde

og hensatte dem på en særlig konto, som var reserveret

til »Bonavista«.

Efter en nødtøftig reparation blev

den gamle skonnert bugseret til

Marstal, hvor den i nogle år lå i havnen

og så miserabel ud, indtil kontoen i

2007 havde vokset sig så stor, at restaureringsarbejdet

kunne begynde.

Efter reglerne blev arbejdet udbudt

i EU-licitation, og da der efter udbudsmaterialet

forlangtes kendskab

til de lokale skibsbyggertraditioner, blev det ikke overraskende

Ebbes Bådebyggeri i Marstal, der vandt licitationen.

Ny turistattraktion

I februar 2008 blev »Bonavista«s tomme skrog sat på land, og

arbejdet kunne begynde.

Efter at det gamle dæk og den medtagne køl var blevet

fjernet, blev der bygget en ny køl af to kraftige stykker egetømmer.

Den nybyggede køl kom på plads i juni, hvilket, som

traditionen i Marstal foreskriver, blev fejret med punch til alle.

Siden er der bygget en ny agterstævn, og udskiftningen af skibets

spanter er gået i gang. Sideløbende er der blevet opført

en telthal omkring skibet.

Tilpasningen af træet foregår delvis med gammeldags skarøkse,

som Nordens bådebyggere har brugt siden vikingetiden,

men moderne værktøjer som båndsav og tykkelseshøvl anvendes

også.

Med restaureringen af »Bonavista«, som først ventes afsluttet

i 2012, har Marstal fået en ny turistattraktion. Besøgende

kan nemlig følge arbejdet på tæt hold fra en platform, som er

rejst inde i hallen. Det benyttede dronning Margrethe sig af,

da hun i september aflagde »Bonavista« et besøg og blev vist

rundt af Marstal Søfartsmuseums leder Erik B. Kromann, som

står for formidlingen af »Bonavista«.

restaureringen af »Bonavista« bliver formentlig den dyreste

danske skibsrestaurering efter fregatten »Jylland«. Når arbejdet

er færdigt, skal »Bonavista« fungere som repræsentationsskib

og sejle rundt som repræsentant for dansk skibsbygningskunst

før og nu. Og i 2014, når »Bonavista« fylder hundrede år, er

det tanken at sejle til Newfoundland endnu engang og besøge

byen, der gav den sit navn.

»Bonavista«s

dæk set fra den

tilskuerplatform, der

er rejst i hallen.

5


6

Der er forskel på at være ordblind og at være læsesvag.

Læsning hører til en af menneskekroppens legemlige færdigheder,

som cykling, rulleskøjteløb og opvask. Synet er en af kroppens efter-

retningssanser - lige som hørelsen og lugtesansen er det.

Ordblind eller

læsesvag

Sanserne har til opgave at sætte kroppen i stand til at overleve

og forplante sig. Når vi skriver, vil øjet naturligt tage denne

kommunikation som en nødvendig information, som synet

løbende samler til kroppens sanser. Den menneskelige krop

har et ønske om, at øjnene skal læse.

Ordblindhed beskrives i leksikon således: »Ordblindhed,

dysleksi, markante vanskeligheder ved at lære at læse og

skrive, som beror på langsom og upræcis omsætning af bogstaver

og bogstavfølger til sproglyden. Ordblinde har særlig

svært ved ord, som de ikke har set før. Læse- og stavefejl er

ofte i modstrid med almindelige forbindelser mellem bogstav

og lyd, eksempelvis kulde læst som kunne, og dig skrevet som

din.«

Det kan være svært at vurdere for en ikke professionel, om

medarbejderen er læsesvag eller ordblind, men læsesvage er

ofte læsesvage, fordi de ikke har haft behov for at læse og

skrive, og de kan ofte via simple træning og daglig brug blive

markant bedre, mens ordblindhed kræver en mere intensiv

specialundervisning.

Hvad er udfordringen?

Godt en halv million lønmodtagere vurderes til at læse så

dårligt, at det udgør et problem i forhold til at leve op til de

kompetencekrav, der stilles i de fleste job. Det dækker over

såvel egentlige ordblinde, og personer, der på grund af en

dårlig skolebaggrund eller manglende brug af skriftsproget har

meget svært ved at læse eller skrive selv relativt enkle tekster.

Den teknologiske udvikling betyder, at stadig færre job kan

bestrides uden basale læsefærdigheder. Arbejdsprocesser

styres og overvåges mere og mere med computere, hvor du

skal kunne læse og forstå en besked, indtaste oplysninger, udfylde

skemaer m.v. Dertil kommer, at selv personer, som læser

rimelig godt, ofte kan have svært ved at forstå vejledninger,

instruktioner, manualer m.v., der ofte er på engelsk eller formuleret

kringlet og svært tilgængeligt.

Det kan være en belastning for den enkelte medarbejder,

hvis han har svært ved

at forstå den skriftlige

kommunikation som

anvendes i forbindelse

med jobbet. Det kan

være svært at vurdere, om

du løser dine opgaver rigtigt. Og

fordi det opleves som nedværdigende - eller måske af frygt

for at miste jobbet - er der mange, som forsøger at skjule

deres læsehandicap. Det handler ganske enkelt om, at kan

du ikke læse den skriftlige kommunikation, som anvendes i

virksomheden, så har du svært ved at klare jobbet og trives

dårligere.

Men hvordan får virksomheden taget hul på problemet

og får kortlagt, om der er behov for at tilbyde medarbejdere

kurser i at læse og skrive. Det kan være forbundet med en del

udfordringer, at afmystificere det ikke at kunne læse.

På hjemmesiden www.kenderdudet.dk kan du læse om,

hvordan en virksomhed i træ- og møbelindustrien har arbejdet

med problemstillingen i samarbejde med netværkslokomotivet.

Der er hjælp at hente

Der er mange veje til at forbedre sine læse- og skrivefærdigheder.

Træets Arbejdsmiljøudvalg har i samarbejde med

Netværkslokomotivet udarbejdet nogle værktøjer, som virksomhederne

kan bruge i forbindelse med kortlægningen af

behovet for kurser i den enkelte virksomhed. Du kan læse

mere om netværkslokomotivets arbejdsmetoder på www.

kenderdudet.dk

Fra 2009 har Forebyggelsesfonden, en statslig støttefond

til virksomhedsrettede projekter, sat fokus på læsesvage på

arbejdspladsen. Det betyder, at det er mulighed for virksomheder

at hente økonomisk støtte til projekter omkring læsesvaghed.

AF MICHAEL EIrUP


8

Hverdag

på skadestuen

Bettina Christiansen er sygeplejerske med en efteruddannelse,

der gør hende til klinisk sygeplejespecialist. I otte

år har hun været tilknyttet den døgnåbne skadestue på

Frederikssund Hospital, og før det var hun i ti år på hospitalets

hjerteafdeling.

Hun har valgt skadestuen, fordi hun godt kan lide at arbejde

med akutte tilfælde.

– Det er et meget alsidigt arbejde, der er mange udfordringer,

og jeg ved aldrig, hvad dagen vil bringe, når jeg møder på

hospitalet, forklarer Bettina Christiansen.

Til tider kan det dog også være psykisk belastende. Måske

ikke så meget, når der skal gipses brækkede arme, renses hudafskrabninger

eller sys flækkede øjenbryn sammen, men når

Af PEr HjorT

På skadestuen på Frederikssund Hospital behandler de hvert år 21.000

patienter. Det er en enkelt læge og få sygeplejersker, der står for behandlingen,

så de er nødt til at løbe stærkt.

der kommer svært tilskadekomne børn og yngre mennesker,

og de ikke står til at redde.

– Så kan det være svært at slippe det, når jeg skal hjem,

men når det sker, snakker vi sammen om det på afdelingen

og bruger hinanden for at komme over det og komme videre.

Heldigvis er der en god stemning på afdelingen. Vi hjælper

hinanden, så det er et godt sted at være, fortæller Bettina

Christiansen.

De psykiske belastninger, som de ansatte bliver udsat for,

kan også skyldes en opfarende og urimelig patient eller en

aggressiv psykisk syg, og det er noget, vi tager meget alvorligt

på skadestuen.

– Vi gennemgår altid de særlige forløb på en debriefing


med de involverede, så der

ikke er nogen, der sidder alene

tilbage med problemerne, forklarer

Kirsten Vestergaard, der

som afdelingssygeplejerske er

leder af skadestuen, modtagelsen

og ambulatoriet.

– Heldigvis er der flest

positive oplevelser, hvor patienter

har fået den rigtige hjælp og er glade, når

de tager herfra, og det er en af årsagerne til, at jeg godt kan

lide at arbejde her på skadestuen, tilføjer Bettina Christiansen.

Der er ofte ventetid

På Frederikssund Hospitals skadestue har vi, ligesom andre

steder, et problem, der hedder ventetid. De fleste af os kender

problemet. Vi kommer til skadestuen med en brækket

hånd eller et barn, der har fået en flænge i hovedet. Det er

slemt, og det kræver omgående behandling, mener vi, men

efter en hurtig besigtigelse bliver vi sat til at vente. Urimeligt

længe, synes vi, og oplever måske endda at nogle, som er

kommet senere, bliver taget ind til behandling før os.

Kirsten Vestergaard synes også, at det er slemt. Måske ikke

så meget ventetiden i sig selv, for patienter, som virkelig har

brug for behandling her og nu, lader vi ikke vente, men den

mangelfulde information til de, der venter.

Bettina Christiansen med noget

af det apparatur, som anvendes,

når der kommer patienter med

hjerteproblemer til skadestuen.

– Ventetiden kan skyldes,

at der kommer ambulancer

ind med patienter i en tilstand,

som kræver en hurtig indsats.

At nogle patienter måske kommer

før andre skyldes, at vi i

modtagelsen har tre linjer, en

ortopædkirurgisk, som tager sig

af knoglebrud og lignende, en

urologisk, der tager sig af folk, som

ikke kan tisse, og en medicinsk.

Derfor kan en vis type patienter måske komme før andre.

Kirsten Vestergaard ville ønske, at hospitalet havde et nemt

og enkelt system, som kunne holde de ventende patienter

orienterede om, hvad der sker, og der arbejdes også på at

udvikle det.

Skadestuens leder peger også på en anden årsag til, at ventetiden

ofte kan blive længere end ønskeligt. På Frederikssund

Hospital er det, ligesom på andre hospitaler, nyuddannede

læger, der gør tjeneste på skadestuerne. Det er godt for deres

uddannelse, for de møder alle typer af tilskadekomne, men

de bruger ofte længere tid på behandlingen end mere erfarne

læger.

– De nyuddannede er meget omhyggelige og grundige, og

det er virkelig godt, men jeg kunne da ønske, at vi også havde

en erfaren læge tilknyttet skadestuen, så behandlingerne

9

AF PEr HJOrT


10

Skadestuens leder Kirsten Vestergaard

kunne godt tænke sig at have en

erfaren læge tilknyttet og en ekstra

person i nattetimerne.

nogle gange kunne foretages

hurtigere, siger Kirsten Vestergaard.

Flere af lægens funktioner kan i dag udføres af sygeplejersker,

der er uddannede som behandlingssygeplejersker, og

Kirsten Vestergaard håber, at skadestuen på et tidspunkt får

tilknyttet behandlingsygeplejersker, så ventetiden kan forkortes.

Kritisk om natten

Skadestuen i Frederikssund skal betjene et stort opland og

behandler ikke færre end 21.000 patienter i løbet af et år. Den

daglige bemanding er en læge og fire sygeplejersker i dagtimerne

suppleret med en halvdagsansat om eftermiddagen.

Om natten er der kun to på vagt.

– Det betyder, at natten kan være sårbar, og der har været

tilfælde, hvor begge har måttet koncentrere sig om et alvorligt

tilfælde, så der ikke har været nogen til at tage sig af de

øvrige patienter. Det er en meget ulykkelig situation, og jeg

ville da ønske, at vi kunne få bare én mere om natten, siger

Kirsten Vestergaard. Dog uden større håb, for det er et spørgsmål

om øgede bevillinger, og den slags ligger det tungt med i

disse tider.

Specielt fredag og lørdag kan der være travlt om natten, og

en sjælden gang også så uroligt, at det kan blive nødvendigt

at tilkalde politiet. Det blev det for eksempel en nat, da to

grupper af unge, som havde været oppe at slås, begge kom

til skadestuen for at få behandlet deres skrammer og sår. Da

de skulle til at forsætte deres slagsmål på hospitalet, blev der

ringet efter politiet, som fik adskilt grupperne og dæmpet

gemytterne.

– Det siges, at det kan være

svært at få fat i politiet, men hos

os kommer de altid med det samme,

fortæller en taknemmelig Kirsten Vestergaard.

Motorplæneklippere er skadevoldere

Arbejdsskader af forskellig art er vi vant til at se på skadestuen.

Hvis skaderne er så alvorlige, at der bliver tilkaldt en

ambulance, bliver de tilskadekomne kørt til sygehuset i nabobyen

Hillerød. Men mange håndværkere møder selv op på

skadestuen i Frederikssund efter uheld med værktøj, faldskader,

eller måske fordi de har fået ødelagt synet af puds, der er

væltet ned i hovedet på dem, da de borede i et loft.

– Vi kan da godt se, at nogle gange skyldes skaderne, at folk

ikke har brugt det sikkerhedsudstyr, de skal. Har du for eksempel

ikke sikkerhedsbriller på, når du borer i et loft, så kan det

gå ud over øjnene, siger Bettina Christiansen.

I fritiden er motorplæneklipperen en af de store skadevoldere.

– Folk skal måske lige fjerne en græstot, der har sat sig fast,

og vipper maskinen for at trække det ud, og så går det galt.

Når folk slår græs på skrånende terræn, er det ofte tæerne,

det går ud over, forklarer Bettine Christiansen, og tilføjer:

– Og så er det en myte, at du skal putte en afhugget finger

i munden. Det skal du absolut ikke. Du kan lægge den i koldt

vand, og så skal du iøvrigt prøve at begrænse blødningen fra

hånden, eventuelt ved at binde en stram elastik om håndledet

og holde hånden over hjertehøjde.

Og så er det ellers bare om at komme afsted til skadestuen

i en fart.


Kenderdudet.dk

Kenderdudet.dk er en hjemmeside, hvor du og din virksomheder kan finde hjælp til at arbejde

videre med trivsel på arbejdspladsen. Typiske arbejdssituationer som de fleste kender til på arbejdspladsen,

bliver behandlet på sitet med bl.a. cases, artikler og gode råd. Bidragyderne til hjemmesiden er de

arbejdsmiljøprofessionelle, arbejdsgiver- og arbejdstagerforeningerne, virksomheder og andre relevante parter.

Hjemmesiden er under konstant udvikling. Der bliver lagt nye idéer og links op på siden efterhånden

som vi får erfaringer fra virksomheder og de arbejdsmiljøprofessionelle.

Hvis du har et godt eksempel, kan du og din virksomheds historie komme med. Vi hører meget gerne fra dig!

11


12

www.maskinkorekort.dk

stedet hvor du lærer at betjene

en træbearbejdningsmaskine

sikkerhedsmæssigt forsvarligt

På portalen finder du et omfattende

afsnit om båndsave.

Afsnittet indeholder beskrivelse af

alle de sikkerhedsmæssige forhold

omkring indretning og anvendelse af

båndsaven.

Her forklares på en let forståelig

måde – med videoklip og andet

illustrationmateriale – hvordan

båndsaven skal være indrettet,

og hvordan den betjenes

sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarlig.

Her findes også en teoretisk og

praktisk prøve, hvor du kan erhverve

dig kørekort til båndsaven.

Portalen indeholder beskrivelser

af 32 forskellige typer af

Træbearbejdningsmaskiner.

www.maskinkorekort.dk: Viden

om indretning og anvendelse

af træbearbejdningsmaskiner er

en forudsætning for et sikkert

og sundt arbejdsmiljø i Træ- og

Møbelindustrien.

www.maskinkorekort.dk

– Viden om tekniske forhold er forudsætning

for et sikkert arbejdsmiljø

Båndsaven er en af de ældste

træbearbejdningsmaskiner,

der findes, maskinen bruges

til flækning af tømmer,

planker og brædder.

More magazines by this user
Similar magazines