Ordblind eller læsesvag - Forside | kenderdudet.dk

Magasinet om arbejdsmiljø i træ- og møbelindustrien Nr. 2/2008
Ordblind
eller læsesvag
Godt en halv million lønmodtagere vurderes til at læse
så dårligt, at det udgør et problem i forhold til at leve op
til de kompetencekrav, der stilles i de fleste job.
Se side 6
Historisk skonnert genopstår
I Marstal er man i gang med at restaurere den 94 år gamle skonnert »Bonavista«. Se side 4
Ryggen og kvaliteten
hænger sammen
Se side 14
1

2
Vejledningsmappen,
som samler det hele
Vi har meget støj på vores virksomhed,
hvad kan vi gøre ved det?
Hvordan kan vi kontrollere, at vores
ventilationsanlæg er i orden?
Vi skal til at købe en ny maskine, og vi
vil gerne sikre os, at den er sikkerhedsmæssigt
i orden, inden vi begynder at
bruge den – hvordan sikrer vi os det?
ET UUNDVÆRLIGT VÆRKTØJ FOR ALLE, DER ARBEJDER
MED ARBEJDSMILJØ I TRÆ- OG MØBELINDUSTRIEN
Vi har en ældre Kehlemaskine stående
– hvordan kan vi kontrollere, om den er
sikkerhedsmæssigt i orden?
Vi har mange unge kvinder på vores
arbejdsplads – hvordan udarbejder vi
en graviditetspolitik?
Vi har en del medarbejdere på virksomheden,
der jævnligt har bøvl med
ryggen – hvordan kan vi kortlægge, om
vi har problemer med tunge løft på
virksomheden?
Vi har en 16 årig skoledreng, som
arbejder hos os efter skoletid – hvad
må han arbejde med?
Alle disse spørgsmål og mange flere kan du finde svar på i Vejledningsmappen
om Arbejdsmiljø i træ- og møbelindustrien.

Industriens
Branchearbejdsmiljøråd
Postboks 7777
1790 København V
E: ibar@ibar.dk
W: www.ibar.dk
DI
H.C. Andersens Boulevard 18
1787 København V
T: 33 77 33 77
E: di@di.dk
W: www.di.dk
CO-industri
Vester Søgade 12
1790 København V
T: 33 63 80 00
E: co@co-industri.dk
W: www.co-industri.dk
Forbundet
Træ-Industri-Byg
Mimersgade 41
2200 København N
T: 35 31 95 99
W: www.tib.dk
Træets Arbejdsgivere
H.C. Andersens Boulevard 18
1787 København V
E: ta@di.dk
T: 33 77 34 34
W: www.ta.di.dk
Dansk Byggeri
Nørre Voldgade 106
1358 København K
T: 72 16 00 00
W: www.danskbyggeri.dk
Lederne
Vermlandsgade 65
2300 København S
T: 32 83 32 83
W: www.lederne.dk
Det Gode Liv Nr. 2/2008
Udgiver: Industriens Branchearbejdsmiljøråd
Redaktion: Træets Arbejdsmiljøudvalg
Produktion: Dplus
Design: Jakob Hjort
Tryk: Gulmann Grafisk
Oplag: 5.000
ISSN: 1901-5267
‘Det Gode Liv’ kan rekvireres hos
Arbejdsmiljøbutikken,
www.arbejdsmiljobutikken.dk eller på
tlf. 39 16 52 30, bestillingsnr. 102238
At læse og skrive
I dagens Danmark er det blevet meget lettere at komme i kontakt med
hinanden. Det skyldes ikke mindst internettet og mobiltelefonen. Med disse
kommunikationsformer følger også nye udfordringer.
Det kræver sin mand at finde rundt i mobiltelefonens menu og de mange
muligheder, som telefonen tilbyder: Internet, musik, sms m.m. Du oplever sikkert,
at du for længst er overhalet af dit 10-årige barn, som uden besvær skifter mellem
de forskellige funktioner og muligheder. De generationer, der ikke er vokset op
med internet og mobiletelefon, synes ofte, at teknologien er både skræmmende
og udfordrende. Hvis du har børn, skal du være i stand til at kunne læse og skrive
korte beskeder på mobilen og måske også deltage i de sociale netværk på nettet.
Det er faktisk svært at undgå de nye teknologier, for du skal bruge dem ofte i
dine sociale kontakter med familie, venner og arbejdsplads. Dine børn sender
sms’er om deres gøren og laden, familie og venner sender julekort og invitationer
på mail, og din arbejdsplads sender dig informationer via e-mail og elektroniske
tavler. Og når du er på arbejde, så er produktionen styret af computere, som
kræver programmering og har tykke manualer.
Alt dette stiller krav til dine evner for at kunne læse og skrive.
Undersøgelser viser, at op mod en halv million lønmodtagere i Danmark læser
dårligt. Det giver problemer bl.a. på arbejdspladserne.
At læse informationer, som virksomheden sender ud til den enkelte medarbejder,
og efterfølgende at skulle svare skriftligt, giver store udfordringer for den, som
har svært ved at læse og skrive. Det er også svært for mange, at erkende, at de
har svært ved at læse de informationer, som gives på arbejdspladsen. Det sætter
den enkelte medarbejder i en ubehagelig situation, for mange opfatter det som et
personligt nederlag, og er ofte – meget fejlagtigt – blevet opfattet som ”dumme”.
Når du mangler viden og føler dig usikker, fordi du ikke har fået informationer,
giver det dig en dårlig trivsel arbejdspladsen. Derfor sætter Træets
Arbejdsmiljøudvalg fokus på læsning og skrivning, som en del af trivslen på
arbejdspladsen.
I dette nummer af ”Det gode Liv”, og via hjemmesiden www.kenderdudet.dk,
giver vi derfor både virksomhed og medarbejder værktøjer, som skal forbedre den
enkelte medarbejders evne til at læse og skrive.
På Træets Arbejdsmiljøudvalgs vegne
Michael Eirup Kjeld Sørensen
TA TIB
3

4
Historisk skonnert
genopstår
I Marstal er man i gang med at restaurere den 94 år gamle skonnert
»Bonavista«, som blev bygget til et barskt liv på Atlanten. Besøgende kan
på tæt hold følge det omfattende restaureringsarbejde, som bliver det
dyreste siden renoveringen af fregatten »Jylland«.
For hundrede år siden var der en stor flåde af danske skonnerter
på havene. Ikke blot i de danske farvande, men så fjerne
steder som ved Newfoundlands forrevne kyst mødte man de
typiske danske »marstallere«, solide skonnerter med et hjerteformet
agterspejl og en rund og fyldig stævn.
Som stort set de eneste udenlandske fartøjer sejlede
de danske skonnerter rundt mellem de små fiskerlejer på
Newfoundland i Canada og lastede klipfisk. De skulle som
regel besøge adskillige steder, før lastrummet var fyldt med
saltede fisk, og så gik det ellers ud på Nordatlanten med kurs
mod Portugal eller Spanien, hvor klipfiskene blev solgt.
Ofte foregik turen over Atlanten i vintermånederne, hvor
storme var hverdagskost. Ikke sjældent blev et besætningsmedlem
skyllet over bord og forsvandt i bølgerne, og det
var mere en regel end en undtagelse, at den jolle, som lå på
dækket og skulle fungere som redningsbåd, blev slået til pindebrænde
allerede i det første uvejr. Der totalforliste også en
del skonnerter på den barske sejlads, men da newfoundlandsfarten
gav gode penge, fortsatte de danske skonnerter deres
Dronning Margrethe følger arbejdet med »Bonavista« under sit besøg i Marstal i sommeren 2008.
farefulde færd helt op til slutningen
af 1930’erne.
Bygget til Atlanten
Skonnerten »Bonavista« blev bygget
i 1914 i Marstal, og alene dens
navn fortalte, at den, ligesom mange
andre af søfartsbyens skonnerter,
var bestemt for newfoundlandsfarten,
idet den fik navn efter byen
Bonavista på Newfoundland.
Det 26 meter lange fartøj havde,
ligesom de fleste af sine medsøstre,
ikke nogen motor, men måtte klare
sig for sejlene alene. Når efterårsstormene
hærgede omkring Newfoundland,
kunne det være ganske ubehageligt at
være i vindens vold. Det oplevede man
på »Bonavista« i efteråret 1925, hvor
AF PEr HJOrT
Agterstævnen tilhugges med
en skarøkse, som nordiske
skibsbyggere har anvendt
gennem mere end 1.000 år.

skonnerten skulle ind til byen Fogo på Fogo Island for at laste.
Da det satte i med snetykning og uvejr, søgte »Bonavista« ud
til havs, mens en anden dansk skonnert, »Svalen« af Marstal,
der havde en lokal lods om bord, fortsatte ind mod havnen,
men ramte nogle klipper og blev slået til vrag. Besætningen
blev dog reddet.
Stormene fortsatte uge efter uge, og først efter 28 døgn
lagde vinden sig så meget, at »Bonavista« kunne gå ind til
kysten og ankre i nærheden af Fogo for at få sendt et telegram
hjem om, at alt var vel om bord. Telegrammet blev modtaget
med glæde i Marstal, for samme vinter forliste fem andre
Marstal-skonnerter på newfoundlandsfarten, tre af dem
forsvandt sporløst.
Da »Bonavista« var blevet lastet med klipfisk i Fogo, gik
færden til Portugal for losning og derfra hjem til Marstal,
hvor den ankom i marts 1926 efter det, der skulle blive dens
sidste tur til Newfoundland. Efter hjemkomsten blev der
lagt motor i »Bonavista«, og så forsatte den med at sejle
fragt i de nære farvande indtil den i 1972 kom til rungsted,
hvor den i mange år fungerede som lystfiskerfartøj.
Købt af Staten
I 2000 blev »Bonavista« sat til salg, og da den stod for at blive
solgt til udlandet, greb Statens Kulturværdiudvalg ind og sikrede
sig fartøjet for 2,7 mio. kroner. »Bonavista« blev derefter
overdraget til Nationalmuseet, som dog ikke havde penge til
en restaurering. For at skaffe midlerne, klippede Staten hvert
år 1,5 mio. kroner af de offentlige tilskud til den øvrige træskibsflåde
og hensatte dem på en særlig konto, som var reserveret
til »Bonavista«.
Efter en nødtøftig reparation blev
den gamle skonnert bugseret til
Marstal, hvor den i nogle år lå i havnen
og så miserabel ud, indtil kontoen i
2007 havde vokset sig så stor, at restaureringsarbejdet
kunne begynde.
Efter reglerne blev arbejdet udbudt
i EU-licitation, og da der efter udbudsmaterialet
forlangtes kendskab
til de lokale skibsbyggertraditioner, blev det ikke overraskende
Ebbes Bådebyggeri i Marstal, der vandt licitationen.
Ny turistattraktion
I februar 2008 blev »Bonavista«s tomme skrog sat på land, og
arbejdet kunne begynde.
Efter at det gamle dæk og den medtagne køl var blevet
fjernet, blev der bygget en ny køl af to kraftige stykker egetømmer.
Den nybyggede køl kom på plads i juni, hvilket, som
traditionen i Marstal foreskriver, blev fejret med punch til alle.
Siden er der bygget en ny agterstævn, og udskiftningen af skibets
spanter er gået i gang. Sideløbende er der blevet opført
en telthal omkring skibet.
Tilpasningen af træet foregår delvis med gammeldags skarøkse,
som Nordens bådebyggere har brugt siden vikingetiden,
men moderne værktøjer som båndsav og tykkelseshøvl anvendes
også.
Med restaureringen af »Bonavista«, som først ventes afsluttet
i 2012, har Marstal fået en ny turistattraktion. Besøgende
kan nemlig følge arbejdet på tæt hold fra en platform, som er
rejst inde i hallen. Det benyttede dronning Margrethe sig af,
da hun i september aflagde »Bonavista« et besøg og blev vist
rundt af Marstal Søfartsmuseums leder Erik B. Kromann, som
står for formidlingen af »Bonavista«.
restaureringen af »Bonavista« bliver formentlig den dyreste
danske skibsrestaurering efter fregatten »Jylland«. Når arbejdet
er færdigt, skal »Bonavista« fungere som repræsentationsskib
og sejle rundt som repræsentant for dansk skibsbygningskunst
før og nu. Og i 2014, når »Bonavista« fylder hundrede år, er
det tanken at sejle til Newfoundland endnu engang og besøge
byen, der gav den sit navn.
»Bonavista«s
dæk set fra den
tilskuerplatform, der
er rejst i hallen.
5

6
Der er forskel på at være ordblind og at være læsesvag.
Læsning hører til en af menneskekroppens legemlige færdigheder,
som cykling, rulleskøjteløb og opvask. Synet er en af kroppens efter-
retningssanser - lige som hørelsen og lugtesansen er det.
Ordblind eller
læsesvag
Sanserne har til opgave at sætte kroppen i stand til at overleve
og forplante sig. Når vi skriver, vil øjet naturligt tage denne
kommunikation som en nødvendig information, som synet
løbende samler til kroppens sanser. Den menneskelige krop
har et ønske om, at øjnene skal læse.
Ordblindhed beskrives i leksikon således: »Ordblindhed,
dysleksi, markante vanskeligheder ved at lære at læse og
skrive, som beror på langsom og upræcis omsætning af bogstaver
og bogstavfølger til sproglyden. Ordblinde har særlig
svært ved ord, som de ikke har set før. Læse- og stavefejl er
ofte i modstrid med almindelige forbindelser mellem bogstav
og lyd, eksempelvis kulde læst som kunne, og dig skrevet som
din.«
Det kan være svært at vurdere for en ikke professionel, om
medarbejderen er læsesvag eller ordblind, men læsesvage er
ofte læsesvage, fordi de ikke har haft behov for at læse og
skrive, og de kan ofte via simple træning og daglig brug blive
markant bedre, mens ordblindhed kræver en mere intensiv
specialundervisning.
Hvad er udfordringen?
Godt en halv million lønmodtagere vurderes til at læse så
dårligt, at det udgør et problem i forhold til at leve op til de
kompetencekrav, der stilles i de fleste job. Det dækker over
såvel egentlige ordblinde, og personer, der på grund af en
dårlig skolebaggrund eller manglende brug af skriftsproget har
meget svært ved at læse eller skrive selv relativt enkle tekster.
Den teknologiske udvikling betyder, at stadig færre job kan
bestrides uden basale læsefærdigheder. Arbejdsprocesser
styres og overvåges mere og mere med computere, hvor du
skal kunne læse og forstå en besked, indtaste oplysninger, udfylde
skemaer m.v. Dertil kommer, at selv personer, som læser
rimelig godt, ofte kan have svært ved at forstå vejledninger,
instruktioner, manualer m.v., der ofte er på engelsk eller formuleret
kringlet og svært tilgængeligt.
Det kan være en belastning for den enkelte medarbejder,
hvis han har svært ved
at forstå den skriftlige
kommunikation som
anvendes i forbindelse
med jobbet. Det kan
være svært at vurdere, om
du løser dine opgaver rigtigt. Og
fordi det opleves som nedværdigende - eller måske af frygt
for at miste jobbet - er der mange, som forsøger at skjule
deres læsehandicap. Det handler ganske enkelt om, at kan
du ikke læse den skriftlige kommunikation, som anvendes i
virksomheden, så har du svært ved at klare jobbet og trives
dårligere.
Men hvordan får virksomheden taget hul på problemet
og får kortlagt, om der er behov for at tilbyde medarbejdere
kurser i at læse og skrive. Det kan være forbundet med en del
udfordringer, at afmystificere det ikke at kunne læse.
På hjemmesiden www.kenderdudet.dk kan du læse om,
hvordan en virksomhed i træ- og møbelindustrien har arbejdet
med problemstillingen i samarbejde med netværkslokomotivet.
Der er hjælp at hente
Der er mange veje til at forbedre sine læse- og skrivefærdigheder.
Træets Arbejdsmiljøudvalg har i samarbejde med
Netværkslokomotivet udarbejdet nogle værktøjer, som virksomhederne
kan bruge i forbindelse med kortlægningen af
behovet for kurser i den enkelte virksomhed. Du kan læse
mere om netværkslokomotivets arbejdsmetoder på www.
kenderdudet.dk
Fra 2009 har Forebyggelsesfonden, en statslig støttefond
til virksomhedsrettede projekter, sat fokus på læsesvage på
arbejdspladsen. Det betyder, at det er mulighed for virksomheder
at hente økonomisk støtte til projekter omkring læsesvaghed.
AF MICHAEL EIrUP

8
Hverdag
på skadestuen
Bettina Christiansen er sygeplejerske med en efteruddannelse,
der gør hende til klinisk sygeplejespecialist. I otte
år har hun været tilknyttet den døgnåbne skadestue på
Frederikssund Hospital, og før det var hun i ti år på hospitalets
hjerteafdeling.
Hun har valgt skadestuen, fordi hun godt kan lide at arbejde
med akutte tilfælde.
– Det er et meget alsidigt arbejde, der er mange udfordringer,
og jeg ved aldrig, hvad dagen vil bringe, når jeg møder på
hospitalet, forklarer Bettina Christiansen.
Til tider kan det dog også være psykisk belastende. Måske
ikke så meget, når der skal gipses brækkede arme, renses hudafskrabninger
eller sys flækkede øjenbryn sammen, men når
Af PEr HjorT
På skadestuen på Frederikssund Hospital behandler de hvert år 21.000
patienter. Det er en enkelt læge og få sygeplejersker, der står for behandlingen,
så de er nødt til at løbe stærkt.
der kommer svært tilskadekomne børn og yngre mennesker,
og de ikke står til at redde.
– Så kan det være svært at slippe det, når jeg skal hjem,
men når det sker, snakker vi sammen om det på afdelingen
og bruger hinanden for at komme over det og komme videre.
Heldigvis er der en god stemning på afdelingen. Vi hjælper
hinanden, så det er et godt sted at være, fortæller Bettina
Christiansen.
De psykiske belastninger, som de ansatte bliver udsat for,
kan også skyldes en opfarende og urimelig patient eller en
aggressiv psykisk syg, og det er noget, vi tager meget alvorligt
på skadestuen.
– Vi gennemgår altid de særlige forløb på en debriefing

med de involverede, så der
ikke er nogen, der sidder alene
tilbage med problemerne, forklarer
Kirsten Vestergaard, der
som afdelingssygeplejerske er
leder af skadestuen, modtagelsen
og ambulatoriet.
– Heldigvis er der flest
positive oplevelser, hvor patienter
har fået den rigtige hjælp og er glade, når
de tager herfra, og det er en af årsagerne til, at jeg godt kan
lide at arbejde her på skadestuen, tilføjer Bettina Christiansen.
Der er ofte ventetid
På Frederikssund Hospitals skadestue har vi, ligesom andre
steder, et problem, der hedder ventetid. De fleste af os kender
problemet. Vi kommer til skadestuen med en brækket
hånd eller et barn, der har fået en flænge i hovedet. Det er
slemt, og det kræver omgående behandling, mener vi, men
efter en hurtig besigtigelse bliver vi sat til at vente. Urimeligt
længe, synes vi, og oplever måske endda at nogle, som er
kommet senere, bliver taget ind til behandling før os.
Kirsten Vestergaard synes også, at det er slemt. Måske ikke
så meget ventetiden i sig selv, for patienter, som virkelig har
brug for behandling her og nu, lader vi ikke vente, men den
mangelfulde information til de, der venter.
Bettina Christiansen med noget
af det apparatur, som anvendes,
når der kommer patienter med
hjerteproblemer til skadestuen.
– Ventetiden kan skyldes,
at der kommer ambulancer
ind med patienter i en tilstand,
som kræver en hurtig indsats.
At nogle patienter måske kommer
før andre skyldes, at vi i
modtagelsen har tre linjer, en
ortopædkirurgisk, som tager sig
af knoglebrud og lignende, en
urologisk, der tager sig af folk, som
ikke kan tisse, og en medicinsk.
Derfor kan en vis type patienter måske komme før andre.
Kirsten Vestergaard ville ønske, at hospitalet havde et nemt
og enkelt system, som kunne holde de ventende patienter
orienterede om, hvad der sker, og der arbejdes også på at
udvikle det.
Skadestuens leder peger også på en anden årsag til, at ventetiden
ofte kan blive længere end ønskeligt. På Frederikssund
Hospital er det, ligesom på andre hospitaler, nyuddannede
læger, der gør tjeneste på skadestuerne. Det er godt for deres
uddannelse, for de møder alle typer af tilskadekomne, men
de bruger ofte længere tid på behandlingen end mere erfarne
læger.
– De nyuddannede er meget omhyggelige og grundige, og
det er virkelig godt, men jeg kunne da ønske, at vi også havde
en erfaren læge tilknyttet skadestuen, så behandlingerne
9
AF PEr HJOrT

10
Skadestuens leder Kirsten Vestergaard
kunne godt tænke sig at have en
erfaren læge tilknyttet og en ekstra
person i nattetimerne.
nogle gange kunne foretages
hurtigere, siger Kirsten Vestergaard.
Flere af lægens funktioner kan i dag udføres af sygeplejersker,
der er uddannede som behandlingssygeplejersker, og
Kirsten Vestergaard håber, at skadestuen på et tidspunkt får
tilknyttet behandlingsygeplejersker, så ventetiden kan forkortes.
Kritisk om natten
Skadestuen i Frederikssund skal betjene et stort opland og
behandler ikke færre end 21.000 patienter i løbet af et år. Den
daglige bemanding er en læge og fire sygeplejersker i dagtimerne
suppleret med en halvdagsansat om eftermiddagen.
Om natten er der kun to på vagt.
– Det betyder, at natten kan være sårbar, og der har været
tilfælde, hvor begge har måttet koncentrere sig om et alvorligt
tilfælde, så der ikke har været nogen til at tage sig af de
øvrige patienter. Det er en meget ulykkelig situation, og jeg
ville da ønske, at vi kunne få bare én mere om natten, siger
Kirsten Vestergaard. Dog uden større håb, for det er et spørgsmål
om øgede bevillinger, og den slags ligger det tungt med i
disse tider.
Specielt fredag og lørdag kan der være travlt om natten, og
en sjælden gang også så uroligt, at det kan blive nødvendigt
at tilkalde politiet. Det blev det for eksempel en nat, da to
grupper af unge, som havde været oppe at slås, begge kom
til skadestuen for at få behandlet deres skrammer og sår. Da
de skulle til at forsætte deres slagsmål på hospitalet, blev der
ringet efter politiet, som fik adskilt grupperne og dæmpet
gemytterne.
– Det siges, at det kan være
svært at få fat i politiet, men hos
os kommer de altid med det samme,
fortæller en taknemmelig Kirsten Vestergaard.
Motorplæneklippere er skadevoldere
Arbejdsskader af forskellig art er vi vant til at se på skadestuen.
Hvis skaderne er så alvorlige, at der bliver tilkaldt en
ambulance, bliver de tilskadekomne kørt til sygehuset i nabobyen
Hillerød. Men mange håndværkere møder selv op på
skadestuen i Frederikssund efter uheld med værktøj, faldskader,
eller måske fordi de har fået ødelagt synet af puds, der er
væltet ned i hovedet på dem, da de borede i et loft.
– Vi kan da godt se, at nogle gange skyldes skaderne, at folk
ikke har brugt det sikkerhedsudstyr, de skal. Har du for eksempel
ikke sikkerhedsbriller på, når du borer i et loft, så kan det
gå ud over øjnene, siger Bettina Christiansen.
I fritiden er motorplæneklipperen en af de store skadevoldere.
– Folk skal måske lige fjerne en græstot, der har sat sig fast,
og vipper maskinen for at trække det ud, og så går det galt.
Når folk slår græs på skrånende terræn, er det ofte tæerne,
det går ud over, forklarer Bettine Christiansen, og tilføjer:
– Og så er det en myte, at du skal putte en afhugget finger
i munden. Det skal du absolut ikke. Du kan lægge den i koldt
vand, og så skal du iøvrigt prøve at begrænse blødningen fra
hånden, eventuelt ved at binde en stram elastik om håndledet
og holde hånden over hjertehøjde.
Og så er det ellers bare om at komme afsted til skadestuen
i en fart.

Kenderdudet.dk
Kenderdudet.dk er en hjemmeside, hvor du og din virksomheder kan finde hjælp til at arbejde
videre med trivsel på arbejdspladsen. Typiske arbejdssituationer som de fleste kender til på arbejdspladsen,
bliver behandlet på sitet med bl.a. cases, artikler og gode råd. Bidragyderne til hjemmesiden er de
arbejdsmiljøprofessionelle, arbejdsgiver- og arbejdstagerforeningerne, virksomheder og andre relevante parter.
Hjemmesiden er under konstant udvikling. Der bliver lagt nye idéer og links op på siden efterhånden
som vi får erfaringer fra virksomheder og de arbejdsmiljøprofessionelle.
Hvis du har et godt eksempel, kan du og din virksomheds historie komme med. Vi hører meget gerne fra dig!
11

12
www.maskinkorekort.dk –
stedet hvor du lærer at betjene
en træbearbejdningsmaskine
sikkerhedsmæssigt forsvarligt
På portalen finder du et omfattende
afsnit om båndsave.
Afsnittet indeholder beskrivelse af
alle de sikkerhedsmæssige forhold
omkring indretning og anvendelse af
båndsaven.
Her forklares på en let forståelig
måde – med videoklip og andet
illustrationmateriale – hvordan
båndsaven skal være indrettet,
og hvordan den betjenes
sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarlig.
Her findes også en teoretisk og
praktisk prøve, hvor du kan erhverve
dig kørekort til båndsaven.
Portalen indeholder beskrivelser
af 32 forskellige typer af
Træbearbejdningsmaskiner.
www.maskinkorekort.dk: Viden
om indretning og anvendelse
af træbearbejdningsmaskiner er
en forudsætning for et sikkert
og sundt arbejdsmiljø i Træ- og
Møbelindustrien.
www.maskinkorekort.dk
– Viden om tekniske forhold er forudsætning
for et sikkert arbejdsmiljø
Båndsaven er en af de ældste
træbearbejdningsmaskiner,
der findes, maskinen bruges
til flækning af tømmer,
planker og brædder.